" - «
,,Danskercn,
if balvugentlig Nyhedss og OPTYF
aingsblad for det danste Folk
i Amerika,
» ndgivet as
DäleELcIH Pc13LIIOUSE
M Nebr.
Muskel-CI udkommer ’ Txätag og
Fussg.
Iris pr. Aufgang i De Forencde States
81.50; til Udlandet 82.00.
siedet betales iForfkud. Beftilling, Be
Wing, Adrcsfeforandring og alt ander
angaaende Bladet obre-vierec:
DÄXISII LL’Tl-I. PL"BL. HOL«SE,
Blair, Nebr.
«Danskeren«' ledes indtil videre as Past.
s. M. Anderfen som Direktionens
Jormand.
Alle Jndsendeller — Afhatsdlinger. kor
tece Artikler og Korrespondancer sent-es
til Past. A.M. Andersen, Rt. l, steue
South Dakota.
Ryheder iendeg direkte til ,,Tanskeren«,
Dr. D., Plain Nebr.
Futen-d at the Post Oifiec St Bis-in Jesus
II second-klagt matten
Advetthiss Rates made has-Mc upon
spplicatimx
,,Dan0kercn«
IIiVer sendt til Eubikribenter, indtil nd
ttykkelig Lpsigclse mudtages af Udgiverne
og al Gæld er bekam icverensstemmelfe
med De Forcncde Stute-II Postlove.
Naar Læserne hexkvender fig til Noth der
averterer i Bladct, enten for at kobc bog-s
dem ellcr for at san Lolysninger om de:
werte-rede brdes de aitid omtale, at de faa
Ivcrtisssemcmct i des-te Mad. Te: vil viere
til genfidig North
Fra Aarsmødct.
XIV-um«
Larkag Eiterrniddazx
Jndberemingskomiæ NO. 1 moder
tersede, Da dens Raps-Dort Inodtogeg til
Forbandling. Vi skal mekde1e, hvad
vi. anser for de: vigtigfte i dens Rap
port.
Komiteen havde set sig foranlediaet
til at fremtvmme med en Tefmiticn
af »Den for. danfke Kirke«s Missions
mark. Den lød saafedes: Vor Mis
sionsmark er alle Begne, hvot der fin
des Landsmænd uden Forbindelfc
med Kriftus og hans Menighed.
Te for-Flog Tak til dort Udvalg i
Danmatk for den Interesse, det i det
svundne Aar havde vist for vor Mis
sion, og da færlig for Utah-Missio
nen, og Aarsmvdet ti.lstemte Konnte
ens Fotslag.
Ligefaa udtalte Aatsmsdet efter
Romiseens Henftillkng sin Glaede over
den Jtedfe meee Mgnende Missionsi
sang indenfor Samfundet. Flere nye
Missionsmarket havde aabnet sig for
kos, f. Ets. San Francisch Cal. Dei
gjckkdt nu om, at den begyndte Jld
maatte vedligeholdes og brcende stedse
lrcrftigere, og saa at vi itte sit saa
mange Jern i. Jlden, at nogle as dem
btændtes. Hertil gjorde en den tref
fende Bemerkning effek« Missionær
Sirefstud, at vi stulde have manae
Jern i Jlden« men de stulde itke alle
holdes lige stættt i Jldsen til samtne
Tib. Men saa gjaldt det em, at
naar et scerlig hokdtes over Jlden,
at de andre hol-des i Nærheden, saa
de ille blev kolde, men holdtes fætdige
til at tag-: fat paa, naar diet stulde
decke. Vi kom saa itke leengete i For
hcmdlingen om Missionen den Dag.
l
SIndag.
Dei var Sande en ston og merkelig
Dag.
Summen med Hsjmessegudstj«:ne
sten var der Præfteordination. Fire
nye Arbejdete traadte ind i Ratten,
idet ire Kandidater blev otdinekede,
sg M tädkigem Ding Methouistpmfi
samtnen med disse afkagde det luther
sie Pacht-fis Vi t-: sikkett haabe,
bggde xxd Hm vor-i personlige Kard
fiab til sdisfe unge Mand, og efter
hvad der fremgik af det Qmrids af
detes Liv, de oplaeste, at de af de rette
Bevæggtunde sog kalsdede af Herren
selv iudttaadt i Wirkens Tjeneste.
