Sönderjylland
G u l d b r yel l u p fejeedes Krifti
Himmelfartsdag af pens. Læter C.
Ansdetsen og Hnsttu i Paul-denen
Tidlig om Morgenen mødte et
Mnsillorps, og i Dagens Lob Var
Hufet fuldt as Venner fta fjern og
nat. Der indiløb en Masse Tele
gramnxer og Breve, hvoraf en Diel fta
Venner syd for Gransen. Blandt de
mange snmlle Gavet, hvokmed Guld
brudepartet hædredes, var en sende
les fmul Chaifekongue fra Vennee i
Bastknp, en Del Solvth og et Væld
af Blomstet m. m.
LeererAnretfen er født paa Holms
land 18N,hans Hatten i Bester-Nebel
1831. De hat i deres lange Ægte
stab tnnnet glcede sig ved uakmindeligt
godt Helbted og hat opdraget en stot
Borneflot, hvotasf tun fite lebet. En
af Sonnetne er Stati.onsfokstander i
Alminde, medens en and-en er spfaten
de, men opholder sig i Amerika. To
Døtre er Læretinder henholdsvis i
Bastkup og Vamdtup.
Ægtepatret boede fra 1852 til 1857
i Give Sogn, fta 1857 til 1860 i
Rollemortem og fea den Tid var An
dersen Lan-er i 84 Aar i Bastrup, ind
til han i. 1895 flyttede til Vom-denn
He. Ilndersen hat i de Aar, han hat
boet i Vasndrup, betlædt mange Stil
lingek, ca hat ilte alcne nu, men vg
laa veo tinligere Lejligsheder modtai
get mark-ge Beviser for, at han er en
cfholdt Mand. »
l
Funkne Sølvsleer. —- For
leben Eftermiddaa hat Vejmand Ul
rich ch Vers en Kilometcrften tat ved
Bombnfxt fnd for Haberglev fundetH
nedarariet en Rasse rnseD LI: Selbstc-;
er. Pan nnale af diese laestes Navnetj
Free-»s, Frist-IT 1884. Vejntanden hats
overaisket re fnnmthaaer til blenden-1
men. Te menes at stumme fra en!
Tel otszzstsgsnættende TnVerier der oq il
Vlabenrsa fr- en Des Aar sipen Denl
fortnenxline tslerninagnmnd til dizse
Ttwerier, en Mant- veb an Hansem
blen ar:-:5:eret,n!en hcknate fia i Fama
slet. saa M itle blev cpllaret, ont han
var Ojerninzrgnmnden ellcr ej.
G n l d b r n l l n p. Forriae OnHH
Pan asholkt Llrhejdsntanb YJlorteII«lle-i
terfen csg Huftru paa Rangftrnp Marli
deres Gntdbrnllun
Gaarkeier Itofengaard paa Oster
marl liaxike overladt de agtværdige
gnmle Fall sin Gaard til Festen-Z Af:
holdelfe· En Brudeflare med 17 fnldt
befatte chne tog Del i Toget til
Hirten.
Brudaoxnmcn er 77 Aar gammel og
Veteran km Treaarslrigen, hvorfor
han i sin Tid modtog 100 Kr. Ben
den er 78 Aar gammei. Begge er
meaet rsriae og livsgladr.
Deus 5 Børn opholder sig alle i
Rangeriget.
Festen hoth ud til den lyse Mor
gen. Brudepatret saas hele Natten
igennem i de dansendes Ratten Der
blev over-kalt Brudeparret en itle san
lille Pengegave af Festens Deltagerr.
D o m —- Aabenraa, den 27. Maj.
Ncevningeretten i Aabentaa har iDag
idsrnt Landdagsmand H. P. Hausen
en Bade paa 100 Matt for forret
ningsmcrssig Udbredelfe as en for
mentlig ophivsenbe dansl Sang. Del
derjede sig om en Gymnastilsang med
Omtvædet: «Frernad og opad erl
Danmaris Maal'·. Redakter Lebecll
vtev i sm Tid sein-we for samme!
Anklage, da han vel Var Anfvatsha-J
vende, men intet havde med Udbredel-«
sen at gsre Sagen blivet nu indan
let for Landtettensi Flensborg. «
Undetssgelsen imod Pa
ftor Juristen-Im Stett-bat
slriveö fotkige Onsdag til ,,Flensl
botg Asvis«: «
Mond her fra Byen er i Dag ble
ven tllfagt at made i Degnö Gestal
veegaard ferfttsommensde Indag i
Sagen mod Pastok Jacobsen »fo: Be
lvrageti« (,,wegen Betrug«).
