k finste- Jiamiie Inn Tiefe
Livdstildring fra Reformationstiden
H. F. Eva l d.
J Forsie Bog. dik
(Fortiat.)
- »Te Bysmcend«, svatede Gert undvigende, »tænke,
siwdes ingen vatre Nidding end den, som intet han«
»Jeg faar da fly dig en Saddel«, sagde Hr. Mog-ens.
- dtil ted ingen af Ætten Løvenbalt paa nøgen Heite
»Tai, sont byder!« fdatede Gert. »Du hat altid Oce
mig en gvd Frwnde og Ven, Mogsens!«
. »Nu, Gert, — sid din Ven mer, men ftd itle Laaret
Oft-nd Du kunde have vendt dig til Maren og Erik i dsin
M; de ere jo i Staden.«
»Sandi nok«, soarede Gert og plirrede nied Øinene:
vilde Ulyiken, at de i Gaat gjorde en Fart til Stran
Godt er det dog, at du nckvner dem, da jeg hat
inde til dig fra Mann, efier hvis Ønste jeg er reden
p.«
Hi. Mogens fpidfede «Øren: men da Geti fad tavs
kiggede ned i Kruset, bsd han Knud gaa ud.
»Lad helft Knud blive her«, bad Gert og faa op med
vigiig Mine. »Hvad jeg hat at sige dig, Mogens, et
tiigt for hatn og for de unge at faa For-stand af.«
Knud, foin akt havde reist sig fra Bcenken, tog hellete
» gerne Plads igen. Gert tpmte Krufet til den sidste
Jd »de, fix-g Ølskutnmet af sit Skceg og stred saa til at
si- sit-: sit OEkinde.
»Først«, begynsdte han, ,,lcerlig søfieklig og brdderlig
ilsen fra Maren og Erit! Te bade, siden de gceftede dig,
let i Vidorrig og der nogle Tage haft megen Omacen
se med Rigens Hofmester, Pedser Ebbefen da Axscl JueL
et blandt dem Paa begge Sider bkevet ialt meget om
- -:· is Titiland og Standens Villaar, ca Mcaens jSse
r gjori dein viis paa, at for Riget gives der ingen Fiel
» bliver ille Hering Kriftjern laariei til Konae. Tet gii
e paa Mit-der St. Jørgens Taaty iit-: beller paa Hure
gen i Ftine fdrfi paa Maaneten, lsddrorn dn io sitter: ba
- tt?«
»Ja, ieg dar«, fdaredse Hi. Moaenst MElle Bisperike
dfatte ssg det, liaesom oaiaa Predbjøm Pcdebnit VII-«
kke, Nielg Brot og Mogens Bilde.«
Geri nittede med iaa viiszs en Mine, som om bin feLO
— dde Scede i ngenss Rand, og toa en and Etan ai Ll
. Aus-eh sein Knud stadia fnldte af Landen
, »Rig-2n5 .i)dfm:fter«, vedkkev ban, ,.«c der liae gez-:
’ jwigelig Ved sit Forstrt at sæiie Heringen ind: koa tnener
, n, at det iaar ingen Art, vil itie den meniae Adel tane
Strand med i Hanke Han lxavde forleden Tag Exil for,
sog sda jieg sind hos, fagde Magens Give mia ncgle aode Da
Wige er dg lagde saer Vægt paa, a: jea er Lutherlz
Ente tro. Terom ialte han ogsaa indtrcenaende med Erit,
W endnu itle er gnaet over, om han end hælder til den
By Leere; dereftek med Mann, der jd hidindtil bar vckret
Papist paa en Hals-. Han lagde det helt fnndigt nd for
Ä W, at den gamle Kirle raver vceldelig og fnart vil falrse
« Mus, faa det raadnsz papifiiske Vcesen helft der af
xaf hver retstassen Dannemand. Dei tunde ogsaa,
n, feje sig faaled25, at vi sit det Gods tilbage,«
sdre i dereå VanvittighedH bade flcenket til Klostre
unyttkge Sielemessers Stle, deres Efterkommete til
Fortlejnelse.« «
Hr. Magens fagdse »Hm!« cg Knud førgede atter for,
di Gett kunde faa sin Sirube dædet.