Gud vetsigne der-es Jndgang og de
rei Arbejdssdagt
. Estetsmsiddag mellem Kl. 2 og 4 var
ke: siegen-helft Dei var den gamle
. Magd- kmels Wen. sont vi sidst strev
ERSTE-WHAT MIM M hist
" met M Bedeuts
c- " - ,
s —.-— «
gang. Der ist« twget sttnt vg sætligt
opltftende i, at en saa stor Stark som
her fra fiern og ncec lau-let for Her
rens Alt-It og i Fællcsstab bekende
deres Syndet og modtage det dyreslc
Paul paa detes Synders Forladesc
.Om Aftenen var der Møde i Kisten,
sætlig for de unge. Og det synte8,
som Ungdommen var bleven greben
saaledes i dette Msde, at de maatte
blive ved udenfor. Den- indte Be
vægelfe gav sig Udslag i, at die stol
kedes paa Græsplcenen i Fronten af
Stolen om Musik og Sang. Dei var
faa Vejligt i den stønne Maanestins
often at here disfe Toner blande sig
i hellig Sang. Dei vatede til hen
imod Midncri. Sau endte det fasa ro
ligt, og hver gav sig til Ro.
Ved Formiddagsmødet lagdes der
et Offer til Samfundets Mission.
Det beløb sig til 8274.33. De, som
msodtog og talte Pengene, fagde, at
der var et 20 Dollars-Guldstykke, en
10 Dollars-Sseddel og flere 5 Dollars
Sedler. Der maa have vceret nogle,
som kund-e give uden at lade deres
venftre Hat-nd vide, hvad deres bsjre
gjotds3, eller i alt Fald uksen a«t ville
anses af Mennester.
Bcfpisningskomiieen mensc, at dse
bespiste ca. 900 om Søndaqew
(Mete).
l W
(8·-n Bauchwde
islmcrkkn er Fre:istsrwjelignsbjcxtx
Trek. Irr islm Tinkcn Drn Fried Dis-.
Broderilnb mellem Follcne fcrit gre
ksen rrszd Jldkux nf ækle El)leniieftc
nennst en Imret mer berei— Rand-:
bedfie Firasftrr. La ber blc V denne
Tanke med Den for den nnzne lsalfifke
Nase Jjenkomnxelice Virteligbedizfnns
førft fort ud i Livet, idet man her
bezinndte nt famle Zaqenå Venner til
orkianiferet Värkionxhed for dens
Fume
Allerebe hos Benjamin ffknnllin
fvirer Frsedstanteth sisnt han ved For
holkenes Magt blsev tvungen til at
Irr-: en af Lederne i Uafhænqigbeds:
igen knod England Han lagbe llati
for Dagen i hele sin Vielen, band
for og under Ktigen, at hans Hu sind
til at mi.!dne Krigeng Plage, orn det
ilte vnt muligt helt at fri Slægten
fot dennespttlyktr.
Den egentlige Banebryder for
Frevskevcege«sen i Amerika, ja vi kcm
gerne sige: paa begge Sidet af Amm
iethavet, et Milliam Channiw fod«
paa Rhode Island 1780, sen Mond of
en sjælden crel Kamme og stot: Ev
ner. Den bætende Kraft i bele Chan
nings Birken et die krifielicxe Grund-s
tanket otn Guds Faderlighed, Men
nesienes Broderssab rg rot enlelfe
Mennesies høfe Verw- Men tet er c«
Serlende for hom, sorn for andr«
af denne Tit-s Menneflevennset, at
visse Grundtanler er famsmensmeliede
med Tidens stor- Kulturtanler om
Jst-ibid Ovlysninq. Folkznes Fælles
flab i Kultutarbejdet til en siots'aaei.
otnfattende Livsanstuels-e. Der hvi.l«:k
over en Mond som Channing en klas
sist Harmoni; der er sagt otn hom, at
han var »en Mond af antik Stsbning
nie-v en Kristens Hieriesvarme, sum
Menneste en Grælinz som Borg-er en
Rvmer, sont Kristen en Apostel.«
J 23-Aars Alveken blev Channing
Prckft ved en unitarist Menighed i
Bofion og forblev i denne Stilling lige
til sin Dsd (1842). han omfattiede
med Bann-e sin pmsielige Gerning;
men ved Siden deraf udfvldede han en
bietydningsfuld ossentkig Vitksomhed,
der gjotde hans Navn kendt over hele
Amerika. Det svar for ham en Selts
fel Je, at en Fristen er taldet til at
tempe for Reifærvighed, Mildhed,
Mennesielighedi det effentlige Liv
isacwel som i Hjsxmnveis snævre Kreis.
