Sönderjylland G u l d b r yel l u p fejeedes Krifti Himmelfartsdag af pens. Læter C. Ansdetsen og Hnsttu i Paul-denen Tidlig om Morgenen mødte et Mnsillorps, og i Dagens Lob Var Hufet fuldt as Venner fta fjern og nat. Der indiløb en Masse Tele gramnxer og Breve, hvoraf en Diel fta Venner syd for Gransen. Blandt de mange snmlle Gavet, hvokmed Guld brudepartet hædredes, var en sende les fmul Chaifekongue fra Vennee i Bastknp, en Del Solvth og et Væld af Blomstet m. m. LeererAnretfen er født paa Holms land 18N,hans Hatten i Bester-Nebel 1831. De hat i deres lange Ægte stab tnnnet glcede sig ved uakmindeligt godt Helbted og hat opdraget en stot Borneflot, hvotasf tun fite lebet. En af Sonnetne er Stati.onsfokstander i Alminde, medens en and-en er spfaten de, men opholder sig i Amerika. To Døtre er Læretinder henholdsvis i Bastkup og Vamdtup. Ægtepatret boede fra 1852 til 1857 i Give Sogn, fta 1857 til 1860 i Rollemortem og fea den Tid var An dersen Lan-er i 84 Aar i Bastrup, ind til han i. 1895 flyttede til Vom-denn He. Ilndersen hat i de Aar, han hat boet i Vasndrup, betlædt mange Stil lingek, ca hat ilte alcne nu, men vg laa veo tinligere Lejligsheder modtai get mark-ge Beviser for, at han er en cfholdt Mand. » l Funkne Sølvsleer. —- For leben Eftermiddaa hat Vejmand Ul rich ch Vers en Kilometcrften tat ved Bombnfxt fnd for Haberglev fundetH nedarariet en Rasse rnseD LI: Selbstc-; er. Pan nnale af diese laestes Navnetj Free-»s, Frist-IT 1884. Vejntanden hats overaisket re fnnmthaaer til blenden-1 men. Te menes at stumme fra en! Tel otszzstsgsnættende TnVerier der oq il Vlabenrsa fr- en Des Aar sipen Denl fortnenxline tslerninagnmnd til dizse Ttwerier, en Mant- veb an Hansem blen ar:-:5:eret,n!en hcknate fia i Fama slet. saa M itle blev cpllaret, ont han var Ojerninzrgnmnden ellcr ej. G n l d b r n l l n p. Forriae OnHH Pan asholkt Llrhejdsntanb YJlorteII«lle-i terfen csg Huftru paa Rangftrnp Marli deres Gntdbrnllun Gaarkeier Itofengaard paa Oster marl liaxike overladt de agtværdige gnmle Fall sin Gaard til Festen-Z Af: holdelfe· En Brudeflare med 17 fnldt befatte chne tog Del i Toget til Hirten. Brudaoxnmcn er 77 Aar gammel og Veteran km Treaarslrigen, hvorfor han i sin Tid modtog 100 Kr. Ben den er 78 Aar gammei. Begge er meaet rsriae og livsgladr. Deus 5 Børn opholder sig alle i Rangeriget. Festen hoth ud til den lyse Mor gen. Brudepatret saas hele Natten igennem i de dansendes Ratten Der blev over-kalt Brudeparret en itle san lille Pengegave af Festens Deltagerr. D o m —- Aabenraa, den 27. Maj. Ncevningeretten i Aabentaa har iDag idsrnt Landdagsmand H. P. Hausen en Bade paa 100 Matt for forret ningsmcrssig Udbredelfe as en for mentlig ophivsenbe dansl Sang. Del derjede sig om en Gymnastilsang med Omtvædet: «Frernad og opad erl Danmaris Maal'·. Redakter Lebecll vtev i sm Tid sein-we for samme! Anklage, da han vel Var Anfvatsha-J vende, men intet havde med Udbredel-« sen at gsre Sagen blivet nu indan let for Landtettensi Flensborg. « Undetssgelsen imod Pa ftor Juristen-Im Stett-bat slriveö fotkige Onsdag til ,,Flensl botg Asvis«: « Mond her fra Byen er i Dag ble ven tllfagt at made i Degnö Gestal veegaard ferfttsommensde Indag i Sagen mod Pastok Jacobsen »fo: Be lvrageti« (,,wegen Betrug«). Fort-tret vll blive lebet af Lands retsraad Mehr fta Flens«botg. Missionöfest.