- «
,,Danfkeren,
U halvugentlig Nyhedss og Oplyss
must-lud for dir danlxe Falk
t Amerika, .
«- «s F
Davstkufzkpum Hocsrz
-WHÆT· — » « .- -
.Danlstken««- Oft-W spki Isqu- »
?- . .. Fuss-H ,
Iris pr. Äargattg 1 De Forrnede States
Il.50; til Udlandct 82.00.
Mal-et belales iForskud. Besiilling. Be
Ging, Adressesorandring og alt ander
angaaende Bladet adresfetek
DÄNISHLUTXL Pl’Bl-. HOL«SE,
Plain Nebr
«Danfkeren« lidosjndtil videre as Past.
I. M. U aberl en lom Direktioneng
Jormanlx
slle Jndlendelser —- Afhardlinger. kor
tert Ittiklet og Korrespondancer sendes
til Bast.A.M. Anderien, Rt. l, Inne
vath Dakota.
- Nyheder sendes direkte til »Tanslcren«,
Dr. D.. Blair, Nebr.
Enkel-ed at the Post UMeC at Blau-. Nest-.
II secon(1—klag mutter
Advertising Rat-IS made Hans-U upon
sppllcatism.
»Dam«kcrcu«
blivcr lendt til Ecxbskribenter, indtsll uh
tryktelig Lpsigelse »mde af lldgivcrne
og al Gasld er betalt, icocrcnssremmclie
med De Forencde thers Postlovr.
Naar Læsernc henvcnder sig til Folh der
avettcrer i Mal-eh cnten for at lobe lzos
dem eller for at faa Lplysninger om det
nvettcrcde, bedes de altid onttale, at de faa
Avettizfememet i dette Mad. Te: vil vcere
til Icnsidig Rotte.
Aarsmodct og vorc
Samfundsopgach
Ut
LI a : m o D e :
er en Ioekorcentlig vigtig Fakto: i
Dort fritirkelige Arbede Alt te: er
sac« Dei tan itke overfez uden at have
ffadelige Folget, og blioer Ver ret for
stacet, Vil dset bringe ftot Velfigne1f-:.
Te: tunde siges meget om Aar-:
mødet, sum Det bar falles mev andre
ftørre kirtselige cg tristelige Moder.
Dei kan være vætlende, ovlsfxente,
trosftvrkende, belærcnde m. m. Mep
het agtet jeg tun at dvcele ved det,
som ket ikte hat foelles med
andre Moder, Aatsmødets ferkegne
Opgavr. Og da tænker jeg, feg tun
sige usden at blive misforstaaet, at
Aarsmsdeter vorttirteligezok
te t i n g.
Frititken hat jo, lige faa vel fom
Statstirie og Follekitke, sin jordifke
Tilvcetelfe, faa der maa fattes Be
ftemmelfet vm dens Atbejde og Sty
velsr. Men Ftikirten hat ingen anden
Rigsdag eller Folteting som lot-gi
rsende Foksamling end A a r B m ø
bet. Her sial alle Sager, fom an
gaar dens Bevarelse i Trer rg paa
Lærens cg Livets tsene Stier saa vel
som dens Betst drsftes og afgsres.
Her sial fothanvles og bestem-mes- om
dens- Mission hjemme og usdr. Og
Dygtiggsrelsen af Mænv til Kirtens
og Missionens Tjenefte hcknger pa:
det nsjefte samtnen bunter-. Om
sorgen for dem af vore Spfkende, i
hvis Lob det er falsvet at bo vaa
Lioets Styggesive, er ogsaa Aarsmos
dets Sag. Og saa at beregne Om
kostningerne ved tet bele, hvordan vi
Rat faa de cksdventsige Msidler, og
Iigefvm hvordan vi bebst san holde
Hus med de Midkser, der betroes os
—- alt sag-dank er jo Aar-Modus fort
lige LIMan Tat-ten herpaa et stif
tet tit vi nogen Grad at vise os, hvor
overotdentlig vigtig Aarsmtvet et.
