k
- anskeren,
ethalvagtntlig Nyhedzi og Oplyss
ntnssblad for det danike Folk
i Umeki-a,
udgivet af
DÄNISII LUTH. PUBL. HOUSE,
Bleir, Nebr.
.Daniktrtn« udkvmmer Eise-.- :.:::os vg
erdig.
Iris Ir. Ausgang i Te Fortnedt States
’Il.50; til Udlandct 82.00.
sladel betales ierskud. Bestilling, Be
taling, Adresseforandting og alt andct
angaaendt Bladct adresjerti:
DAleHLUTkL PUBL. HOCSE,
Plain Nebr.
»Danjkeren« ledes indtil vidcre as Past.
s. M. Andericn iom Direktionens
Formand. -
Alle Jndiendelser —- Afhardlinger. kor
ttre Attitler og Korrespondancer sendes
til Past. A.M. Ruder-few Rt. l, Jrenc,
South Dakota.
Ryhedcr iendeg direkte til »Danikeren«,
Dr. D.. Plain Nebr.
Ente-ed se me- Isugt Umec m mai-. Eckh.
Is second-klug matten
Ach-entging Rat-c- macte tut-CI upon
sppticutiou.
»Danskeken«
Oliver iendt til Eubikrjbsnter, inbtik ud
trykkelig Opfigclje mudmzzks of Udgjverne
vg al Gccld er bereit, i Lusrcngstenunctfc
med De Formkde Ztaters Posaune-.
Naar Læfcrne henvendcr sig til FOU, der
qvcrtcrer i Bladct, enten for at Lohe lios
dem eller for at fac! Lplysningcr om de:
werteredc, bedes de altid omtalc, at dc fcm
Avertisfcmcmet i dctte Blau Tet vix væke
til geniidig Nym.
Bibclfokklakiug.
Nikodcmus.
ist-h :s,1 :1.s
Der er et Faa, man taider Eis-ske
lære, mev et frexnmed LrD kaltes Der
Psykologi. Tet er en Zlagå Vicen:
stah, der cmfatter man-ge Ting, ncak:,
der itte nærmere kan blive udvitiet
her. Men i Korthed tan det siges,
at Sjælszlæren befatter fig med alt
henhstende til Sjælens Evner, af
heilte de vigtigfte er Forstand, Fplekse
og Villie. Og om Det itke stulde være
bekendt for allse, saa tan det bemceries,
at det er et Jag, scm hører med til
Prwsteuddannelsr. Og Grund-en her
til er,at vet for enPtcest er nebst-endigt
at kendie noget til, og at kunne fætte
sig ind i, de mange forskellige Sink
letilstande og Temperament-eh for at
han i. nogenMaade fan forstaa at jage
Folk, hvsor de staat, og blive forstaaet
af dem. Nu baadse fot Pladsens og
for Emnets Skyld ville vi blot be
rste een Sitte eller eet Punkt af det,
jeg vil kalbe kristelig Sjcelelcere.
Naar der er Tale om Mennesker,
som iktc et i perfonligst Samfund med
Gud, faa tænke vi jo paa at vinde
dem. Og ftod det til os, faa vilkse vi
jo ogsaa gerne se dem vundne, naar
vi forste Gang have Liejlighed til at
tale til dem. Men saadan gaat det
langt fra altid. Dei er en Etfaring,
at fommse Mennesker vindes for Gubs
Rige paa en saa langfom Maade, at
de ille selv rigtig er klare over, hvils
iet Tidspunkt de skulle sætte forn den
Stund, da Gennembrudet stete. Nu
»hei; tales om døbte Mennesier, fcm
detved er komne i Forhold til Herren,
og hvis Gennembrud dtrfot beftacr
i, at Hjettet blivet tet vendt til at
tilegne sig sin Daabå Naade Dg bele
det evigk Livs Haalx Men« naar der
uu gaar saa underlig langsomt med
femme Mennefkeks afgjsotte Fothold
over for Herren, og ogsaa over fcr
Troens Flot, da tan man friftes til
at tause, at det hat sin Grund i en
vis Overfladisihed kg Hang tkl at
««tage Sagen smed Ro.'« Og saadan er
det vel desvcerte ogsaa mangen Gang.
