Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, June 09, 1903, Page 2, Image 2

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    ,,Danskcrcn,«
U balvugentlig Nyhcdzs og Oplyss
ningsblad for det danske Folk
i Amerika,
udgivct as
DANlSII LUTIL Full-. HOUSE,
Bleir, Nebr
.Danikeren« udkommer spe- Titsäas og
Fresnp
Iris pr. Arn-gnug i De Fokenede States
ILZUZ til Udlandet 82.00.
slubet betales iFdrskud. Bestilling, Be »
taling, Adresseforandring og alt andet l
angaaende Bladet Massen-s- !
DÄXISHLUTH. PUBL. HOL"3E,«
Plain Nebr. l
«Dunskeren« ledes indtil videre af Past.
I. M. A n d e ri e n iom Direktioneng
somit-nd «
Alle anfendelfer — Afhardlinger. kor
tere Artikler og Korrespondancer sent-es
til Past.A.M. Andersen, Rt. l, Jrene,
south Dakota. «
Nyheder sendes direkte lil «Danskeren«,
Vi. D.. Blair, Nebr. (
II second-klug matten
Advektlslas Rates made know-: upon
spottet-rieth
»Damkercn«
bliver fendt til Eubskribenter, indtil nd
tryktelig Opsigelfe modtages af Udgivekne
og al Gæld er betnlt, iOvcrensstemmclje
med De Forenede Staters Postlove.
1
(
l
Futen-d at the Post Otkiec at Blei-. bis-bq L
l
!
Naar Læfekne henvender fig til Folk, der
werterer i Blut-eh enten for at købe hos
dem eller for at faa Ovlysninger om det
sperterede, bedes de altid omtale, at de faa
Avertissemcmct i dette Blad. Der vil være
til gensidig Nvtkr.
Fm Aarsncødet.
Paa Reisen.
Tet er med en vis- Stemning af
Glocke ca lnfe Forhaabninger, at vi,
der er Dank Vertil, sætter ud paa Rei-»
sen til Aarsmødei. Dei er jo paa Den
siønneste Aarstikk Naturen er pas«
den Tio iført sin skønnefte Dragi. AltJ
aander nnt Liv og vil ligesom indgydeI
not Haut-, selv i rem, som er ved atl
gaa træt paa Vejen. — At fare med
Jltogs Fort hen over de grønne Mar
ter, hvor Billedet beftandigt veksler —
frodige Landegne,Smaabyer med def
Xige Hader, Afveksling af Butter-, Da
le, Stov og Eng — ja, det tan blive
ncesten henrivenve. Dei ligger ikte
langt ilmrte at komm-: til at tænte paa
Bist-pp Brorfons Ord:
«Op al den Ting, som Gud hat gjort,
Hans Herlighed at ptise!«
- « os
»Git alle Konger frem paa Rad
J deres Magt og Bewe,
Te magted’ ej det mindfte Blad
At fette paa en Ncelde.«
Men den glade og HaabefufdeStem
ning tan saa ofte bli.ve blandet med
Bemod. Saat-an var det i Aar. Der
var faa mange Spur af Idelæggende
Ktcefm langs Vejen. Først tom vi
forbi et Sied, hvor der tort forinden
havde veret en Jernbaneulyllr. E:
Lokomotiv var just fi’sket op af Gepf
ten. Og faa Sporene efter Oversvvw
melserne i Dalsttsgene. Hvor var
disfe sksnne Egnes heilig-sie Dtagt
« bog bleven tilsslet. Og Millioner af
smaa Planteliv var bleven dreht.
Paa Banesporet langs Missouri-;
flohen paa·-Jowasiden stod Vandet
6—8 Fod vybt, fortalte man os, saa
Tuget msaatte lsbe paa Nebrastasiden
fra Sinnx City til Osmaha. Der kom
vi omtting Kl 3 Morgen, og saa — i
Forbigaaende sagt — maatte vi
stahl-se dick til Heu-r fkir de hsje
Herren Ptæsidenten og hans FIlge.
