,,Danfkeren«« udkommer hver Tirsdag og Fredag
—Nk. 4.)
anskcxcn.
Tusdags-"(lldgave.
,,Danskeren« kostet tun 81.50 per Aargancz
Blatt Liebr» Tirsdagd. «) Juni190:3.
12te Aarg.
t
Chamberlains
Imperialisme.
Engelsk Udentigspolitib
Hvad tnan ensd kan mene ntn Josef
Chambetlain som Polititet, saa kan
man dog ikke nagte, at han besiddet
et Stotsyn ud over, hvad det ellets
plejet at findes hos engelsle Stor
tncend, og han hat stillet sin stote
Enetgi og mcegtige Akbejdsktaft i en
Jdees Tjenestr. Lad verte, at han
ved Gennemføtelsen as renne Jde af
og til, sotn da han tvansg de sydafti
kanste Republiktet til at etklcete den«
Reig, sont eftet en heltemodig oa lang
ratia Kamv føtte til detes Undettvin
a:lse, lfat vist stot Hensynsløskysed, saa
kan rette doa ncepspe, sta et engelsk
nationai Znnspuntt bettaatet, tegnes
kam smitetlig til Last.
Ta Bisrnatcl vilde stabe den tnfle
Rindenle nat han heller itke nøic
seende isten .lJiiDletne, men hvilken Ty
stet Der ic: Illvot alckdet sia cvet, at
Tnsilant me et et samlei Riae, vil be:
btejde Bis-Makel hans undetfundiae
Politik ntetiot Danmatk i 18034 ellet
can-k- Forfalilning af Untier-Depr
schen, tin-owed hatt i 1870 ajatde Kri
aen ner Franltig nnndgaaeliaP Hocst
furlaiteliq cn saadan Fremaanasg
Inaade Ins et fta et moralsk Sons
pnntt, iaa er det nu en Gang vers saai
danne LUciIleL at de stote statgtan
nenne Eintzstnasnd kcempet fot at naa
bete-.- Mant.
La Clmnbetlnins politisle Maul
et vitkeliz stott. Den tet lese For
bindelse, tet hk.vtil hat berstet melletn
England ta, dets selvstytende Kolli
niet, Ewan Australien, Ny Zeeland
o. s. v., Vij han uden at hæve dettiz
· Selvftntse, acte langt saftete end fet
Enaland ca dets Koloniet stal eftet
chamlsettaing Plan, bet for-vtigt
sindet vo« ;,.’Til«slutning i de fleste
Koloniei tfxfksadtih danne en bitte
lig Riazenhetu Paa denne Maade
wettet lmn — oa sikkett mev Rette —
at det btitäike Rige alene vil væte i
Stand til at hævde fin betettigede
Platte iblandt Vetdensmagtetne.
Sotn et as de Midlet, han nylig i
en Tale, hnn hat holdt til sine VES
aete i Birmingham —- en Tale, der
hat vatt stot Opsiat over hele Vetden
—- anbefalet som tjentligt til at frem
me den btitk.ste Rigsenhed et en Teilb
union inellem England og detg Kale
niet. Da med det for engelste Poli
titete lataltetistiske Bkit for Kenns
getningetnes Vetnttnting ftrmttroa
Chambetlain Fotholsdet mellem Ca
nada oa England. Canada hat neb
sat sin Jndiøtselstold paa enaelske Va
tet med 25 Procent og hat endog til
budt at aaa endnu videte med Red
sættelsen, saastemt England vilde slaa
en Shilling af paa sin i Fotvejen itte
høje Kvtntold. Noget Chambetlain
— vg her et han kommen i ditsekte
Mvdsttid med Regetingens Chef Bal
sout, det faa Tiimet i Foevejen havde
udtalt sig for Ophævelsen af Korn
tolden —- ikte mente at lunne gaa ind
paa.
