»Danske rcn,«
it balvugentllg Nyhedsi og Oplyss
ningsblad for del danske Folk
i Amerika,
: ndgivet af
IDÄNISII LUTH. PUBL. HOUSE,
Blum Nebr.
.Daniketen« Jst-mutet Eise- Tksdcs es
" Fled.1g.
Iris pr. Aal-gnug i De Fokenede Stater
Il.50; til Udlandet 82.00.
Moder betales ierfkud. Bestilling, Be
Wing, Adresfeforandking og alt ander
angaasnde Bladet adresierev
DAlelI LUTH. PUBL. HOC8E,
Plain Nebr.
«Danikeren« ledes indtil videre as Past.
I. si. Inder-sen som Direktionens
Ferment-.
slle anfendelfer —- Afhavdlinger, kor
tete Urtikler og Korrespondancer sendes
til Pasi. A.M. Andersen, Rt. 1, Jrene,
South Dakota.
Ryheder fendez direkte til ,,Tanfkeren«,
Dr. D.. Blair, Nebr.
J
Ente-ed at the Post Ussiec at Bluiiq Seh-·
II sec()n(1-ltl-s matten
Advettjsins Rates made known upon
spplicstjnm
»Danfkcken«
bliver sendt til Subskribenter, indtil nd
ttykkelig Opfigelse mvdtages af Udgiverne
og al Gæld er betalt, icverensftemmelfe
med De Formede Staters Postlove.
Paar Lasset-ne henvender sig til Falk, der
averterer i Bladet, entcn for at købe has
dem eller for at faa Oplysninger om det
werterede, bedes de altid omta1e, at de faa
Ivertisfememet i dette Mad. Det vil være
til gensidig Ratte.
« Om Værdien af Alkoyol fom
- Nætiugsmidch
cEfter »Kr. Dbl.«)
Ovexlæge, Tr. med. F. Vermebren
bar som Revrckfentant fcr Der fafte
Fortetningsudralg i ,,3elfkabet for
fysift Tekapi og Tiætetik« ftrevet en
Artittel orn dette Emne i »Dann
Sundhedstidende« Nr. 9. Anlednin
gen hcrtil er Den af o; tidliqere onl
talte sorgelig betsendte Llrtikkel i ,,P o
lititse n« orn Al tohol fvørqsmaalet
hvis hovedinkhold var føl aenvet Ter
er foregaaet en ftor Lmvæltninq i 3.,,
net paa Alkoholen — en »Kontrare
volution«, thi det er nu end-ein beoist,
at Alkohol itke som paaftnaet as LI
ger,Afholdsfolt og Moralprædåkanter,
er nagen Gift. Allebol er tvertimcd
et værdifuth NæringsmiddeL Der itlc
staat tilbage for vore andre Nærings
mit-ler. Dette fremgaar tilfulde :f
en Rette Underspgselfer af amerikanch
Borsiere Slaget er verfor tabt for
Alltoholens Fjender. Kong Altobnl
sidder atter tot og mægtig paa sin
Trione.
Af Tr. ermehrens Modurtitsel
stal vi hengxive folgende:
De Svørgsmaal, som ved over-.
ncevnte Artillet i »Poli.tiken« er blen
ne brendenbe, er disfe to: 1) Er Allo
hol et Nceringsmiddel?
2) J betreffende Fald et den et
nyttigt cg usiadeligt NæringsmiddelP
For at stabe Forudscetningen for cn
Forstaaelfiz af dset forfte af bis-se
SpsrgsmaaL maa vi fokudftitke noqle
Oplysninget om vor Ernæting i Al
mindelkghetn
Menneftsets Føde wiss-holden botter
Yta forskellige Salte, fom vi her kan
svtbigam tre Stosser:Æggehvide, Fedt
og Kultyydrater (Stivelse). Af disse
vore naturlige Næri.ngsmidlet er Æg
gehviden for saavidt det vtgtigste, som
det er den, der afgiver Hovedmateria
let til de fdtnemste Dele af Legemet,
Mustler, «Kirtlet, Nervevæv o. l.; det
-for maa Jeden aldtig indehqlde min
dre end en vis Meengde Æggehvide.