Vi Watte venste der vg- lade der-es Tag«
passe-te os, og saa maatte vi endnuf
vente i ti Minutter eftet. Nærmere
maatte intet Tog ftlge Prcesidenten3«
Vi naaede san endelig Council Blusss«
Kl. 4 om Morgenen i Siedet for
mellem 9 og 10 den foregaaenve
Aften.
Efter et ldlle Tit-into til Past. Preq
vensen var saa et lille Ftlge paa Bei;
ti1 En Horn den msie Dag, vg vi!
naaede de · «
heben l
Men vi maa gern tilhage og tage·
I. di essed som vi ,,speaug over«. Det
« « var Dagiladenei Verein-feiger ern
’ s« chelwksee ved Jkd og Bands Nord
Tapeta, Kuh-, hed" M, Ue Matt
forsvnndeik Jst-en hat-de sag-h hvav
Reden hope W. De Mem-Ins
Tal eW til 150 « www-man
eine-F see M Ist-Sich at der tun-de
M fee W fes two darben-u
·M M UW sie ip stj
ver-e langt ov-:rdrevne. Tallet neb
ftemres til 40 a Bis-. Aa, StallerL
det var mer end not til at gaa under i
Elementernes Rasen. J Kansas City
og Siedet i Enden oar Tilstanden ilie
bekre.
Hoorfok bog oisfse morte Træl i det
lvfe Billeke, disse Dodsiegn liqesides
af LivsiegneneZ Der Vil vi forade
med et stort Sporngmaalsiegn Dens
tegnene langs Lioets Stier — iænt
over det!
Vi lom iaa til Ell Horn iroos
Sole og beioærlige Befe. Former-ne
og der-es dngiigse Heste flal have hier
tselig Tat for Befororing.
Genfynct.
Dei forfie Genfnn, vi flal nenne,
er — Sol og Manne. Dei saqde
Vennerne her ved Elt Horn, at de itle
havde sei Sol og Maane i sen halv
Sneå Tage. Ten jung-e, klamme
Luft hoilede over denn-e fom flere Eg
ne og vilde siemme Sinoet vernooigi.
Men allerede Tirsdag Ast-en da oi
lørte herud, begyndie den gamle Maa
ne at iitte igennern, og efterhaanden
fom Aarmødeis EleeDlemmer er ans
kommen, og man-Te smilende AnsigiJr
møedt kommer on varrne Haandmrl
er oetslede, bar bunte Sol vq Man
ne ogsaa leidet Mesde on sniilet san
oenligt ned paa Aarsmode:. Hoor er
biet Dog gth ogiaa a: fna lidtZolilinl
Müder-s Bcgyndclsr.
Dei er rsanfleligi not nenne-n ina
dan en fille Stildrinq a: gire et no
genlunrse baute leoenoe og tro Billet-:
af et Mehr fom Llnrsrnødei. Fra cen
Zide sei er et Kirlesamfundg Llarss
mode jo et litteligi Forr«:tningsmoke.
Men hoor er det bog ogiaa skoni at
saniles med baaoe gamle og unge
Venner fra ncer og fjærn, at met-IS
nied Trossøflende, som vi hat lendi
sorn saaoanne i en Rcelke af Aar. Ai
have befiaaet igennem Livets Storrne
og Fristelser og saa at kunne oenrsc
snatt at nie-des for aldrig at stillest
eller friftes. Dei er ille saa underligt,
at mange ftiftes til at tilbringe Tit-n
under Aaesmpdet i selstabe igt Sam
vær med Venner.
Torsdag Eftermiddag d.
4. Juni aabnedes saa »Den forenede
danste evangelisie lutherste Kirle«g 7.
Aarsmode med hsjtidselig Gudstjene
ste, ved hvillen Lejligheo Posin N. J
Jersild pradilede, og Samfunders
Formansd forteitede Aliertjeneften
Eiter Gudstjenesien erllcerede For-—
manben faa Aatsmpdet aabnet paa
iædvanlig Vis.
Tusdag Efterrniddag gil medValg
af Im Kommen som siuloe exkl-esp
under Aarsmtdet, og faa Ovlæsninc
af Jndberetningerne fra Formank.
