»Danskcren,«
it halpvgentlig Nyhedss og ORTH
Iingsblad for dct danske Folk
i Amerika,
udgivet af
DANISH LUT11. Hur-. hoUSE,
Blatt, Nebr.
»Der-steten· udkommcr five- Tltsdag og
Frei-tm
Iris pr. Aar-gnug i Te Forenebe Stater
cl.·'-0; tit Udtandct stock
siedet betales iForft11d. Bestilling, Be
Wing, Adressefomndring og alt ander
angaaendc Vladct adkesscres:
UÄXISII LUTH. ITBL IIUCSE,
Blair, Nebr.
«Danskeren« ledez indtil videre af Past.
I. sc. A n d e ks e n fom Direktioncns
konstant-.
Alle Jndfendelfer — Afhavdlinger. kor
tere Artikler og Korrespondancer fendes
M Past. A.M. Andersen, Rt. l, Jrene.
South Dakota
Ryheder sendes direkte til »Tanfkeren«,
Dr. D., Blair, Nebr.
tote-ed at me Post Usiiec at Blei-. Reh-.
II second-Mag mutter
ÄCvektislns Rates made kxwwv upon
Oppljcstioth
,,Danfkeren«
Iliver Iendt til Subskribenter, indtil nd
ttykkelig Opsigelie modtages af Udgiverne
II alGæld er betalt, iOverensftemmelie
steh De Forcnede Staters Postlovr.
Paar Laterne henvender sitz til Falk, der
wettet-er i Bladet, enten for at lobe hos
dem ellek for at fau Lplysninger vm det
mtterede, bedeg de altid vmtale, at de faa
Ivertisfemcmet i dette Vlad. Det vil være
til gensidig Natte.
Saa ta’r vi sat!
Hvem vil viere med at laste?
Vort nylig afholote Aarsmøde i
Elk Horn, Jowa fattede bl. a. fol
gende Beflutning med Heniyn til vor
Stole:
»Aus-meidet bemyndiget Stola-i
rektionen i Forening med Board oi
Ttusisees til at gsre Ustaft til en
Fløjbygning eller en formaalgfvarendes
Bygning ved Samfundetg Stole il
Blair cg til at indianile Midler til
femme, og naar den nährendige Zum
N garanteret men itle for, tillakes
det den at bygge « «...
-.- --
!
J Kraft af denne Bemyndigelfe fass i
- tede saa nævnte Direktion og Beardl
of Trusiees, samlede tilfcelles Meile
den l. Juli. folgende Bestemmelse. »
«- I. At der, naar Beiingelserne ex
til Stere, opføres en Fløjbygning ve:
Syst-enden af Hoveddygningen og le
bende vest paralel mcd den nordke
Fl-j.
2. At der fttaks flet Henoendelse
til en Artitett for at faa »Plans:
ans Specifications« for en saadan
Bygning, saa vi tcm faa Bud paa den
csg se, hvav sdet vil koste at opføte den
Z. Ligesaa gaas der strats til Bank-:
med at substribere til Bygningen.
4. Summen, som ftal være tegnet,
for der tan tages fat paa at bygge,
kg føt Substriptionen et bindende,
sattes til 810,000.
Betalingen bestemtes til 3 Terminer
—- 1. Nov. 1903, 1· Maj 1904 og 1.
» Nov. 1904.
5. Samtlige Medlemmer as De to
, Legemek, som Samfundet hat bemyn
diget til denn-e Sags Gennemfsrelse,
otganisevede sig til en Jnvsamlingslo
mite.
6. Folgen-de blev saa paalagt at
lede Substriptionen i hver sin Krebs
ekle-e redsc, saaledes:
b Passe-r A. L. J. Ssholm i Istlige
Iowa Krebs. «--7- s
Pastor Kr. Anker annion om gt
lebe tun i- vestlige Iowa Kred.
Pastor L. Johnsen i notdlige Wis
lede den i vestlige Iowa Krebs.
Pastvx J, J. stng i sydlige Wis-.
consin og Atlantic Krebs.
Pastor G. Be Ehriftiansen i Illi
nois og Pacisic Krebs.
Pastor C. H. Schmivt i Nord-Da
- tote Krebs
PAGA A. M. Ærsm i Nebra
Dei er vor Leerbevisning, at dxt
er af ftørite Betydning at handle san
lnlrtigt fern inuligt,sna at der, Im mu
lxgt. tun byggies allerede til Efteraar.