lCanadas Niedsættelse af Tolden Paa
engelsle Vater hat imtdletttd fett tsil
Repteösaliet fta Inmitan Side
Denne Stormagt hat ltgeftem begyndt
en Toldktig mod Canada i den Anled
ning, og dette mente Chamlbetlain
indeholdt en Ttusel ovetfot Sen-eifri
la, Australien og Ny Zeelan«d. Tinsks
lands Opttæden kan tun, sagde han,
fortlares ud sta den Opfattelse, at vi i
England et saa nudskilleligt sotbundne
med vott Bestatningssystem at vi itte
Inn fvtsvate vote Kolonier. og at en
hvet Kvloni·, som vovet at fastsætte
scvlige Handelöbestemmelset for os,
gst det fot egen Regntng og Risiko
og maa tegne med Fjendstab sta an
dte Lande. «
» Chamdetlain hoevdede, at Takt-for
holdene melletn Canada og England
Gurt-e regnes som el »Fa«milieanli.g
gsende«, der ille maalte ver-komme an
dre Maglet. J del lysie Rige er der
jo ogsaa mange næslen uafhæwgige
Staler, Bayern, Sachsen og Han
nover —- vistnol en ret puidsig For
veksling med Würtemberg — men« en
IOtdning saf Toldfokholdene mellem
disfe Lande indbyrdes og med Preus
sen lunsde aldrig give nogen anden
Magl Rel til al sve Repressalier·
Chambetlains Tsanle er aabenGarl
fund og t«igtig. Engl-and og dels Ko
lonier flal uadlil betragles som en
Tolbenhed, medens de indbyrdes stal
kunne ybe hinanden alle de Lempelser,
der er til gensidig Interesse For
Tyflland, der herved vil komme lil al
døje en starp Kontutrence i en Han
del nied De brilisle Kolonier, vilde
Vieleliggørelsen of Chalnberlains
jPlan have megel ubehageigse Folger.
!D: r er ingen Tvivl om, al Cbatnbek
lain megel nodl lencer delle Forhold
og al hans Tale ten 1-). Mai i Bir
Imingham dir-ekle hat vcrrel reitet mod
)Tnslland.
Men oafaa for indrc engelfle For-:
llwld vil Chamberlaing Tale have Be
llndninxn Den vi.fer, som ovenfor be
!rerl, Den dnbe Ilooerenssleinmelse, der
Jberfler niellem Koloniminifleren og
HReaerinnensJ Chef Balfonr. Af re to
flzak Chamberknin nu fillerl Overlaget
ji Kraft af cen ulmre Popularilcl, lmn
ifor Tit-en nyder i England Det er
Ida sandsynligl, nl de gamle Parti
’forlyold i England er ved al ophæves,
on at baade lonssewalive og en fwr
Dzl liberem Jmpetiali.slek väl san-le
fig under Chamberlains Fane Tel
er i Birkefigheten højfl rixncligl, at
Vel blivek darn, naar en Gang Valgels
Time lmnmer, ver vil blive Feier for
den nye Majoritel i Underhnsel, as
hvillen del nieste engelfle Ministerium
ftal udgaa. Og hvillen Pladäs i helle
Chambetlain har forbeholdl ssg felv,
lan uoeppe væte wivlsoml.
ROD
Dæmningshrud.
Si. Louis, M Mo, .) Juni Frn
Louisiana, Mo» meldes, at Sim
Dsæiniiingen gav efler Kl. 10 i For
midbag. Hunde-ehe Tusinde Arres
med Farmland vil sandfynligvis blive
ovetsvømmel, og den faafedes for
voldle Stabe vil andrage Millioner
Dollat3.
Vanbflanden red St Louis i Mor
ges var 33,5 Fod, en Stigning af
1,4 Fod i Løbel af 24 Time-. Man
hat maalet flylle Møbler og andel
Husgeraad nd af Biygninger langå
Floden i N. og S-. Si· Louis.
Fta Chefler, Jll» welk-es, al Miss
sisippis Stigni.ng der i de sidfle 48
Timer hat vceret forukoligende stor
Avlingen i de laivere Dele af Dislriklel
har lidl megen Stadt-.
Nær St. Luni-v.
Fenton og Ballen Part, 20 Mil
Vest for St. Louis, blev i Dag hinn
spgt af et Skybrud. Distrittet var i
flere Mi«les Omkreds oversvsmmet i
en Højde af seks Tommer. Avlingen
hat lin betydeligi Stabe. Medeas
Usvejret var paa sit darste, kom et lille
Hus flydende ned ad Meramec. Dei
ftpdte msod Fenton-Broen og Idelagde
ben.
—
J Livöfarr.
