·Sö ndetjyllands
En danst-tyst Grænserei
gulering omtales i et national
sociakt Syst Blad »Thiiringische Rund
schau« paa folgende Maade:
»For os snnes det at vcere en Hand
lina af hojere Mrelandslærlighed
naak Vi lan haalbe ved en lille Gran
seregulerina at lunne knytte Danmarl
inderliat til os i Siedet for bed haard
nallet Veraring at opretholde den in
dre Tvedraat. Thi den smalle dansle
Strimknel i Nordslesvig vil altid blive
en Anstodssten. Asstaar vi den tii
Danmnrt, er det itke noget Tab for os
men en ubnre Bindi.na. Riatignol
sorst i inoralst Henseende. Men man
maa tcenle Paa, at der saa vilde nd
dille sia nderliaere Forbindelse as vi
denstabelia, tunstnerist og ille mindst
as olonomisl Natur. Og ved Danmart
vinder vi ogsaa Norge oa Sverrig sor
et sncevrere Forbund med os. Uden
Tvivl aiver Finlands Russifisering
Anlednina til dybe Belymringek sor
de standinaviste Lande. Og ille med
Urette. Jmidlertid er disse Staters
Bestaan ligesrem et Livssporasmaal
sor os. Liae saa lidt, som vi tsr se
Rusland i Konstanti.nopel, lige saa
lidt hinsides Ostersoen Dersor er det
ogsaa helt naturligt, bortsei fra Lan
denes Blodslcrgislab,at Daninarl iaen
nakkmer sia os. Lad os glcede os der
ovet, og lad os gaa det i Mode· Den
smutleste Vennegave, som vi lunde gi
ve det, vilde vcere den lille Strimmel
danst Jord i Nordslesvig. Denne
Gave vilde bære uberegnelige gode
Reuter for os.«
Niels Finnenranns Saa.
— »Hejmda!« bringet folgende Med
delelse: ,,Gaardejer Niels Finnemann
sra Enaaaard i Sstnbbnm err over
Korsar rendt tilbage til Kiel for at
stemtvinae en ny Process oa dermed en
nv indaaaende Undersoaelse as hans
undetsnatlige Forl)old·«
J o r d e fee r d. -—— Forlseden forde
des Pan Hanved Qirteaaard aainle
Peter Petersen af Fuss-lau i daalig
Tale lakdct ,,aamle Vase Sallefen«.
Han opnaoede den bøje Alb-er as 92
Aar oa 5 Maaneder og var vistnok
Sognets crldste Mand. Den aamle
var sevn og btamfri og afholdt as
alle.
Da ban oa bans Huttru for riaeliat
tre Aar siden kunde sejre deres Dia
mantbrnlluv, enedes hele Froslev By
om at hckdre de gamle ved en Fest i
Kroen, og ti Aar tidligere hoftidelig
holdteå deres Guldbryllupssest lige
ledes as hele Besollningen.
Petetsen har vceret en dygtig Ja
gek oa bar dnrlet denne Jdrast allere
de som Drengx han var Æresmedlem
as ,,Flensborg Jagtsorening«, og ved
en Klapjagt, som blev asholdt as For
eningen paa GottIPeITnart sor 5 Aar
siden, blev han soin 88-aarig Olding
endog Jagttonae, den as Jægerne, som
nedlagde de fleste Styller Bildt.
Peter-sen nød en Astægt hos den
cldste Son, sont sor over en Mennesle
salder siden overtog Gaarden ester
hom.
Hans 87 Aar gamle Hastru er end
nu i Live.
Jordscestelse. — Forrige
Torsdag jordfcestedes asdode Snedter
mester Lorens Jensen Villgaard, Aa
bentaa, under stok Deltagelse.
Omtrent 200 Personer itle alene
der fra Byen men ogsaa andre Ste
der sra ledsaaede den hensovede til
hans sidste Hotlested
Et Ulyllesttlsaelde hand
te sorleden Morgen paa Slibsbroen i
Aal-entom idet en Arbejdsmand ved
Navn Andreas Clausen, som var sys
selsat hos Firmaet Overbeek, var saa
uheldig, at en Bjelke faldt ned paa
hans ene Ben, som blev alvorlig tote
stet. Den tillaldte Lege beotdrede
ham indlagt paa Sygehuset.