Vor Stoles lyttelige Fremtid inne-s at
biro der-Paa·
i Vi hat fatsutnmen til mind st 81(I,-)
lfslth fordi vi menet, at txt bebst tan
Kanne sig at gøre nagst over-entlng on
ferdi bei er det meft »formnals5svaren
re«, fvtn Aarsinøbets Beflutning ir«
bestemmer. Men M Var gndt, oin Di
tu. site jin niere.Alt,l)v-1d Der munt
:e blive tilovers fra Bnggeforetag en
ret, Vil gaa til at betale af paa Gekl
den med Bi bar allerede Løfie om
mellern o cg 4 Tufinde. -
l Pan den Maade V: t er ordnet, be
holder innen at vcere bange for, at de
Laster Veres Psenge i et bundløst Hul.
Thi fvrft naar de 810,000 er substri
betet, er Subfkriptionen bindende
Vi henvender os scerlig til dem af
vor-e Landsmænd, som Herren har del
fignet rigelig i det timelige, med Von
em, at De vil give rigelig til denne
Sag, men vi forfmaar naturlisgvis
heller ikte »Entens Skrer
Andre Samfunds Stoler (saaledes
hos vore Fremdefolh Nordmcendene og
Soenskernet er væfentlig bleven opbng
gebe ved rigt velsignede Landsmænds
milde Gaver, ligefaa er i det hele ta
get alle Dannelses- og Barmhjertig
hedsanstalter i dette Land.
Naar jeg hat lagt Mærte til, hvor
Ver tan bygges itte aime! krftbare
Ferretningshuse. men endog Saloner,
iaa har jeg ofte tæntt, at der fatteå
sanbelig ikle Midler til at fremme en
hver god Sag, blot Øjet og Hiertet bli
ver opladt versor. Der er vel ingen,
Tier tvivler om, hvad der vil voere til
størft Velsignelie og tjene mest til at
iøfte dort Folh enten Saloner eller
lgode triftelige Stoler. Og der er in
gen Tvivl em at det fsrfte jo wesent
.lig er bygget for Arbejderens cszved
Skulde der da itte sindes Landsmcend
not, fom hellere vil eer til at fremme
re fidsteZ
Ligesaa, naar jeg har tagt Mcerte
til noget anbet, som er langt mere
gtcereliqt, at lotale Menigheder tan
iamle et, to, tre, fire eller fem Tusinde
Dnllar5, fom Forholbene irrer-Ir, til en
Kirtebygning, saa har jeg tckntt, ai
der er baade Rand og Osservilligber
Dkkkfok en god Sag. «·««·«·
Se, Venner, saadanne eg tigr.:nt
Betragtninger man baade fervisfie rig
c-m, at Opgaven, Ver er sat os« itie
er for svcer, og give os godt Hieb or
Dens snarlige Lesning.
At Vi cgfaa har Gans Vsrlkelyn
Entl- o5 i dxtte Forirg vna at Jene-«
»Hm Aargrnesretå Beiiutning, de: føle
":-«- es sowie-im din.
Endntt lizie Deite — lcd nu inne-«
Tige: M jä, det er de re s Sag. Nei
Jenaer, lad os alle free: ret er vc:
Sog. Vi ital faa ogfaa vcrre fælles ok
-.s.t haste Velsignelsen.
·- -l· si
Ogiaa mev Heniyn til at iaa te an
steligite Lætekrcesier er vi gott paa·
Vet, faa vi tsr hande, at vor Stole-(
fnart i alle Mai-der tan blide i Stand
til at imøtelomnte de Ktav paa DIE
:ighed, som med Rimeligk,ev tan stil
les til en god trisielig Zuthersi Stole.
If V P
Om nJgen nu vil fslge denne Op
fordring og itte vente, til ver locnmer
en aszomiteen og opfordrer ham (eller
hende), saa bei-es en saadan strive til
unsrertegnedr.
Man tan adressere Brevene til
B la i r, Ne br» da min Adresse
alligevel i en noer Fremtid vil blive
fotandret dertil.
J broderlig Ærbsdighed, pas Jud
sarnligstomiteens Begne:
A. M. Andersen,
l . Ineinand. « ; « f
I
l
I
Theori.