Saa det passe-, ssm der staat:
»Zum-an gaat man dog og drum-mer
udi saadan vigtig Saa«. Men
Der kan ogsaa vcere andre Tan og an
Mstcendighedeysom gir, at den nan
delige Gætniug maa tagt longereTid
ps· sont-me Mennester ewd hos andre.
Dg her maa blank-i endet de siclelige
Temperamenter sum-me i Bettagining.
Og us fta dette ville vi betragte N
jedem-G
Mars Mein« at upfttlle site forstellige
Rai-met eller fieleligeTemperamenter
M U de starke stieg
iiw ogz ttlba
WEIBE
spagfærdige kommer han til Jesusll
om Ratten. Han var en Farisceer, og
han vidfte, bvordan hans Parti vilde
se paa det, at hnn søgte Herr-Jn, cg
ban havde itte Mod til at brnde med
destij faa Valgte hnn at gaa til Je
!sus, mens andre Folt fern Og det c:
ogsaa fom den stille og bestedneMand,
han tmder frem for Herren. Der er
vift ingen Smigee eller Fraser i det,
han siger, det var vistnok som tyan san
paa det og cerligt mente det. Og naar
vi saa se vaa hangStilling og Stand
punkt over for Herrens Undervigning
tm at komme ind i Guds Rige, ja da
slaar der oI strars3, at han var ,,dum«
til at fatte noget; mcn der er oqsaa en
anden Zide ved Haken, og det er, at
Nitodemug var en for befreden on cer
Ilig Mund til at give siq nd for at
forstnn mete, end han virlelig bavde
Begreb om. Lg det er nu altid en
nnd Eing, ar man irre gør siq tha«
Na re:, man bar liden elle: innenFori
stand paa. Men med alt dene,o san
er det liart not, at Nil bl ev itle,
k bin N at, sinnt lmn runde Her:
ren nsel v fom Prædirant cg Leerente
ster. Men lsrad lslev det N til med
bnmf bl ev banf enere c:nrenkt.
set-» T. I« .-2 mer-« v Jiir . irren-«
rette F"ia.-.i ortcellecz t qariscrernk
note u sen.:Tien: re for at arike Je
lus. Tiiife to :1 : lL.ae klette, m rr
re blev spukt-Ue nknrfor re itke liaokc
brnnt Jesus-—- nted. san fvnrere de, at
de »Eure airriel dort Ernst Mem-e
sre tale frm rette sljkcnnefte« lJcii:5).
Farifrrerne lotn san nxed en T :l Zpkt
over »den Hob« llizrt vort: »Ilnl1e. «),
der vilde tro en faakanFOrforen Men
da blev der for meaer for den stille Nit.
Han tager faaledes til Orde: ,.Mon
vor Lov dømmer et Mennefte, utcn
at man forhører ham on» faar nt vide
bvad han gier«? Det dar en ordentlig
Bombe, og den ramte ogsaa. ,Er
du fra Galilcra« ( en af de nvidende
deroppe)? sagde de spottende. Men nu
Lset fra Sjcelelivets og Temperamen
tets Side, saa ligner Nir. ogsaa godt
not sig selv her. Det er mulig sau
ledes med de tilbagetrurne Naturer.
