»Danskeren,«
et halvugenllig Nyhcdsi og Orlys
uingsblad for det danske Folk
i Amerika,
udgivet as
VANISH LUTkL PUBL. HOlJSFsp
Bleir, Nebr.
.Dauikere3« udkommer spe- SZZTPII og
Franz »
Iris pr. Aargangz - « "Wene«de,Ett-ler
Quo- tic ,- sm um«
sahst bete-les istswxsemaiiig De
taling, eresfefowg og alt ander
angaaende Bleibet Wasser-ev
DÄNISHLUTIL PUBL. HOCSIL
Bleir, Nebr.
«Danfkeren« ledes indtil videre ak Past.
I. M. Andetsen som Titeltionens
Form-ind.
Alle Judicndeller — Afhardlinger, kor
tere Artikler og Korrespondancer sendes
til Past. A.M. Anderien, Rt. l, Jrene,
South Dakota.
Ryheder iendes direkte til ,,Tanikeren«,
Dr. D., Blum Nebr.
Eines-ed at the Post Okliec at Blei-, Neb.,
II second-blas cannot-.
Advektising Rates made lixmwn upon
spplicstloth
»Dauskeren«
bliver lendt til Subslribenter, indtil nd
trykkelig Lpsigclse mudmgcs as lldgjverne
pg al Gæld er betnlt, i Lockensstemmeljc
mel- De For-mode Staters Postlovr.
Naar Læscrne heuvendcr fig tilFoll, der
averterer i Bladet, enten for at lobe hos
dein eller for at faa Ovlyssningcr om der
avertcredc, bedes de altid umtalc, at do sca
Avertistemcmet i dette Blut-« Der vil vccre
til geniidig Nvtrr.
Altcrcts Historie.
End-setz Der bar ftaget E. In as VII-c
fkønne Tcmkirker og qivet sig den ;
Bestuelfen cf Lenz Hcriigbekcr, vix
nide, at Der er et Zttd, hvor man uoiL
kaarlint fogek ben som til th sam
1ende Midmuntx i det bele, et Em,
book Zier Zigeme sinrer Hvile efter It
have fulgt r-: himmelftrcrbenve Hort-l
vingers driftige Buck, de magssve Pil
lers flanke Former, d: talrige Epim
siets cg andre« Billet-ers maleriftse
Ptagts Det er Alteret deroppe i HEF
korei. Tet staat Ver san und-etlig1
areftygtindgydenve, saa shemmelik
hedsfuldx dragende, meD sin Alter«-v
le, sine to høje Lys og fm sinc, hvsxke
Dug over det tobe, guldbroderede
Flsjlsklæde, vættende andagtsfulke
Tanter om Kristenlivets dybeste My
fterium, det Allerhelligste i hele Kir
kens Gubstjenesie, Nasviverens invitier
dige Sakramente. —- Og enhver, der
Hat tejst i Udlandet og der bespgt
forskellige Samsfuvds Hirt-Musket
IU Akt, at Alstretö Udseend:, ders
,Tilstevekcetelfe« ellej Jdketilstebeværek
fe, et en Ung, hvotaf man mer-e end
äf noget andet straks vil ftunne be
stemme det SamfundsKarakteJ, hvem
paagælbende Ki.rtebygning tilbører.
Hatt vil vide, at jo mer-: stet er af Al
tre, jo rigere pryd-:t, jo meke samme
dende Alteret et, desto nænnete staat
SamIfundet vcd biet tathoksis2, weder-L
Manglen af Alter elliek stor Einwei
hed i nettes Udftmelse straks fortan
det starlt reformerte eller puritanffx
Tilbsjelighszren Hos os hat vi be
hol·vt Alter-et, omend langt fta i ro
merst-katholst Skitkelsr. Hvorfor hat
vi beholdt det? Hvad te Alterets Be
tydning, dets Historie, dets tettePlads
og betettigede Brug i den kristnsz
Kitte?
