Dns stotstte Kantine jun Tiefe
Livsstitdring fra Resormationötiden
kU
H. F. Ema-v.
—
J Første Bog. ask-.
tzortsatJ
l
Den uansetige Landgbytirte, sont tiager tun en ade
halv Fjerdinarej fra Gaarden, var allerede dengana gasnfl
met, men er doa endnu versentlia den samme. Den lia:
get nu, som tengang, paa sin ftejle Hof, hvor den nied sin
Klottemund tan satntale med Biautn Ftirte, der histcsez Eg»
en spcjler sit slante Taarn i Belaernr. Doa maa Vinae
Kirte nu cned YJtiSnndelse se oder til sin lykteljgepz S
ster, der endnu har sin Prndetse, Taarnet, need-ens- den setv
i Titernes Lob -:r bteden lullct. Hin Peter-: oa Povlsdaa,
da den glimrende Brurszstare nasrmeke sta, tnessede dene
Taarn endnu , Da sra dens Glnghntter led Ztlottetlanacn
vidt cnttrii!a.
Pan Ftirtebattens Straaninaser og paa den litt-. jevne
Plads soran Kirteaaardenthidganagdort stod tætte Alt-n
ger as LUtand on tininden Dct var itte alene Vinae Bnn
der tned Hitstriier ra Barth tnen oasaa en Dcl as Italm
, brernesJ Hätt-Dem der dilde se paa den adetiae Beinefcrrcii
Praat. Den lsele Stare asaav et broaet Zitte; ttti ten
danste Vdnde tmdede dennankh saavelsdxn Akelen, lva on
livliae Farren ca ntan saa da rede-, grnnnspy brune da bla.1
Kostek og Kjortter imettem l):erandre. Stdsth Var simpett
on stattt Vadmet, men doa sandtes oasaa enlelte sinere
Koster as Klar-e, prydet nred Søtrtnapper. De fleste til
stedevcerensde vare distrer tiristosser struses da Or. Mc
gens’5 Landbcere eller Gaardscrstere cg Itazdaasmcend
desuden en Stare Hugntcend, Jn:s.«rster, nogle Hanndvcer
tere on, Petsersdende etler Landhøtere; men der var casaa
entelte jordeane Bønder eller Selveiere, hvis stadseliae
Dragter cg søtvsbestagne Livbcelter vidnede om itte ringe
Velstand. Man saa vet hist og her nogle Psaltede Stcds
dere ca Tiqaertcrrlinaen nien de sleste vare deltlcedte.
Mcendrnes tastte Hotdning og de djcerve Lied-, der nu og
da satdt, tydede paa starre Frimcdialsed end den danste
Bonde i den paasnlgende Tidsalder tunde rose sia af.
Resormationens Aantepust havde rørt entelte Sjæte og
indgiret dem et sorsarnaetigt Haab om Lighed og Frihedx
iscer sit Ryxkterne om Borger- oa Vondevennen, Kristjern
den Andens mutige Geni.ndseettelse paa Tronen en oa ans
den Bcndes Ratte til at tncjse trodsiaerr. Don rar, selv
uden disk-se sorbiaaaenke Tidsomstandigheder da det ved
dem srenitaldte aandetige Reste, Vondens Hotdnina liqe
oversor Ltkelentanden lanat midre unterdania, end drn
senere blen. Tonen ntettem Herre ca Tjener tJaddk ester
god nimm-et danst Sand endnn en Jasdnhed da Liptesreksi
bed, scm badede noget paa den Utiae Fordcting as RE.«1«
denn ca LlJtaaL
Baker«-tm strd di inaenlunde atle ired Hat i Haar-d Ia
tapfe, da Brudrtpaet trog sordi op til Kirtenx tvasrtiknccs
gav de tmrlizi not deres Bisatd etlcr Mir-bat til Kente,
venliak Tilrrmä ailoskee nu og da as iniebiltiaente TIJtums
ten, te ridenkses tldfeenre ca Hrsldnina drniteg, Heitene
vttrderirte5, on, under-täten lcd der Etat-tit, sont fit de
nmrtnestskaaende til ak le.