»Der vaaldm da iscer Maren en mægtig Sind-s
ksrellh og hun hat siden lidt af soare Anfægtelsek og
Mike mifiet sin Madlyst. Den gamle og den ny Leere,
»i- sget chan, strider en svak Strid i hendes Hiern, og hun dar
I- Mdelige Dromme hver Nat. Dei er, forn Lutherus og
gens Hofmester drage hende til den ene Side, Guds
Wer og en stok Stute Helgener til den anden Hun set
til sin Faun-bring at de alle intet magter mod Luthetus
pg Mogens Gjøe, saa disse to vel maa vcere de steck-leite
Inn agtet da nu gansle at assdætge Papismen og hat talt
Eil Tit-get dervm; men han horte uvillig hendzs Bekendel
Je og vilde itke ret fæste Lid til hendes kaigtighed, him
Ad han eftet min Mening gør sig Ssiyld i ftot Taabelig
M. Nu vilde det fiyrke Marm, oin du som en god Bro
Fdses bild- tteede i hendes Fodspvt, og du kundc bitt-e til
« Tini-s at asfsvcerge Papismen, Erit venter i lige Maade,
at du vil stiaa paa samme Side som han og ftøtte Hering
;'«Kristjetns Vwkg. Jeg lovede at forebringe dig dette snareft
Figog vende tilbage iil Staden med dit Svar.«
»Dein kommet mig helt uventet«, tog Hi. Mogens
stil Otde efter nogleØjebliktes Tavshed ,,J-eg hat holdt
Hast ved dei gamle i saa mange Aar og et itle til Sinds nu,
det lider mod Akten, at fotsandte mig. Jeg agtet dg
an Jomfru Marie- og alle heiliqu Verdighed dg Fam
. hsjt vg san ikte finde mig i, at hun vg de for
«
, » vom Lan jeg tale!« sagde Geri. »Bei er kun sont
set Wpe over m Vase Jeg ringeagtek me Gut-s Moder,
« - jeg- iageu Mindede ek rang-: og ikke wes-: heu
silledez wn jog havde intet uden Blussdl vg Haan as
Mutw· Jeg blues ved at WI, hvot jeg
« « mis treffe Im ved Riesen of en gertig Mostevdwder
H Priest, sont m ieg tun hat-de des-et en Stolepog.
Mute undte sei-g ille Fiden og paalagde mig- femme
Wd Faste. Nu sedet jdg Ist-, want jeg ltyftet, og
et en MMMI stmakd ikte san sen-de mig ned i
« "
M FOR Æde des til Tiber W dig saure garn
E MMWIM wie- M die selts
,- Weg W M M. natume fou
·II«I·i·I,-dst. »
- wisse-e- sse-. spa
- w du set
F =
-
at gaa over. Maren tom i stor Harme ved at tcente paa,
lwokledes de getrige Munte i Fortiden havde fralottet
Slægten Gods. Om nu de store Gaver ere falstelig
tagne og itte paa nogsen Maade have formildet Guds
Dom, vilde det da itte vare at got Ret og Stel at træve
dem tilbage?«
He. Magens roktede i sin Stol, og hans usitre Blit
visit, at der var blevet rprt vev et ønn Stier-.
»Jeg«, vedblev Gert, ,,snatter ikte for min egen Pole.
Jeg vinder msotsen intet, da jeg tun hat Pakt i den sde
Gaard i Musted, sont Jens Nielfen tilstpdede Borglutn
Kloster i gammel Tib. Fange vi den igen, og den sial
deles imellem Pernille, Gertrud, Ellen, Sosie og mig,
bliver der maasle tun en Tonde Øls Beet-d tikl enshver af
os. Men lad høre engang, hvad din Farmo«der, Ellen
Svensdatter, bortstæntede til Asnrild og MariagerT Ma
rien hat paalagt mig at spøtge dig derom.«'
»Hm!« sagde He. Mogens, ,,det ved jeg helt vel og hat
«Btev derma; det ligger i Strinet blandt de andre gamle
Petgamenter. Ellen gav for sin Sjæls erlse til Asknisd
Kloster site Gaarde i Fastrup og en i Vinderflev, og til
Mariager gav hun fem Gaarde, lutter Strsgods.«
»Ser vi det!« fagde Gett og gned Handernex »der
git hele ti Gaakde i Muntens Stett Den Salighed blev
saa dog en Kende dyreke, end du sagde for. Hjælpe vi nu
her-tagen til Kronen, lsset han for Sekten. Stil faa din
Haand deri, Magens, og tag din lovl«ige Ejendom!«
Or. Magens grundede et Øjeslit, men hevede saa
Hovedet og sagde med uventet Fasthed:
»Jeg gsr det paa ingen Maade, Gert! Fsrsi fordi,
det tyttes mig at være at forstyrre Foraldrenes Fred i
zderes Grav. Hvad de gav i god Tro, lad det blivr. Jeg
er ingenlunde vis paa, at Gaven hat været unnttig. Hatt
dernæst paa, at Hering-en er itte Heere i Danmart, langt
fra! Man bsr i disse Tider se sig godt for, hvad man got-.
