« nasse Kunde pag chscf
Livsstildring fra Reformationstiden
Cl
» H. F. Guald.
T· —
J Første Bog. sit
(Foktsat.)
Sagen henstod faaledes uafgjort lige indtil Pagen
for Brnlluppet. Rigtignot bavde gamle Gidfel tilfaat
Kapellanen til at vie hendes Zonnedatterx nien Kriftoffer
Krufe bavde i Stilhed indbudet Thon-er Lied-Inhalt ncer
meft som en Slaegtning af Or. Moden-a En lutberff
Præditer var saaledes Log ved Haanden, bvis Brudgdin
men stulde vile sia ubøjelig. Kristoffer frnntede itte Kir
kens Straf; tbi den-Z Arm ræltede isin i Viborg BildtL
dsmme itke langt. Billoppen, Jørgen Iriigx sad aram i
Hu, men afmceatig daa sin Borg Hald da badde trddsts
Rigsdaaensz Beflutninaer til Kkrtens Gunst, da Padismen
efter Frederit den Førites Tod en starker Tid alter reiste
Hovedet, itte en Gang kunnei dpretbdlde den katolfle Gabs
ltjenefte i fin egen Domtirte Tobbelt afmaegtizi dar ban
nu, da Jan den Grund af Exridiahed midt i fm øvrige
Ulytte Var bledet rammer af en Bandstraales Lnn fra
St. Peders Ekel i Rom. Der aialdt tun om at tilfreds:
stille den forfuline Kapellan Hin Niels ved en riaelig Ken
delse, i der Hand, at ban fern sen ægte Leietjener vilde
viqe Vlckfen Elasaten fil da raie derdder, det man-ne
bates. Sangs starre dar leemdderszs Forbandelse Edm
Hlisetg Patricrlinde Oleo lum bdtdt lløjt i Ærez unseres for
Tm Frdnined :,: rene Vandel og rillaqdek endcafaa Seer
gewe. Te: tzznke aide lllntte, km Anna flulde naa til
Brudeikanknkelen xiden den aamlesz Velfianelse da derier
hadte Kristier kenne Tags lekdraen send: Bild en Breo
til Eck.7:,:aa::, lrddr ban didfte, n: Uerdridz Lnuotd Vålte
indiinde fi; fxm Gasse has Parszberqerne Tazieri før Brisf
ludpa is: c: »Ja-re nckrmere ded Siedet o; bade Drei-e
Vej til Kisten Den ncrfte Ellldraeik than idrxnanede i Bis
vet Lavriki til at ialke til Folc, Da Virlningen dien, c:
Ladri:å, lediagct af fin Elæamina Heidenreittv Lunonx
«
indfandt fix-« Pan Vinaeaaard famrne Lan-:- Lliien net-w
som Kräfte-Tier ca dank Gæfiir dilde satte fix-« iil Ninos-Ir
hortest
Te tsjere alle fdrundrede oder beni- Flcnsrire Ast .
for Vrnllnriiset Anna blev glad, ilii t: ferne Lis, l
lod falde. di nln dar fteaen af theilen dar en ltkrlkzx »Dre
71
« r
i.
sporafel ji« ran Tastern-. Den Lilien til-IV ieratk mer
"It’il
bragt lxenkc cis· Jke Un benkesz Kammer« fon: linn krime
Aften itte wide for:ade. Laoridsk Lnndns beste netanka
bidtil Jiit fis-. imn en ine;e: tdlia Beben Hin Var en
Ente Tnsz III nordifk Team-L liaam hin-:- Elakji vat
indvandrek Erd fra. Etor maaite den Gliede date ex
uventet krn lllctte komme, der ftulde sporesz i hansz fasse
TrceL da Anna lind-de leet ved at !nin::i de Glitodsord
han havre lmiitet bende i Tret. J Timedis innre han
sidde ftiirn ded Elendes Side, men dea iad ban der gerne,
faa nun Bank-ede, at der alligedel ils-g e: Hierte List-; ten
raa Stal.