Ifcg Var kct en stor Lsenlyst for Bonderne at itxse
dereiJ Odermasndizs PraaL Ettntternes Hatte med t: rufend-,
broaeke, med «.)(s-:elstenå« Vlzirasser fasttwlkte Fjer, de torte,
spanste Fiaprzr as sor: Ist-it Sitte Trnjerne ca Hafer ai
tyse da ftinnente Farren Eltene med Gnltspasnterne ca
«tt?delstencne, sont simthe sra Zværdscrsterne oa fra de
gytdne Fingerrinae, der blede baarne over de sittestutne
Handster — Rnttersternes perlseftutne FtajS-.ttors-etter da
Størter, de anldne Kerker-, sotn hang ned paa de fine Brnst
duge sra de kreisede Halstravssr, ds: need Ædelstene prasaede
Arm- og Fingerrinaey Hovedsmntterne, Binditerne eller
Kransene as Baand Da Verler, som Jomftuernx bar, etter
de endnu kostbarere Bei-lehnen som prrkdede stotterne, oa
over shvilte de bar en lille spidsputdet Hat nied vajende
Fjer, Kaaberne endelia as Sitte eller Ftoji. tantede med
sint Petsvaert i riae Fotder orser Kointernes Stuidre —
at denne Glans niaatte vel blende Almuen oa undlod heller
itte at vætte Misnndelse i nogle as Titstuernes Hinten
Tillige stinneke ovseratt de adelige Vaabenbrncerter
dem i Møde sra Hestenes Dættener eller Svendenes Kian
ter, udsyede med Guld eller Solv, Sitte eller Uid, nagte as
ldem dog lidet tunstssærdigt bald-merk Der saa man Ken
serneg røke Hur paa Sstvgrnnd, Lovenbalternes blaa Los
ve paa Guldgrund, de Munters tsde Roser rg grønne Bin
rantek, Lunotvernes sorte Bjaetter i Splvselt, Podebuster
nes staarende tronede Om, Rosenttantzsernes stattavlede
Straabjætte, de Frisch tøde Egertn de Ruder-Z Solvrude
i btaa Fett, soruden stete and-re Stjotdmcetter, der scr
lange siden ere tagte i Graven has de fidste Ætlinger as
dengang endnu btotnstrende Stægter og nu tun tilhøre
heratdittens Htstorir.
Brudgomtnen havde passet Tiden ret og indtras sprst
til Kirten med sin Forli-ver Heidenteich og sit Fntge as
Brudetarte. Lavrids Lunow prunteke i en rød Sitte
trsje og hoser as samme Stos og Farve, hans Kappe var
as sort Flott, soret med hvid Sitte, og i sin Hat bar han
— en gut Fjer, saa de unge Bandetpiger suttede ved at se
saa stadselig en Brudgom. En og and-n as dem saa vel
tun paa Ktæderne og tæntte sig sin egen Hierienstær saa
sttnt udstafseret. Blandt Brudesvendene red« Folmer Rud
og Knud Mogensen jekvnsides, Fbthek tostbatt not tteedt,
men ttte asstittende, i sort Fthl, spttdset med hvid Sitte
og en blaa Fjer t stn Hat, hvorimvd Kund gltmtesde i
serstensarvet Sitte og bar en rsd Fjer pua sin sotto Flale
Baret.
Kost Ttd estee indttas det stote Brudetog sra Vin
gegaard. Pae ester Par, en Mond og en Kvtnde samtnen,
red de pp sor Kittegaardsdigets Port, tedsagede hver as
sine Spinde, som tog motv «hestene, saa snart Herstabecne
vare steane as. Alle vate ttt Hest undtagen gamte thsel
Wust, der med Anna Seesetd ved stn Sitze toen agende
t en plump Karm, over bot-s site ndstaatne Troste-tret
bat MU et Stytte staat Klebe, lautet mesd gute Fran
iser, efter de Tit-ers C icning et saare stadseligt Køretøj og
Vinaeaaards Stolthed.