Desuden bidrager ÆggehOiden ved sin
Forbrcending til est feemsbringe den
Vatmemængde, ellet med andre Otd
den Eilet-sinnenng sont er nsdvendig
til at vedligeholde Organismens indte
Funktioner (Hjettets, . Fotdtjelseöta
naceni o s v.) og dens ydke Arbejxde
Fehden og Mlhydmtetnes Rolle et
en vcesentllg andeu. As M af
scttei vel Zedt i Legemet, pg af Kul
Wateenesdgnneg vel fmärinsiyis et
l Legemet meget udbredt Stof, Ely
kogenetx Inen l ferfte Meist-»F xk bisse
to Rett»imi«vlets Rolle Bogde st
vcte JARMWMM Ist-La
be darum » en. en Mdel as
Yes-Messin
Icgge Dive, Re-«
- sie-s Eis wies summte-. spie
W M as disk fordern
wie- W W sm
-9
t
1
gen nedsceites.- Fedt og Kulhydrater
hat saaledez Evne til at virke bespa—
tende, besinttende paa LEaaelwidm
Vender vi nu tillmge til Allobolen,
saa maa der betraates sottt aodtgjort
zlj) at Allobol saa aodt som fuldstccni
idia forbtænder i Leaemet og derved
udviller en betndelisg Vaxmernængde
2) at Alloktol som Forbrændingsma
teriale lau erstatte saadanne Mang
der af Fedct og Kulhndrater, forn kan
præftere den samme Vattnetttcrngde
og Z) at Allohol ligesont Fedt og Kal
kmdratet lan oirte besparende paa
Ltkgaetwiom Teriimod afviger Allo
bol fra de naevnte to Stoffer ded, at
den ikle sottt bis-se kan afgive Materi
ale til noan af Leaemets Biestattddele.
Altobol ek et Forbrændinastnateriale,
og intet andet: men da det sont saa
dant er en Varntegioer og i denne
Extenstab lan træde i Stedet for Dele
af vors naturliaie Næringsmidler, lan
man itte nægte det Navnet sont saa
dant. Man lan kalde det et Nærinas
middel as en anden, oa om ntan vil,
as en ringere Art, men et Nie-rings
tniddel er det utoivlfotttt.
Vi kommer nU intidlertid til dset
andet Engrasiimaalz Er Altohol da
et· nntiiat oa ustadeliat Nrerinasntidi
del? Heldiaois ladet dette Its-trai
tttaal stg besvare liae saa stklert sont
det forste.
At Al ltobol i større Manade virter
aiftia beltøver intet Beet-S Enbver her
i Landet tender den aluteAlloltolisme,
Ruf-en. Oasaa Billedet af den kronisic
Alloholift, af Dranleren, vil vcere alle
belenot. Alligeoel lan det ockrie af Jn
teresse oa Rotte at ncevne de oiatigste
af de manae Lidelser, af lwilke den
lroniske Allobolisrne lan vcere sont
meniat. J Kortlted er her en Liste!
ZindssngdornmeVLTekirium tremens,
Soaeltelse af ianttliae aandeliae Eo
ner, Kratttve, Lammelser, Wertesva
Domme, Forlalkninaer af Hart-Ine,
Ler'-«rinadonttr.e, Nnrekteisændelsen
Engdornme i Mave oa Tanne. Soin
rttan s-:r, undaaar intet Organ Alto
bolens aiitiae Virtninger. Men ber
til kommer nderliaere, at ved die-se
udbredte snaelich Forstnrrelser af Lr
ganisötnen blioer denn-: mindre tnoti
ttand-«nt.ttt ntrd fntitsotntne Eva
domtne, blandtt disse ogfaa Tnbertn
«osen: Alloholisten anaribes leitete ca
butter lettere under for Znadernnte af
denn: Art. Endelig maa oet stattlic
oes, at Alkoltolismen casaa set-tret st!
