: Fedssi i sin Krisisndvmxhi den er visi
nok »foo Max-« for mange.
—- J Vinterens Lob hat vi haft
siere Moder pcm Skolen for at vække
Interesse for Hedningemissionen
Foteningen for denne Sag, som Di
sit dannet i Vinstssy er gaaet fremnd
med Kraft. hvilket kendes paa flere
Omraader. and er Kraft? Dei et
Lys og Varme, der fcextesä
Vitfsomhed. Dei et Fsoreningens
Fermaal at vcektr. Hat vi et varmt
Hjekte for Herrens Sag, saa vil alle
de andre store Ting komme af sig se1v.
Benge, som der saa ofte klages over,
er der kommen mange ind af, ogsaa
usden for Forcningen, faa vi snart
bar not til at underholde en Missio
nm i Rina. Andre Siedet i Menig
bedetne, som ogsaa hat dannet Fore
ninger for Hedningejmissionem ster
lig for Kinn, hat jeg set, at mange
hak giOet fka 815——20 om Aatet, og
en Mund hat jo siænket baade sig ser
som Missionær og 83,000 til en Mis
sion i Rina, bvis Samfwdet vil be
gynde en Mission »der.
Dem, som hat indfendt deres Nav
ne for ast vcerse Medlemtner af vor
»Trin. Sem. Hedningemisfionsforc
ning«, beder unbertegnede, om de ikke
vil sende mig deres Kontingent —- Pl,
om muligt inren den 1ftse Juni. De,
sont snsker Konstitutionen, tan fa-:
den ved at indsende deres Adresse.
Hiertelig Hiler fra eders
J. Magnussem
Eins-steten ;
Plan-, Nebr.
»Mod Stkømmch
Hat link lagt Bistop J. C. Heuchs
Bog »Mod) Slrømmen« fra mig. Jeg
maatle, sna at sige »fare den i gen
nem«, da jeg havde laan den et Pat
Dage og hnvde en Del andei at gelte
samtidigt. Men jeg fil not ud af den
til, at jequerne vilde anbefale den
baade til lcrrde og enfoldige. Tet
kan verre, det et smaal baadse med last
de og enfosdige iblandi os, men umge
vel ——.
Bogen er san dngli i streben, at den
hat Rand til, sali"n«t sige over bele
Linien ack give godsMDds for del dybe
Enfoltu Men »Enfold er Alvor,«
siger Dr. Heegaard
Der er -nleget, som- var vcerd at
fremhceve, nikfn jeg hat lkle Tid dertil
nu; tun vk.«. jeg sige til Wenn-en Køb
den og læs den! Der vil blive iaci
Menneslet, som vil lunne lasse den
Bog uden at faa et virleligt Udbytte
deraf·
Det er ill-: blot den vantro Bibel
lritil, den angribende imødegaar. Den
givet, fom Klar-mirs hat udteylt fig,
»et Nap i Fraklen« paa adflilligc
fotvovne teoende, hvad ensten disfe i.
god Mening for at banse Vej for andre
vovek sig selv for langt ud, eller de alt
for lidt Minnen at der er hellige Sie
det, hvoe Stocne maa drages af, og
der er Stedee, hvoe Livet i Gud ee
sljult, saa Nysgekeigheden, ille en
Gang den troende vidensiabekige, faat
Magt til at løfte Slsret, men maa
nsjes med i cetligt Enfold aj sige:
»Vi vide det ikle."
Gid vi alle mere og mete maatie
saa Lysl til at bo paa de dybe Siedet,
sdvor Livei i Gud et stjult og dog aq
benbaeet for Trom. Da vilde vi
vcere bedst tustede baade til Fotsvat
og Angeeb.
K r. A n k e r.
—
Vaskcrkoncn.
,,Jeg iunde have god Lyii til ai
iage Bette Sengetceppe med i Vasken
i Dag. Dei trænger tigtignok ikie
saa stærtt tii ai vasiesz men jeg trot,
jeg lader det gaa med.«
,,Hvotfor vil Du gute dei, Marie,
dersom det ikie trænger til Basis
sputgie hendes Muster sagte, men be
stemt.