» »Der har vi Gidsel, « sagde en Bondetone, da Kat
rnen ramlede sorksi. »Guds hellige Moder-, hvor det gamle
Stroa endnu tan bære sig stiv og strunt og tnejse i Gyl
denstytle og Fløji!«
Oldemcter, saavel sotn te fleste Kvinder i Folget
havdesin siønneste kned kostbare Stene smyttede Rosen:
trans ved Bæltet. Da hun tørte sorbi Jamfrn Marias
Billede, som stod i et lille Stnr der, hvor Kirtevejen bejer
as sra Alfarveien, slog hun andcegtig Kors for fig. De
ileste ajvrde sont hun, men itke alle, ca Bandes-ne laade
nøie Meerte til, bvem der viste Gnds Moders Billede si?
LErefrngt, oa hvem der undlod det.
Or. Magens toa sig hel stadselig ud, da han, kladt
i blaat Flojl nted Ridderlceden paa Brystet og de goldne
Zporer paa Hælene, baaren as sin sveere, sorte Hinaft,
Naonsoenste kaldet, red ftetn r-.Td Karen Rosenkranth
Eide. Som eneste tilstcdevcerende R«idder, hvilten Var
diahzd alene aav en Lazamand Net til Prceditatet Herre,
tsar han, Uden Hensyn til at han ilke havde Sade i Riaenzs
Raad, den serneinste Mand i Ee l.stabet Dersor var oafaa
den sornetnile Ftoinde bleven liam til Del, netnlia tin
eneste tilstedeværeitd«: Riagraadsfrne. Aaren Rosen-J
krantz ajorde Falk-est paa Astespladsen itte alene ved sit;
sagte Aasnn aa ædle Holdi.na, tnen oasaa ved sin riaeI
Traatx hnn bar en PerletsorteL helt overkaldytet i tin-ei
JJionstre med kostbare Perler as alle Starr-elfen En slia
thrrtel reanedeö for den hie-feste Praat, liaxsoni den ka
iaa var den tostbareste as all-: da tendte Ftlasdningsn
Or. Wegean Ernste-de sia ca bilste til alle Sider i d:n
Tro, at Banderne satt til dereö Lenz-wand nied dnb Visite
srnatx inen naatet Hatten-e oa Hiterne kam slintt not af,
undait Lensstnanden liae saa lidt soin de andre Epiderm
aanaen ntellern Alrnnetnandenes starpe Trinaer
»Ist tneb at saa det Les-S as Seid-elen, zetipe « saade
en Bande til sin Nahm da Hr. Magens sra sit høje Satt-:
paa Ravnsvenstes Rna pnstende havde naaet Farren
»Hu Karens Hoppe burdse have hast en Pakt as Byrdenx
hun daniede, soin laa der tun en Fjer paa Esadelen.«
»Nu, Peter, « svirc de Jespr »med saa svar en Vaat
as PerlIr oa eure Stene, som Fiaren Eritisdatter er lass-s
set med, veser selo en smastttr Kvinde til; hun fører en
utasnlelia Pragt. Magens Munt ndsuger itte for intet
sine Band-ers der hat vi haml Naar Fanden ncevneg, ssr
han gern-e ncermest.«
Magens Mnnt red srem ded Virgitte Kruse, Mel-J
Munls Huftrus Eide ca saa sia barst om, thi innen Bande
rørte sin Hue, oa der hortes endoasaa dcempede Vredess
Udbrnd. Mcgenö blev -:n Lende blen, oa hans graa Zins
stød Lnn under te bnstede Bryn, men han tnestrede doa
l;er, paa sremined Grund, sin Harme.
