»Damkcren,«
et halvugentlig Nyhedsi og Oplyss
ningsblad for del danslc Folk
i Amerika,
ubgivet af
DÄXISH LUTH. 1’l’lll«. HOUSE,
Vlair, Nebr.
«Danikeren« udkommer W Tchdag vg
Jud-ist«
Iris pr. Aargang i De Forenebe Statet
III-M til Udlandct 82.00.
Vladet betales iForikud. Bestilling, Be
taling, Adresseforandting og alt andet
angaaende Bladet adresieres:
DÄXlsII LUTH. PUBL. HOL·SE,
Blatt, Nebr.
.Danilercn« ledes indtil videre ak Past.
s. M. A n d e ri e n fom Direktioneus
Iorniand.
Alle Jndiendclser — Aihardlingen kor
tere Artikler og Korrespondancer iendesz
til Past.A.M. Anderiem Rt. l, Jrenes
South Dakota.
Nyheder iendes direkte til »Danileren«,
Dr. D» Mahl-, Nebr.
Ente-ed at the Post Usiiec at Blau-« Fels-.
Is second-Was matten-.
Aclvertising Rates made known upon
sowie-allow
»Dauitckcn«
iliver lendt til Eubilribenter, indtil ud
trykkelig Lpsigelie mudtagcs as lldgivcrne
og al Gæld er betalt, icoercnsftemmclie
uied De Formel-e Etatcrs Postlove.
Naar Lceserne hcnvender sig til Folk, der
qverterer i Vladet, enten for at lobe hos
dem eller for at saa cplysninger om det
avekteredc, bedes de altid omtach at de iaa
Avertisfcmcmet i dctte Blau Tet vil være
til gensidig Nun-.
Han butdc folge Sandhedkn.
Hin lille Retogestelfr.p
J ,,Tanneoitte« af 27. April inte
tommer der en Artikel af Paitct K.
Brüctnet: ,,Gem·1:at til Erst til-m et»
Hvotfot«. Tom man Vil fe, flulkej
det væte Genivat til Past. Thotektiisj
Artikel i »Dsk.« No. 26. (
Ps. Pächter sttivet bl. a.: »Tet
et ørstse Gang, Past. Thotebn
at angtebet den danfle Kittes Proz
t og Menigheden her i Port-land,
og at »Dansleten« hat vcktet Ast-obs
tende for hans Uhumfthedet, og da
samme Blwd hat nægtct at optage
fslgende Genspar, bedet jeg »Anme
vitte«« om at aIabne sine Spaltet for
samme.«
Det et ilte sandt, hvad Post-Brück
net her stget, hvad folgende vil vife:
For det fstste et der i »Dannev.«
udelasdt adftilligt, ssom stod i der
,,Gensvat«, han sendte os til Opta
gclfe i »th.« Saal-Ihrs fltev hatt
der-i om Past. Thotebm »Om det et
ermittng hvad huns Pen ritcesteret,
ja, det Vil«jeg ovetlade til »Dan
sieten«s Lesete at bømme onl. Gukg
Aand hat silkett intct detmed at
gøte.« Og om Past. Thotebn og hanå
»Esftetsnaklete vg- Eftctfølgere« streo
han, at der itt-: mattes meget til
Luthetdcm, wen meget til den Sekt,
»som Herren stiLIdtet med de Ort-:
Men Fatisæeten stod fot sig selv og
bald saalcdes: Jeg taltet dig Gut-,
at jeg ille et som de andre Mennei
sker o. f. v.« Hvad her first et set
i Anføtselstegn med mete, hat hin
udeladt af sin Artikel i »Dannev.«
For det andet et det ille sandt, at
jeg hat ncegtet at optage hans Gen
srat, tvcettimod. Da jeg havde mtd
teget og gsennemslcest hans Attilel,
strev jeg til hom:
,,Jeg sial nie-d stsrste BetesdvilligsJ
heb, natutligviö, opiage et GensvaH
sfra Dem paa, hvad Past. Thotebys
sttiver, Dem og Deus Mienighed den-l
»milde« naat De vil fttive lige faul
sagligt, sosm hatt fltivet. Mcn
nctvcetende Artikel et jo langt mete(
et wtsonligt Angteb paa Past. Thore-;
hy, end det er Svat til ham, vg;
den iudfstet saa meget nryl, at omz
Past. Thoteiby stwlde spare betrat-U
fasa kund-e bei bkive et entdelsst Sirt-J
veri.. I « ’
Om De vil orctlade til mig at ov
tasge, hvad det et Svat paa Past.