As alle til grdstjenstlig Bennttelfc
indviede Genstsande man Alteret abe
ttnget betegnes som rset ækpste , Alle
tede Noah »byggede Herren et Alter«
("1. Mai-L 8, 20). Ved Navnet »Al
ter« (dei et et latinst Ord vg beter
,,h·j«) betegnes fta de cel«dste Tiber
det ophsjede Jldssted, hvorpaa Oste
ne bragtej, og Bette Steh blev bewer
paa naturlig Munde Symbolet paa
Guvdominmens Nætheb og Bestyttel
se. Da hebenstabet afltste Trer paa
den fande- Gud, vevblev som bekendt
OsteneJet Udtryt baade for Manusk
nes Syndsbevivsthed og Taknemme
Tighed vvetfot Grimm-new og Oste
ne fotuhsatte Mit-. Disse var runde
eller fitkantede·, udhuslede few-den as
Henfyn Eil OssethjfBÆks DOHRN
of Jord»- TM ellet Stem» KLEM
lerne oggometm blev Akknne kunst
uekin Why-sehe km uvhu ep
Mstckguiktanvck, VØBMH
Mguret pg Ins-Mitten De
W Peche-! i We men vg
iasa Hans-bei pg M, ved Lande
Og ZEIka Og iskdeni Ltb tei
,M de itte bwt for Gift-eh wen ogsaa
«- sei-ex is. i W taki-tin end
« . -
Jstaels Gudstjenefie var jd en af!
Gud selv ordnet Offi:rtjenefte, itie for
Guder, fom i HedenftabetMSn for den
enefte fande og levende Gu«d. san-.
Følge heraf traesser vi ogfaa her Ali
terei. J Tabernatleis (Templetsl
Forgaard stod Brcendosseralteret,bdor
alle vblodige Ossre bragtes. Dei var
firkantet, af Alaciietræ, beslaaet med
Rebber, tre Alen heft, fein Alen dredt.
Hiernetne raldtes ,,Alterets Horn«.
Naar en Forfulgt klungede sig til dis
se, maaiie ingen drcebe hom. Jlden
paa dette Alter holdtes ftadig vedlige,
ng naar der ofredes, ftod Prckften pas
en Forhøjning og forteitede Handlini
gen. Jnde i del Hellige ftod Røgofi
feralteret, besternt tilOfring af Regel
fe. Det dar ogsaa sirtantet men min
dre end Brændofferalteret. Materia:
let dar Modena-, beflaaet med Guld
on Zolvpl.1dser. ——— Endelia runde ja
ogfaa Pugliens Art i det Jlllerlielligfle
tilde-S for :t SIan Alter. O: r ftæn
tedeH « Belodt af de fantete Tdr raa
Rand-eitelm Hi den 1«"re-jrrlnrrcnn
dag.
Llf det foranførte er det klare. at de
to Ting: Offer esq Illrer derer sank
men. Dei vil altfaa kunn-: forftaaH,
at der i Kriftenddmmen under dzn
nne Paar, iike lan dare Tale am
nesfet Alter i den Beth:ning forn nn
d: r den armle Pasi, meltden ferri
der iltj dr inaesz iisaet säan r i Den nspc
»Ur ndoder der Taf eaLedIsser, its-.
Jdrfarteren c.f Hebrckersdredet bestrier
frkn »en Ernst af Lixdzy Der beten:
der Gut-:- Neuri« FO rfoni!:«Loff-:ret
er nele krank en Gar-n fes-« Jle J
den Forstand er Fir: ti F: ri de: erefte
rette ,,«3liter« i den nn Putz-»t, Zdiltet
Hebræerbrevet dnfaa tlarr net ndtaler
III-chr. 18, 10). Te ferite Feriitne li
ne til det tredie Qlarbundrede ludde
derfor heller inte: Alter i dereg anke
tienefieliae Forfamlingsdufe, men del
ei Bord leller Borde), ved dvillet de
nød Herr-Ins Nadvere. Dseite Bord
laldtes i Almindelighed »Herr-ens
Bord«, oft-e rned Tilføjelfen ,,det bel
lig:«, »der mnftifke. etc. Forsr var
der transportabelt, men da man sit
Ritter, dlev der e: fast Bord, der stil
Zedes foran Bissoppens Sasde i den o
verfie Del af Hirten.
