,,Danfkcren,«
it balvugcnllig Nyhedzs og Oplys·
ningsblad for det danske Folk
i Amerika,
udgivet as
VANISH LUTH. PUBL. IIOUSE,
Bleir, Nebr.
«chikeren« udkommer Ess- Titåsas og
Frei g.
Iris pr Aatgang i De syorenede Staterl
It .;50 til udumvet few (
siedet wasc- iFokskuv Vesiining, Be (
using, Qdkesseforandring og alt ander (
angaaende Bladet Wasser-U l
DAleHLUTH Pl BL. HOL ZE,
Blatt-, Nebr.
«Danfkeren« ledes indtil videre af Past.
I. M. A ndets en ipm Direktionens
Zornwut-.
Alle Jndsendeller — Afbardlinger. kor
tete Artiklek og norrespondancer sent-es
til Past. A.M. Anderer, Rt. l, Jrenr.
South Dakota.
Nyheder sendes direkte til ,,Tanfkeren«,
Dr. D.. Blum Nebr.
Bote-ed at the Post Usiiec st til-in Neh
II second-les matten-.
Advenlsiac Rates made kupfkc upon
spolicøtlua.
»Danskcrcn«
Ilivet sendt til Subskribcnter, indtil nd
ttykkelig Lpsigelse modtagcs af Udgiverne
sq al Grle er betalt, icoerensstemmelje
steh De Forenede Staters Postlovr.
Nackt Leser-ne henvender sig til Feld der
mrtereri Blut-eh enten for at tsbe has
dem eller for at faa Lplysninger om de:
werter-de, bedes be altid omtale, at defaa
Ivertisfemcmet i dette Blut-. Det vil være
til gensidig Nym.
W
Faste aaklige Bidtag.
I.
Med Dok- og innerlig Tat til Hei-:
ten vil jseg skynde mig med at meddele
Venneme rundt om i Samfunkset, It
Gaver og Leiter og Opmuntkinger er
jtrømmeve faa rigeligt ind, Tom Evar
paa mit lille Lmaab for et Var Uget
siden, at Kirteraadet not turke be
sluite i Jesu Nacn at End-kenne Er
fzer Ella Johnfon i Aar. Lad os,
Samfundsvenner i Herren, bøje oS i
Yomnghed for Naadens Trom, for at
udgyde vore Hierter i Tatsigelfe ok-«
Loofange, fordi tun bøjer og i Fel-l
tesftab til billig Taarn
Men Lab oc- buftse Vaa vor Arber
Lag er kun korr; Verfcr til Arbej:e.
niesen-D- det et Dutz. Lg nu, Venner,
er det Tag for Den forenede danstse
Kitte. Dsrene er paa vid Gab og
Martern-: hvide til Heft, og Raubene
Inder fremdeles fta ime Egn-3: Kam og
hicelp os! Lovet være Herrens- Navnt
Thi det er Naade fta Herren.
Men nu her med det skmme en
andeu Meddelelse, en Beslutning,
som Kirkekaadet fatteve ved bete
Msde i Malt-, saalydende:
«Kirteraadet henstiller til alle Me
nigshedet, Kvindefoteninger, Yngling-:
og Pigeforeningee vg Ungdomsfot
eninget i den forenede danste Kiste
at ststte vor —- Hedningemis
fion (Jndiaw:t- III Llapanmissiw
nen) nved faste aatkligie Bi
d r a g.
Af ,,Kirkebladet« Nr. 26 i Styl
tet om Japanmissionen set vi, at der
i bemie Sag alletede er gjott en god
Begyndelsh idet de 33 Bidtag kesulte
rer i 8187.00. Et Pat direkte staune
Wink blev os tilsendt, medens vi rot-f
tede, hvad vi bedft but-de gpre for Jud
samling af Midler til vore Missio
ncter blandt Jndianerne og Japane
fernr. En mindre Menighedj Jowa
sitiver saaledes til os ved dens For
mansd: »Vi ville ftstte i Aar Hed
ningkmisswnen med folgende faste Bi
diag:
Studagösiolebsrnene ...... 85.00
Unwsfmningen ...... 10.00
Mentgheden . ......... 15.00
Venuw J ville sauledes se, at en
strn Begyndelse er allserede i godGang.