Stt. Louis, 7. Juni. 200 Menne
ster i Blatt Waifnut paa den nordrie
Side af Missouri Riser blev umrin
get af Band paa alle Kantet og var
udsat for at drukne, da Floden ftiget
fremdeles. Der er sendt Vub efte1
Dis-DIP
St. Louis et fremdeles truet al
Qverspømmelse. Misfisippi« - Flodev
stiegen og flere Jernbanespot liggex
under Band, især paa Ostsiden a1
Flodem
Umiddelbart før
Valgene.
Hvud man debatterer i Sammet
« ,,Pplit’ilen« flriver i sit sidfte Num
mer:
' Et af Højreö Slagiord ved dette
Valg synes at blive Jndsprelse af For
holldstalsvalg til Folketingei.
Det er ganfle naturligt, at et Parti.,
hvis Medlemsantal er blevet faa ind
strænlet i Foltetinget som Højres, gri
ber efter ethvert Middsel til at forøge
bette. Det naturlige vilde verte, at:
Højre tilbagevinder eller erobrer Balg
kredse, og Partiet har iøvrigt ved dette
Valg gunftigere Betingelser end i
lange Tiber, men betnted vil Paris-et
Ell-: lade sia nøje: det peger hien paa
de Vcklgere, som ket rnadet over i hele
Landet, llager ever ufyldestaørende
Nskpræfentation Da kræver Forholds-»
talsvalg for at afhjcelpe Manglerne.
Om Forboldstalsvala lan man na
ttnrliavis aodt tal-:. Der er bfot detie
Iat fine, at Jndførelfe af dette ved de
Ipolitiske Volg illse lan sle nden en
samtidig Grundlovikcrndrinq af hele
oort Valasnstem ForboldksralsvckH
all siae Afftaffselse af rirette Vala fors
Folletingets Vcdtcnnnenoe, hvad en
ten der nn stnl verlaes i Amter srller
over hele Lanoet sont en cnieste Krebs-.
Stiesnltatet er , at Vcklacrne ilte mer«-»
faar thina tned Verse-:- Reprresentant,J
ilte lcnder barn oa itle mere lan
holde ham til Jlden, opinuntre ham
oa nedslaa l)am, ilte mere staa sam
lebe omlrina l)am.
Dette vil ta betnde en suldloms
men Omvasltnina i Foltetg Politiste
Trknlning, ja i Follets politifle Liv.
Vi vib-: til Gengceld faa et Isolie
ting, hvor Minoriteterne vandt en
større Nepmssentatiom og hvor Flet
tallet altid vilde vcere i Fore. Man
tænte sig et relatin Flertal paa M
Venstre, det vil fiae Halvdelen If
Tinget minug en, uaphørligt sat i
Slat af for Etsctnpel 25 Højre og
25 Moderate og 8 Socia«bemotrater.
Te sioste otte Miedlcmmer lunde af
gørr enhrser Sag. Hois man derimod
vilde indvende, at et saadant Tilfælde;
caan lunde indtræde usden Forl)olds
talsvalg «blot ved strehlen-J nuvcerenre
Valgmsetode, er dertil at sige, at de
direkte Valg uvillaar«igt medfører en
beftemtere Llfaørelfe, fordi Minorite:
ten intet betyder under felve Balg
tampen. Hver Krebs ved nu, hvao
den bar at rette sig eftser, og dan
Flertal beftrcrber sig for at aabenbare
sig tydelfgt oa siærlt: Bevidsftheden
orn, at en enlelt Stemme kan gøre Ub
slaaet, samler Fell veo Stemmeboris
dene, medens de lansat lettere bliver
hjennnie, hvor For-holdstallet bog nd
jævner sna meget·
Men endelig er diet jo tlart, at hviH
Højre vil omstabe Folletinget ved
Forholdstalsvalg, saa kræves der
samtidigst en Omordning af Lands-tin
get· Hvis man da ikle vil stride til
dets fuldlomne A«fftasselse, hvad der
vel vilde vcere det logtfl klarefte. Thi
naar vi har Baade Flertal og Mindre
tal fulsdeligt representerede i Isolie
tinget, hvad stal vi da egewtltg med
Landstingets teoretiste Modftand mod
det alt for staerlt fremsttidende Solle
ting? Konservatismen og Reaktio
nsen svil nol sinde sig en lollys Plet i
Folketingei. Og lyvorfor bevare de
lowgevalgte eller den indirekte Balg
tnsetode eller en hvillet som helft Cen
fus, naar vi färst havde faaet Felle
tinget omstabt ved Forholdstalsvang
Derfor man lau godt drsfte den-ne
Fordring med Oser Men saa blot
tisl Gengceld spørge, v"m Hejre er vil
lig til at tage Konlekvensekne. Og
Folgens et en full-kommen Omtalch
tring af vor nuvoerende Rigssdag.