(Panlin.ek.W-orm.)
»I
Pää Sagen giksenpigelib
Hunfanh saö bäMglad7
Men vild og stlev Irr-d Tone-e
Sie-m
J
En Bondedreng gik bog sm Plov,
Han jagt-: Vier nn,
Og Egnens Ungbom fang dem
ftm
De gis fra By til By.
»Du unge Daarek hviltet SprogI
»Um fsrst at strive StixI
»Tag Profodi og rnthmist Kunst
»Ti! Tankens Hovl og Fil!«
Han blev i Lcrrdomssiolen sat,
Han strev Latin hcer sincle
Til totret ud af Hjettets Grund
Var Poesiens Vceld.
sit sk III
En Sjcel sin Ftelser fcwned trygt
J hellig Barnetro;
Dens Von og Lovfang lifligt lød
Op til Gud Faders Bo.
»Ha! du ranfagei Vkedens Dyb
»Og dine Synders Sum?
»Fptst, naat du sendet Helde
Gru,
»Du hat for Himlen Nam.«
Da gransted den ved Tag og
Nat
Hver Hjektets Fold og Flig.
Hvek Plet blev toet of det Lin
— Teri laa Jesus Lig.
En Bog om
Altoholspørgsmanlel.
Valgmenighedspraeft Carl KOCH
Ubberup, hat i »Daan Kirtetivende«
strevet folgende udmærtede Artilel i
Anledning af Hr. Matti Helenius’
Tottordisputats. Det er baade vel
gotenve og et glaedeligt Tideng Tegn
at lcefe saadanne Ord i ,,Danfl Kir
tetidende«, sorn vel væfentligft læfeg af
Kraft-In Joet vi genaivet Artillen,
tattek vi Forsatteren for de klare og
icerbevifende Ord:
Vlfbcldkfaaen er i disse Aar i Færd
med at mer-e ind i et nm Stadium.
For ncale Aar siden faa manae pag
Llfholdisfvreningerne som noget fette
:ift. Te er saa underlige, digse Men
.-:.«ster, sagte man; Tieres Jde et nogex
teinnrseriig. Men iøvrigt er ten gan
ste erspettaöei. Tbi at et Menneste,»
Ist hat været forfalden, teilee sig vet
dclt at kpgine ten farlige Drit, er jo
-2se«j...3t ;7rifeligt. Og at Mennsteh
tee fxzar bam nær, ftøtter ham ved at
:n:e lisicfn-J, er jo Vgl-an rigtig gcdi.
II after jo —- ganste vist noget oder
fferertt Afhlv Oaa et Gvde for an
srciz EIN-« Man saa med Ast-Lands
tICLJELLES Ha Zagen.
Im titføjrde man underticsem ter
Tom mit Elsempel havde Bemdnina
gilts jeki maafke cafaa give Aftald paa
fette Gott-; inen det dar ingen faci
:a.:! Betttdning.
J Fette sitfte Punkt tog man nu
·ejl. Der hitir i man-ge Zogne sidtet
:n lillcs Etls«z,cldeforening, for en stot
Zel dzftacenoe af Menziesten der an
aas fcr Vlettede Ekfiftenser og halb
sjofleSubjettet, fcm vel itte havde faa-«
et fat i anIen Livsvi."zl:om, end at det
Tat ret raadeligfte at opgive Snapsen.
Zaaranne Menneftet og faadan en
Forening trænger til lidt Selvtillidz
Einen den faat de itte let, naar De has
deelige i Sogn:t, de, der itte er noget
at sige paa, holder sig borte fra den.
Jeg trot, mangen en Prcesi vilde
have styrtet disse Mennefter i dereå
for dem notwendige Forscet ved at gaa
meo dem. Han vilre maafle selv have
tzaft Gavn beruf. Og han vilde mau
fte da faa Øwnlyd for sene Ord om,
at disse Mennesiet itle var helt, sorn
De statt-se vorte, fer om be ille rstte
Flaflem Thi oisfe Ord, som vi Af
Iholdsfolt nu l;«ak faaet prahilet indtil
Aedfvmmelighed af Mennefter, fom
fiaar rede-nich faar en helt anden
Klang, naar de siges af et Mennesie,
sont staat indenfor. Man lægger Ugo
siem Maske til dem.