Lob es siaa Folge i denne gode og
feste Okdning over hele Linien.
Summen, fpm di ville komme til at
Menge til for rot hedningemission i
Aaxets st er 88000 med et rundt
Tal.
Aste Beiwer, tag uu i beleilige
« Tit-er ftjt pfui en fanden fast Ord
tiks trsd Mit sit sitt-as til vor
Hei et habest Preis-me sit
Is i Wen ist M thue
mai-Ei sit-, sep- heim
As c vis- swm the Ot
se M kam-me senkt
Ispe Wen, W M-»
L- H
at Kitleraadet lan vide til enhvet Tin,
hvad Pengemidler der staat til vets
Raadighed, for at det lag made de
maanedlige Ktav til thßvnætid
- Il. —.
Men feintng med,-at set her med
deles Bennerne, hvad Kirceraadet alt
saa hax besluttet med Hensyrt til H e d
ningsemissionen —- Udsendel
sen af Syster Dotthea Jenseit til Lee
reriude nede i Kansas JndT Terr» og
den praltiste Maade at indsamle Mid
ler paa til denne Sag og antydet
Summens Stemle som her til
trænges —- saa maa vi. med det sam
me udtale, — at vi itle over Hed
ningemissisonen maa glemme —- Jn
: r e m i S s i onen, Missionen
ölcmdt vott eget Fall her i de for
enede Stater og Canada. Helmin
gerne, vive vi, trcenge alle til Omven
helfe fra Hedenstabet til den lebende
Gut-; men det er ilte blot Disse umt
telige Hedninger, som trænge til Om
vendelse fra Satans Magt til den
levende Gut-, det er mange as vore
egne tære Landsmænd rund tamlring
blandst os.
Men hertil lommer, at vi have haa
dc starre Byer og Landegne, hvor der
er strigende Nod for et levenve —
Missionsarbejbr. Et saadant Arbei
lsc øve vi i itte faa Storbyer. ;
Sencre stal ver blive mevdelt mere
i Enlelthedetne om de forslelligez
Strsg —- lun to Ting videre her den-;
ne Gang: j
a. Ved en nsje Overvejelse af de»
Mai-, som vort Jndremissionsatbejde
stiller til os for indeværende Aar-H
Bei-kommende trænge vi til omtrina
8200 hver Maaned, altsaa i AaretsI
Lpb ca. 82400 for deka at ststte Ost
Vrsdre, fom i særlig For-stand at
bejde i Misfwnens Tjeneste blandt oåq
b. De Hovedveje at erhvlde de
nptvendigeMidler paa til dette Indie
missionsarbejde merke vi, er Ve samme:
gamle Stier, som vi hvlot Fodslag is
fertige Aar f. Els
1. At Enteltmand i Jer Navn
figer til sig selV: jeg man have mit
Bidrag af Steh nu cg da til micei
Landemænvs Ftelse. l
2. At Ver afholdes riatig wars-ge
fMissionsmødey og at Gaume Der
Zllliåfionsmodetne gaar til
Den indre Miksion.
Z. upeII sætlig c Anledriingek i Ule
uighererne cg fre :nfcr alt at vce en
stor Hostgave til Venne Mission ric-:
Den forenede Rirles Lsserdag rsen ist«
fte Sondag i Oft-oben
4. Ved at gare Brug af »Im
centsmissionsbogen«. Vi gar Brug sei
den i vor Menighsed laaa Henoencself
stil mig stal lasaranne BAIJS bjive
;icnote) til den Sag. cg den invbririger
;css gennemsnitlig 3300 hrer Maanev
H Nu vel, enhsvcr tan vcklgse frioillig
Hefter sit Hjettes Ønfle; men lav der-.
gamle Regel alt-Bis bliesz glemt —
«»Alle yde noget, eftet Eva-.- og med
Glæde«.