—Kiisti him melckattsdag holdtes der l Nordbotg om Eftermiddagen en Missionsfest l det frie lige ved Wirte-n Det sdejlige Beit, det stelle vitlelige Mmetvejr havde famlet mansge Folc. Sogneprastem Pastot Waßnek, vg Pastoe Matt-tiefen af Guderup talte. J Sunken en KnappenaaL En ung Pige fra Toftlund kom for nogle Dage siden ved Uforsigtighed til at synke en Knappenaal, mens hun stat opkring ved Tænbekne med den. Lagen gjorbe Fotføg paa at faa Noa len op, men det Sykkedes ist-, hvorfor han anordnebe andre Midler, som forhaabentlig hat drevet Naalen ud ad Naturen-Z Vej, da Pigen ikke hat mærtet nogen Ulempe af Naalen. Byttet Kro. — Den store Arn i NybøL der jilhører Gaardslagtek sitmaet Dall Fa Lorenzen, er bleven bortbyttet med Holst’s Geestgiveki samme Steds. Koncessionsen tageö fra Holst’s Kro, saa der kun- bliver en Chausfetto i Nybsl i Stedet for to. Gall-matten (Efter et jødsist Sagn.) As Leopold Rosenseld. To Mænd msdtes i en Kro. De »satte sig ved et Bord og forlangte et Krus Vin. Den ene var lille og nan selig as Vætst med et godt og- dertil tlogt Udtryk i Ansigtet. Vel tlædt var han ogsaa. Den anden var en hoj, stor Prhgl, svcerlemmet og med et lidt grost Udtryt i det runde Barm ansigt. Han var rigtig lurvet klædt og satte sig med en tvær, misfornøjet Mine over for den lille Mand med det gode eg tloge Anstat· Den lille begyndte Samtalem »Naa, Baruch, hvorfor dritter du itle din Vin?« »Je«q hat slet itte tht; ved hoer Mnndfnld tænter jea Pna Konen oa Bernene derhjemme s-— og de har hock ten Vaadt scller tørt.« »Du maa da sagten-H tunne give dem Mad on Dritte, Bar11ch, saa stor oa start du er. Bestil ncaet, se at faa Arbejoe, iaa gaar det not.« ,,Hoor du stinkt-er, Eli-aben, du er jo rig, siaer de allesanmten, du lan faa t-en3. Men jea --— hoem oil aioe mia en Fortnatninn, mia fattiae Lus? Jea hat lsantet paa Inanae Sie-den nten alle dil de l)a’ Sitt—:rl;ed. Hei As aist vil iea net-, man Eitterhed taxt jea ilte itille.« »Ist er Eine meaet, Barmh, du bar saadan et stitteliat Anstat, dn ital saa cituldmarten as mia i Forvaatnina. Matten er ille min, men min Herred. Llfqist vil han itte ha’, men du stal blot aaa ind paa en Betinaelse, inden du sorpagter den, oa denne irr, at du stal fortcelle mig otn alt det, du finder paa Matten, naar du plsjen Dei cr riet eneste, min aode Hex-re bar fordret as Mariens tidliaiere Forpaatere og dersor oasaa nu fordrer as dia, saa maa du heholde Mart-Ins Uhr-de oa det er itte saa liot, tan jea siae dia. Bande Nonen og Bornene kan niaaeliq blive mcrtte deraf, oa du selv tan seire Sabbathen Ved et godt Glas Vin, som ou jo holder af,« saade Ruben tned et lunt Smil — oa saa fortsatte han ester en lille Pavse: »Men hold Astalen. ellers gaar det dig galt, stal du vide. Holder du den, vil du spare mig mangen modig Gang, oa jeg saar da Fred for min Herr-es idelige Bebrejdelser om, at jeg jo aldrig findet ham den rette Lejer sas Matten, en, vder vit holde sit Loste.« ,,Det maa da vcere et rigtigi Starnsmenneste, der itte tan opfylde en saa let Betingelse«, sagde Baruch, »saadan en Karl sortjener jo itte Li vet. Men hor, Ruben, mener du, hvad du siger, saa er jeg just Manden, din Herre sogen og jeg stal not vise dig, at jeg er hans Gokshed verrd.