50 Aars Jubilceum som
Smed. —- Den 7. Mai var det 50
Aar feren, at Simedemestek Carl Ma
thiesen sit Konsens som Mester i Tyr
strup. Bed Flid og Dygtighed bar
han i denne lange Tid erhvervet sig
Agtelse og Masse-Use lanAgt u·d over
Sognetö Gransen Hans Plove og
Hesteriver er tendt over hele Nord
slesvig og hat indbragt ham adstillige
Prcemiek paaLandbrugsudstillinaernr.
Slønt i de ssenere Aar helt blind
drtver han endnu Professionen ved
hjælp as sin Svigersom
Jubilaren er en stille nien gab dansi
Mond og en af Veteranerne fra Tre
aarsttigen.
Guldbryllup. — Nylig seite
de under ftor Deltagelie af Slccgt og
Nnboer Aftægtsmand P.Lausten Jub
ler og Hustru i Arrild teres Guld
bryllup. Monden er højt oppe i Haw
fjerdferne, og Konen er 80 Aar gam
mel.
Betaling of tirtelige
Handlinger. — Manne af de
Tysiere, der i de senere Aar bar bosat
sig i Lintrup Sogn, hat nægtet at
yde den brugelige Betaling for litte
lige Heini-Augen der blev ist-fort for
dem. Denne er hidtil af de Wage-l
dende Sognebeboere bleven ydet forn
ftivilligt Offer saa rundeligt, at Proz
sten aldtig hat solt sig tilstyndet til
at ante over dem. Da de tilflyttede
fremmede nu synes at ville bryde den
gamle Stit, vedtog Kitteforftander
stabet i Linttup forleden en beftemt
Mindftebetaling, der skal ydes for
Barnedaab, Bryllup og Begravelse,»
hvottil Pkæstens Medvirtning for-(
langes. i
Fuldt op ovenpaal —- —
En Købmand med et hidsigt Sind
harte sin Etspedient sige til en Kun
de: »Nei, vi hak itte haft nogen i
langete Tid«, og han tunde itte taale,
at han bkottede Forretningen faule
des.
Hcm saa starpt paa Etspedienten
og sagde til Kunden:
«Aa, vi hat fukdt op i Reserve,
Feue, fuldt op ovenpaa!«
Kund-en faa forblsffet paa Kob
mianden et Øjeblik, og denne saa itle
lyttelig ud, da hans Elspedient med
delte hom, at Kunden havve talt om
Veiret og sagt:
,,Vi hat itte haft Regn i de sidste
llger!«
Sinkt Tilbud. Eiter et be
stemt Forlydenbe bar en Del Guard
mcend i Stier-er Aastrup tillmdi Rege
rinnen ksereg Ganz-de til Liebs-. Re
nerinqijn ital feist bave afflnnet Til
bndet, da del blev nodvendigt at bngqe
en nn stor Guard, hvis csjendommene
blev samlebe til en Domcene; men nu
ital den være bleven giort Wintert
fom paa, at Stenene fra de gamle
Gaume gebt lunve bruges til en Ny
bngning. Det vil jso vel fnart vise
sin, hvorvidt Rygtet talet sandt eller
e1.
Vcd Modtagclscn af sidfte
Post fra Finlaud.
Det kluger bidover fra Stogen
bag Botniste Bugtens Vover, —
og Ravnene kreser over.
Det er, som der dræbes nogen?
Hid sejlede herlige Sange
Paa Sfogenes Foraarsbrufenx
nu Klagessrig, stecken-de lange; — —
tet er, som der drcebes Tusenb.
Aa, hor, sont den vokser, Vannden!
Langt flere end Tafend talde,
langt fleke end om de var alle, —
ja, ja, det er Foltenanden2
Deus Døde i Striget fig blanded,
og de, som den fsden stal fode,
de Lebende. Ufødte, Døde.
de striget for Fædrelandei.
Og ved J, hvad ligger i Raubet?