Thore-ZU Artikel, saa stal jeg Gre»
Vet, og ekle-I, om De vil sikkve IS
me lade-se me end Spur m Past—
Art-M tp Augubkpuukiey las
Ist jeg pptcge Vet«
W syst-de Past. Brücknety at
« its M Welche m Dis WANT
W a W «Wp M kqukenll
MDIWM M TM htlsts
sit-IMM
Wiss-. ist-; Jst ist-H
rpaapegede bjev udeladt, strev jeg atter
’!il hatn:
i ,,K(rre 1sast. Brüctnerl Teregi
;Brev just mvdtaget sJJien ist-g ser, ikt
seiv efter at de: er sttøget, sont De
giver min- Lov til at strnge, saa er
’der endra meget, sont ilke komm-r
;ind under Gensvar kil Past. Thsorebts
lefter rnin Mening alt det, iseg hat
mceriet med Blyant i Randen), on
sorn jeg hverken er pligtig til at op
tage cg heller ikie vil optage Jeg
vil dog itke lade »Dsi.« bruge sont
Organ for saadanne Sovbeslag pan
note Præiks:r, fom De let-tret i det
med Blnant mcerkede.
Post. Thorebn var saa uverfonlia
i det, hatt strev, sont det vel var mu
ligt, naar itan iiiilde nævne Grundes
Der-III Artikel røber langi mere per
fdnlig Bi:terl)ed mod hatn.«
Termcd fendke ieg san Past. Belieb
ner sin Artikel ltilbane til Lmredsb
tion. IIJen i Ztedet for at sende o
den sont et ret ca flet Zdnr til Pci
Thorebn, landed: drin ,,D.rnnevi ke:
nonet omitreven en met den u s a n de
Vekiojelie, at ,,T1k« bar ntrgtet at
optnge ihm-is ist-minnt
,,Tar!neo.«i- Red. Eier sen ds.
fromme Beinirrkninzn ,,3loni vi. in
nei, der niriten e: irr rnegen Ære at
u se Pakt Thorebnizs Stifters-eh fix-l
Vi de en cvtsxgz Gensrcrct can kern, U
De: itke er n«:«21naxed,:::en e: Nits
vsækge — Anat-: ben: tonstrjen Tom i
tu trtnngc tidli nete Tilfælke, fis
J»Ten 79r. Kirte«L— Eite«
; ,T,«.1nnevk.rks:« inne-:- at lmce en fast
ILnft til at spille den frcmn :e da for
thxlgte Men ice de: forste :r Past.
Brückner· Artikel tifold tnere et An
greb, end Past· Innrean dar det, cg
forovrigt bebt-ver man tun at læie
dette PaiLBrijciners «Nedvcerge« for
nt san e: Jndtrnt af, hdor fromme cg
spage de er paa hans Side.
Lg saa lader »Dannev.«, som den
mener, at det er not til at stemplsz en
Artikel som brødefuld at kalde den et
Tlngtekn Vi tnener anderkleteiz.
Tet tommer vel an paa, hmd der
angribes, cg bvorledes Angrcbej ster.
Der er rvrt Princip iile at opt oge
personlige eller lotale Stridighedcr i
»Tsi.« Ei ossentligt Blad er ikie det
rette Forum, og Leeserne er iike den
rette Tomstol for sligt, som de jo i
Fplge Sagens Natur iike ian ircenge
tilbunds i. Naar vi saa optog Past.