»Hvorfot?« Du ved, Moster, at vor
Vast i Dag it saa lille, at Kirstine
vil blive fettdig med den seneit Kl
1, og jeg mcka betale hende lige saa
megei, som om hun blev ved lige til
Aftenx og sckck —«
»Vent et Dis-blit; «« icete Marie,«
sagde den ««gamle Dame venligi;
»stands et Weblit og icent Dig om
Forestil Dig, at du vak. i samme
Stilling soni ftaktels Kitsiine, wun
gen ti! at ikaa over Basteballien sels
Dage om Ugen for ai fortjene dii
Livsopholdh vilde du da ille væte glad
over at bliiie fcerdig for en Afien en
Gang imellem, saa M tunde faa lidt
Tid til at arbejde for dig selv nogls
faa Timet ved Dagslns, eller endm
liebte: noglse Tintets HvileZ Det ei
haardt for en Kvinde at fortjene si
Livsodhold paa den Maade. Misunk
ilte staklels Kirftine en let Dag.
Dctte er den fjerde Tag i denn
liae, hun hat, staaet ved Lampeiys
og trods den stcetle tKulde hat været
nødfaget til at beaive sig af Sted tii
de forslellige Hilfe, og der arbejde
haardt for sit Udtonnne. Lad hendi:
gaa ved Middagstid, bvis hun blivex
fcerdia. Hvem ded, maafle hun kom
mer fra et elftet Barns Sygeleje on
nu tceller Tinterne, ja Minutterne, tit
hun tan komme hjem iaen, bange for,
at hun sial komme et Minut for sent.
Lceg Tæppet tilbagc over Siena-en og
fast dig ned her en Stund, saa sial
jeg fortcelle dia, hvorledes det git mcd
en stattels Vaslerlone, sotdi Fruen,
som bun arbejdede for, gjorde, fom
du havde teenlt at gøre i Daa for at
hale Tiden ud.«
Den gamle Dame tog Brillerne af,
itnrrede de Taater bott, som hat-de
trængt sia frem i hendes Øjne, on
beqyndte saa tned staelvende Stemme
paa sin Fortcelling:
Der lunde nceppe sindes nogen lnl:
teltgere Brud end Anna R. Jnaen
synteö at have lysere lldsiqier for
Fremtidstn Hnn var gift med en
Mand, som hun elstede, en, som hver
Kvinsde lunde føle sia ftolt over; i
Sandbed, faa havde haft lnsere Frem
tidgudsiatey end hnn bande.
J de føkste ti Aar faldt der inaen
Iwane paa heudes Vef. Hendes Hjem
var rigtig shygqeliat og indbydende:
ltendes Mand ligse saa Venlig on leer
lighedsfuld som under Forlovelsess
day-Inn han gjorde aod Fremgang i
ssn Fokretning og braate Glæde oa
Lytte til Hjemmets Ame Oa des
fetuden havde Gud sicenlet dem endnn
en anden Velsignelfe: en lill-:, lyshaai
ret Drena laa i Vuagen — et sandt
Billed-: af sin cedle Faden og han var
Forceldrene lærere end noget andet
paa Jord-2n.
Men jea maa ilte dvcele ved digfe
lnlle'iJe Dane; min Fortcelling bar
noget andet at meddele Det git med
Anna og hendes Mand som med san
mange andre — netop som Lytlen
naaede sit .L)øjdepunlt, blev den onl
ityrtet. En Manade Modaang on
Stusselfiet indtraf med overraftende
Huttialted oa rev dort fra dem alt,
hvad de hande, med Undtaaelfe af
Kostligheden oa der-es Bam. De tobt-.
itle Modet, men spate at bane sia Vej
i en anden afsides liggende By. Friste
og stærle arbejdede d-: trolig, og efter
nogen Tid begvndte det atter at lysns
i deres Hiern. Men blot en tort Tid
vakede det, og Slyagerne tom isten
Manden blev syg og lastedes i fleee
Maaneder paa Smertens Leie, heni
sincegtende, itte paa Grund af aande
liae og legemlige Smertety men ofte
af Mangel paa Fade. Hans Hustru
arbejdede trofast med «sine HEndeL
Hun fortsgte saa en Ting og saa en
anden, og til sidft stod hun, — sont
paa sin Bkyllupsdag var tlcedt l de
sineste Klæder —- og sled vied Basler
dallien for at tjene det all-et nødven
digite til Livets Ophold.