Sselreteer og Las-send Selretceren
oplyfie, at Samfundei tæller 147 Me
nigheder nied et Meo·emsantal o
17,308 Siæle, 55 Missionsplavser
uden Angivelse af Medlemsanial, 89
Priester og theologisise Professoren
han mevdelte sont en glædelig Om
stændighed, at Parochialrapporterne
var baade omhyggeligere udfyldte og
kehre insdlotnne end tidligserr.
Bande Formanidens Orntale og
Kassererens Rapport vifie, at Ofen
villigheven i kristesige og humane Die
nied lyar vceret sisrre det sidfte Aar
end iidligerr.
Fredag Formiddag hold
ies der en kvrt Session tivlig paa
Morgenftunden. Navnelisten otste, at
der var 47 Priester og 35 Wenig
hedsdelegater til Siede.
Jndberetningerne fra Stellt-krel
tionerne vg· fra Direktionen for dort
Forlagshus oplæftes, og Ungdonis
somiteen kappotteeede.
Saa nie-att- Aarsmsdei standse sine
erretninger og vcere med til Begra
velse. Jstgen Jenfens Huitru var
nemlig Wobei den Dag, Gesinn
fanrledes her. Dei var en e«stet hu
stru og Moder og Ven, der stedieö til
hvilr. Velsignet soc-re hendez Mindel
Ja, mange velsigne det. Dei tun-de
man foeftaa af de Mindeord, sorn
Menighedenz tidligiere Breiten Anker
og Vig talte, faa vel som af Paftor
Jetstlds Tale, og andre Omstændig
heben Gnd itsste de sprgendel
Frei-as Eftesrmiddag ben
git need Basis cf Winter-nd Alle
Samftmdets Stube-UND og M
let-mer of stirimiadet gemlgtei.
Qg iußs M vi Wrivee diss
Linien W Morgen kommt M
et underlist Ists-implied en gen-met
deckt-di Magd her m MEEI MI
M M fein gis irrende se i
M- II Ist M til Midi i« Ums
-—«-l
—
er fundet dod paa Vejen til sit Hieni.
Det inne-Z sont ban tunde have sat
sig ned for at hdile og var saa gaaets
over i Evighedcn med det stimme-(
than bavde sin Glade i Guds Has, nat
hvor Gurts Børn iem samtnen. « !
l
(Mere.)
Lillick og Lag.
llndertiden inne-S du maaste, at du
hat for meget Jlrlseide Du bliver -:n
lille Sinne trat —- itte sandt? Tin
lidlige Fantafi forfvaet sia nu og da
uviltaarligt i. den Kunst at tegne dig
en Illustration til Tetften »EnTtæde-s
mølle« — graa Himmel, tritt Hori
zont og »mellemfornøjet« Forgrund
med en tnotlet Teglvcerlsheft, der
tungsindiat resigneret alter til Knæene
i blødt Ler. ;
Flittige Ven, du bar sittert Llrbejdew
not — ofte met-:- end not. Men gan;
doa itte ben oa mal dit Pjanleværh
,,ftid:ngraat" af den Grund. Der ek!
tusinde Tina, sont er vierte end for!
meaet Llrbejde. En af de varste af»
dfsie irr Lediaaana.
Friestil dia, et szcblit, at alt Ar-»
beide fiandfede fom Ved et Trnlleflath
—« alle de utalliae MaflinbjnL derL
reauleres af Mand, som Tag efterJ
Taa aijnnern møjsonmieliae klar for
mer ca danner alle Fornødiznlxedsaen-"
fianke isa den mindfte Knappenaal til
Den Its-feste ZEIT-Email » al den rast-«
Zofe Eitiaafnal af Mnriader af Sn-"
mastiner, book liae faa tnange Kvin
der Ztina for Ztina lceaacr derei-.