Ta Kriitosfer Kreise toin nted Bruden, trcenate Fai
testaten sia tcet op til Portenx tbi alle vilde se Braten
ncerved, ca venliae Tilraab oa Velsianelier lød hende i
Mer. Eom heitres Bruder var elstet ior fin Mildlseag
Zlnltx fraledesz band: caiaa Anna red sin Hjcrtenkgodtkeo
staat sia Venner i Oder Hatt-: paa Godset. Hendeg Kinder
blepe blcae as Zindsirerelse ca txendzs Lin-: syldtes tned
Taarer, da hnn mærledsz diisse Bidnesjbnrd oin Litinnenis
Teltaaelse. Fakter not Var hnn at se til i sin lwide, per
teitutne Siltetjortel Da iit anldne Brudedizxern Paa det
snesrte Haar: men lpcndeTJ stiintte Person var est-erlassen
kned «-’nmtter, eane oa learn-: estet Landen-:- utlcedeliae
-tit, der tileo drctet til srn saadan YLerliglJed at Bruden
stund-tin var net ved at seane under Vasaten
Blandt «·8rnd«ii:eme saa nian Jde Niel :datter, isert
den perleit ilne Fl est-: stsorteL di a lvitken ten Risi, Finnd
7a.:: asort, nat itle ntere Var innlia. Dei htside -i.lte
torset strittere strantt oni lxsrndez stildiae Bann og fmcekrse
’Utirie, oa t n lille blaa Fliele Hat nted den hoide Fiek
iad taki ts: a hendes tin-, sned Pserler oa Baand sninttedk
Fletninaer. Hendeg Aasnn lnste as nnadommelizi Livg
alter-e, oa den aisveileke sia bist og her i en Alinnesniansdj
eller en fattia Fivindes Trakt, naar hun hilste dem med
Zmil oa Nit.
Dca lwem tnnde maale sia med Margaret Magens
datter, soin rcd ssem ved Ides Side vaa Graaiiiunt? Kun
Tsaa saa her paa liendes nrægtiae Kleeder, paa den marke
gronne Fløsls Kjortel, den sorte Flele Hat tned den hvidc
Fier eller paa bendes Smntter, sont viste hendes Zion
sonihed oa Smaaz de alemte Prydelserne over den dejlige
Stabnina, den cedle Holding, de sine Traet og det stolte«
straalende Blit. »
,,Vidste seg ilte bedre,« sagd—: en Kvinde blandt Al
miten, da Margaret red stern sor Poeten, ,,vi.lde jeg tænte,
hnn var en Kongedatter.«
»Talen gaar jo ogsaa,« sagde en Sammel, ryntet
Meerlille i en araa Kande, »at Kongeblod slyder i Mar
garet Mogsensdatters Aarer; men det er tommet as et
plniknret Bald-M Giertrndt og det er itte bleviet renere
vaa det sidste. Knesser den Jotnsru end stolt i Flojl og
Sitte, er hun dog maaste et usrit Msbatn som en as vore,
ja ringere. Det stal tendes paa hende til sin Tib, siger
jea dia, Giertrudt Sen drager i Faderens Sto, Dotter i
Mcsderens Stett. Huad tænler du om Moderen?"
,,NU,« svarede Giertrud, »la-d saa verre, at hun er et
Slegsredbatnz Or. Magens og Fanden maa vide det!
Bande Fader og Mater ere as redet Rod. Det gaa, sont.
det vil, ingen Sinde saar en as os Held til at sobe as Fad
med Maraatet Mogensdatter. Du masa ogsaa vide, Sid
sel, at Moder, sont Datter, under os Fatttgsolt Kleider
og Fade. Godt savnes forst, naar det ek dorte. Aldtig
glemmer sea den stotste Minde, sordi hun tlckdte mtne
smaa, tkle heller hiendes Datter, sordt hun tyssede dem. «
»Bei er beds, « sagde Sidseh »at glernme det, man
ttte tan saat hidttl fanget-e mtn Pose tun tstre Storper
paa Tjele., Dog, den Snat kan vare Staren tgennem,
sont man sigm seg maa hjem til min Mie, syge Mand.«
»Dein-es Mund maa viere glatt-, naak hun vil svsve,«
saade Giertrud ved stg selv. »Saa saar den Hvile og us
des itte til at udsende saa onde Ord.«
Binde-me mente, at nsu maatde alle viere konnte; men
pludseltg htttes der Hovslag sra Besen. og de saa Gott
VI Feige et Sagn stutve Lepeuhclkeme nehstamme Mitei
stossser IU neit- Otn Crit.
