»Danskeren,«
U balvugentlig Nyhcdzs og Oplyss
aingsblad for det danske Foäk
i Amerika,
udgivct of
DANISII LCTEL l’l.’1’-L.IIOUSE,
Maik, Nebr.
«Danskeken« udkommek spe- III-Las og
FchW ,,.
Iris pr. Aargang i T. Forcnede Stater
Il.·30; til Udlandct 82.00.
Pfades betnles i For-ibid. Bestilling, Be
müng, Adresseforaudring og alt andct
angaaendc Bladet ndresicrek
DAXlsIl LL"TH. PL·IZL. HOU3E,
Thit, Nebr.
«Danikeren« lcdcs indtil videre af Past.
s. M. A nderien sont Direktioneus
Ferment-.
Alle Jndfendelfer —- Ashardlinger. kor
tere Artikler og Korrespondancer sendes
til Past. A.M. Anderscn, Nr l, Jrene.
South Dakota.
Nybeder sendes direkte til »Danskeren«,
Dr. D-, Blair, Nebr.
But-Dreck at the Inst (,)tkicc at Blei-, Noth
II secuii(1-klu.w muster.
Advertigiuc Rates made known upon
sppsicatiokh
» » ed«..Uscckcll«
bliver sendt ti( Eubskubcnter, indtil ud
trykcetig Lpfigelse modtaqcs af Udgiverne
pg at Gwid er bemit, i Querensstemmelie
med De Forenede Staters Postlove.
Naar Læferne heut-endet sig til Falk, der
wettet-er i Bladet, enten for at kabe bog
dem ellek for at faa Lplysninger om det
wetten-de, bebe-s de altid ointa1e, at de faa
svertissememet i dem Mad. Der vil være
til gensidig None.
Fm Aarsmødct.
(Slitttet.)
Dei ligger i Sagen-S Natur, at det
bxiker forst i de sinfte tre Dage, Da
genc efter Sondag, at Aarsmøbet sank
fat i de vigtigfte Fokhandlingen BE
sial her i sen Stutningsartikel mer-Dicke
Resultatet as disse, itte i Enieltheder,
men famlet unsrer de tre Hovedopgaoer
—- Misfionen, Stolen og
Forlaqsfotretningem
De viqtigfke Forbandlinger ungea
ende vor Andre Mission kredsede i Aar
cm Kretsmiåfion. Der er ja
becnndt Kredårnissfxcn i Leg-ge Vor
Kredfe i Nebraska. Alle thrnkte de
tes Gier-de over Den Mk «1cnsiver, fnrn
derigenncm var last frr Tagen. Eisde
det var jo et nyt Efricst i vor Udvibs
!Eng, at en Krebs deiner felvstænksiq
Mission. Nogle udtake Æanxesie
for en feian Tredsf-lvf4ænd·qk«ed,
medens andre merkte, a: den Haus »Ur
nnfkelig, og at den Vifke tjene :i«, a
ter tokn fiasrkeke Liso i Dort indre Mis
sionsarbejde, og vi pas den Maske
vilde tjene til, at der kosn strerkece Li:
L dort indre Mi: fix-Ich rbejde, on oi
paa den Maake visxe fiza mere Ehre-«
jet. Tet er drsg faa, at en Krebs be:
dre kan overskue sin c,7:n Missionss
mari og altsaa bedre interesse-es i
denne end i de fjkrnere liggendesfelten
Sagen sit fin fcreløbige Afslutnin;1
net-, at en Komite blev valgt til et
frrberede den og kom med For-flog til
dens Afgøtelfe Ved Sarnfundets ncefstei
Aatsmssdei. L
Det var Uret at sige, at vor Judi-»
anermiösion innen -Opmcerkso:nhed,"
siænkedes i AarsmødeL Men denne
Mission kmvede i.ngen Forandring i»
Aar, saa man gi! den forbi ligefom
med Glæde »ver, at sdet gik saa jcevnt
godt med den. En Ting stal vi dog
nævnr. Mes. Nielsen, Missionærens
Hustru, var til Aarsms«de, og hun
medbtagte et Sengetæppe (pieke quilt)
sont Prsve paa der-es KvinsdeforeningsI
Arbeite. Der blev taget Numre paa!
det, og bei invbragte over 840 tiI de-.
res Mission.