J d: forste site Aarhundreder vedsz
dlev Bart-formen at holde sig. Pla ’
den statt-wes af ei eller flere runde el
ler siriantede Ben, og under dem
Bord fpgie te Forfulqte der-s Fristed
Mitten-z Afnlret). Materialet var
Tm eller Sten, cg snart gav man sia
til at smntte Bordpladens Rand me:
Jndstrifter, Billeder af Duer, Last-.
eller lignends:. En saadan Bordfrrm
harAltcret stadigt Ecraret i Ten grcefli
latholsle Kitte. Men i den rcmirfl
Ikzkhplfle ait de: anderl·:set2. - et d:.1
nemxig mere og mere bleoet Stil as
højtidcligholde Nadvetcn paa Mann
r: rnes Grade sderes »Sore7:ed:r« frm
de laldreSb), og non lcnr 2e.v3d ind
daa ei bngge Alrre r: e: Graden
Efterhaanrixn blev riet alrninteligt at
fett-: Kisten medMartyrerneå Den inr
under Bord:t, ltvor den siærmedes ver
Vcegge, med e: Gitter eller :n Anb
ning, der gav Jnddlit til Kisten. TI.
man i der fjerde Aarhundrede begnad
. at begrave Mariyrer cg Bclentere
i. selve Hirt-erne, forstaar vi, hvorledes
den her bestrevne Alterform dlev mere
og mere almindelig. Bdtdet aflsftes
nu af dei sarlofagaglige A«ter, cg i
det ferntcAarhundrede bled det en fast
flaact Regel, at inte: Alter maatte
mangle Relitvier af en eller anden
Helgen.
Man hvad der nu ogsaa irængte
frem, var de gammlieftameutlige Of
ferkdeer spot- megei der end var ind
steerpet i det nye Testamenre at alle
Sen-fee er asslassede ved del ene, eisig
gykdige Osser as Kristus paa Giga
llya, sei-a sneg dog den isralitisie ffor
Sitte at sige hedenste) Osserkultus sig
alligevel ind paa ny i den lriftne Kir
le. Priesters blev en Osserpræst, og
frembar Kristi Legenre og leod til
Forsoning for Mermesieneö Synder,
og som- Fslge deraf blev ,,herrren3
Bot-d« til et Osseraslter, hvortil deis
nu almindelige saiollagagtige Form jv
gjprde dei særdeles stillei. Ei san
dant Osseralter er Alteret i den ro
ugan tatholste Kirie den Dag i. Dag.
Dei er ikle langer fartrinsdis Vorbei
« rvqerfre- herren giver Menighrden no
. Deier United-eh hvor M
W «T1ber West noget, from-derer
des-spindin Qsser ttklpzns Mr ag til
fe for III-ausser Der Im staat
durften r » rige W, assi
Hetet of Hm W se Geldm
jWr. Under WMMUIU
Ists-erwies fuler hast Nerei
TM W »Es-Wagen stet· .