Mindes vi san tillige, at vor
herre- Jesni siger: »Mit! Menighed«,
og at Paulus siget: ,,en Huslpltming
et mig bettvet«, saa stcekpeg Alvoret
overfot Aarsmsdet Dei et itte vors
egne Sager, ikte sey Isming af men
nestelig Wändele vi hax med at
gstvz Its-n det n »Gut-s MenzzhieMz
Sage-U Styx-elfen af diösÄSaget er
ps betrat Dei gelber du am, at di
itke behauptet dem med Lisegykvighed
og Ldßud
Meu det spukt-atmet wetap mig, at
vi, W Priester os Dei-sam, hat
taget asi for let paa Zaum-der Dei
foteliggende Spørgsmaai. Bpr de
forhandkende i det iirkelige Felseting
være mindre dngtige og forderedteZ
Og fremfor alt gckldee dset jo faa om
det rette Sindelag, ikte alense efier
bedste Stpn at ville Folkets, Kirlens
Bedste, men om at ville, hvad Kirtens
Hex-re vi1.. «.. »
- g -
s Gamkeoannecvaav r l«
i
De: er iiie min Tanke It ga- ind.
m ozie f.«ftelli ge — Opnwer inen IMJ
nt Tige« !i«dt. fom jeg anset fo: tigiigt,
osn Jerlzuklct msellem gar-ils og ni,c
Lpgnden
Angaaende bvor mange Opgaver, oi
fkal jage Op, Lan Pauli Ord: »Du
Meloe-z af Husboldere, at de sindessl
tro« not tjstne sont Vejledning i Als
mi.ndeligbed. Som Herr-en giver Ga
rer og Midiek til, saa maa Vi arbejdr.
A: dille mindre end det, er Utroftnb,
og at dille ud over de: Lan let dære
Meinenng Forfænneiinbed. J in
sgen nf Tetene er der Veisiqnelse Den
Tknntter sin til Txdstabe:..
Tet er en- Eiendommeligkscd ded ds
IMInnefker, som ældre Arbejdere vi!
bade lngt Meerke til, n: di helft dii
bade fi: dnn nne Ovaader Lin m)
:.1k-:fien, et Ren, ni: Arbede et
»Mit nd sie Blank: Wertes i den
ukendte Vzrten —- dei er faake lc
denke Tor bit di srnknn itte ikigkt
Werken likodstind eller Ekusselfer.
Te: er en samtne! Erfarinq for met-.
ge, at der er sum-e Nydeise i Laabirt
end i Besiddelfen Men det er Illus
fion, dei med at fdrettastke no Op
gaver for de aamie Er Dei Vog- itie
den sammse Beiden, di trnr med a:
note alle Begne? J.nen nf ns ded,
ddOr Modganacn en Zinsseiferne li;
per pna Lur i det uiendte Land. Tkg
Im Herren kalder os derind, san gnnr
di frimodigei Tio dan nam.
LLsII n de gamle Opqader bar
on bot have Fertrin for de nn. Tei
ian not vere, at de: itte er gen-et san
crende med deres Losning, som di
Denker-: Men dei er allerede ei sinkt
Zorn-im at vi er izndt med dem, ha
lcert a: overvinds: Modftanden on
Vanfieligbederne i Forbindelfe m-:d
dem. Lg desuden hat vi jo se«rs: Gudis
Ord fer, at der er Velsignelse i It
fotisætte med dem: »J stulle i sin
Tid hast-e, san fremt J iike forsage.«
»Hvor siulde Herren heller iunne innite
Velsignelfe til Arbejdet mcd en cr.
Opgave, hvis vi fiipper en gammel
paa Hast-vean »Du bar vceiei tm
ever lidei, jeg vil satt-: dig over m-!
get.« Dei er Guds Lov for Velsig I
nelse i Guds Riges Ardejdr.