« Hernied havede Baruch sit Krug og drat Raben til med glcedesstraalende Øjne ,,Gid du sagde sandt,« sag-de Raben med et oemodigt Blitz ,,men jeg oil se til at tro dig. Lad sos da nu bede Gud ocn at besegle vor Overenstomst.« ; Saa satte begge Mændene sig hen i stille, tort Bon. Da dette var stet, Hbleo der stor Glaede og stor Tatsigeksr. ! Baruch saldt Raben om Hallen og svor med Glaedestaarer aldrig at ville sglentme ham hans Velgerning. Der Paa sagde de Farvel til hinanden og gik hver til sit. Nu gav Baruch sig til at plaje Mar ten, og man tunde i lang Afstand here hans Gledessangs bag Platten Ved Esteraarsttd stod Matten suld af den dejlsigste Hvede, man vilde se. Baruch solgte hvedem og der tont Belftand og Gleede i« hanö lkille Hyttr. Neste Aar git det ensdnu beda· Hoc «den gav endnu flere Zoll-, og Baruch tsbte sig nu en lille Gaard med et godt Stytte Jord til. Bornene sit ———I bedre cheder, Konens adhulede Kin der, der en Gang havde vceret runde og ungdoms«sriste, sit atter det sotrige Udsende, Tikfredsheden deghndte at indsinde sig hos de sorpinte Mennester. Raar Barach og hnns Kone en datm Sommeraften sad udenfot Has set og saa Solen gaa ned bag de store, blaa Kæmpeslyek, san gik der et stille Smil hen over detes Ansigter, dejligere tunde man da ille have det i Verden, tænlte de. · Saaledes blev deres Velstand ded at tiltage nsogle Aar, og da Batach atter ded Fornatstide pløjede den fremmess des Mart, tcentte han, at nu stalde det vcere sidste Gang, for nu vilde han betale alt det igen, han havde fortjent ved at sælge Hveden, baade med Ren ter og Renters Rente, sotn det stod i Mosebogen. Sdm han« gil og teentte paa alt dette, gasv det et lhaardt Ryt i Ploden, den vceltede over mod den ene Side og git ad as Futen. Han bøjede sig ned for at se estet, hvad det tande vere, Ploven var stssdt imod. Han sorscetdedes· Det dar det teue, tade, stinnende Guld. Hans prpvede paa at tage det op, men sorfcerdedes endnu niere. Guldet stralte sig i en lang, lang Strcelning dybt ned ander Jordsen, og jo mer han tog op, desto meke syntes han, der var igen. Hans Øjne laede as Begær. D e r f o r kaldte Raben Stedet for ,,Guldmarken«. Det var naturkigdis den gamle Historie De riae satter de fattige til at arbejde on til at finde Stattene for dem. Ra ben sagde jo, at inange havde pløjet Mart-kn, men ingen havde so san san det Galdetx men han, Barach sandt det. Saa vilde linn tnin Tro casaa bade Ratten da Glceden dems. and lsebøvede Raben mere Gald end det, linn alle-rede hande· On bnns Herre, lwcin Marien tillkørte, var vel endna rinnt-. Det Var so nahenden-L at Gads Fiiiner bat-de nist sin her· Baracb vil itte mere bebt-de at arlede on trckllc all-: sine Dane, wen dil sei-ite- andre til Arbeit-h anre aedt on aranste i de liel iae Ztrister. Men san taritte ban isna Etlftalen med Raben. Da bdnr var san Raben at finde! Linn dar slnttet der frn lsnnein sndpan, bled der snat Zadpaa satpnn, fa, d:t var aodt nol! leen staat Birnen for en Time siken i sit still-.