Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, May 29, 1903, Page 4, Image 4
»Danske rcn,« it balvugentllg Nyhedsi og Oplyss ningsblad for del danske Folk i Amerika, : ndgivet af IDÄNISII LUTH. PUBL. HOUSE, Blum Nebr. .Daniketen« Jst-mutet Eise- Tksdcs es " Fled.1g. Iris pr. Aal-gnug i De Fokenede Stater Il.50; til Udlandet 82.00. Moder betales ierfkud. Bestilling, Be Wing, Adresfeforandking og alt ander angaasnde Bladet adresierev DAlelI LUTH. PUBL. HOC8E, Plain Nebr. «Danikeren« ledes indtil videre as Past. I. si. Inder-sen som Direktionens Ferment-. slle anfendelfer —- Afhavdlinger, kor tete Urtikler og Korrespondancer sendes til Pasi. A.M. Andersen, Rt. 1, Jrene, South Dakota. Ryheder fendez direkte til ,,Tanfkeren«, Dr. D.. Blair, Nebr. J Ente-ed at the Post Ussiec at Bluiiq Seh-· II sec()n(1-ltl-s matten Advettjsins Rates made known upon spplicstjnm »Danfkcken« bliver sendt til Subskribenter, indtil nd ttykkelig Opfigelse mvdtages af Udgiverne og al Gæld er betalt, icverensftemmelfe med De Formede Staters Postlove. Paar Lasset-ne henvender sig til Falk, der averterer i Bladet, entcn for at købe has dem eller for at faa Oplysninger om det werterede, bedes de altid omta1e, at de faa Ivertisfememet i dette Mad. Det vil være til gensidig Ratte. « Om Værdien af Alkoyol fom - Nætiugsmidch cEfter »Kr. Dbl.«) Ovexlæge, Tr. med. F. Vermebren bar som Revrckfentant fcr Der fafte Fortetningsudralg i ,,3elfkabet for fysift Tekapi og Tiætetik« ftrevet en Artittel orn dette Emne i »Dann Sundhedstidende« Nr. 9. Anlednin gen hcrtil er Den af o; tidliqere onl talte sorgelig betsendte Llrtikkel i ,,P o lititse n« orn Al tohol fvørqsmaalet hvis hovedinkhold var føl aenvet Ter er foregaaet en ftor Lmvæltninq i 3.,, net paa Alkoholen — en »Kontrare volution«, thi det er nu end-ein beoist, at Alkohol itke som paaftnaet as LI ger,Afholdsfolt og Moralprædåkanter, er nagen Gift. Allebol er tvertimcd et værdifuth NæringsmiddeL Der itlc staat tilbage for vore andre Nærings mit-ler. Dette fremgaar tilfulde :f en Rette Underspgselfer af amerikanch Borsiere Slaget er verfor tabt for Alltoholens Fjender. Kong Altobnl sidder atter tot og mægtig paa sin Trione. Af Tr. ermehrens Modurtitsel stal vi hengxive folgende: De Svørgsmaal, som ved over-. ncevnte Artillet i »Poli.tiken« er blen ne brendenbe, er disfe to: 1) Er Allo hol et Nceringsmiddel? 2) J betreffende Fald et den et nyttigt cg usiadeligt NæringsmiddelP For at stabe Forudscetningen for cn Forstaaelfiz af dset forfte af bis-se SpsrgsmaaL maa vi fokudftitke noqle Oplysninget om vor Ernæting i Al mindelkghetn Menneftsets Føde wiss-holden botter Yta forskellige Salte, fom vi her kan svtbigam tre Stosser:Æggehvide, Fedt og Kultyydrater (Stivelse). Af disse vore naturlige Næri.ngsmidlet er Æg gehviden for saavidt det vtgtigste, som det er den, der afgiver Hovedmateria let til de fdtnemste Dele af Legemet, Mustler, «Kirtlet, Nervevæv o. l.; det -for maa Jeden aldtig indehqlde min dre end en vis Meengde Æggehvide. Desuden bidrager ÆggehOiden ved sin Forbrcending til est feemsbringe den Vatmemængde, ellet med andre Otd den Eilet-sinnenng sont er nsdvendig til at vedligeholde Organismens indte Funktioner (Hjettets, . Fotdtjelseöta naceni o s v.) og dens ydke Arbejxde Fehden og Mlhydmtetnes Rolle et en vcesentllg andeu. As M af scttei vel Zedt i Legemet, pg af Kul Wateenesdgnneg vel fmärinsiyis et l Legemet meget udbredt Stof, Ely kogenetx Inen l ferfte Meist-»F xk bisse to Rett»imi«vlets Rolle Bogde st vcte JARMWMM Ist-La be darum » en. en Mdel as Yes-Messin Icgge Dive, Re-« - sie-s Eis wies summte-. spie W M as disk fordern wie- W W sm -9 t 1 gen nedsceites.