Tisfe Linie: sitiver j-:g ingenlunte
for at forhintr-:, at Samfundet enta
gsrr nne Organe-, naar Herren giv:r
os Krafter og Midler dertii: thi. da
er dei vor P igt at bruge, hvad han
given Men jeg-s-:r ligesoni en Fare
for, at en naturlig Tilbsjsrlighed ian
lobe af med os, sga Vi Lager fat paa
nn Opgader uden at tcge os feist-ar
ligi af de gamle. Dei bsr vcere Reglen
Horn natutligdis tan faaUndtageserL
at naat vi optager en Mission blandt
Landsmænd i en By eller et Seme
ment, eller naar vi cpiagek en Mis
sion bfandt Hedni.nger, at vi da al
dtig siipper den. Ligsrfaa med andre
ngaver, som vi ded, Herren ian vcere
med i. ,,Besiandigh:den vil, Bestan
dizheden dil eilen-: Finde«. (Brotson).
Vor Præftesiolr.
Tet :r allerede lige nannt, at Dim
tiggerelfen af Meensd til Hirtens og
Missionens Tjseneste er en af ti: Gen
ftande, Aarsmtdet man fothandle.
Dei rsbser en underlig Mangel pan
Forstaaselse af vor Ftiiixieö Atbejdr.
at mange hellere vi! finde das-de Mii
sibn og Mthjeen end Meqefioh
Der er slet ingen Opgave i et frii Kir
kefamfund der kan stilles ligiesidses af
Ptæstesiokem Du isnier mai-iste- Jo,
selve Missidnen fst Mennestecs steife
msaa da stilles spran. Beni baee lidt
ogforstaa mig rei. Kinder du Profe
ten Samuel og han« Sid, san ved du,
at han optetiede Pedfeisiolet, og de
Eblev Forndsceining set en velsignet
Gewing i- lange Tider i Israel. Du
sendet neiget til Luther og Reforma
iiionen ved has-. den var Me
siet i Jin Siil i Bittener Ogsag
»Im Norden fass ded hanc
sisZpg m du sendet M til
MIFMFTXUWZZZIHMQT
We, wahde etvc
WAG Mantua-siebent
EWIIMIMWW
ibenlsoendstmisp Gesteins-end
Mit-W fu«-Wiss
s Lcrgmasnds Virksemhed i Kirleny
oderset jeg ikle, jeg er en Ven af den.j
Det glceder mig altid at sie Kristne i;
de forsiellige Livsstillinger lage fatI
hver efter sin Evne i Kinkens Opgaver.
Men lad. os gøre al mulig Btug as
alle levende Krcefter i Mensighedem
dct svætter like i mindste Manie,hdgd
j.:g hat sagt okp vavenvsigdpvm its
en kygjig Prasiestoke i vor Ftilirkr.
Mænd med vel undannede Evnet og
grundige Kundstabet hat Kirken al
tid haft Brug for, og den behsver dem
haardere i vor Tid end nogirn Sinde
spr. Kun at de saa dil vcere »helt med
Herr-Mc Og for at det lan fle, maa
vi bede Herren om. at ban altid vil
lade sin Aand hvile over dg gennem
trænge dore Stolen
Vore perfonlige Pligter.
Frilzed er im sløn Gave. Men
om den ftal bruges tilVelsignsclse, maa
den druges ret. Det lan not ofte sy
n-:-:—, scxn det et flemt, at der ber i
dett: Land fYal findes faa mange for
sielligz klkeligiongbetendelser. Men
der faider es jo aldrig ind, uden de:
er Its-nd at ds. dar Frihzd til at dnrle
dor Gud :fter dor Ooerbzvisnina, og
innen lkar Lov tit at fortrcrdige oZ
deri. Aner faar da bade sammt Fri
bed. Mrn Weimar di san ogfaa at
druae Frijicrenk
Vi Nr jo Frihed til baadc at sige«
ja da a: fier nej til k: forstelliac
Lraarzr. Da »Den forenede kaufte
stärke« kr overniaade fri i. sin Fcrfati
ninkL Tkn lolale Meniahed er fri
krerfcr Enmfundet, da den enlelte er
fri overfor LIJlenigbercw Men verfom
derme Frikked brnges eller misbruges
til at sige: nei, jea vil itte verr: med i
Arbejrct da til at bekre Bi)rdi:rne, saa
virler Fr5.k)eden cplsfende og welk-eg
gendr. Vrug:s ten derimod til at sige:
ja, jcg vil være kned tiä alt, hvad der er
godt og Gud velbehageligt. saa virler
Friheden opbnggende og tilVelsignels-:.