En hel lang Vinter igennem stod
hun op, for det gkyede ad Dag, og
arbejdede for sit lære Hieni. Ofte var
hun nødt til at begive sig ud i den
strengeste Kulde, vadende i dyb Sne,
banende sig Vej til Kuttenexz fom tidt
vare nwrte og fyldte med Reg, og
her msaatte hun slide med at vafte og
ftryge og hernge cheder ud, om end
det var faa toldt, at de fees itive, for
hun sit dem paa Snokene. Om Afte
nen, efter at hun havde saaet sin lille
Len, maatte hun atter bane sig Bei
giennem Snedriverne til sit noplyste
og uopvarmede Hiern; thi hendes
Mund var ofte alt for fyg til at tunne
got-e Jld paa eller teende Lampen.
Og med bevende Hjette ncmnede hun
sig Hjemmet, altid frygtsende for, at
hun stulde komme for sent
En msrt Vintermotgen, da hun
var i Fakd med at gste den tarvelige
Ftotost i Stand og feette alt i Orden,
fsr hun gil, taldte hendes Mund
hende hen til Sengem
»Anna«, sag-de han nckstw Ewiko
de, »jeg vilde Inste, at du kunds
komme tidligt hjem i Atten, fort-g at
tomnie, fse det bliver merkt-get det,
Menan ! f
» »Es stal setzt-gest fvatede hun
niedsieelvende Stennnr.
»Jeg langes eftek at se dit Ansigt
»ved DagsslyteM
i --Fsler du dig daarligeke,« sputgte
i hun eengstel·ig, idet hun felte hansPuls.
»Nei, leg trot- itke, jeg er daarligere,
men j-eg anster at se bit Ansigt endnu
- en Gang, naar Sol-en stinner.«
Gerne havde lmn villet sit-de ved
hans Senkt, indtil Sol-en tastede sine
Straaler ind gennem deres fattige,
lille Vindue, mien det var ikke muligt.
De behøvede Penge, og hun maatte
gaa til sit Arbeits-: Hun forlod sin
Mand.
Da hun tom«kethen, hvor hun
siulde vaske, ventede hun med et be
tysrnret Blik paa at faa Kur-dem med
Klæderne i at se. Et Smil viste sig
i hendses Ansigt, via hun saa detes
Jndho!d. Hun tunde let blive færdig
til Kl. 2, ja maasie 1, hvis hun
skynkte sig. Kæriigheb og Ængstelse
gav hendes trætte Arme ny Kraft, og
fem Minutter esfter, at Klotken var
slaaet 1, hængte hun det sidste Sinkte
paa Snoren. Men netop fom hun
stulde tømme Bsalliem kom Ftuen med
to Sengetcepper og sagde:
,,Siden du hat haft saa lille en
Vaft i Dag, hat jeg tæntt paa, at
du ogfaa kunde vaste disse.«
Da Fruen havde Vendt hendie Rog
gen, breit den ftaltels Kone ud i en
Strom af Tannen og hendes Hierte
var ncer ved at brifte. Hun sljulte sin
Sorg, det bedfte hun kund-: og be
gunnte attser at arbejde med Jver.
Rloiken var halvfire, da hun begav
sig paa Hjemvejen — en Time fer;
sent,« og den qamle Fortællerske bkevs
faa rørt, at hun maatte holde inde.
»En Time for sent,« fortsatte hun
est-er en lang Pause. »Hendes Mand;
var døenbe, han laa paa det sidsthj
Han havde Kraft not til at hvisle tilj
Isin fortvivlede Hustru — at sige, hvnk
han havde længtes iefter at se hendcs
Anfigt — at han ikte kunde se hende
nu, fordi Dødens Mulm havde lagt
fig ov r hani. J en Time-s Tid holdt
hun hans Hoved mod sit lidende
Hinte, og saa — gik han til Hvile.