- Sind lJavds tænlt at ans-ne l)am, lsdad san end det sinlde koste, sor nt betale alt tilliaae H san var dette Forseet na, da ban san sdet stin aende Wald, som blast dort. ,,Han er lwrte«, dedblev tsnn at sine til sia selv, .,L)lftale, Astale —— Pnh — nah! for 7 Aar sit-en! lknlsver sørger for sin se"d i denne sandige Verren, det hat Raben so onsaa asort —- on han er dca en from Mandl Altsaa!« Barach bennndte san nt lcesse Gul det pan sig. Han stonpede alle Lom mer strattende fulde derns, noaet toa han i Stødlerne, noaet ander Frat len. Dset nieste danaede han paa Staldrene og pan Rngaen. Han støns nede as Ansirenaelse og dar ved at sanlc i since. »Lige incnet — tcenttc han — «det man holde, til jeg tommer bjem. J Morgen kober jeg en stol Gaard med meaen Jord, 100 Heste og 1l)0 Ftøer og mange Faar og Geben oa alle dem, der har set ned paa mig før, vil bøje sig til Jorden for mig. Raben ogsaa!« Hnn dar liae ved at aaa med Stat ten, da han lom i Tanler on1, at han maatte laste Jord vaa Gnldiet, for at andre ille sla de finde det. Det gjotde han san. Msen hvor let tunde ilte Stormen, der var taget stceett til, sprede Jorden, saa at all-e og enhver tande tage GUlteL Tanlen finster dede «ha«m, han mcerlede, hoor han blev varm og told ncesten i samme Sekund. Bede Mennester oni at passe paa lurde han jo itte. Han vilde baade blive og gan. Dødtræt var han, og Besen hjem var lang. Ratten begyndte alle rede at falde paa, alt tydede paa tlsart Mannestin. Desbedrel Saa kunde han« betragte det rsde Guld, mens han gib Han vatlede mellem at gaa og blive. Saa sit han en «J·de. Han be falede sin Hund, s om asltid fulgte hom, vg- sokn han elslede saa hast, at be vogte «Stedet. Hunden tusdede as Sorg over itte at maatte fslge sin Herre; men Baruch svarede den haardt med sbydende Geben-den stsnt hans Hjette blødte ved at tcente paa, at Hunden stulde staa ude den tot-de Nat. Saa tog han da til at gan. Kott efter harte han Stemmet og Hand-e gsetn Han vendte sig om og saa Hun den i Kost med to ange Mennester, der under Tant og Fjas sagte at ncerme sig Dytet, der vildt for imod dem. I —I Pludselig springer Hunden i Rasert op paa den ene as de to, og den vilde siktert have bidt Mandens Strube over, hvis itle den anden havde trut let sin Knio op as Lommen og drcebt Dyret dermed. Batuch var ved at gttde as Sorg, da han tom hen i cherheden as Hun ten, der endnu kunde sende ham et sidste Bli.t og viste ganste svagt med Halestumpen Men Tanlen om, at de to kunde finde Guldet, drcebte hurtig alle gode Føkelser i ham. Og de var lige Vieh at finde det, thi den ene fon slsog den anden at give det staltels Dsyr en anstandig Begravelse, han begyndte allerede at stubbe Jorden til Side med sin Stof. Da gil Baruch imellem og sag-de: »Bei er min Hund, J hat drcebt, giv mig den, jeg vil bcere den hjem sned.« Den ynste as sde to lo smørret til den anden: »Hu slal du se, han vil oven i. Kobet boete paa en død Hund, saa for slæbt som han er! Net, hvor han soe der! Men hoor gider du biete paa alt det Kobber, du hat paa digZ Her et Hatt-den« men lad mig saa hjcelpe dig at bcere Koblretei. At du gider sfæbe dig syg paa det! Ja, hvis det havdse været Guld! Baruch rnstede af Stroeb Stet, de tog Guldet fra dann »Sta! oi saa hjælpe dig med at bceke dei lostelige Guld?