Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, June 09, 1903, Page 2, Image 2
,,Danskcrcn,« U balvugentlig Nyhcdzs og Oplyss ningsblad for det danske Folk i Amerika, udgivct as DANlSII LUTIL Full-. HOUSE, Bleir, Nebr .Danikeren« udkommer spe- Titsäas og Fresnp Iris pr. Arn-gnug i De Fokenede States ILZUZ til Udlandet 82.00. slubet betales iFdrskud. Bestilling, Be » taling, Adresseforandring og alt andet l angaaende Bladet Massen-s- ! DÄXISHLUTH. PUBL. HOL"3E,« Plain Nebr. l «Dunskeren« ledes indtil videre af Past. I. M. A n d e ri e n iom Direktioneng somit-nd « Alle anfendelfer — Afhardlinger. kor tere Artikler og Korrespondancer sent-es til Past.A.M. Andersen, Rt. l, Jrene, south Dakota. « Nyheder sendes direkte lil «Danskeren«, Vi. D.. Blair, Nebr. ( II second-klug matten Advektlslas Rates made know-: upon spottet-rieth »Damkercn« bliver fendt til Eubskribenter, indtil nd tryktelig Opsigelfe modtages af Udgivekne og al Gæld er betnlt, iOvcrensstemmclje med De Forenede Staters Postlove. 1 ( l Futen-d at the Post Otkiec at Blei-. bis-bq L l ! Naar Læfekne henvender fig til Folk, der werterer i Blut-eh enten for at købe hos dem eller for at faa Ovlysninger om det sperterede, bedes de altid omtale, at de faa Avertissemcmct i dette Blad. Der vil være til gensidig Nvtkr. Fm Aarsncødet. Paa Reisen. Tet er med en vis- Stemning af Glocke ca lnfe Forhaabninger, at vi, der er Dank Vertil, sætter ud paa Rei-» sen til Aarsmødei. Dei er jo paa Den siønneste Aarstikk Naturen er pas« den Tio iført sin skønnefte Dragi. AltJ aander nnt Liv og vil ligesom indgydeI not Haut-, selv i rem, som er ved atl gaa træt paa Vejen. — At fare med Jltogs Fort hen over de grønne Mar ter, hvor Billedet beftandigt veksler — frodige Landegne,Smaabyer med def Xige Hader, Afveksling af Butter-, Da le, Stov og Eng — ja, det tan blive ncesten henrivenve. Dei ligger ikte langt ilmrte at komm-: til at tænte paa Bist-pp Brorfons Ord: «Op al den Ting, som Gud hat gjort, Hans Herlighed at ptise!« - « os »Git alle Konger frem paa Rad J deres Magt og Bewe, Te magted’ ej det mindfte Blad At fette paa en Ncelde.« Men den glade og HaabefufdeStem ning tan saa ofte bli.ve blandet med Bemod. Saat-an var det i Aar. Der var faa mange Spur af Idelæggende Ktcefm langs Vejen. Først tom vi forbi et Sied, hvor der tort forinden havde veret en Jernbaneulyllr. E: Lokomotiv var just fi’sket op af Gepf ten. Og faa Sporene efter Oversvvw melserne i Dalsttsgene. Hvor var disfe sksnne Egnes heilig-sie Dtagt « bog bleven tilsslet. Og Millioner af smaa Planteliv var bleven dreht. Paa Banesporet langs Missouri-; flohen paa·-Jowasiden stod Vandet 6—8 Fod vybt, fortalte man os, saa Tuget msaatte lsbe paa Nebrastasiden fra Sinnx City til Osmaha. Der kom vi omtting Kl 3 Morgen, og saa — i Forbigaaende sagt — maatte vi stahl-se dick til Heu-r fkir de hsje Herren Ptæsidenten og hans FIlge. Vi Watte venste der vg- lade der-es Tag« passe-te os, og saa maatte vi endnuf vente i ti Minutter eftet. Nærmere maatte intet Tog ftlge Prcesidenten3« Vi