Marie, kccre Marie,« og der var
en Alvor i. den gamle Kvindes Ord,
sont gil lige til Hiertet, »wer god
niod bin Vaskertone5 i Siedet for at»
trcelte hendses Arbejde saa langt ud
fom inuligt, søg at gøre det kortere
og letters. Faa Kvinder vilde gaa
ud og vaske hver Dag, om itke Eli-d
vendixcheden ivang dem dertiL Jngen
’Kvindse vilde paa sin Bryllupsdag
tænte, at hun skulde behøvse at arbejde
paa denne Maade, og vær vis paa,
Marie, at hvis hun er nødt derti-l, saa
er det leendes stdfte Udvej. Den stat
kels Floinde, sosm arbejder hasardt for
vig, hat ifle aliiv været Basierkone.
Hun hat set bedre Dage. Ogsaa hun
hat gennemgaaet ftore Provelsen Jeg
kan lasse hendes Livshistorie i hendes
bleqe, sørgmovigse Ansigt. Vær god
imod hcnde; betal, hvad hun sodan
ger, og lau hcnde gaa hieni, saa tidlig
hnn tan.«
»Du er bleven hurtig færdig, Kir
siine,« fagdc Fru M., da Vasierkonsen
traabte ind i det hyggeligse Værelse
for at faa sin befledne Betaling.
»Ja, ganfke tidligt, og mit Hjerte
er deroed bkevset befriet for en tung
Bytde. Jeg frygtede for, at jeg vilde
vcere nødt til at arbejde til i Aftenz
og jeg lan næsten ilte vcrre borte fra
mit Hjet11.«
U. S. Separator hat« den Fordel
at viere Ist-nd M at ksa men- Høae
W I LRPE
For ijbcrc i M-« -1 s El u t-. m ji«-wur- wire Scxnn konst- srxkluuxdeluu uziulis o«
new-«
un
A
of blrplk sin, end umer X c-» Pi-. i A nwrjcan
ldsnlinsnn1.«1(1;)11:1:u-L-(1«s..(91tssi 1«·1·--11.-"ni!
sur :«) 1- .-1 hu and( n L-! ssi 1««« sit-di
9138 al· IX i» fast-alb- -
VLKDENS REKORDEN
og bpvistp sank-Jes- siss Lin lij at ’«.;xjd-- sig
OEN BEL JTE SJUMITER l MKKEDET
Don-I i Furlsitt «-. lsxs m-. d di us many-« tuner For
(!(sli-. wm b(«:««l:r(«-«-t «- xww Kaum-geis, list szksmks
»Um-r "l’x·iv’, sum Klosjekinurud maattv han«
um hlekssn ssr «1-.-:« ispdstts separamr txt l-:ji)be.
Eifer-Un cjtrr be pknTisrmie Kai ils-z
NIT FARM b·-(OKWE co» Bello Yo Felse, Vi.
A-!: -c.-. ( - mje Brevc til ljcllows Fallsv
»Er nogsen syg der,« spurgte den
gamle Mostek venlig
Med Taarer i Øjne ne svarede deni
statt-e ls Kvinde: I
»Tidligt i Morges forlod jeg mit
Born næfien døende, og sandsynligvis
lan det ikle ler-: til i Morgen. Jea
hat ingen anden til at passe det send
en niaarig Treng. Jeg maa flynde
mig hjem.« »
Hun sit Pengene og skyndle sig as
Sied.
Stkaks eflier opspqte de hende —
den unge Fruc, som ilke kendie til
nogen Sorg, og den gam!e Dame,
hvis Haar var bleven hvidt af Be-;
svcerligheder. Tilfammen gil de ind
i det ødse, kolde Hjem, hvor Drauf-:
rens Hustru og Børn boede. Hun
var ikle kommen for sent. Dei dis
ende Born genkendte sin Moder. Det
døde ved Mi«dnat, hvorefter vsenlige
Hænder tog del fra den sprgende Mo
Til de Danske i Nebraska.
Er dit Liv asfurcret?
Lm jeq er assureretF — Til kload Nmte sporaek
Du, og ter ioare5: »Ti! Fordel for dine stark-, saa
at, lioiiz dit Hjem mister sin jordiske Forføraer, dei
da itte ital lide Nob.
Du arlssejdser paa at aihjælpe dit Hjemg daqliae
Trana; oet er aodt og ret; men vaa hviltet Tidss
imntt Vil dit Hjem komme i den største Trangk
Naak oetsJ Fotsøraer er dødk
Hat Du gjort ncaet for ast afhjcelpe den Trang,
som dit Hjem muliavis kunde tomme i? Hvor let
kund-: Dei ikte indtrcesse, at Du bleo taldet bott.