Det Stille, det Lnse i. Villien,
fom famlede Folksefatnilien,
de dræber. De drwber jo HaabeL
De drceber —- gid BøddePn forstod
det! —
de dræber det Jnderfte inde
i Li«vstraadens finefte Tvinsde
om Gud som det sxvige Gove.
De dræbet den retstafne Tænlning,
som hebt ifra Hedenolds Guder
hat opbyggei Landen Det ludey
thi Grunden hat faat en Sænkning.
De deckber al Trosknld i Bgrneh
det blit som de gamle Erfakne;
det lærer at mistro og habe.
M drceber det Unge og Glade.
Men han, fom et Folk henretter
fdet lykkes bog ingenfing
d e!),
er spdt af en nordist Kvinde
og leged paa danske Stetter·
Aa, Danmart, shvis Bøddelen kommer
da vckr ham en folfesund Dominer:
Fokbyd bam ait trctbe paa Jorden;
thi den er de Fries i Norden.
Bjøtnstjerne BjøtnfonU
(
Hvotledes Interessen for
Missionen knn veelkes.
ttifter »Mit-istenan :lceview« ved M. L. Vi.
Spørqsmaalet om hvorkedes Jn
teressen sor Missionen kein vcetkes on
sttirtes tnenneslelig talt bog den enteltc
er as stor Bettsdning for Missions
singen. Jntet Steh er der vel bedre
Jsvak at saa paa dette Spørgsmaal
Iend i selvie Missionshistoriem naak
man laegger Mcerte til hvad der har
bedasget de entelte Missionæter til at
qau til at gna til Hedningelandene.
Hvad der That vceret Anledningen til
at vælle Interessen i Fortiden tan
bedst vise os hvad der vil gøre det
stimme i Fremtiden.
Alexander Dass, Banebryderen for
den leistelige Oplysning i Indien« fil
sin forste Interesse for Missionen sra
Billeder af Afguder, som hans Fader
viste hatn en Sondageftermiddag.
Stønt tun site Aar gammel blev hans
unge Hierte saa rørt as Medynl for de
ftaklels Hedninger, som tilbad fanden
ne fcele Ting at Jndtryklet detaf al
drig sorlod hom. Denne hans Parn
doms Interesse blev styrket i hans
Studenter-Dage ved at gaa til Chal
mer’5 Foredrag og ved at höre de
hjemvenidte Pioneee Missionæeer,
Morrison og Marsden.
Akexander Maelay, hvem Stanlev
bencevnet som den største Missioncer
siden Livingstone, fil ogsaa Interesse
for Missionen i sin Barndom. Hans
Moder fortalte ham om de store Helle
gerningee fra Missionsmarlen, og paa
set Kost as Afrila viste hans Fader
ham Livingstones Refset, som netop
da var i Gang. Dei ene med det
andet ildnede onsaa hans Baknehjerte
til Jver for Missionen Siden blev
hans Tanler ogsaa ledt i den Ret
ning ved at lcese »Pattesons Liv« km
ved en Beretninq fta hans Høfter oin
et Fouqu over Madagastarz men
det egentlige Stød til at ban ofrede
sig sor Afriln Vor Etandlevs Spraer
onI Missioncerer til theian
tiliia qunew ten Beslntning om at
bline Missionasr da lnm var otte Aar
nammeL lfn Don i Stoer i New
Dort regte Leereren i Gengenfitimen
pack Flortei og viste sine smnn listed-er
en L« i Endhadet oq sang til dem at
den nmcitte de itte glemme »tbi der
liggek begraret Harriet Newell, een of
mine gamle Elever.« Og niedens Lee
reren sortalte otn den unqe Piges stan
ne Liv eq tidlige Ded, blev den lille
Elizas Hierte saa dnbt greben at et
Løfte steg op i den samme Stund sra
hendes unge Sjcel at naar hun ,,blev
stor vtlde hun være Missionær og gaa
nd og fortcelle de staltels Hedninger
om Jesus«.