Thorebys Artikel saa var det i den
Betragtning as den, at den var exper
isonlig kg kehandlede SpprgstnaaL
sotn ikie var as bot lotal, men al
mindelig Interesse Desuden Var den
saa ren sag!ig, at den gav Anledning
til et Gensvar uden Bitterhed cg An
»g:eb paa Personen Svm ten laa i
sin Nøeenszed for es, me. .te cg mener
vi, at den angreb noget, fern var
Angeeb eg Kamp vcerd.
Det er jo unægteligi, at vi har no
get tilfcelles med den katelske vg epi
skopale Kitte, rinnlig d-: garnle Sym
boTeL Men hocker er vi san Lu
theranere cg ikke KatoliiereZ Fia
vore særlig lutherfte Bekendelsesstriis
ier iiie taale LvsetZ Sial de siities
under Stol? Vi mener nu, det er
— milrest talt -—— ussorsvarligt for
vor luthserske Kirkes Sonner, og fett
lig for denå Prcksier, naar rsi ncevnee
vcr ,,foundation«, da ilke at nævne
»Den augsburgske Beistndelse« og
,,Luthers lille Katekisenus« red Si
den af de garnle Symbolen Og scu
ers der LuthersBrug as Sirisstm over
for den tatest-: Kirkes Brug as den!
Hvad Fersiellen melletn den katolsle
kg vor lutlsersie Kitke angaar, da vil
ri godt vove baade et Angteb og en
Kamp, om det stal golde, helft naat
d» der gaar og gælder for Luthera
nere, seger ai legtmitere stg red ctti
stille sig pac- lige Linie mee- amtie
kerne· Da skal vi agte det fsoe en
Æte at regnes for Angrikere. Vor
Mtkefader Luther tan ikie lendes sri
for Angeer paa meget i den kaskolske
Mele, og det simnmek iite vori lu
thersie Navn at stillez paa Linie med
W— -
Her gelber det ikie Personen meni
Sag. Vi mwa da med Agtelse for
Personen iunne angtibe det ho- hom,
sum di unser for galt. Pistol agie«
ei anbent og erligt Angreb paa os for
W set-re end forlvren Tat-Obern «
FDet andrer es for Nestern at Past. .
Mieter site endme i sit Spur spger
et Ist-de det, som kendemetker den
teil-erste Mete, san det set nd, sont
Mittwoqu pilhcvdesiw fuldss
szwkseisEuhed need den
I. R. Indessen-.
Legende.
Ved en Koksvej tæt uden for Rom,
hvor der stod etMadonnabillede, mod
tes, fottceller Ssagneh paa Kot-sinnge
nes Tid to uforfætdede Riddete, der
begge hat-de svotet Løgnen et evigt
Had. »Gu-ds Frevl« siget den faste.
»Hm-r det dog er en yndig hvid
Madonna, rigtig Renshedens ogUsiyl-»
dens udttykte Billede!« — »Holt-!
Her man ncgen Slnde høtt Mage til
frckl Løgn?« raabte den anden i
Beet-e. »Du, sdtn er en Ridder, but-de
ddg i det minsdste stamme Dig for at»
tage en Løgn paa dine Lebe-. Tut
set dog lige saa grant sorn jeg, at
Madonna er ilte hvid, men tsd.««l
.,Di.n Uforslammethed stal tosste
Blod,« taabte den forer rasende og
trat sit Sdcem Nut paafulgte en
hidfig Tdelamp, der endte med, at
begge Riddekne i to famtidige Hug
saurede hinanden dødeligt og faldt;
mcn da de begge faldt foroder, tom
den fcrfkc til at falde oder paa den
andens Side as Madonnabilledet,
medens den anden faldt over poa den
forstes Side, og her opdagede begge
til derei« Rædfel, at LlJladonna, der
rmliq dar testadreret, dar malet hvid
pas den ene Siz- og rød Pan den an
ren — de hard: altsaa bcgge haft
ils-it on begge gjokt binanktn den blo
digste Utei. Med størfte Møie og un
der den sidfte bitte Tstlamp for
nmaede de dog at slekbe sia saa nær
lskn til hinanden, at de kund-.- welke
bin-Indem en tilgidende Haand i sam
me LiebliL som de udaandedr.