»—.
Eritsen komme farende i- fuldt Firspring. Gert havde
ital-set sia op, det biedste han evnede, men lignede dog
met-e en Nat end en Adlssrnand Den gule Fliele Trøje
og Hoserne havde for lceisxge siden miftet deres stære Farve
da fine Glans, den sorte Kappe var røvlig og slidt i
Sømmene, og Hatten med den brceklede, blaa Fjer svarede
tun alt for godt til Resten. Stosset var dog det, en fri
Mand havde Privilegium paa at harre, det lange, graa,
gule Stcea ng Haar var lærnrnet, og om Livet havde han
et auldindviriet Verlie, i hviltet der stat et godt Sværd
med sølvslaget Fæste. Da Han sor op til Ki-rtegaards
portcn med sin Sverd i Hælene paa fig, raabte en af de
nnge Knøse efter hain:
,,Bedre silde end aldria, Gert!«
»Silde?« sagde Gert, idet han sprang af sin Stirka4
masr Da sen-ed Tøjlen til Svendsen. »Nu, for sich maatte
ret licere at raalie: Kat! naar Flæstet er cedt. Men iea
er kommen tidgnet til at faa min Part af Staaten lies,
fcm af Sulet hist.«
De unge lo, inen de aamle rysteke Paa Hur-Ide2: de
forftod, at Gert med Stanken mente Duften af den hil
liae Reaclse, som Binde bar hid fra Kirken
»an uandelixgi Bandstrop, den Erst Eritsen,« faade
en aammel Bande, ,,ret ·en ara Kætter."
»De-Jnden en llirvet Hund« tilsøjxde en anden, »in-n
snner itle blnnsdt node EUicrnd.«
Men aale Gert var alt inde i Fiirken Da hnrte iile det
ZtndsmaaL han fil. i
Det var ncevpe not, at den lille Kirle tunde rnminel
Dei store Vrndefølae ca den Stute Tilskuere, iom trcenate
iia ind efter det. Don hian det, at man den Gang itte
liavriz Stole i stirterne, faa naeften fiele Rummet ftvd til
Sitaadialied For Gijdsel Podebnst og noale as de celdste,
ivrnemsie Mcend ca Ftvinder var der et Par Berufe at
sidde paaLmen Resten maatie vvervakte Vielsen staaend3,
PladsenJar sncrver nol, saa at Kvinderne vare ineaset
optaane af Oiiilsn for deres kostbare Draater, der kom i
ftor Fare i Trconaslen Lusten var tryitende ved den
store Mennestemængdes Sammenstuvning, ved den Varinseh
der ndftraalede fra de talriae Lvs paa Hovedalteret oa
Giids Moders Alter i det lille Sidselapel og af den tvalme
Riegeliednft
Euer-en perlede vaa Kapellanen, Or. Niel’s Pande,
inens han stod for Alteret og udsørte Vielsen. Han viste
iia iøvrigt i fuld papiftist Glans, med det snehvide Messe
tlcrde over Hsovedet, i Messeferten, den rede Flole Messe
liaael oa med Bceltet· Oasaa havde han sørt Kordrenge
med fig fra Vibora, faa at selv de tilstedevcrrende luthersk
sindece maatte nde den fkønne Sang Ros. Papisterne
var-e io langt deres Overmcend i at give Gudstjeneslen
ndre Glans eg fmigre Sanserne, hvorfor de oasaa laldte
den intlierste Gndstieneste ,,slallet og arm«. Dog blev
den sinnne Zana tun en Harmoni, der tildrede Tret; thi
int: faa af de tilitcdeværende foritod tilfulde de latinfte
Led, oa der var des-»den vaalaat Tavshed
llaa:-:t Ordetiz chrtnndelse til alle Tider har ipillei
en mere eller mindre nnmordnet Rolle i den taiolite
sitnkgiiensste, lsavde Det lutiierfte Reste doa vatt nagst Lin
Daixa mellem de slnoe pavisliste Preester oq iscer givet
dem Lveife i at drive Polemik fra Prædilestolen eq
terdne mrid de Lutherle He. Nielss lod da heller ilte en
san loftelia Lcjlialicd til at give sit Lisette Luft aaa
ininttct fra sin· Paa den meaen Latin eftser Note-r fnlats
nrale Mundfnlde nor-t, bredt Tanit eller Judit, der blene
de fleile til Opldnaaelfe, inen nogle til stor Foraraclse.