at de have irr-: Order paa Tnnge rer
enhver Lejlighed. Det er de mere be
vcegelige og snalsrstnme, der gerne ital
le have lidt sagt naar sorn helft. Men
naar sde ellers bly og bange fsle,at d:r
fral tales, saa made de. det vil sige,
naar der er Alvor i dem. Lg ser
have de vgan gerne ligesom Nit. re
noget at sige, det foreslaar noget, ne
get, der ramrner, hvrr ritt sigier
Altsaa et Qrd noget svarende til »c
Gulsdceble i en Sslgsracrl.«
Den sidfte Gang, vi mnde Nik» del
er ved Herrens Vegrakelfe lse Joh
19, 39——-42). Ogsaa her se vi Nik
sont den mere tilbagetrut::e. Te tre
andre Evangelister omtaler slet irfs
Nir. ved denne Lejlig?;ed, men se:
teeller til-set om -:n Josef cf Arimatcka
der bessrgede Vegravelsen. Og Jch
som omtaler de m begng siger tydelx gt
at det var Josef, der sørte an ver
Begrarelfen, rg Nil. rorn saa til frr
at yde en hjcelpende Haaren rsg for as
bringe sin ,.Myrra o-; Ato« sons
,,den sidfte Ære.« Her tabe vi snc
Nit. af Sigtr. Men saa langt vi
runne folge hatt-» le vi ham pna en
grd Vej: le ham komme Frelieren nier
mere og ncerme:-:. Og naar vi mode
ham her red Herrens Jsrdefærd, saa
tunne vi vift godtdrage den Slntning,
at ri her have et sidste Vionesbyrr
sm, at Orden »Uden nagen« (a-l-tsa-a
ogsaa Nit.) »Mir-er Efødt paany af
Band rg Aand, tan han irre indlomne
i Guds Rige«, hat steter i hans Sjcel.
Og at han nu paa bedste Maade vilde
ære kam, hvis Tunge havde udtalt
disse Ord og derved givet ham ,et
Stsd til en evig Bevægelse.« Og vi
have derfor, fynes mig, Grund til at
haabe, at Nik. hat levet den Dag, da
hsan »ved Band og Aand« er bleven
flidt ind i Guds Rige. Den, der
sitze-, stal jv finde, vg for den« der
«banrer, lrar oplades. Gqu sie Lov
for det!
Og saa endnu et Par Ventralrin
ger om Sjælelivet. Bed at tænle lidt
ncrwere over de fotflelligie Nature:
vg Ejendmnmekigbeder vil man let
jin-pfe, at en Mund frm Paulus maatte
,eftet sin Narur faa fin Osmvendelfe
sein et beat Glas. han var irre an
lagt til at gaa og gruble sont en Ni
rodemui; ban var en Qeydninssrnand
lide veget, satt Kuck
web M Wen
Weg INDEMWÆ
krerunde der W iaa nian
; gänz der runne have Zudrin
. « · ZU Wiss Stsieltv man
VIII-M Mk Betrag-rennen Og hvad
- lsis serv ensur, san lau der
--i
være den Fare ved den lcmgsomnie
Dtagelse, at biet site tosmmer til det
afgørende Skridt. Og der kan vers
Det ved en brat Omvendelse, at sont-me
Mennesier komme for let over den.
Dette bar ofte vift sig i Sinkt Der
er jo Skckr og Farek ved al Ting, og
det er disse, man under alle Itzt-hold
"og Omftasnbighsidek stal se at undgaa.
-J. P.
Præsident Nooscvclts Tale
ved Jndvielfen af Louisiana
Pupchasedlstillingeiu
HI. Prwsident, Donner og Heiter!
Tii en Begnndelse paa niin Tale vil
jkn nentalde i niine Tilbørereg Erin
;:srina, at dean»triiiid, hvorpaa vi staat,
feran den blev Vor, iilborte i Eue
Hzegsfion to mckgtiqe RigekSpanien og
jfjrnntrizy bvis Zennck efterlod ei
urspeligi Eiternioclc ein Heliemod i
den nie Werden-J tidiizisie Vinnzler.