Livitraad ind i Max-r da SlørteLz
Tæpper ca Linned —— alle de tunae das
orednnende Hammeflaa i vore Millio
ner af Varlftedet —- alle de Heer
ftarer af flittige Farmerhændek i
Mart Da Hu; —— alle de Billioner ai
travle Forretningsfolts hurtige Fods
trin aennem vore Gaben Tænt dia
alt dette itandfet, oa du siulde fotnems
me dia felv sont i Gravnattens Todes
hed. Jntet tan slaa et Mennesle need
en saa navnlss Rædfel fom den
Utrudtet grok just iden forffmte
Hake. Koleta Malaria og For-tand
nelsesfeber udllætles i det stillestaaen
de Band. »Lediggang et Fandenz
Hovedpude«, siger vi Danle og denne
Hovednude et overbtodeket med hun
drede hofft uappetitTige»Stnaadjt-vle".
En af digse heddet Blasettde."d;
han spyttet ad hele Bei-den« En an
den heddet Kedsomhetx er den
as Masiulinum, hat den »Spleen«;
et den detintod afFeminsinum, hat den
»Migraine« og ovetlader det til »Nat
tet« at faa Hovedpine en Gang itnel
lern. En tkedie et HypolondkK
for hatn er hele Ver-den en eneste fort
Klot, i bvis Centrum han selv siddet
fern det eneste Lyspunlt. Dei-sont ban
bar en teligiss Aare, ageret han altid
,,Vakfelsrost i Orten-Mc Du tan let
tend-: dam i vote Blade vg Tidsstrist
ter. En fjetde et Livsledu dan
endet sine Tage fta Toppen af Mont
Blanc eller i Niagata. Og en femte
er V a n v i d, der hat hjetntne i Lin
coln ellet paa Biftkup. De andre fetn
og ha'vfetns et af scmme «pcene« Fa
milie, vg hvis du hat Lyft, tan du jo
selv se dem natntete eftet i Foldetne.
Atbejdet derimod et vor sande Ven
og en as Guds rigefte Naadegavek til
en falden Singt. Gud gav os diet
selv sont en solid Vandringsftav i vor
Haand og sont et Saft til at bevare
os nwd Raasddenstah —- Uden Arbei
det svilde ethvett Pust af liflig Dust
date banlyst fra Mennestelivet. Om
tking ethvert hadetligt Atbejde hat
hundrede Engle slaaet Leit. Den«
ferfte tmdm din Mad, den anden
svaler sdin Drit, den ttedie fvtssdet
din Hvile, den fjerde styrtet din Sjal
og dit Legeme, den femte got dig glad
sont Fuglen i Morgenstunsden og hvi
ster til dit Hinte, at du bot »sige Gud
og Fadeten Tat for alle Ting i vor
Herres Jesu Ravn.« De andre sent
og hafvfems er lige laa elfteligr. Gud
sle Lov for Atbejdets Englet
En Dteng af den ægte Stags.
Forsasede Pnttebmtet i fein Das-.
J en Korrespondance fta New York
til ,,Wafhington Star« betettes om en
lille Apis-beeng, sotn fussrgede et site
Mamedetc Ptgebakn i fem Dage, in
den hatt gav op. Bat han itte blevet
pengelæns, saa er det ttte godt at
vtde, Wange han vtlde have beholdt
Bat-nett sin Vateteegt; men Ulytlen
var, at Udgtftetne vol-ede, og Jud
teegterne tpg af, saa snart hatt nat
i
L - ——-——1
bleven del lille Pigebatns Forli-met
Tet var paa en graalold, regnfxild
Eflermiddag, medens Dtengen find
paa sit Hjøtne Atlaniic Avenue og
folgte Aviscr. al en ung Mond og
Avinde ncermede sig ham. Koinden
bar et Lille Born i sine Atme.
»Hold detle Born i nogle Minutter,
saa stal du faa femogtnve Cenls,«
fagde Monden. idet han tog Bsarnel
fra den grcedende unge Kvinde og ralle
Avisdrengen del.
»Jeg vil," svarede Dann-In, der
ille var start andet end et lille Bart-:
felv, siønt han« som han senere for
llarede, havde maattet forsørge sig
fer i flere Aar.
Monden ovetlod Drengen det lille
Born, hvorpaa Partet fortsatte sin
Vej og bled dokte bog om ncermefte
Gadehjørnr. Kvinden gteed, saa lange
Vlvisdeengen faa hende.