Stempel paa Aftotnrnet Blodløslwh
Aandssvagbed bos Born lan saaledes
bl. a. ofte føreå tilbage til Altcholisi
rne hos Forældrenr.
Det vif herefter ille vætle Foruns
Iring at horc, at hos en Sydendcdel
as alle Mcend i Danmarl, sotn der i
den traftiaste Alter, d. o. s. mellcns
35 og 55 Aar, slnldes Dosen Allokjcli
isrnr. Lg dette i orhold er sendda nte
aet for lakt angiretx thi i taltiae Tit
fælde book Toten i Birkelighe:e
skyldes Alkoktolisrnem angirirs son«
Dodsaarfag itle Alloholiztnem wen
en as k-: mange Lidelser, hoortil Al
toholen enten direkte er Aatsaa, cller
for lwilte den staber Modtagelighed.
Ae Altobolen er en farlig Gift.
er saaledeå sitt-ert. Der findes vel
tnange Gifte, der vitker ooldsomtrterse
og dræbek hurtig-ere, tnen ingen, der
blot tilncerntelsesvis anretter N Ulric
ler sont Alloholen. Qg her er der
endda tun ta«t otn de Sygdonnne, sont
Alloholen ioraarfager, ikte ont de O
delceggelser, den anretter i Familieli·
det, ikte otn dens Ilonosrniste Mind
ning for Jndividet, for Familien og
for Satttfundet.
Maasse vil man herimod indvende,
at det tun er de meget stote Alls-hol
rnængxder. der frernbringer alle diöse
Lidelser. Deite et imidlettid en Zeil
tagelsr. Jo ststre Akkolyolfotbruget er,
desto veene er selvfslgelig Vitlningen;
men saa meget er sillert, at allerede
Alkoholmeengder, der almiatdelig her i
Lande-i anles fot modetate, stabet kro
nist Alkoholiitnr. Saaledes et den
Mdevinstatton -paa z—1 chlGO
—120 Gram ten Alb-boh, sont den
dankte Arbejdet siedvanlig dritter, ab
solut giftig og stt deu, der nyder den
hastig, til Allein-list Man maa ikle
her lade lig stusse af det tydiexthi baget
FULL-eitle sont inaaste ester den almim
delige Mening vil blive talsdt sun-,dt
— « set end ikke er del i· Bogens Gine
- sen sig eifatingtnwisig iste et
» allejede er Wettelig used
. - sehnl. Os· felv kassgt mitt
za geneve- Aste-ihn kxv s-· km sp
V) Mk et Wedel at samtllge sit-dir
« · , .- Jeka items-some
, few stechen-nun
nett-nie hat devislig en stadelig Vikt
ning: Saaledes hat den inste Videns
flabsinand Kraepekin paavift, at selv
finaa Doser Allchol (ca. 25 Gram)
eller endnu mindre, nndt paa en Gang,J
vieler tndelig svcellende paa de aande-’
lige Evnet ligefom ogsaa paa Muskel
ktaften. Katattetistisl not hat For
føgsixdividerne fev famtidig en FI
»lelse af for-get og legeinlig Kraft.
zSelv i disse inan Miengder er Alto
lhol nhsaa en Gift, og meget talek da
?for, at Allohol felv i nieget smaa
Miengdir itke ian nndes til Stadig
ibid, uden at Organisinen lider derved.