Der ta: itte strireii rinnen Historie
arti Reisen utsen ai takie iilbekligi Hm
in itil den underline NOR, der spille
lex a- EIIDIZer .lsti:·iieni.rxer, SI:
Tagen Ja lsxndlende i izijarrc Pers-·
iskerniia fa-: rct stolze franize Flang
:«.i·1s.«71i cijisni «e.«l5«r. Neben-«- strikxieth
in Ins-: Zerriscm sitz-sei sen-: de at
zul: n: i: mit U nandinarnt Ue
iwrizp i Tierenina ined den end-Un
-—31 «
« DI si« ved Jeri østiiae Zetnit, var
sinnst-: Oks frinfie Pion rer Irre-nat
its-in inc« i Besten shidtil n. i»Wie qtil
«e:::i—:s m Var-te Dinkxet hinat on Vitst
inxen irr Ottænserne If Det, soin nu
er vor: ntasatige Land. Zelve Bim
ne Z« Loui5, New Lklean5, Santa
-: o; Zlieiv Mexico bester red Derei
Ravne denekksnro am deteO Grund
Ickxigetezs is ationjli:e:. Dei var seist,
da Recolutionen Var besonnt at die
engelfttiilende Zettlere fted stg vest
over »the Aieghanies«» Da først for et
Aarbundrede fiden tom t-: for at iage
det Land i Besiddelfe, paa hviltet vi
nu staat.
Vi er modte sammen her i Tag for
at minees den Begivenbed, fom fandt
Eted for bunt-rede Aar siden, og som
mere end nogen anven, est-er Grun
delfen af Negeringen log aliid undtage
vi dens- Bevatelse), hat bestemt vort
nationale Lias Karatter, bestemt, at
vi ftulve viere en ftor og volsende Na
tion i Siedet for en fotholsdsvis lille
Ig stillestaaendr.
Det var natutligvis itte med Lo
uisiana Purchafe, vor Udvi.delsesL-be
bnne begyndtr. Midt Undet Revolu
tionsttigen lagdes Illinois Regionen,
cmfattende nuvcerende Statet Illinois
ngndiana, til vortDotneene vedVaa
benmagt som en Folge af Geotge Ro
ger-Z Clarte og hans Granse-Rissel
rncends nichigr.Etspevition Sen-re
udstkalte Jan og Pintneys Traktater
i ret vaefentliae voke Gkænser til Ve
sken. Men ingen af disse Begiven
heder var af saa siaaende Kommt-,
at t-: lunde give den populæte For
fiillina sin Retning. De 13 gamle
Kolonier hat-de siedfe hervdet, at deres
Ret stkatie sig veftvaa til Missisippi.
eg stsnt renne Hævvelse var vag og
uvietielig, inbiil den godtgjotdes ved
Erz-bring, Kolonifering og Diplomati,
san ijente den bog til at give det Ind
ttyk, at den tidligste vestgaaende Be
vckgelfe af vort Fall var tun lidet
more end en Udfylvning af vote alle
tese etsistetende nationale Gransen
Men der iunde ingen Jllusion være
angaaende Erhvervelfen af det vidt
tratte Territorium hinsides Missisip
pi vestpaa til Pacifittyftem i de Dage
lenvt som Louisiana. Denne unwahr
zlige Sttælning var anerteudt som en
frei-einen en eueopceist Magts Ferti
torium. Jngen af vort Fall havde
nagen Sinne gjott Forvting paa en
Fod af det. Dei kunde itle i nagen
For-stand erhvetves fom en Bis-selig
gsrelse af en allerede elsisterende Ret.
Da vi erhvetrsxde det, gjotde vi det
sindlysensde en Gang for alle, at vi. be
svilvst og sined sat For-set var gaaet ind
fpaa en UdvidelfesLebebane, at vi hav
de valgt var Plads blandt disfe dri
ifttge og haardspteNationet, som vover
imeget med dethaab og Onste at vinde
en th Stilling blandt JotdenöStov
Imaater. Svm tet ofie er Tilfeelsdet
Hi Naturen, en levenve Oeganismes
Usdviklingslov viset sig ofte i det viele
lieke Olrbejsde visete end den vifestes
AM.