Altfaa bringet du Maren min tcetlige broderlige Hiler og
beder hende have mig undstnldt. Jeg got ingen Famu
dring ved min Tro, cg dekved maa det have sit Forbliden
de. Osm det andet, at stptte Hertugens Sag, da saa vi se.
Jeg lan itte i saa vigtig en Sag give Ssvar paa en Studs.
Exil og Maten derimod faa raade sig selv·«
Gerts vudfiae Aafnn wbede hans Stusselse og For
undrina over bans Frændes Utilgcenaeliahed. Den agi
værdsiae Pietet for Fædrenes Minde, He. Magens vedtend
te sig, fansdt inaen fonderlig Gentlang i Gierig red Rat-—
tiadom da Udfkeielfer nedvcertiaede chkl. Terimod fati
tede han bedre den snn Forsigtiatted, Or. Moden-II Ersar
vidnere em. Han tssndte sin Fremde for acrt til itte at
vidc, at naar denne band-e taaet fin Beshxtnina, var den
nrolkelig. He. Mogenk paa ftn Tit-de bavde sine Tanler,
fotn han dog holdt for sia fett-, ftant det vilde have smigret
gal-: Gert højlia, havde ban udtalt dem. Han stirreke
nemlig paa sin Inrvede Fkænke ca tæntte: Gert er ingen
lunde til hver Tid den Gast, man holder ham scr!
Da Gert nu havde rogtet sit Ærinde, jlcg han Goet
len los for Moor. !
»Na er jeg lige glad«, sagde han: ,,:nen de:te bsar taaet
naa Lungerne, Magens. Und mig en Taar snd Vin, for
jeg draaer bortI«
Hr. Mogens havde intet tde at forspde sit Afslaq
paa den Man-de og siaa en Svir af. Der git Bud cftee
en Kund-: Vin, vg da den var tpmt, fnldtes Kanden paa
ny· Gert trallede sine Viser, gjorde Løjer med Knud o-;
hidfede He. Magens-? Hunde, der hidtil hat-de ligget rolig
og sovet paa deres Hynder, paa binanden J to snmfulde
Timer gsad de og dral, indtil Knud Tau under Verdet, on
Øjnene stod ganste ftive i Hovedet paa hans Faden Gale
Gert blev derimod endnu mere højrøstet og lnstig, indtil
han endelig sionnede, at han var alene om Speisen. Hast
brpd da op og red ad thdrg til, idet han magelig bredede
sig i en af sin Frændes Sadlet, sont var bleven lagt paa
den brune Blis’s starpe Ryg·
Da He. Mogens havde sovet Rasen ud, gsit han em
tring og mumlede hen for sig: en satt Tidende, en fær Ti
dende! og da Vigand bad om Fortlaring, fil han at vi
de, at Fru Maren Erit Strams var bleven lutherft. Den
ne satte Tidende indgsd ham en itte ringe Ængsielfe, tbi
hans Patron udnralede for dam, hvor ncer han selv havde
harret ved at folge Manns EtsempeL Dei blev fra nu af
en af hans bedste Fornssjelser at ttue sin Striftefader med
Lutherus og Frafald fta den ene saliggørende Kiste.
Ottende Kapitel.