naaede san endelig Council Blusss« Kl. 4 om Morgenen i Siedet for mellem 9 og 10 den foregaaenve Aften. Efter et ldlle Tit-into til Past. Preq vensen var saa et lille Ftlge paa Bei; ti1 En Horn den msie Dag, vg vi! naaede de · « heben l Men vi maa gern tilhage og tage· I. di essed som vi ,,speaug over«. Det « « var Dagiladenei Verein-feiger ern ’ s« chelwksee ved Jkd og Bands Nord Tapeta, Kuh-, hed" M, Ue Matt forsvnndeik Jst-en hat-de sag-h hvav Reden hope W. De Mem-Ins Tal eW til 150 « www-man eine-F see M Ist-Sich at der tun-de M fee W fes two darben-u ·M M UW sie ip stj ver-e langt ov-:rdrevne. Tallet neb ftemres til 40 a Bis-. Aa, StallerL det var mer end not til at gaa under i Elementernes Rasen. J Kansas City og Siedet i Enden oar Tilstanden ilie bekre. Hoorfok bog oisfse morte Træl i det lvfe Billeke, disse Dodsiegn liqesides af LivsiegneneZ Der Vil vi forade med et stort Sporngmaalsiegn Dens tegnene langs Lioets Stier — iænt over det! Vi lom iaa til Ell Horn iroos Sole og beioærlige Befe. Former-ne og der-es dngiigse Heste flal have hier tselig Tat for Befororing. Genfynct. Dei forfie Genfnn, vi flal nenne, er — Sol og Manne. Dei saqde Vennerne her ved Elt Horn, at de itle havde sei Sol og Maane i sen halv Sneå Tage. Ten jung-e, klamme Luft hoilede over denn-e fom flere Eg ne og vilde siemme Sinoet vernooigi. Men allerede Tirsdag Ast-en da oi lørte herud, begyndie den gamle Maa ne at iitte igennern, og efterhaanden fom Aarmødeis EleeDlemmer er ans kommen, og man-Te smilende AnsigiJr møedt kommer on varrne Haandmrl er oetslede, bar bunte Sol vq Man ne ogsaa leidet Mesde on sniilet san oenligt ned paa Aarsmode:. Hoor er biet Dog gth ogiaa a: fna lidtZolilinl Müder-s Bcgyndclsr. Dei er rsanfleligi not nenne-n ina dan en fille Stildrinq a: gire et no genlunrse baute leoenoe og tro Billet-: af et Mehr fom Llnrsrnødei. Fra cen Zide sei er et Kirlesamfundg Llarss mode jo et litteligi Forr«:tningsmoke. Men hoor er det bog ogiaa skoni at saniles med baaoe gamle og unge Venner fra ncer og fjærn, at met-IS nied Trossøflende, som vi hat lendi sorn saaoanne i en Rcelke af Aar. Ai have befiaaet igennem Livets Storrne og Fristelser og saa at kunne oenrsc snatt at nie-des for aldrig at stillest eller friftes. Dei er ille saa underligt, at mange ftiftes til at tilbringe Tit-n under Aaesmpdet i selstabe igt Sam vær med Venner. Torsdag Eftermiddag d. 4. Juni aabnedes saa »Den forenede danste evangelisie lutherste Kirle«g 7. Aarsmode med hsjtidselig Gudstjene ste, ved hvillen Lejligheo Posin N. J Jersild pradilede, og Samfunders Formansd forteitede Aliertjeneften Eiter Gudstjenesien erllcerede For-— manben faa Aatsmpdet aabnet paa iædvanlig Vis. Tusdag Efterrniddag gil medValg af Im Kommen som siuloe exkl-esp under Aarsmtdet, og faa Ovlæsninc af Jndberetningerne fra Formank. Sselreteer og Las-send Selretceren oplyfie, at Samfundei tæller 147 Me nigheder nied et Meo·emsantal o 17,308 Siæle, 55 Missionsplavser uden Angivelse af Medlemsanial, 89 Priester og theologisise Professoren