Staltelg, ftallelg Riddetel Havde
de dcg bare vætet besindige not til
at underføge Madonnabilledeh fsr de
trat dereLs TotsendaU Og et endnn
til vor Tids Niddere: Glem aldri.g,
at de feste Sandheder ek som Ma
dcnna hdide paa den ene Sid-: og
rede paa den andenl
Btvsisvgt
iAf J. M a d se n.)
Tcns Natur og Faklighed.
Goctsat )
Ter er tre Maader, hoorvaa Tu:
kerkulosis i Almindelighed vvetføreå
fra et Jndioid ti: et andct: Entcn
rsro Jndaanding, hvorved den i Luf
1en fvcevende Bacille fpteö ind i. Sy
stemet, eller ved at dringes i Bewting
med d:n nennem Spissevarer o. !ign·,
hvorrev den spreå ind i Systemet og
Jngriber Jndroldene, eller ogsaa ved
Jnotkulation. hvvrved den gennem
Saat ttænget ind i Legtmet og for
aarfzzer disse whyggelige, ulcegszliae
By::er, fcm man Lan ftifte Betendt
stab med paa sxthvert HospitaL
Den almindeligste Mzakk for
Zminens Overfprelfe er den sprit
nævnte og hidtptek fta en Mengfe
svkstellige Aatfager — for dtt bran
syae Mcnneftes Vedtommende fra
krttes Lpspytning, men dette er tun
en Aar-sag De fliefte Husdyt angris
kez med siøtke eller mindre Lethet,
bach beste, Zwei-, Hunde, Ratte,
Honi» Kanari«;fugle d. a. er modtage:
lige for Sngdornrnsen Hver af diese
angrebne Stabninger udfondter paa
en eller anden Maace det Fled, der
cfte lszdsager Sygtomnten Tigfe
Slabninger fmdes og TI- overa«t.
Sag længe nckvnte UTsonsdring liager
den i daad Tilstand, er der licen
eller ingen Fakc ved den —-- nach
undtages Faren for Jnoktulation.
J Seien vil Bacillien ds eftet et Par
Timers Fort-b, men un·d-dta;i:s UT
snndringne paa en eller an«den Maarst
Solfttaakernez Paavirining, denn-r
tes den og blandeå med Stsvet. E:
Vindftsd kommen reif-er Sjpvet og
fstet tet imcd hvem fom helft, der
trcesser at komme imod det. Man
begriber hetaf, «hvor vansteligck — jn
umuligt —- Tdet et at sikte stg imod
Smijtu thi hvotshen san man gaa og
date sillet paa, at der ikke ligget
Smjttestosser i Sttvet paa JordenT
Hvor sinsdes det Sied, hvot man uden
Frygt for Smitte tan aabne sit Vin
'due og med Velbehag splde sit Brny
med den sei-sie Luft? Maasse det
sannne Aandedrcet, »der var saa pedes
kvægende, bar Iden drohende Smitte
ned i Btystet. Man ian snatt me
met-e sikter paa, at hvert Vindcktsd
bietet Smitte fra betendie ellet obe
lendte Alter« end at det ikte gsk det.
Dette stal imidlertid ille sige, at
der itke er stor Forstel paa fortset
liCe Siedet-. Formanden i Suwdhedk
twissionm i Nizza i Sydftantrig
meddekte ded en Stillst-ed at det var.
« penqu www-zu da Gast-l
Uss
»Es
deleslied Mentona hat set Antallet
paa sine egne btnstsnae tiltage enornit,
siden dissse Steder blev ,,l;-:alth
ts:sorts«. Nsoget lignende mer-dele:
Dr. F. H. Atkins, Selretceren fo:
New Mcxicos Board of Health.