Den one hat jo Frihed til at lade de
andre bære Byrderne, men han har
dcg ogsaa Ftihed til ille als-ne at sige:
jeg vil bære min Del af Bntden, men
ogfaa til at sige: jeg dil hjcelpe den
sangere at bcere hans Byrdr. Saa
dan var det jo i den fsrste Frimenig
l,:d —- Apostelmenighedem
Og envnu eet. Vi maa saa ogsaa
huslc paa, at samtne Frihed, vi bver
ifær got Fordring paa, maa vi und-e
andre. Der er »een Herre, een Tro,
een Daub, seen alles Gud dg Fader«.
erim Menigheden et ogfaa som »Lege
met med de mange Lemmer.« Seh-;
:—n dort Falleöstab er stott, san et vi!
-n-!«5yrr-:s meget forstellige, og med;
Forutfnetning af den Advent-Ewig
k-:d maa vi lade enhvet have Frihed til;
at utszitle sig og arbejde esiet sin;
Naturejendommelighed og ikle dom
me hoerandreö Meninger. Det gel
der det ogsaa om i Aarsmsdeh at vi i
alt, fern ilte angaar den notwendige
.Enighed, man gi.ve efter for»
Flertallet og vcere med i AnbejdetJ
enlen vore Meninger sejrer cller fal-?
der. Den personligsePligtsplelfe over-I
for hverandte og vverfor det heles
Samfund er en Nsdvendighed for et«
vtlsignet Samfundsarbejsde. Utcn
DennePligtfslelse et der ingen Mening
i at ta«-: dervdersiab og Samfunds
baand. »
Dis-se faa Tanter hensiilles til ler
Tig Orrtoefelfse as Samtfundsspslendr.
Gud velsigne vort ansiundende Aar-B
more.
« .M.Aude!sen.
—-.-..—-—
Fm Missionsmacken.
Missioasfotholv i tyrtist Mem
Tytkifk Asien er i be fenete Aar
kommsct mete indenfor dansie Mig
Isionsvennets Jnteresseomraade end
fsr; vor dansteØsterlandsmission med
Post-or Ptip og Lage Fox Maule, f.
T. i Tiscnasiuä Hsjers Mission, for i
Hebron nu i Landsiabet Hedtasmaut,
den sydligkke Del af Atabiens, Oft for
J-:men, langs mev det indisie Hav og
med tegelmcessig Dampstibsforbindel
se med det eng-Mc Aven, og endelig
K. M. As Atmeniemtbejde i Mezeteh
faldssr altfamsmen ind unsder den wr
tifte Sultans Magd-macht Lad os
laste et Blik paa Missionsfotholdense
i Bisse Lande«
Inst maa det hustes, at eftee Ko
tanen ifaIEet den Muhamevaney der
gaar over til en and-en Religion, uden
videre D-dssttaf. Dog er de indfsdte
Krisis-e CSimmi kaldet Tyekekne dem)
kaufte, men under weg-et irykkende
Wrænkningw En Simsmi maa»
—
P- Hi
s
ill-: bngge Ritter, Klostte eller andre
Bygninget til religipst Brug; hans
Tvtivate Hus sial væte lavere end de
otnboente Mubamedanete5; han maa
ilte gaa llckdt som Muhaniedaner,
maa itie dritte Bin ellet spise Svine
isd for itle at laate detes Iplelsek,
maa iite fejte triftne Fester ossentligt,
maa ille ptsve paa at omoensde enMu
hamedanet o.s.v.