han mevdelte sont en glædelig Om stændighed, at Parochialrapporterne var baade omhyggeligere udfyldte og kehre insdlotnne end tidligserr. Bande Formanidens Orntale og Kassererens Rapport vifie, at Ofen villigheven i kristesige og humane Die nied lyar vceret sisrre det sidfte Aar end iidligerr. Fredag Formiddag hold ies der en kvrt Session tivlig paa Morgenftunden. Navnelisten otste, at der var 47 Priester og 35 Wenig hedsdelegater til Siede. Jndberetningerne fra Stellt-krel tionerne vg· fra Direktionen for dort Forlagshus oplæftes, og Ungdonis somiteen kappotteeede. Saa nie-att- Aarsmsdei standse sine erretninger og vcere med til Begra velse. Jstgen Jenfens Huitru var nemlig Wobei den Dag, Gesinn fanrledes her. Dei var en e«stet hu stru og Moder og Ven, der stedieö til hvilr. Velsignet soc-re hendez Mindel Ja, mange velsigne det. Dei tun-de man foeftaa af de Mindeord, sorn Menighedenz tidligiere Breiten Anker og Vig talte, faa vel som af Paftor Jetstlds Tale, og andre Omstændig heben Gnd itsste de sprgendel Frei-as Eftesrmiddag ben git need Basis cf Winter-nd Alle Samftmdets Stube-UND og M let-mer of stirimiadet gemlgtei. Qg iußs M vi Wrivee diss Linien W Morgen kommt M et underlist Ists-implied en gen-met deckt-di Magd her m MEEI MI M M fein gis irrende se i M- II Ist M til Midi i« Ums -—«-l — er fundet dod paa Vejen til sit Hieni. Det inne-Z sont ban tunde have sat sig ned for at hdile og var saa gaaets over i Evighedcn med det stimme-( than bavde sin Glade i Guds Has, nat hvor Gurts Børn iem samtnen. « ! l (Mere.) Lillick og Lag. llndertiden inne-S du maaste, at du hat for meget Jlrlseide Du bliver -:n lille Sinne trat —- itte sandt? Tin lidlige Fantafi forfvaet sia nu og da uviltaarligt i. den Kunst at tegne dig en Illustration til Tetften »EnTtæde-s mølle« — graa Himmel, tritt Hori zont og »mellemfornøjet« Forgrund med en tnotlet Teglvcerlsheft, der tungsindiat resigneret alter til Knæene i blødt Ler. ; Flittige Ven, du bar sittert Llrbejdew not — ofte met-:- end not. Men gan; doa itte ben oa mal dit Pjanleværh ,,ftid:ngraat" af den Grund. Der ek! tusinde Tina, sont er vierte end for! meaet Llrbejde. En af de varste af» dfsie irr Lediaaana. Friestil dia, et szcblit, at alt Ar-» beide fiandfede fom Ved et Trnlleflath —« alle de utalliae MaflinbjnL derL reauleres af Mand, som Tag efterJ Taa aijnnern møjsonmieliae klar for mer ca danner alle Fornødiznlxedsaen-" fianke isa den mindfte Knappenaal til Den Its-feste ZEIT-Email » al den rast-« Zofe Eitiaafnal af Mnriader af Sn-" mastiner, book liae faa tnange Kvin der Ztina for Ztina lceaacr derei-. Livitraad ind i Max-r da SlørteLz Tæpper ca Linned —— alle de tunae das orednnende Hammeflaa i vore Millio ner af Varlftedet —- alle de Heer ftarer af flittige Farmerhændek i Mart Da Hu; —— alle de Billioner ai travle Forretningsfolts hurtige Fods trin aennem vore Gaben Tænt dia alt dette itandfet, oa du siulde fotnems me dia felv sont i Gravnattens Todes hed. Jntet tan slaa et Mennesle need en saa navnlss Rædfel fom den