Og dette Oelde han tunne gute, felv
one han i og for sig ansaa de spiritusse
Dritte for et Gabe. Det et da itte helt
utendt i Kristerwommem at man kan
opgive et Gabe fsor andre Mennesters
Styld lRomz 14, 21).
Ja, man blivexchxe og mere op
,lagt til at gtkre dotie, jo nur« man faul
Øje for, at Rief et faxlkgt Gove. her-!
et text jo af« Meint-ahea« hvad man has
let og oplevet. Its Mitwelt saa geht«
at ven, des ille Hat set Ust nieset, er
utktgengettg-«fvti PM- Foustilliuger.
Mut jeas sprstm"vgkds, at den«-sont
bist et Pak Gang-m sen void hat
« w »He-eig- Ewgdep- Ists
weit-Mai Kalb-b illa san atenüne set
takes-Ida ast- js W im fexzspdefts met
wem Mij Wsäue ders
t
l
r
at det vilde ocere en uhnre VindinJ
for Mennesieslasgten i det bele, om den-(
ne Brit dar helt bot-te. l
Et Menneske faar tmdertiden det»
Lkrgeraad helt at holde sig fra stritt-l
tuøse Tritte. Bette Raads Rtgtiahedt
anfæateö natnrligvis itte af, at hatt
maaste -——- forudxn den Stude, han
bar af Dritten — tillige tunde have
entelte ustnldige Nydelser as den. Ttki
den stadetiae Virtning er oderoeiendex
rette er Meninaen med Lasgens Rand.
Saatedeg er det sittert et gannligt
Leegeraad til hete Zlæaten at opaive
al fpirituøs Drit. Selv om entelte
rittelia Tab vilde folge heraf, san op
rejes disse dog langt af den Vindina
daa mangfoldtge Omraadet, som der
dilde dare, mn hele Slægten fulgte
dette Raad.
Det, som nu i de senere Aar har
fort Afholdssagen ind i et nnt Sta
dium, er den stadig stærtere PaadiS
ning af, hvor stor Stade Alt-onst for
volder, rel at tnærte itte alene gen
nem den li.gefremme Druttenstab, men
ogsaa acnnem den saataldte maadei
tioldne Nydelse deraf. Flere og ftere
Spsrgsmaalstegn er anbragte ogfaa
sved denne. Med stadig starre En
stemmiahed peger Fysiologers og Sta
tistiteres Underspgelser hen paa, at
Grcensen for det virtelige, forsvarlige
Maadehold maa laengere og leengne
ned, indtil man tonsetvent havner i
den Ansiuelfe, at tun den Nydelse cf
Alte-hol er forsvarlig, hvor man· ind
taget den i faa fmaa Dofer, at Virt
ningen slet itte tan spores, heller ttte
fotn en niedlittelig Onlivelfr. Dette
dil da atter sige, at Nydelfe af Altohol
altid er fortastelig. Med andre Ord:
Altohel er Gift.
Orn dele dette Sporasmaal bar en
sinsi Videnftabsmand, Matti Heleni
us, stredet en ftor Bog: »Altohot
fosrggmaalet«. Gads Fort-ag. 1903.
438 E. Han har ved dette Arbeit-:
erhverrct sig Doktorgraden i State
oitxnftad ded Kodenhadns Universitet.
Dei er itte ncget ?t·attati.on5strist.
Dem stal der del ogfaa date ncale af.
Men dette er ilte et saadant. Tet er
en Untersøgelte, foretaget med den
roligste Omhu for at faa Saan alsi
dig bett:st, need en omsattendeViden ont
Sagt-ne fnftoloaiste, statistifte og fo
xiale Eide, med dejlig Klarhed i Frem
fttllingen og med en velgørende Sindk
ro. Men bag ved denne Sindsro,
tsaaoed oter manafoldjge Opgøeelser
rg Forsog, tontrollerede ved Modfor
spa, siatede og trittst undersøgte. lik-.
act der en dyb Unverstrakn af Bann-:
ten hat omfat sia, itte i Testame
:ion, men i samoittigthedsfulde Unter
sogelser. Lg derfor fremtcilder Las
ninaen af Boaen itte alene den mest tei(
Vende Interesse. nien et Jndtrnt, som
man itte nlemmer igen, af en fryatetizr
111ntte, der berger tnanatoldige Men
nestets Legemer, oder eller i hoerj
zatd nedsaetter deres Sjcelseoner og
icepaer et ulznrse scctalt Trnt over
Slcegten. Og saa er det en Ulytte.
fom man tunde blive atdeles fri for.
