»Danskeren,«
et halvugentlig Nyhedss og Oplys
ningsblad for det danske Falk
i Amerika,
- ubgivet as
TOANISH LUTH. PUULJIOCSIL
« « Plain Nebr. -
I’:HD-e.;sriikertert'« ubkommer Eis-s TETEII ag!
» Fres.:tz.
Iris pr. Aargang i De Forenede State
ILZM til Udtandet 82.00.
Mit betales iForikub. Destilling, Be
taling, Adresseforandring vg alt andet
angaaende Bladct adresseres:
DÄNISHLUTH. Pl’Bl-. HOCslT
Blatt-, Nebr.
.Danskeren« ledes indtil vidcre at Past.
I. W. A nderf en sotn Direktionens
Jormantx
Alle Jndfendeller — Ashatsdlinger. kor
tere Artikler vg Korrespondancer sendes
til Past.A.M. Andersen, RI· l, Inne
South Dakota
Nyheder fended direkte til .,Tanskeren«,
Dr. D.. Blair, Nebr.
Ernst-ed at the Post ( UTjec at Blum Xen
Is second-klar- mittler-.
Advertising Rate-s made ji«-»Na upon
spplicatimx
»Danfkcrcn«
blivcr frndt til Euliikrilsenter, indtil ud
trykkcljg Lpfigclfc mudxaacis af Udngerne
og al Gasld er brtalt, i chreniz«f:cka1e1ic
Med Te Forcacde Eurer-z Posaune
Naar Læscrne hcnvcndcr fig til Falk, der
avertcrer i Bladet, cnten for at lobe lkus
dem cllcr for at saa Lplnsningck am der
avertcrede, bedes de altid omta!c, at de faa
Inertisfcmcmet i dette Blad Te: vxl være
til gcnsidig Ratte.
Lidt om »dc aabne Døtc«.
Tet er itle sjcelvent, man bører tx
le tm »en aabtn Dar«. Lg ket, Der
mer«-es meo Denne Talemaade, er ic,
at man spat-L, at Vszjen er aabnet til
det, man nnfler at tommc i Fordindel
se meD eller jage Haand i. Lg naa:
man, hvad ofte er Tilfceldet, blot ta
Jer om een ,,aaben Dor,« saa tænler
man vist ncermest paa, a: de ydrik For
hold og Omftændigheder hat lagt sig
saaledes til Rette, at man tan komme
frem ad den paatænlte Vej, og at man
saa ogsaa deti lan se en Guds Sty
relse og et Vsidnesbyrd om, at man
stal tag-: fat paa det foreliggende.
Og naar der vev Talen om den ene
»aabne Dor« tæntes paa Gut-s Riges
Saa, paa Atbefdet for Sjæles Frelse,
ja da ligger det saa ncer at se sia am
trimg i de hentundnc Tiber for at
sitt-de noget, der tunde ligne en aaben
Dst, hvilket man saa gerne vil jage
til Monsteh faa godt vet kan lade sig
gsre. Og som et godt Elsempel sin
der man saa let »den maledonisie
Man-d« (A.G. 16,9.), der stod for
Paulus, da han var i Lilleasien cg Elle
vidste, shvor han siulle vende sig hen
med Evangeliets Bnosiab. Lg dette
kan agsaa godt bruges, tun at det maa
ikte klare det hele, naar det gelber
orn at faa nosget udrettet til Gudå Ære
og hans Rigszs Udbredclss:. Hervm
Ins-let jeg at sige lidt, stønt jeg rist itle
hat andet at bcere frem, end hioad en
hver vel ved i Fotvsejem man det tan
ja ogsaa være govt at faa opfrifket
garnle Sandheber. Jeg vil nemlig
pege paa tte a«abnehoveddste, der upd
venvigvis masa var-re eller tomme til
Stehe, hvor Herrens Gerning sial
fretrrmes.