Tkn Karliahed til Tin Familie byder Tia at arbej
de for eine Hin-re lioer Dag, Du leder, saa at de
intet ital iiianq'e, men dine Bestrckbclser for at leite
Licets Byrke for dine Kcere burde rælke ud over
din Tod.
Du tan maafte itle famle dem nogen Kapital Ved
dit oaalige Atbejde, og bog kunde bin Kcerlighed
ftaffe dem en Kapital fka 89500 til 82000 eftek din
Dad. Paa hvilten Maade? V e d at lade D ig
assurete i ,,Standinavian Mutual
Aid Association«.
Tit tan maaste do i Fred med din Gud, men
tan Tu oaiaa dø i Fred med din Familie, naar Du
ilte har gjort for dem, hvad Du lande, og hvad
Du butdicZ Naar Du paa dit Dødgleje maa fige til
dig selv: Jeg efterkader itle mine Kette saa meget,
at de tan bestrioe mine Begraoelsesomlostninger,
sorge for et Hjem, have Føde og Alceder o. s. v·,
tan Du da do i Frsed med din Familie?
Hvis Du hat Familie, lan Du da vcere rolia
oa ubekymret ved at tcente «dig, at din Huftru stal
flide sig selv til Dvde, naar Du er aaaet bott, for
at stasse sig selv og Bornene et sont oftest utilftrcekte
ligt Udtomrne2 Kan Du forsvare, at dit Hjem efter
din Død stal opløses, dine Born kives bort fra
Moderfavnen, fra hinanden ckg maafle sendes ud
b«andt Freminede og muligvis faa en daarlig Unver
visning og Opdragelfe? Vil det ille vcere bittert
at ftulle ligge paa sit Dødsleje og pines af sag
danne TanterZ Din Karligihed til Kone og Binn,
din Omforg for dig selsv i dine sidsfte Timer flulde
bestemme dig til at lade dit Liv forfilre i vor
Forening.
Der staat i Bibelen og leeres as gode Menne
ster: »Hast -di.n Omsorg paa Gud«· Dei et sandt,
men den ægte Kristentro forbyder itke at beuge gode,
hædeelige Midlet, den fordret itle, at Du flal sidde
med Hand-eine i Lommen og lade Gud gske alt; den
fordrek tvcertimod, at Du flal bidrage til Omsorgen,
hvad Du tan.
Trer byder: Akbejd, om Du vil have Jeden.
Troen bydet: Ple og saa, oin Du vil have Host.
Trer byder: Øv Ølonomi. hvis Du vil være
gældfri.
Troen bydet: Vil Du holde Ulytte fta dine Kette
sved en tidlig Dad, lag da noget til
Side til dem.
Det er vansteligt, at Du ved dit Arbejde og
Sparfommelighed tan esftetlade din Kone og dine
Born et forgfrit Udtoinmez din Død lunde muligen
indtræsse midt under dine Bestrebelserz men ved at
indmelde dig i vor Forening kan Du lægge til Side
fra 8500 til 82000 for dem»
Forbyder den kristne Tro dig at drage Omforg
for dein, som er i Nod? Nejl den befalee dig det.
Stulde da den triftne Tro sotbyde dig at drage Om
sotg for dine egne Kette? Nejl glemmer Du dem, er
Du vcerte end en Hedning.
En Manb siger: Lober jeg mig assurere, nd
fcetter jeg mig for, ai misne Arvinger ønsie mig
bøld, og bør jeq ikte hurtigi nol, maasie be vil
hjcelpe mig libt fremab. Ja! bersom bine Arvinger
staat i et sanbani .Ojerteforl)olb iil big, ba vil bei
være en Ulykke baabe for dig og for beni, om Du lob
big asfurere. Men bersom bine Kære elsker big for
bin egen Stbe og iiie for bine Penges Skle, mon
be ba iike vilbie agte og elste big saa megei niere,
Imar Du veb at labe big assurere i bot Forening til
Forbel for bem hat bevifi, at beres jorbisle Fremtib
er en Sag, sber ligger big megei paa Sind-e.