Da Ladriks traadte ind i Dagligværelfet, Weitere
han snart, i hdillen Grad Ztemningen var ham imod:
Inen det kendtes itle paa hans fande, robmussede Anstat
mod hvillet det lange, lyfe Haar oa Slceg ftat underlia
af, og han fvarede itte pna de stofende Ord, der faldt fra
thre og venstre. Hans Frænde var itte faa saatalende.
men hans Forspg paa at mægle blev heller itte godt op
tagem En cergerlig Tavshed faldt over Selfkabet, da det
hadde taget Plads ved Bordet, og man begyndte at lange
til Grsdfadei.
For Botdenden sad Oldemodet. Hun saa med sit mu
kede Ansigt og de rede, rindende Øjne under Hovedlinet
hel mumieagtig nd. Dog meet-lebe man paia hendes stel
vensde Leim-, at hendes Sind var i iOvt-r; thi Lavrids
hadde nylig været has bende for at bevidne hende sin DER
ftygt og lysse dendes Haand, sorn hun uvillig og met-strec
bende hat-de ratt harn til Vellomst. Nu sad hun der uden
at rsre Maden, men lockd Rosenttansen lobe gennem de
tyftende Hemden
Gasterne date stedede til Bords fra Oldemoders
Plads nedad efter derset Rang vg Vatdighed Ved hendes
hpire Side sasd hendes Fremde, Rigens Raav, den rige
Predbjprn Pol-Iebqu en start Papist, og ved den venstre
den Mit ten-die Mogens Munt, af de Munte med tre Roser
i Vawbenet, de Langetö Stjoldmærte, fra hvilten Slægt
han egentlig stammede. ngsaa ban var Medlem af Rigens
. Rand og navnlundig fom Kristjern den Andens Undsigel
fesmand Da de jydste Raader sendte ham ned for a:
- tilbyde Hering Ftederil, siden Kong Frederil den Fsrste,
vReimen og paa Vejen overgive Kiong Kristjern, sont op
holdt fig i Vejle, den Strivelse, hvori den jydsie Ade lap
iagde Kotigen Huldstab og Trastab. tsgtede han sit Æriaide
med stor Snuhed Han kalte nemlig helst venstabelig meo
JKongen og lovede ham nagte Name Jagthunde, men eftet
Ich But-et i sitt me Hand-M spm han lpd fis-. han
tænlte vel, at Kotigen gerne hat-de sin Bsddel ved Hann
denz thi hau w ice-U ingen frygtagtig Herre, bitte wert
imod til de modlcstr og var for den Sagt Styld paia sit
via-m M u- ng- sqa not Jst-tm Mr Kotigen vg
MYMMWM. wag-han« W Kam
Of Slcstut W var til Siede. Van- vat en feiger
Minde, tue-i nagst end sitt Vatefælle
- Blau-di De spri- W bit neu-ej gemilev Meli
selig til W, der km en maer sen as
MMWWMW Wehkoppefwwig
tf : I "
« " Dzm W MksMWnt og
W · . Was var til
l- —pi
—
tun en lille Flok insob be talrige Gesteh soin nieste Dag
Vilbe inbsinde fig fra Omegnen.
Den bybefte Tavsheb hetstede veb Bot-lieh mens Ste
erne klang- mod Gtsbfasbene, da plubselig gainle Gibsel
Pobebust fastebe sit sløve Blik paa Lsavrids Lunow og lob
sin starren-be Rost bere.