Je Dem ursivktsembejve vak taugt
zdet sittste Alt-beide af dort Full i be
Aar, seen spandt mellem Konstitutiw
sent Vedtagelse og Vorgeetrigensz
»Heute Der var andre Spetgsmaal af
IN
dir-selig Betydning, og der var mange,
sont for Tiden syntes saa for dem, der
var snsselsat med deres Besvatelsez
men den støtste Bedrift af dote For
fædte var de Mcends Daad, som med
Paltog eller Vogntog, til Heft ellcr til
Fods eller med Baad paa Vandene
stsd Gransen stedse langete vestpaa
oder Kontinentet
Aldkig for bat-de Verden set den
Slags nationale lldvidelse, som gav
dort Fall hele den Del af det ameri
lansle Kontinent, som laa vest for de«
13 oprindelige Stater, og i hvillen
Louisiana Pnkchase er den støksteJ
Milepael Vor Seit i. den Slaas litt-I
Videlse var noplsselig forbnnden med
vor scereane federale Regetings Eur:
c-:s. Ln renne Sncceg bar dætet saa
fuldstandia, at paa Grund af selve
Fuldstændiaheden lan vi nu under
tiden itte skatte itke alene Viatigbeden
detas men overser det ubnre Vanst: lize
Bro on n srsm vor Nati on ovrindelig
stod ocer for.
Da rote Forseedre traadte samtnen
for a: talde denne Nation til Live,
da fertig-s de sia noaet, lwcrtil For-—
tiden site aav stor Dortitliitrina. Cis
dilis«: i.:. enz— Ud -oillinz1 fra den listig
sie Tit snnL sik et Viie Eantlyeeen as
to Pr: sti: net: war det forsle bar
de: ckiid List siq overninke vanfteliat
at sikrc its l Oe Fr« ped oa Stnrle
i en :?L::.:e::n:1. La for ket amct
harte J:t riift fxn liae til nmnligt irr
en Nat-Ton a: xxkvike siJ nden enttkt
at brtkde Ex« tller at blioe et lr117:al?«
set-ei Tr,1.1nni. Orcrdan rote Be
stræbelser for at saxnmendinee en sum-l
og virlelraftia national Union, i
Stand til a: nndertne Horden hjemnrc
cia til at Verrne om vor Ærx ca Inter
esses blandt steintnete, er lyttedei,
del er det min Lonaoe at tale om nn.
Vor Euere-J i saa Hensecnde et be«
tegncnke oa oigti.;:, men ille paa lanat
nær saa elseiitpelløs, som vor Umi
delseimaade er det. Roms oa Geer
tenlandsHistorie illustreter meaet gokt
de to Former for Udvidelse, scm
tenxkcs i gamle Tage sein univerfalt
var antaane sont de eneste muligeFot
met or- til den Tid. da vi selv som en
Nation begnndte at tage dette Konti
nent i Besiddelse. De grcesle Stater
udsarte meerlelige Bedrifter i Rolonk
sction, men hver Koloni blev uashasm
gig af Moderstaten,saa snart den blev
til, da i sen-te Aar lunde man lige
saa snart vente, at den blev Moder
statkens Fjende seen dens Ven. Lo
lal.Selvreg-ering, total Uafhcengighed
sitredes, men tun ved absolut Opgig
givelse af alt, der lignede nationalEn
hed. Folgelig var d:n graste Verden
uagtet al dens nnderlige Glans og
dens ekstraotdincere lunstneriste, lite
ræve og filosofi.sle Udvikling, sont hat
gjott hele Mennesleslægten til denä
Styldnere,alligevel aldeles uistand til
at modstaa en mægtig Fjende uden
spasmsodist Saasnart nicegtige, pet
manente Riger opstod omtring den,
saa faldt de grcesle Statet under de
kes Magi. National Magt ofredes
aldeles for lotal Ftihed.
Med Rom heendte akkurat det mod
satte. Den leiserlige By reiste sig til
absolut Herredømme over alle Ita
liens Falt, og detpaa ndbtedte den sen
Regeting over hele den civiliserede
Verden ved en Proces, som holdt Na
tionen steckt og formel; nten
den gav aldeles intet Rurn for
lctal Seldregering oa Frihscd Alle
andre Bner oq Landsdele var Rom
undetkania Og denne store cg me
slerlige Rate as Reigen, Regenter,
Vejbyggere og Administtatorek satte
folgelig dekes nudslettelige Præg paa
den senete Slcegts Liv, men lod en
Overcentralisatien udnaevne hele Kei
setdsnsmeL saa det selv til side ill
blev andet end en tom Stal, og da
Batbarernse lom over det, odelagde de
tun, hvad der alletede var bleven vier
diløst for Berden.