- Fedt og Kulhydrater hat saaledez Evne til at virke bespa— tende, besinttende paa LEaaelwidm Vender vi nu tillmge til Allobolen, saa maa der betraates sottt aodtgjort zlj) at Allobol saa aodt som fuldstccni idia forbtænder i Leaemet og derved udviller en betndelisg Vaxmernængde 2) at Alloktol som Forbrændingsma teriale lau erstatte saadanne Mang der af Fedct og Kulhndrater, forn kan præftere den samme Vattnetttcrngde og Z) at Allohol ligesont Fedt og Kal kmdratet lan oirte besparende paa Ltkgaetwiom Teriimod afviger Allo bol fra de naevnte to Stoffer ded, at den ikle sottt bis-se kan afgive Materi ale til noan af Leaemets Biestattddele. Altobol ek et Forbrændinastnateriale, og intet andet: men da det sont saa dant er en Varntegioer og i denne Extenstab lan træde i Stedet for Dele af vors naturliaie Næringsmidler, lan man itte nægte det Navnet sont saa dant. Man lan kalde det et Nærinas middel as en anden, oa om ntan vil, as en ringere Art, men et Nie-rings tniddel er det utoivlfotttt. Vi kommer nU intidlertid til dset andet Engrasiimaalz Er Altohol da et· nntiiat oa ustadeliat Nrerinasntidi del? Heldiaois ladet dette Its-trai tttaal stg besvare liae saa stklert sont det forste. At Al ltobol i større Manade virter aiftia beltøver intet Beet-S Enbver her i Landet tender den aluteAlloltolisme, Ruf-en. Oasaa Billedet af den kronisic Alloholift, af Dranleren, vil vcere alle belenot. Alligeoel lan det ockrie af Jn teresse oa Rotte at ncevne de oiatigste af de manae Lidelser, af lwilke den lroniske Allobolisrne lan vcere sont meniat. J Kortlted er her en Liste! ZindssngdornmeVLTekirium tremens, Soaeltelse af ianttliae aandeliae Eo ner, Kratttve, Lammelser, Wertesva Domme, Forlalkninaer af Hart-Ine, Ler'-«rinadonttr.e, Nnrekteisændelsen Engdornme i Mave oa Tanne. Soin rttan s-:r, undaaar intet Organ Alto bolens aiitiae Virtninger. Men ber til kommer nderliaere, at ved die-se udbredte snaelich Forstnrrelser af Lr ganisötnen blioer denn-: mindre tnoti ttand-«nt.ttt ntrd fntitsotntne Eva domtne, blandtt disse ogfaa Tnbertn «osen: Alloholisten anaribes leitete ca butter lettere under for Znadernnte af denn: Art. Endelig maa oet stattlic oes, at Alkoltolismen casaa set-tret st! Stempel paa Aftotnrnet Blodløslwh Aandssvagbed bos Born lan saaledes bl. a. ofte føreå tilbage til Altcholisi rne hos Forældrenr. Det vif herefter ille vætle Foruns Iring at horc, at hos en Sydendcdel as alle Mcend i Danmarl, sotn der i den traftiaste Alter, d. o. s. mellcns 35 og 55 Aar, slnldes Dosen Allokjcli isrnr. Lg dette i orhold er sendda nte aet for lakt angiretx thi i taltiae Tit fælde book Toten i Birkelighe:e skyldes Alkoktolisrnem angirirs son« Dodsaarfag itle Alloholiztnem wen en as k-: mange Lidelser, hoortil Al toholen enten direkte er Aatsaa, cller for lwilte den staber Modtagelighed. Ae Altobolen er en farlig Gift. er saaledeå sitt-ert. Der findes vel tnange Gifte, der