IOg han virlede af al sin Kraft og
sEvnr. med sjcekden Uegennytte, for
iSamfundsforbedtinget paa fotstelligt
Omtaade: at hpjne de Fattiges Kauk,
lmateriell og aandelsigi, afstasse Sig
veriet, beiæmpe Drikfældighedem nd
vide Kvindens Nettigheder7 til dette
Arbejde sluttsee sig hans Bestrebelser
for at befæste Brodetstabssplelsen
mellem Iolcene samtidigt med at vætke
W for Itisen med dens usigelige
Iotnevrelie as Meintest-winken Dei
http en Mc ig, meMl NUMIS
Lmvutsomded s
k; Nahm-DIE c « Livsani
Wi- ei schiltis Mein-stim
inne-D WW V«W-" STIM
pcs M Mcnd hat fjcldent for
kswei Weh-desi- Dtskgbed siget
han, hvorsor Statsstyrelsen saa ofte
er bleven Foltene «:n Plage i Stedet
for et Midle ttl Fremgang i Bel
stand og Forædting· Man sigerz a:
den enkelte maa ofres for det Heles
Vet· Men Ehanning viser, at Almen
rellet er netop a l le s Bel. Mennestet
staat over alle jordisle Jndretninger·
Hart er et Foryuftocesem sont hat sit
Maal i stg selv, mied Krav paa at nd
ditlie sig frit, uden anden Mariens
ning end Hensnnet til sine Medmen
neslers Retigheder.
Man forstaar, at denn-e Opfattelse
as det sentelte Mennestes uforgænae
lige Vcerd er ftit modiat den Betraats
ning, der got sia gældende i. Krigen
Her er det entselte Menneste -lun en
Bril, der ffnttes, et Numer i Geled
derne, en Smule Kanonfpde; hatt er
i de befalsendes Haand et villielost Red
sta-b, der tdinaeg til at lraenle andres
Personliahed Paa del dnliefte, og sor
nedres, farsimvles manafoldigt ded
Raahed da Barb.:ri. Derfor man
Hadet vastleg nie-d Flriaens Lernlcestscl
ser og Magsemord: man niaa Visi
dette Ulmre i dets iande Still-Ilse, at
Ekam ca Harnte knaa aribe Folletle,
oa de niin iastte deer LEre i ind
bnr es « Minmitt. n da Broderstab i
- :edet for i unkenneltcl ia Handlen.
zrkraiost n.-cd en falsl Æresz Ganz-.
Jst-Trick ittdtrænaende, tldae Or:
itsasiier Hkxmnina at Vasltir sitt Sam
szs Zorxmitthibed tsaa dette Punkt,
ir: dkkt Inn-r folrsjs smerteliak, at Kri
—.::n er en Vrrde, en For-bindele en
Zisrndiel for »Hier ncit e Edell
Tet var nnd er Jndtrntlct af N
tsc!:O:iz-'rise::e at lkkanning talie Da
ikrev nrod Flriaens Umennefteligbed
Im sclce Bonadart3, der snntes en
Leaemiiaaønlse af Firiaens Damen
strev Gbannina en ?lfdandling, der
fillcrt ntaa reanes for noget as det
betndeliaite i den nidt"-Iftigv: Nava
leansLiteratur. J hans Tante er Na
roleon intet Geni, men tun en snu
Eventnrer i stor Stil. Beonaparts var;
itde af Stand til at fatte sin Tidst
Tanler; han søgte at stemrne sme Pla (
ner ved sorceldede Midler, sont ill:
lænaere passede til Tidens Behani
Soldater og Politi, bvvrtned hart
trcrlbandt Franlrig, stralte ilte til
naar det gia dt at gennetnssre hans
Anslag mod Mennesleslægten. Snil
let til at ttdfinde andre Hjcelpemidler
sattedes hom; her tom han yntelig til
lort.
J stedelig Henseende staat Bona
parte lavt. Hensynsltst greb han ind
i Menneslers Frihed, han attraaede
at underer selve deres Sjtele og gpre
dem til villielsse Masiinet. For
Channing er Napolevn hele ftn Slcegts
Fjende, strebende ester at aprette et
dyrisi Kraftens Herredsmme over
Fornustvcesner. Hans Fald og Fan
aenstab paa St. Helena var en del
fortjent Nernesis Det var ved dette
Striit ont Navoleon samt sine As
bandlinaer otn Milton og Fenelon, at
Channing forst vandt sig et anset For
fatternavn.