Sagen er, at saa mange Patienter
lommer til disse Egne og tcenter, at
er de sprst der, er al Fate sotbi. og
de iagttagser ingen Fotsigtighedsreg
ler af nogenSlags, men spkeder Syg
dontmen henfnnslsst til alle Sitten
til liae stor Fate for sig selv oa an
dre Mennester. Det er vers-or det al
mindelige »heal-th- tesort« er blevcn
en Virteiläg Farr, da Patientetne drr
itle er under anden Kontrol end eget
Luna
tFt Laboratorium-s Ztilling til alt
detie band-er jeg senere at tomme til
a: dvcrle udføtligere ded.
Naar rette er Tilfældet i det frie.
brior Zolen bestandia over sin Jnr
flnvclir. forstaar man del, hvok me
get letter-: Smittsxn oil overiøres i
Bannen Hat Huict tnn smaa
Eint-lieh ellcr liaan det saadan, at
Zolensz Straaler tun svarfcmt tran
zier ind, dliver det et Arneited for
Eririit:n. Lir den itie aller-We til
Etext-, Eil den fores ind aexinern Bin
dncr ca TRI- Trn dil leise sie-i i«
tijiildiasciscn paa Hylder -— ja over
alt· J t; Ltjtaanedck vil den her tsc—
bxlte iin Ztirednkitiahely ca inaen
ded, hopr sinnt nd over ncevnte Tibe
riim. Her ligzier stn ittvioliom Aar
f«.1i.1 til, at man san ofte for hele Fa
mitier lud-.
Den anden Phora hvortsaa Smits
tsn werfen-L er del itte saa krimin
delia —- og doa meaet almi.ndeliaere,
end man —- arundet paa mangel
fuldt Kentdflab til tret hele —- er til
baielig til at antaar.
Den almindeligste Maade, hrsorpaa
while-: eller Fordøjelsesoraanerne ans;
akibeg, er ved at den brystsvage syn-i
ler sit Stint —. J manafoldige Tibi
kalte overfstes Smitten fka Individ(
til Jndidid ved Brod, som lobes i;
Bari-lieh Malt, st o. a. Utalliae
Fotsnndelsek begaag ved den tanleløse
stelle-S Brug af Glas, Rappen Ser
ciettet og alt saadant, som hat vætets
i Ver-sing med en bryitsvags MundJ
Naak lder i denne Forbindelse i den
sidste Tid hat meet anfprt abslilligt
i »Dansteren« vedrskende Altertach
og dens Brug, tutde en Del tilsltives
den almintdelige Overdtivelse og en
littelig Smaglsshed, der bevidst el
let ubevidst hae saaet Jndpas has saa
mange — baade lcegie cg lande. —
Dette statl imidlektid ikke foestaas
kaltem at vor nuvcerende Frem
gangsmaade buvde untdstyldes ellee
sotsvaresx thi det et nu umuligt at
gete, men udentvivl vilde den vak
ientlige Fate undgaas, om man op
tag den engelste lbistoppelige) Kirles
Stil, at Breiten tsttee Kalten med
en dertil lavet Serviet for hvet Al-»
tetgcest. Det samme dar veeeet an-l
trfdet i et af te danstr Sundheds
blade. Dei et hverken fotstyetende
ellet smaglsit, dersom det gstes med
Betæntsomhed En hel Del af, hvad
der hat veret anfsrt i denne Juki-in
dekse, viere der viere mange Gange
mete Brug for i Hase og Hieni, hvor
man sont ostest itle stænter det en
Tantr.
En btystsvags Vennee stulde aldkig
tysse den syge, da Idee naepve gives en
make dieelte Maare at overfpteSsniit
ten paa.