Fort-tret vll blive lebet af Lands
retsraad Mehr fta Flens«botg.
Missionöfest.—Kiisti him
melckattsdag holdtes der l Nordbotg
om Eftermiddagen en Missionsfest l
det frie lige ved Wirte-n
Det sdejlige Beit, det stelle vitlelige
Mmetvejr havde famlet mansge
Folc.
Sogneprastem Pastot Waßnek, vg
Pastoe Matt-tiefen af Guderup talte.
J
Sunken en KnappenaaL
En ung Pige fra Toftlund kom for
nogle Dage siden ved Uforsigtighed til
at synke en Knappenaal, mens hun
stat opkring ved Tænbekne med den.
Lagen gjorbe Fotføg paa at faa Noa
len op, men det Sykkedes ist-, hvorfor
han anordnebe andre Midler, som
forhaabentlig hat drevet Naalen ud
ad Naturen-Z Vej, da Pigen ikke hat
mærtet nogen Ulempe af Naalen.
Byttet Kro. — Den store Arn
i NybøL der jilhører Gaardslagtek
sitmaet Dall Fa Lorenzen, er bleven
bortbyttet med Holst’s Geestgiveki
samme Steds. Koncessionsen tageö
fra Holst’s Kro, saa der kun- bliver en
Chausfetto i Nybsl i Stedet for to.
Gall-matten
(Efter et jødsist Sagn.)
As Leopold Rosenseld.
To Mænd msdtes i en Kro. De
»satte sig ved et Bord og forlangte et
Krus Vin. Den ene var lille og nan
selig as Vætst med et godt og- dertil
tlogt Udtryk i Ansigtet. Vel tlædt
var han ogsaa. Den anden var en
hoj, stor Prhgl, svcerlemmet og med et
lidt grost Udtryt i det runde Barm
ansigt. Han var rigtig lurvet klædt
og satte sig med en tvær, misfornøjet
Mine over for den lille Mand med
det gode eg tloge Anstat·
Den lille begyndte Samtalem
»Naa, Baruch, hvorfor dritter du
itle din Vin?«
»Je«q hat slet itte tht; ved hoer
Mnndfnld tænter jea Pna Konen oa
Bernene derhjemme s-— og de har hock
ten Vaadt scller tørt.«
»Du maa da sagten-H tunne give
dem Mad on Dritte, Bar11ch, saa stor
oa start du er. Bestil ncaet, se at faa
Arbejoe, iaa gaar det not.«
,,Hoor du stinkt-er, Eli-aben, du er jo
rig, siaer de allesanmten, du lan faa
t-en3. Men jea --— hoem oil aioe mia
en Fortnatninn, mia fattiae Lus? Jea
hat lsantet paa Inanae Sie-den nten
alle dil de l)a’ Sitt—:rl;ed. Hei As
aist vil iea net-, man Eitterhed taxt
jea ilte itille.«
»Ist er Eine meaet, Barmh, du bar
saadan et stitteliat Anstat, dn ital saa
cituldmarten as mia i Forvaatnina.
Matten er ille min, men min Herred.
Llfqist vil han itte ha’, men du stal
blot aaa ind paa en Betinaelse, inden
du sorpagter den, oa denne irr, at du
stal fortcelle mig otn alt det, du finder
paa Matten, naar du plsjen Dei cr
riet eneste, min aode Hex-re bar fordret
as Mariens tidliaiere Forpaatere og
dersor oasaa nu fordrer as dia, saa
maa du heholde Mart-Ins Uhr-de oa
det er itte saa liot, tan jea siae dia.