Thi dette er Forstellen mellern denne
lllntle og mange andre soctale Ulytter,
at her er Sagen ganste klar. Ved
mange andre Misforhold staat vt mer
cller mindre raadvitde, vi ved hverten
ud eller ind, vi maa famle os frem;
der er Utlarhed over Ulyttens Nod og
Verfor vgsaa over Midlerne tmod den«
Her er det itte saadatn Jo mere Viden
om de vtrtelige Forhottz desto mere
Sittetlxed paa, at Alcohol er stadetig·
Manne Mennester gribes oed Tan
ten om de fociate Forhold as dyb Miss
mod, fordi de feler det dybe Misfors
hold og fotdi de itte einer noget Midi
ksel M en kniete Titsiand Hvtlte
Midler stal man satte sit Haab til?
Hvilte stat man anvtM Saadanne
Mennesier bsr tænte paa,at her i hvert
Feld er et beftemt, frygteligt, soeialt
Onde, Brugen af AltohoL hvilte an
dre onde Aarsager der end ellers er,
her er t- hvert Fatd en. Og det giver
dog en vts Lettelse og Bestielse at
feste sit Øje paa et ganste sittertPuntt.
Kunde denne onde Aarsag stasses dort,
saa var der dog gjort noget.
Og de Mennefter —- fom der jo
da sheldigvis ogfaa er nogle af -—.
der itke er saa uvisse, men som hat
use-M en afgtrende Grund ttl Sam
iundets Misfprhold og derive ogsaa
ist pese paa et atgstende Mit-del til
at afhietlpe det, de bit operveje, at
fter mai-e »den amktykierigite»spcigte
istgivptngrtl der dog octe enspexhyzre
Ulyue Tttkbagejfaa lange Alte-hol er
i sen-z Degen Ulytte burde alle kun
ne verr- enktge one at bete-inve. ,
» He Ha feemenett bit man do nasse
H sekv og arme Dplnsning om dtise
Inser Da til W passe-fee at
L 1
det itle ek os uvedkotnmende, at mangs
soldige Mennesiet fynler ad et unmer
keligt og derfot saa fatligt Sitaaplan
ned i uvætdig og Vcemmelig Ulytle. Jo’
tydeligete man faat det at se. desto
noztmete kommet denne Sag til ens
Hjettr. Da vil flete og flete, ogsna
af dem, det itte dtillet sig dtutne,»
rcnt opgive denne Drit, ikke sotn et
Gabe, de lsetvemmet sig til at ofte,
men sotn en altid unyttig og altid
fladelig Bytde, de Laster fta sig.· Da
vil det ogsaa tet blisce ettendt, at Af
boldssagen ille et en settetist, halv
astetistBesttæbelfe, men et livftemmen
de Atbejde fot legemlig, sjælelig og
social Sundhed.
Lilliet og Log.
All right, bedste Mr. — what-is
yout-name! Stotattet, glimrende,
guddommeligt, højftcetede Mk. Snol)!
Bliv endelig siaaende trofast der ved
Muddetpslen og ftnæk ham ,,en paa
Stallen«, hvet Gang han gst Fotspg
paa at tvtnme i Land. Søtg endelig
fot at give ham en fotsvatlig Duklett,
lige saa tidt det et nsdvendigt, og glem
faa itte at talte Gud fot, at De hat
Detes Retfætdighed og Renhed saa
vel funvetct, at man maatte le sig en
Mavepi.ne til blot ved at tcenke sig
Muligheden af, at en ellet anden no
gen Sinte stulde komme til at fvinge
Pisten ovet Detes ætvætvige Natle og
Rygftyllen
Og hvad et saa det for sen stallels
halvdsd Stabning, der i Fortvivlelfe
anspændet sine Ktceftet til de ydetste
Muskel- og Nervettaade fvt at tedde
sig op paa tstt Land fta Fristelfetne5,
Lidenftabetnes ogElendighedens mun
tede Vetan En tyt, fev Rotte —
itte? O-, nej du! Det et et Menneste,
stabt i Gut-s Bis-lebe —- just en, som Du;
selv —- et Mennesie, der hat vertei«
thel under Synden cg Slave af det
ende. Han et ung, maaste; han hat
aldtig lendt en ten Modets Kætliighed
og en fotstandig Favets Tagt. Hast
et aleoet tanteløs med Sitammen,ind
til ban havnere i de stinkende Bande,
lwot »Alligatoten fta Dybet« lutet
undet Ovetfladen fot at opsluge ham i
naeste Minut.