»J alle bisse gobe Frcenbers og Knebingses Nerve
relfe,« sagde hun, ,,og enan i rette Tib abspstger jeg eber,
Lavribs: holder J fast veb edel-s ugudelige Forfcet at
labe eber vie veb en Kætler og frafalsbem eller hat J imensi
befindet eber og tillaber, at den Guds Manb Hir. Niels
lcegger ebers og Annns Hernber samtnen efter den hellige
Kirles Sieb oa Skil«? i
Alle-« Zjne venbte fig inob Lavribs Lunoiv ber san!
neb for fia i Tavilieb :
»Von aiiben Vis, enb at bette sset faalebeså, givet jecii
ille mit Minbe til bette LEgteslab,« vebblev den garnle
ineb stnbig stærkere Nost. »F maa, oin flig ugitdselig og
optorfl Handel flal fiilbliiirbes, ribe til Kirlen i Morgen
iiben inin Lebfagelse, ja ineb min Forbanbelfe i Folge.
Tænlelig laber J liaani om en grimme-l Kbinbes Forum-:
ning, al den Etiiiib i bis-se Tiber all, livab quininelt er,
nettes rinae Jll, lsliib iiaabe! vi iiincs svarliq i benne
Jamnierbal bg man taqe Flnlten fulb ineb Florseik bitte
Teil oa Myrra «
Den gainle tørrebe sine Tjne nieb Fligen af sit Ho
Vebllcebe on føjebe enbnii til:
,,Kun eet Lain er inig levnet. Nu ville J lage bet
fis-i inig on obelcenne bet iiniibeliii.« 4
Llllle lnttebe crrbobia til txn geil neil s Ord, soin be flestei
af Gern-eine ftæntebe betes fiil be Vifnlb: inen tilliqe tin-;
bkebe be sitt ober, at liiin trch fin liøje Albet og tiliiinela-.
benbe Eier-Leb danke eisiiet a: inl e sni frinbigt ;
Nu venbteg alles Blitte sporqenbe til Lariribs Lu
noi:i, bei biiiibcr tog til Lrbe on ineb stor Siiibigkieb!
fande: T
»Ean eber til Tit-als, Giber Jeg vil itte statt itift
nan itiit Rotfctt nien føje ntizi efier eber on Anna, ban-«
Elends-, at Herren tilqirer inia benne Eixnb forbi jesi band-»
let Eil-liebes for Frebeiiz Stitlk til Flærlizilieteni on Elim-i
brckqtiziliebens Jsteinnie Jea er lbiiiinen liib tilene see
fes n: foilnnke ebet bette, libillet tntleik iisia at viere nnd-J
antizit Zaa viere bn ogsaa re Links-: Erb. J niii lag-be otni
llkiiibe'?«ii««eb O: LllntinisLbelæJJelfh tibfletteke Da Aktioner
Lthn stiilke liave irrer at kenne llbtnle lse til fnlbe
iitciaite tilfrebgfiille ben natnlex inen ianr lienbez Ei i.tb
en Gang var lbnintet i Lisrøn lob Tei iin ijælben beroligel
veb Fbrntiftqrunbez Eternken riiaatte rnie iin Tib ith
Oun miiinlebe neiget bin fbritb lteb e siiki :ere, brafi Vaa nni
i Oranb binleke It lliina Eseiex t- ia lcb iiri fere ub seit
ni naa til -ena-: T: liiiii liaxtk fort»::: -tu Jen, iibtalte
Kristoffe r Linie im -.:t til Tintikk Liinoirs ior inni- nob
fiebelike eZin:e.a,t, i: en In Ire i øbrkrt itte Tol »Im .nl loan
nt lian bar eii3:« Zikeb VIII ibk Vi isilluebe Ubfal::t. i
Ilplibn eng lpliiint mer fin unselige -littel se ba ferner-ei
sit libaz ie Blit c«1.llrii":«ner, nienz benne talie. Tci liaiizl
Brcb -.r, x Der «.l.lciint bar-be iseerei Bisp i Nile ci. ·,an5’