Is- -
s
J Tidens Lob blev nu Lllteret nd
imnltet paa den meit minn:i.ofe Maa
d—:. Sofialirken i Konstantinopel hav
de Alte-: af Guid, smnllede med LE
dsklstene Flere Altre i Rom var af
der pure Solo. Forfiren af Alteret
var ofte behængt med de loslbareste
Tcepper. Oven over Alteret dyggsede
man en Overbygning, baaret af Seej
ler. Snv Lamper hang ned over Al
teret samt en Beholder (ciborinm)med
det indviede Brod. Tidt fijultes hele
Alteret bog kostbare Forhæng, lig
»Billedvæagen« i den aræflslalbolsie
Kkrle. Paa Illterborret laa en fin,
shvid Tug. Tets Hierner sit færegne
Manne-, saaledeås det nordrez Evange
liesiden, det sandte: Eviftelsiden efter
de forfkellige Lcefeftnkler, scm oplceftes
der. Pan Alteret ftod d-: belliae Kar:
Brødslaafen, Kallen, et Vlandinazskar
til Vinen oa Vandet itidt ozriaa en
Lamm ca et Acri-L — Enart fit de
fleste lKirler Eidealtre forttden Emped
altret Daa Grund af de manae Meis
ser, der tidt flulde Laie-J iartttidiat. J
ftore Tontlirler Lunte der imndcm
være inktii ZU Mike-, h::r: med sine
Ziielikoier Oz: sit fassegne Heini-Markt
triterliaaxiken cisoasrrxreizs i sterre
Flirler gerne siom Me: Je: eaentliaz
.f1cred.1i:er Dcd eti lief :1Is·:nk«llet KIrs
Urania es for-It kennt -:n’.»-:·.:.f-:e-.- ds:
te: TIJlHlPtJ Helliskrrsalter HERR-sk
sirssifealrez J-:: txt-a kenn-: jJZtJDe dEJV
:I.1ie!iis.l-:J:!x-:— Okrekrlwt Ecnsdre fes
ekxsk enknn flei: Tier-J til fort! Illterztz
«Tills:!toi«: LUZkEfalc ixliiesieborekh L
ivatikteiiekcirem Fir11597i12 L.sieftaaer,
iNcaekfekaL .L«.k.1!i:dtx.:c, Lebst-ere- for
den kszllkfe Lise, Witz-set ekle-r I
s» s. 's: '.. «
a ..: des .:!.e at mmtte eurer-It
sldi
L . f. v.
Jmed en F:.«x ei Vræatige Bis-stiften
Ta Je: opticknate Cisksoklum git ai
Brug, anbraatesHoftien i Wortsinn-Z
hnset, e: gotisl byaaet Kummer-, der
ftcd raa Illterer For at give Plads
raa Alierbordet til alle disse Ting,
dannere man en bojereTilbngning baa
ved Atem iom en Slaaanlde, brat
paa Relklvifltinet anbragtes· Deite
var Branndelien til oore Altertavler,
thi disfe Forbøjninaer fmnkiedes ef
tetlkaanden med Billeder, malede eller
ndflaarne. Eomme Eteder bvggede
man dem msed Flsje baade til Hojre
og Venstre. Til daglig var Flojene
lullede, men paa de stoteFeftdage krab
inedes te, rg Altertavlen straalede da i
Lal fin PragL Foruden de fast-.- Altte
’i Kirlerne havde man Bætealtte, der
lunde transporteres, og som bemitte
ldeå af Missionceret, hsje Geistlige el
Hler priviligercre Fyrster. De lunde
I:g-7;a tidt vcere preegtigt udsmyklede,
isten altid flulde der viere Relitvier
«.3emt"e under Alterpladen.
J den evangelifle Kirle er den L
eervurdering af Alteret, der endnu
iremdeles scertegner den romerst-la
»tholsle Ritte, DpherL J de steckst
Irekbrrcszrte Ritter er der slet intet Al
ter. Tet er underligl at se de gamlse
Kathedraier i Lande som Holland og
Stotland. Ved Omdannelsen af dis
se Bngninger til streng, reformert
Gudstjeneste hat man ligesoni ill-:
oidst, hvad man flulde gore med Alte
rei. Tet staat saa underligt bart der
oppe i Kont, iafllaedt alle sine Pro
delfer. J de nnere reformerke Kitte
dygninger hat man haft lettere ved
at komme til Reite. Der indtager en
stor Predileftol ofte med etctgsel orser
fuldstrendig Alierets Pfade-.
T:n lutbersle Kirle derimed hat be
holdt det traditionelle Alter, men i
simplere Stil. Og — hvad der er
Hovedsagen —- det er ilte lcenger no
get Osseralter, men alter stet og ret
Herrens Bord. Dei staat ille for os
sum Siedet, hvor vi gioer Herren no
aet, men som Siedet, lnvor Herren gi
der eint-get Dei »Ur-« vi hat at
dringe han« nemlig Lon- vg« Takt-He
rei, dringet vi ham iile fertig ved
Asteerljenefkem men red Bekendelsen,
sinnen sg Halm-fangen Bed Alte
rel derinwd giver huren os sit Lege
me og Blod. Dei visde derfot i Grun
dkn one faare passende, om vi i dort
Melefamsfund vendte tilbage "til den
sprindelige, i den ældstr Mrke beuge
lige Bord-korni, som kunde passe for
trinligt og modtage ntegen og rig Ud
Mkning. Luther tsd Midleriid den
oversleverede Altersorm blivr. han dil
Ive ag- siaa lide hu spm eveka Eine
derne gaa kadilalt til Betst Selvi
filzelis forlvandt Relitviegemmer,
Mystvans og de oberst-disk Lyk.