Japan-Misswnen lag-de mest Magl
paia dette Untern-des Insel-esse Den-s
ne Mission et begyndt asf et Selsiab
hie-arme i WANT-, bog — denz
Mission-e (Wiaihet) et uddannet ved
we Peefteflpse og ordinetee i wet.
Sanesen-d Ætedei Rot var der
A Taf-e m, at bei Mkthe Selstab
Elle wagte-de at texts-etc denne Mis
stan. Pein Lamme Eli-d hat je dort
« Use icnbeeedt enI
»s—
berettesvm virtelige Resultaten Der
Tvil forhaabentlig blive Anledning til
Hat meddele oni den Sags Fremgang i
Aarets Leib.
Stolesagen blev i Aar omfattet med«
ftsrreJnteresse end almindelig ibslandt
blev folgt til et Attieselstab, sont hat
dannet sig der paa Egnen. Det er
at hande, at dette Setsiab vil tunne
lede denne Stole til størte Gavn for
det store danfte Settlement. end Sam
funsdet var i Stand til. Og paa
samme Tid er det en Lettelfe for Sam
fundet at have mindre at ltnte med.
Nu tan det samle sin Interesse om
den ene Stole, og det er siktekt bedst
for Samfundet.
Der blev fattet to vigtige Defini
ininget angaaende vor Stole i Blatt.
IDser stal anfcettes en Tenng fra Kil
Ibenhavns Universitet, fom vott Ilds
Valg i Danmnrk vil anbefale til denne’
’Polt. Sagens Udførelfe blev lagt i
Stoledsirettionens og Kirkernadets
Hænder. Den anden vigtige Befluts
ning var, at Direktionen i Forbindelsej
med Boned of Trustees blev bemnndisl
get til at gøre Udtaft til en Fløjbyq (
ning eller en hensigtsmckssig Brkgning
Ved vor Stole i Blair. at samle Mid
Ler til Omlostningetne ved smnmesi
HOPfstelse oq til at bygge, naat denl
nødvendige Sum er silret, men itte spr.I
Disfe to Beflutnfnger vil sikkert ein-l«
l·efale Stolen, baade den theologifte
Abeling og Collegiet.
Endnu stal di meddele, at det bleoY
besluttet, at den hele Stoles Navm
ital ver-re: Dann College and
Trinity theological Semi
nary. Det et jo det gamle Navn
for Seminariets Vedtommende, og
Collegiet bar egentlig intet Navn haft
for, uden man har taldt det Blatt
College eftet Bren, hvorved dset ligger.
Vor Forlagsforretning blev sicentet
tin Del as Aarsmssdets Opmærtsotn
bed. Tet er jo fuldltænsdig i sin Ot
jden, at Aarsmsødet vil efterse demu
;Foe:etning, da Sasmfundet er Forrets
Hningens Sillerhed. Den havde baaret
sig og givet et net lille Oderstnd, wen
Svørgsmaalet, sum leer-läg qreb Sin
dene, var, om der itte strekes fee rast:
fremad on fattes for stcr Kerital ;
IForrctnänzx Mord fett-de Belluts
Hin-Jer, lom sitlett ksil blire til Ein-or
for Fortetningem Lg en Veslumim
tsom viit stertikz vil interesse-re kaems
var, at »Danfle:en« fresnkekesks stal fssd
Lov at saflcencxe sine bzlmnknisixie V
»t·esg. Nu pcklder det sp: erTIzJ D"« ·« l
Tfcta sdens Its-ser- og Benneksedk nis
en ftor Uddtdklle
Endnu en Sag nf Its-: Ort-Insp
— Bsrnesknlem Den ble: der ilfs
icrlzankslet old-re ern-, tret! III-IT J
Jcrsilsd heldt et varntt Frzsdrzg fc
den«
Te nu. fern HnYte nettes-: Oplvsjninn
maa tot-e Aarssderetningtn, svtn alle
rede er udtosnnten
s- i «
(Paa Grund asf en Postuckden hat
Manusteiptet til crenncksvnte vætet L)
che und-er Reis fra Seuth Datcts
til Blair.)
ps.