Channing var Moralist i stor Stil.
Han strcebte at vcette og oplyse Folte
samittigheden og at bringe de Sty
rende til Beoidsthed om deres storel
Ansvar sor Foltenes Ve og Bel. Hans
itod i sin Samtid sont en as den garnle
Pagts Proseter i Israel, tugtende
trastende pegende paa Gnds Befe. J(
denne hans Ejendotnmelighed liaget
baade hans Styrle og Begrænsning.
Allerede 1810 opfordrede Channing
Fredsvennerne til at organisere sig til
stelles Ardejde. En Fredsforening
dannedes i New York 1815; Decemberl
samnre Aar stiftedes Ohio Prace sei-l
ciety, sotn 10 Aar senere talte 80 Un
derasdelinger. Lignende Foreninger
stistedes forslellige Siedet iNord
amerika. Ficke as disse Summa-pl
slnttede sig samtnen 1828 under Navn
as American peace society, hvis Or
gan er det tendte Fredsblad The ad-.
vocato of peace. For Tiden ßndes
henved 50 amerikansle Fredsforenim
ger, otn «hvii’le ncermere Oplysninger
lan heut-es sta Atnoldsens sortjenst
sulde Viert Vätldsfredem
Med denn-e Fredsvennernes Sam
menslutning til organiseret Virtsonp
hed maa Fredsbevtegelsens Oprindelse
regneö. Fra Amerika bredte Bevor
Ielscn sig til England og dersra till
Europas andre Lande« hvor der ntt
sur-des et stprt Anteil Fredssoteninger
medstadigt doksende Medlernsantal
G Kernp
M
hie-riet er Guds evige Jndgang til
Verweile-sei Sieh ,
« D. G. M o n e a d
Bacilledrælsecem
Rudyard Ktpltng.
I
I
I Hver femtsc Aar sendet England en
Vieelonge til Indien. Og komder
Imange andre Ting medsprer disiej
Hiicetonaer en nie-get vigtig Person,
Jder kaldes Privatsekretær, men i
jVitkelighesden rnere eller mindre over
ltager Vicelongens Rolle.
: Saaledes var det, John Wonder
Ilom til Indien, hvor man snart leerte
bam at tende sorn en saare dannet
Mand, nisen oasaa fom en sand Ar
beidgheit« der var dein-nat med en lige:
frem fvzcrelia Tilbøjeligbitd til at draae
alt trenkeligt ind under fig.
«Naar vi engang bkivie Bdtgere i
Himmelen«, plejede Vicelongen at sige,
»er jea silter Paa, at Wonder en Gang
vil komme tii at fiaa i Spidsen for
en Sammensværaelse med det F r
maal at stjæle Fjer fra Ærleenglenes
Vinger eller at snappe Portnøglen fra
Et. Weder-«
Lilien Vicelonaen aivrde i hvert Fald
intei for at niederere sin Seltetazrg
Virtetrana.
Dem tiltaltisk ilet ill-: Zoll.
Forst kalte man tun saate dero!n,
men inart llaatde man alle Veane
boilndt aner, at dct sind-ja var Mondes
lter oa Wonfer ter, niedensz man inin
Ecke micaei Zidt til Vicelrsnacn sein«
Zandbeden iro, maa det doavind ;
komme-T at Wonder aldria feate ati
stille fin eaen Tsericn i Fcrarunden
Han Pack-ersah» fix altid fin hrjc
Chef. »He-ne tkrccllstnce Inst-er . . .
Hans lfrcellence r:!-:ner . . . . Hans
Excellence lseialer ..... « faaledesj
lød det i en Gudommeliabed.
Paa kennt Tid antoin der til Sirn
la en Person, der hed M-:llisch.
Det var en marketia Mand. J
femten Aar bavde lian lebet fjerni fra
andre Mennesier, alene fordybet i sine
Studier af Koleraen.
Han havde opdaaet, at Koleraen var
ei Ki.m, der opholdt sig i fuatig Luft,
formerede sig stærtt vg b’ev brennende
vaa Træernes Grene og Blade, aktu
rat ligesokn Mos. Og han hasvde til
liae opdaget, at drite ubehagelige Kim
kunde sdelægaes grundigi ved Hiælp
af et af hain opfundet Middel. Dette
Middel havde han grundet over i alle
de femien lanae Aar, og det bestod af
et violet og sint Pulver.