Knud Mogeniens Geldnetn
Jntet siilte i fordums Tiber saa man-ge retslafne
Mcend ad, som Ejendsomårettem ifckr i den Tidgaldex,
hvorom «her er Tale, var Proceslyfterx en almindelig TIqu
Sjælven sluttedes en Handel eller stiftedes et Bo, uden at
der fulgte Retssttidigheder efter, og unbertiden bleve de Elle
forte til Ende i et Mennefles Levealder· Lyst til at addi
de sine Ejendomme og sto: Haardnallethed i at fastholde
sine Nettigheder var et Særkende for Datidens Adel-, der
isvrigt, maalt med sm egen Tids Maalestol, i det hele ta
get var billigtcenlende og langt fra ille undertryllede Bon
den i den Grad, som det senere stete. Samfundsfotholi
dene vare uretfcerdige, og naat Ktiftjern den Anden, der
nu fad og suklede i sit FængseL i sin de beugte Magtens
Tryk fokoven, vilde denne Fremfærd have veret priselig,
hvis han itke i« Udfsrelsen as sin store Gerning ser saa
grosft havde besmittet sine Hendet med Grusomhed og
lItetfærdighed. Dog maa det siges til hanz nmmeste Ef
terfslgeres Ros, at under deres Scepter var Banden endnu
ille hel Angel-T De overlevetede Domme vidne, at endnu
dengang kunde en Bonde blive høct og faa Ret mod en
Adelömand.
Ei Bevis paa, at Bokkbem nagtel han havde mistet
sine politiste RettiMer, dog envnu nsød nogen Aglelse, et
den Omstcendighed, at Herremcendene unidektiden i AMI
velsen asf deres Skæltrætter svalgte deres egne Bøndet til
Nehmt-nd vg undetkastede sig detes Vokdgiftslendelse.
En flig billigtænkmde Abelsmansd var Kristosser Kru
se til Meigegaariz osg herpaa gav han Bevis faa Dage efter,
ask Gett Etilsen havsde gleitet Tjele. En Sljektteeckte havde
Inemligi nogle Aar gjort ham og He. Mogens til Ubert
»—
met-. De holdt sig fra hinanden, uagtet He. Mogens dog
tillod sine Bein nu og da at pleje den-lig Osmgang med
Kruserne, lworimod Kvinderne paa Vingegaard aldrig
havde vist sig meget villige til at gceste Tjele, foedi de delte
de flestes ringeagtende Mening dm GeneteJakobsdattIt,og
denne desuden sorn et udenlandst Versen var dem sremmed.
IKristosser Kruse inente sin Nabo det godt, dan nndede
hans Bsrn da ynledes over deres usalige Moder, hdorsok
han nu, da hans Sesters Bryllup var sorestaaende, be
sluttede at gere et Sltidt til Forsoning.
Han red da en Dag ser i« sukd Puds til Tjele, let-sa
sget as et Par Ssvende, og da Or. Magens trods sin Oder
taslelse modteg ham del, gjorde han sin Nabo det Fotsiag
at jevne deres Slceltrcette og lade sets Blinden udvalgte
sas dem hock, dømme dem imellem. Hvor stcedig He. Mo
gens nu end tun-de være, gjorde dog hans unge Nabos
ssrimodige Handlemaade Indier paa hans Hjerte, og han
Jgav sit Minde til Forliget, der ogsaa nogle Tage senere
fved Bindernes Hjælp blev suldbytdet. Da de derester paa
Tjele drat btoderlig Fotslig i en Kande Hamburger-L
slod Kristoffer Hr. Magens sorstaa, at det var med sin
Sssiets forestaaende Brudefcetd for Lie, at han havde ind
ledet en bedre Forstaaelse, cg at det vilde vcere ham da
hans Husttu saate tætt, om Hr. Mogens, hans husttu og
Bstn paa denne Glckdesdag vilde for-ge Brudens Haders
ved deres Nærvceeelse paa Vingegsaard, Peter og Pavlsdags
sprstlommende Klollen otte stat, og deltage i Bryllups
gildet baade denne og de sskgende Dage
»Ganile Foldet ete onde at siette«, sagde den Erlige
Krisis-sieh ,,det er bedst at gsre det til Gavns. Anna og
jeg tænkte, at paa den Dag maatte helst alle vcete glade,
og at det vilde vcere ligesom en Formerlelse as Glasdenj
at dide en saa and Mand da licederlige Nahm Riddersman
den Ot. Magens Ladridsen, Brudehuset saa nær og dog itle
nætdærende.«
»Bei optigtig tollet for edeks og eders Hustkns gde
Hjettelaa«, sdareke Or. Mogens med et bøvisl But. »Nim
le as os stulle nisselia med Tat for den os viste Æte give
Mode til den fastsatte Tid.«
Med dette heftig-; men ubcstemte Zoar maatte Hr.