Der findes bog ogsaa, og hat i. over
400 Aar væket tyrlisie Lsove af libe
raler-e Art; disse dannebe Grundlaget
for den betsmie Religionsfkihedslov
af 1856, fom Sultancn maatte nd
stede til Tal for StotmagternesHjcklp
i Krimtrigenz den lalves Hatii Hu
manun og bestemmet, at ingsen maa
ttænles for sin Tros Sile at alle
i anliet foretomniende Religioner
sial have Gubstjeneftefrihed, og at et
lwert Zelslab hat fuld Frihcsd til at
bin-Ins Stolen tun at Valget af LE
rere m Læretinder irr underlagt Res
gerinxcns Kontrol. Disse Benennun
ser Vzcv nderäigerc heuchelt-: ved Ber
liw:!tonqresic-n iRTR est-er den sirste
russist mrtislr Krig·
Mut Stiel-Erinnert der i bøj Grad er
under TerwilchsOrdenerneg cum-:
prrcrficntzliae og triikrndomszbatie
Pac:irtiiina, et just ilte intziet til
lsoizlit 131 Ost lianndhasve diese lilserake
Orte-. ca feine Leidene er da czzsaa
saalekci icrm::l:rcde, at de let lan
Anzug-, nanr Meisterin-sen Vil.
chks re sie-re lelnrrericr i kleiner-Un
Der diicgerinziznz Freknggnazimaadc
iozn Esctenrst ren, a: Drn pudiede zittr
dsiitantknet inu r: armenisle Land-i
ber Da, lob dem lscsetae den Kristens
sorikiiaelse, sent ten sen i Feige Lo
rech itte turde lsef1 tte iia med.
Ecmi :t Blil p-: .a de ovenfcsr ans-ne
Lcklseftemmeliet lmrtiatV Vil Vis: en
lwex, er dxt egentlia tun Den ene Form
cf I.Iciisi:ngarbcj:se, Ver hekder Stole
missiscm soin -:r tilladt. Heraf b:
nyttcr Regeringen sig til at fotbnde
eller ::-g lamme alt andet Missions
atbejde, Gadcpmdilen er helt sorburt;
tun nted srcciel Tilladelfe tpr man op
t-:t:e et Trnlleti cg udgive ei Zirk
slrift: og alle Ttnlsager maa to Gan
ge aennem Censuren, fsrft i Mann
fkript, bereitet inden Udgivelsenx in
g-:n Missionslæge man prallisete uden
det teiletlige medicinsie Faluiteis
Billingfe. Og selv Stoleniissionen
bmmes af- Regetingens Brangvillie,
idet den paa det strengefte holder sig
til Beitemtnselsen om Regetingens
Kontrolleringstet vvetfot Latere og
Unvervisningsmetode, til den Grad,
Ringen Privatsle ist vptettes, for
t-: slvlale Mynvigheder hat billiget
Lætetnes Bivnesbytd og Læseplan sg
Leach-get- Og saa smslet man end
da det ins-it muligie med alle den Slags
Sagen Der-til Dom-mer, at ingen u
denlandsl Korporation, heller iniet
Missionsselslab, maa erhvetvthunv
ejendoni, saa alt maa indfsres i Pan
tsebsgetne paa Enleltpetfonetå Ray-i,
og at selv privat Eisendoinserhvekvel
le lun tilsieres paa Bevilling af Sul
ianen felv. En and-en ttyllende Be
sternsinelfe for Stolemissivnen et den,
at Stolebevillingetne, naat d-: din
sitek give-Z, næsten adtig indbefatter
Bevilling til at undetviie inuhame
dansle Birn, tun iillarser Und-unis
ning as ltiitne vg jpdifle Bern. Det
et et unt Særsyn, at d:n ists-Unähn
tetiansle Mission i Katjaien set Par
Dagsrejsfek NO. for Damnslus lige
ude ved Ortengtænseni hat Bevilling
til at undervise ogsaa Mahom-wann
bsttL
Naat alligevtl baave Lage- ogSlo
lemission i Sultanens Lande drives
eftet tet stor Maulestol, et det dels
i Tililikining til Menigljtxsarbejdet
»t M beste-derive Menißheder lat
Wese, Wianstsz asliftifie, mäste.