Utrudtet grok just iden forffmte Hake. Koleta Malaria og For-tand nelsesfeber udllætles i det stillestaaen de Band. »Lediggang et Fandenz Hovedpude«, siger vi Danle og denne Hovednude et overbtodeket med hun drede hofft uappetitTige»Stnaadjt-vle". En af digse heddet Blasettde."d; han spyttet ad hele Bei-den« En an den heddet Kedsomhetx er den as Masiulinum, hat den »Spleen«; et den detintod afFeminsinum, hat den »Migraine« og ovetlader det til »Nat tet« at faa Hovedpine en Gang itnel lern. En tkedie et HypolondkK for hatn er hele Ver-den en eneste fort Klot, i bvis Centrum han selv siddet fern det eneste Lyspunlt. Dei-sont ban bar en teligiss Aare, ageret han altid ,,Vakfelsrost i Orten-Mc Du tan let tend-: dam i vote Blade vg Tidsstrist ter. En fjetde et Livsledu dan endet sine Tage fta Toppen af Mont Blanc eller i Niagata. Og en femte er V a n v i d, der hat hjetntne i Lin coln ellet paa Biftkup. De andre fetn og ha'vfetns et af scmme «pcene« Fa milie, vg hvis du hat Lyft, tan du jo selv se dem natntete eftet i Foldetne. Atbejdet derimod et vor sande Ven og en as Guds rigefte Naadegavek til en falden Singt. Gud gav os diet selv sont en solid Vandringsftav i vor Haand og sont et Saft til at bevare os nwd Raasddenstah —- Uden Arbei det svilde ethvett Pust af liflig Dust date banlyst fra Mennestelivet. Om tking ethvert hadetligt Atbejde hat hundrede Engle slaaet Leit. Den« ferfte tmdm din Mad, den anden svaler sdin Drit, den ttedie fvtssdet din Hvile, den fjerde styrtet din Sjal og dit Legeme, den femte got dig glad sont Fuglen i Morgenstunsden og hvi ster til dit Hinte, at du bot »sige Gud og Fadeten Tat for alle Ting i vor Herres Jesu Ravn.« De andre sent og hafvfems er lige laa elfteligr. Gud sle Lov for Atbejdets Englet En Dteng af den ægte Stags. Forsasede Pnttebmtet i fein Das-. J en Korrespondance fta New York til ,,Wafhington Star« betettes om en lille Apis-beeng, sotn fussrgede et site Mamedetc Ptgebakn i fem Dage, in den hatt gav op. Bat han itte blevet pengelæns, saa er det ttte godt at vtde, Wange han vtlde have beholdt Bat-nett sin Vateteegt; men Ulytlen var, at Udgtftetne vol-ede, og Jud teegterne tpg af, saa snart hatt nat i L - ——-——1 bleven del lille Pigebatns Forli-met Tet var paa en graalold, regnfxild Eflermiddag, medens Dtengen find paa sit Hjøtne Atlaniic Avenue og folgte Aviscr. al en ung Mond og Avinde ncermede sig ham. Koinden bar et Lille Born i sine Atme. »Hold detle Born i nogle Minutter, saa stal du faa femogtnve Cenls,« fagde Monden. idet han tog Bsarnel fra den grcedende unge Kvinde og ralle Avisdrengen del. »Jeg vil," svarede Dann-In, der ille var start andet end et lille Bart-: felv, siønt han« som han senere for llarede, havde maattet forsørge sig fer i flere Aar. Monden ovetlod Drengen det lille Born, hvorpaa Partet fortsatte sin Vej og bled dokte bog om ncermefte Gadehjørnr. Kvinden gteed, saa lange Vlvisdeengen faa hende. Partei vendte ille tilbage, og Aviss dtengen bled staaende med Vatnet paa den ene Arm og Avispallen paa den anden i