Linse lade sig nnje. Hnn tæntte, hvad der dgsaa indtraf,
at Eenete itle vilke indfinde sia, enten hnn nn seld on
itede at b EVe Ved Hjemmet, eller det bled bende forment It
drane med. Hirn vovede don ille at rote ved detisc nmnse
Punkt, ldmrimod han dereiter iremloin med sin Epsterz
Inste, at Jomsru Margaret mnatte Iediaae denke sont
Btndepige da llendeH Brot-er stund ridc ined blandt Brud
amnmencs Idenden Or. Moaents »in med stor Villiaiied
da manac Tatsiatlier sit Mindc vertil, en de skiltseg derwe
sd i Vettxinlied va med aensidia Hofliabed.
Ester ej Forsaninnen ntied Hi. Monan fauler-es list
lelia var inirisraah lieb-ad Anna lfitmolegdatær sia sur
Veninde Zstkgmatets Elicrweerelse paa Binneaaaid i et Par
Tage, ei:er Einende for ai tane lyende Daa Raad nted Herr-·
fnn til Inm, nien i Vitleliaks.ken, fordi bun i de sidste
Tage ai Ein Jo:nsrnitand, set hun sl111d2 drane ud i Vers
den, selt? Trang til at nnd-: Margarets Zelsiqb on z Or
trcslisksskx Jiølae denne Jndbndeise red Margaret, ledswl
get af.C"in11D, en smuk Taa i den sidsie llae as Juni Lukan
me til Vinaeaaard.
Tette Herresæde Var tun en Gaard as enden Rang cg
tunde ilte nmale sia med Tjele bverlen i Bnaninnernes
Uditralning eller Stnrle, Stnehuset, en Lange rnea Kerl
der os. eet Etolvært, var rummeligt, inen laa ved -3talds
lvgninaerne og Laden, med hville de danneke en anselias
Gnarriplad Gaarden var aldeles ubefckstet, sont scaj
man-Je andre Sakegaarde i Perioden for StieiormationenJl
da Ade'en, iscer i Jylland, i tet hele taaet ingenlunrse var!
rig. De adeliaesz Boligeiz liaesom deres Levevig til dag-;
liq, We tardelig, om de end itle undlod ved satdeles Les-I
liabeder at lau-re stor Praat i silæder til Ser og i Antei-l
ningen ved Gildetne at dise Ovekdaadighed, som oiie var
over deres Evne.
Var Kristofsek Kreises Fcedrenegaard saaledes ille
smeget unselig, hadde den til Gengceld et des venligere og
bygaeligete Prata Fra Stuehusets notdlige Værelser
havde nran Udsigt til Gaardspladsen, sra de sydlige glcede
des Ljet ved at se ud i den venlige Uttegaard, der var
langt biedre holdt end Urtegaarden paa Tjele. Urtegacwv
den stcermedes as en lille Luni-, som sea Ballens Cima
nina stralte sig helt ned i Da«en, hvor der var slere sing-s
gefnlde Siddepladser.
Da nu Knud med sin Sester nætmede sig Jndksrselen
til Gaarden, bled «han lidt tsd om Rinden ved strals at se
Anna og Jde for sig. Margaret lagde itle Mærle til hans
Fotlezaenshed, og havde hun ogsaa gjort det, dilde hun mep
pe have lenkt, at det dar and-et end Reitethed Hnn tro
ede, at hendes Brodees Hjettc var usladt, og at han satte
sine Hundes Selskab, Vaabenleg, Jagt og Fisteri langt
oder selslabeligt Samlvem med unge Jomfruer; men deri
tog hun fejl.