Partei vendte ille tilbage, og Aviss
dtengen bled staaende med Vatnet paa
den ene Arm og Avispallen paa den
anden i Time-vis. Han fotftod nu
snatt, at han var bleven nattet, men
fortsalte alligevel med at feelge sine
Ilvifcr. Han var nceften feekdig, da
Barnet begyndte at gut-de
Vaenets Gkaad gjorde ham angst:
men faa lom han i Tanler om, a:
den lille maafle dar sulten og grced for
Mad· Dersor gil ltsan ind i en Bayer
bulil og lebte en Del fede Karten
Barnet vilde ille spise Regen the
sode on sullerbesltcede de end vat, on
del bedrøvede den velntsenenkr. djæroe
Beeng. Mcn saa ltuslede han Pjudsess
ligt, at slige smaa menneslelige Verse
ner holder mest of fod, dann MælL
en han tog af fine Spareslillinnet ca
løbte en Palleflaflr. Jnde paa est
Nestaukant sil han lebt vorm Mal
Barnet fandt sig veltilfreds tned Pat
teflaslen.
Drengen havde aldeig haft Rand til
at belale for Nattelogi» men havde so
oet i Portrum, Btændeflur, las-send
Jernbanevogne og lorl sagt, hvoe som
helft han lunde sinde lisdl Ly eg
Vaeme. Men siden han sil den lille
at dtage Omsorg for, fandl han del
uforsvarligt at sove ude, og saa maatte
han ketale for Natlelogi til stg og
Barnet. Det lostede nol take olte
Cenls Nattenx men disse fotflellige
Elsltaudlceg bkev dog for meget i
Lengden. Da han havde holdt ud
need Baknet i fern Dage. saa han in
gen anden Udvej end at gaa til Poli
tiftationen med det.
»Hei-, Sergeant, vil De hjælve mig
af med denne Ulylle?« spntgle han
den vaglhavende Polilibetjent. »Jeg
et bleven betagt med dette liUe Besen.
Batnet steiget, saa jeg ille lan scelge
Aviset, sont jeg siukde, og detlil et jeg
bleven ncesten pengelæns. Men ber,
Seegeant, De maa ille lade den lille
Slat faa det slemt — hseee De?«
Bat-net er nu i et Bsmehjem og
Mengen igen pas sit Histnr. Histo
tnen om den djeerve Mengs handle
maade er bleven delendt, vg han feelger
nu site Gange faa mange Aviset som
HidliL Hundtedet as Personen sont i
sdisse Dage hat lebt Aviset of Dun
gen, hat kalt ham en Mynt med den
venlige Bemeetlninw »Tal, du be
hsvet ille at give mig igen·«
(.her efler Dec. Posten.)
Et Middel til Baruc
opdtagelfe.
J et tvsl Blad leses f-«gend-:: En
» . xygtig Moder plejede hovedfagelig
df opdtagse sine Born paa folgende
Monde:
Naat et af dem var iilydigt ellet
hast-de gjott sig styldig i en eller anden
Forfeelfe, saa bar hun sig itke ad sont
msange andre Mode-e, at hun straffede
sit thn paa en ubatmbjerti.g Maade,
eller anklagede det for Fadereth naar
han tom hjem om Aftenen. Hun
bavde en hel anden Maade at straff:
paa: Naar Vornene stukde til Sengs
om Aftenen, bad hun need hvert entext
af dem og ncevnede den Uartighed,
som rscdkotnrnknde Born bovde gjort
sig sky dig i. Hun sagde til Etsemreh
»Diese Gud, du ded, at min kæte
Makie her begaaet dette eller hint i;
Dag: vil duiade hende indf-:, at hun!
hat syndet imod dig, og vil du til-.
give hendsz for Jefu Sky!d.«
Dei Fleie da »ste, at Bienene, efter
at have hm en saadan Bon, stod ev
af Sengen igen og faldt Modeten
gteekende orn Hei-sen og bad hende
om Fcrladelse. Te mættede, at Mo
steten thgede tret d·:re5 Anliggende
for Herren, og dette dar weget inne
vittsomt end nogen anden Straf.