Time-vis. Han fotftod nu snatt, at han var bleven nattet, men fortsalte alligevel med at feelge sine Ilvifcr. Han var nceften feekdig, da Barnet begyndte at gut-de Vaenets Gkaad gjorde ham angst: men faa lom han i Tanler om, a: den lille maafle dar sulten og grced for Mad· Dersor gil ltsan ind i en Bayer bulil og lebte en Del fede Karten Barnet vilde ille spise Regen the sode on sullerbesltcede de end vat, on del bedrøvede den velntsenenkr. djæroe Beeng. Mcn saa ltuslede han Pjudsess ligt, at slige smaa menneslelige Verse ner holder mest of fod, dann MælL en han tog af fine Spareslillinnet ca løbte en Palleflaflr. Jnde paa est Nestaukant sil han lebt vorm Mal Barnet fandt sig veltilfreds tned Pat teflaslen. Drengen havde aldeig haft Rand til at belale for Nattelogi» men havde so oet i Portrum, Btændeflur, las-send Jernbanevogne og lorl sagt, hvoe som helft han lunde sinde lisdl Ly eg Vaeme. Men siden han sil den lille at dtage Omsorg for, fandl han del uforsvarligt at sove ude, og saa maatte han ketale for Natlelogi til stg og Barnet. Det lostede nol take olte Cenls Nattenx men disse fotflellige Elsltaudlceg bkev dog for meget i Lengden. Da han havde holdt ud need Baknet i fern Dage. saa han in gen anden Udvej end at gaa til Poli tiftationen med det. »Hei-, Sergeant, vil De hjælve mig af med denne Ulylle?« spntgle han den vaglhavende Polilibetjent. »Jeg et bleven betagt med dette liUe Besen. Batnet steiget, saa jeg ille lan scelge Aviset, sont jeg siukde, og detlil et jeg bleven ncesten pengelæns. Men ber, Seegeant, De maa ille lade den lille Slat faa det slemt — hseee De?« Bat-net er nu i et Bsmehjem og Mengen igen pas sit Histnr. Histo tnen om den djeerve Mengs handle maade er bleven delendt, vg han feelger nu site Gange faa mange Aviset som HidliL Hundtedet as Personen sont i sdisse Dage hat lebt Aviset of Dun gen, hat kalt ham en Mynt med den venlige Bemeetlninw »Tal, du be hsvet ille at give mig igen·« (.her efler Dec. Posten.) Et Middel til Baruc opdtagelfe. J et tvsl Blad leses f-«gend-:: En » . xygtig Moder plejede hovedfagelig df opdtagse sine Born paa folgende Monde: Naat et af dem var iilydigt ellet hast-de gjott sig styldig i en eller anden Forfeelfe, saa bar hun sig itke ad sont msange andre Mode-e, at hun straffede sit thn paa en ubatmbjerti.g Maade, eller anklagede det for Fadereth naar han tom hjem om Aftenen. Hun bavde en hel anden Maade at straff: paa: Naar Vornene stukde til Sengs om Aftenen, bad hun need hvert entext af dem og ncevnede den Uartighed, som rscdkotnrnknde Born bovde gjort sig sky dig i. Hun sagde til Etsemreh »Diese Gud, du ded, at min kæte Makie her begaaet dette eller hint i; Dag: vil duiade hende indf-:, at hun! hat syndet imod dig, og vil du til-. give hendsz for Jefu Sky!d.