All right, ætvætdige Mt. — Hir
Detsmanos Ftem tned Piften, og dut
ham fotsvatligt, den ufotstammede
Int, det er saa ftæl at fotspge paa
at blive til noget eftet en saadan spazi
set Historie.
Ellet lad mig hellete tale tent nd til
Tig, afstveliae Mk. Enob. Jeg for-s
filtet Dig, at mit Ojette bliret sont,
bver Gang jeg tcentek paa dig. Du
hat en fotbløffenre Lighed med Drei
enefte altcedende Hast-on Spm bette
trives vu just allerbedst, naat du toter
i Snavset —- andtes Snavs, vel at
merkte — og du lever itle for synrets
Fig andet end fot at lægge et fvtsvav
zligt Stytle Flwst paa din egen Wit
HLatheos cg VerstnMelses neben-tag
tige Rngftnller.
Ved du, hvad jeg trot, det en Gang
vil mode dig, Mr. Stint-? Tet et
noget meget alrotligt, og det et mig
ikte nagen fcetlig Fotnøielsse at fortælle
dig det. Alligevel stal du hste det —
maaste Gud lunde btuge det til din
Velftgnelfe: Ncat du en Gang i For
tvivlelse slal anspcenve dine sidfte
Kraftet for gennem Dødens mudtede
Bande at naa Sitandbtedden paa Ly
senes syst, da vil du visiselig — hvis
,1«u et den samtne Mr. Snob, fom du
et i Dag —- lotnme til at staa Ansigt
til Ansigt med den Guds Engel, der
betet Flammesvcetvet og vogtet Ad
gangen tikl Livets Tre. -
-.- » « .- ...-(.-.«.«.sp —
Evangeltct I Japan.
For M Aar firen blev Den heilige
Eltift trytt hemmeligt i. Japan, og
Bøgernie bLeve bragte dort om Nattern
De, som u'dfgrte denne Gi:rning, gjor
te det med Livsfarr.
Nu er der i Jotohama ei ttisteligt
Trytteri-Selsiab, som udaiver den
lxellige Sttift its-: alene paa japanesist,
snen ogsaa paa tinesisk, tibetanst, tote
anst og to filippinste III-gleitet
J Japan findeä en Bibellæsefore
Hing, som tællet 10,000 Mehlemmer,
hvflke have forpligtet sig stil hver Dag
at lese et beste-m Afsnit i« Bibelen.
J det fidste Aarv blev der alxne i Ja
pan udbtedt 138,000 Etscmplaret,
altfaa 39,000 flete end i Aatet til
forn. Dvg et der endnu Plads tlx
mange. J Japan sindes der endnu
82,000 Shintppræster og 101,000
Buddahptcstey hvorimod der tun er
740 Missionæker i hele Keisetrigetz
193,000 Sshintoaltre og 10,800 But
I—
dhatempler, men endnu itte ensgang
500 kristelige Ritter. For enbver Kir
ke er der 657 Altke og Templer og 2.-3
indfødte Ptcester for enhvetMissionæt.
De buddhistisle Lceteanstalter hat
10,000 Studenten socn forderede sig
til Præfteskabet, og de triftelige theo
logisle Stoler idet hele Rige tun 116.
Der er bleven sagt, at det mest nedslaa
ende i Missionens Stilling i Japan,
er det lille Antal Studenten 20 ci
as Diigfionckrerne i Japan er i Tolio
.5 Sie-der med 10,Z;«»0—50, 000 Jud
caanere er endnu uden nogen Missio
ncek. Som man antager hat 35 Milli
onet i Japan endnu itke hstt Evange
liet oin Kristus. (.,,Kr. FbI.«)
. Levi’s Fest
De Mennesiek iblandt os, der unf
ladelig holder frem, at de kristne sial
»Mein sig tilbage og leve asterisk, burde
noje studete det EisempeL fom Levi
given
Eiter at han paa Jesu Befaling
iet staaet op for at folge hom, got
Iban et stort Gestebud i sit Hjem »og
Idee var en stor Hob Toldsere og andre,
»fort! sad med dem til Botds." (Luk.