M begynder faa med den aabne Dor.
der pasa forstellig Bis lau winke am
hin mutedonisieMand, der laldte Pau
lus til Europa. Apostlene ftod den:
Gang, kan vi sige, over for lullede
Dire. han var som sagt i Lilliasiem
OF det var W Tanke at ville have
pries-fiel peca MW Siedet des-.
Men swa leset vi, at »den helligaansd
farbsb haim at tale Ordet i Asien«.
Dette maa selvfslgeltg falde en
Herren Mel nndetlthh eftersom
der ogfca l Asien var nmnge heimsu
ger, altsaa mange, ver tun-de trenge
til at faa Evangeliet at htre Men
her holder vi es nu til det, at for-Pan
lui amtte Rachen »Kon: ever ag
hjcladkl jp viere at se sont en gaben
Dfr for dam, og fault-des var det vg
saa. Nu, dette var ja en meaet len
delig eg Wfteltgs Dir, et Tenn,
som itke - til at tage fejl af, men
Æ««NAPZMU Mist tlle vente
U «
««" — , mvtheller
Wisse-H Wiss »
tænte. at netop fotdi di sont oftest man
se at trcesse Heersns Villie wd Hjæld
of mere almindelige Omftændigheder
og Fingerpeg, derfor gaar det itke an
ot here-for hastig til at tagt Besiutg
ning efter enhver Ding, der tunde sy
nes at pege i en vis besternt Netning.
Der er et Orsd, der siger: »Den, der
trot, hofter itie.« Og baade i det
fmiaa og idet stote er der siltert ble
ven bygget mange »Bale Taarne«,
fordi der asltid hat veret mange, der
itke hat haft Stand-er til at sinde ud,
hvad de duede til, eller hvasd vor Herr-:
vilde med dem. Soadanne urolige
Aander fer gerne Guds Villie og Til
fkitkelse i enhvscr ,,Lygtemond«, noget
der do ogsaa mangen Gang fprer me
gen Kvide med fig. Derfor gælder det
orn ikte at fare paa i Blinde, men at
ilode enhrer alvorlig og betndnings:
fuld Sag blive overvejet Gang eiier
Gan-a, og det under alvotlig Bøn til
IGud om, at han paa en eller anden
sMaade vil vise, Evad der er bang Ton
ste og Villis3. Og da dil Gud sitteri
Tvife Vej, og det faa klart, at de, derl
iitie vill: deres .,e9et«, men Herrens,
ftnlle kunne fe, bvad der sial Vcerc de
reLs Limare, cg kwor og i bviltet Kalb
de bedft on meft fruaxbringende ian
note en Gerninzn
Tct er Hensigten nkssd digfe Linie-r
nadnliq at reae paa den Gerniiig, sxij
plejse a: talde ,,8Uiis:·sion«, oa at betrag-»
te sen »Ohne Dor« i Lnset af denn-m
Lo tænter vi os sau, at dr: hat vis:
sin, at man soin Enkeltmnnd ellirr sont
Kiste-samstan ital ter den eller den
Gerning op, do bar man vist Lov
til at teil-: Vin, ot Toren er opladL
Man bar nu, mennefielig tali, Abgang
og Lejlighed til at got-: en Vegnn
de·fe. Lg hvnd Her nu er Tale onl,
nemlig ved ei MisssDnSarbejde, der er
io at begynde med at Vian for Synde »
:-: om Gudå Noade i Kristu5. Men i
herved ledes saa Tanken hen poa en
anden Tor, der ogsao flal aabnes, s
om ret ital blive til noget Jo, det!
er vel at finde aatme Øren til Ord-: t,
vil man tcrnte. Ja, det stol ogfoa til,
men her tcenter jeg dog paa en anden
Dor, der fsrst maa lulles op. Og
kkermed mener jeg den Tor eller den
Naaregave: at kunde poa rette Mond-e
forlynde Guds Not-de til Syndereg
Frelfr.