Bande Nonen og Bornene kan niaaeliq
blive mcrtte deraf, oa du selv tan seire
Sabbathen Ved et godt Glas Vin, som
ou jo holder af,« saade Ruben tned
et lunt Smil — oa saa fortsatte han
ester en lille Pavse:
»Men hold Astalen. ellers gaar det
dig galt, stal du vide. Holder du den,
vil du spare mig mangen modig
Gang, oa jeg saar da Fred for min
Herr-es idelige Bebrejdelser om, at jeg
jo aldrig findet ham den rette Lejer
sas Matten, en, vder vit holde sit Loste.«
,,Det maa da vcere et rigtigi
Starnsmenneste, der itte tan opfylde
en saa let Betingelse«, sagde Baruch,
»saadan en Karl sortjener jo itte Li
vet. Men hor, Ruben, mener du, hvad
du siger, saa er jeg just Manden, din
Herre sogen og jeg stal not vise dig,
at jeg er hans Gokshed verrd.«
Hernied havede Baruch sit Krug og
drat Raben til med glcedesstraalende
Øjne
,,Gid du sagde sandt,« sag-de Raben
med et oemodigt Blitz ,,men jeg oil
se til at tro dig. Lad sos da nu bede
Gud ocn at besegle vor Overenstomst.«
; Saa satte begge Mændene sig hen i
stille, tort Bon. Da dette var stet,
Hbleo der stor Glaede og stor Tatsigeksr.
! Baruch saldt Raben om Hallen og
svor med Glaedestaarer aldrig at ville
sglentme ham hans Velgerning. Der
Paa sagde de Farvel til hinanden og
gik hver til sit.
Nu gav Baruch sig til at plaje Mar
ten, og man tunde i lang Afstand
here hans Gledessangs bag Platten
Ved Esteraarsttd stod Matten suld af
den dejlsigste Hvede, man vilde se.
Baruch solgte hvedem og der tont
Belftand og Gleede i« hanö lkille Hyttr.
Neste Aar git det ensdnu beda· Hoc
«den gav endnu flere Zoll-, og Baruch
tsbte sig nu en lille Gaard med et
godt Stytte Jord til. Bornene sit
———I
bedre cheder, Konens adhulede Kin
der, der en Gang havde vceret runde
og ungdoms«sriste, sit atter det sotrige
Udsende, Tikfredsheden deghndte at
indsinde sig hos de sorpinte Mennester.
Raar Barach og hnns Kone en
datm Sommeraften sad udenfot Has
set og saa Solen gaa ned bag de
store, blaa Kæmpeslyek, san gik der et
stille Smil hen over detes Ansigter,
dejligere tunde man da ille have det i
Verden, tænlte de. ·
Saaledes blev deres Velstand ded at
tiltage nsogle Aar, og da Batach atter
ded Fornatstide pløjede den fremmess
des Mart, tcentte han, at nu stalde
det vcere sidste Gang, for nu vilde han
betale alt det igen, han havde fortjent
ved at sælge Hveden, baade med Ren
ter og Renters Rente, sotn det stod i
Mosebogen. Sdm han« gil og teentte
paa alt dette, gasv det et lhaardt Ryt i
Ploden, den vceltede over mod den
ene Side og git ad as Futen. Han
bøjede sig ned for at se estet, hvad det
tande vere, Ploven var stssdt imod.
Han sorscetdedes· Det dar det teue,
tade, stinnende Guld. Hans prpvede
paa at tage det op, men sorfcerdedes
endnu niere. Guldet stralte sig i en
lang, lang Strcelning dybt ned ander
Jordsen, og jo mer han tog op, desto
meke syntes han, der var igen. Hans
Øjne laede as Begær. D e r f o r kaldte
Raben Stedet for ,,Guldmarken«. Det
var naturkigdis den gamle Historie
De riae satter de fattige til at arbejde
on til at finde Stattene for dem. Ra
ben sagde jo, at inange havde pløjet
Mart-kn, men ingen havde so san san
det Galdetx men han, Barach sandt
det. Saa vilde linn tnin Tro casaa
bade Ratten da Glceden dems. and
lsebøvede Raben mere Gald end det,
linn alle-rede hande· On bnns Herre,
lwcin Marien tillkørte, var vel endna
rinnt-.
Det Var so nahenden-L at Gads
Fiiiner bat-de nist sin her· Baracb vil
itte mere bebt-de at arlede on trckllc
all-: sine Dane, wen dil sei-ite- andre til
Arbeit-h anre aedt on aranste i de liel
iae Ztrister. Men san taritte ban
isna Etlftalen med Raben. Da bdnr var
san Raben at finde! Linn dar slnttet
der frn lsnnein sndpan, bled der snat
Zadpaa satpnn, fa, d:t var aodt nol!
leen staat Birnen for en Time siken i
sit still-.- Sind lJavds tænlt at ans-ne
l)am, lsdad san end det sinlde koste,
sor nt betale alt tilliaae H san var
dette Forseet na, da ban san sdet stin
aende Wald, som blast dort.