Opsindetne er nogle Mennester
ganste for sta. De taler tht og slaar
gerne i Bot-det. Desuden taler de med
Hatme om Monopolbestddernes Jn
ttiger, og de beeret saa vidt muligt
altid deres Opsindelse hvs fig.
Mellisch havde ogfan sin sikse Ide.
han paastod med den stsrfte Haar-d
natlethed, at der under Ledelfe af
Oder-lagen ved den kongelige Arme
bestod en Sam-men«sværgelse, der ftod i
Fordindelse med alle Hospitalerne og
havde til Formaal at ho«de alle san
danne Opsindelset ude, sorn itle korn
fra Legetnes egen Kreds. Mod en
saadan Kortuption var det selvfslge
lig umuligt at tage Konkurrencen ov,
og detfot dar det, at han, Mellisch,
Instede at blive mvdtaget i Audiens
af Vicekongen, der jo representerede
Hendes Majestæt, den indiste miser
indes
han kam altfaa til Sim1a, og for
at bevise Vicelongen sit Middels For
ttæsselighed, havde han medtagset 48
Pund.
Men det er ikle saa let at faa Vice
kongen i Ta-'e, naat man da ilke er
en saa betydelig Personlighed sont Or»
Mellische fra Masdtas, der represen
terer 6000 Nur-iet.
Denne Hi. Mellifche var en over
maade vigtig Petsonlighed. Han
hat-de faaet sin Dattek godt gift og
derigennem erhvetvet sig fortmsselige
Fotbindelset, der havde hjulpet hani
til bedetfulde Tillidsposter.
Der-me Hr. Mellifch var kommen fra
Madras for at konferere med Vice
kongen —- den Slags Person-r har
altid vigtige Ting at tonferere ent
Qg Tilfceldet vilde, at Or. Mellische
fta Madras og Opsinderen He· Mel
lifch tcg ind i sarnrne HoieL
Mondes-z den uforlignekige Wander,
tvetsaa uheldigvis den lille Ferstel
paa de to Herr-ers Navnr. Og detfor
mpdtog Opsinderen en Billet af fel
gende Jndhold:
Kam He. Mellifcht
Kan Te faa Tid dertiL saa se heran
i Morgen Formäwag og spis Frdkosi.
dan- Exellence bar da Lejlighed til
at tale med Dem.
Deus hengivne
- John Wonder.«
, », —
Opsinderen of del aldrig sviglendei
Pulver græd af Glæde og Stolllxetxl
Osg lil den faslsatte Til ilede ban til
Paladset, fotfnnset med en mæglig
Patle of sit vidunderlige bacilledra
bznde Slof. Han stulde vire at nd
nylie Lejlinheden paa bedfle Mandel
Mellische havde ans-vgl cm Konfl
rencsen i san heilideligc Vcndingcr, ist
Wonder bnvde Grund til at sormo:-e,
at del drejede sig otn megsel vintige
Ting· Privalfektetceren havde der
for arrangerel del saafedes, al Mel
lilch tunde komme lil al vcere alene
med Vicelongen.
Denn: Omstckndighed benlalte LIle
sindcten Mellifch i en nn Henryltelses
lilsland.
Og paa den anden Side var Vice
tongen nderxst lilfreds ined sin Gefl.
Thi medens Opsinder-en med nervøs
ler ventede paa del Lieblih da han
ftulde fotevise sil for Menneflcheden
ntntige Vcerl, lalle hcm uafbrudl,
fpringente fra del ene Thema til del
and-el. Del holdl Vicelongen meqel
af. Tbi i Parenlhes beim-eitel var
del lmm allid en Plage al flullsz ta"e
med de besegende om Fotrctninngsq
Ack.
Men ncklwe havde man eftet From
.fl-.-n lernt-l cinarerne, før Mcllisch lkr F
flea fin Flæplxskst og ant- ssg til at npsj
ville ssne Theorier om Kolemen, stell
lran heilig anneel1 Lirgerneis Stimmen
fudxrpelse ca panvifle siu Opfindelses
Jortrasfselinbed
Vicclonnrn sad med linlnlullckc
Title oa bole ef:er. Ved siq sehr
lænlle lxam ,.(sgenllig el uforslainmet
Verfl, tiicn allinevel ganle fornofszlin.«
Tit Mrlliscli var fckrdiq med sit
Fcredraxx based-: han en Pulte stemj
on rnft t: ten-J Jndbold of violell
Pulver ud paq del state SpioAskeJ
bergen-. l
»Ist — —- lør jeg maasle bedel
Deus Excsellence selv fotietage Eisde
rimenlel. Jeg garcmterer paa For
hasnnd for del gode Resultat.