At der stal prædikes, vg at der flol
vrcrdiles n-oget, der wer, rot help-ver
tun at nævnes fcr at bive fotftaaet.
Men derimod ligger det vel ilie saa
kige til at tænte pas og vare llor over,
at der er en besinnt Der, der ist-r ind
til den Gerning at var-: »Menncfle-1
sisiere«, at lunne fste Sjeele ind i
Guds Rige, rg do og-fao at lunne fsre
det iristelige Lin ften »ti! Mund-Z
Modenlch«. Man lan sag her trenie
paa, at en Mond ital være ornvendt rc
im e tikbsrlig Leerdonn for hen icn
irceve op sorn »en velslittet« Predi
tont. Ja. det at were uctnrcndt o-;
uden Betingelsx r for at tun-ne prædile,
txt maa jo ladez ude af Betragtning
forn ncgei, der itte burde lunne være
Ins-: inn, stpnt faodanne Prædikanter
hat der jo alligevel altid vceret til.
Men det, jeg tænlet pao og vil frem
drage, det er, at for enhver troende
Guds Ords Fortynder er der en be
ftemi Dor, der moo lukles op og Dan
dres indo«d, for at man stol tunne bli
oe ei nyitigt og tet brugbart Rscdstob i
Herrens Haand. Ansaoende denne
»Dir vil vi bote, hvod Apsoftlsen Priv
lus hat at sige. Kvi. 4, 3 strivet
han: »Beder for os, at Gud vilve op
»«ade os Ordets Dir til at forlnnde
Krifti Hemmelighed, for hviö Stle
ieg og er banden, at jeg tan oobenbnre
den, forn mig bit at tale.« Og Ei.
S, 19—20 striiver han: »Brer vgon
for mig, at min Wd tnao print-ei
og Okdet maa gives migl til at kund
gsre med Frimedighed Evangelieis
Hemmelighed, for lyIis Slyld jeg er et
Sendebud i Lenker, at jeg maa tole
med stimmng detndi. sont mig bse
at tole.« hvod vil tm Pavluö sige med
bette? Ja, bei first ndlagte Sted bli
vek af ncgle ablegt derben at det stif
de tnle mn onben Dir i Reining of at
tin-de Jndgang has Tilhtretne, nien
det et llart not, at Apostlen mener det
femme pao bew- Sieder. Og hvad
hsn mener vg figer, det er, at han vil,
at hanc Medkristne stulde bebe for
hem, at Dir-en tik"W Mit nob
nei for Zorns pg et W ins-Ue bli
Ieiagt pas M W. M andre
VIII-Von M- is Mer; It den
udtaler cg seemhæver paa begge Ste
der. Men sorstod Pavsus da stie,
hvad og hvordan han siulde pro-edite?
Jo vistnsoi saa gddt som nvgen, og
vist bedre end de steste. Da han strev
dette, havde han praeditet henved tre
dsive Aar, han dar altsaa pvet not ag
ersaren not. Og der var ogsaa gode
Beviser paa, at han- havde tuneiet take
Fall til Hinte, hviltet jo frger nvget
andet, end hvad der ofte ligger i den
Frase ,,at iunne tiltale Folk'«, hviltet
tidt lun slal betyde at sortcelle Foli
noget, de gerne vil here, ligerneget en
ten det er vist eller galt. Ja, Pavkus
tunde tale, saa at det naaede Hiern
strenaenr. Han var manges aandeliae
Faden mange havde ham ,ncest Gud,
at tatte for deres Frelsr. Men book
dan lotnmer saa det, at en saadan
Mand, ester at have prædiiet en tre
dive Aar, da stal til at bede om For
bønner om, at Otdsets Dør maa blirse
bam aabnetZ Ja, det er noget af en
Hemnteliabed, det er det da for den,
der ikte tan se paa den Saa med Aan.:
dens Øje. For Pavlus seld var dei
innen Hemmt-Haben hdad eet da heller
itte er for noaen, sent forstaar, lJvad
tr: er, ea hdad det vil sige at arbxjde
i Midi- Ttiiaeis Tjeneste. »Hm-o er her:
ti-« dttarigk« («-’. stor. Z, M) ideegerl
Llrsstlcn need Hectsnn til at tri:1,:e;
ttristi Velsugt uI ilslantt TUZennestemI
Ja han erkscerer stralö eiser: »Da scr.