Anna Enevoldsdatter gil de kommende livlig i Mode
og tilraabte Margaret en hjertelig Bellomsthilsen. Hun
var en sint bysgget Pige as Middelhsjde, nogle og tyve Aar
gam·tnel. Hendes Ansigtstreek var teilelige, vg hendes
smaa, btune Øjne hadde et blidt, svemnekist Udtryt. Dei
Melebtune haar var kigt og lagt i Fletninger; Tidenö
Mode tillod ille, at det bang i- Loller og siagrede frit,"
hvasd man holdt sok stigerneessigt Raat Anna nu snaet
bled indlemmet i Konelavet, stulde hendes sisnne haar
sylde hell helles as Perlehuen. hendes Ansigtssarde var»
stist, men des noget mark, hvillet blev endnu mere isjnesis
faldende, naar hun viste sig- ved Siden af Jde Nielsdattet;»
thi hun var med sin sine hudsarve og sit blonde haar;
lys og stct som en Lillie. Uagtet hun tun var syttens
Aar sammel, var heudes Stillelse anseligeee end Anna
Enevoldsdattets, syldig, men nveget svelstabt. Hun saa pan
Kund med et smuntett Blick i de blaa Dim, og naat hun;
talte og lo, kpm Cmilehullet feem i hendes Kind, og man
saa to Rader slsnne, hvide Fanden
Da Kund og Margatet vare stegne af deees Heste, og
heuninsg, som havde ledsaget sit Herstab,ted ind paa Guar
den med dem, ssrie Anna estee en hjettelig Omsavnelse
straks sin Mindead en Sti uden oni Gaarden til Lun
denz saa sent var heut-es Lengsel ester at udsse sit Vierte
sot Margaret. Knie-d dlev saa alene nied Ide,f men syntes
at viere teimueltg ilde stedt. Sinilehullerne i Jde Nielzil
— -».
date-ers blsde Kinder indged ham langt mere Respekt end
et draget Eva-ed Han stod tads og saa hen sor fig, san
Jde tilsidst selv ssite sig for-legen og rodmedez men hendes
snnde Munterhed dandt dog Seit, og hun draft i Leiter,
»sna at Knud, blussende tod, haldvred uddr-d:
l »Fo: Gud, Jomfru Ide! J maa ilte saaledes le
’mig til Sl1mme.«
! »Ich Knud,« ssvakede Jde, «fordi J ornfeder sit
Munden paa Gang; tun et Spøgelse tier, som J,«
»Fej.en «niaa viere hos elen« sagde Knud mut.
»Saaledes hat det dætet sra Verdens Stabelse,« spa
rede Ide, »at Eva altid sit E.tylden«
»Na bliver J leerd,« sourede Knud med vollende
Meld. »J leeser for meget i de luthersle Bogen Jeg
lider ilte de Jomsruer, der stadig sidde used en ng spk
Nasen«
»Sig mig, Hund« bad Jde, »hvordnn en Jomsru
stal vcerse for at behage Knud Mogensen?«
»J meget, socn J er, dog ikte i. alt. J drivet Gæt
med rn«ig.«
»Da hold op at veere min Gat, Knud!«
Knud blev helt tantesuld ved det Svar og git og
beld i sin Handsle, mens han fulgte eftek Jde ad den
scrmnie Sti, ad hvilten Anna og Margaret date for
sonndnr.
»Maaste,« svarede han omsider, »lceret jeg edet Kun
sten as, saa det blider Enden paa Legen, at J bliver min
Gott«
Dette mandige Svar huede Jde godt; hun slog ddg
lnibst med Ratten.
»Zum jeg danse med eder ved Annas Brudefærd?«
spurgte Knnd og standsedr.
»Lad se ssrst, hvilte Ungersvende der tomme.
»Jngen,« sagde Knud, »det sværger jeg ved min
Helgen, sont danser mere gerne med eder end jeg.«
,.D-og mulig en, der spat-er min Kjortel.«
Knud san ud som en angrende Synderz ban minde
des tun alt for godt, at han ved Juledansen forrige Aar
havde haft det Uheld at troede Jdes Kjortel itn.