Sasmfundets Højsiole i Ell Horn
Kristcndcm og STIMME-ragt
EVEN-by holdki ,,.(Tr1’·t-ltq EIN-um vor
1111qe.I»I-’n.:d«1 Poster m· N Erimksn imp,
·1!ros«cgfori "15511.’ol gi oq Ists-ander vor
Nat-f Umonst-ist« 1 Isordmnmtkr
»He-r eskek Hosifolkbxassu
H e l se betyder H e ! Ligäed elle:
»L« e 1 be D. «Ordene: Helfe, hclli.g, hsell
famme ROD. Vort Kend sah til
Aands- og Legemslivets Love er nu
after i Færd mev at levendegsre for
os den dybe Visdom, der ligger gemt
i de ncevnte Ords Sslægtfcah Hellig-«
heb er virkelig Helfe-fylde, og et den
fand i alle sine Former, bliver Lege
mets Helse i videsie For-stand ogsaa et
Led i Helligheden paa Jord; den hel
lige Skkift, helligdagen, Helligaan
ten mistrr noget af det indsnævrende,
fmn Nutidssprogbrug hat fort med
sig, hvorvek det —- tnere end mange
er fig bevidst — er indsttænket til at
Focere Smdagsfoknsdenhed, hpte Kit
ckespiogkt og de pæne Klæder til, og
Hbliver i egentligstr Forstand en hvers
dagsfornsbenhed, bliver den delikt-rin
Egende Sirift, helsedag oC delikt-an
deu. — Dem betydet ikke for enslyvek,
der sattet mesv candelßg Sans, at alt
dette blisvet et tationaliftist Mennesieis
prodnkt men at Grause-me for him
mlfylden pg Itelsermagpten stal flin
tet nd est-k, saa at det hei- Wenn-sie
I
kommer indenfot dem, og Legemsrsgt
og Legemssynd ikte siilles ud fra
Siceleregt kg Sjælesynd og betragtes
som noget, der vel maa komme med,
men altid dog tun som det, der i Ke
iniens Berden kaltes- et Birne-dqu
noget, iom man ilke kan blive fri for,
fordi det er en natur-banden Feng
af de vielende Krcefter, men som man
iøvrigt flet ikte lægger an paa. Sams
menfatter itte langt snarete Rot-feel
leiksfknbet i de nævnie Orb for os,
bvad tek kund-e kaldes Den aandeligi
niorte Zundbedsloere, fom det bliver
css innreke en Gabe end et tørt Pligti
lsnsd at lunne tage imod, og som sial
hicelpe os til at befei Mennefkelege
met for Folg-eine nf ten gainmeldags.
fromme Foriømmeliqbed on Ligegnl
Tr-iahed, der endnn paa iaa manae
Wunder tnnqer os. -;!erq med Ær
kediibed — thi innre mange Kristne
er Esundne Um De te Punkt — :and
i, avnet ket et Mennefle om ban vinder
en Vetden fuld nf jkormexh Kundftnc
in Mant, men lætier sin Helle til:
eller brav lan vi give fom Bedetlan
fee Vor Heler Uden den bliver on
faa Winds- vq Eicleliret flapt en
:»«1i. Villien vinenke on lunefuld,
Siedet nden Kraft en Handlinqerne
lunitine Vater fra Vermeiden-. Hier
nen, det bøiefte on meit sammenfatte
Wert af Verdensdannerem det enefte
Leaemsled, bvorigennem Fokbinbellen
nie-d Gud tan fættes, blioer blvdles
en kraftfnttiq. Jesus er Helsebringes
ten on Heletem som lom at tenie
Verden fea Znnd oa fra Manglek on
cive os de sundeste Hierter og Sjtele
i de fnndelte Leqemer.