Eli Anben siger: Men jeg faar jo ilke selv noget
gobt ub beruf. Neji Penge faar Du itte felv, vort
Selsiab er itle anlaqt paa og siifiet for at bjcelrsc
big, men hjælpe bine Efterlabie mieb en Pengehjcelp.
Men ialber Du ikte bei for ei Gobe —- -ci Gobe, som
er mete vcerb end Penge, og soin Du selv faar i
Eie, naar Du paa bit Døbsleje ian lcegge bin Police
i bin Ægtefcelles og bine Borns Hcenber og sige
meb en gob Samsoitiigsheb til bem: »Jeg giorbe for
Eber, hvab jeg kunbe.«
Vil Du asfureres, san lab big asfurere i- »Stein
binavian Mutual Aib Association of Nebraska«, thi
bei er bei bebsie Selfinb af ben Slags, som Du
ian gaa inb i, og hvorforZ
1. Deite Selslab firiber ilke mob bin Kirer Jbeerz
vi er itte nogen heminelig Forening; tvætiimob,
Selstabet blev ftiftei af stanbinavisie Prcester og
Menighebsmeblemmer for at vise, at Du kan
faa Hjcelp til bine Efterlabte uben at blive
tvungen inb i en hemmelig Forening.
Dei striber ilke mob bin Overbevisning fern
Krisietn Selslabet arbejber ikie paa at samle
sine Meblemnier til selslabelig Unlberholbninw
sbei arbejber tun for at samle sine Meblemmer
i Omsorg for bets Enier og fotcelbreløse Børw
Z. Dei stribee iile mosd bin financielle Evne. Af
veblagie Skema ian Du fe, ai hibtil hat bet tun
kostet bets Medlemmer libtsovet 1 Cent om
Dagen at tilhsre Fokeningen.
xo
For ben,ber gaar iub iFoteningen for sit Wbe Aar...85525
« » « » Böse ,, 2·70
» » » » 44be » 3·15
« » » » ilsbe » 3·i30
Lceg Mcerie til, at betie er efter ii Aars Gen
nemsnii.
Aarsngen iil benne PrisbilligIheb er:
Dei var ikle siifiei af Millionærer, sost beb ai
fpeiulete msesb andres Penge vilbe tjene flere Millio
net for sig selv.
Dei var iile siifiet af Embebsjægere, som paa
benne Masabe vilbe opnaa gobe Embeber og store
Lønninger.
Dei var siifstet af fattige Prcester, Haanbvcekkere
og Farmere og opretiet ubelukienbe meb bei Maul
for Osje ai hjælpe Entet og Feder- og Moder-lese
Derfor hat beite Selskab gennemsprt det Princip
iun at holde e e n Embesbsmanb nemslig en Schreien-,
fotn tun faar en aaklig Løn a·f 8600 for ei Aars unf
brubi, stabigt Arbejbe i Selflabeis Tjenefie.
Nu blot ei Par Orb til ben opvoksenbe Ungb-om.
J iære unge Mænb og Kvinber af stanbinavist
Heriomfti Er bei iiie en smut, prisværbig Tanie,
ai vi« ville vhjcelpe hinanben, naat Dsben hat bersvet -
en Familie bens ForsørgerI -J man geil-es af den
Tanie, at bels for ebers egen bg bels for be ælbre
Falls Stylb buebe J forene Eber mesbs og vg inb
tegne Eber i vor Foeening. Dei maa staa· Hart-for
Eber, at jo yngte Foli ber tikirceber Foreningen,
besio leitete bliver betfor be celbre at besiribe be
meb Asfurancen forbunsbsne Ubgifier. Tænt over
bette Forflag og iag mob vort.Tilbub.
der, lukkede de endnu klare Øjne, ret
tede de smaa Lemmer ud, vaskede det
livløse Legeme og iførte det en ren,
hvid Klædning; ja, og de gjotdse mere
— de gav Moderen, hvcrd De fattige
saa sjccldent have, Tid til at grcede.
»O, Moster,« sagt-e Fru M· med
Taarer i Øjnene, »om jeg af Hjertet
velfignsrr .dig, hvor meget mere vil.
ik«ke stakkiels Kirftine gsøre det. Hasvde
det ikke vcerset for din Skym saa wildev
hun itkie været fommet hjem før sent.