Den underliggende Stade i hvek af
disse Udvidelsessormer er klar not,
og Redningömidlet synes nu simpel
not. Men da denne Republtts Fede
fsrst formulerede den Konstitution,
ljvorunsder vi levet, da var det Mid
del um«-net og ingen tunde forudsi e
hwedan det vilde viele. De selv be
avnde Ekwetiknentet næsten fiel-litte
1lig ved at lagge nh States til de 18
oprindeli-.ge Udmekrtede Falk i Ostens
saa paa denne begyndende Udvidelse
as Lande-i med stok Ængstelsr. Ak-!
fuse-at sein undemolonspckivdtn man-»
ge gode Zoll i Moderlandet merkte, at
det var Es Weste Mgtighed at holde
lSettlere ude af Ohiodalen i Petti
kompagnierneanteresse, saaledes sil
te mange gebe Folt paa At-lantilly-»
sten, efter at vi dar bleven en egen
Nation, stg engstede for, at det stuide
stade os, at Nationen votscde i Best.
Disse gode Folt rysteoe paa Hooedet
over, at der dannedes States i den
sengtbake Ohiodal, hvilte nu udgor
en Del as Nationens Hinte, og de
ertlcerede, at Nationens Ødclæggelsc
var subdbyrdet, da vi gennem Loui
sianaPurchase erhvervede næstenHalo
delen af, boad der nu er samnte Re
vttblits Territorium. Og deres Fo
lelse var ikte unaturlig. Kun de irden
tnrlige og fokudseende tan ventes at
bnde Udvidelsens Process hjettelig del
lommen, for den Nation, soxn udvider
stne Gransen er en Nation, sotn oc
rer sitt ind p·:a en stor Liebessang oa
tned Stokbed tnaa der nødvendiavig
sola: Fern-, som stræmmer alle und
rapen de tnest højhjertede.
Vi ttdvidede not-e Geænser vszd ud
f Våldnisset at danne Tetritorier og
saa ud af diose at danne nne States,
Itaat de hacde faaet et tilstrtrtteliat
lntal ntxe Zettlere as dort eget Folt.
Eott en praktft Nation hat di aldrit
V euc- t n: forcekc en Unasssende Rpaes
r:txtcifor:n paa noaet Tekritorinnt,
sotdi den dassckc for en anden Eet
ten under so rstelliaec instændigkt der.
Isf De. Terristo.ium, scrn Lonisirna
Pitrxltassk otssfat.ecse, bleo en Tel given
3:::—:«s-:s:t in:.«:t faa Aar-J Focloln
Alt-die Txle lxar itte ettd:tn faan
-c:1.:te Ret, Untet et Huttdtedaar er
Mogoan ---- stont de utoiolsotnt snnrt
spl f-«.t fett. « ethoert Tilfælde diste
ksr Zlck ni: prattiste Regetina:;e
itstILs oed at anoise Methoden pas-sen
de til at tntsde det oirtelia stedfindett
de Beltoo, itte oed at ville paaoise .t
vist adstratt Zchibbolet, liae for alte
rote nne Besti:clser, ttaxttet hvot mil
sdatettre thtrendelsen undertiden
:!«aatte date.
Oder langt den storre Del as Ter
ritoriet spredte dort Folt sitt intidlet
tio i Lobet as det nittende Neunun
dredc i saadant Antal, at oi var i
Stand til at dankte Stai efter Stat,
hoer need attutat samme lotate Uass
herngighed i alle Ti.na, sont vedkotn
dens egen hientlige Interesse, soin de
opkindelige 13 Stater nnd, og hoer
med samtne absolute Styldighed til
Twstab nie-I alle Staterö Union,
sont her as de 13 oprindelige Stater
xtsaa styldtr. og endelig hver nted
santnte sokholdsvise Ret til Del i at
stabe og vix-inne Unionens fælles
Statssorfatning, sont enhver anden
Stat under
Dcnne Fremgangsntaade synes os.