,,Han er lwrte«, dedblev tsnn at sine
til sia selv, .,L)lftale, Astale —— Pnh —
nah! for 7 Aar sit-en! lknlsver sørger
for sin se"d i denne sandige Verren,
det hat Raben so onsaa asort —- on
han er dca en from Mandl Altsaa!«
Barach bennndte san nt lcesse Gul
det pan sig. Han stonpede alle Lom
mer strattende fulde derns, noaet toa
han i Stødlerne, noaet ander Frat
len. Dset nieste danaede han paa
Staldrene og pan Rngaen. Han støns
nede as Ansirenaelse og dar ved at
sanlc i since. »Lige incnet — tcenttc
han — «det man holde, til jeg tommer
bjem. J Morgen kober jeg en stol
Gaard med meaen Jord, 100 Heste og
1l)0 Ftøer og mange Faar og Geben
oa alle dem, der har set ned paa mig
før, vil bøje sig til Jorden for mig.
Raben ogsaa!«
Hnn dar liae ved at aaa med Stat
ten, da han lom i Tanler on1, at han
maatte laste Jord vaa Gnldiet, for at
andre ille sla de finde det. Det gjotde
han san. Msen hvor let tunde ilte
Stormen, der var taget stceett til,
sprede Jorden, saa at all-e og enhver
tande tage GUlteL Tanlen finster
dede «ha«m, han mcerlede, hoor han blev
varm og told ncesten i samme Sekund.
Bede Mennester oni at passe paa lurde
han jo itte. Han vilde baade blive og
gan. Dødtræt var han, og Besen
hjem var lang. Ratten begyndte alle
rede at falde paa, alt tydede paa tlsart
Mannestin. Desbedrel Saa kunde
han« betragte det rsde Guld, mens han
gib Han vatlede mellem at gaa og
blive. Saa sit han en «J·de. Han be
falede sin Hund, s om asltid fulgte hom,
vg- sokn han elslede saa hast, at be
vogte «Stedet. Hunden tusdede as
Sorg over itte at maatte fslge sin
Herre; men Baruch svarede den haardt
med sbydende Geben-den stsnt hans
Hjette blødte ved at tcente paa, at
Hunden stulde staa ude den tot-de Nat.
Saa tog han da til at gan. Kott
efter harte han Stemmet og Hand-e
gsetn Han vendte sig om og saa Hun
den i Kost med to ange Mennester, der
under Tant og Fjas sagte at ncerme
sig Dytet, der vildt for imod dem.
I —I
Pludselig springer Hunden i Rasert
op paa den ene as de to, og den vilde
siktert have bidt Mandens Strube
over, hvis itle den anden havde trut
let sin Knio op as Lommen og drcebt
Dyret dermed.
Batuch var ved at gttde as Sorg,
da han tom hen i cherheden as Hun
ten, der endnu kunde sende ham et
sidste Bli.t og viste ganste svagt med
Halestumpen Men Tanlen om, at de
to kunde finde Guldet, drcebte hurtig
alle gode Føkelser i ham. Og de var
lige Vieh at finde det, thi den ene fon
slsog den anden at give det staltels Dsyr
en anstandig Begravelse, han begyndte
allerede at stubbe Jorden til Side med
sin Stof.
Da gil Baruch imellem og sag-de:
»Bei er min Hund, J hat drcebt,
giv mig den, jeg vil bcere den hjem
sned.«
Den ynste as sde to lo smørret til
den anden:
»Hu slal du se, han vil oven i.
Kobet boete paa en død Hund, saa for
slæbt som han er! Net, hvor han soe
der! Men hoor gider du biete paa alt
det Kobber, du hat paa digZ Her et
Hatt-den« men lad mig saa hjcelpe dig
at bcere Koblretei. At du gider sfæbe
dig syg paa det! Ja, hvis det havdse
været Guld!
Baruch rnstede af Stroeb Stet, de
tog Guldet fra dann
»Sta! oi saa hjælpe dig med at
bceke dei lostelige Guld?« sagde den
ene as de to.
Ved vix-se Ord tog Futen et stort
Stykte fra Baruch, enten for Zweck
eller sordi lian morede sig over Ba
rnchk asnastelige Miner og Vian til
dage.
Men Variich Var ikte oplaat til
Stamm toa Guldet oa flog ham, saa
han seanede, den anden sit samme Bei
konist, Da ban toa Vennens Parti og
dilde angribik Baruch
»Der er aodt til Jer,« saade Barncls
haanlipt oa ask Plisiende og smnnctide
oidere.