vitker ooldsomtrterse og dræbek hurtig-ere, tnen ingen, der blot tilncerntelsesvis anretter N Ulric ler sont Alloholen. Qg her er der endda tun ta«t otn de Sygdonnne, sont Alloholen ioraarfager, ikte ont de O delceggelser, den anretter i Familieli· det, ikte otn dens Ilonosrniste Mind ning for Jndividet, for Familien og for Satttfundet. Maasse vil man herimod indvende, at det tun er de meget stote Alls-hol rnængxder. der frernbringer alle diöse Lidelser. Deite et imidlettid en Zeil tagelsr. Jo ststre Akkolyolfotbruget er, desto veene er selvfslgelig Vitlningen; men saa meget er sillert, at allerede Alkoholmeengder, der almiatdelig her i Lande-i anles fot modetate, stabet kro nist Alkoholiitnr. Saaledes et den Mdevinstatton -paa z—1 chlGO —120 Gram ten Alb-boh, sont den dankte Arbejdet siedvanlig dritter, ab solut giftig og stt deu, der nyder den hastig, til Allein-list Man maa ikle her lade lig stusse af det tydiexthi baget FULL-eitle sont inaaste ester den almim delige Mening vil blive talsdt sun-,dt — « set end ikke er del i· Bogens Gine - sen sig eifatingtnwisig iste et » allejede er Wettelig used . - sehnl. Os· felv kassgt mitt za geneve- Aste-ihn kxv s-· km sp V) Mk et Wedel at samtllge sit-dir « · , .- Jeka items-some , few stechen-nun nett-nie hat devislig en stadelig Vikt ning: Saaledes hat den inste Videns flabsinand Kraepekin paavift, at selv finaa Doser Allchol (ca. 25 Gram) eller endnu mindre, nndt paa en Gang,J vieler tndelig svcellende paa de aande-’ lige Evnet ligefom ogsaa paa Muskel ktaften. Katattetistisl not hat For føgsixdividerne fev famtidig en FI »lelse af for-get og legeinlig Kraft. zSelv i disse inan Miengder er Alto lhol nhsaa en Gift, og meget talek da ?for, at Allohol felv i nieget smaa Miengdir itke ian nndes til Stadig ibid, uden at Organisinen lider derved. ENoget fitiert Bedis herfot fokeligger dog itle og det er inuligt, men heller ikle niere end inuligt at man ufttaf sig et dagligi Forbrug af ca. 25 Gram ten Allobol (svarende til Jndholdei i 1k——2 Flailek bajerst lØl ellet 1z—2 Snapse Btændevin), naar den nndes i fortnndet Tilstand Icg fordelt paa fleie Gange. Klogeft er dog sittert den der ovserhovedet iile daglig nnd-er AllohoL Lad os imidlerii d —- for at have en Størrelfe at regne med —- gaa ud fra, at 25 Gram ten Alcohol lan iillades fom dagligt Forbrug. Hvot meget vil detie da beindsi for Etncerinaen? Ei finipie lt Negnesinkke vil vife d.et jEn volsen arbejdende Mand paa f. Eis.150 Pund vil iil sit Forbrug i Lobet af 24 Timer ttceve en Barme iudvickling paa )000—3500 Parmen ibit et M). 25 Gram Alkohol lan ud iviile ca 1 0 Varmeenheder, eller en iSytteiidedel iil en Tyvendedel af dei famlede Behov Enbver vil kunnt« ;iiidse, at det Bidrag, Alkoholen her ndet til Ernætingen, er gansle uden ’Betndning, og feldfølgelig let vil tun ne eritaites ved et lille, uveeseniligt Tillckg iii de andre Dele af Kosten. Paa Spørgsmaalet mn Alkoholens Nntte og Usladekighed fom Nætings mir-del tan man derive ivaie folgende J de smaa Mangden i hvilie den inu ligvis kan taales, spiller den ingen Rolle for Etnæringen. J sinkt-Midnig der er Al iohol en Gift og er soni sau dan uiiit ket til Nceringsmiddei. M Mindc om Kold. (?lf Johannes Ver-ZU Veb et Beiøg paa Kokds Stole i Sommeren 1867 —- tror jeg nol Dei War —- saa jeq stn nng Karl der, som var ,,tc.