JE-, 27 flg.). Uden Tvivl var Sel
» ; Jer Svar paa
iIatisæeknes dadlesyge Udtalelse vife:
jo, at den hovde nogen Grund for fig
JMen Levi havde dog indbudl Jesus.
Han havde ille forstaaet den guddotn
anelige Kaldelse saadan, at han uden
Jvidete siulde stille fig fra sine gamle
Kammeeatety uden at have fort dem
isammen med Jesus. Og om end man
ge af Gassiekne vake tatveli-ge not i
teligiøs og moralsi Henseende, ved vi
not, hvilten Jndflydelfe Mesterens
Rætværelse maatte have paa dem. Det
er oed denne Lejlighed, han udtaler
det Ord, som, mere end noget an"det,
give-: os Npglen til Forstaaelfe af
hans Ftelsekgerning og Forlyndelse.
Med disfe Ord i sit Hier-te forstod
Matthceus, at hans Plads var tlte en
Muntecelle. For ham gjakot det, at
Jesus tunde komme ind og fylde hanz
Liso og de andres daglige Liv.
«The Christian«.
— -———«·. I-——
Boganmkldclfc.
«E U G U D S M C n d, negle Min
UVW Um Pkaten Laurits
Mathiofc·.c«, as P. M. Hans-m
lPkkS 23 Centh
Des et fcerdeleg mange Mennefter,
me hat solt fig( tnntteke til nfbpds
lPosten L. LIJlatlfiafesn Han var et
agte Vivne, thj itte nlenc i sin Tale oq
Zottyndelfe, mcn i al fin Fard vifte
han, at Gab-J Rig: for ham beftcv
,,itle i Ord, men i Kraf:«, og han el
fledse Menneften —
Jntet Unverda, at mange Mennefler
sit ham innerlig tm, oer efter blot en
ensefte Samtalr. Det er feist cg frem
nieft Disse, ver vil glcede sig ved det lille
Mindeftrift, hvis Titel staat over
disfe Linier. Det vor et jcevnt og
ftilfærdigt Levnet, Mathiafen fette, al
Blceft og Staahej var ham fremtneo
ca valte hans Mishag, han gjsrre
lzelft lige Trin med ten fafte Grund
under Fuss-verne.
Sau vil da ogfaa de, fom lendte
hont, veere glade for den jævne og for
tstingsløfe Stildting af hans Liv, fom
her foteliggek. Den et vel egnet til at
lalde de gede, ftsnne Minder frem.
Jmidlertid hat ltiftelige Levnets
tegninger altid haft Evne til at tjene
til Opbyggelfe for dem, der lcefe dem
med Forftaaelfe af, at faadanne from
me Kriftne gll foran; men vi ete kalt-e
de til at vandre i dekes Fodfpot, fom
cgfaa de vandrede i Herrens· Detes
Liv afgisve juft vet Vibnesbyrd vm, at
Herren la n eftetfølges af fyndige
Mennefter, fotn vi alle ttænger til
ftavtg at ftilles oukfor.
Svm de frommes Läv vidner, faa
talver deres Minde. Det tot derfor
haabes, at denne lille Bog maa faa en
vid Udbredelfr. Den tan, fom enhvet
leiftelig Levnedsftegnlng gtke megen
Gut-w
At Bogen feelges tll Fordel for
ttcngende Ptæfteenlerxbutde veete en
yveeligeee AÆfallng til at ttbe ven.
Bogen fass sDantthuthetasc Pud
llfhtng Rufe, Blatt, Nein-» og tofter
i Onvflag Zä» Mit-W Isc. «
» i «- « '«·ses« "
Den triftelige Studen
ietbev,-gelfe,,ved Knud heil-erg,
Taub. theol» Asdenlinvm Weis 10c.)
Denne lille Bog giver os del famsme
paa en anden Mache: Billet-et af Kri
lti Kraft i fyndtges Mtnneflers Liv..
· -"-.l