IT — J ,
,,Danskeren,«
et halvngeulllg Nyhedsi og Oply5
ningsblad for det danske Folk
i Amerika,
ubgivet as
DWSA LUTH. PUBL. HOUSE,
Blaiy Nebr.
!
.Dmtlkeren« udlommer soe- Eitkdas og
Frost-P
Iris pr. Aas-gnug i De For-erlebe States
Il.50; til Udlandet 82.00.
Iladet betaled iForskud. Bestilling, Be
Wing, Adresfeforandring og alt endet
angaaende Bladet Muskel-eh
DÄNISH LUTH. PUBL. HOUSE,
Malt-, Nebr.
«Dansketen« ledes indtil videke as Pasi.
I. M. Anderien fom Direktioneus
sit-mund
Ulle Jahfendelkek — Afhardlingen kort
W Nrtikler og Korrespondancex sent-es
til Past. A.M. Andersety Rt. l, Inne,
South Dakota.
Nyheder sendes direkte til ,,Danskeren«,
Dr. D., Blaixz Nebr
Kateked St tlte Post Usjec at Blut-. Neb»
s- secnncl-lclss matten
Ach-entging Rates nmcle known upon
sppllcetloen
,,Dan1kcten«
bliver scndt til Subfkribcntek, indtil ud
ttykkelig Lpiigelse mudrach af Udgiverne
ogacheld er betalt, icverensftemmelie
med De Forenede Staters Postlovr.
Naar Læserne henvender sig til Folk, der
everterer i Bladet, enten for at Lohe hos
dem eller for at fcm Lplysninger om det
werten-de, bedes de altid omtalc, at de faa
Ivertisfemeniet i dette Mad- Det vil væke
til gensidig Nytke.
Fm Kredsmødet
i nokdlige Nebraska Krebs-.
Som tidlige bekendtgjort afboldt
Nordlige Nebraska Krebs sit Foraar3
mode i Omaha, Nebr» fra 2-5.April.
Naar undtages Past. F. Andersen,
Wahne, der var forhindret af Sygdom
i sin Familie, var alle Kredsens Pete
sier til Siede. Nogle tigtignot tun
en Del af Tiden. Desuden deltog
Past. E. Prsvensen, Council Bluffs, i
fleee Mel-en
Kredfens Menigsheder var af Krebs
msdet i Sept. f. A. anmsodet om at
sende Delegater til dette Mode for at
sdtsfttz hvad der maatte foreligge til
thandling. Betlageligt not havde
kuw to Menigheder lckdet sig repre
sentere, hviltet dog maaste til Dels
styldtes, at Kredsmødet afholdtes saa
sent paa Fotaaret. Af fremmede
Deltagete var en Del fta Mai-, hvori
sblandt nogle af de teologiste Stude
rende, ogs nogle fra Wisner. Opti
venide Var det om Sendagen at se et
betydeligt Antal fra Council Blusss.
Totsng Aften Kl. 7z samledes vi
til Aabningsgudftjeneftr. Kredsens
Formand, Past. H Nielsen, tjente fort
Altetet, og Past. J P Hcede prcedi- ;
kede over 5 Mosp.82,1—-4 Tate- i
ten dvcelede scerlig ved »Hm-ens;
Nava« sorn det Navn, der for Gudsi
Folt er rigt paa Trost i Liv og Dpd ogj
rigt paa Kraft til Strid og Arbejde.
Fredag Form. holdtes Opbyggelses
mtde r Kirten Past H. Nielsen taltct
til Begyndelse ud fra Math. 5,14
flg. om Guds Beim sont Berdens Lys.
Ei Par andre aflagde tot-te Vidnes
bytd sog formaneve Guds Folt til
Ydmygelse for Herren over egen Umkr
dighed og andres Nod, samt til at bli
ve bestandige i Vidnesbyrdet, selv om
det fynes at frugte tun lidt.