lkn ai de bedlte Folger af Helle er
rrerftrisrnmenke Glcede, fom vi følek
i vor Henrntlelie over at væte til paa
en Feindes-Morgen naak vi strom
mer over af den overflsvige Lins
!r-o.ft. lcm ger, at Forbandellen vizzer
fm Arbeidet, san det bliver os en
L«vlt Da Lea. Denne hele og helfe
fnlrste Gliede ftkcebek al Stabnina
isncd thdien nf en Ov«dragelse, If
en Relhien maaleå ved den Helfe.
rsm szelliksl den Helhed lmodi-.1!
lknsirsx l :·d), dden lan sum-bringe
Tet v2.».,tig!·te as de kendte Heft-:
Witwe er forsiantij MustelrøkXL
»Es-Hufen ei bei tisvpkfeke Lererne
se — kersspe t efter Virnt —— BREACH
""««’sgis«les:se er «L1·lliens enekie Rekftäbs
»F er VI r «eli:t. at De finai inm-:
fe» e ikked ten i Vegäed ell:r Zwei-.
«l7-’««"«!.-e litt qiort næiten alt Men
s·-«·k««1rl«eide i Verren. Te bat lunet
Her-»O istnnet Bret, keep-met, strevet
—"3 Jener ep- talt alle Leb Bote
Ferse-Use rn- fretn f: r alt vceret Ili
kkrz Ilklseik J en vis Forstand
lm Misn Far, n: al and Gernina oq Jtt
« wr- III-til er gode Muftelvaxtei j
Ho ers-d fer er endnu vigtiqeret J«
Hin-Nr Forli-Ill- sesrn Musklerne bliver
«:e eJ innre geber Sen Kløft mel
«-s"- est VII-en cg ret Handlen, som
lnk limt saa mange Mennefler, eg i
Nspme Fortscld fom die bliver seen-!
ist-sie pg fakie, blivet det at vide detY
kam-ne for-i det at udfste. Terfoe
Lilie-er foritanbig Muskelrøgt for de?
mem- Vikkuingcks Skytd tit ung-?
bemerkens bedlte Middel til at fiy det:
cnde eg eve tet rette, og derive maa
alt det, vi nu ved om dens Betyjp
nina for den moralsie Sundlted, frem
leettess mesd Vægt fta vore Taleritole,
verlosn re, hvis Kalb det er at ftelse
SiælL sendet-, hvad de flal vide for«
at losstach hvad en Sjcel virkelig et.
Desvcette er der nu faa meget E
Nutidens Lsivsviltaat, som ger, at
belade Mustler og Helle svæltes ogF
vanslckgter. Beim den state livsfovs
tætende Qvn, Nutidens sidste og new-;
fte mett fremtteesdende Bett, er i en-’
Zwe- Henieende saa fvrstellig ftaLanlpT
fotholdene; men diöse san ene yde
Mennetket de natutlige Lisvsbetingel-T
lee. Stille-fidde Lin i thut-meI
og Stole-: givet en anstang og sum-I
mensunken Legemsftilling, indivika
let Muskelarbeit-et og vermed Lunge-ex
mi sg Fowtieliesotganetnes Om-;
fang og Styrle vg vanstseliggst hier-»
tet eg Blodaatetne deres Arbeit-, vg«
betet Sundbed er lau bettydningsfnld.»