Sen Llui nu fab iiaa Den stimme BispesioL var Morgen: i
naturlinbig en iteerl Pipift. l
,,l.·j, Fir?i«toffet!« ubclrirb ban, irrt et bntfk Emil fcr
over bang flarpe Trakt, »uvill ig G.riiing fort jener ingeiix
Tak. Dette var nesbvenbigt: thi var Lavribs bleven veb sit,
niciatte bei blibe en lranl Brubefærb, ibet jeg og flere i
Morgen ved førfte Soll-link nieb Tat for nybt Gestfrilxb
vilbe have draget herfra.«
»Bei vilbe have volbi os ftor Ærgrelse,« svarebe Kri
stosser, ,,ha«vde J handlet scia ilfmsbet, Mogensl Dog vilbe
her blevet Brubefærd end-da og Giester not fotuben ebet og
beni, ber ere cif samme Sind soin J.«
,,Lab høre en Gang,« sagst-e Morgens Munl ineb sin
sæbvcinlige Halsftarrigheb, ,,hvilte Geestkr de ere, der vorr
biges til at veje Predbjørm Meis, inig og vore Lige op?«
,,J forvereder mine Orb," sparebe Ktiftosser finbig,
»soin intet rette veb Verdigheben Dvg kalter J nceppe
Vrag paa min Nasbo, Ridbetsinanben Hr. Mogens LI
tenbalk, flal vi nærmere se paa Singen Paa den Vis.«
»Ej!« ubbrsd gamle Niels Friis, sont mærkebe, at
Aarerne begyndte at svuline paa den hibsige MvgenssMunls
Pan-be, og friigtede Strib. »Hu Mogens Lavkidsen meb
den gyldne Kcelde paa fin tykte Bug er vel vcerb at flue;
eitlan liebte Vilde det verke, orn J hat bubt hans Fremd-,
Gert Etitsen, web-"
,,Vissclig hat jeg bell« spare-de Kristosser meb rnntet
Bande
»Nu!« sagde Niels Fkiis, »ieg leistet eder ingenlitnde
for det; thi hvor gale Gert er til Hase, ber græbet ingen,
men alle le, faa Marien spmlter.« —
Kort efter hævedes Maaltidet, de usnge git ud i Urte
gaarlbem men de gsainle bleve inde. Mænbene sab i bet ene
Hjsrne af Stuen veb Lilituscne, Kvinderne i det anbet
nieb beres hwcknbarbejder. Dog fjetnebe baade Viert og
Væktinde sig, da de begge hat-be not at varetage.
»Das-de jeg Visds," fagbe Predbjsrn Podebiifh »ai
Lavribö Lunow er saa flirrt luthersi, var jeg itte bragen
til benne Brudefærd.«
»Nu,« sagt-e Nielz Friis, »Lavribs er en Dannemand
lige gebt, llgeledes Kristosset, staat end hovebet ilke ret·
paa dem nie-d Densyn til det kirkelige. Vi faa nu ogsaa
en gabeng Messe efter got-, gamsmel triftelig Stil og dankt
Seh It Me, san sden irdenvtelts tyste Jason itte vil crgee
edu. Dust Man paa,« vsdblev Meis, idet han fix-g sit
grau Steg, »Ist Iran i diöse Tilver ikke ist fotlafte hvet
og en, som faldet fra. Geiger-ne tutde til M veiilve sig,
faa at man blev ferenda-DR
,Det hat det ingen Rsv med,« sags- Mtogens Mant;
»in-n Tilstantme etc nu lot-beime, at den wenige Adel
tejfets Dpvedet vI vil two Mc M. W saa Ri
W Mut-flet- dm eise- W its list W- Mist til
W sit stm M Myos- W«« .
»Vl Ins-W lot-e pr. WORK mit Mr
situie- »st has deiner m W W« W«
»Ah-tue er MINI- scsde M WI Fritz
MWIMNIIMWUMMWMU
HMI «-Michslsllcwlkvt-ngQW man
Mk- sw- ils-i alte W- M Its-mirs ite
N
-,
,——.
»Jeg paa ingen Maade,« sagde Predbjsrn Podebuftx
fast.