Og føk Vicetongen rigtig sit tænll
sig om, hvad han egenllig gjotde,
fulgle han Opsinderens Opfotdtinz
og antændte Pulveeel med sin Cigak.
Aa, hvillet Resultat!
Fka Pulveret væklede der en vceldig
Røg frem, tsdliggraa, let og lvceg
lende. J Lobet af el Var Minulte:
var Vettelset fyldt med en asslyelig,
genemttcengende Rig. Pulveeet intend
le med Flammer i alle Regnbuens
Forder, hvislede, elsploderede og ud
villede san lolossale Merngder Rog
al man nceppe lunde aande.
»Slvonton-Azsohan . . . Batnt . . .
Benmel . . .« vpremsede Opsindeten,
ganfle fukd of Dentyltelse over sit
Verl.
»Tusind Kubitfavne ng of hvet
Rubiltdninie Pulver! Jlte en Ba
cille lan leve . . . ille en enefle, Dei-es
Excellence!«
Men Excellencen var stytlet ned ad
Trappetne for endelig at faa en
Smule feist Luft.
J Paladfel bruste del sont i en
Bilube. Tjenerne vg Kvindetne lob
gsknnem Kottidoterne og raubte:
»Jld! Jld!« og de tsde Gardilter tom
llvkmende samtnen med Brandvæsnei.
Men Nagen blev tcettere og tcettere.
Den brpd frem fra alle Vinduet. Og
Opfinderen var dog stadig deetnde,
sladig lalende om sin vceldige Opsin
telfr.
Endelig lytkedes ldet en Gatdift, der
gerne vilde tjeneTappeehedsmedaillen,
at trænge frem og finde Opsindeten,
just som denne stukde tilat futle endnu
et Pulver af.
Fyken bliev alter fort ftem for Vice
kongen, der vted sig of Lotter, medens
han ltsnnede:
»Fortt(esseligt! Forttesseligll hver
enefte Bacille vil blive lvaltl Dei ft
let feg aldeles bestetnl paa mig sele
Det er en lolossal Opsindelse!«
Og atter vted han sig i et Anfafd
nf Lotter, medens Monter, der for et
Øjeblit siden havde msdt den rigtigiz
Or. Mellische fta Madkas paa Gaden
esg ltrals var ilet til Palast-let for at
faa Feillagellen vpllatel, stosd Inn-alles
af Forfærdelsr.
Mellisch var i den syvende Himmel,
foidi riet endetig var lylledes hasm nl
forevife sit Pulver og dets Vitlninger
og at assltte LEgIrUeS stammelige
Samsmenssvcrgssh
Og hentylt var Vteelongen. Jtle
blotovek Æventyeel, men ogsaa fotdt
del bsd ham en belvetn Lejliglch tll
at bliveden efterhaanden lemmelig be
sværlige Wonder tvit.
Tht Wonder solle natueligviz eflee
dene Standale en fptltaaelig Trang
til ,.af HelbtedsRnsyM at dpspge et
andet Klima. Og Vicetongen tät-ade
gav ved at detatete ham med en hsj
Orden, at han gansie billiger-: denne
Besfutning.
W
Lilller ou Lea.
En Gang b«ev ieg tilsæloig Vidne
til folgende Samtale melletn to Ftnet
i en anden mass-es Ventesal vaa en
starre Jetnbanestatiom
»Sig niig endelig optiatiat, bedste
Ftu BitclU — tan De faa Tetes
Born til at btnde sig am, brav De
sigset?«
»An, Gna, nei, tatte Ftn Bsabz de
btndet sig itte mer-: om, lwad jeg
start-, end oin »Telle«, naat bun bin-s
fer ad dem, det tote lille Kra. Detes
Fadet maa altid til, naak der e: no
qet i Vei:n.«
,,(ttnd, søde Ftu Bitt-b, T; tzn iiic
tro, bvot jsta et alad Ved at Nie Ten!
sinc det. Tat et da en velsi;::e: Trask
at san at vide, at jrg itle er ::-;1 entste,
det ltar ,.«JJiuddet« med Bntnek::. Jeq
fotsittct Tem, at jea sot lærtfii bar
oisaioct Peter Da Entfl, ca II: erteite
Rand til at komme ckn ved »Was-se
mank«, den fes-de Unge, der Eise Vzt
tre Aar i (»,'.n—.t, et faamasnd c: stittc
Zum dikzitisxt n::7: min .Ls.1::»:i:).tk.«
sen ventcde ittc for at link-: Jst3·tci!.