; Dette i Kotthed —- senete mere —
lfot at oi nu i Krifti Kætlighed i Atm
jdens Kraft i Fellesstab og mesd Glæde
tun lage fat paa Gennemfirellen af
Missionsarbejdet, sont det tiu ligger
for as i Aar.
hemed Keilighebenö hilseth
G.B.Christiansen.
! Mist førsie Fortælling.
Magbalene Thorefen.
Den treue, engfotmige Regn var
»ophørt, men et tnkt Mprte rugede
envnu over Byen tkods Magifttatenö
Tranlampet. —
! Og nu kom netop tre Stittelser il
He mt ftupende frem i Mortet — to
YMaanolt og et aldrende Kvindfolk,
how dog havde det Hverv at stulle nei
Issiksi Mein-Bene. Tivse var en af Bycns
IPtæster tillige meb Riesens Betjent,
og Maalet for den natlige Vandring
var den at bringe til en døenbe Li
Idets sidste Styrtning.
Der blev ille vesslet et Otd
imellem dem: tun fremad, at i.tke D
ten —- ver tider hurtigtL stulde kom
me fst dem.
Omsider standsede de foran en an
seelig Bygning —- en gammeldags
Huslcenge med hsj Krist, som tilbstte
en velftaaende Smedemestet, hvis
Msfhge Hustru Prceften var taldet
til. Her finüttede nu Kvinvfollet
fotan dem gennem den mitke Jud
gang fot fix-ais eftet at komme dem i
Mpde aced et brendende Sys, vg
Siunden efter sad Ptæstm ved Lejet
hos den dsende Minde.
san var forfætdelig afmagret, men
oeiuagtet viste det sintfprmebe Ansigt
Spor af wegen Strudel-. Ei Die
I q—1
btkt syntes hun at se paa hant med
Kendingens Blit, og der sprang en
Straale af dybeste Sjæletval imod
hom, men vet forvandlede stg hurttgt
til en seheragttg urolig Segen. Hatt
ta1te bog til hende og sogte at saft
holde hendes Taute, men den loo Hg
shverten gribe ellee fastholde. Og dog
rat der noget i hensdes Forvirring,
sont tydede paa en Stags Villie, noget,
sojn den syntende Livstraft strebte
at nan, thi det henfaldne Legeme vilsve
ov, vilde folg-e med den utlare Be
vinsthed, der fle omtting som en
springenbe Gest.
J Da blco pludselig en Stol stubbet
til Side, og tunge Mundstkin hortes
tnde ved Siden af.
Det rammede den syge. Oun tejste
ssg ovekenoe i Sengem og lyttende
n:ed spændt Fokventning saa hun hen
til Boten. Saa samlede hun spgende
dm efter noget, og da Kvindfoltet
trat-M til for at retlede hende, bitte
det sig ct være et Znarbchc, sont laa
: Nierhedem Da bun fit Det,bredte hun
riet omhyggeligt ud fctan sig, og sont
Det gjaldt Lioet n: faa det fcerdigt,
nav hun sig til med aandelog Hast at
sn paa det — bestcndig dog med et
fotventninggsuldt Ljetast mod Donn.
Man det vareoe itte længe, for en ds
Delig Afmagt betog hende, cg hun sont
iilbage paa Lejet igcn.
Jmidlertid oedblev Ettibtene ind:
i Sioetummet, og det var ncesten, sont
om der bleo tagt en Teodg i dem, og
sont den Sauen-de satte sig were og mete
or imod net-et
,,Hvem er det?« spurgte Prcesten
Kvindfoltet ritteoe blot med Hoves
det til Ener, og gav heim samtidig et
Vink at folge bende til Stuen paa
ten nnden Side.