ikke dmtiae as US seld at ndtaente no
set, sen-. af di selts, men vor Dnatigs
txcd er ai Gus« etl, Jl. S-adan saa
den stcre Apostel paa sitt selv og paa
all-: sattte eg oprigtigc erlszjdere i
Herrn-X Vingaakd La derudfra lan
ca stal de: fortlares, at han med al
ssp Ersarina i Præditengerningen og
al siis Lidelse for Jer Navng Stola
de Lenker there-weh som han bar,
da hart udscndtie de ncevnte Opraab orn
Ferbønnez at han trods alt dItte be
traatede sia som et i sig selv hjcrlpelsstx
Bam O, hvor her dog er meget at»
leere srr entwer, men da sætlig for all-Y;
som offentig stal vidne for andrei
Thi hvor ligger det dog illi: ncer ser(
os syndige Mennester at bilde os ind,
at vi paa Grund as en Smule Leerdom
cller andet staat ilte saa lidt hpjt atmet
cg tan gøre en hel Del. Og tommert
saa hettil, at noglsz bliver —- man san
sige —- saa ulnileligt stillede, at de»
ovwses med Lovtaler over al derei-i
Begarelse dg Mist-ed saa ser det
sarligt ud; thi saadan soridcervelig
Smiger tan Idelægge den bedste. Der;
er saa meget i den Fortlaring, som;
Augustin slal fvm Bisiod have givet
sin-. Oedinanden at der var tre Fing»
fern de bavde at lagge sig estee, og
diåse tte Ting dar: »sor det ssrste Yd-.
sntzahed sor det andet Ydmyghed, ng
for det tredie Yldtnyghzd.« Evner og
Gavet slal der jo til sor at tunne
»dele SandhedsiOrsdet rettelitzt«; men:
hvor den rette Selvertendelse og YdJ
knnglxed sattes, der er alle Gaver spild-«
:-:. Og er det ilie ogsaa saaledes, at
en vigtig ca indbildst Ordets Fortyw
d:r giver et mere ynleligt og reinigen
ligt Jndtenl end noget andet. Og vilt
-:r ds:t, at book der sial gsreg et viele
ligt Arbejde for Guds Rige, at der
gwder det om at saa Mand, der ille
alene hae hvad man- talder ndre Be
tingelser, neen stnn fremsor alt er be
siaelede as den Aand, der bsjer Sire
len i det dybe, cg svm giver et Menne
ste at scrstaa, hvad Paulus sorstod, at
as os selv er vi intet, men at al Dem
tighed vg al Velsignelse er as Gud og
iomenee sra Gud.
Og naar saa de to omtalte Dsre
er opladte, saa komm-er der en tredie
Dat, der sial aabneö, og det er at
saa Tilhsrere og saa at saa udrettet
set-get ibskandt dem. Og her nytter det
iiie paa Jothaansd at tale stot og op
sæstte Regeeeftylier, det bar man vist
hast alt svt meget as i vor Mission
herunte. For at naevne Paulus igen,
du ban sulgte ten aabne Dir vg gil
til Maledonten og iom til den store
By Filippi. da midste han itle en- sto:
Stark til at taae imod ham, men til
en Begyndelsse matte han lade sig nsje
med at gaa uden sqr Staden og tale
til nvgle Minder, der var samlede i
et Bedeth. Og han tniaatte viere glad
ded, at han blot hat-de dundet een
Sjael sor Gudi Rige ved dette Me-!
de. Nu, det stal fo iiie sorgletnme3,
at Paulus sii samlet en Menighed i
den-te By, og det en gvd Menighed.