Men maasie er ogsaa Fordringen
tun Oøjres Spvg ellek et lille Valgfif
for at komme det herstende Flettal
til Lins. Højte ncegtede i- gamle Dage
Forholdstalsvalg til Kommunen, for
inden vi havde indført denn-e Balg
otdning ved R«igsdagsvalg. Det var
et kønt Paastud. Nu et Tidekne stif
tsede: Højre hat veget Regeringien for
Venstre; nu tilbydet Venftre igen
Forholdstalsvalg til Kommunen paa
lGrundlag af almi.ndelig Vakgret, Jg
attek svarer Højre med en Hemis
’ning til de politiske Balg, hvor bog
instet Mennesle for Alvor tan tænle
paa Forholdstalsvalg.
De 200 reddedr. Mange
i Fute.
It. Louis, 8. Juni. Det lylledes
i Morges en lille Tamper fra St.
Clmrleg at naa til Blatt Walnut, og
De Inn Menneiler, som var i Livsfam
blco alle r-::1Dede. Die staltels Mennes
fler var alle i høieste Grad lammere
nf Rædse!, Salt og made Kceden
Nasrnrere Efterretning manglet. —s
Kl. 1 gab en Dæmning cfter i Nceri
her-In af Madi«son. En ftor islrbejdsi
stnrte arbseidede netop paa Tæmnin
gen, osg feinten as disse mistede Livet.
Tet welch-, ai 1330 Mond er etwa-r
rsere pau et Etykkse as Tceiiiningen, dsr
studizi blickt mindre og mindre, og at
etljvert Middel til at undsliope bidtil
hat vcrret forgæve5. Der er sendt
Bad til Ei. Louisi- om at sent-e den
prägen Lyitdampek »’.-lnnise Russel«
til Hjaslxn Banden afgil mod Bart
Walnui i Efteriiiiddags, men kundc
ikkc vindc frem mcd Sirønimen, og
det frygtess, at Den ille vil naa MIN
sm.
Höjeste Vandstand unstet
Frygtelige Tilstandc.
St. Luni-» 8. Juni, Kl. 9 Affen.
Sau ftore Stkækninger ligget under
Band, san hurtigt fkf«fter Meldingerne,
eftersom Vandet ftiger højere, og saa
taotiste er Forholdene, at det er umn
liqt at samle paialideligt Mantiss
til Vnrdering af de Tab paa Liv og
Ejendom, der her hat fundet Sied;
men op til Kl. 8 i Aften vifer de
vaalideligst mulige Efterretninger, at
Situationen er folgende: Flodhøjce
I;7,5 Fou uden Stigni.ng. Den
højseste Vandstand menses at være
naaet. 22 Mennesieliv vioes at væte
tabte. Osver 200,000 Acreg rigt
Farmland staat under Band. Hefe
Venice og det mefte af Madifon oq
Granitie Byer under Band. 25,000
Menneskek hjemløfe. Godstrafit um
irent standset, og Persontrafiten fulds
ftcrnsdig indsiillet. »Shi«pping and
Manufacturing District i Oft-St
Louis er i en Udstrcetning af tre MU
langs med Floden unsder Z—8 Fod
Bank-. Tusindek af Kreatur-et er
drutnedr. Ost-St Louiå er truet
med- fuldstcendig Oversvømmeslfe. Der
samlede Ejendomstab er vurderet til
83,000,000.
Alcxandria truct.
Keokuk, Ja» 7. Juni. Man ncerer
stok Ftygt for, at hele Byen Alex
andria, fem Mit syd for Keotuk, skal
"«blive siyllet ud af Floden. Byen liq
get i den TrekanL som dannes af
fDes Moines og Missifippi Riners og
»vor bestyttet mod begge ved Wertmin
Hmc Beggse risse Dæmningsek e:
»bkth, og Folgen var, at Strømmen
Ifra begge Floder git gennem Byenz
Gadek og Bygninger med en Fart af
8 Mil i Timen.
Der er 16 Familier i Meile-Fabri
ten i Alexan-dria, fom lider Nod, og
der er mange andre i samme Stilling
i· de ncrrliggende Byer.