« Dei Fleie da »ste, at Bienene, efter at have hm en saadan Bon, stod ev af Sengen igen og faldt Modeten gteekende orn Hei-sen og bad hende om Fcrladelse. Te mættede, at Mo steten thgede tret d·:re5 Anliggende for Herren, og dette dar weget inne vittsomt end nogen anden Straf. Mon det itte rat bedre, om mange Foraeldre beugte Riset lidt mindre, men benyttede rette Bonn-Ins Middel noget mere i Henseende tit detes Born? Den Jndflydelfe, som·beden: de Forældte udpver paa detes Born. er sittert viatigere og traftigete cnd det starpeste Ris. Det maa naturlig vis være en Bon, som aander Rettig bed og Medlsndenhed til oa med Bar net, men ogsaa alvoklig Afsty til Barnets Synd Dømte tagen digt (S. K. Sprensen i »Modetsrnaalet.«) Med and han taler, den høje Mefter, ineo rungende Klang under Tempel buer. Dei sinkt-er i Øret paa lckrde da Prac ster, faa nogle banden og andre teuer De hat Boastavsfokayldning vaa brcemrnede chedeL paa prangende Bælter fom Fromhedens Hei-den men ng ca Raaddenftab inderft inde. De er alle feende — dog et de blinde. Men ban. fortnndknkz Tidens Løsen, Vil vætte til Live et Festt, som dabe, vEl drage det ud af en Lodtrwldoms Doer oa mod den arnende IJIDraenrøke. La han peasct med Staven sin Moses Daa Bi-:rgi::; ban tatdcr af Graden, bvad Deden bar hcrtaet Da stramme Knuder ,-af chen bundet, de hat nu i skriheden Løzningen fun det. jMen Friheds dæmrende Lys i Osten ji«-: t stærer i Ljet paa Tra- domsfoltet, der tun er forttolig med Hovmefterw j sten zog tun i Lov hat sin Lcengsel toltet. JEj dets Øte opfatter de tlangtulde Toner, og dersot det atter med Aag sig forsonet. Hver For-et svinger med Mosestaven, men tilbage veges — mod Ørtnen og - Graden. De trydset Stav med den stoteMester maa gste det — vernende Helligdow men og Loven og Lasten ,Jehova stadfcestet, mod darn, som til dets Fotdætv er kommen. Og de tænter cg grublet, de vkager og vejet; thi tun naar han snubler Guds Sag vindek Sein-; han tot fom Dathan utaldet beere til vokt Tempel Oftett — Hain Jlden fottærei ) De slteber fketn da med Syndetindenx i aabenbak Beide er hun befunden, fortevet er Slsret, det siagtet for Binden, hun vat et stem over Tempelgtunden Hun sit Daglns paa Brodem sont Mortet hat dættet, og nu hun for Dsden er strecmmet og strettetx i grufutd Angeft hun aabnet Mundw. Dog hun tier. —- Hun hat tun Dom meke fanden, ) idet spstger haardt og med Dsd i Rossen «Hvad siger du Mestert Mon hun stal stenes? iHvad heller: Vil du finde de for BkIsten, og tan dinDokn med votLov formes?« Og die fttuttet af Vtede sog Strenghed i Blittet: Dei-m hun tutde rede, saa hat hun jo ligget7 en lovlærd Mand hat hun bragt i . Statnet; men fort-ist hun stal ej taa flete i Garnet!« Saa staat de Armene orer Bryitct: men han — ja, han set deres mstte Miner cg sit-indem Dpdsftygt hat tnuget og ttystet, som baadeBrtden oaStcendslen piner, og da fetted han Blittet saa livsvarmt paa heute-, at dgl-met blev Stittet i Hiertedyb inde; en Lue, langst tagt i Vellnst Ide, nu tgen med Vaemen begynsdte at gleite. Han bsjed sig, og han strev i Sandet, og det, som han strev, er en usptt Geade. Dvg ftod der velt »Alt, hvad af Lo ven er bandet, jeg los-er, faa Oel faar Re: til Naadr. Er J plsetfri for Brode, ved Budet der bedftes Mev Stsen ej J niede, men drag ever-i- chfte af