Lie. Nieisz talte fnndiat om Tit-Ins nandeliae Vantro ezi
priste alle detlielt saliae, sani i diEIse Trazngiselijstider blcvk
risn l1elliaeltirle tro; lian priste Brut-en for hendeg irrende
Iindelaa ca formanede Brndaoimnen til ved hende at
lade sia føre tilliaae til den nioderliqe Kirlexs Stem, sra
l3villet ban, som Niels udtrntte sin, havde verret ncrr ved
at losrive siax lian formanesde alle, der vatlede, til Sta
Jiahed ca sluttelia fremstillede lian aamle Gidsel Pude
i"ssnst, Bruder-J mederliae Beilerind-.·, sum et Mienfter for
alle Dannetvinder paa Gudssryat og udmalede hendes
Inder faa syndiat, at dei, han fande, ineget lignede en
forearelien Li.-.1.tale, on paasørte den ganile et heftigt Ani
fald af Graad
Det var en Lnkke for Niels Frandsen oa Kirkefredems
at Tbøaer Løvenbalk med Villie førft indfanvi sia opad
Deinen Havde han vceret til Siede ved Brudevielfen oa
hørt .er. Nielg’5 Tale mod Kceiteri. turde det let aaaet
disse to, som det ait Malmøs berømte Reformator, Klavs
Mortenfen Tendebinder. En Gang i Vespertimen gav
han fia til ai prædile mod Muntene, og Kriftosser Mad
sen ftea derpaa op paa Prcediteitolen efter ham og prcedis
te:e mod Klav:s, oa faa atter Klavs, og saaledes vetslede
de tre Gange on skeeldte hinanden nd. Kirkerne var-: i
hin Gcerinnsrstid itke Frevens Pauluner, men Valpladsen,
vaa l)t-«ilte der ilke alene toempedes med aandelige Baa
l«-:n, inen hvor Mundhuggeriet end-ogsaa tunde udarte til
Slaasskiinaal Sligie Udsieielser maa ingenlunde alene stri
ves paa den teliaiøfe Fanatismes Regning, men maa
easaa og mest falde Tidsalderens alminsdelige Raahed
stil Last.
Anna Enevvldsdatiers Brudeieerd stulde nu i.tke van
lielligies red flsig listed, om end noale af de tilftedevaerende
iiirev sig Niels Frandsens hvasie Ord bag Øret og fort
satte sia at give has-n Svar ved Øltanden
) Da Brudgsom og Brud efter endthdstjeneste traadte
iud af Kitten, brød en fand Orkan af hvinende Toner lsiz
fra Sspillemcendenes Instrumenten Disse Øredøvere
havde opstillet sig lige ved Kirtedøren, og Kirtegaarden
var helt onfyldt af Von-derwe, som ikte alene vilde se
Brudeioget endnu en Gang, men som vilde høre gairnle
Jens Perse, en ask de Vinge Bønden der agtede at tale til
Mdgom vg. Brud.