Og Prcesten sulgte hende. Fleke
Sporgstnnal vor tejst i hans Sjcel,
tni det hele haode mode ham som en
Gaul-« cg stuloe lsitn give Lasgedom
fkr en Stude, maatte hnn jo tunne
fanthoike Aner tned Virtning.
Satt tom den gnmleiz Vetetning.
Seid rat tnxn en Bester til Den sxkte
tikjntezs J;Ither, en da denn-: var ded,
bcrde nun Pan en Illtande ovettnth
kxettdee Wind-:- i Hufen «·.I;Itanren sno
Fort i re: cg var vel azttet as alle.
J tcsio Aar those hcn varet forenet
tkzr sin Hustrn, som Var en Znes Aar
print-: end kran. Te hat-De haft et
Zim, Istcxt ::t var Deo e: Par Aar
JsinxneiL
Tct Todes-nd tunc-e gioet dexn en
irær Sorg, cg danke De delt san
trofast tned hin-when, at det syntezs,
sont re Deroed Var lomnie hinanden
cndnu nasrnznr. Mcn uagtet Monden
lHattlze en tang, uglao Natur, var det
Lotsg nam, sont forst sit Bugt med Sor
ngn, Fionen tunrse slet itte fotvindc
!den. Men der hengit tre—sire Aar,
sog ver var not dem, sont mente, at
naak de levmde hang saa stærtt ved en
oft-od, da breges de mete af Dsden
end af Livet, og ret var paa en Maade
dsen urette Sorg. — Men dette for
ansvtede stg lige med eet. Matgtethe,
hendes Sostetdatter, sit Gud sie Lov
hel nyt Liv igen, saa hun baade sang
og to lissesom i sitt pure Ungdotm
»Na hat vi syv Sondage i Ugen,«
sagte Mestetu
Men saa flog det altsantsmen btat
otn igen — det var sotn ska lyse
Tagen lige ind i Ratten. Monden
trat scg dort i en Kkog og sad som
hatt lutede paa nsoget ondt, og der var
flet ingen Udtomme med dam. De
gildeste Folt jog han ista sig, og galt
git det paa alle Monden Betst var
ret med hans Kone, for til hende talte
han itte et Ord mete, hun sit saa
stille stg, sont hun vtlde.
Aa, ja, hun havde ttytnpet sig sent
en Orm, der ligget halvt ihjelteasadt
—- men nej ——. itle Qtdet mer i denne
Bett-eilt ——-Qg Moden-Um stotene
hvotfotlt Det totn sotn et rent Ind
tnld. Og sont hun hat-de arbejdetl
Hun vidste jo "det, at han« tunde bebst
samtnen med steckt-soan Foll. Men
hun tuude spre, hvad hun vilde —
stum par og bleo han. Sau havde
hun nu gremmet sig til Bode, for,
sont sagt, Dottoren havde ertltetet, at
ihnen tunde itte leve Ratten ad. hun
mente da, at hun sit sige det til Man
den, for hun stoan jo not, at Mar
grethe tundsiktex ds- med Frev, ftrh an
hast-e talt. Men hatt hat-de itte var
diget hende Socken —- Da var det,
htm havde vorsioet Papst-n
hegend-var sagt, hvecd httn dürfte,
Me- wg var Kunden Mc detmed lsstz
ic, den-var pack en M endmt fa
steee pag-et samtnen.
Du Ptæsten traut-te insd igen til den
soge, at Marthens Stett-muss ap
hori, og Nonen lau ’stentde"lei hen t
»
,——x
stz tunge Das Oan stod nu et Lie
bät kaadlos, men da tettede han sig
energist i en Beslutninz bautede paa
Osten til Stuen ved Siden af, anb
tede den med det sank-ne es tkaadte
Bd til Mandat Der sad han lige
indenfor Dsten paa en Stol, og med
Benene tet udstkakk som om han af
date Trods vilde sparte dein sta fig.