ENoget fitiert Bedis herfot fokeligger
dog itle og det er inuligt, men heller
ikle niere end inuligt at man ufttaf
sig et dagligi Forbrug
af ca. 25 Gram ten Allobol (svarende
til Jndholdei i 1k——2 Flailek bajerst
lØl ellet 1z—2 Snapse Btændevin),
naar den nndes i fortnndet Tilstand
Icg fordelt paa fleie Gange. Klogeft
er dog sittert den der ovserhovedet iile
daglig nnd-er AllohoL
Lad os imidlerii d —- for at have en
Størrelfe at regne med —- gaa ud fra,
at 25 Gram ten Alcohol lan iillades
fom dagligt Forbrug. Hvot meget
vil detie da beindsi for Etncerinaen?
Ei finipie lt Negnesinkke vil vife d.et
jEn volsen arbejdende Mand paa f.
Eis.150 Pund vil iil sit Forbrug i
Lobet af 24 Timer ttceve en Barme
iudvickling paa )000—3500 Parmen
ibit et M). 25 Gram Alkohol lan ud
iviile ca 1 0 Varmeenheder, eller en
iSytteiidedel iil en Tyvendedel af dei
famlede Behov Enbver vil kunnt«
;iiidse, at det Bidrag, Alkoholen her
ndet til Ernætingen, er gansle uden
’Betndning, og feldfølgelig let vil tun
ne eritaites ved et lille, uveeseniligt
Tillckg iii de andre Dele af Kosten.
Paa Spørgsmaalet mn Alkoholens
Nntte og Usladekighed fom Nætings
mir-del tan man derive ivaie folgende
J de smaa Mangden i hvilie den inu
ligvis kan taales, spiller den ingen
Rolle for Etnæringen. J sinkt-Midnig
der er Al iohol en Gift og er soni sau
dan uiiit ket til Nceringsmiddei.
M Mindc om Kold.
(?lf Johannes Ver-ZU
Veb et Beiøg paa Kokds Stole i
Sommeren 1867 —- tror jeg nol Dei
War —- saa jeq stn nng Karl der, som
var ,,tc.«w!eb«.
Jeg undrede mig over, at Rold
Fabre ham gaaende der, Da jeg wenn-,
Hat en Sindsfngeanftalt havde været
let bedre Opbolbsfted for ham.
; »Jo, fskt De«, sagt-e Kold, »Na-Z
mus er nu ikle altid faa taavled.
17on! T-: bar set ham i Dag. ban lan
sllserz not til jævnå qaa og passe fi-;
felv, ca ban et aldrig nnd. Og jeg
holder af bam og Vil gerne vtpve paa·
otn Vi ilte kan faa ham paa ret Kgl
igen.«
Ko sag fertakte Kold rnig Rasmus’
Historie.
Hast var en Gaatdmandssøn ude
fta Sletten. Forældrene var meget
vielstaaende, vg han var enefte Son
Af Natur var han blpd og bøjelig,
log hcm var fra Barn af vcennet til at
;aaa i Forældrenes Le"debaand, et
jForksoltx som vedblev at bestan, ogsaa
Ida han blev vollen, saaledes at han
i et cg alt indordnede sig under deres
Villie. Aandelige Jnteresfer kendteå
der itke til i Hjemmetz Monden pas
lset-e sin Mark og sine Staide, og Ko
nen gjorde Bested i Kalten og Leider
og var, naar Vet lom til Styttet, den«
egsmtlige Regenf.
Saa kom der til at tjene paa Gatte
den en rat, lille Pige, sog den-des
venlige Smil og milde Øjne tog Ras
mus fangen. Han blev dsdelig for
elstet i hende, og — tort at fottælle —
.de blev Katestefolt Men da Pigen
-kun var en fattig husmandsdatter,
jvar det jo et alt for ulige Panti. ef
-ter Gaakdfoltenes Mening, og for at
faa Sonnen Poa andre Junker-, sit de
,ham sendt bott til en Svoger, hvot
Ihan stulde tjene sont Karl. Dei hjalp
.i1nidleriid ikte nied Adstillelfen, Ras
smus kunde site glemme Pigen, og da
;an itke bavde Kraft not til at fette
,sig mod Foraldrenez Villie, kalt-i han
»sammen, blev indesluttet og tungsin
Ug.