«w!eb«. Jeg undrede mig over, at Rold Fabre ham gaaende der, Da jeg wenn-, Hat en Sindsfngeanftalt havde været let bedre Opbolbsfted for ham. ; »Jo, fskt De«, sagt-e Kold, »Na-Z mus er nu ikle altid faa taavled. 17on! T-: bar set ham i Dag. ban lan sllserz not til jævnå qaa og passe fi-; felv, ca ban et aldrig nnd. Og jeg holder af bam og Vil gerne vtpve paa· otn Vi ilte kan faa ham paa ret Kgl igen.« Ko sag fertakte Kold rnig Rasmus’ Historie. Hast var en Gaatdmandssøn ude fta Sletten. Forældrene var meget vielstaaende, vg han var enefte Son Af Natur var han blpd og bøjelig, log hcm var fra Barn af vcennet til at ;aaa i Forældrenes Le"debaand, et jForksoltx som vedblev at bestan, ogsaa Ida han blev vollen, saaledes at han i et cg alt indordnede sig under deres Villie. Aandelige Jnteresfer kendteå der itke til i Hjemmetz Monden pas lset-e sin Mark og sine Staide, og Ko nen gjorde Bested i Kalten og Leider og var, naar Vet lom til Styttet, den« egsmtlige Regenf. Saa kom der til at tjene paa Gatte den en rat, lille Pige, sog den-des venlige Smil og milde Øjne tog Ras mus fangen. Han blev dsdelig for elstet i hende, og — tort at fottælle — .de blev Katestefolt Men da Pigen -kun var en fattig husmandsdatter, jvar det jo et alt for ulige Panti. ef -ter Gaakdfoltenes Mening, og for at faa Sonnen Poa andre Junker-, sit de ,ham sendt bott til en Svoger, hvot Ihan stulde tjene sont Karl. Dei hjalp .i1nidleriid ikte nied Adstillelfen, Ras smus kunde site glemme Pigen, og da ;an itke bavde Kraft not til at fette ,sig mod Foraldrenez Villie, kalt-i han »sammen, blev indesluttet og tungsin Ug. I Svogeren ynteteö over ham og fik lham bragt paa Stole en Bintet has Oel-o. her levede Karten op, sit alter Mvd sog Tto paa Liveh men Hin III) Eu Vatmeeuhed ’er den Mangde »Von-m der skaltiliot at opvakme 1 Litet l Band 1 Grad. l r , ff -, , Ungdnmstærlighed flin han ille,og ca han efter endtStoletid atter tom hjem, og Dct ilke var leven anderledes5, has-de der veret et Ous tned heim, lnovnlig var Moder-en liaartn Rasmns var af de florhovedede Folk, han tunde itte taale den stren ge Medfart, og saa blev lian »taav led«. En Dag var han da lebet hieni ltne fra og kom ud hos Kalb. « Gennetn Svogeren, fom boede der i :Nærheden. sit Ko d uovirlet, at Ras mus siulde blive hos ham forekøbig. »Herr fit Ztallen meit Lov til at gaa omlrinq, som ban felv vilde; i de Ta ge, jeg var der, sub han gerne inde i leagliqitucm Jtnellem lunde han not blive lin uregerlig, gaa op og ned ad Gulvet sen vrpvle en Dcl op, men saa fnurt Kold lom ind,’lunde han sttats lfaa Ro over hom, og det var mærteligt at se, himan den snge lunde bisje sig for Kalb-J stjlfcerdige Mnndighed. l En Tag, mens jieg var der, lom IModeren ub og slulke se til Rasmu35· En stor, lockr, mandig en var hun, en Kone, ssnn felv var hjemme, tunde man not se Hnn b ev fat til Bords i Taglia stnen, rq mens vi bral Kasse, sah Kold oa lirtede ved heim-: og fpurgtie uv oni Grunden til, at Rasmus satz »dan var atmet fra Forftanden. ! Ja, bei var for hende saa helt abe gribeligt«alt samtnen; saa godt som han liavde haft Det Derhjemms e, oq der ;havdej o a dria vceriet nogct i chen. ! De havte Guds Gavek af alle Delc sank-am og Rasmug haobe kunnet fau, Tvad ban havde Lyit til. » »Der flulde vel itte være en Kerke ftesotq elle: npgsrt af net Slags med i Spillet«, lvurgte gold. »Hm der ille været et lillse Vigebarn, som Ruf-mus fnntes godt om, men lotn saa har flaaet bam fele Dei sier jo, at sau Danne uns-e Folk lan »forse« sig paa hinande:i«.