Den sørste Gnist, som tændte Flam
men for Missionen i William Careys
Hierte, Udsprang sra daglig Undervis
Hing i· Geograsi, som han gav i sin
lille Stole i Moulton. Alt som han
studerese Verdenslortet med dets uhyre
stote Strcetninger, der ligger i minde
lig Meile, blev han mer og mer over
vceldet ved Tanten bekom. Han be
gyndte at søgse mere Kundstab om
Tilstanden i de forslellige Hedninge
lande. Blandt andet sit han fat paa
en Bereining om Coots Reiser og den
lille Gnist blev til en stor Flamme,
indtil hans hele Sjæl breendte for
detcte ene: at ptcedite Keiftus for den
ganste Ver-den
Judson, Livingstone, John Send
der, Hean Martyn fil de forste Stød
til Missionstanler ved at lcese Mis
sionslitecatur. En Bog, »Stjernen i
Østen«, som fortalte om Mission-Tar
bejdet i Indien, vendte op og ned paa
Judsons Liv. J Stedet for at tage
imod et mageligt Ptæstetald i Boston
valgte han Missionsmarlen med de
tusinde Besværlig·hedee i et fremmed
Land. Gutzlafss: »Optaab sta Rina«
faldt i Livingstones Heendet , og han
ttlbetd sig som Missionær til Rina,
men Opiumä Ktigen spcetrede ham
Vejen, og Robert Mossat vandt ham
for Afrika. En lille Traktat, som en
Patient laante Dr. Scudder, den
føtste Leegemissioncer fea Amerika,
var Aarsag til, at ban forlod sin ftore
og lønnende Pralsis i New York og
gil til Entom
Jonathan Edwards’ »David B,kai-’
nerds Livsstildring« sendte Hean
Martyn til Indien. For han lceste
denne Bog, var thans Hier-te bleven
dybt rørt for denne Sag af Missions
prædi.tener, som hans Prceft, Chaeles
Sinnen, nu og da holdt, men det var
dog Beretningen om det selvopofrende
Liv og heltemodige Arbejde af Brat
nerd, som gav hain Mod til at sige
Zlcegt og Wenn-er Farvel og begive
sia til et hedenst Land. Denn-e samme
Beg Var ogsaa et Middel til at op
flamme Samuel Marsden til at be
gnnde sit store Vcert i Nn Zeeland.
John Williams bavde ligesoin
Mortyn sin Vrcest at takte for Kund
slab om Missionen. Da -:t Qpraab
om Missionen tom til l)am, var han
ftratsz rede, og 21 Aar gammel sejlede
ban til sme "Øer, book han stulde fas.
Navnet »Snd·i)arisøernes Apostel« on
vinde Martyrtronen
To hemmte Missionærer, Fidelia
Fiite og Jobn C. Patterson, besternte
fiq til at naa Ud som Missioncerer ved
sat here hjemvendte Missionærer tate.
ZtøntMiss Fiste regnet sin Mission3:
interesse at være begyndt, da hun tre
Aar gammel sagde Farvel til sin On
tel Plini) Fiste, sont reiste til det hel
lige Land, saa var det dog Dr. Ver-T
tins Tale, som ledte hende til at ofre
sig for Persien. Ligeledes havde Bi-!
skop Patterson som Barn lyttet tilj
Fortcellinger om Missioncerers Heft
verri, men det var medens han sad ogl
horte paa det brcendende Vidnesbyrd
fra Bistop Selwyns Lceber, at han be
sternte sig til at gaa den stimme Vej,
og tolv Aar sen-See betraadte han den.
Ved at forspge paa at overtale an
dre til at gaa ud som Missioncerer
blev Hans Egede og Melinda Rantin
ser Missionærer. Fra den Dag, da
Hans Egede fandt en gamrnel Bog,
Ider handlede om den lcengst forglemte
lnoconi fka Ekik den Rades Tib, be
qyndte han at tale til sine Landsmcend
om, at det var deres Pligt at sende«
Missioncerer til Grønland. Men its-It
han Provede paa at overtale andre til
at gan, kom han til at stelnne, at det
dar forst og fremtnest hans egen Pligt,
oa han blev Grønlands Apostel. Ef
ter Slutninqen paa den mericanflsc
ltrig iorsoate Miss Ranlin baade meo
Mund oq med Pen at vætte Kirken i
De forenede Etater til at fende Mis
iionmrer til Merico, misn til inaen
stintte Tilsiost ndlssrøo bun: ,,M-:d
listuds Hierin jeg vil selv gan!« cg hun
Fik.