«Morgens gvr det dog,« vedblev Niels Friis, »og flere
med ham. Vi bar da huste Paa, at taare vi ham, givel
vi vistnok Kirten dens Banc. Hvad om vi sirede en Kende
paa det littelige og tcentte paa, hvad der lan viere gavnligt
sor Riget og Standenl«
»Ej!« udbrsd Magens Munl, »J et not alt med den
den ene Fod over Gar-det, Niels og bliver snart lutherst.«
»Paa ingen Maade!« svarebe Niels og blinlede med
Øjnenr. »Vi. holde lige suldt ved Hirten, stsnt man maa
srygte for, at hun omsrder sal-der, om vi sen-d stptte hende.«
,,Visselia," sagde Predbjørn Podebusi. »Hu Kir
ten itle stinoete Stotter end eher. Niels, maa hun vel
falde!«
Jlu « sparede Niels Vg blev lidt red, »iea hat tun
for Tje at holde Eplidagtighed nede og bevate Ensidiahed
og Eaknorckatiabed i Stanten.« —
Lilien-Z Talen git saalenes Inellem Mænpcne, ital Kvins
kerne Honederne samtnen i. Den modsattse Ende as Stuen oa
sma-ainalle:e. Farst talte de okn Husholdninaksaaer, oni
Annag llditnr, am Prism raa Fijortler og Perlehuer, ioet
de boer koste sin Stiersse og Lobes eller Farvetone; men til
sidst toa Eamtalen en alvorliaere Retning. Anna Kruse,
Jensz Muan Efterleverste, en Kvinde til Aars med et bleat,
rynle: Vlnsian der indfaltedes as en snæver Flole Hur,
saa at ille et eneite as hendes araa Haar var at se, toa
efter :n lille Pavse Ordet og saade:
»Ja-re Ulyltens iber ere bog disse! Hvad have vi
nu ltet set? Brudaom og Vrud staa itnod binanden oa
have itle samme Tro. Saa aaa oasaa Broder oa Zosier
hver fin Vei. Gud den Alsotnniæatiaste og allen hans belliae
se i illaakx VOrtil ca bedre det!«
»(fn acsd Tanneloinde,« inente Karen Balle-spaltet
J11e!,:lliel: wriis s .L«sustrn. »in-r staa ined sin Hu: vonb oa
fsl se ba. n. Zlnl .: Niels saa til Zinds at blive lntliersl,
vildcj iea itle aore nam Livet surt for den Saazs Slnld.«
Latein soin Var en lrastia Kvinde, vel ved Mant,
sagte rette kned itcr chervlielx Heitdes roliae, funrse Aa
snn Da fale Vlit tikiiede om, at hnn var liae saa lcel oa
aabeii, scm beide-:- Mann var inu og sneoia
, l.i, bør nn!« iidtirno Biraitte slrnfe NieL l- Munlg
Huirrin med et fpidik Zmil pa a sine tnndse Lieber. »Da
slnlhe rnin Hnskond Elle i. riø i Zaudern fanaede llan Ftæti
terttttterl Meb Anna vil ket næopc aioe sior Striku nun
et ioaafintek lnin holder nu paa acd tirtelia Vielse for
ille tranle L wein-der Men liar bun vceret Lavridszkz
ihn-in ei Lla r, faar lnin samine Eino soIn l..«an
.,Jea fatxer ille,« sagt-e Starm :liaienlrant3, Iplioaenxk
Mk:r:tk nnae Huttrin ,,at en soritandka ca ktxkia Sivintsc
son- Linna Eeefelo er bleer saa aanile liitl·:rsl. Hirn
tili i lchraeås oed Tavren a: lizin inaen Zinsn- nur
ans Ltisniiir til Nun-· Diener eller Oel ener.;e, bisiz liellire
B: like-: lnn statt-te ist Lliaucezp ille steil text-: end Her«
nin .erne-:-·«
Illle Flvinkerne toriede sia nnd-tagen Nasen Reiz
» TI
-JI«..«:.