s Jens Porse var en Mund af anseelig Sckitlelse og
smed et klogt Blit; i den blaa States-koste med Spinnmei
spernkde hvide Hafer og Stocne med Sslvlpeender tog
-han sig helt pyntelig ud. Da han frejdig traasdte frem og
Imed Verdigihen sei-ne mng btottede sit Diones-, iudgsd
shan sine Overmænd Agtelsr. Han stilte sig vel ved stn
isalg som var en Lylsnstning til Brudeparret og en
ITatsigelse til Kristosser Keule, fordi han altisd havde veret
Bindune en god og mild Dem da heller itte ved denne
Lejlighod havde nndlasdt at vise Menigmand sin Deltagelse
ved rundeliae Gaver til de fattige og rigeligt Matter
til alle Han tiltalte efter god gammel, danst Sæd Kitt
stoffer med Du og naevnede hain ved Fornavn, thi For-hast
tet mellem Herre og Tjener var i. hin Tid endnu nM
aanste det samme, fom det lige til de nnere Tit-er hat
været mellem en Bonde og hans Karl. Kristoffer Ktufe J
tattede ca indbød Bønderne til at komme ned til Guardeu —
og se paa Danfen, naar de havde gjott sig lustige ved -
Gildebordet Derpaa brød de alle op, gamle Gidsel ktjk
i sin Karm, og de andre stieg til Heft; inen nu ordnet-e
Toget sia faaledes, at Brudgom og B.rud red i Spidfm
ved hinandens Side, og Brudesvendene ug Brudepigetne
red parvis.
Paa Hjemvejen vifte det fig, at Jens Parer Tale
zhavde sat ondt Blod eet Sied; thi Magens Munl sagde
spndia til Kristoffer Kritte:
,En hel rørt Tale var den, Kristoffer, liaefom ogsaa
eDer S Spar! Man skulde motsen tytles ther det, at eders
Gaaid inaatte vasre et Hinnneriae, J selv en Helgen og
ille eders llaedaadztjenerse Ærkenale «
» J red, «)J«toaens,« svarede Krisioffer nied sin vante
tltclialxed ,,at det ikie er saa Vel; Inen mit Tantescet er
ca var ret før min Faders, at vil man have Bondens
Even ital man brede Vel paa ham og dække hain varin.«
,,!)in, Kriftoffer, bedre at viere tilde tloa end slet ikteI
J ital med inia fande, hvis J lever og blioer ganimel.
at tla mer tu Banden, saa napper han dia: men napper
Di: l)am, saa tlapper ljan dig.«
Magens thuin Vigdom holdt dog silke Stil sont en
nasr Fremtid bist-e; tlJi da noale Maaneder efter under
Grel nJ Weide Vondeoprøret brød las, areb hans Bandes-«
ftralsJ til Baaben oa jra lmn ud af han5 Gaard Bolstrup,
faa at han maatie flyate helt ned i Sønrerjnlland
Brudeslaren red nu man tert nimmt-, og Tet viste fig,
at de unge, hvis Hu ftod til binanden havde fundet hin
anden Kund red hos Ide, og de gantedez muntert. Mere
alvorlia faldt Ordens: mellem Folmer oa Margaret, som
red naest efter dem Da Fol mer hjalp benoe paa Heftett
oa følt e Tryttet af heut-es lille Fod paa sin Haand, havde
han allerede laat Mcetle til, at hendes Bl it var tungsin
digt oq niørtt Følte hun sia maaske tranket over at hatt
itte havde ladet høre fra fig? Han tænkte sig det niuligt
til Trcds for, at hun selv havde ønflet deres Forhold
hemmeligholdt; thi. hvem tan udregne et Koindehjeries
stiftenke Tilstande og modstridende Fsølelser? Nu red hun
ved hans Side stusm, med blussende Kinder og banlende
Hierte.
»Va-r min til Danssn i Dag!« bad Folnter omsidet
Da sagte Maraarets Blit. Han fansdt det, og dets strau
lende Glans varmede hans Hinte, men han fik dog itke
Soar straks.