iatolste og nvgle evangeliste), dels i
Ly af Magternes Besttæbsse for
at vinde JndflydeJTr. Men detie fid
ite er for en stor Del Aaksagen til,
at den lyrliile Regel-ins (ligesom den
ilinesisty et iilbpjelig til at betragte
iMsze som politiste Agenier
ogvaaget over betet Bevctgelsek med
en faa activ-sagen Midicnlsomhet, at
ille blvt de sein« nien endog Wisse-nis
bladene i- hjomlandene man iagttage
den ydsetste Forsigiighed med Effek
tetninget Ifta dere- Atbejdr. Ser her
i Hort lille, ijetne Danmqrt ital man
ille sske lig sitt-et paa, at Missionss
betetoingetm unvgim Salt-ums
Spiegets Opmctksonfhed
End-tu mete end Mission-arbeitsu
ne lkder de iaa Muhamedmiete, der
made-ide- ikg, under dette System as
Wiesen«-meiden En anwenvl Mu
lsant-dann maa sit-als fort-de Lande«
hvis Mc blivet han- uven videte stut
ten ind i. et Regtment. sendt til en?
akfsides Egn, hvvt sag-en eusrvpæiske»
Ojne fslger hsam, og —- forsvindetsk
Dei er tyrkist ReligionsfrihedL
En ubetydelig Lettelse i Missions
forholdene hat bog de alletsidste Aar
staat
Konflikten i Sommerm 1901 med
Frankrig blev af bin franste Rege
king benyttet til at txt-dicke en Jrades
vm Bestmtelse as de haust-Lamme
Missioner, hvowed disse hat faaei
Tillasdelse til at udbedte, hvad der un
der tidligete leighedek (1894——96)
var bestadiget af Missionsbygninger
Wisse sindes dog vist vassentligst i det«
europceifle Tyrki), og til ovcthovedet at
fotetage alle Stags Nybygninger, hvis
Regseringen ikte inden z Aar reife:
Jndvendinger verimv«d, samt anerken
des i lovmæssig Besiddelfe af dens;
Grundejsendom Rusland er ufottøvet
gaaet i Franktigs Spot, og soger nuJ
ved Piengebidrag af og imod 1 Mill.
Kr. aarlig iscrk i Atmeniem Syriea
og Palastan at tejse et russist Mis
sionsskolevcescn i den Hensigt at frem
me sin politifke Jndflndtlsr. Dctte
sivfte nimm-er forovtigt en betydelig
Fate for evangelift Missionsarbejte,
scrrlig i det betrængte Armenien, hvor
mange af den gr-:gorianfkeKirkes-Med
lemmer ist san undgaa De ruåsiste
Penge og den ruf-Mc Besluttcjse, sont
lese-J vom Betingelfe af Jndtrasden i
ten ortodokfe rusåsiste Kitte.
Dem til alminoclisa Orienterina i
LfterhnkmesJJkissioanorlwld. Selrz
Tllkigsionåsarbeidej i iyrkisi Assen ftal
jea unaka vco en senkte Lejighed got-:
Rede for.
Fr. E c h e p e le r n. i».Kr.Dbl.«
—-—.0.-——
Den 9. internatiounlc
Kotigres iuiod Alkoholen.
Fu en ikrrlia Rcrreircnkent
iil
»Kr. Td!.«
Ver-nen, den 14. — ist. April.
Te: var Its-ed store Forventninger,
man i de tnsle Llfboldstredie imodesaa
denne Kongr»:s, der er den sprite paa
tnit Grund.
Afholdsbevægselfen gaar lun lang
somst stemad —- i Følae de sidite ita
tiiiiste Betegninger er tun ca. 35,0(I)
as den store tysie Befoltning Malas
rende. Verfo: var der all-: Atti-IM
venners Haab, at denne Kongres ital-—
de give Bevaegelte et lraftigt Sisd
fremad·
Man hat heller itlse spat-et hverten
Arbeide eller Omkoftninger for at gøte
det saa tiltalende og imvonerende som
muligt for de mange Deliagere fra
iaa godt som alle Jordens Egne.