Sieh sont seit stukde rettei mod net-«
lag del soc-n fietnete Wande, wit
aes tell ensibigt at fslse Puntlinieruei
Milch pg Wie Muster betet
feemtvmmey Ufer den triste Stati
stik ps. Den blos-, genagt-lim- biss
klsitkge Zwist-w Durste-, lvset
W Stanke-enthob og siebet
M hu W W M
ti- W W M Amt tustnde
W se N. M itte M set-j
Mangel paa alsidigt, ftckrkt Muskel
nrrejde, fom Mastinindustrien er
Zlnlsd i: saaledes er Still-ingen. Og
famtidig bar vi faaet at vide faa me
get om Udvillingsbetingelserne for
Liennesiei. Vi ved nu, at Alderen fra
10—12 Aar til lidi op i 20«erne
blandt and-et er lendetegnet ved M u
fle l vce l f t, om alt stal forlpbe na
turligi. Mustlerne ffal i dette Lins
affni.t øges band-e i Siøtrelfe og i
Etnrle fom aldrig hverlen før eller
essen Disfe Aar er Muflelaorene, oq
forforniner vi at folge Naturens Kran,
da nurrles det pan hele Udvillingen,
jille mindfi maafle paa Villiens og
zfpnndlelraftens Dtt er da vgan den
jvllden da den Drift fode-3, fom bar
Hei-est Stmle over Menneslet og frister
Ekel niesi til Sond, og et af de vigiigfie
onrebvqgelfesmidler inod lonslig Ub
anjelfe er Legemsarbejde.
f Aldrig fest eller fcnere er det fru
Vier at forfønnne del legemlige Ar
»l:eide. Ognbngqeliae Underfngelfer
Jriier es, at Forflstllen i Kraft mel
slem de franefte ca ftærlefte Unger
Hfrende i kenne Alter er mere end dob
Hielt faa ftor fom i Tiaarene fest sil
Hler efter, re! denne Forkal blinder fnrft
Jus freirimefi i de to Tinat Brug on
.·l;IiiL-brnn. lldfleielfer fortcrret Krafs
sken i en overraflende og paavifelig
Filum niedens tiqeligt og alfidigt Mu
fflelarbejte bruqer den nyttige Legemss
fkraft paa belsebringende Maade on
zfrrmindfler Fristelfen paa fammeTid.
Nile bloi Leqemskraften er faa forfkel
ilig i risse Aar, ogfaa Blodomlpbet,
fLeqemsdelenes Gennemrislen med
EVtod ek ssa soxneniq i denne Aidsk
Da afhænger førfi og fremrnefi af hele
Levemaaden. Usden rigelia Legemss
greife blirer Hiertet, der flulde volfe
flcetlt baade i. Størrelfe cg Smrle i
diese Aar, lille og svagt, og det famme
qcrlder de fiore Pulsaarer.
Legemlig Anftrenqelfe ildner Una
rommens Hu dem en Munde-, fom de
ældrey der ikle bar erfaret det, bar
snenei ondt vied at forftaci. Anspæng
reife med Hernder kg For-der, et Ideal,
ree bencjfireke de greefie Keins-vers
Zunaer Pindar, bringet netop Una
dosnirendommen en Form af Jrer m
Beqefitrinn, fom den ille lan mitneer
Unadosn nun Ver-re ildnei, maa fnnqe
m niede, fes-Te Tilfwndelfer, feiernde
Inneren « lodtnr kg Miifkler til der-es
senker Erme, ite! den vorn-es op on
faar krank-d Føde for band-e Sjæl de
Vereine Lq det liJn føre frern mod
Rifcrrd foedi dei mindfler Snndenå
Mai-It oder Legeme oq chei.
In bar her peciet paa en Team
rn, vist mod del Maul. Jcrvnt er de
Finerilanfie K. F. U. M. gaaet frem
imod det. 1869 blev den førfte Gom
naftiifal aabnet i New-York nu cr
der over 475 vel udfmrede Sale medz
Tisbelwr i BU- cq Lanrsoreninget.«
Lanqsomt gil del sprit, Mangel pzm
Forfiaaelse, garnle Fordomme og stor.
Foragt maatte man lcemre imod, men
lidt efier lidibefejrekes Hindringerne.