Ftedag Esterm. drøftedes forstelligj
angaaensde Kredfens Mission og lig
nende. Der soplcestes et Brev fra Pa
stor F Andersen, hvori han gjorde
Rede for et og andet med Hensyn til
Missionsarbejdet i Wayne Co» Nebr.
womiteem der var valgt til at virke
for den Sag, rappottetede og opløsie
sig. Fotmanden og Setretæten gen
valgtes, pg- Mr. R. Nielsen, Wisner,
Rede-» valgtei til tredie Wlem ais
Komitem F. P. Smith tun-de itte
msdtage Genvalg, da han mente at
matte foelade Nebr. paa Grund af
sin hustrus helbredötilstand.
Pan Fortlag cf M. G. B. Chri
stiansen besiuttedes det at anmode
Weils Menighedet ocm at sen-de en
Delegct til Wrötredzmjdernesl
Det et dort Qual-, at dette stal tjene til
at feemme Interessen for Mmighe
deines Felleianliggendet lud-en for
» Mu. ow- vikde det dein-den kun
. se- messzpiai met eng-»d- wem
"; « MW se teu- veekee en Im
ne blive til megen Velfignelfe, om man
fra de enlelte Menigbeder kunde sen
de en troende Delegnt, fom sna i flete
Tage lunde Viere samtnen med Bro
dre fra andre Siedet-. Dei vilde viere
et Bindeled mellem de hellige tundt
omtring i Krebsen. Ensdelig turdTe en
faadan Ordning bidrage til mere
Samvirten mellem troende Priester on
troende Lcegfolt, hoillet har vieret til
faa stor Velsignelfe i dort Fædreland.
Meniqhedens Emne: «Hvad sial til
for at komme ind i Guds Rige«, var
efter Menighedens egen Beslutning
henlagt til Aftenfeöfionerne En san
meget starre Foriamling lunde d.r
overvære Drøitelsen af dette fna via
tige Sinne Past. Hillerup Jorgensen
indlededex og der taltes blinde Fredng
Ilften og Lordag Aften ret tlart over
Sinnen Der lød mangt et felvpro
vende Ord, som Vi haabe maa blioe tiL
Bellignelie for en on, nnden
Krediens Erinne: »Den rette Briin
di den bellige Nadvere«, blev itte for
handlet. Petit. P. Z. Vig var an:
mer-et om at indlede. Hatt DDlæite et
langt Foredran. Sau var Tiden ziemet.
Lm Zone-alten holdteski feist Borste
glidftjeneite Fil. 10 Kand tlJeol Stir.
Christenien tal te til l.Børnene Kl. Mk
beavndte Hnimeg senud:tjeneiten med
Striftetale enf «M. G B Cliristiili
sen. Hnn mindere om den itere -t.ire,
der alt er kommen ud af den itore
Trængsel on nu sicher til Borkk i
Gile Ritte. Men bver Gang vi tncrle
ved vor himmelike Falter-J Bord, nnde
Herrens imaa, alt betriebe, Forsmcgen
paa Lammets Brnllups Nadvere bist.
Petit. (5. C. Klotb præditede over Ta
gens Epistel efter den nne Tetitrcette.
Ort-et lsd tlart — leerligt indbvdende
sden uomvendte til at komme og være
jmed i Lebet, der forer til Livet, orl
Jnlvorligt formanende Guds Born til
.Standhaftighed. — En ilte saa lille
Flot git til Herrens Bord, og vi stiltes
efter den hsjtidelige Stund.
» Om Eftermiddagen siulde der sam
tales om: »de helliges Samfund«.
Adstillige gode og hjertelige Tanter
udtaltes. Dette Emne toges ofte frem.
Dei turde tyde paa en Langsel hos
nogle eiter at lcere de helliges Sam
fund og dets Velsignelfer bedre at
tende. Men i Reglen viser det sig
«at viere vanfteligt med Samfundslivet
mellem de hellige iblandt os. Kunde
Gut-s Folt komme til mere at leve
fom smaa Flotte af Søsiende i vor
Heere Jesus, stulde det sillert tjene til
et mægtigt Vidnesbytd, fom Herren
vilde Velsigne til Sjeeles Frelsr.