Han var en swtbygget Person. Et
instit Haar og Slæg hang langt osg
iiltret om Ansigtet, der havde et
Ihaardt, ncesten ondt Udtkyk. Der var
noget as et Vilddyr over hom, nan
det siddek banden og tuget paa at
slippe ins-.
Prassten blev staaende lidt og sasa
provende paa dann, nien dei syntes
iltea ti onime ham ved. Oan hadde
not at aøre med sig feld! Dog Prak
sten var bidisommen i-et Ækinde fra
Vot«dcrre, og han lod fig itle iaa let
aidisc. Oan hadde mødt den Slags
onde Villier spr.
»Du syneg ille at ville aate paa,
at din Ouftru ligger derinde oa dtageg
nied Taben,«t og han til Orde.
»Bei faar vcere niin Sag,« soatede
Monden.
»Na nej«, sagde Breiten »du saak
nvt dele den Sag med din Oustru og
hani, som er Dommeten oder jek
l-egge.«
»Je.3 et iiie trasngt til nagen Mel
lenixnand, jeg. Vil hun ha’ en Mein
gebt, hun om det."
,,:I?ej —- du slippet ilte mig iaa lei,
min Mand«, vedblev Ptæften Den,
jeg gaar Bud for, spørget ilte, am du
dil, han siget: du ital. Din dsenke
Oustku hat bedt dig komme til et sidste
Mode med hende, men du ek itte kom
men —— tain du forsdare det?«
»Ha, ha! Ja lad hende svate for
sin, jeg stal not svate for mig. Ved J,
til-ad det er, hun vil mig?«
»Im lender itie Aarsaaen, men den
verre, lwilten den dil, naar hun i Das
teng Etund derer dig oni Tilaivelse,
tan du itte ncegte hende den.«
»Im dar talt mit iidiie er til
lenke —- saa tan dei date not om
Ul.
»Die-i del er ja netop de! Ord, hun
irrnaz r til. Tet er den Læitninahunj
i fin Nod bonfalder dia: m Yiæateri
zu Lende ten, da er du en liaardJ
H»1.Ts«7:ml)jertig Mand, og du sial fande:
lia en Gang sle sinaegte uden Lin
Er na.
) ,Oa, bka —— iender J hinde, iiken
He lnatter faa del for dendek Jea bar
truttet Plagen Zide oxn Side nied
Lende i tolv Aar — jeg tendser Mada
men, jeg! Men snat J vcet.«
Denned pittede han ov i det sod
)iige Los, greb en Slibesten sorn laa
paa Bnrdei, red sin Toldetniv lsk sta
rei stote Siindbælte, han bat am Li
det, spyttede paa Stenen og gav sia til
ci flibe Kniven med Lenden som det
ajaidt at rette en Forssmmelse —- paa
Breiten gav« han itte mete Agi.
Men Præsten gav saa meget mete
Agt paa ham og uddtpdx
»Ovot stvtt et Regnstab du end tan
have at gsxe op ined hende, naar hun
sta sit Dsdsleje sendet dig en Bin vin
Tilgivelse, stal du,-bInh-re hende. Oar
hun inaasie i den sprste Del as jett
Samliv sejlet, saa hat hun i den an
den Del siltetlig angret — og det fid
ste stal være Dommen over det späte
Det er mig sagt, dg nu set jeg, det er
Sandhed, at soni en halvt ihjelttaadt
Drin hat shnn ltympet sig paa sin Vei.
Du et altsaa den, der hat traadt paa
den usselige Orm, sont tom dig try
bende i MIN, og duflsar hoidt Faden
saestet paa dei halvtnusie Liv, sot at
Nesten lunde pines til Dssde. Dei er
tin «Stolt·hed, det et af den, du hat
sltddt, naar du hat talt med dig selv.