Ilied en iindtriia halslais For-new
Ein-Tit ateb jxa l::1!tå,!: tnin EIN-: Js. lkli
nd Ha Pettonm Hat-Te jss Arm-: et
Iliinut langem rilkc jeg stift
!a::ct, set-in jen· vat ---— ntsz lsxipe
lnnnct motstaa Fristelsen 131 c: aite
denne vastdiae Jstne tsanictJr fassan
Opgave i ,,sammenfat Reakiladetti«:
Naat riet udltcktezs ecn Haxrenaal for
at faa en tte Jlatz Dtena til at ;n:-c,
lwot mange Staaten-litt stJI der da
til fot at holde samrne Trena i Ave,
naat han blivet tolv Aar gurnmelZ
Og sagtens havde jin sluitet mit-d at
til·ssje: Naat De, Fute, i hviH Hxndet
Gud hat lagt udødelige Ejælrg Regt
og Pleje, alletedx fta Detei Batns
spcedeste Afdet læaget en sa; toenplet
Ynlelighed sot Tagen son: Hafttu,
Moder og Kvinde, hvotledes ttot Te
saa, Udsigtetne staat nied Hensnn til,
hvad Evigheden better i sit Etøo fet
Dem og Dens?
Det et slet itte til at undtes over,
at saa faa Meneslet ,,blivet nnate oa
yngte med Aatene« —- hvillet et saa
sotnsjeligt, siget H . C. Andetsen.
Viertetnes Ungdom bevatet ind under
de hvide haat — hvot sjceldent, ries
vcete, wider man ilte dette yndige
Syn. Egentlig er der intet undetliat
beri; nien langt foeundetligete et det,
at dog saa mange Mennestets Mys
ttce slydet Bade, sctiet VIII-nie og
hattet Fragt.
Tænt dig, om ti lom ind i Lum
byes Ottestet i Ttvoli i Kongenå gete,
gamle Kobenhavn og san, at file-ite
spilleten benyttede sinFlsjte sont-Ham
mer til at slaa Ssm i med, at setfte
Violinist beugt-e sin Ctemoneset som
Bolsdttce til at spille Ffetbold: med,
og et en Gtovsmed havde saaet sat i
den betsmte gamle Violontel og bear
bejdede den svm Smedeanibolt. Vi
vilde studse ,,en lille Kende« —- itle
sandt? Og dog vilde dette Snn paa
langt nat itte presentete os noget saa
bagvendt og sottntt sont det, der hvet
eneste Dag praktisetes med Tusindet
as vote Bstns udsdelige Stiel-:
hvet Batnesjcel et sta Guds Haand
as smn et Musikinstrument, og Gud
gav hvert Sieleinsttument dets egen
sætlige Tone med just denne bestemte
Klangsatve og denne bestemte Plads
at udfvlde i det state guddommelige
Hatmonisotlester.
Kan en Fløjte i halvsjetdsindstnve
Asat bevare sin sine og blede Tone,
detsotn du, hvet Gang du hat Stor
vadst, btuget den til at siste toghedt
Tsj op as Vadsletedlen med? Ellet
lan en etgte Sttadivatiusviolin til
10,000 Dollats bevake sine Engl-to
net, hvis du ladet »Bei- Buas« faa
Lov at yngle i den ellet danset paa
den med ,,Patentbeftyttete« i dine
SttvlesaaletT
Men detsom et Instrument, der hat
vætet udsat set en saadan Behand
ling, alltgesvel ttads alt dette en Gang
stulde ovettaste dig nie-d sin lelvtene,
skeltetlate pg optindeltge Tone, da
sblvtptt haved i Ætbsdtghedx thi her
staat-hu Anngt tu Range ins-d Just-u
menteti dnheste Natur« og ftndetste
Besen, svm’ee stabt as »den state
Weiter-, pg sont intet et i Stand til
at Idelcggr.