Om Aftenen var der Fallesspiss
ning i Mariens INpr Det tjener
usdmærtet til at holde Foltet sammen
Der gives da god Anledsning til for
Gusds Born mellern Moderne at paa
minde og ovmuntre hveran«dv:, samt
til at nflægge et Bidnesbyrd fsor dem,
der itte tende Herren. Maatte den
Anledning blive mer-. flittigt benyttet’
Sac- koin Slutningsmsdet Ssndag
Aften. Præsterne talte hver et Qrd til
Assled. J Lebet af Mandagen drog
faa enhver til sit —- Gud give — be
riget og styrlet til ny Strid og et dyg
tigere Atbejde!
Endelig, en Tat til Vennerne i
Omaha for Samvær og Gestevenlig
hol-; men mest Tat til Herren, der lod
os mødes og dele hans huses Goder.
J. P. J e n se n.
Lilliet og Log.
Dvor oer hat vi itte hart Prcesten
prcedike over Lignelien om den forlorne
Ssn —- det stimme cæee, gamle Evange
lium paa den ianmre gete, gamle
Mandel Vi kender sqa udmætlet godt
den bereut-fertige Indes, den ryggeslsse
Sta, Ringen, Stoene og Fedelalven —
de prægtige, nye Klædee ilte at for
glemme. Meer da ieg fidft hsete denne
leere. goes-le Fort-kling, fit jeg en as
ften upvekvindelig Lyst til at reife mig
pp neidt under Peædikenen og spiege
«Dvoeledez speiset nu den secundäre-L
vi givek voee forlorne Spreuer-, til den«
»Ist-deines vi let-der voee forlorne
» D s t r e?«
l hope leitest et Vejstykke Haar vi nd,
gesondert-. for at ist-de den fprloeue Stets
me fremme i Sau-fanden fidste Iaegmsde
es Ileo specified
i Bis-Cl her flet iutee Ideale betten for
Jesee imp, te Samt-enden forctestse teedfe
Mit-des sog-i meee Entmutigt-ed- fertig
»WRIOsi-uuefeidet i Messe-h m
»Ist W ei,ot1)et Wut-se Arm
»Ist-te we steten-det- Inerkmdelie,ss
m « si- Mam emi- mu m
zweit-i lot desto-see m es- m,
IIIW M seht Ied, Ieise III-O
Bester, naak hun et paa Hiemvejen fra
It Liv med Svin og Bcekme til dagligt
Selskad?
Gitter Kkiftenheden hende en 18sKas
vats Guldring paa hendes lille, stakkeld,
snavsede Finger, og fcettek di hende til
Hojbords ved vokt Maaltid — detsont
dun ellers hat denkt faa heldig paa en
eller anden mætlvætdig Maade at slippe
ind ad »Stadsdsten« til den pæne Fa
milie? Madtagek vi hende ikle langt
fnatete i Mstlningen ved vor Jagd-h
iom vi tun aabner paa Klein eiter first
at have set oö Engsteligt otn til alle Si
der for at ovekdevife as out, at ingeni
nysgercige Naboer er paa lldkig?»
Modtager vi hende ille med et »Hys« i3
Stedet for med et Kas, peger nden Ord
paa Treppen op til det lille Langmut-J
met og bringet dende der Levningerne
fra vort rigelige Bord for at ingen stali
faa Nys am den state Stam, at hun et
lotnmen diene igen«.«
»Holt- dig endelig for dig selv,« siger
vi til denke, «og for al Ting pas paa,«
at du aldrig visek dig i Vinduetz faa
maa du godt faa Lov at blive der, indtil
vi findet noget, der pasier for en Pige:
sont dig. Du kan gaa med dine pæne
Seftkee gamle Kjoler —- der hangek nalj
as dem i Kragen der ——, og du lan sove
paa den ganile ,.Lounge« her; den et tin-;
lig dleven efterjet fck »Bed Bugs".