Ved at give iil Mist-innen blev
Ninus-: Haiiilk.n, Grundlceqneren of
Robert Collene i FionitantinopeL vun
den for Eliiigiionens Zag. Dei Var en
Gang, der ftulde veere cmrlig Mon
itrinq — noget, der i hans Hjem i
Nn England Var anfet for en særlig
Højtidsdaa —, at han efter stor Kam-n
med ftg selv laade i en Missionsbøsse
til Hjælp for at uddanne en lille Hed
ningedreng, hele snv Cents, som bans
Moder havde giret knan at benytte,
som han fandt for godi. Som Folge
af hans Gavmildhed maatte han den
Dag gaa fotuden Mi«ddagsmad.
Manne Aar efter sagde han somme
Tider paa sm ejendommelig spøgende
Maade, at han »vor selv kommen af
den Missionsbøsse«, og med ham fein
andre Missionærer, som ogfaa havde
lagt Center i den selv samme Besse.
Robert Morrison og James Gil
mour blev Missionærer ittse som Folge
af nogen ydre Tildragelse, men simpelt
hen af Lydighed imod ,,Kristi sidste
Befaling«. Bibelstudium sendte dem
til Hedningemarken Pligten var al
tid Polarstjernen i Morriions Liv, og
det var en hellig Pligtfølelse mod hang
Herre oq Mester og mod Hedningerne,
som forte ham til at ofre sit Liv
for Kinn. Gilmour tog sin Besinn
melie som Student. To Spørgsmaal
skulde besvares: H v o r l e d e s han
tunde tjene Gud og hvor. Som
Svar pcm det sørste valgte hcm Prie
stekaldet; som Svar paa det antet
Missionsgerningem »Sund Fornuft«,
siger han, viste heim, at han burde
gaa, hvor der er stort Arbejde, rnen
faa Arbejdere. »Men,« spier ban til,
»jeg gaar ud som Missioncer, itte for
at ftlge min sunde Zornqu men for
at viere lydig imod Krifti Befaling:
Gaa ud i al Verden og gøre alle Folt
til mine Disciple.«
John G. Paton, hvis Levnedsløb
strevet af ham selv har sendt mangen
en Missioncer til Hedningelande, lieg
ger sin Faders iog Moders Bønner
til Grund for sin Interesse i Missio-l
l
nen. Da han bestemte sig til at blive
Missioneer, sagde de til hom: »Da du«
vor forstefødte, blev ginet os, lagde vi
dig paa Herrens Alter i Von til Gud,
at hvis det var hans Billie, at du da·
maatte blive et Herrens Sendebud til
Hedningerne; og stden har det stadig
vceret vor Bon, at du maatte sorbere
des sog dygtiggøres til dette Kalb, som
du nu er traadt ind i.
—- Der er ineget at leere ved Be
tragtning as die Mond-er, som ledie
cedle Mænd og Kvinder til at vcelge
Hedningemissionen til deres Eins-ger
ninq. Ferst giver det Anvisning paa,
bvorkedses Interessen lan vcetkes. J
de ncevnte Tilfcelde ser vi, hvorledes
Hietterne kan naas ad mange forstel
ligse Befe. Billeder, Bogen Landkort,
Fortællingek, Prceditener, Traktater,
Foredrag, red at vætte Missionsinters
esse bos andre, ved at give til Mis
Isionen, Bibellæsning, Bøn — var hver
pna sin Plads et Middel i Guds
Haar-d til at send-: Arbejdere til Mis
sionsmakken.