»Danfkeren« udgaar to Gange om
Ugen. 81.50 aariig. Mode-Nr. krit.
Udlanset
vvvvvvvvvvvvvvvvvvvvvvvvv
Ny Jiidemasfakre fothindtet.
Wien, 7· Juni. Ei Telegram af
Gaaks Dato tonftaterer, at alle de
fremragiende Borgere i Byerne Bio
lystok og Grodno i russist Polen havde
planlagt et Joveflagteri fuldstoendigt
i Stil med Kischiness-Assæren. Myr
derierne blev lun fothindret ved Ov
righedens og Poli.tiets resolut-e Op
tret-ern
Mont Pclcc atter i Udbrud.
Paris, 7· Juni. Kokoniregeringen
bar i Dag modtaget et Telegram fra
Guoernøren af Mutwiun hvori
Ineodeles, at Mont Pelee atter er i
meget ftcert Attioitet. Enkel-se Mass
ser af Roq og Aste oceltser op af Kra
teret og inobyller stote Arealer langt
ud over Hat-et i et uigennemtrcengelipt
Motte.
Frygtclig Ovcrsvöunnclfc
i Stich.
«
-.
Sparsta::c«surq, M C, 7. Juni. cft
Ekybruo bar bragt Pack-let RiVer til
at gaa over fine Brcdrer, og ftorse
Tab crf Lio o,1 Ejendom er forvoldL
Mindft 43 Personer otuknede, ca man
fmgter for, at de omkomnses Anteil
Vil vife fig at occre cxmrent 1s)0·
Ejenoom for SFJDOODW er obselagi.
»Th: Soutlzern Eliailway«, som
Hat-or gennem Talen, hat mistet flere
Busch som Etrommen teq, ligesom
kafaa Hundreoer af Bnqninger blev
orelagt, og over 1000 Mennester bleo
busvilde szsuoen er flere Moller og
Fabrik-er odelagt
Den store Bro over Pacolet River
bleo uloeleg ødclagi. Det var en
Staulbro; men Den kunde dog site staa
for dct svccre Vandtryt.
Et Oplagshus med 4000 Ballcr
Bomuld og 4000 Baller Bomuloss
Vater ber økselagt og bortsrerset af
Strmnmen. »The Converse, Clifton
F: Dexter Mills« i Clifton, bvor 4000
Many arbejdcde, ’blev rsevet ned og
500 Prrsoner er hjemløfe.
Fra Columbia, S. C» meldes, at
Lake Sapphire i det vestlige Nord
Caroline er gaaet over sinse Bredber
og foraarsaget stor Stabe paa Liv og
Eienoom .
J Calhoun Falls, Seneka Rioer
Dalen, er Vandet ftseget til anden
Etaqe i Neter Bsomuldsmølle. Barsc
t)ufet b«ev bortrerset af Sltrømmem J
En Dam ved Taxtvay, N. C» er
ogfaa gaaey og tre ftore Fabriker erl
l i Fore.
Spanien utilfreds.
Washington, D. C» T. Juni. Den
spanfte Regering er alvorlig bekyrnrct
ever, at vor Regcring fom Folge af
Mnntforandringen paa Philippinern-:
unter veb Auktion at scelge de spanfkc
Ksobbernmnter, som er tilbage paa
Øerne. Spanien hat henlebet Op
mcetkfomheden paa, at hvis Myntserne
scelges til nogen anden end den spanske
Regering, vil det sansdsynligvis virke
ffadeligt, da Mynterne utvivlsomt sent
eller tidlixrt vil komme til«bage til Spa
nien. Regeriingen vil nsaturligsvis
konferere med den spanske Regeting
om en Fremgangsmasade for Jud
dragning, fom i.kte ril indvirke for
ringende paa Spaniens Myntvcefen.
86.00 — 86.00 — 8(3.00.
For Rundrejse fra Blair til Du
luth speciel ,,Excursion Rastes«' 18.
Juni med Tog herfra Kl. 2,48 Eftm.