nn tun en Del af den naturlige Tin-;
aenes Orden,inen den var helt utendt,s
indtil vort Folt ndfandt den. Detj
synes os sont en naturlig Ting, somz
elementæt Rets og Re tfceedigheds
Sc"g,atReptæsentanterne fra en ctat,!
som blev optaget i Unionen i Gent-, l
stal være ligestillet med de Statssaw
sund, hoisSsnner enGang understtev
Uashcengiglxedsettlcetingem i de na
tionale representative Legetners For
handlinger. Men den Maade at be
tragte Sagekne paa er helt moderne
og i stn Oprindelse pur amerikanst.
Naar Washington under stn Admini
stkation saa ny States komme ind i
Unionen paa Grundlag as fuldtom
nten Ligetet nted de gamle, saa admi
nistketede senhoer europceist Nation,
sont haode Kolonier, dem sont ashcen
gige, og ethvekt andet Modetland be
handlede Kolonisten, itte sont en selv
styrende ligestillet, men sont en un
detdanig.
Den Fremgangsmaade, sont vi
begyn-dte, ek stden bleer sulgt as all;
de state .Folt, som hat hast Eone til
Udvidelse og Selvstyre, og betragter
Ver-den det sont en natutlig Process,
sont en Regel. Men for et ogs en
Fiserdedel Aarhunsdtede stden var det
itte alene undtagetsesvis, den var
tttendt.
Dette ee altsaa den store historiste
Betydning as Bevægelsen for konsti
tutionel Udvidekse, i hvtllen Louisi
ana Purchase var den mest staaende
enkelte Vedtisst Den staat form i nd
mcertet Nelies endog i en Pionernaq
tions Bedrifter, en Nation, sont sta
Begyndelsen hat vætet udspgt ved en
naturlig Ptsoces.»klandt de mest fou
tcgsatnme Jndisotder i det vestlige Eus(
ropasNationer. Erhvetrelsen asTerriH
totiet er en Kredit til de Statzmænds»
vtdt og langt stuende Statsmunds
klsgt, til hvem den net-kniest siylde3, .
men feemsor alt til det aggteöfwelwi og
haaede Ptonetfolis Katattey
rastlsse Energi disse Statimssnd gavi
Udtryt og Retntng, hvems de snaeettel
sulgte end ledte. Dei Lands historie,
sont otnsfattei i Puechaset, et et Udtog
af hele vott Falls hist-trie. Juden
sdtsse Grcnsee hat vt grad-M entwa
igkt Stett est-: Stat, ins-in de i Rig
jsdsom, i Fvltetal og t mangesidig Ud
Evitling nu langt vvergaar de oprinde
ilige 13 Statet, som de var, da deres
ITelegater mødte til Grundlovizfor
Hamlinkn Foltet i disse Stett-er hat
vift sig mægtige i Krig og mægtige
itil at tæmme den vilde Inten. De
Wunde itte saaledes have erobret Stov
jogi«Prckkie, Bing og Orten, osm de
Titte havde ejet de state Kampdyder,
iEgenstaber, som fcettek Mennesier i
Stand tit at ovekvtndk fjenvnigsx
»Menneslers og en fjendtlig Naturs
! Modstansd.