Men —- — ia —- dst lommer da ellers
ogiaa an paa, am du iaa nu er en dicke
lsg angerfnld Pige og ngtig t)dmyg, og
otn vi iaa kan merkte, at du er Gud rig
tig indetlig talnemlig, fordi dan hat
ladet dig finde Bakmdtettighed der, hvad
du jo natutligviö stet ilke hat fortjent.«
Tet er en af Guds stskste og meft
ufatstyldte Barmhjertighedsgecninget
mod dig og mig, at ingen af vor e
Tone gaar paa de vilde Veje i Svine
nett Orten. Vi taltet Gud decfor —
tlle sandt? — og vi deder dem hver ny
Tag ind under Guds Englevagt og ind
i yans erd. Ja, Gud ste Lon! Men
saa alle de andre da? Kriftenhedene
mange, mange Tufindek as forlokne
Datte! Dvad tænter vi am dem? haar
meget bedet di for dem? hvad udkettet
ai for demj
Vi hat allesamnten hsrt et helt Dusin
af Prieditener over »den faklorneSsu«,
og jeg teenkek ogfaa, vi dar meet saa
glade derved, at vi for den Sage Slytd
godt last taale at here et hele Dusin
stete. Men —- alligevel —- — —: Vil
nu ilke een for FuldftændighedensSkyld
balde ob en Præditen over .den forlarne
Dotter '.-« Maasse kunde han deveege
date Hinter og vækle date lot-ende,
»mne« Samdittigheder. Vi ttænger
til det.
.
Se, Lyset stiget
J. Aa—.
Se, Lyset ftigek Dag for Dag,
den merke Vinter ligger bog,
ded den jeg ikke heftet. —
Nei! vender heller Blittet skem
mod Vaat, jeg higed efter —
nu kaldet den paa alle vaagne Kraftet
og dem i. Ssvnens Gem.
J Stotmen er dens stolte Sang,
kan du ej tende nu dens- Klang?
Gpr den dig angft vg bange?
Den tiver sonder Bolt og Slaa:
»Bryd ud, du blege Fange,
nu bli’er der atter foraarsgtsnt paa
Vange
og Himlen atter blaa!«
Og hænder riet en sludsuld Dag,
at Stormen prsvet Styrietag
med Træetne i Skoven,
hvet Ympe siælver for den Leg,
—- og mægtigt btusek Boden —
thi Stormen fcelder — saadan lyder
Loven —
hver den, der et for veg.
Du spaje Birk, du unge Lind,
gib du mua gaa i Sonnen ind
med st paa alle Grene!
Dtik Jotdens skfulte Neeringssaft
og Ssolens Straalet teue.
Da kan du frejdigt itsdfe Stotmen
ene,
da hat du Mod vg Kraft.
Se, Lyset stiger Ding for Dag,
den ins-te Mater ligger bag —
der hilset, Bunt, sont kommu!
Rom Lettesang i Mart okk Bang,
lom alle favte Blommet —
pg kenn Miit-st, du ftkaccletige Sommer,
ieg hilfet dig med Sang!
Ali er hvirvlet dort i Poesie-IS hi
storie, tun ille de to gar-Ile, Alma-ver
lige Disse: Naturen og Mee
let. M a c a n l a y.
Modsigclser i Bibelcn.
En ung- ·Lcrge havde nedsat sig paa
en Farm i Staten Ohio for baade at
drisve Landbrug og virie fom Lage.
Naar om Sondagen nogle af hans
Naboer tog til Kitte, plejede han at
spotte. Som dannet Menneste mente
han, at det var en selvfslgelig Sag,
at han ikte git i Kitte. Nnar han
talte med sine Naboer om den Sag,
plejede han altid at fremhceve disse to
Ting: 1) det er ingen Nytte til at
hsre en Prcedilen, 2) Bibelen, som
Prceditenen stotter sig til, er fuld af
Modsigelfer. Navnlig det sidste, det
otn Modsigelferne i Bibelen, flog han
spært om sig med. De gamle Farmere
svarede dam ingen Ting Paa alle hans
SpsrggmaaL men ryftede paa Hovedet.