Mindre del-dng var det, at ogsna alt,
W der hed Blomstetz fotsvandts
M lagde nu i den lmheesie Kirle al
Hist-tust og Kraft pas Alten-when
der tidl sit Form af en prsgtig gotlpist
Nambygning med Spir- og Finden
lstjler og Städtean isotigt smyls
kiedes af Kunstnere enken mszd Billekkl
Esiærerarbejder eller Malerin. Dei var(i
gerne Nadveren, der fremstilledes, tidh
Iogsaa Affnit af vau Lidelseshistotie,’
ji nyere Tid ogsaa andre bibelsie Em
err. J Siedet for Helgenet anbtag
ltes nu paa Siderne Engle, Apostle.
jGangelisiek etc. Saaledes ser jo vo
te Altettavlet fta Tit-en eftet Refor
mationen ud. Er nu end saaledes
Altetets Udseende i vor Kirke blevet
Ibetydelig simvlere, dets Tilbehst ind
jsttæntet ti«l to store Lys, Kalt og Disi
Ysamt De hellige Boget, maasie et Kru
.sisix cller Kors, faa vedbli-vet det dog
Y— netap i Egensiab af det Herrens
»Botd, fom det er, og hvorfta Herren
Fast-er es sine stotste og herligsie Ga
.ver — at ver-: det Steh i Guds Has,
thor Eiælen føler sigGud ncermesi, og
Hhvor Fincret uvilkaatligt bpjset sig i
Etefrrgrsuld Tilisedelfr.
)
»Vc!O.
«
———«,s.-.————
Hatald Hgffding om
« migdonuucu.
i
l Lei itx . mer N. « « kittsxrok
Leser VIII-. Hspalk To it. i« Akt-: O
Ha Dr-: 11:s,".1i.:"1:71, vor : :- U«
.
kon«
Vs " i scr! habet
»Hei-T Zur Zst Janile aLZJIEIITJLise
Jn":r:«t, " Ttk eiter sen El.:z".«:!s«:-:—:-J
rioke ; SO« jene tzii LEFeicm :. »
e «-«.»::!c. L: n:e::i:;— k:r
m re Lkizrd i c
fest »Ur en Tir, ins-Dr Je: Itiiexi var
.i:is"ie ell:r erst-Hist iLterwre Inteer
r:: opton Sinkxim er disk jxxi ::ic
, lex-as jesg vil kalte N:.·.li.:, danke i
des-i »Ja Vi.1lfik, -:n beiemi Trank-.
til e: Enkelin LiviinOl-c::-,en clrvrlix
's. s ' · " · ’
O.z«e!. csxek :et —— .«s:-:lle: kea Das-»F
.
D
J J FI· ’"
ff
fmnr»::if:ker werd Jea var altiv :»
8():-::::e E en rists Opposition til den
svveioejrnde politisle ca like-take Inter
Hesse c; cvvareve tidt mod ten i Stu
Yventersarniunven bvvr jrq stcdia kern,
! ' . ·. , .