Starnet, ifpr ham rene Klasrerx tht ved rette Himlens Hærskarser sig alte-den« Han tav,oaLarmen blev stedse mindre, bort luftzde Klagrrne baa hinanden i Tantheds bog sndebe i berec- Jndre det falle-g: »Hvor han bestasnxmek Siasoen1« Da opbluszsfede Lum, sont Lovfordom tcrndte, med Stauden ria Truen fra lyam de sia venDte — ej højlybt; —- Arriaftab lutteo’ Runde-m men i Hiertet blusserse Liien fta v Gern-»den Saa steh han op og paa Kvändrn stier med Eviahtdåsalansen i Tkne klare: »Hvor er de nu allse, fern nahte oa trueop blev du ej djnrt af.den ftoreEta:e.’«— »Der var innen, som denn-, flet ingsrn bar Klage, som flaane re rømte, tun jeg blev ti:bage!« Sau tag mod Naadem — jxg d o m xtt c- r Ette; drg fortrvlle Lyften ej mer Dine Blätte. Er end i Templet den stor: ·ljl!eft:r? J alt Fald —— man bringet re Dresde full-oh paa Loven og Ziraffen vi Linkne fasterx men har vi Vatme mod Stmd og Ruldek Det er renne, der savns:s, naar Gløden er sluttet. For dem, sont bot savnes vi Bannen har luttet; mod dem, som bønligst om Hjælpen bede, vi i Haanden ofteft harStenen til rede. Udfigtkr for Mexico. Nu set det ad ti.’, at det stal vare Mexiros Tut at have en Borgertrtg. Der stal jo snart være Ptæsidentvalg, vg det san man itte den-te stal lsbe af saa helt fredeligt. Minister Limcup tout vriver en ihctdtg Agitation mov General Bernatdo Reyes, og det har ogsaa lyttedes harn at faa indbildt garnle Prcesident Diaz, at det er upd vendigt at faa Neyes fiel-net Det sial være godtgjott, at Optsjer, sotn hat fundet Sted i General RenesProvins, af Linmntours Tikhængere er blevet overdrevet i hpj Grad, for at man tunde have et Paastud til at senbe Regeringsttopver ind i Provinsen vg holde Reyeö i Ave. Det er nemlig Li nmntoutz bestemte Hensigt at blive Mast Eftermand sotn Republitens Præsident, men dette hat han lidet Udsigt til at blive, saa lara-ge General Reyes er ved fuld Mast, da Mexico nerne betragtet ham sont en halv Ub lænding, ivet han fra sit 6. til sit 30. Aar opholdt sig i Franrig og Italien. Bande Diaz og Reyes mansvrerer for at holde Venstab med Ameritanernr. W HIZF MillionærsSmaalighech For nylig anlagde en ftallilt Kone i London Sag nwd sin forbenværende Man-d, den rige Pillefabtilant Bee clarn, fotdi hun ille mente at lunne leve standsmæssig af die 2500 Bund Sterling (50,000 Kt.), hun fil allbe talt af ham om Aaret. Det tan be mekrles, at den paagældenbe Dame ftammer fra en gansle overowenlltg jckvn Familie paa Landet. Domtnerne afviste Sagen, men Monden — der tigtigsnwl hat en Int tægl as ca. 12 Million Kr. om Aaket —- var godmodig not til af egen fri Villie at fordij Summen til 75,000 Kr. om Aaret. Nu hat et besccegtel Tilfælde i flete Doge beslceftiget en engelsl Vom-som met og site af Londons bemntefte Advolaler. For ille lcenige siden dsde nemlig en Oberst Mac Colmont, en af de rigeste Mcend i England. Han cfterlod ved Testamente sin Ensle en Sum as ca. 800,000 Kr. vIn Amt, endvisdere et Legal paa 200,000 Kr. og et Pulte i St. James Squate med hele det der til hprende Jnvenlar.