Zaa toaLRirueb Vejen aennszm Sto
oen, der sorte til den Land-Ihm tun
boede i. Her saa lJan en aainnicl nd
slidt Mana, der sled i. det sor at san
tet stort Stnippe Ftdiste oa Tmrødder
anbraai paa sin Run. Han prøvede
atter on atter, nien stiiilwsct saldt al
riD ned med et Braa sra de nkaatesks
’løse Hand-er ca den svaae Krop. »An,
hjælp niig Brand-et ol1!« bad Manden
Barudy insrn Baruch ait stønnenke
oidere besoarendd Sporgsmaalet as
vcrraensde ved Gebet-Wer med Hander
ne. ,,Aa, hin-to mig, jiea bar saa Jan-at
slsjem og niaa ba« Brandsel til mit BI
"l)oo, vi fryser og kan itke saa Mad,
aa bicrlp mig!«
illarns ban saade dstte, horte de
beaae høje Raub om Hjcelp fra den
nasrliagsende ·3tovsø.
»Den er Born-ene, der er ude at so
ge eiter mia«, sagde den aamle. »D:
Her aaaet nd paa den tynde III og maa
vakte salden i Vandet. Hjælp mia at
saa dem op! Hsaelp, hielt-! for Guds
Stilld!«
Baruch begnndte at vaile inied Hen
syn til, hvad ban stulde agre. As
Naturen var han aod og hiælpsom og
dertil en niodia Mand. Da han saa
den gamle bade ud for at redde
Drengene, bleo han næsten stamsnld
og var lige Ved at gaa ud; inen
Fmaien for Guldet oa ndermere det,
at ban troede at se en as Drenaene
og Oldingen fulde as Dnnd og Mao
der komme ustadte op paa Stovbred
den, bestemte ham til at sortsætte sin
Vej — rigtignot ledsaget af den gam
keH bottostede Forbandelser.
Han var nu midt i Stoven i den
tlare Maanestinsnai. Det var Ung
flov, han git t, og de fine, lyse Stam
mer need de lette, koste Grene stod saa
tlart ud sra hinandsen i det sitrende
Lys, ligesom asventensde al den Herlig
her-, som de sad inde med, og som det
kommende Foraar var bestemt til at
udfolde i hele sin Pragt. Sloven var
ligesom en stor, uendelig høj Festsal
førend seloe Fest-en. Saa lydhøre og
dog saa fjernt klang alle Slovens og
Naturens forunderli.ge, natlige Toner.
Det lød oste sont Ekkoet as uendelig
mange Dere, der blev slaaet til i den
store FestssaL Det ene Ekto svagete
end det andet, indttl det sidste for
tonede stg« i en umaadeltg Fiernhed
Selve Fesiblussene manglede ille,
Stiernsct, baade rede, gusle sosg blinken
de grtnne lyste op t al den Herlighed
Men Baruch saa iitte noget as alt
det. Han følte blot Guldet trytle.
klapre og rasle. Han satte sig hvert
Minut og var som et jaget Dyr. Det
hamrede inde i Brystet paa ham, og
LlciE TIL PUNKTE"I".
Tusimlek gsvnes ved det tki Tllbud
si Dom-s lcitlaey Plllz og wisset-.
hell-federlo. .
Smekter i Pswan Hoch-et Hofte-R»vg og
bæodosmwusk »von-atmen Hukvelse il
Letnmemo og Tego til Vettersot tor
svindcr.
Do lijælpet kot- Ist-in med stets ollcsr
Bunds-sich stmkk kann-, km- lidt ellek sur
megco og smokmkuld Vandlmlning, drin-— !
Ist-vis, IIyppiglustL Danks lcidaey Pills
opidset og burtrydder exisqu og Grus.
Iljmlpek for Iljtsrttebkmken, sdvnldshod.
lluvodpjno, Nenösted
thu- Ort-Y, Inn-Tag modtog den M
Pkövo ak 1)0u11’s Kidntsy Pins. I)«- (-rI
mltnætskedc. Jeg lmvdc en korkürdelig
smertc i Ryg en, mcn eher at have tagt-r
Pius-ne tot-h den mig og jeg kölek mig
com en ay Mand.—sTp:Pk11-:N senkten-n
(
Miss. Amm- Akmksz R. F. D. No. 1.