Saa tom der en ung Fatmer til Eg
nen; han hab-de tobt Nabogaarden til
Lagen5. Den unge Dottor spate
stratsz at trcrde i venflabeligt Forhold
til hncn oq mcertede snart, at han
havdc en Mand for fig, der i Dannelse
og Kundftaber stod ham lige. Han
glcedede fig allerede i Haabet om at
have jundet en aandsbeflægtet, der
tunde blive ham en mere passende
Omannn end de andre udannede, dum
me Farmerr. Hvor bleo han da for
davset, da han om Sondagen saa dg
saa lmxn med hele sm Familie tøre til
Kitte. Da det gentog stg ncefte Son
dng, tunde han ittc holde sig mere —
sog han lotn da frem med sin Ring-tagt
for Guds Ord: »Or. Nah-o! Jeg un
dret ntig over, at De med Deres Dan
nelse endnu tan finde Behag i at gaa
i Kirte.«
«11ndrer De Dem over det? Bed
De da itte, at man der borer Guds
Ord? Og Guds Ord er nødvendigt
baade for Liv Vg Dslx Den, son
ringeagter Guds Ord, han se vel til,
at det itle gaar galt for ham baade
i. Liret og i Døden.«
«Aa —- Guds Ord! De bar da
Kundstabek not til at vide, at Bibelen
itte er Guds Ord. Den er jo fuld af
Modsiaelfer.«
»Det vidste jeg ikle," svatede Na
boen stille. »Jeg hat endnu inge
fundet, men maasle vil De gste mig
den Tjenefte at vise mig nogle Mod
sigelfer i Bi.belen Dog eet beder jeg
am, det maa vare virielige Modsigel
set. Striv en Gang de formentlige
Modsigelser ned og vis mig dem. Men
De maa sont en videnstabelig, dannet
Man-d fsrft fra alle Sider nsje under
fsge, om itte disse Stedee tunne fer
staaö paa en anden Muade ellet have
en anden Bety"dning, end De lcegger
i.nd i dem.«
»Ja vel,« svarede Doktoren, «De
stal snart faa en saadan Foriegnelse
over Modsigelser i Bibelw, otn hvis
Forstaaelse, der tun tan vcere en Me
ning.«
Der git Dage —- Uger —- Maa
neder. Doktoren bragte itte den For-.
tegnelse, han havde lovet — ja, han:
syntes at undgaa stn Nabe. Traf des
sammen, talte han akdrig et Ord omi
Kikeegwg og Bibel. Titsidst spigtcs
Doktoren sin Form og flyttede mvdE
Besten. !
Mange Aar var gaaede. Da sitl
Farmeren en Dag et Brev fra Liegen,
sont han næsten havde glemt. Han
stren: Kette Ben! De menet vel, ati
jeg dar glemi Dem. Jngenlunde. Jeg
staat i stor Tatnemrnelighedsgæld til
Dem. De hat maattet vente lange
paa den Liste over Mvdsigelser i Bi
belw, som jeg lvvedeDem. Jeg be
gyndtest ralsa t optegne disse. Men
da jeg havde lovet at gau vidensiabelig
til Varts og gjorde det,l-ste den ene
Modsigelse sig efter den anden og
masatte stryges af Listen. Jeg dar
ngaa forlwngst fundet Bejen til Kir
ten vg er glad ved Guds Ord. Jeg
stammee mig itie ved at vcere betendt,
at jeg hat erfarei. at hans Ord alenel
er det, hvorfra der sie-innrer Reuig
nelse til Mennester baade for Tiden og
for Evighedem »Kr. Fbl.«
W
Tænt paa, at den Dag, du blev
sm, date alle glade, og tun du grad;
lev sagtest-es, at alle vil get-de, mar dit
sidfte Sieblit er tonnnet, og at du er
den ernste, der itte dar Grund til at
uvghde en Saate, laa vil du itle frogte
for Ade-, naar den saa end Mer.
Ed. Ladoulayr.
e- i «
Raar en er 16 Somre, en anden 16
Mutte, eee de saa itte Iige gamlel
M nei! — hvowf tmnmer dett Er
Jtden itte ens? As nei, Tit-en er
ille ent.
Streu Kiertegatrrd
cJfkorresponimmer
WWI
vvvvvvvvvvvsvvvvvvvvvvsff
Trnfnnt, Michigan.