»Da linke J,« fande l2nn, »Man rcr er niere at unore
fis over —-—- Diaren LaVriDExattei er paa en Etu:.— zaaaei
ever ca bleoen luiberst.«
,,Maren Eril Sterling-? Gab naades Er del Zan
:en?« raabte de andre i Munden paa bveranudrs
»Bei er siltert oa oist,« sorsilreoe Fiaren, ,slønt The
aer, heut-es Fremde, git struenoe del-til , da ban s.lønnede
Dei tom saa brat.«
»Kann lnver itte," sagde Dorllie Vissert, Vetter Kru
e- Huftra »Weder var i Viborria forgangen Dag, og
borte sor visi, at Maren til Albanidag i Sortebrødre Kirle
annammede Nadveren af Thagers Haansd paa lutherst
Bis og dral ustittelig as Hallen«
»Tvi hende!" udbrad Karen Nosentrantz, »som hun
brugte Mund og fiel-vie paa Luther og Hans Taosen, da
vi i denne Vaat var sammen hos Oluf i Ribe.«
»Da hvad mvn Morbroder i Aars siger vertil?«
spurgte Anna Kruse. »Bildernes Blod flyder bog i Ma
rens Amen Nu for Tiden sidde otte Bilder i Rigens«
staat-, og alle otte ere blevne den hellige Kiete tro og have
unt-ist stor Fafthed.« 4
,,Billverne blive nu overmæatige," sagoe Karen Rosen
lrantz og flog mev Ratten, »de trænge sig paa overalt.«
»Nu, n—u!« tog staren Niels Ftiis til Orde, »Der er
Plads til os andre! Dei undter mig bog« at ingen ai
ever spstger om, hvav Marens Bruder, He. Mogens paa
Ziele, siger."
,,Ham faa vi at se i Morgen,« sagoe Bitgitte Krust.
,,Jeg haaber dag, han itte mer-bringet sin stotste Kvinoe.«
»Kommet Genete Jakobsdatter til Brudefærden i
Morgen«« sagde Karen Rosenlrantz og rnntede sme Bryn,
»saa rider jeg itte med i Folget Hun er tun hans Friste
tone, Mai-en har betroet mig bei-«
»Nogle sige bog ganste det modsatte,« tog Raren Niels
Friis til Genmæle, »og J bar lige godtdd driddedddddddd
for Annulils Styld, sor at hendes Brudesasrd Lan blive
lytlelig og sredsommelig.«
»Gut) na·ade, for Lntle det bliver!« udbrsv Anna
Krusr. »Alt i Murg-es paatom der mig Urostanter. En
hare sprang over Vejen, da jeg drog sra hjemmel.«
»Ein Ravn fle net over rote hat«-den da vi drog fta
Gjeisinggaaets,« nieer Bitgitte Keusez »den tog paa at
steige faa eieddelig, at NieW Hefte gjoede et stoet Speis-as
Den Gang slog alle Kotndetne Katz for sig, og npgte
af dem eystede eengssielige paa have-ach men de stiftede ha
stig Mine, og alt blev Sncil, da Direni det sank-ne git
vp,og husnwdeeen tiggede ind Da hun entsagen at
Miean nu alle havdefjetnet fig, flog bun Deren pp paa
vid Gab vg dwg Anna ind med seg.
»der tommer en Jst-usw« sackve Anna Seefelsd med
Sinkt paa sit wilde Aufm, »der ttte vil stae W den
sidLe Akten ihendes Jomftustand Wen at have W edet
mange gode Retter og Sattet ever for al iteeeW og alt
addi. J bit-til W vist ME«
Da Annai Ravne og Franke, Jen- Munst Mele
veeste, saa sin unge Siestri-Ist blassende og glatte Wald ,
fslte thun M Unser vvee sm tlve Mai um« Ulyttr.
can blev endigt meee rett, da hun sit at othe, at hun lom
den M es Weste Slsgtning var nviet til- at rede
Pet vil lise tleede senden den nieste Morgen. Kaeen Rosen
trank var ulige stsnnere at se til nn, da hun med et mildt
Blit i sine klare, blaa Øjne drog Anna til sig ogs tyssede
den-de, end str, da hun stosede Bildern-e og dstnte Genete
saa haatdt.