Die samme Midler beugte den Daq
i Dag kan med Guds Bistand have de»
samme Resultaten
Ved et ngdomsmødeskj afholdt i
Ohio sidste Efteraar blev Medlem
merne opfordret til at nedstrive, bonI
ledes de — altsaa de, fder havde Mis
sionsinteresse —- var bleven interesse
rede i« Hedningemissionen. Et stort
Antal af Svar indlom; her gengives
nogle:
»Veo at strioe Stil om Mission-en
og ved at ftudere Missionshistorie i
vor Ungdomsforening.«
»Ved at give til en lille Drengs
Opho«d i Mi.ssionsstolen.«
»Ved at stønne, at Gud elster den
hele Mennesleslægt.«
,Ved at opfylde min dødende Mo
ders Ønsle om at paatage mig at be
tale hendes sædvanlige Bidrag til
Missionen.«
,,Ved min Leererindes Jndflvdelfe,
som da havde til Hensigt at qaa til
Missionsmarlen, hvor hun nu er.«
,,Ved at lcese om Missionen i Bla
dene i mit Hjem.«
,,Ved at strive en Stil om Barm
enkerne i Jndien.«
,,Ved at komme i Bier-ring( med
hjemvendte Missionærer.«
»Ved at liøre Dr. Schaffs Foredrag
Vaa Lone ·3eminarn.«
,,Ved at Arie Breoe fra en Missio
ncer, som niin Nabo strev fammen
med.«
»Ved nt faa Kennstin til Student
Volunteers.«
»Ved at liøre Missionsåforszdmg ved
vor-e Ungdonisxnøder.«
—- Det er ogfaa vwrd at lcenge
Mcerte til, at mange nf de store Mis
fionærer fik den fcenqende Gnist fra ens
eller anden, hvis Eicel brcendte fors
Missionssagem i
Patons, Marions, Dusss og Hain-!
lins Lin visier os, hvorledes Formel
drene oq Hjemmet kan virke: Martyn
og Tcilliamsy hvad Prcesten i sin For
tyndelse kan geste· Eliza Agnews
Etsaring peger paa, hvab en Lærer
formaar, dersom han er tko i sin Her
reå Arbejde. Pattekson, Judson.
Mars-den, Livingstone er Elsempler
paa, hoad Missionsliteratur, Mis
sionstuler og da scerlig hjemsvendte
Missioncerer formaar. Akt dette an
tyder, hvad den enlelte tan gøre.
Et anbet, som ogsaa stal nævnes,
er Barnesjælens Modtagelighed for
livsvarige Jndtrnt. Miss Fisle var
kun tre Aar, Dufs tun fire og Eliza
Agnew otte, da deres Interesse for
Missionen tog sin Begyndelse. Lad
Jota-ler Sondagsstolelærere og an
Dre, som hat med Born at gøre, huste
paa dette.
Endnu et. De, som arbejder for
Missionssaqens Fremme, er tilbøje
lige til at tabe Modet, fordi de ser
san lidt Fragt as deres Arbejde. Men
den Sied, som et saaet i Trostab cig
vandet med Troens Bon, stal for eller
sienere give sin Grøde og bcere sin
Fragt. Te Forældre, Leim-, Pras
«) Ohio Stute Christian Endeavot Con
vention.
Eiter , Stribentey Talere, som aforde
;saa dnb Jndtrnl paa de mme steckte
HHjerier i tiDlige Tage, vidstsc ilkie noget
om de store Ttiesultatcr, der flulde no
sprinkie im dereg i mange Maadet
«si:nple Athen-a Jtte heller qør du.
Terfom du skr irofaft i Dit Kalb, da
kan Psct Mie, at Gurt Oktfua kan bruge
dig til at nedlwgqe et Frø i en eller
atmen Eier til at ove en Gerninq i
Frenititien likie san ftor oki lierliq, foin
Fortidcn tun nii1)i.se.
Wo » lron
sitt -- Mountain
Det store Sydvest - system.
Den mest direkte Line im
OMAHA
Kansas City og St. Louis
til Pladser mod
ØST, sYD og sYDVEST
Hot Springs. Ark» san Antoal
Tex» og alle steder mod Ost og Vest
Heu-send Dem om Underretning til
T. P. GODFREY.
Passager- og Billetagent.
Omaha, Nebr
kL C. TOWNSEND
G. P. ö- T. A» st. Louis. Mo.
, Pianocr
’ H psOrgletu
» Kun giv mig Anleh
«" » ningtit atgivecpkst
ningetangaaendeP ri
set vg Betalingsvtli
kaut, og man stat fin
« de, at ingen hat bedke
Betitigelietattilbyde.
Oplys staat De stri
- ver hvad De Inner,
. Piano ellet Orgel.