I Svogeren ynteteö over ham og fik
lham bragt paa Stole en Bintet has
Oel-o. her levede Karten op, sit alter
Mvd sog Tto paa Liveh men Hin
III) Eu Vatmeeuhed ’er den Mangde
»Von-m der skaltiliot at opvakme 1 Litet
l Band 1 Grad.
l
r , ff -, ,
Ungdnmstærlighed flin han ille,og ca
han efter endtStoletid atter tom hjem,
og Dct ilke var leven anderledes5,
has-de der veret et Ous tned heim,
lnovnlig var Moder-en liaartn
Rasmns var af de florhovedede
Folk, han tunde itte taale den stren
ge Medfart, og saa blev lian »taav
led«. En Dag var han da lebet hieni
ltne fra og kom ud hos Kalb.
« Gennetn Svogeren, fom boede der i
:Nærheden. sit Ko d uovirlet, at Ras
mus siulde blive hos ham forekøbig.
»Herr fit Ztallen meit Lov til at gaa
omlrinq, som ban felv vilde; i de Ta
ge, jeg var der, sub han gerne inde i
leagliqitucm Jtnellem lunde han not
blive lin uregerlig, gaa op og ned ad
Gulvet sen vrpvle en Dcl op, men saa
fnurt Kold lom ind,’lunde han sttats
lfaa Ro over hom, og det var mærteligt
at se, himan den snge lunde bisje sig
for Kalb-J stjlfcerdige Mnndighed.
l En Tag, mens jieg var der, lom
IModeren ub og slulke se til Rasmu35·
En stor, lockr, mandig en var hun, en
Kone, ssnn felv var hjemme, tunde
man not se
Hnn b ev fat til Bords i Taglia
stnen, rq mens vi bral Kasse, sah
Kold oa lirtede ved heim-: og fpurgtie
uv oni Grunden til, at Rasmus satz
»dan var atmet fra Forftanden.
! Ja, bei var for hende saa helt abe
gribeligt«alt samtnen; saa godt som
han liavde haft Det Derhjemms e, oq der
;havdej o a dria vceriet nogct i chen.
! De havte Guds Gavek af alle Delc
sank-am og Rasmug haobe kunnet fau,
Tvad ban havde Lyit til.
» »Der flulde vel itte være en Kerke
ftesotq elle: npgsrt af net Slags med i
Spillet«, lvurgte gold. »Hm der ille
været et lillse Vigebarn, som Ruf-mus
fnntes godt om, men lotn saa har
flaaet bam fele Dei sier jo, at sau
Danne uns-e Folk lan »forse« sig paa
hinande:i«.«
Men nei, paa det Lav, det vidfte
Konen da itle det bittelte om, on del
lunde bnn heller itte tro, for Ras
mus baore alt-riet været af del Slags,
der brod sig flog-et om Pilz-erne.
Jeq lud og bannede mig ved at
here pas-i den frætte Kvinde og un
drede mig over, at Kold tav stille ng
lob siq neje med henbes Fortlatinq.
»Da jeq senere ben paa Tagen lom til
atfplaez medbamiMarlen, lomviattctir
til at tale orn Rasmus, og jeg udtalte
LOc- min Fnkundring over, at Kold
havde taget Konens Fertoelling for
zgode Varer,naar han dog vidfte Sam
jmenhcengem »Hvorfor sagde De ben
lde ille lige i Øjnene, at det var Løgn,
hun fortalte.«
»Ne1«««set De«, lagde Kold, ,,kyvis
ieg bavde gjokt det, faa bavbe jeg med
dkt samme- ltødt hende bort og allwa
ret mir-, felv fra al Jndslydelse paa
»hende.«'
Ja, jeg lyntes hell-er ilte, hun gab
Jndtrnl af, at hun var til at sve
nogen Jndflndelse paa. Naar bun, ei-·
ter at det vor gaaet saa ulntleligst med
benbes Sen, og hun med Stellen for
Zje lunde lilsde og fortcelle os losban
zne Lognehistorier for at datte sig seit-,
;laa tnnde hun haft godt as at faa
Sandbeden at vide, og ieg mente, det
vilte have veret Pan sin Plads, om
Kold havde givet hende en rigtigOver
haling.