Wen det ee ogsaa deetd est-han
Gestad-eins at den Menighed blev
sitt tgennem Temsler. Paulus
tictge med han- Medbjelpee Sile-i
gestatte gaa t det mttie Fcngsel og
Hi awden ilide Medfaet (A. G. 16).
st deite øg saa meaet andet, sont site
vet Mar, ian vtse ps, at man ital tile
forud fortælle sot meget am, lwor hpjt
Daten staat aaben has dem, Guds
Otd bliver btagt til. Dei fasat man
fskst at vide, naak det hele er tvmmen
en paa neert Hold. Naar Lyset be
gynder at stinne paa et Sted, saa an
benbares det sstst ret, hvem der hat
Dte og Hjerste for Sandhed, og litte
ledes hvem der elster Mottet og snster
at blive siddende i det. Men saa meget
tan der i sin Aslmindelighed siges paa
For-Rand at levende Kristendom og
en alvotlig Fortyndelse dil altid have
Strømmen imod sig. Noget ansdet er
det med denKirleassære,der er blanket
med Alverdens Gøgl og Komedie, no
get, somme engelsle Samfund er saa
sbesatte med,at alvorligeMcend iblanot
dem tan jamte sig over, at der er Fate
for, at det hele vil blioe til ngl og
tossede Kunster. Og di Dansle er jo
heller itte alle Vegne helt fri for Ver
· -"land og dens Sind. Men de,
der bar med saadant at gere, faar io
selv spare til det. Og die Pia-stet, der
her nittiet oa sejler med Sirt-nimm
vil oasaa komme til at tlare den Zazt
over for Herren, naar alt Reanstab
stal aflæaaes. Men lad og onst-: Ja
bede. at vort Samfnnd altid on alle
Veane maa lunne holte sia vaa den
rette Linie. Thi sont det aaxnle Ler
siaer, at »Ærliabed varer lænast«.
hat-»Ist tan dct Vasaa aodt profetere5,
at Ist eller de Kirleiatnfnnd, som vir-:
leslia feile under Florfsets Marte, vil
bcve Da bebolde den aabne Tor, naar
al verdgliaajort Kirtelialiskd bar knal
let Halsen on liaaer i Guts, til Spot
og Stam baade for sia sio ca for alle
andre. Thi det er en Gang faaledeg
og vil vcrre saa tilVerkensEnVe, at de,
der ten-Der Livets Vej,og redet anste
at finde den« de soacr derben, book
Karl-is Ord lydet, oa hvor det oasaa
tenttg i Liret. Den flade, sveevende
og wetyoiae Fortyndelse lan itle til
sredsftille dem, der hat noaen dybere
Tantegang, men den state letsindiae
sagt-.- oil holde as den og hernae ved
den. Zaadan er det nu en Gang i den-.
ne besonderlige Vetden. i
Da det nu latter ad oottAarsmpde,
og vi jo der vil tomme til at tal·: om
de cabne Date, som vi mener ligger
for es med Hensnn til Missionen
iblandt Fall, tunde jeg have Lyst til
at minde om et Mode, der en Gangl
blev holdt ude i det babyloniske Rige
under Jedetnes Fangenstab der. Det
ohr gamle Esra, der holdt det Max-es
samtnen med en Flot, der tillige medl
ham vilde vende hjem til Wland.
mangeAar efter at d:n fsrste og extent-;
liae hjemsdandting var soregaaet !
in dette Msde og Forberedelsen til
8Rejsen sottæller Esra i. stn Brig Kap.