»Ville J indeslutte mig i eders BInner,« sag-de Anna,
lda hun lsavde veret nogle Øjeblille i Sitten, »og viere ven
lige ihn tnod Lavridsl J maa ille bete Nag til hatn,
fordi han i eet tantek anderledes end Jl«
»Ei, se til hende!« ndbrsd Karen Juel spngende;
»nu vil Ægget pradite for Hsnem Sov »du bare spdelig
og drsm ilte i Nat, at vi flulle bide sdin Slat i Morgenl«
Anna taltede endnn sine Frænler Anna og Bitgitie.
sordi de havde ydet saa rigelige Bidrag til hendes Ud
smytlelse sont Brud. Dei var nemlig Stil og Brug, at de
tvinsdelige Slægtnsingie tkcbod oereg Smytler til Latini-L for
at Bruden lunde stemirade des praatiaete udstnret. Der
paa gil Anna tilbage til sit Kammer for at aaa til Sengs.
Her fansdt hun Jde staaende ved det aabne Vindne og seen-sie
ud i Urtegaarden.
Der var et sært Rosenstcrr over Jdes Aasnn, en fuatig
Glans over hendes Blit eg ei slcelmst Smil paa hendes Lie
ber.
»Der er saa sagert i Haven i Aften«, sagde Ide. »oa
saa svalt nu, da Solen er gaaet ned. Lad os gaa en lille
Gang Landen rundt, forinden vi lægge os?«
Anna gjorde Jndvendinger og inente, det vilde være
upassende, at hun denne Asten filde strippede om i Lun
den: men Jde fit hende overtalt, og sde listede sig da nd ad
en Bagdsr og under Træetne Iangs Hennet ned til Landen.
Dog nceppe haode de aaaet nogle Stridt i Ln af Buslene,
for de bleve to«Mcend var. Anna vlev rad, flog Hatt-en
over sit Hoved, trat den samtnen for Anstgtet oa vilde
singte: men Jde holdt hende tilbaae, og Jde saa i samtne
Nu til si.n Forundring Lavrids staa for sig.
»Vtedes ikte over min Dristighed«, saade Lavrids, da
Jde havde fjernet sta, »at jea trceder eder for Øjne i denn-:
Stund. Tet bnrde ilte ste, jea ved det Vel —- tnen mit
Hierie drog mia hid. Jea lasnaes eiter at se eder og hIre
af everg egen Mund, at J nn er tilfreds med mia, og i
Morgen aaar til Brudestatnmelen merk et let Hjeite?«'
»Ved Guds belliae Moder!« ndbrød Anna rørt over
dette Brot«-z paa Ømhed bog hendes hivtil saa tølige Faste
ntand, trieben-J hnn laa sig cenastelia om. »J bar indjaaet
mia stor Sinkt. Dog vasre J hiertelia taltet, sorvi J bar
tænlt saa oenlia paa mig!«
»Im aør saaledesz til enbver Tid«, svarede Lavrivs
iorleaen. »Don bot J vite, at sejede jea tnig end eiter eter
oa Qldenwdet i den Sag tned Vielsen, ltar jea Derfor ille
ssliitsst Sind. J faar en litthersk Man-d liae full-it Er dei
edet tilvas?«
i ,,Jeg sætter dct i Guts-:- Hacno«, svareoe Anna fro:nt.
! »Da J bar mia lar?'« sputgte Lavriks ca are-b bendes
Haand.