zncesten hvek List-Jan Jlstem Jeg ov
Jvonerede ogfaa afte med en stot Mii
fvrfiazelf«:, fvtn var megel Lippe i SU
erne,a: vigfe Problemek flulle vari: af
gjorte en Gang for alle, at den nieste
HGenetativn over for Livsansluejset,
vaciale Spørgsmaal og faavant flulde
lslaa sig til Ro mev den foregaas:nve
Generation-s Resultaten Enhvee Ge
fisiation man der degynsoe fotfra,
iselv gate sit kritisie Arbejde, der er
igjokt af Den Generation, ver er gaaet
ist-kurz og saa sige, at alt deite et af
gjott en Gang for alle. Der kan vceke
Mening i en positiv Tradiliom inen
ilke i en negativ. Jeg trot, at Ung
doinmen nu staat stiere wer for baade
de tritifle Avtoriteier og de positive
IAMvriteket, at den hat siøtre Zelt
lftenvighev, ;stcerlete Evne til Selv
tanlning, starre Trang til at atbejte
felv, til fiel-v paann at jage det kritisie
Arbeit-e ov. Jeg tan mark-: der bl. a«
paa de SpargsmaaL de: gstes paa
mine specielle Øvelser.
Men fotuven vette,at man set Nov
vendighLden as et positivt Si:lva1l)ejde,
af ikte at blive staaende ved, hvad der
en Gang er slaaet fast af den irne ellet
den anden, ttok jeg at kunn-: fpoke en
stceklne positiv Interesse Hvor hen
den vil gaa, et itle govt at sige, inen
Der et Trang til noget um«
»Maaste til en Inter?«
»Ja, der er Plads for en, der luntc
tale et starst positiv-i Orv i fti nunm
sielig »Form. Jeg itor, der er Trang
til en ellet anden positiv Bevekgelse,
Ver bragte nvget nyt vg itte blvt en
Tilbagevenden til del gamle.«
»Men vilde det itke viere vansieligt
at foeene bette: den sekvstrendige Ar
bejsrsen med vel at folge en Fsm ?«
»Bei et selvfslgelig vansieügt at
tanke sig en saadan Ism, fordi han
paa den ene Side maatte have Mon
vighev og paa den anden Side maatte
kunde gsre en selvsiændig Tilslut
nlng mutig. han Inaatte viere en sac
dan, der lunde viele for Gelt-staubig
hedx man siulsde ille folge ham i Blin
de, al den Kritik, vi hat haft, stukde
vcene es imod, at det blev i Blinde.
Myndigheden maatte han siasse sig
ved sin Petfvnlighed. Men for Reiten
vilde bei gan, som det altid et gaaei.
Maasse kam-mer han fraGalilæm Han
vil komme fta et Sied, the ingen san
vide det. Dei ee flet file sagt, at
det fortssensde Ord kommer fra Fari
scetne ellet de ottodotse Strifttlpge.
Dei kan giebt- være, ne han vil udtale
nvgei, der vil vckte Modstand, scr
lig net-pp has de liieteem kritisie
Krebse. (
Men kommet der fom sagt en Pet
svnlighQ Der hat ttlegnet sig de tri
jisie Resultater, der itke gaar i. Tradi
tionens Ledebaanddg tillige evner at
have et positivtStorblik paa Livet, jeg
teur, han vilde vindeTilslhrtning Men
maaste er dei, fotdi jeg selv fsler den
ne Trang, at jeg lægget den ind i
Tiden.«
Hyrdepigen.
CAlfred pren.)
Heden er vemodig,giver faktig Føde,
Tunge Taarer fodes af den junge
Jord;
Men ved Morgen har den Lan-sein«
Og ved Affen Siyens Roser gløde
Oder Lyngens spæde Blomsterflor.
Hvem mon bor i disse tavseBankerZ
Unge Hpvdinger, hvis Sværde
brast?
Nu de ligger roligt der for Anker,
At, og Tiden hat beftandig Hast
Ten, som elster, han vil holde saft.
Fader dorten Held-Im Ins-n han dabe.
Moder man for Foden flide haardt,
Hendes Brod-er dran-n langvejij
dort,
Heden synez dobbelt tavg cg fort.
Inte: Hjerte denkt-IS slaar i Mode
.1bt Ensellem digse brune Banker,
»Im en Maske tat-: af Sterbnensz
Spind,
Filxreg Tanterne i bendeö Sind
Ln til Zezftad alrid dick-se Junker ..
Tæmsxct mznnscr rennfyldt Besten
vind.