»Ja, saamcend!'« soarede Zoll-.
.,men bet er nu enaang ille min Be
ltilling at give Fall den Slaas Oder
balinger. Jeg tror Keller ilte, det
bjælvek til at gsre Fell bedre, og det
er dog det, lotn det lomtner an paa.
Naat derimvd Konen nu faar Lov at
gaa her i nogle Dage og se vaa Nas
tnus, hvor sslle ban er, og ser, hom
dan jeq taaek mig af hom, endltsnt
ban ellers ikle heree rnig til, saa san
det dog vere, at Mederhjcertet lan
arbejde sig oh i hende og faa Lov til1
at lomnie til sin Net, vg naar det.
ller, faa vil hendes Øte viere anbent
for, lwckb ieg lan have at sige, og lau
stal jeg not vibe at ramme hende.«
e- s si
Ja, saa er Hiltorien ille langen
Det er jo ingen Roman, jeg hat villet(
sirwe men et lille Stylle Fontcelling
fra Bielelighedslivei. Og jeg lenderl
ilte nieee Vertil, end hvad ieg nu harl
lottalt. Jeg ved itke, om Kalb naaede
ind til Modethjeetet med sit Ord, ej-?
heller om Taagerne, der bar-de leitet
sig om den unge Karls Vierte. attee
spredtes, oa hier-let fandt Dvile hos
bang PigellL
l Mm ieg ped, at dei Okd as mit-:
at lian ille havde faaet den Bestilling
at alv- Fole Drei-bewies- va at hast
heller ille twebe, del nyttede nogetsp
det hat jcvnlig ringet for mine Orest,
baade naat jeg selo splte Dtift til at
soinge Sol-»dem og naak jeg var Vidne
til andres hellige Sandhedsivek i den
Retning.
Saadan lcin Kole Otd ogsaa for
leden og meldte sig, det var da jeg le
ite om Jordefcerden detovre ved Har
boote med de forulyltede Fislete, og
Brettern-es grunirne Ord flog Klo i
mig. Det foed mig i Hjerlet ved Tan
ten om de statteZs eftetladte, der want
te høke paa slig umennesielig og akti
steläg Tale, og havde jeg i det Øjeblik
haft Magt som Agl, saa havde jeg
iaget de to ivovlrvgende Prasser- og
sat dem ud paa Reoletne til Aftoling
i nogle Timer.
Men nu niaatte jeg jo lade dem ve
te det, hvor de vat, og saa — »ja,
saomænd« — horte jeg Kold sigie saa
sagtmodigt.
Sagtmodigl Dei Otd tom pludfe
lig til at staa for mig i en ny Belyss
ning. Jeg anede Meningen med det
Ord i Biergprcedilenen om, at de sagt
modige stal arve Jorden.
Men Jordcn, shvad menes der med
Jorden?
Jeg lom til at tcenle paa et Vers af
Grundtvig:
,,Pletten as Jord, af dei fine Muld,
som havet Perlen i. Gemme,
dei et Stnvhjerieh for i dets Dyd
Himmetigslængsel hat hjemme.«
Pletten of Jord, af det fine Muld
— det et Støvhjerieil Nu forstod jen
bedre end for, hoorfor Kold ,,arvede«
saa rigelig asf denne fine Jord·
Hatt itte als-ne ekflede Menneilene,
men han havde lært at være sagtmo
dig.