8saa.edeö:
«Og jeg lod udtaabe en Faste ved
den Ilod Ahava, for at ydmyge asl
for «er Guds Ansigt, for at bede haan
om en lotlelig Reis-: for os og vote
smaa Born og alt vort Rang-, thi jeg
stammede mig ved at dcgekte Angs
magt og Ryttere as Kongem til at
hjalpe as mod Fjenden raa Vejen; tyi
saaledeö havde di sagt til Kongem
»Vot Guds Haand er over alle dem,
som sag-: dam, til det gede, og bang
Styrle og hans Vrede er over alle,fom
for-lade haml Saa sastede vi og bad
til vor Gud detom, og han band-etc
os.« Og hertil tan saa Dies med det
samme, at da Esra med sit Folge lom
til Jerusas«em, da fandt han sit Folts
Stilling og Leoevis saadan, at han
as Sorg sondettev sine Moder og
saldt paa Knie for Gud og udtrytte
sit hiertes Vaande for dam. Oa der
ester begyndte han at vidne for Foltet
og »refotm«ere« det. det bedste han
tande.
Se, denne Brgioenhed staat ogsaa
i thbtndelfe med en aaden Dir.
Kong M hat-de givet Jsdetne Til
ladelse til at den-de ti-«bage til deres
Land. Og Fallet tog imod Tilbudet.
Men for Esta gjaldt det om at veeke
vardig til at gaa igennem den aabne
Dat. Der-for holdt han Fast-: og Bsn
med sit Fllge, for han degav sig paa
Reisen.
Og nu vi andre, vi er io ogsaa paa
Reise, first paa den Maade, at vi
som Kristne er paa Reise til him
metiges Rige, og saa er vi ogsaa paa
Vandring med vor Mission. dort Ar
bejde for andres Irelsr. Og vi hat
detsve Maa del-ev at udtaabe en Fa
ste os holde Bin om en ltytlelig Reise
for o- og vor Getning.« Bi ved tlte,
hvot aasbne Derene vil vate i Sau
Zweite-· aller i ,,R·verlulen« i SM
Lake City. Men vt oed, at det, det
getdet am, sdet er at vinde de Sie-le
tot Cuds Rige, som vil lade slg stelle
Da stal Gemingen der made en Del
SIUsselsetz ag maaste ogsaaModstand,
saa er det jo itke andet, end hvad dis
hat mødt saa mange Siedet og Haa
mange Gange. Saa der vil itte være
nagen Grund til at betragte saadanne
ny Missionssfelter som noget uden for
det alminldelige. Thi Gerningen er
jo den samme paarthvert Sied, og
Mennestens Born ersogsaa noget nær
lig hderandre, hvor de end sindes i
denne Ver-den Ethdert arligt Ar
bede for Guds Rige er i og for sig
lige godt, da di jo paa ethvert Sted
vil pnste og bebe om »en lytkelia
Reise« baasde for os selv og for de
Mennesier, vi arbede iblandt sor at
spge deres aandelige og evigse Bel.
J. P e d e r s e n,
Yaniton.
—
Efter et Referat i »Tansteren« onil
Kredsmødet for nordlige Nebraska
Kreds, sont blev afholdt i Lmaha sta«
2-—;'-te April, ser jeg, »Tansteren«3"
Redattor ndtale sig nie-get betæniciia
anaaaende naevnte Lieds Missioan
virtsomkcd Da da jeg saa fit snt
paa ,,Fiirtebladet«, hvot Referatet
ogsaa s.1ndtc5, saa jea Redatmren der,
nie-d sen af de fra den Zide velbetendtis
,,Eft:rftrifts:r«, ndtae sig i en Harten
de heitrxxtciig Tone sein den samme
Mcn hvotfok dag? !
l
l
HCLL
Ta im nn tilliakmed ftere af qode
Grunde er innre-Lerci i denn-: Saa,
bedek jeg am ch til at sirjde et Par
Ord degangaaendr.
At der die-v talt noaei om renne
Ftredsmiiåsicn Vaa Aarsmadet i Rai
eine, huster jea not; dserinmd hat je1
desvckrre alcmt der Forslaa, som va:
oppe desangaaende, sein »Dansteren«-J
Redatiør henviste til da, soin han si
ge:, blev sorkastet.