Dettie bar været en sørgelig, men Unre
bar Lærdom fom jeg aldrig vil glan
me. Men Muster, var den Tildragelse,
du omTalte for mig, virkelig fand —
jeg mener hielt og holdent sand?«
,,Virkelighedsen af denne Tildragelfe
gjorde dette Hoved shvidt, føt jeg send
nu havde naaet 80 Aars Al·deren, og
Mindset herom har været en af mine
bitteer Sorger. Det er fauledes ikke
underligt, at jeg kan have Medliden
hed med den stakkels Vaskerkone.«
,,The Watchmann."
—-—.—.-.----·
Jntet Mennessc can hell-rede Tfærinkk
Du kan dog fokebugge den. T1«.·Wood’s
Norway Vine Syrnp belbrcder Dom-, Foxs
spjlelsh Vroncl)itis, Afthma Slaar aldng
M -
Haar or iilie
iiisli kann i il galantes l
Daile SelllemW
llun 60 a 70 Mil sra El. Haut og
Ijiisslikapoliiz. Vasrdiiuld Lonitov im naer
Indiana Jernlmnc gcnncnl Selllcnlcutct.
Fauste Ritter oa Zion-c Pririitige Lande
.ocik. Modrknc Crkomkriclt Frnglbar Jord
og veiliat Ali-na. Billig Pris olichtlk Vil
kam-.
Alt delle findet Te i Poll« (so., Wis.
Mrn Te bot lommc flrals, dacu Dank-an
Alll duing nirppc ntcrc fomntcr igcu. Vi
lmr en kcudt Mond lil at folge Incd oq uiic
Lnndkt fris. Heut-end Tom flrals til
U. E. Johnson,
General lsmiqration Achills
12, Washington Ave. S.,
Miltncapolis, Minu.
DØVEl
Dr J E il qa n l«d, Ilimlscrlih !I«llmn., sit-per »Im
Iaihr Um im al lnve lu-·l txt-il m: u lilli Tuns-i lntn
hin-n 111H10dl,oollrndre Om- nat onlnm in mid(
Dr. Alu Ramitrom k« an Et» flinmiia
Blume-, Musik« skmscrt Den Unr, Tl sinkm til mm
,Modl-r l Callslallanmnn Elsrrlgc, var ndsmrktct.ll)1
lnln hol-er Int lau gobt sollt noqcn vaa "·’l Aal-, medan
lnnl for var aldllts voll
Os. cluf LI. Alldi rion, Vol A-.L«wlmq Muse-.
Pl» tli Co.Ncbk.,ifr1vir ,iczlhl1-okll!ir Un u faa
L- liqheo ltl atanlnfalc THE-:- soiwllasiillhc Unr, iom
lm r llellmdcl min TUVIJcoR
bu- ir chisprpa1,at Im man » mm llsi sammt-l
bclmvrr man iklral vix-n dov cllir valu- L1s511:lmig,
n aar man drum-oder iig til
IMørksØreklini EIN-EINIGE
Dankoissionsllicm
» WITH-III
’ 130 Prospekt Ave» Brootlmh N. J»
ailliciales. Neiiende ashcntrg Pan Forlani
Iqende Lpgivtll hoad Tid og til ljvilfen
Stalion Te kommen
! J. P. Jknfcn, Bcftyker.
« armcrc føgcs.
Vi Inn- lmlst Als Grent Not-then
Lantl iUtusr Tun. Was-lenk- og lie
ckkkc’(11-Isties. Ninus-guten senil
« Postkokt sur srit Hort ug Brit-liste
tll Euer-Ie
HumyJ Und 0il"sce. Witten-. Mitm
Alter-Malerin
es andre sunflsulerleh laalom Born-cum susp
wat Landstqbk oq Mariae-Steuer o. l. I. ais-ris
fmukt oq hllllgt. l Bebste oq finesle lmpmethe Iowa
tTube coloks) oq pfepstecl csn vos dem-tief
dellilllaqer molmqei paa Tegalnqet til sum-Immer
lo.i.v. H.JENZEN.
SI. North sslo st» coaacll Klass. 1-.
Det KgLDanske
Koniulat
Room 407—-408 Real Estato Mag
pi. ai Deckt-um os Raupolph St» Ostens-, Js.