, Carl Raimund-,
! Mtnmsspulss Music
«I-npsny·
600 Ntcuitel Avethss
ane min- Ns II
Eltttrisk Bsclte
sendch frit
til alte Mtrnd, iom ftuvrt til Oktdclbckgs
Mcdikal Inititiitu St Pant
ETIP Tsskiss »Mit-n o-.1’.’lk«"-n-. nthmk skristust no de
1iil um tut s iikn ili L·.-i1«st-liin:il Bist-« arm
un lett-H li: til sm I m T 1 li: nn: Zwisan at
Eint-W let kl 1 uiq lq insounss l at scssde Fli
imlu
Sau godt sum nogct elektristBælte chrdcn
beidchwg Mkdicctl Infmnh mel- en Kapita! a
Ist-Utica er bei im ite- og smestis medicinfkc Institute
Nordvcftsn oa bortfkænsec Tuns-der as d t—:- fonri--.lige
cl-hro-h»nliffe Verlier for at v rufi- oq acscctcrts Ins-es
mrsmtncrlia lislbseomde Amst. Ist store »Mein-o
Chemic Brett-« vil Muth-« Tom Zunde vg Lotte.
II 876 sonnt-Ism- Masnd er nuqu um zwe- Ex1e-«ai, Ave
tmst o« fuldst einzig Manuan Tot n«-1ln««-dcrnn.«tiqt
Rhea-umsome, Landen-nd Lamm-d ist-m
qem new-o Astmsstelsr. Vatikan-tu lot-Itan
Ljvstmsh Nyteinydommr. L ve -. Maue
pg Nisus-Invention atmindelin Zwecke«-,
tatst Nerven-sit sog met-me andre Inah mme.
Ttst » verw, im HA- til M) «ot« ums-ist« Tkst btiver
vormxuet absolut srit as sonst-T Zur-km ists-n m alle
d··In. Tom tmer oc- knr ftosc Ovid (-d»-tirsxmddct,
C cknicnch
,,Lcd i attenAar. cndclia ljclbkedet«.
Tilsaslbe1,si'j-. For 18 Aar sidcn ntwrkede leg de
sorste Somit-unst- Waklixssvmmqhkm sum secun- for
voldtc mia nimmt Etruduncd ou Orden-. Jst-g hwde
Sturm-r iRn.1n-n og l) mos- manac lnsi Hofe Werter
Jm manqlctus Hxskeroomsus onn- mmc Aandeevney
san im altm1s.n«uln-ldm stillt-f s lnmd km imsckog mig.
ch lmr bangt Hei-seltsam Mede Institute sit-stro
kumskcGrimm-hu oiitkr»-1nsillser, og Fa aniisr mlq
sm- sor alter at Unsre lnsllsr-tsci, og at oære stifk er
Ums an, hvad en MJHV ein-.
b sk »An-Im smde ikkc vaa Vnllm me« tsr Deres
I« n mcndunt irr its-dir umsn at Te betalet en
Cent. Des-for skms t Tag ritt-r del fortrinligk »Wenn
Cl)r1nu-Bæl1«sm. van vom- Usl id. Akkniez
Heidelberg Medical lnstitute,
Filth nnd Robert- Stkeek-. ST- PAUL MlNN.
M
Es.
»g»
FRAUNka
CARLFlsCHER-HANSENS BOG · «
Ji OM AMERIKA »z
er Ldkommen paa BRENTANOS Forlag, New York.
Prjs szoo smukt indbunden. Bestillinger modtages «
—- paa dette Blads Kontor. Agenter onskes. .-;...
J. P. Holkm 119, Smith st» Pekth Amboy. N. J., et General-Asek.t
for Bogen·
Erz-»Hm —
sTSSc PSIIs
»i
Fl — Cl
THE sung-no pens wenns-Heim IZO siylos EIN-I Jka«
soki by Als Nasid-wu
·."(M(s. Damm-. N. I· EZTEZBIOCK ZTEEL Den cos 26 Mir- st.. Nov fort
WW
i
For Sulc hzs l).xxts« l«("r«. Drin-. 11()Usl-:.151air, Nebr