Btemsens Overborgmefter udtalte i
sin Veilomfttale ved KonaressensAab
ning, at man alle-rede for to Aar siden,
da man erfatede, at Kongresfen siulde
aiholdes i Bremen, havde glcedet sig
derer-er og siden den Tid gjori sig
Umage for at lese ten ngave, man
fis tagt paa fig, Vatdigt og rissest-s
itillendr. Tet maa siges, at Bemer
ne hat var-et meget heldige med deres
Forbetedelser, og dekeå Gæ«ftfrihed og
Venlighed hat været forbavssende.
Deltagelsen i Kongresfen var nu
cgfaa ualmindclig, da ca. 1450 Per
soner —- hvoriblandt mange Udlans
dinge —- kiavtc tageiMedlemsort. Fra
Rings-, Finland ogSverrig tscerlig det
sidite Land) havde mange indiundet
sig — deriincd var del forundeeligt at
ie, hvoe faatalligDanrnart var repre
senteret. J Kongresfens spiecielle Apis,
hvori saa godt fern alle Deltagernes
Navne var optegnede, fanldtes as dan
iie tun Pastor Dalhvss,og han var nd
sendt af den dansie Regering. Dan
mart et jo ellets det Land, hvot der»
forbrugses det itsrste Mantum Bran
devin vr. haved —- var der da itle
Grund til for nvale at de danlle Af
holdsfoetcemrete at tomsme til Ste
de, hvok ligesindede fra saa mange
Lande hat givet Mtde for at udbyite
Erfaringset og raasdllaa om den bedste
Maade at femme Fjenden til Lin
paa?
Ferste Afdeling as det iyldige Pro
gram var forbeholdt ,,Deutschen Ab
stinenthrauenbunldes", til en ossent
lig Foesamling Tirsdag Eftermiddag.
Eiter at Medet var aabnet med Ok
gelspil og Sang af et Meloe, W
des Forsasntltngen deime affsorgs
weiter Dr. Grsuing der udtalte sin
Gliede over, at ogsaa Kvinden nu be
gyndte at refse sig til Kamp msod det
vnde iwr Tit-. Vase kund- tun enste
dem tigtig Fremgang i deres gvde Be
siecebelser.
Eftet at Dr. Delbritch i Klangmot
ganisativnslomiieens Navn bavde
htagt .Oilsen, bsd Formanken for
,,Deuifch. Abst. Frauenb.«, Fri. Om
lie Hoffmann Vellommen Vaa Tysi.
Engelsl og Fransi. Jdet haln uvtalie
sin Glsde owe, at Kessngresfen var
bleven fvtlagt til Btememninsveve hnn
am, at man her Befandt sig paa histo
,tift Grund. Nogle pa Sktipi fta
Mode-sahn ligget Mien, der vat
Tysilands forste triftne Kitte, ovfstt
for ca. 1000 Aar siden iil Vcern mov
Ovettro ca ZEDsernes Lssbeb. Paa
kenne Kongres aældee det om at føre
en haarb Kaka mod. det Onde, hvis
ftngtielige Tiagt vi lan se Elsemplct
paa i Fængiler, Sindsingeanstaltet,
Dranletainler O· i. v. Tbi Trill«3rie:
fotfiytrer Familielyilen fører til Fai
tigdmn, llicereliglied, Fordrxtde lset vg
»vgdc«ns1e, Da Vet bringet ten dubeit:
Elenbigbed kver Kvinder ca uikvldisss
Bern. Netaroet Alloholiixkxe fmmr
Hunsdtcthusinter af Born i Form-«
velfe -— kenne sIJienneslelJecenI Toc
lasaaer nka beiasmpes nrcds alle tii
Rmdiabed itaaend Midch forit oa
frcmmeft rzd Firiitenkamnmkis «.I.skaa:.