»Den Tid tommer vel,« sagte han« »der feg tan be
tale eder den Rift tyvesoldz indtil da er jeg eders Eldldner,
J min Gceldrier.«
»Meine J blider san tig,« spare-re Jde nb.:rn·.bj:rti.1,
,,n!e:n dn itle, at d-:t var min bedste thorteL den bin
Fløils, stritten med Perlen soni ieg tcsg i Jer eiter inin
Meter. End Perlen Hund« gil i Les-It og bedi: trendte
Leu —- fnn, der bar di Thomas!«
Tet dar gnnste rigtig Themas Kreis-g disk tm
slsrntsende dem i Mode og stirrete Pan dem med et Inte
fnldt Bkit fu«-er sior llmnae bnvde he- n itte njort sia for
nt dinde zde Nie-Matten Gunst, da dog st1.ede lun l).n-:
men bos Knnd Menensen dvælcde bun gerne..f).1n its-d
Kund veltommen med et Nil og sagde:
,,.s«)vorfor stripder du din der uden sor Gnnrdm Irr-z?
Ltn dn sna snne5, vil jseg ledsage dig ind til de nnd-se
Kdindioll, lidor din Pladss pnåscliqst er «
»Du bar alle Tage vceret en Stud, Tboinn:, « innrer-:
Jde djckrdt: »den er du ilte min kycirmnnden det jeg ced
af. Som du ser, er der tommet Geefter i ltlaatde Max
garet Ijlogensdntter er med Anna i Landen, lkvdr nn
Knud fører mig den-«
»O Gesteh som lomme ind ad Forderem dirs
mest høviit modtagne,« sag-de Thomas. »Von dsg, Ide,
tendes det, at dolsen Mo er nnd at vogte.«
«Lad det ikte sætte dig Krøller i Panden « sinredz
Jde med et Smil »Gid hrer Mond trinke vrgt e fix selo,
sorn jeg tan vogte mi-g!«
»Du tan trygt stole paa,« tog Anud til Orde, »sa:
hvor jeg er ncervcerende, der bliver Jde Nielsdntter itle
fort andenstsds hen, end der, ljvoe hun selv vil·«
»Da lunde jeg dog,« svarede Thomas i ustnrlig
Harme, ,,ønste bende bedre Vogter end dig, den Van
byrding, du etc-«
Rnud san paa Thema-By som om han itte strals sat
tede, hvad denne mente.
»Kom, Knud,« bad Jde bønlig, »gan nu nied mig dg
forfpslg itle den Ordstrid videre.«
Men Knud her-te hende ilte, det arbejdede i- bans
Hoved, og som gennem en Taage fremdulkede flere Min
der, halvt dukgt Ringeagt, der vistes dam, og loselig heu
tastcde Ytringer. Alt samlede sig til eet og gjorde hatn
klog paa. hdaid Thomas mente. Noget tung as Forstand,
som han var, shadde han tidligere itle brudt sit Hoved
derrned og i ungdommelig Sorgløshed ille agtest derpaa;
men nu, da Thomas slyngede ham Forncerrnelsen lige i
Ansigtet, fil han Ldnene op og indsaa, at Thomas og flere
mente, at han var en Segfredspn Hans Kinder bleve
hvide som et Lagen, og han stirrede vildt paa Thomas;
men J!e, sont blev md ved at se ham saaledes, lag-de sin
Haand paa bans Arm og fagde:
»Bryd eder itte am det, Thomas der sagde, Knudl
Dei er en stor Løgn.«
Knud drast ud i en vild Lotter.
»Det man del være en Lsgm Thomas, itle sandt?"
spurgte han og lagde Haanden poa sn Sværdhcefte.
Thomas indsaa, at han havde sorlsbet fig, ism ved
at freute en Geest san dybt, lyovrsoe han, uagtet han in
genlunde var fejg, ital Piben ind og svarede, sttnt i en
tveer Tone:
»Jeg hunder, at Folk Tun lyve dig det paa.«
»Bei saa,« sdarede Kund, »der srelste du dit Liv.«
»Du stal tdl hver Tid finde mig rede,« lagde Thomas
med rynket Var-de, »in-is mine Otd ttte have giort dig
Fvldeft««
»Gut-me bedre dei!« svarede Kund »Regnstadets
Tinte tan komme, sie du ttor.«
; Derpäa vendte Kund sig sra herni, og Jde drog ham
need sig, tlte nd i Lan-den« smen ind paa Morde-m da dun
Muste, cet be inde swarest vklde bklve alone. Kristvsser
var nemlig »der-tust han« hustru Anna See-seid sysselsat
i Fadeburet, og de andre vare l haben.
»
(Fpktsmtkg.)