« Men nei, paa det Lav, det vidfte Konen da itle det bittelte om, on del lunde bnn heller itte tro, for Ras mus baore alt-riet været af del Slags, der brod sig flog-et om Pilz-erne. Jeq lud og bannede mig ved at here pas-i den frætte Kvinde og un drede mig over, at Kold tav stille ng lob siq neje med henbes Fortlatinq. »Da jeq senere ben paa Tagen lom til atfplaez medbamiMarlen, lomviattctir til at tale orn Rasmus, og jeg udtalte LOc- min Fnkundring over, at Kold havde taget Konens Fertoelling for zgode Varer,naar han dog vidfte Sam jmenhcengem »Hvorfor sagde De ben lde ille lige i Øjnene, at det var Løgn, hun fortalte.« »Ne1«««set De«, lagde Kold, ,,kyvis ieg bavde gjokt det, faa bavbe jeg med dkt samme- ltødt hende bort og allwa ret mir-, felv fra al Jndslydelse paa »hende.«' Ja, jeg lyntes hell-er ilte, hun gab Jndtrnl af, at hun var til at sve nogen Jndflndelse paa. Naar bun, ei-· ter at det vor gaaet saa ulntleligst med benbes Sen, og hun med Stellen for Zje lunde lilsde og fortcelle os losban zne Lognehistorier for at datte sig seit-, ;laa tnnde hun haft godt as at faa Sandbeden at vide, og ieg mente, det vilte have veret Pan sin Plads, om Kold havde givet hende en rigtigOver haling. »Ja, saamcend!'« soarede Zoll-. .,men bet er nu enaang ille min Be ltilling at give Fall den Slaas Oder balinger. Jeg tror Keller ilte, det bjælvek til at gsre Fell bedre, og det er dog det, lotn det lomtner an paa. Naat derimvd Konen nu faar Lov at gaa her i nogle Dage og se vaa Nas tnus, hvor sslle ban er, og ser, hom dan jeq taaek mig af hom, endltsnt ban ellers ikle heree rnig til, saa san det dog vere, at Mederhjcertet lan arbejde sig oh i hende og faa Lov til1 at lomnie til sin Net, vg naar det. ller, faa vil hendes Øte viere anbent for, lwckb ieg lan have at sige, og lau stal jeg not vibe at ramme hende.« e- s si Ja, saa er Hiltorien ille langen Det er jo ingen Roman, jeg hat villet( sirwe men et lille Stylle Fontcelling fra Bielelighedslivei. Og jeg lenderl ilte nieee Vertil, end hvad ieg nu harl lottalt. Jeg ved itke, om Kalb naaede ind til Modethjeetet med sit Ord, ej-? heller om Taagerne, der bar-de leitet sig om den unge Karls Vierte. attee spredtes, oa hier-let fandt Dvile hos bang PigellL l Mm ieg ped, at dei Okd as mit-: at lian ille havde faaet den Bestilling at alv- Fole Drei-bewies- va at hast heller ille twebe, del nyttede nogetsp det hat jcvnlig ringet for mine Orest, baade naat jeg selo splte Dtift til at soinge Sol-»dem og naak jeg var Vidne til andres hellige Sandhedsivek i den Retning. Saadan lcin Kole Otd ogsaa for leden og meldte sig, det var da jeg le ite om Jordefcerden detovre ved Har boote med de forulyltede Fislete, og Brettern-es grunirne Ord flog Klo i mig. Det foed mig i Hjerlet ved Tan ten om de statteZs eftetladte, der want te høke paa slig umennesielig og akti steläg Tale, og havde jeg i det Øjeblik haft Magt som Agl, saa havde jeg iaget de to ivovlrvgende Prasser- og sat dem ud paa Reoletne til Aftoling i nogle