Bnoomzux Wis» aktiver-: Je modto
den kki Pröve us D0:m’s Kidney ills mer
stok Gliede-. Min lille Nevd lcd fkygdelig
at Nykesygdom eitekskarlagenskcbs. To
Lægek kuvdo ilcke hjælpe bam og tilsidst
fik hin- Krampe. Hans Puder gav hum
Don-II Kldney Pills og eitel- dea andm
Dosis vsk Smertea mindre. Um begyndte
at komme slg. et ou suvd og han- Liv
liebte- st Das-Es Kidney Püls
Vltiaaclerlige Fdlzxer sk en M IRS-w ss
Verdens foktkinligste NykesMediclm
Ernan Ihm-a lcY.-.Ie modmg den
M Prüve of Wien 1)·.- gjor e mig wegen
N us. Leg lmvdc Blütesjgcloim der tvsng
m g til at stmx op oft-: om Nation. Nu
sover jeg Kadix ; sum-n Smekte l lzlärehols
sm: Zins-isten i Ihn-gen forsvumlem ogm
llovedpincu.—-1N0. L. 1111.1«.
.-......-...-··
ThisPijfkddcsiiöäiisä
. kostekibfllbum Co» Vollmo. N. Y.
Both-g- ut sen-lo- miez tot-d mepm rules
E Omkosmjag et- Prövolxske us Dur-Fa lcjtluoy kult
Navv
PostOksw ...................... —
Stat
stillst cis-mi- Kukon ter atm- clts pslakrkkrotlo Wes
»s- wnd til Fushohkslildnrn cusp But-lu. N. Y.
Medic-auc- Iisss Iku — shsoiut passe.
I
MMM M.WM M Mi
- Cis-LIESCHE
IN
V
’«s
John Ushwotth :
Sælsomme Fortcellinger Zä
fra den faktiges Liv.
cverfat fra Engelik as Fru Nan Beck, Orslev Præftegaard.
1 Del, i Omflag 40c., indbunden 65c.
2s » « 40c , « f 5 . .
s· » » 40c. ., » Böc.
4 ,, 40c., » säc
Tcn unge Piges hcllige Timct.
Bei tagtniuger ved Konfiimationen og ud ov r Livets Bane
158 Sider. J Shirtingsbind 40c.
Eis-II Lvs vg ikøtd »Es-»H
quwr Gen-g Gherard
En Bog for unge minder. Csn gngfcnde Ilonfirmationsgave.
1«4 St u«
J Omslag We. Jndbunden 50c.
Fortællingcr spor Søndagsfkolcn
Ny U gnvc 1902.
225 stkre Sidrr mcd mangc dcjlige Fortckllingcr.
Pug, godt indb., Sl.2().
Judaassstolclæikicns silasfkbog
Jnknkmi til Vutq i l:. ' Maria«-eh
nich Pladgtt Fouridmtrz viavnc Aar-.- siappoit o. s. v.
J fttit Linian.
Rennan portofrit 6 ikcnkå
DAMSH LUTH. PUBL IOUSE Blair. Nebr.
G Eis-«- M
- J
M
G
Los-L « IL"F«I.I.·IZC"« TLL IF Q
»
Iet var, som Blodet vilde sprænae alle
Linken
»Na, blot jea Var hienian je a hol
Der ille dctte 11d!« sagte ban
»Zaa tust ncaet af del Guld Vaek!«
saade en Eil-same inde i beim.
,,Nej, nej, hjem i Etuen slal dei;
Lea fass-er intet bott.«
Dernred seanede ban afmceaiig om
Ja laa lcenge uden Bevidfthed. Da han
kom paa Benene igen, var han imidler
rid saa svag, at han var lige paa
Jiippet til at bede noale Vijarende
Zoll om at bjaelpe fig, for un beayndtse
Jan at meerke, at det var rent aalt fat
med l)am· Men han bad ikle om
Enerle Han bare iledse frem fom en
Vefat fukgt af all-es nysgerrige Blit
le, blot fremad, fremad! Han bie
mndte at se Syner. Hele den sinke
Hvedemark bevaegsede sig hen mod ham.