« sagde den ene as de to. Ved vix-se Ord tog Futen et stort Stykte fra Baruch, enten for Zweck eller sordi lian morede sig over Ba rnchk asnastelige Miner og Vian til dage. Men Variich Var ikte oplaat til Stamm toa Guldet oa flog ham, saa han seanede, den anden sit samme Bei konist, Da ban toa Vennens Parti og dilde angribik Baruch »Der er aodt til Jer,« saade Barncls haanlipt oa ask Plisiende og smnnctide oidere. Zaa toaLRirueb Vejen aennszm Sto oen, der sorte til den Land-Ihm tun boede i. Her saa lJan en aainnicl nd slidt Mana, der sled i. det sor at san tet stort Stnippe Ftdiste oa Tmrødder anbraai paa sin Run. Han prøvede atter on atter, nien stiiilwsct saldt al riD ned med et Braa sra de nkaatesks ’løse Hand-er ca den svaae Krop. »An, hjælp niig Brand-et ol1!« bad Manden Barudy insrn Baruch ait stønnenke oidere besoarendd Sporgsmaalet as vcrraensde ved Gebet-Wer med Hander ne. ,,Aa, hin-to mig, jiea bar saa Jan-at slsjem og niaa ba« Brandsel til mit BI "l)oo, vi fryser og kan itke saa Mad, aa bicrlp mig!« illarns ban saade dstte, horte de beaae høje Raub om Hjcelp fra den nasrliagsende ·3tovsø. »Den er Born-ene, der er ude at so ge eiter mia«, sagde den aamle. »D: Her aaaet nd paa den tynde III og maa vakte salden i Vandet. Hjælp mia at saa dem op! Hsaelp, hielt-! for Guds Stilld!« Baruch begnndte at vaile inied Hen syn til, hvad ban stulde agre. As Naturen var han aod og hiælpsom og dertil en niodia Mand. Da han saa den gamle bade ud for at redde Drengene, bleo han næsten stamsnld og var lige Ved at gaa ud; inen Fmaien for Guldet oa ndermere det, at ban troede at se en as Drenaene og Oldingen fulde as Dnnd og Mao der komme ustadte op paa Stovbred den, bestemte ham til at sortsætte sin Vej — rigtignot ledsaget af den gam keH bottostede Forbandelser. Han var nu midt i Stoven i den tlare Maanestinsnai. Det var Ung flov, han git t, og de fine, lyse Stam mer need de lette, koste Grene stod saa tlart ud sra hinandsen i det sitrende Lys, ligesom asventensde al den Herlig her-, som de sad inde med, og som det kommende Foraar var bestemt til at udfolde i hele sin Pragt. Sloven var ligesom en stor, uendelig høj Festsal førend seloe Fest-en. Saa lydhøre og dog saa fjernt klang alle Slovens og Naturens forunderli.ge, natlige Toner. Det lød oste sont Ekkoet as uendelig mange Dere, der blev slaaet til i den store FestssaL Det ene Ekto svagete end det andet, indttl det sidste for tonede stg« i en umaadeltg Fiernhed Selve Fesiblussene manglede ille, Stiernsct, baade rede, gusle sosg blinken de grtnne lyste op t al den Herlighed Men Baruch saa iitte noget as alt det. Han følte blot Guldet trytle. klapre og rasle. Han satte sig hvert Minut og var som et jaget Dyr. Det hamrede inde i Brystet paa ham, og LlciE TIL PUNKTE"I". Tusimlek gsvnes ved det tki Tllbud si Dom-s lcitlaey Plllz og wisset-. hell-federlo. . Smekter i Pswan Hoch-et Hofte-R»vg og bæodosmwusk »von-atmen Hukvelse il Letnmemo og Tego til Vettersot tor svindcr. Do lijælpet kot- Ist-in med stets ollcsr Bunds-sich stmkk kann-, km- lidt ellek sur megco og smokmkuld Vandlmlning, drin-— ! Ist-vis, IIyppiglustL Danks lcidaey Pills opidset og burtrydder exisqu og Grus. Iljmlpek for Iljtsrttebkmken, sdvnldshod. lluvodpjno, Nenösted thu- Ort-Y, Inn-Tag modtog den M Pkövo ak 1)0u11’s Kidntsy Pins. I)«- (-rI mltnætskedc. Jeg lmvdc en korkürdelig smertc i Ryg en, mcn eher at have tagt-r Pius-ne tot-h den mig og jeg kölek mig com en ay Mand.