Man høree undertidtm at Cigaree
stal vcete betknggende mod Ermitt
Nitctinen vil sorn Regel tdelcegge
Smsitten, dag ital De. Spencet i
San Francisco have beugt Beviser
not far, at selre Ciaaten lan ovetsore
Smitten fta en bttystsyg Cigatmager
til Foebrusgeeem Cigakmagetne kla
bee oste Cigater med Spvt, og Pensi
syge er meget almindelig i denne At
bejdstlasfr.
Dygtige Lager er enige om at ek
«klceee det taadeligft for den, sont hat
Tilchjjeligheld til Btyftsyge, iiie at
enge.
J det hele taget tmaa der i alt
dette lieu-ges sund Fatnmfi. Hat
Fell et nagenlunsde Kendstab til Sys
dommem maa For-mitten- lede heie
den- Maade« Mc btystsvage steill
Anwalt Mem tan undertiden se,
hvorledei Fell samtiidig iagttager
den stiefte Farsigtighed og lige saa
five Tantelsshed En Lege fortæller
iaaledei: Jeg blev ialidt til en brysts
svaq Dame. Pan Bejen derben for
talte Duzlcegen mig, hvoe Wac
lig hatt hat-de fortalt Kosten mn heu
des Gnaden-s ssmistsonkme Ratur. J
tset vi Dom ind, fandt di den unge
Modek med et nogle Maanedet gam
melt Bam, som hun var ved at give
Mad. For at ptsve Mal-sen smagte
Moderen paa hver Skefuld, for hun
gav den til sin Yndling, og imens
fortalte hun mig, at siden deres gode
Doktor hast-de fortalt hende om Sys
dotnmen, havde hun ikke en encste
»Gott-g tysset sin lille Glast. Hun hav
»ve nægtet sig denne Nydeslse for itke
at bringt sin lille i. Fare —- men
tæntte ikte paa, at mens hun fah og
fortalte os okn sin Selvfornægstelse,
fptte hun ubevidst med hvet Stefulo
Mad Smitten ind i den lille Mund.
Den tredie Form asf Smitte spre
gaar vel ikte faa hyppig under almin
delige Forho1d, men M bar bog al
dtig g!c-mmes, da saadannc Smitte
tilfælde ofte medfører farlige og i
mange Tilfækide unyttige Operatio
nen Det ster ow, at Smitten kom
mer ind i Systemet gennsem oste me
get ubetndelige Saat i Huren.
Ved at lasse orienftaaensde vil en el
ler anden maafke tosnke, at, om de:
pas-fede, mantte alle Menncster blive
stnittete.
Tet blirer de ogfaa, men hvorfor
itte alle bliver inge, ville vi se nckfte
tjjan,1. (Fortfæt:e:«.)
-————-—-·0-—————
Btcv til ,,Tanflcrcn«.
Jninienxnl Teichneiszi Jnitiiniey
Lsnala LET. April ist«-IT.
iiiare VennerI
Eisen jezi loni let iil Lm.:l!a, liar
iea ciie iænli Paa ai iirive til »Im
fieren« oa fortcelle lidi oin Livet her
paa Tiaioniesesrifisxlsen. Gerincni
Breve fra Verm-Er rundi omirina har
im faaet inanae Ewrzigkncal dri
anaaaendc, nden at des bar verre: mig
muliat ai finde Lssjliahed til ai bei
soare dem alle.
For-it i December naaede jea til
Omaha Jeg iom fra dei solriae
(50lorado. Her var dei raai og ioldt.
Med Undtagelsse af noafe faa Venner
lendie jeg inaen her i Byen. oa dei
ens: ined dei andet bidroa sit til, a
jeg fplte mig noget nedtrylt, da jeg
hin Moran begav mig paa Vei til
Hospiialei. Men Nedikyltheden for
spandt i iamme "Djeblii,jeg satie Fo
den indenfor Toren. Jeg blev mod
tagen med megen Venlighed. Jeg siod
niellem Jesu Venner, dei Jndiryl fil
jeg med det samme. Jeg sind i et
helligi Samsfund, og der et godt ai
verte, dei har jeg rei mærlet i Vi.nier.