Mcd Hensyn til den Anast, man
snnes at hav-: for denn-: Krebs Mis
siongiver, tror jea at tunne sige, sont
en Prast sagde ved Aargmødet eingan
ende en, anden Sag: »Krs:dsens Me-l
ning og Hensigt er god not; men der
et Male-sont sortolter den galt.«
At detsstulle have Aarsmvdets Bil
ligelse at drive Mission i Rredscne
ftp-us mig ganste overslødiat: thi da
»den sorenede Kirsc« et en Mission-s
tirie, man det jo ligge ncer at antage,
at Aarsmsdet glcrder sig ved det Mis
sionsatbejde, der jedes, og de Mi.dler,
der osees, selv om en Kreds slnlde
finde paa at ville osre nogke hundrsede
Dollars etstra paa et saadantArbejde.
Vi ved alle, at Samsundet nu har
optaget en Mission i San Franciöca.
Men om nu vore Menigheder ude paa
Pacisic-Kysten var saaledes stillede, It
de selv tunde here kenne Mission og
saaledes spare Samfundets Indu
Missionstasse for en Udgift paa ra.
1000 Dollars aarlig Csvin der var
Brug not for andre Steder), mon der
da var en eneste i Samfund:t, som
vilde have noget imod det, eller nwn
vi hehsvede at vente, til Aarsmsdet
kom, for at bestemme, am de maatte
san Lav til at biete denn-: Mission?
Eller, fvr at blive her i den sydlige
Nehrasie Kreds —- har vi nu Kansas
City. Den, som hat sulgt iidt ined i
Samsundets indre Mission, vil vide,
at Samsundet igennem slere Aar hat
tæntt paa at optage en Mission i
navnte By. Endnu er der ingen
Prast dernede. Men om nu vore Me
nigheder her i« sydlige Nebraska-Krebs
vilkde sige: »Den Mission vil vi tage
ov, vi vil scnde en Prcrst titl- Kansas
City og lsnne ham der, det vil spare
Samfundeis Jndre-Missionstasse
sor en Udgift as 7 a 800 Dollars
aarlig.« hdis de nu sagde dette, mon
der da vilde viere en eneste i- Semina
det, sotn inlde have noget imvd det,
eller nivn vare Menighedee her i Kred
sen hehtvede at saa AarsmsdetsSaw
tytie til at osre 7 a 800 Dvllars anr
lig etötra til Samfundets Mis
sion2
Og andet har, saa vidt jeg ved, nord
lige NebrasteRreds ille gjort. Den
har nie-d Samfundets Styxelses Bil
ligelse tasldet en Missionöpræst ag he
ias'er ham hans Ltn ved stivilligSub
Itription indensvr Menighederne.
Men deras sslger, at de tan have
baade det ene og det andet at sahe-nd
le ved dereö Kredsmtdeh hvorved de
nsdvendigvis maa have Delegater fra
Menighederna
At alle Samsundets Kredse er lige
stille-de i saa denseende, ja det ansie
ieg for en Seins-ng Odem vtl dog
have noget tmod, at en Menighed, el
ler en as Kredsens Mentgsheder an
strenger sig til diet hdetste for, at
Guds Rige san Mve udbredt. At dei
san valle Ansttd paa sine Siedet
farstaat jeg iste. —- Men maaste det
l
et »Forio«lkningen«. det er galt med.
Men vilde dct Mc da være bebte, at
man ndbad sig nætmeke Oplysning
hos Krebsen, om ver et noget dun
keli i dens Fortd, san man da enidelsig
itte sinkst-e san en Mistcemfomhedxns
Seh der, hpot der file var Grund
til det, ejheller læggä et Boanv paa s
Misskpnjiv gn» om vs sandelig ikte
hat fbrinIgt gcis I. vor Tib?