Paa hvert li.lle Als laa der lidt Guld
støv, Kornblomfterne og Gaaseurten
Ia Fandens Mcellebøtte var helt for
wldte, og Markmusene oa Muldvar
oerne havde Guldftykker i Munden, oa
bele Græshoppecherme hvirvlede oppe
i Luft-en fom et siori Stion af Guld,
Ia alle væltede Guldei op paa Baruch,
saa at han var Ved at tvceles. Samtis
Dig saa han den lille, lloqe Ruben
oride sia af Latter og raabe op: »Af
lalen, Aftalen. det gaar dig galt, det
gaar dig galt!«
Saa stiftede Innern-U Han saa
Konen og Bernene jamrende og grac
dende kalde paa ham: »Men Fa’r,
Fa’r, komm-er du dog ilke?«
Og han sparede sig selvr »Hier er
ieg jo, jeg kommer jo til jet, jeg set
io allerede Kittetaarnet og den gamle
Mølle, og Hanerne hører jeg og Hun
dene med, og jeg set den dejligse, friste
Motgenftund, hvori alt jwliler og let,
mens jeg maia dø — da. —- Men blot
hjem, hjem, saa lan maasle alt blive
godt.«
Baruch gik og fal-dt, rejste fig, faldt
igen, stedse vildere og hedete gik han,
han mærtede ilte mere til Tyngsel,«
han snarere fle end lob, og fnart var
der tun nogle faa Hundrede Alen til
hans Gaatd — ja, nu sielnede han iy !
de iq Børnenes Glædesstrig og saa
dem komme lebende — da — med et
— ftod alt stille inde i ham, og en
Blodbølge veldede ud asf bans Mund.
»Døden, Døsden«, hulkede Baruch
»og det lige ved Maalet«.——
»Ja, Døden«, sagde den lille, kloge
Raben, der pludselig stod ved hans
Eis-Eh »Jeder! er det«, fagde ljan stille
ca bebt-net ,,.LWad vilre du doa med
det meact Guld, du fø te fo, at du
maatke seanc under dets Virgt. Men
du er netop som alle de antre, der
fit Lan at dyrke Guldmarken. Guldet
ajorde dem alle afsindige og var dem
mere værd end selve LireL Med Fun
det af Guldet begyndte dkt rigtiae onde
at komm-: ind i alle disse Mennefkisrs
Tilsvcerelse Førft brod de Loftet til
mig, det Var det førfte Fald. Saa
fulgte Løgnen, Mistroiflheden og
Haardhedm Jnaen af jer alle var til
fredse med Hvedemarken, jeg gav jet,
oa det trods J levede sorgløst derved.
Nej — mete, ftedse mere vilde J have.
J forfslcebte jier alle paa det, J anfaa
for Lytken. J forspifte jer alle paa
Lykken. Jtte nok,at J Var lykkemætte,
nei, fraase vilde J. Og enten nu
Mennsefkene anser Guld, Gudsfrvat,
«Kætligl)ed-, Berømmelse, Ære eller
Højhed for lnt"kebringende: de allerfle
ste begærer tusindfold saa meget, sont
de tan fotbruge, og des mere de begat
tser ud over det, desto lturtiaere vil den
faakaldte Lykle ødelæaae dem.
Nu dør du, Barucb, dine Øjne er
alt brustne, og jeg trntker dem sliae faa
bedrøvet til, som jeg bar lutlet Of
nene paa alle dine Forgænaere oa
udsen at lnnne bringe Gud, min Herre,
ket gskade Budftab, at jea har fundet
sen, der vilde pløje hans Mart paa Den
Maade, han ønstede.«
Mens Ruben fagde dette, halvt til
sig selv, balvt med Blitket vendt op
ad, dar Baruchs Konc og Bann med
høje Vetlager kommen til Stede og
satte sig graedende og bedende bøjet
over den Dis-de.
Om Natten i Drømme vtfte Gud sic;
for Ruben og sag-de til ham: »Batuch
hat jeg ladet komme ind til mig.
Han et nu samtnen msed alle dem, som
med Døden hat sonet der-es Stle paa
Jordsen. Lin-et dernede er for Menne
stet tun som et Filter, der got dem bie
redte til at forftasa Livet hos mig og
gør dem værdige til at trcede ind i
mit Rige. Men du, Raben, stal blive
paa Jordeni fom mit Sendebud og
Stedfortraeden Lige indtil du hat
fundet den rette Forpagter af Mark-eu,
ftal du blive der. —- Fred vcere med
dtg!« —
Jngen snldftcndig Sundlp v adeu mit
Blut-. But-dort Blond Ritters giver tent
Blut-. Opliver hele Systema.