Og alt imens hans Ord og Stilkel
fe tog mig fangen, svandtVreden bortJ
Nu .havde jeg ille mere Lyft til at
dvpve de strenge Prækemestre i det vit
de Beflerbav, nei, tunde jeg nu qøre
noget ved dem,saa vilde jeg siaet »- a’r
vorlig frem mold det sine Stov, som
hedder Menneslebfertet, husl paa, del
er et Nobels-sit Kat, som lei lan son
dtes, oq da odes Perlen: Himmerigs
lænaslen i Menneflets Bmit.«
Osq saa vilde ieg fortælle dem om
Rasmus, bvot ilde det ait, da bans
Moder, i god Tro til at ftennne hanc
Vel, lnuiie bang dyteste Kar.
»Salige ere de sagtmodige, ihi de
sial arve Jude
--—--.-0.--—·
Lillier on Log.
Vi Tansix bar et gebt aammelt
Tankespren, der lyder faaledes: ,,Lc
ad det ondexsaa faar det inaen Maat«.
Aristovbanes leerte de namle Grafen
at le, Moliete hat med sin Latier blæft
Voanladnknaer afYnkelighed og Eim
dighed ud af Frankkigx men ncevve
bar doa noaensinbe, saalænge Verben
bar staaet, en Nation let saa bjerteligt,
sYndt oa frigørende, som Dansserne
hat let med aamle Fader Holbera.
Den nasse Latier er en kostelia Guds
Gave midt i en falden Verden, der hat
mere end not as Ynkelighed oa Einm
peragtiaktsed at opvife i alle Fuger og
Sprerkker. Men det bar sig med Lai
irren som med qod Kasse — alle frem
mede Jngredienser maa først amva
geliat udrenses. Drillesnge, Ondsiab
og Lyft til at saare andre er vierte
end Cikorie og brændte Brsdskorpen
Mellem en fund Latier og et sisfct
Grin er der en Afstand som fra Blair
til Blotsbjerg. Jeg bliver akdrig statt
as at bot-e en hiertelig Latier; men jeg
vil hellerr marchete tre Timer i bitten
be Vinterkulde hen ad en daatlig Lan
bevej, end jeg vil sidde tre Minutter og
være Vidne til en ondstabsfuld og
fladderaatige Fnisen. Stræb at addit
le den Evne i Din Sjcel, der hurtigt
opfaitter den fornsjeligeSide af enhver
Situation — og Du stal ersan, at
Du tan rnsse Hundreder as Fortrcede-l
ligheder af Dag lige saa let, som Fug
len rnsier Vandet as sine Fjer. Men
vogt Dig for at spge din Miorstab pan
andres Betostning eller i noget som
helft andet, der et urent. Dei er den
stor-. Digter Goetckse, der har sagt: I
,,S-ig mig, hvad en Mond Ie: ad,·
saa stal jeg sigir Dig, dvem han er.«
4
Der særegne ved den sande Merm
stekendet er irre, at hats kan fe Feil
hvs andre, men at han tansindekdet
gode alle Begne.
Bisiop Bindesbslb
oders Sang ved Vuggetn "
(8akariasNielfen.)
Sov mit Born, sov dig rød pg fund!
Dwmmsense dejlig dig vinke og tknlle!
Sov, saa du strustter afSundhedsfylde,
vokfer dig ftcerkete Blund for Blund!
Siov Dogen med, er Ratten for korts
Søvnm etSmaabstnsSundhedslilde;
end maa du gerne Dagene spilde,
sove og spisie Timetne bott.
Men, mit Bam, der kommer en Tib,
da du stal svaage meke end blunde,
da du stal arbejde, granste og grunde,
regte et Livskald mesd Von og F!id.
Maatte du da ved Aondens Vink
se paa Lin-et med Vaagne Zins-,
spejde mellem de mange Løane
efter Sandhedens Stjemeblintk
Maatte du ftaa,-hvok andre gled.
magte din Bytde.mens Vejen van«—dkes,
magte din egen og lkdt af andres,
sejre, hvok andre forgceves stredk
Maastte du, trods hvek spottend-e Dom,
stande vaa Vogt, lysvaagen i Aanden,
mod hin Seit-Mond med Klinke i
III-Indem
som paa Agrene lister om!