Mon det itte rat bedre, om mange
Foraeldre beugte Riset lidt mindre,
men benyttede rette Bonn-Ins Middel
noget mere i Henseende tit detes
Born? Den Jndflydelfe, som·beden:
de Forældte udpver paa detes Born.
er sittert viatigere og traftigete cnd
det starpeste Ris. Det maa naturlig
vis være en Bon, som aander Rettig
bed og Medlsndenhed til oa med Bar
net, men ogsaa alvoklig Afsty til
Barnets Synd
Dømte tagen digt
(S. K. Sprensen i »Modetsrnaalet.«)
Med and han taler, den høje Mefter,
ineo rungende Klang under Tempel
buer.
Dei sinkt-er i Øret paa lckrde da Prac
ster,
faa nogle banden og andre teuer
De hat Boastavsfokayldning
vaa brcemrnede chedeL
paa prangende Bælter
fom Fromhedens Hei-den
men ng ca Raaddenftab inderft inde.
De er alle feende — dog et de blinde.
Men ban. fortnndknkz Tidens Løsen,
Vil vætte til Live et Festt, som dabe,
vEl drage det ud af en Lodtrwldoms
Doer
oa mod den arnende IJIDraenrøke.
La han peasct med Staven
sin Moses Daa Bi-:rgi::;
ban tatdcr af Graden,
bvad Deden bar hcrtaet
Da stramme Knuder ,-af chen bundet,
de hat nu i skriheden Løzningen fun
det.
jMen Friheds dæmrende Lys i Osten
ji«-: t stærer i Ljet paa Tra- domsfoltet,
der tun er forttolig med Hovmefterw
j sten
zog tun i Lov hat sin Lcengsel toltet.
JEj dets Øte opfatter
de tlangtulde Toner,
og dersot det atter
med Aag sig forsonet.
Hver For-et svinger med Mosestaven,
men tilbage veges — mod Ørtnen og
- Graden.
De trydset Stav med den stoteMester
maa gste det — vernende Helligdow
men
og Loven og Lasten ,Jehova stadfcestet,
mod darn, som til dets Fotdætv er
kommen.
Og de tænter cg grublet,
de vkager og vejet;
thi tun naar han snubler
Guds Sag vindek Sein-;
han tot fom Dathan utaldet beere
til vokt Tempel Oftett — Hain Jlden
fottærei
)
De slteber fketn da med Syndetindenx
i aabenbak Beide er hun befunden,
fortevet er Slsret, det siagtet for
Binden,
hun vat et stem over Tempelgtunden
Hun sit Daglns paa Brodem
sont Mortet hat dættet,
og nu hun for Dsden
er strecmmet og strettetx
i grufutd Angeft hun aabnet Mundw.
Dog hun tier. —- Hun hat tun Dom
meke fanden,
)
idet spstger haardt og med Dsd i
Rossen
«Hvad siger du Mestert Mon hun stal
stenes?
iHvad heller: Vil du finde de for
BkIsten,
og tan dinDokn med votLov formes?«
Og die fttuttet af Vtede
sog Strenghed i Blittet:
Dei-m hun tutde rede,
saa hat hun jo ligget7
en lovlærd Mand hat hun bragt i
. Statnet;
men fort-ist hun stal ej taa flete i
Garnet!«
Saa staat de Armene orer Bryitct:
men han — ja, han set deres mstte
Miner
cg sit-indem Dpdsftygt hat tnuget og
ttystet,
som baadeBrtden oaStcendslen piner,
og da fetted han Blittet
saa livsvarmt paa heute-,
at dgl-met blev Stittet
i Hiertedyb inde;
en Lue, langst tagt i Vellnst Ide,
nu tgen med Vaemen begynsdte at
gleite.
Han bsjed sig, og han strev i Sandet,
og det, som han strev, er en usptt
Geade.
Dvg ftod der velt »Alt, hvad af Lo
ven er bandet,
jeg los-er, faa Oel faar Re: til Naadr.