Timer. Men nu niaatte jeg jo lade dem ve te det, hvor de vat, og saa — »ja, saomænd« — horte jeg Kold sigie saa sagtmodigt. Sagtmodigl Dei Otd tom pludfe lig til at staa for mig i en ny Belyss ning. Jeg anede Meningen med det Ord i Biergprcedilenen om, at de sagt modige stal arve Jorden. Men Jordcn, shvad menes der med Jorden? Jeg lom til at tcenle paa et Vers af Grundtvig: ,,Pletten as Jord, af dei fine Muld, som havet Perlen i. Gemme, dei et Stnvhjerieh for i dets Dyd Himmetigslængsel hat hjemme.« Pletten of Jord, af det fine Muld — det et Støvhjerieil Nu forstod jen bedre end for, hoorfor Kold ,,arvede« saa rigelig asf denne fine Jord· Hatt itte als-ne ekflede Menneilene, men han havde lært at være sagtmo dig. Og alt imens hans Ord og Stilkel fe tog mig fangen, svandtVreden bortJ Nu .havde jeg ille mere Lyft til at dvpve de strenge Prækemestre i det vit de Beflerbav, nei, tunde jeg nu qøre noget ved dem,saa vilde jeg siaet »- a’r vorlig frem mold det sine Stov, som hedder Menneslebfertet, husl paa, del er et Nobels-sit Kat, som lei lan son dtes, oq da odes Perlen: Himmerigs lænaslen i Menneflets Bmit.« Osq saa vilde ieg fortælle dem om Rasmus, bvot ilde det ait, da bans Moder, i god Tro til at ftennne hanc Vel, lnuiie bang dyteste Kar. »Salige ere de sagtmodige, ihi de sial arve Jude --—--.-0.--—· Lillier on Log. Vi Tansix bar et gebt aammelt Tankespren, der lyder faaledes: ,,Lc ad det ondexsaa faar det inaen Maat«. Aristovbanes leerte de namle Grafen at le, Moliete hat med sin Latier blæft Voanladnknaer afYnkelighed og Eim dighed ud af Frankkigx men ncevve bar doa noaensinbe, saalænge Verben bar staaet, en Nation let saa bjerteligt, sYndt oa frigørende, som Dansserne hat let med aamle Fader Holbera. Den nasse Latier er en kostelia Guds Gave midt i en falden Verden, der hat mere end not as Ynkelighed oa Einm peragtiaktsed at opvife i alle Fuger og Sprerkker. Men det bar sig med Lai irren som med qod Kasse — alle frem mede Jngredienser maa først amva geliat udrenses. Drillesnge, Ondsiab og Lyft til at saare andre er vierte end Cikorie og brændte Brsdskorpen Mellem en fund Latier og et sisfct Grin er der en Afstand som fra Blair til Blotsbjerg. Jeg bliver akdrig statt as at bot-e en hiertelig Latier; men jeg vil hellerr marchete tre Timer i bitten be Vinterkulde hen ad en daatlig Lan bevej, end jeg vil sidde tre Minutter og være Vidne til en ondstabsfuld og fladderaatige Fnisen. Stræb at addit le den Evne i Din Sjcel, der hurtigt opfaitter den fornsjeligeSide af enhver Situation — og Du stal ersan, at Du tan rnsse Hundreder as Fortrcede-l ligheder af Dag lige saa let, som Fug len rnsier Vandet as sine Fjer. Men vogt Dig for at spge din Miorstab pan andres Betostning eller i noget som helft andet, der et urent. Dei er den stor-. Digter Goetckse, der har sagt: I ,,S-ig mig, hvad en Mond Ie: ad,· saa stal jeg sigir Dig, dvem han er.