Maatte du regte med Tko dit Verk,
lysne for mange, men mørkne for in
gen,
kæmpe for Ret uden Prutten cg Tin
gen.
ydmyg, som Bam, som Kæmpen dcg
stark!
Vidste du,hsvad jeg her synger i Amen-,
fnnger, saa Taarer for Synet lulle,
synger, saa Haab og Glcede og Sukke
gsre saa blpd og bevceget min Sjcell ,
O, da vilde du gemme min Sang, L« Uns-«
gennem den Klang, som min Sjcrlixs «
den hat givet, : sz
fste den med dig detud i Livet, ,-: ..-.»,-.k
stytkes ved den under Aatenes Gang! «.-«s-1-·
W
Trinitatis Scminakinms
Hedningemissionsfotening
Den 20. Maj om Aftenen bavde ni· »
ei Mode paa vor Stole, hvat en nng -
Mond fka Persien, Jsaac Johannam
talte iil os om Syndens oa Jeden-Z
Marte, som hviler over Perssen, men
ogsaa oan d-: entelie Lnsglicnt, fom i
de sidste Aar hat begyndt at brnde
Marter Trods al Mørle og Meridia
hed er det dog Historiens Vidnesbytd,
at Persien er et Land, fom Gud bar
velsigneL Alle de andre gam«e Riaet
ved Peksiens Grænfer et aaaei tii
Grunde, fordi de hadede oa forfuiate
Guds Falk, men dette Folt — Pes
fern-.- — er et Foli, en mægiia Nation
i Dag. Hvotfor7 Fordi de behand
lede Guds Folt godi, gav dem fri,«
sendie dem bjem eftet de 7Nlars Fan
aenslab med Gaver og megen Rigdom
for at bygge dens Stasop ig-:n. Alt-.
saa er her Guds Fotjcettelse gaaei i
QPfyl«delse, som staat i 1 Mos. 12:
»Jeg vil velsigne dem, soni veksigner
dig, og den« som forbandet dia, vil jeg
forbande«. Et saadani Land tsr vi
ogfaa haabe paa vil aabnse Pottene
paa vid Gab for Evangeliets Rig
doinmr. Endnu hat det iike faaet.
megen Jndgang. De enkelte Mahom
medanere, som omvende sig til Hek
ten, maa nsdvendigvis singte fra Lan
dei· Saaledes denne Johannan.
Han biev omvendt, da han var 19
Aar, ved en Sang orn Jesus, som
vedblev at tii.nge i hans Vierte, ind
til det brast. Han tom til dette Land
og ftusderek nu for at blive Missionær
og rejser saa ti"bage stil sit Folt igen
for at foktynde dem osm de Statte og
Klenodiet, som er ukendie for dem —
om Jesus Kristi Kætlighed, sont i
ham selv bar saa dybe og starkeToner.
Dei kunde man merke paa hom, at
Kætligheden var den dqbe Undetfttsm
i hans Liv. Flere forstellige chek
fortalte han os om flere Omvendte,
som havde gennemgaaet grusomme Li
deiset for deres Ttos Skyld, men hup
de deite Sind: »Fader forlad dein;
thi de vide itte hvad de g-te,«-« Dis
man Horiin ag pilde betonte den Nsv
og Elendighed, sont Indes kib are-di
disse 10,000,000 Mennester-- i Pers
sien« og iillige den Ætlighed oq Rede- ,
bonhes sont et iblandt Ins-enge af dies- .
ie faiiige, for at finde Lys og Bettes
tvcgelfe for dere5.Siæle, men hat drec
ikte, fotdi Evangeliet itiejssinnet feska
dem, saa vilde man ikte Im saa over