»Er J bleven told i Hu?« fpurgte han, ,,siden J
ikke aater niia SVar vasrd?«
,,Je·a ønfler stunk-min Falkner Hansen«, svirede Mar
aaret Da hænede Hader-et ,,at jea var kold.«
,,Nu«, saade Falkner, »du er J det itte, ca er J varm
i ever-J Hiertsy saa Vasr nu alad i ederL Hu! Bin trcrde vi
ten Dans samtnen i Dan. frndes ved hinanden og lade
Den Trika i Morgen have fin ean Plage!«
«Eaamasnd!« svarcde Margaret med et Zuk; »der
tillsnder sia maaske itle bedre Raad. Doa ser jeg grant,
at meD briert Trin, Vi nn ffnlde trcede nied liinanden i
Tausen, rntle vi Enden nckrmere, blinkt den irti Lnlie eller
Vanlytte.«
»F taler tnnae Viisdanissssrd i Dag, J;lk.«s.r;a:·e!, mens
alt nu om os prædilxr Lnsiialied Da Daarstals.«
»O ja! ikte fo intet ait rnin Moders Vngae niellem
Ziotlandsz araa Bier-al- Las-Je var Lende-:- Tie, siger
hun, naar lmn er mod i .H!-."
,,(5der-J Moder, hvor lidcr lpnnk Jea iins-er hende
ikte lslandt de andre.«
»Zum fiddcr hiernmc i sit sta:1nner-?«, Folmed ked af
Werken, en itaklels Astenot; hun rccddes Ver at lade sig se
blansdt mange, og Fader er gladeft hende komd-»in Dog et
han mig den kcereste paa Jorden oa vil altid irrte det, om
der end fian hende del vcrrste paa.«
»Im-san nu alle de mørke Tanker, M::-j1rei!«
,,;; kunde faa let, som det, liyde deS kn: r, Der nu staa
i Ost, at viae bag·Vinae Møllebatt2. At, Fxlme ! text
Sag giver mig Bitterlied i Sjælen og sicerper nein Stall
bed, sinnt sden burdse aøre mig ydmyg. sen iriites ofie til·
at sende eder Bud og bebe eder søae en Fastekna blandt de
Piger, paa hvis Stjold der ille find-es neigen Blei, ligeles
des en af de rette danste. Te ere spaae som Dzier « s
,,De spage Duers Kutten gar mig led, Margaret!
Min Hilftru maa habe et bøjt o frit Sind, blev hun end
mindre faaer end J. Hvor saare dejlig er J itke til enhvet
Tid, doa ifær i Dag.«
»Na vil J gere mig ipag«, sagde Margarei rødmendesz
og smilte. »Jeg forstaart Til fomme Tider maa jeg lig- s
ne en Falt, til andre Tider en D,ue alt soin min Bett-Z ,
Sind staar?«
»Ret saa!« svarede Folmer med et varmt Bli.k;«»veks
i Daa min Due!« ,
,,Esders er jscg nu, hvad J andt ved,« sagde Margareksp
og blev bieg, ,,og vil, Gud naadel altid blide det, ihvor
det saa gaar.« ,
«Min Due! Sig flere Elstovsordl Mit Hieri- ?
hunarer.« s
»Det siulde da rære«, svarede Margaret med usikket ,
Rost, ,,at jeg engang bliver Herrens Brud. Dertil fes T
ftet jeg nu og da min Tante.« - ,
s ,,De lebe Munte og falfke Nonner«, udbrjd Folmek -
hakmfuld, ,,stulle iite faa Held til at fange eder i dete
lGarm Aldrig sial J, Margaret, stcenges i et Klostej
.og falme det, faa sandt hjcelpe mig Gud!« og XIV-et han sei
de dette, gav han sin Heft af Sporerne, saa den foer frem
»Rid itke min Broder Knud over Ende!« fagde Mitm
garet med et lyft Smil og rodmende Kind.
Hagebøsserne dundrede, og Spillemændenje sptllest
las, da Brudeparret red ind paa Gaarden gennem ,
grønne Æresport, sotn Gaardfogeden og Sinn-dem »
reift, og Pigerne smytlei. Thøget Ltveruball steh »
Æresporten midt i en Flot Tyende og BIrn og M .
depatret vellommen med nogle lystige og Acri-list Ork
«« cwlq