—sTp:Pk11-:N senkten-n ( Miss. Amm- Akmksz R. F. D. No. 1. Bnoomzux Wis» aktiver-: Je modto den kki Pröve us D0:m’s Kidney ills mer stok Gliede-. Min lille Nevd lcd fkygdelig at Nykesygdom eitekskarlagenskcbs. To Lægek kuvdo ilcke hjælpe bam og tilsidst fik hin- Krampe. Hans Puder gav hum Don-II Kldney Pills og eitel- dea andm Dosis vsk Smertea mindre. Um begyndte at komme slg. et ou suvd og han- Liv liebte- st Das-Es Kidney Püls Vltiaaclerlige Fdlzxer sk en M IRS-w ss Verdens foktkinligste NykesMediclm Ernan Ihm-a lcY.-.Ie modmg den M Prüve of Wien 1)·.- gjor e mig wegen N us. Leg lmvdc Blütesjgcloim der tvsng m g til at stmx op oft-: om Nation. Nu sover jeg Kadix ; sum-n Smekte l lzlärehols sm: Zins-isten i Ihn-gen forsvumlem ogm llovedpincu.—-1N0. L. 1111.1«. .-......-...-·· ThisPijfkddcsiiöäiisä . kostekibfllbum Co» Vollmo. N. Y. Both-g- ut sen-lo- miez tot-d mepm rules E Omkosmjag et- Prövolxske us Dur-Fa lcjtluoy kult Navv PostOksw ...................... — Stat stillst cis-mi- Kukon ter atm- clts pslakrkkrotlo Wes »s- wnd til Fushohkslildnrn cusp But-lu. N. Y. Medic-auc- Iisss Iku — shsoiut passe. I MMM M.WM M Mi - Cis-LIESCHE IN V ’«s John Ushwotth : Sælsomme Fortcellinger Zä fra den faktiges Liv. cverfat fra Engelik as Fru Nan Beck, Orslev Præftegaard. 1 Del, i Omflag 40c., indbunden 65c. 2s » « 40c , « f 5 . . s· » » 40c. ., » Böc. 4 ,, 40c., » säc Tcn unge Piges hcllige Timct. Bei tagtniuger ved Konfiimationen og ud ov r Livets Bane 158 Sider. J Shirtingsbind 40c. Eis-II Lvs vg ikøtd »Es-»H quwr Gen-g Gherard En Bog for unge minder. Csn gngfcnde Ilonfirmationsgave. 1«4 St u« J Omslag We. Jndbunden 50c. Fortællingcr spor Søndagsfkolcn Ny U gnvc 1902. 225 stkre Sidrr mcd mangc dcjlige Fortckllingcr. Pug, godt indb., Sl.2(). Judaassstolclæikicns silasfkbog Jnknkmi til Vutq i l:. ' Maria«-eh nich Pladgtt Fouridmtrz viavnc Aar-.- siappoit o. s. v. J fttit Linian. Rennan portofrit 6 ikcnkå DAMSH LUTH. PUBL IOUSE Blair. Nebr. G Eis-«- M - J M G Los-L « IL"F«I.I.·IZC"« TLL IF Q » Iet var, som Blodet vilde sprænae alle Linken »Na, blot jea Var hienian je a hol Der ille dctte 11d!« sagte ban »Zaa tust ncaet af del Guld Vaek!« saade en Eil-same inde i beim. ,,Nej, nej, hjem i Etuen slal dei; Lea fass-er intet bott.« Dernred seanede ban afmceaiig om Ja laa lcenge uden Bevidfthed. Da han kom paa Benene igen, var han imidler rid saa svag, at han var lige paa Jiippet til at bede noale Vijarende Zoll om at bjaelpe fig, for un beayndtse Jan at meerke, at det var rent aalt fat med l)am· Men han bad ikle om Enerle Han bare iledse frem fom en Vefat fukgt af all-es nysgerrige Blit le, blot fremad, fremad! Han bie mndte at se Syner. Hele den sinke Hvedemark bevaegsede sig hen mod ham. Paa hvert li.lle Als laa der lidt Guld støv, Kornblomfterne og Gaaseurten Ia Fandens Mcellebøtte var helt for wldte, og Markmusene oa Muldvar oerne havde Guldftykker i Munden, oa bele Græshoppecherme hvirvlede oppe i Luft-en fom et siori Stion af Guld, Ia alle væltede Guldei op paa Baruch, saa at han var Ved at tvceles. Samtis Dig saa han den lille, lloqe Ruben oride sia af Latter og raabe op: »Af lalen, Aftalen. det gaar dig galt, det gaar dig galt!