«
J
«
C
Ter var en —- fcrn Sol bang Tje
jændte
Gicrdem hvor det feile-L naar lrkn
Det lo,
Alle sine Tanker ham hun fendte,
Hendes Tanter hver og en han
tendte,
Her-In var en Helligdom for to.
At, men Stwbnen stiller nlle Veje,
Hendes Ven et draget langi af Led,
Alle hendes Langsler wg han med,
Enfcm Fugl i Lynigen redet Leie,
,-Flagrer hiertestudt fra Sted til
Sied.
« Da bkevs Heden tavs og fuld as
Tanter.
Da blev Degen knap paa gode
Rand,
JSom et Die mttknende i Graad
Skyer stygger over nsgne Banker
Sorn en besiele med Magre
maulen
Snart stal Stormen over Landet
bruse,
Over Lyngens nøgne Busie stern,
Memaret nabnser Regnens Stufe,
Eufomt hvilser da et gceftlsst Hiern,
Der et langt imellem Hedens Hufe.
Dvg —- vil Gud — hun steil hanr
atter wide,
Summen stal de dytte HedensJotd,
Da sial Lnngen virteKniplingsflor,
Lmkentsynge hsjt et Brudetvr
Og de rsde Skyet siusle glsdr.
—q.-—-—-—
Lillier og Log.
Ratte Ven, hvad du san end givzr
Elip paa her i Verden, sliv aldtig di
ne Jdealer! Bliv gammel, biiv how
haaret, biid trumsbøjet og duknaktet,
hvi.å Aarenses Vcegt faldet paa dig,
men dliv aldrig en »Kaalstot«, en
»Visse::pind«! Lan du itte altid
vcdblive at vcte som det gtønne
»Gute, saa bliv dog i hvert Falsd fom
Idet friste, solbjergede Ho med den lif
lige Duft! Om end Fugleburet stulde
bkive gammelj og anlsbet med Ruft —
pas for al Ting paa, at du itie kvaelet
Fuglen derin·de! Lad den faa Lov at
slaa sine Smactriller til det stdsieZ
Om en Mund gjvrde materiel
Fremgang som ingen enden, om han
blev rig sont Ktssus og lætd somVol
taite —- dersom det ideelle tun er
,,Vr-vl« og ,,Nonsens« for hom, et
han ikle en sur Sild ver-d. Han et
et forgyldck Jagd-Gut med en dpd Fugl
i. Naar jeg høter den Bemcertning
om en Mand: »Hast er en sokid IM,
der forstaar »dem to make money«;
man han cr, Gud sie Lov, ogsaa te
mist ten for Romanttf og andre ide
akistisie Narkestreger«, saa fotestiller
jeg mi«g ham som en Guldsisk i en
Glastugle — en told, klam, stimet og
blodlss lille Stabning, der itte et ret
meget verd, saasnart den hat mistet
de gyldne Stel. Der er m..1nge Ty
per paa daatlige Mænd at gore op
mætksotn paa, men den blos-lose,fples
lssechjertelammede Type er den Vcersttn
De glimtende Diamantfrugtet i
Ttolden Nukeddins underjordiste Ha
ve er det mesi henrivende Snn, Atla
din nogen Siwde hat fet, og dog ka
ster han med Ferngt en stor Bunte
af disse Heriigheder fra sig og fetter
sig grædende paa en vaad Kamvestrn,
kadi sdet altsammen i bagstavetigste
Forstand tun et »Sie-te for «Brsd«
for et hungrigt, tøtstigt ogs upmattet
Mennestebarn. Hvad ttok du ikke,
Alladin i hint Dieblik vilde have givet
selv for en defekt Appelsin, vitket op
af Snavset der inde paa en af Jst-pa
hans Geier
Dit Hieries dybe Krav pag en ab
socknt og evig Sandhed, en assole ozq
evisg Retfcerdighed vg. fremf:: alt, en
absolut og evig Kætlighed Og Renned
—- just .det, som de hier:k"..mune«c
Mennesker talder «va1« V; »Nim
sens« —— er det kosteligfte as :.I:, bot-d
du ejer. For al Ting i Werden —
Pas paa det! Dei et Ecrzzfnzxäen i
Burct. Er den førft VII, ists-er de:
fiel-den ret lange, inden Just mag
vandre til Pulterkannnere:.