Pan den and-en Haand tunde de it
te have brugt deres Erobtinger rig
tig, om die itte tillige havde besiddet
Selvbeherstelsens og StelvtilbagehoL
denhedens Egenslaber, Magien til at
staune handle i Forening med dtres
:Fæller, Magten til at asdlnde de Lo:
Eve, som stulde onbngge en ordentlig
TCioilisatiom Mod og Haardføsbed
Ter nundværlige Dndet i et Futt;
men et Folt, iom itte befidder aner
Tnder, tan aldrig naa vidt lnserkcn i
ztltetning af Magt eller Kultur. Ste
Irexlcaiioner man somTillcrgDertil have
Etnreevne, ltdilten tun tominer, nanr
aninäderne fuldelig anektenrer de
reg Pligter med hvcrandtsc Dg inod
tet lpele politifte Samfnnd on er i
Stand til a: forenesJ til Dnnd scr a:
cszrnpe en ærlig og cffettio ’.’l:«:niiii-«
stkntion
Te garnle PionctdagJ et fordi nied
deres Raaded cg Irre-J Haarrbtd, die
res utroliqe Zlid on derez lnsldvilce
Nemaan Men strasstt pa.1 Pisne
rcnis thdcr dliver det samnxe iokn al
tio. Te underline lsjrcrnseoxnstnsnDE-·;
betet er sonndne; men Gewinnant
teng Mandighed og staalfatte Haud
forljed tan gis-es friereAnvendelse un:
der de Otnstændigheder, sont oingivec
den nuvcetende Tids tonipletse Indu
strialism-:. Paa det store Omraade,
sont erhvervedes for vokt Folt under
Jeffersons Prcksidentstab, det Om
raad:, sont fttcetter sig fta Goler til
Canadiens Grænse, fta Missisippien
til Klippebjergene, har den materielle
og sociale Fremgang været faa stor,
at Folt nu, ligemeget for Ve cg Bel,
deler den hele clwiliserede Verdens
Anliggender og Bin-den
Problemerne, Tom ligger for os, er
vcesentligs de samnie Ist og veit for
Miösisippi. i de nye Stater og i de
gemle, og beltemt de saimme Egen
stasdek behsves for detes heldige LU
ning.
Vi mødtes her i Dag for at inindess
en stot Begivenhed, en Begivenhed,
sont mærter en Æra iStatötnand
ftab itte mindre end i Pionering.
Dei ssmsnier fig, at vi stulsde nde den
vor hyldelt i Ord; men vi maa yaa
Ære godtgtre vore Ord med vor
lhandlinxn Vi hat Ret til at viere
stolte af vore Forftkdres Gekninger5
men vi viser os selv uvcetdige Eiter
tommere, derlom vi get detes Ger
ninger til en Undstyldning for at
ligge uvirtsotnine i. Siedet for som en
Tilstyndelse til ved Daad at vife os
dem verdige. J Styrelsen af By,
Stat og Nation, i Ledelfen af vvrt
Liv i Hjemmet og i Forellen as vore
Fortetnings- og sociale Fort-old er di
nde til at vise Visfe hsje og sine
Karattertteeh hvis vi itte vil se Hier
tet ædt ud af vor Civilifation, me
dens Legeniet endnu lever.
Med Rette rofe vi os af vor sprun
derlige materiell-: Velstand, vg saadan
Velstand maa etsistere for at tunne
danne en Grund, hvotpaa et højete
Lin tan bygges. Men hviö vi- itte
bygge et vikteligt hejere Liv derpaa,
san vil den materielleVelstand lelv be
tyte tun girumme lidt. J 1903 man vi
nie-de de stiftede og stiftende Proble
mee med den samme Aand, som de
Memd niste, der i 1803 og de folgende
Aar ethvewede, underspgte, vandt og
fettlede dette wdstratte Territorium,
den-Bang en Orten, nu fyldt med
trivelige on follerige Stater.
De gamsle Tiber var store, fordi de
Meean som levede i dein, havde integ
tiqe Egenstaber. Vi smaa gsre de nye
Tider stote ved at vise de samme E
genstaber. Vi maa get-e Krato paa
Mod og Beltemithed, paa handlu
-hed cg Udholdenshed, faa the vi« Ad
gang til Frugtbarheds silbe. Vi maa
gste Ktav paa d: starrte mansdige Dy
der, og vi mca ttte mindre triebe
Selsvbeherstellens « Dyd, Agtelse for—
andres Net. It smaa Mc Mich-ist«
Grusomhed, Brutalttet og Fordeetdels
fe, ligemeget i det ossentltge og pei
the Liv. Detsotn vi manglet nogen
ers dizfe Egenstaber, saa vil nt tende
ltg feile, og dessem vi, sont jeg haa
ber, udvitler disseEgenstaber i Frem