Anna lunde itle andei end nndre sia over sin Falte
ntand, sont nasiten aldrig havde saat bende lflslooiiord for,
naar Leftiaheoen var got-, Inen sont nn toni i ren ellevte
Tinte og lnjledse fra nn af: hnn var doa alad i sit Hinte.
»J( var rnia en lang Tid fremined«, svarede tntn med
Taarer i sine milde Lin-e, »in-g nu i kenne Tini-: feier jeg,
at jea hat ever tcer.«
»Da er alt vel«, sagxe Laorids. »Na have Gnd rot-r
til den glade Dag i Morgen!«
Da han slap hendes Haand og vendle sig for ai aaa,
lagde Anna Markte til, at Jde gil afsides og talte med Lav
rids Lunows Folgesvend. Hun kaldte paa Lende, Jde tom
blassende og leende, og de ilesde nu samtnen op til Hulei.
Pludselsig standsede Anna og greb Jde orn Armen.
»Du hat spillet mia det Puds, Ide, og ingen anden!«
»Gjorde jeg ilde deri?« spurgte Jde rsdmende vg- lo.
»Lavrids sen-die mig Bud og bad saa bsnlig otn at faa
dig i Tale.«
»Sendt-e dig Bud?« gentog Anna, »ha-n dar jo allerede
dragen as Gaarde sor lang-: siden.« . ’
»Von var saa«, svarede Jde og holdt Hatten tret sam
tnen om sit Ansigt, medens hendes Øjne lyste nd as Aal
ningen som et Pat Stiel-new »dog vendte han Heften
igen, sotn du nu ved.«
»Var den anden Mand da seid-entwich Ide? Hvad
Snal ssrte du med hatn bag Buslene?«
»Heidenreich?« gentog Joe med en ustylsosig Mine;
»paa ingen Maadel Dei var tun Knud Mogensen. hatt
havde msdt Lavrids rnellem Tjele og her; de lorn i- Snal
samtnen, og ban sit at vide, at Lavrids fslte svar Lcengisel
eftet at se dig og sige dig et Ord. Knud tildsd sig strats
at scette det i Viert«
»Men hvor sit Kund dig i Tale, J-de2«
»Nu«, svarede Ide, »mens du var inde lot at byde
Godnat, og sorn jeg stod ved Vinduet, lom han listende
netop den Vei, vi nu gaa. han fortalte alt og lob saa for
at hente Lavrids, der hol-di med stn Svmd og Knuds Heft
niede bog Lunden."
»Ide, Jde2« wär-o Anna, »du er en driltig og snild
M-! Hav dog Tat for den Stein«-MAY nu den lsb vel ass«
x
Tiende Kapitel.
Anna Enevoldsdntteri Manfred
Peter- og Povlsdag viste Himmelen itke de mange
fra Vingegaard spejdende Blille noget mild-i Aasyn. Junge
Skykk shcmgi over de stovtitppksede Vanevkag hinsives Tie)
les Langs-; -men lige saa lsangsomt og majestctisk de vake
komne, veg de atter bott, og da det ftore Brudetog Kl. 9
«drsog ud fra Gaandem brsd Solen gennem Skydættet, nd
gjd sit rige Lys over den lange Stute Edle Man-d og sit-in
der, fom i der-es bedste Smykte resd ftem Var efter Par paa
vælige beste, og lod sine Straalet fpille paa de kostbare
Dvagtets Flnd og Sitte, Guld vg Solv, pasa de blanke
Vaaben og vajende Fjer. Spillemændene lob dereö Pibee
og Stalmeiet lystig htre. Dei lfv meee vildt end sksnt5
men den alvorsfuksde Tone fm Vinge Kiefetlolle, der be
gyndte at lyde, saasnatt Brudetoget havde fotladt Gauk
den, og fom snari lsd kraftig og um, snart dæmpet og
fjætn, efter fsom Binden bat til eller fra, mindede om, at
for Lkvsglceden tunde stasa sig los, maatte Pagjen ftgnes i
Guds Hus. « (Fsortsckttes.)