Gruncwig bar sum-et for ::- Tan
str om ket Land, ,,bvor B.;:t:s":en ej
vigner, hoor Funken ej do:«, :;. Jngre
mnnn peger just i lige ssittninn mod
rette Land, naar shnn inne-ZU »Ho«
Livgkijden springe-L didhen Treer min
Hu: hvor Livgtraset Medusas-OF Der
blcmstrer det endmt.« zUåett Luther
vifer endnu tndelinersk Vei. x:r.:r sum i
sin Fortlaring til Lkn euren Von
spørger: »Ovorlereg tornxner Guds
Rige?« og felo soc-set l)erp.::: »Nam
den himmelske Falter givek DE sin
Hsellig Aand, saa at vi ved knan Ihm
de tror hans hellige Otd og Leser gn
delig her iTiden og hisfet EEoiz1kter—:n.«
Thi »Guds Rige«, det en:5:e Land.
»in-or Blomsten ej visner og Fuglen
ej dsr«, er just Retfærdighed, Fred on
Glæde i den Hellig Aand, o-; naar
Gud udsendet sin Aund, da ftabes
lder, og han foknyt Jordens Stittelfe
-—— fpkst og fremmesi den Klunw Jord,
’hvotaf et Menneskehjette er vannet.
I-—-———
« «»Som en Moder trostrt sit
Batn«.
! ,JngeborgMaries-:ict.)
Hun·plejedc at komme ned aI Gan
gen paa Fattighospitalet pag den Tib,
Leexgerne git Sygestuetne ig-:nnem.
Hun gned sig litt op ad Væggen mcd
en undselig Bevægelse og die-jede sin
lille, runde Hage dybt ned imcd Hal
sen, medens hun lo til dem wes blan
te, sotte Lojnr.
Lægetne nillete til hende eller stal
Haanden ind under den ltlle, bsjere
Hage: »God Morgen, Ern:l:a!«
»God Morg-:n!« og Smilet fra de
lorte Øjne sulgte langt effer dem.
Den nye, blege Sygeplejerste, som
"fandt Gekningen paa Hospitalstx me
get streng-, og som led as Hiernac, bleo
saa oplivet af del Morgens:nil, der
spillede ned ad Gangen som en Sol
ftraaleL Hun fyntes, det baode Bad
netop til hende —- »som enModer tro
stet sit B.1kn«, slønt det var et Bat-ne
smil.
Hun sputgte, hvem hun var, den
lille Pige, hvis fokte Øjne lo san lyf!.
,,Et FattigvæsensBarn«, bleo der
sagt, »fom er her, fotdi hun itte hat
noget Hiern. Slræltelige Forældre —
en Mo’r, som heldigvis er l;-31t sor
svunden, en Fa’t, som er DileriumS
tandidat og bot paa Logihusr. En
enlelt Gang driver han hetind og ja
ger Pigebatnet en otdentlig Steckt
i Livet. Det er not det oneer Ind
tryt, hun hat af sine Forceldte. Men
hun er fotnsjet alligevel. Der flal
soa lidt til i den Aber-«
De solgladx Barnesjne og de knu
gende tunge For-hold — langt mete
end hendes egne —- det var en underlig
Modswiningl Men del svæte L Livet
er jo itle saa weg-et de Knat, man le
vec under, sont det,man fsler ded dem.
Og Barnet fslte flet ttle fm tunge
Slæbne.
Op ad Degen, staat den nnge Sy
geplejcrste lom over hospitalsgksm
ningen-,-saa hun den lille Piges eunde
Nalte —- med sortez stumpede Fleck-rin
gek —- bsjet bag nogle Potteplanter i
et Kaldetvindue. hun sad n-:«de des
den gamle Stolejomftu med de andre
Bsm
Rom Sygeplejetsten banslede paa
Ruden, rettede hovedet sig fta de ad
stadige Stritlepinde, det var bsjet o