En Del af »Danileten"s Lassen
er siileei belendi med Virisomheden
her i Dialonissehjemmet med deis to
Virlefelier, Jmmanuel Ovid-ital da
Bornehjemmen Den begyndie for
omireni iresiien Aar siten af Uns
nuvatende For-standen Pastor E. A.
Fogelsirsm Megsen Modstand og
Misfdrstaaelse fra mange Sider
havde den ai leempe imod; men den
blev begyndi i Tro paa Gud og i
Tillid til ham alene, og der-es Tro -:r
iile bleden ·besicemmei. Hospiialei har
Plads iil ca. fem og iredive Patien
iee. Dei har vcerei jævnt fuldt hele
Vinietem J Foraarei har mange
maaii«:t gaa til andre Hospitaler af
Mangel paa Plads. Paa Vorne
hjcrnrnei er der for Tiden niiien
Born i Aldte fra fels Maaneder til
femien Aar. En as Søiirene heniede
i forrige Uge site smaa sra Syd Dai.
Den ekldsie af dem er vel 5 a 6 Aar.
Moderen var just død fra dem.
Her er 30 Søsitie ia«li, 16 her thin
me: en arbeider sont Husmoder paa
et andet HospiiaL de øvtige er i- Me
nighedsarbejdt paa forilelligse Siedet
Livei gaar saa jeevnt og stille paa
et saadant Sied. Tanietne opiages
as Arbejdet blandi Bernene eller
blandi d: fyge. Disse lonnner og
gaar, saa der er bestandig Afvelsling.
Ved at fardes blandi de syge Dag ef
ier Dag spler man first rei, hvilten
Slai man ejet i ei gpdt helbredz
man latet rei at file sig talnemmelig
over-for Herren der-fet, vg dei blider
iillige lei ai hjclpe til ai lindte an
dres Smetiek.
Ssittene danner en Familieireds,
vm man saa maa ialde dei. Fta dei
Dieblih de indireedet i Ssiietiredsem
staat de i et Forhold til Moderhusei
sont Batnet til chtenehjemenet. -—-«
enhvet dannet ei Led straf.
Som en Sidstendelteds levee de
samtnen. Vel lan der underiiden kom
me Misliydg men Herrens Aand et
den taadende, og diöse forstnmme
snari igen.
Detie Barmforihold, hvori Ssstres
ne staat til hinnen-ei market tscr,
naar en as de feavceende Solire kom
mer hjem enien for et Pat Ugetg
Besøg ellek for at blive hjennne. Da
fes det ret, med lwillen Karlighed
hun omfatter Hjemn:et, og det henve.
Det hat vætet mig en stor Gliede at
lntte til saadanne hjemvsendende Sp
sttes Beretninger om detes Arbejoe i
de sorslellige Menighedet.
Her leveset slønt Samsundsliv.
Spitrene Dannet Størstepatcen as
Menithcden med Forstantseten som
Pest-st. J Hjemmet et inbrettet et
hnggeligt lille Kapel, hvor Einseit
nc tet afholdes hrser Sondag og tre-—
fire Gange gennem Unen. Gudz Okd
udsaaes i eigt Maal baade blandt
Søstrene og Patientekne; om det saa
betet-er den Funken der er bestemt til
det, er jo et SpørgsmaaL som ingen
uden Heeren kan tesvare ret. At der
Don beerer Frugt, ses snart ai det
daglige Liv her, det lcmnrer frem i
den enleltes Fætd og Gernina; de:
hacm egsaa ved den fælles Morgen
besn, som stiftevis leises af Sein-Ine.
Tet band-er ofte, at vi lsar en eller
anden lille Festlissded her i Hjenxntet
Ersten er det en Føbselgbaa, sont
fejre;-, ved hvilten Lejlialkcd In sie-r
Føcselgdaaslkinge aldria ntaktaler,
eller en Fest for en bjemrendt Laster,
-:ller vaan for en eller anpen Glasst.