Rusiin, Nebx.,, d. 11.,Maj 1903.
L. Jensiszti.
«- - · s
Min gode Ven Past. Jensen hat
aubenbakt faaet noget i Her-even som
jeg itke sitev. Jeg site-v fo: »Bei
tan itte ander en glæde enhver fand
Missionsven at lckgge Mcerte til Mig
siensintetessen i nordlige Nebraska
Kreds.'« Tct et da ikke at »thale sig
meget betænkelig angaaendk nærnte
Kred3’ Misfwnsvirksomhed.«
Min »Betænkelig«hed« gialt og goss
der tu n hefte, at en ers-text Krebs
tiktaget sig adminiftrativ
Mnndighed uden Samfuns
dets Samtytte.
Hidinvtil er det tun Menkgheden
og Samfundet, der hat haft admini
strativ Mnndighed. Orn Kredsene ber:
efter ogsaa ftal have det, san er kiet et
nyt Skrth i vor Kitlesz lldviklinsp
Og at et snacant Slkidt vor have
»AnksmobetsAnerkenvelfe«, de: er visk
ikte for weg-It sagt.
Jseg udtaltiz jo egentlia innen »Be
tcenteligbcd", men vilde tun me op
mærtsom paa, at ket er et nyt
S l r i D t, og at der ved at jage dettc
Strin bør tages al broderligt Henfyn
til de andre Krsedsfe og til ve: hele
Samfund.
Som Redattor vilde jeg ikte udtale
mig hvettsen for ellek» imod rette
Stridt. Personligt er jeg inVe for, at
der gives de enkolte Kredfe mere Ecto
stændighed angaaendse Missiongvirk
somheden inden Krebsen. Men doq
kunde jeg vnste Spsrgsmaglet derom
undettastet en alvoklig Dtøftclse.
Men er det saa selvindlnsenbe, at
Samfundct maa glæde sig dem-en
som— Past. Jensen wenn-, hvorfo: saa
da itte lægge det for Aarsmsdet.
A. M.Andersen.
Danfk Fædrclandsfang.
Morgendug,-d:r sagte bckoer i Den iu
ne Bind,
Bloinfterduft,der langfomi fvæver sra
den gamle Lind,
Alfekeg i Ekovens Sale,
Fuglesang i Foraarsdale,
Maanens Lns bog Bolgensstrsmmet
Det er Danmaris Dromme.
Heltebaa«d, Der aldtig glemmeiz selv i
Tidens Hosi,
Stote Inan, der evigt gemmes stal
ved Sag-is Ernst,
Hinten der of Troska lue,
Mod, som Toben ej kan tue,
Ydmngt Sind i Gians og Lotte:
Dei er Danmaris Smytle.
Slige Tromme, siige vakier, bVJ
kan glemme dem?
Vilde ringen her vol bytte Danmarkss
gamlse Hjem,
Hvot i Los blank-: Bogens Zimmer
Stovens Fugl med Frihcd bnkiarh
Mod det Land, hvor Sydeus- Sinnes
Malm af Jord opgraver?
Nes, vi vil vott Hjem ej bntte bori for
ringen Pris!
Her vi virke vil og leve paa de haust-es
Vis,
Starke som vor Ostidsminder,
Fuld af Kraft mod Danmarts Men
der,
Tro som Guid mod Drot og Rige,
Dem vi aidrig svige.
C· H a ·.: s- b.
R Mement0.
Hast Kommen pqa Blair
College i Afterr!
L æ s e b o g
M Inst
Oe dansie Skoler i Unser-Mk
Saum ei en Komike
M schn. Ipdt indbuaden 50 copies
Luthers Katekismus
set et tm Forum-w , »
Es Lerci-s
h den skonfikmerede Unster
Its
Hist-I C. I. ssMeU
II III-b Indbundeu 20 TO
Pius-b Luth. Publ. Hause,
Bindi-. Nob