« Saa stiftede Innern-U Han saa Konen og Bernene jamrende og grac dende kalde paa ham: »Men Fa’r, Fa’r, komm-er du dog ilke?« Og han sparede sig selvr »Hier er ieg jo, jeg kommer jo til jet, jeg set io allerede Kittetaarnet og den gamle Mølle, og Hanerne hører jeg og Hun dene med, og jeg set den dejligse, friste Motgenftund, hvori alt jwliler og let, mens jeg maia dø — da. —- Men blot hjem, hjem, saa lan maasle alt blive godt.« Baruch gik og fal-dt, rejste fig, faldt igen, stedse vildere og hedete gik han, han mærtede ilte mere til Tyngsel,« han snarere fle end lob, og fnart var der tun nogle faa Hundrede Alen til hans Gaatd — ja, nu sielnede han iy ! de iq Børnenes Glædesstrig og saa dem komme lebende — da — med et — ftod alt stille inde i ham, og en Blodbølge veldede ud asf bans Mund. »Døden, Døsden«, hulkede Baruch »og det lige ved Maalet«.—— »Ja, Døden«, sagde den lille, kloge Raben, der pludselig stod ved hans Eis-Eh »Jeder! er det«, fagde ljan stille ca bebt-net ,,.LWad vilre du doa med det meact Guld, du fø te fo, at du maatke seanc under dets Virgt. Men du er netop som alle de antre, der fit Lan at dyrke Guldmarken. Guldet ajorde dem alle afsindige og var dem mere værd end selve LireL Med Fun det af Guldet begyndte dkt rigtiae onde at komm-: ind i alle disse Mennefkisrs Tilsvcerelse Førft brod de Loftet til mig, det Var det førfte Fald. Saa fulgte Løgnen, Mistroiflheden og Haardhedm Jnaen af jer alle var til fredse med Hvedemarken, jeg gav jet, oa det trods J levede sorgløst derved. Nej — mete, ftedse mere vilde J have. J forfslcebte jier alle paa det, J anfaa for Lytken. J forspifte jer alle paa Lykken. Jtte nok,at J Var lykkemætte, nei, fraase vilde J. Og enten nu Mennsefkene anser Guld, Gudsfrvat, «Kætligl)ed-, Berømmelse, Ære eller Højhed for lnt"kebringende: de allerfle ste begærer tusindfold saa meget, sont de tan fotbruge, og des mere de begat tser ud over det, desto lturtiaere vil den faakaldte Lykle ødelæaae dem. Nu dør du, Barucb, dine Øjne er alt brustne, og jeg trntker dem sliae faa bedrøvet til, som jeg bar lutlet Of nene paa alle dine Forgænaere oa udsen at lnnne bringe Gud, min Herre, ket gskade Budftab, at jea har fundet sen, der vilde pløje hans Mart paa Den Maade, han ønstede.« Mens Ruben fagde dette, halvt til sig selv, balvt med Blitket vendt op ad, dar Baruchs Konc og Bann med høje Vetlager kommen til Stede og satte sig graedende og bedende bøjet over den Dis-de. Om Natten i Drømme vtfte Gud sic; for Ruben og sag-de til ham: »Batuch hat jeg ladet komme ind til mig. Han et nu samtnen msed alle dem, som med Døden hat sonet der-es Stle paa Jordsen. Lin-et dernede er for Menne stet tun som et Filter, der got dem bie redte til at forftasa Livet hos mig og gør dem værdige til at trcede ind i mit Rige. Men du, Raben, stal blive paa Jordeni fom mit Sendebud og Stedfortraeden Lige indtil du hat fundet den rette Forpagter af Mark-eu, ftal du blive der. —- Fred vcere med dtg!« — Jngen snldftcndig Sundlp v adeu mit Blut-. But-dort Blond Ritters giver tent Blut-. Opliver hele Systema.