Ledere af Legemsrøgtem hvortil man
i Beavndelfen enden maatie sage Cir
lusfolk sg Professionals, uddannes
nu i Springfields og Chiron-W Jn
stitutter: Sommerlurfus, Leitfam
mcnkomfler og Moder fortfcetter den
begnndte llddernnselfe, teoretifl Studi
um folget med, vg fvrbedtede Maader
rptages. Erfatne Mænd fom Roberls
rngulicf, lendte og agtede Ledere,
lwor Legemsrsgi dnrles, og endelig
Sammenflutningen af over 100 For
eninger bidrager fiadig til at famle
og forbedre Arbeit-et Blandi Kri
ftendomrnens stoee Fremfktidi her i.
Landes, saa vel i fom udenfvr disfe
Foreninger, i sidfie Aarhundrede, ja i
alle Lan-de og til alle Eli-den vil Frem
tidenö Kirlelfiflorilere blive nde til at
nævne kenne Beveegelfe for at mein-nd
drage Legemet under Frelfen fom en
af de vigligfle.
Dei tyste Gymnastitsystem med del
wilitcre Tickfnit hat Adraget mer end
noget andet til at vækte Redakteur-B
lcrligheden i Tystland, giver fteetle vg
kraftigse Lege-net og national Vettelse
under Jckhns begefsirede Valgfpotg:
»Ur-en fteetle Mnsiler lau der Use
Inbe- ftore Man-d pg ftl Feld-' For
see Mennestealdte siden hat des fveufle
sMnafttlsystem. der meee Haar i Eu
letthederne, er meee Mienflabellgt pg
nystetnatist arme-Weihe leidragel fault
Eiil et and-et Lands Beklelfe og"Liv.
Den engelfle Lesen-sung Seger
ipg Ideal er bat-de en Grund til pg en
Messing- af den Mike legemlkge og
Tuns-rig- Wv. Los-v o- ef Eng
iW lasse, at da er m feinste
geligfte Ting as Verben at regte sit
Legetne, lad os of Svensterne leere ot
renstabelig Metode og af Tystetnche
dtelandskcerlighed, men alt som Bot
qete i. det usynlige Kongsedømme, som
itte er gjott med Hemden Parolen:
Flsfckh flei, frphlich, from! vtsec Om
fanget af Verm-gelten Vi et Kristi
Soldaten der over vore Mustler itte»
fsrst mod ydreFjender, men modSynJ
»Den i os og om os. Vi vil atbejde Paa!
at scette et ftprreAkelsmærte paaMens
neftet gennem et velrøgiet Leqemr.l
qore tet meke staalfat, udholsdende,
bcrrdet og traftigt, med bedre Vierte-H
Moder on Nerver oq mere modftartdstI
tngtige med Mennestcts stote Fjende:I
Sondern
! est vix ikg opsmsdkk one de Momn
Fa Keindet til, der bører min Rssfttl
jZna srcmt J er Kriitne, san ndvitle
Heder Muttqbeder til ket bojeste. Obs;
ev bos eker en Sinon for Mad, der;
Hritter sont en leaemlig SamvittiglsedJ
hmje aftsaszfek Levemaaden efter Les!