Forleden reiste en af 'r-: norftc Ernte
fra IHIkinneavolis nennem Bist-n H
cretnattcke lser paa Hientknet. Vi
til-Staate en støn Astsen med a: lntte
til, lwad blm hat-de at fortallix rer
ten lille Virtsoknlked teroptsie Eilands
hendess Landsmann
Man komm-er nvillaarliat til at
elsle Livet paa et saadant Sie-X Tct
that-er en saa alt:efes, at Leenzrfclen
ca Traaten iftcr Liret nden for Un
ftaltens Enemcerter on Jnkerekier
forsvinter mere Da merk-, alt sont Ti
Ven gaar. Man forstaar nahte ket
te, naar man betragtet dei paa Ili
stand, men det et Udtalelsen as flesse
end en Sustet her, og jeg hat selo er
fatet noact del-at
J sinste Uns: seitedes Anstaltens
tolvte Rats-fest Mange Venner fra
fjern oa ncer var her i den Anleh
ning. Aarsberetnsingskn vidnede om
Fremgang on Herrens Beklsignelsr.
Fotub for Aarsmpdet var der Diale
nissseindvielse, hrvk to Søstre as
lagde Lpftet om at vie deres Liv til at
væte Herrens, hans Menigheds og de
tes Medsssstres Tjenerindet. Senete
hen vil jeg soff-ge at stildke en saas
dan Festlighed for Lesernr. Der er
noget saa alvorligt gribende derved.
nsoget saa alvorligt gtibende verved
J Betetningen osm ,,Tl;«2 Evangeli
cal Lutshetan Deaconess Mel-herholt
se’s« fjetde Auskude sont afholdtes
i. Baltimote i Januar dette Aar, an
gives Antallet als Ssstrene paa te
fotstellige Anstaltet her i Landes.
Forst paa Listen et den tyste Anstzlt i
Phtlatdelphia, detefter lommer Nord
mændsene, saa Svenstetne, og siden de
amerikansle Anstalten Jeg hat Lnst
til at cveescette en Del as denn-Vent
ning, om jeg havde Tid tettil. Men
Tanlen lom til mig: »Hvorsor er vi
Danste ille med i et saadant Arbei
de2« Er der ingen Teang til en
saadan Vtrksomhed iblantst os? Er
der slet ingien blandt voke unge Kinn
der her i rette Land, sont lunde svle
det som sit Kalb at arbejde i Her
rens Vingaatd paa denne MaaveZ
Man ins-? —- Aa jo, jeg tror not,
der sinsdes saadanne, som ek billige til
at slutte sig samtnen og vie deres Liv
til ham, som gav sit Liv for at sei-use
os, at ofte deres Liv ellek dog en
Del deraf for at hjælpe del-es lidende
Medmennesler, naak blot Sagen kom
mer frem.
J vor Spisesal paa htentmet been
get en lille Tavle med folgende Otd
as Vilhelm Löhe, en as Diatonissp
sagens store Fotlmnpem
hvad vil jeg?
Tjene vil jeg.
Hvem vil jeg tjeneZ
Herreni hans syge og fattigr.
·- sr e
Og hvav er min Lsn2
Jeg tjenet hverten for Lsn eller Tal,
tun as Idealist-ed
Min Lin er, at jeg maa tjene.
II « O
Og om ieg omlommek detvedt
Da stal mtt Vierte armes som- et
Palmettee (Sal. 92, 18—15), og
there-en stal matt-: mig med Naade
og Barmhiertlgthed.
Jeg vandrer t Fred vg- ssrgee for
intet.
e- s- i
Jeg synes det et faa wegnende for
en Blatt-nieset Liv.
tSac- en hjetteltgs hilsen t Jesu
Rat-n ttl alle »Dansleten«s Lsfm
fea ever- L s Matte.
I-(
Das-» . «
«e Wle » ..»-;