« 4 Der særegne ved den sande Merm stekendet er irre, at hats kan fe Feil hvs andre, men at han tansindekdet gode alle Begne. Bisiop Bindesbslb oders Sang ved Vuggetn " (8akariasNielfen.) Sov mit Born, sov dig rød pg fund! Dwmmsense dejlig dig vinke og tknlle! Sov, saa du strustter afSundhedsfylde, vokfer dig ftcerkete Blund for Blund! Siov Dogen med, er Ratten for korts Søvnm etSmaabstnsSundhedslilde; end maa du gerne Dagene spilde, sove og spisie Timetne bott. Men, mit Bam, der kommer en Tib, da du stal svaage meke end blunde, da du stal arbejde, granste og grunde, regte et Livskald mesd Von og F!id. Maatte du da ved Aondens Vink se paa Lin-et med Vaagne Zins-, spejde mellem de mange Løane efter Sandhedens Stjemeblintk Maatte du ftaa,-hvok andre gled. magte din Bytde.mens Vejen van«—dkes, magte din egen og lkdt af andres, sejre, hvok andre forgceves stredk Maastte du, trods hvek spottend-e Dom, stande vaa Vogt, lysvaagen i Aanden, mod hin Seit-Mond med Klinke i III-Indem som paa Agrene lister om! Maatte du regte med Tko dit Verk, lysne for mange, men mørkne for in gen, kæmpe for Ret uden Prutten cg Tin gen. ydmyg, som Bam, som Kæmpen dcg stark! Vidste du,hsvad jeg her synger i Amen-, fnnger, saa Taarer for Synet lulle, synger, saa Haab og Glcede og Sukke gsre saa blpd og bevceget min Sjcell , O, da vilde du gemme min Sang, L« Uns-« gennem den Klang, som min Sjcrlixs « den hat givet, : sz fste den med dig detud i Livet, ,-: ..-.»,-.k stytkes ved den under Aatenes Gang! «.-«s-1-· W Trinitatis Scminakinms Hedningemissionsfotening Den 20. Maj om Aftenen bavde ni· » ei Mode paa vor Stole, hvat en nng - Mond fka Persien, Jsaac Johannam talte iil os om Syndens oa Jeden-Z Marte, som hviler over Perssen, men ogsaa oan d-: entelie Lnsglicnt, fom i de sidste Aar hat begyndt at brnde Marter Trods al Mørle og Meridia hed er det dog Historiens Vidnesbytd, at Persien er et Land, fom Gud bar velsigneL Alle de andre gam«e Riaet ved Peksiens Grænfer et aaaei tii Grunde, fordi de hadede oa forfuiate Guds Falk, men dette Folt — Pes fern-.- — er et Foli, en mægiia Nation i Dag. Hvotfor7 Fordi de behand lede Guds Folt godi, gav dem fri,« sendie dem bjem eftet de 7Nlars Fan aenslab med Gaver og megen Rigdom for at bygge dens Stasop ig-:n. Alt-. saa er her Guds Fotjcettelse gaaei i QPfyl«delse, som staat i 1 Mos. 12: »Jeg vil velsigne dem, soni veksigner dig, og den« som forbandet dia, vil jeg forbande«. Et saadani Land tsr vi ogfaa haabe paa vil aabnse Pottene paa vid Gab for Evangeliets Rig doinmr. Endnu hat det iike faaet. megen Jndgang. De enkelte Mahom medanere, som omvende sig til Hek ten, maa nsdvendigvis singte fra Lan dei· Saaledes denne Johannan. Han biev omvendt, da han var 19 Aar, ved en Sang orn Jesus, som vedblev at tii.nge i hans Vierte, ind til det brast. Han tom til dette Land og ftusderek nu for at blive Missionær og rejser saa ti"bage stil sit Folt igen for at foktynde dem osm de Statte og Klenodiet, som er ukendie for dem — om Jesus Kristi Kætlighed, sont i ham selv bar saa dybe og starkeToner. Dei kunde man merke paa hom, at Kætligheden var den dqbe Undetfttsm i hans Liv. Flere forstellige chek fortalte han os om flere Omvendte, som havde gennemgaaet grusomme Li deiset for deres Ttos Skyld, men hup de deite Sind: »Fader forlad dein; thi de vide itte hvad de g-te,«-« Dis man Horiin ag pilde betonte den Nsv og Elendighed, sont Indes kib are-di disse 10,000,000 Mennester-- i Pers sien« og iillige den Ætlighed oq Rede- , bonhes sont et iblandt Ins-enge af dies- . ie faiiige, for at finde Lys og Bettes tvcgelfe for dere5.Siæle, men hat drec ikte, fotdi Evangeliet itiejssinnet feska dem, saa vilde man ikte Im saa over