Er J plsetfri for Brode,
ved Budet der bedftes
Mev Stsen ej J niede,
men drag ever-i- chfte
af Starnet, ifpr ham rene Klasrerx
tht ved rette Himlens Hærskarser sig
alte-den«
Han tav,oaLarmen blev stedse mindre,
bort luftzde Klagrrne baa hinanden
i Tantheds bog sndebe i berec- Jndre
det falle-g: »Hvor han bestasnxmek
Siasoen1«
Da opbluszsfede Lum,
sont Lovfordom tcrndte,
med Stauden ria Truen
fra lyam de sia venDte —
ej højlybt; —- Arriaftab lutteo’
Runde-m
men i Hiertet blusserse Liien fta
v Gern-»den
Saa steh han op og paa Kvändrn
stier
med Eviahtdåsalansen i Tkne klare:
»Hvor er de nu allse, fern nahte oa
trueop
blev du ej djnrt af.den ftoreEta:e.’«—
»Der var innen, som denn-,
flet ingsrn bar Klage,
som flaane re rømte,
tun jeg blev ti:bage!«
Sau tag mod Naadem — jxg d o m
xtt c- r Ette;
drg fortrvlle Lyften ej mer Dine Blätte.
Er end i Templet den stor: ·ljl!eft:r?
J alt Fald —— man bringet re Dresde
full-oh
paa Loven og Ziraffen vi Linkne
fasterx
men har vi Vatme mod Stmd og
Ruldek
Det er renne, der savns:s,
naar Gløden er sluttet.
For dem, sont bot savnes
vi Bannen har luttet;
mod dem, som bønligst om Hjælpen
bede,
vi i Haanden ofteft harStenen til rede.
Udfigtkr for Mexico.
Nu set det ad ti.’, at det stal vare
Mexiros Tut at have en Borgertrtg.
Der stal jo snart være Ptæsidentvalg,
vg det san man itte den-te stal lsbe af
saa helt fredeligt. Minister Limcup
tout vriver en ihctdtg Agitation mov
General Bernatdo Reyes, og det har
ogsaa lyttedes harn at faa indbildt
garnle Prcesident Diaz, at det er upd
vendigt at faa Neyes fiel-net Det sial
være godtgjott, at Optsjer, sotn hat
fundet Sted i General RenesProvins,
af Linmntours Tikhængere er blevet
overdrevet i hpj Grad, for at man
tunde have et Paastud til at senbe
Regeringsttopver ind i Provinsen vg
holde Reyeö i Ave. Det er nemlig Li
nmntoutz bestemte Hensigt at blive
Mast Eftermand sotn Republitens
Præsident, men dette hat han lidet
Udsigt til at blive, saa lara-ge General
Reyes er ved fuld Mast, da Mexico
nerne betragtet ham sont en halv Ub
lænding, ivet han fra sit 6. til sit 30.
Aar opholdt sig i Franrig og Italien.
Bande Diaz og Reyes mansvrerer for
at holde Venstab med Ameritanernr.
W
HIZF
MillionærsSmaalighech
For nylig anlagde en ftallilt Kone
i London Sag nwd sin forbenværende
Man-d, den rige Pillefabtilant Bee
clarn, fotdi hun ille mente at lunne
leve standsmæssig af die 2500 Bund
Sterling (50,000 Kt.), hun fil allbe
talt af ham om Aaret. Det tan be
mekrles, at den paagældenbe Dame
ftammer fra en gansle overowenlltg
jckvn Familie paa Landet.
Domtnerne afviste Sagen, men
Monden — der tigtigsnwl hat en Int
tægl as ca. 12 Million Kr. om Aaket
—- var godmodig not til af egen fri
Villie at fordij Summen til 75,000
Kr. om Aaret.
Nu hat et besccegtel Tilfælde i flete
Doge beslceftiget en engelsl Vom-som
met og site af Londons bemntefte
Advolaler.
For ille lcenige siden dsde nemlig en
Oberst Mac Colmont, en af de rigeste
Mcend i England. Han cfterlod ved
Testamente sin Ensle en Sum as ca.
800,000 Kr. vIn Amt, endvisdere et
Legal paa 200,000 Kr. og et Pulte i
St. James Squate med hele det der
til hprende Jnvenlar.