jixetttets Tat-v oq intet anbet. Drin;
Nesternsovetse lidt brer Dag« idet J
Hdoq holder eher intenfok de Gransenl
»Der trcettes as eders Livsfnlde on Ev-;
tne til at fjerne Trcrtbedens Vt.rtnin:;
der ved Nattens Heile. Nin Aqt tunl
cders Holdnina, Leaemsftilling oa Leii
penmak2. Hvis J er unge, san øvj
cder i at lobe lidt uden ftrats nt blive;
forpnstede. Arbejd ellek dntt JdrastJ
dagliq i et sandant Omsfanzx at Blo-l
ket draqu bort fka de centtale Den-J
Loeg Markte til Virtningen afLeqents-T
vorler dels naai de bei-Des i stotte»
oq dels naor de brtves i mindre Om-j
fang, on bestem dit tienlige Maal der-T
cfter. De, der arbeer stcertt med
Wermu, bør undzma Øvelser, fom
Htrcevet en meaet ftcerk Anspcendelfe on
YVoldsomheh Hast paa, at nu em;
HStunder er Folh nagt de et 40 Aar-J
"·-nten Jnvaltdet ellee Vismasnd —
Xnvalider. bvis de bar arbeidet aalt
ellst er marvftiaalne af llbfteielfer,
Visitncrntx bvis de bar haft den Held
nse Klogstnb at leere sia selv at lenke
»Ja førae for nt holde sig sunde i en
lsver Henfeenke. Tet fortwiles otn den
tretendte Tasnter Kant, at han var
lnnat mere ftnlt of, at hatt med sit
ftrcbeliizse Helbred bnvke naaet at bli
te M Anr. end af alle te Strifter,
let-m bade-. ftrech Takt fctbaabninqis
fistrt m trrfnst far, on du vil fnart
inle Virtninqerne af LegenietSJnddra
cetfe under (7vanq.«liet, bvis Lns nn
er bletsct fmth i Berden som albria
spr
Mnn er, lntteliavis, nn beantttt at
ers-nee, bnab Kraft, der kcm scettes ind
tma at brtdbe ket nnd-es Mant, naar
Lege-net reates ret: hvorletes Legemet
ten btmaeå ev ved taglmodin Tonwerk
Tomlptn kworledes vi kan udvitle be
tftote Ztammemuftler, sum bevceqer te
ftrske Led, kg bvorledes den berved
Wabte Eins-kraft tan ledes nd til de si
neke Musiker, sont bevceqer Ansigtet,
Etemmeredftaber on Fingtr. oq get
Nt 9lrtseide. fom ten-Ver Jndsiat Oa
Gnihu bvotlekess vi tan give Stiele
linet Rptme oq Talt red vel ofvasfede
s?e-7emssrelsek on liaesom noale of M
tselens Helte danse for beeren i Tilbei
r-elfe: bookledes velindrettet Grimm-i
Ttit kan fierne Sygdom oa modvitte
Sokdntnqsfeih hvorledes Muskel-weise
san fremder Rai-linked til det natur
lsoe no leere Fslelfekne, der san tidt et
titbøielioe til at spilsdes i en indhole
los, tem Rus, at ftramme sig ov ttl
Kandlinn sont Livet troevek; bvilten
Snnd oq Stændtel det er,naak bellst
aandens Tempel fotspmmes og bltver
en nnyttiq Rain.
Og endelig: Vt levee i en Handlim
aens Tid og Handlingens Werden
Mennestee vuedekeg nu mere og met-e
efter, ttte hvad de tan, ejhellet hvad de
solch hvor dtgtigt end dette et, men
bvad de tan aste og vieleltg ask t
Betten Kundsiab tan lweeten ftelfe
Mennesiek ellek Nationen Men der er
eet Spieg, det enette vctdtge for den
sande Mantels-uns sont vi man sve os
i at tale: villtebeftemt handltng. Det
te Spec-; Ivet vt ps paa, naak vi st
aek, hvad Psycologien leerer os, new
liq·c at Vtllten er Mennesiets vigtigste
Adndkevnh on at Villiens eneste Red
ttaber er M u f Unr
’" Mguems Otd ere sotn Msnt at
nebelt Metal: det behokvei sit Betst-;
men Pecgset sitt-ex og snnrt er det ttte
mete sonst-net Verteu- OW ee fein
Diamantem det sttdes awttg og tin
vtee med femme Glans til hemns
stdfte Dag· «
stsenti.dtsenfom
Vogt-U
,,Modersmaalet«, den for bebuvede
Sptoglceke af Sigutd Anker, B. A»
er nu for en Tid siden udkommen og
nllsaa til Tjeneste i de dansle Beme
stoler tundt om i Landen
Da det endnuser fmaat med »Arm
avl« iblanvt os Dansle i Amerika,
maa dette Fokspg af en af vore dunst
ametilansle unge Meend hilfes med
Gurt-: ille minde fotdi det er et Bi
drag til vort Modetsmaals Vevarelse
? dette vott Adoptivlansd.