Men ved du itte det, at naat et Men
neste taler med sig sei-o, da talek dei
wed»Gud. Ved du itte det, at enten
du strenger ham ude ellee ej, saa et
Gud altid nærvcerende i din Sich og
du tan itte snalte dig ira hanö Dom,
hvormeget du ogsaa sttydet af det,
andre hat syndet imad dig.«
»Ti si«ille, Præst!« soer Mansden op,
og det vat, ssorn han vilde hugge Kni
ven iham.
Men Breiten maalte sas og tolig
sit Syn med de Oan og han tumlede
Itilbage paa Stolen.
- ,,Jeg stal sige dig noget, du« ded
bles Pisa-sten. »Vi ha- allesamt-ten
hasdenten du mager lidt Mr stott,
en Fast-est at sittte her i Livet —
ea det et Vagten, does ded tin Sieb
Det Hælpet itte mig, som ieg san den
vise til, at en anden bat siedet paa sin
Post, dan hat maaste danach mens
jeg sov, qg hans Vagt hat maaste
tecevet et langt siarpm Syn end min.
hat din Wird Wen dieaget en
n.
Syndestykkpaa sitz, da hat hun, saaY
didt jeg tan ils-um« ogsaa tivitiet forj
den, og du et ille den, sont ved Dødensf
Dsr stal triebe op need dit Slyldbevis;’
tin her reader fra nie af den store
Regnsiadlfsrer, ogdet lan jo daerep
at hun, tmds sine Fell, dar mindre at
sdare til, end du med al din SelvretY
feerdighed, ist-den letter Styld tilj
alle Sider — baade i Himlen og paai
Jorden.« ’
«Ti stille, PreeIW streg Manden op
paany.
Og nu dar dei Hold, han med ije
havde haft i sit ydre Lag, paa en Gang»
sprangi, og Raseriet brød frem ssomJ
en Stormdyge, der truer med at ville!
Iknuse alt.
l
l »Se: J de Ncever2« hvceste han vg!
holdt de lnudrede sammentrogede
Hirnder op mod Præstm »Det er dg
Haa en Tale, det. Lad nagen sige, del
Fee Logik at jeg hat slidt for mit Brod
dg for hendes derinde med. Men hun
er jo Gudsbarnest, hun! og jeg er
Tjævelen. Jeg lender Snatten.«
«.,Din Hustru staat i Agt og Ære
lxos enhoer«, inddendie Breiten
»Ha, ha! Ja slig er det. Hun staat
medÆren og jeg med Stammen. Men
set J, Fanden leng itle Blindebut
——- og han ved neiget ander Han
lommer not med rm Regning, og da
tan beende, del vil svie for Madamen,
inden ban siger lvit.«
»Rejs dia itle saa laufende imad
den døende«, sagde Prassten strenat.
,,Lceg hellere dine Henker i Kors til
en Bøn for hende.«
»Ved J tanste, hvad hun har gjori
Inig?« streg han oa star Tander inwd
Prasiern »Nei, dei er dei, J itle ded,
—— men jeg ved det, jeg. Hadde nogen
sagt til min: Din Hustru er en umg
iig Kontos-, jeg bavde sagt: del er
Lean. Termed shavde den Sag været
tade. Men nu et Vidnerne mine eane
LIer — hvordan flal man slippe for
c« dide en Tina, PræftZ Havde Vor
herre ji«-get Vid oa Sans- fra mia Ined
ritt samme, ja da havde han maafle
lselyvldt Reiten for fla, men Fanden er
flun, liank Han sorgede not fer, at
inaen Tina sonnen faa at ban sit Be
iwrinkien alt-ne Men da svor j:a, at
jeq aldrig mere i delte Liv ssulre mir
le et Ord til ljenke —— on den Ed dar
iea brldt — on den holder jeg —- ja!
-— Zlia Spie, at aaa bser aatedis ined
ref blodine Saal-, sum chedelen blser
Daa bar dryppet Edder og Forgiit
End i — slig usiandfelig Vatik«
La fom en berusei tumlede han hen
over Gulvet.