Tcn koste loindcliaI T:.s:.:·..:fhchs:-s
della-seist Der er Greci ai Binnens
sivinksfvrlnutkcn er arm-sei for at
lunne takie Ttl i denn: starrxch Tan
Vaabcn er UUII Liv. Fri. Hoff
mann, der er Oel icndi i tust-.- sinkst
for sit Ilrveise fcr MenusziDTINJ
Forccolinc, qav Breit-er en t::«: Berei
nim c-:««1 Jtrcninzicnis Viktsdxslkm
Tcn taller im plu« «.I.««’c.7;ett:.:1er ·i
Thsf «1:««.: ::t-.s-:::-:- Den lTJle i:s
nclecxxkxelfe heller Vrcr en lxt
limi. Elont m lim er en ’« ·-.«e dar-:
i Tnillarid, nme den dca ::nindc'i1
Zympxti os( ngælie i i:: re Kredit
Den- .k::!naal er Trill: tin-: Gelam
pelfe ved Llrlnsznina, Lpdsaae äfe ca
Llsrettelie af Ylfboldgreitnlratoncr.
Scrrlig feale man at vinoe ll!1·:Dom
men. Fri. Hoffmann sluttede med
Lnslet o:n, at renne Kotigres insco
Guds Hjirlp maatte bidrage ti: at faa
Dtullenslaben lnit i Band on blive
til Familielivetg og hele Nimmst-thes
Dens Gavn.
Fru Alli Ttvgg Helenius, Hilfsm
foks, der jo ogfaa et vellendl i Tau-»
matt. fortalte om Afholdsbevægelfens
Fremgang i heut-es Fadrelankx For
el halvt Llarhundkede siden blev der
vers Udgivelsen af nsogle Slrifier gjort
del sen-sie Slridt tikl Dtilleriets Be
iæmpelsez men sprst 1877 dannedes
den ssrste Afholdsfotening af spin
der. Den msdte sitals wegen Mod
stand, og da saaledes en Lcetetinde
begyndte at undetvise sme Bøkn om
Dritt-ums Fotdcetvelighed, blev bun
afsiediget. Nu blivet derimod Lenkt
indetne opfoedret til at give dem
Born Afhvldsundetvisning. De sw
re politier Aviset opiager ille mere
Annoncer, hvoxi altoholisie Dritte an
befales.
FruHelenius opfordtede sluttelig de
iysie Aphiden der var mange og rige,
til itle at staa tilbage for de faa vg
fatiige fka De: hsje Nord. Gud hiel
pe edeti
Miss Eh. Grav, Govd Temvlakoei
denens begavede Agitaioy aflagde Be
telning cm sine Reiset i Ncrge.
Blandt Fotedrag, der afholdtes
paa denne Kongres, maa fæklig nckvs
nits Fru Dr.D-sses, Dresden, om »Al
lohol und Sti.llungsvermögen«.
Fisng henbes Man-los og flere andre
Vidensiabsmænds Fotsininger vifet
Statistilten, at lunstig ppfsvte Bstn
Elle bit-: der langt letter-: end be, der
serholdee rsigelig Die, men ogiaa hat
Tilbsjelighed for Altolyolisme Kvins
det, som enien selv et thelle under
Dritletiet ellet hat Mand, der er det,
egnee sig i Reglen heller ilte til at give
deres Beim Die. Men desuden et
W ved at erholt-e kunstige NE
ringsmisdler ogsaa ofte Aarsag til, ai
saa mange Msdke oft-alten sig fra at
give detes Bøtn Die.
J Sperng hat man i visse Land
strælninget fundel, at derene tun-de
give tin-es Bsrn Die i. 2z Aar, vg i
We TMWM sit Birne-te faa govt
som slet ingen anden Næking.
J Bayern var Msdtene ilke sfaa
«flinle til Diegivning, og man givet de
tes Tilbsjeliahed for bayetsi Øl Styl
.den dekspr.
T J Svettig forbtuges vel en Meng
.de, nien vel at imme, udeluttensde as
Meth Taletinlden opfeideede Mxeud
M- Odilwllewwsprstmlle qf
Msnvaalet iisl at have dereö Op
MMspMHd MM th pas-Mk
GEM- hu er Tale vm —- etwvidete
zllulde Minder-m betænle, at de ved
sich Ck W UND BItn Die siaanede
sdkm ist Mal-St Sygdmme,ligefvm de
ibeller site Watte laste det Art-spat fta
» .-«
O Unh
»si