»Forsøget« er eftek dort Sløn del
lnllei. Omfanget er passende for
Vornestolen og besahen for alle, sont
vil læte Danst til almindelig praktifk
Brug. Det et Bogens fætlige For
kr-in, at den paa en jævn on interes
sant Mnade forener Regel Dg Øvelse,
Teoti og Pralsis. Lg flønt det sy
stematifle ille et fre:nl)erflende, san
apdager man bog ved nojere Eftetsnn,
at det ille mangler. Te forflellige
prammatilalsie Dele er flænket taume
lig ligelig Opmcetlsomkked.
Bogen er trnkl med klare Tnvet og
von gebt Papir, saa den fra Trist
ningens on llvstyrelsens Side anbe-:
faler siq selv. Den er i det hele tanet
et vellyllet Fotspg paa at give os no
net, vi manglede, og vi vil anbefaie
vore Lassete at paaflonne Forfatterens
Arbeibe ved at lobe Bogen og ind
spre den i Stole og Hjekn over-alt, bvor
man elstek Modeksmaalet.
--—-—
Hiler med Tak.
Hermev bringet vi vor hiertelägste
Tat for sden tue-d os udvifte Kæriighed
og Velvillie fbaade ved og efter vort
Bsrnllup. J Satdeleshev tattet vi
Hattland og Pewaukee Menighedser
for de ssønne vg nyttige Gover, som
klev sicentet os, og den baade bjertelige
og festlige Modtagelse, som bis-v os til
Del ved vor Hjemlomsi. Gud lonne
eder for edets Kæklighed mod os!
Pasi. J. K. J e n se n og Huftru.
W
De Kriftncs AntaL
dst forsie Anthundrete Jsijysso
Tit andet Aarbunkreke 2,O«·I0,0sjn
ket tredke Aarhundtede 5,000,00·")
bei fjerde Aaer 10,000,00()
bei femte Aarkk 15,s)()0,0m
det fjette Aeth. 20,000,000
· svvenre Aarkx 24,000,cw)
Ort ottende Amb.
dkt niende Aufh.
RODOODOO
4s«),0f)0,000
LJUMGAHQPIJAUULJUQB
cs
L
Dei tiende Aal-b. 50.0("-0,000
det ellevLe Aarb. 70,()00,0s)0
det tolvte Aam Rs,),000,000
J ket trettende Auth. 7:'.,000,000
J ket ffoktende Aotb. 80,000,000
J det femtenke Aakb. 1(«)0,000,000
J det fetstende Anth. 125,000,000
J det syttendie Anth. 155,000,000
J det attende Aufh. AUTODOQOOO
Ved det nittende Aaxhundkcdes
Sluining var der antag»elig mindst
300 Millioner Kristne.
Vev det attende Aarbundtedies Be
ayndelse var der 150 Missionæter, i
Mit-ten of samme Aarhundrede var
der 25,000 Missionærer og indfødte
Medhjælpeke og Evangelbfter.
Ved det attende Aarhundredes Be
gynrelse var tun 50,000 Hedninger
anwende i Midten af samme Ausbun
dkeide Berimod 1, 650,000.
ctdspkog og Mundhcld.
Hvsd man hat sovet ftg fra, maa
man fure sig til.
»Hm on se og ti. Vertil, o:n frevelig
du leve vil.
Den bliver atdrig goo Husbono,
som itte vor aod Tjener.
Kød uden Salt og Barn uden Tugt
blivet snart fordætvet.
»Bist ingen Knudet«, saqde Tyven,
de lnnttede Rebet am hans Hals-.
»Wind et Vand«, sag-de Mattosen,
ban vafkede sin Sljotte i Rendestenen
Rettig-how Jld er snarere tændt
end sinkt. ’
Dei svier oste til Bot-new hvad
thældtene hat gfori.
»Jeg snster erd«, sagt-e Monden,
han tastede sm Nabo under Botdet.
Naat en Fugl skal fsdes til Verren,
maa en Æggeskal Mist-.
Fulde Full og nyfsdte Kalve strbek
sig Me.
»Tansieten« usdgaat to Gange om
Ugetr. 81.50 aarlig. PrsvesNr. frit.