Men under deiie var der siet Bevæs
Heller inde ved Siden as dem, og tunge
Stridi nærmede sig Dpren, der i det
samme bleo aadnei. Detle var den
reende Avinde, som haldi baaten as
ten gamle nu slcebie sig ind over Dir-(
irineth ei Stykte ind i Stuen. Her
Tsant hun paa Knce og famlende med at
lsolde sine Hemden lsftede hun dem
endnu en Gang op til Monden, mens
hun forssgie at fige nvgei, sorn dvg
tadte sig i ei Par sisnnende Auswe
drag.
Og han var dleden staaende sdm
lamslaaet midt paa Gulvet, men paa
en Gang foer Raseriet vp i ham igen.
»Ud med hende!« streg han og git
ltuende mod hende. »Vert! eller jeg
sdarer itle for mig.«
Men da tren Prcsten imellem, og
med en saadan Bergt, at det qsalige
Mennefle tumlede tilbage. Dog var
det, som han ille tunde vpgive sin
hævm den var bleden til en Lidssag
for hom, vg han deddled at true hendr.
»Naa, saa du hat umagel dig her
ind«, haanede han, »er det for at faa
Studssmaalsbdgen din undastdedem
for du flylter? Gadt, du stal fasa
den — hele Studsmaalei, flasl du fau.
OF sidxn du har taldr Priestern jaa
lan han gi’ dig Attelt med det samme.
See J", vendte han sig til Prestem
»Bei tan nu viere 6 Aar siden, da
havde jeg en Sdend, en Fattiggnt var
han, men jeg hjalp ham frem. Jeg
llulde da gsre et Arbejde i en af
Smaabyerne her. —- Larlh sa’ jeg til
dam, du pasfer mig godt paa, mens
jeg et dorte. Og til heude det, fa’ jeg:
Margrethe min, me flal du ilte lan
ges alt for nieset vm en Maamdstids
er jeg- lseeseigeit Gadt s-— jeg desg»
as Sied som en tryg Mundx ogs da
jeg lvm igen, fll jeg Resultat-exk
der var insenTing i seien-. Men faa
var der en, sprn mente mig det godk.,
-«-- »Mefiet«, la’- han, »Lats, Spen
den jere3, slaae statt paa, han flunke
nee med Dalerne, forn di andre need
Stillinger —- er J silter paa ham2«
Läge laa sillek fvm paa mig seit-, soc
rede jeg. Men alligedel, da der va:
gaaet en Tit-, tog jeg mig for at
passe ham op. Da tom der en
Kvæld, jeg sad der oppe paa Klüfte-D
hvor jeg havde mine Sparestillinger
— da tom en smygende, lutlede Do
ren op —- luttede Stussen op — tog
nrgle Daletsedler ud og smsg viel paa
jamme Maade —- —«
" Her afbtsd en Stsnnen hans bal
drende Rost, og den Syge gjorde igen
et Fort-g paa at lsfte Hakndetne tin-oh
nam. Men han fortfatte ""tned endnu
ftorre Ophidselfe, idet Van hug frent
for sig med Kniven, sont om han hag
geve til Maals. «
,,-Og det var hende der —- Hier-te
guldet mit! som jeg laldte hende. Men
jeg git efter hende, gjorde jeg, for
jeg vilde j«o vi«de, hvad hun stjal Pen
gene til —- for stjæle dein, gjorde
lzun — Brødet jeg «ha’ paa mine gamle
Dage, det stjal hun! —- Godt,jeg fulg
te efter, og bort smog hun til Kain
inerset, hoor Svenden min holdt til,
— og han stod der og tog imoo — og
lian drog hende nied sig ind —- og
stamnte rel af. -— Og jeg blev staa
ente, jeg — —- fastnaglet til Muren
— for der var jo gaaet en Kniv igen
neni mig! — Og da hun toin ud igen,
saa hun mig staa der, og hun stan
nede, hvorfor. Men i Dagningen
taldte jeg paa Svenden. »Du faar
Here en lille Reife«, sa’ jeg, »Im-r
Butten din og toin med. Og han
gjotke saa. Da vi var et godt Stytke
uren for Byen, gav jeg hain en Rei
seflilling, saa viste jeg ham denne min
Name og fa’: »Na tan du for niig gan,
hoc-then du oil, men tommer du her til
Byen igen, et du min. Du tan jo
vrove paa, om jeg er Mann for mit
Ord.«
Zaci liiftede han af, og tlogt gjorde
han. Men jeg git her biem igen —
Folt stulde itle ha’ noaet at fnatte
rsm. Til hende talte jea aldrig et Otd
mere. Hun passede sit, og jeg mit.