Retur fra Duluth 21. Juni. Som
vaggon nord for Sioux City. Dab
belt »Berth« 81.()0. Benyt denne Lei
lighed. Hufk Datum
A. L. Goodrich,Ticket Agent.
Svejts nægter Munkeue
Adgang.
Geneve, 7. Juni. Den svejtsifke Re
gering hat under en mildere For-m
adopteret den fransie Politik over for
Munkeordenekne. En Stare af Kar
meliter-Munke, som er uddrevne af
Ironie-ig, fotsøgte at nedfcette sig i
Friburg Kanton, men fik· Ordre til
hurtigft at forlade Landet und-er Hen
visning til en Grundlovsparagraf,
der fotbyder Oprettelse af nyse Mante
ordener i- Landei.
Atrefteret irfk Parlcments
medleni.
Slig-o, Jreland, 8. Juni. Patrict
A· Mc. Hugh af det itsie Parti, der
gaar under nvnct ,,de uforsonlige«,
Parlenxentsmedkem for Leit:im, er i
Gaar blecen arresterset, da han stod i
Begreb med at for-singe en Rejse til
Longford for at iræsse den amerikanfke
Sagfører Vonrke Arcckan. Mc. Hugh
er arresferet for at have ndvift Foragt
mod Hsosssct gennem Artitlek med bank
Nnvnss Underslrifi i et lokali Blad.
Pestmikrobcr banlyscs fra
Berlin.
Berlin, 8.J1mi. Pan Grund af,
at den unge Liege Tr. Milan Sache-Z
frn Wien er die-d af Pest paI Berlin-J
Hospiinh hat Regeringen udsiedt srt
Fordnd mod al videre Ost-stimmte
ring med Peftbaciller i Berlin, idet
man unser Futen for Smi.ticns Ub
brsedelfe for at være et Lnde saa stott,
at ret ikle ian opvejekz as den dnberse
Jnosigt i Bnlrerixnss Biologi, scm
mnlintrig derved lnnde Unions-.
Dr. Sache-Z blev fmitket as Pest-en
i Dr. Fiochs balleriologiske Laborato
rium for smitsomrne Sygtomm«:.
Laboratoriei er isoleret, og de meft
niinuti.:sfe Forboldgreglcr er iagttaiget
ved Vinduer og Døre for at forhindre,
at Smiisiofferne trcenger uD. Jngen
tillades nt ncerme sig eller ircede ind
i Bngningen med Undtagelse af selve
de ekzperimentierende
Forbudset blev Vediaqet i Forgaars
eftei en Konference i Kultnsminifte:
riet mellem te fanilcere Autoriteier og
Poli.tiet, i hvilten Konference Kesse
rens Livlæge Dr. Leuthold, Prof.
Renvers og andre betensdkse Speciali
fiet deltog. Dr. Saches vsar fendt til
Berlin af den øftrigsle Rege:inn, som
hasvde til Henfigi at benntte ham til
at ordnse de sanitære Forlzold i Bu
kowinn.
Østrigskc Mincnrbcjdcrc
udvandrcr.
Wien, 8 Juni. Der foregaar for
TE.Den stcr YJPiigseudDandrinq til Amse
rika as Miiisearbejdere ca Arbede
snianrd i Ostrikig Jernoiitriktsxr sont
Folge as den hidtil ukendie Stagna
ltion i Jernindustrien. Hundreder as
Mel-nd er afskediche siden Nytaar, og
Arliejdstiden er bl leren indskrænket.
Llrbejdslønnen er falden med 50 pCt..
og i de sleste Tilfcelde tjenes der
kneipt 50 Cenis om Tugen. Arbejder
nes Familier lider mange Siedet
Nod. Der er tun svagt Haab om
bedre Forhold, og 11d«vandringser fin
det Ster- i Masse-vis.
Congcc sorlangcr bedre Bcsked.
Peking, 8. Juni. Te forenede Sta
iers Minister Conng har telegraferet
til Statssekretær Hay og bedet om en
Undersøgelse angaaende Rigtigiheden
as Brretnsingen om et Jntetview med
den russisfe Gesandi Grev Cassini.
Greven stal i nævnte Jnterview have
udtaft, at Minister Congers Fremsti1
ling angaaende Ruslands Fordringer
i Kinn Var ukorrekj, og thalt sm
Fotundrinq over, at Mr. Conger
bandlede paa Grundlag as upaalide
lige Estettetninger.