Og Aarene er gaaet — tnen ser J,
iea staat endnu her med Rniven i
mig —— naalet til Vasagen — Drag den
nd Priest! —- drag den up! J« sont
strnker af, at J gaar for Vorher-te«
La lian brast i en ina voldfom
Gtaad, at bans ftcrrte Lesente mite
re. Ilfdirttzlscn ai bang Liog fing
telige Zaar, det, soin ban saa ons
sorgsfuldt havde stjult for Werden-J
Eine, tog alt Hold fra ham --—- hver
Etette blev bermed Meinungen oa ban
tunke itte mere niagte fiq fett-.
Prcrften spate at berolige darn, hast
bin-te ham itle —- hcor flulde dan tun
le hore det stille Ord under den
Ztorm, fom nu tumlere nted dank
Da foklod han ham. Her maatte en
steettere træde i hans Eteo, — thi
for den Fortoivlede var alle Jotdens
Udveje stængtr.
Tet ganile Tyende havde Einidlertiv
faaet den ulnttelige Kvinde baaret til
bage til sit Leie, og her laa hun nu
het: i dsdelig Udmattelfe. Men Be
oidstheden var tlaret, og oa Presten
ialte til hende, fulgte hun ham med
Forstaaelse. Saa iftemte han nu en
Salme og gav hende derpaa det hel
lige Sakramente. Men uagtet For
barmelsens himmelste Ler var bleven
udtalte over hende, ftod dog i det ds
ende Aasyn endnu et Smertens Tret,
som itte tunde vige.
Da blev Dsren tnd til Manden
pludselig reven op, og i et Graahyl
streg han: »Im-pel, Matgrethe!« Saa
tumlede han tilbage igen og flog DI
ren i.
Da trat et Smil hen over den ds
endes Aasnn. Forsoningens lyttelige
Tante tcendte endnu en Gang Livetis
Gnift i vet udslutte Blit, og dermed
luttede det sig i Dsdetn
, En Stand blev Pteesien siddende
has den bede. Han saa hvorledes de
fotgrætnrnede Drag efter Haanden li
gelont «gled nd i Afdlanfen af et Smil«
sont Himleng ttttste Otd ;,Dine Syn
der er dig fortadM ttle tnndet tende,
men fom ved den haardhjertedeMands
»Farvel« var sprunget frem og havde
nie-riet Dioen med Livets stsnnefte
Tegn. Og han tænkte: Der staat stre
vet: »Ein Gud dtt Vierte« —- og det
af Bei-den gtumt fotladte Menneste
got eftet Ort-et Men veld Dydenö
Dst hour han endnu en Rost fra
Vetden, der talsder paa hain —'og
hatt veiider med et ltvfsdt Smil til
bsaigh —·«—’ LtjsivigfuMMertel — —
,"«Der var nit faldet Dsdsfttllyed over
Daset, og Ptestengjorde sig feeng
til at gaa. Et Mel-til betcntte hatt
stg bog foran den luttede Der tnd til
Monden: thde han hsre paa hamt
Men i det fantme lId et tungt Falt
tetinde, det gamle Kotnttfvlk styttede
til, og Matten tulgte efter.
Gluttet paa Stde (.)