Nu stinner Solen atter dejlig on
varm efter den fange Vinter nnd sine
mange tange, leiste Taagedage, i hvilken
vi ille faa et enefte Smil af den tære
Sols Aasyn.
Dog tht det frer tantmetytt Js
endnu paa Bandet otn Ncetterne, saa
dr. Vinter har itke sagt as helt Furt-et
endnu; men Fuglene fynger hver Dag
muntert otn Foraar og Sommer.
—- Søndagen den 19. April havde vi
Konfirmation. 9 unge aflagde den gode
Bekendetfe for mange Vidner, ja, rigtig
mange; thi Kirken var studende suld af
Falk. Kvindeforeningen havde fmyktet
Kitten saa statt til denne Dag. Alter«
PrcedttestoL Debefont, alt var tlcedti
Hottidsdragt —- en Dragt, som de faar
Lov til at beholde bereiten Pastor
See indviede den nye Altertavle og
Billede den Dag ved at tale over Evan
geliet om Jefu Vandking paa Sseu —
og særlig dvæle ved diese Ord, fom
staar med gyldne Bogftaver under Bille
dlt: »Heute, stets mig!«
— Carl Nyrand og Huftrus lille
Dotter, Mars, Es Aar gamntel, døde
sidste Mandag af de sorte Mckslinqer.
Hun blev begravet Dagen efter paa Tru
sant Kircegaard. Herren troste For
celdrene i deres Saum
— Vi har haften haard Kamp her i
Countyet mod eller for Salooner. Kraf
terne brødes vældigt. Der var jo des
værre mange, der npdig vilde af need
deres Salooner — baade de aabendare
og de hemmt-lng Men Saloonerne
Unaatte alligevel hekud —- og nui Tag
Her der, Gud ste Lon, itke en Salaon her
Hi Countyet. Derfor er Falk vel ikke
bleven mere kristelige; men der er dog
Haab am, at de lau blive mere ædrues
lige. Det er dog en Sejr for den gode
Sag. Lad andre Countyer rundt ons
kring i vort Land gaa hen vg gsre läge
saa.
Warten-ZU Wis.
Det vitde glcede mig, derfont »Dan
steren« en Gang imelletn vilde give
Plads for lidt Nyhed her fra vort Sen
letnent. Jeg vil iaa prave paa en
Gang imellent at samle lidt sammen
Jeg sad just ved vort Aftenöntaaltid
og lyttede til en Samtale melletn to ai
mine Smaapiger ont et Atbejde, sotn
itke var udfsrt. Den ene troede, at
»den anden havde giort det.
IEfter Maaltidet tog jeg iaa »Danfte
ren« i Haanden og leeste nied Interesse
Vereiningerne fea de forstellige Steder,
hvor Danste bo og byggr. Jeg tænlte
iaa ved mig ielm Hvorfor man der iaa
siaelden findes noget i »Dansleren« fra
denne PladsP Man her da aldrig
pasierer nagel, sotn kunde vcere af Jn
teresse for andre troende danfle Venner?
Saa tankte jeg atter vaa Smaapigerne,
ja, jeg taenlte: Man det like ogsaa gaar
paa lamnte Maade med as andre; den
ene venter not paa, at en anden stulde
strive lidt, og derved bliver det fan.
Store Ting sser der vel neppei vort
lille Settlement; men ille desto mindre
sker her dog nu og da noget, sont vi ielv
glæder as ved, og jeg ved tnsd mig felv,
at naar jeg læser ant, hvardan herrenl
gade Sag keecnpes for og vinter Frem
gang, faa glædee jeg mig; iaa er jeg da
oglaa forvieiet am, at andre troende
Guds Bsrn vil glædes ved os, naar vi,
iaa gadt fom herren giver as Naade
til, prsver paa at fremme hans Sag til
hans Navns Aste og ot- selv til evigt
Gavn og Gliede.
Det glteder as faare, at hvad vi
itrfte Settlere her paa Pladien haabede
paa, er bleven til Virtelighed, netnlig
at vi hver Sandag tan gaa og dsre
Derrenö Ord til as atn Synd og Naade.
Naar vi mindeö de ferfte Tiber, da vi
een Gang am Maaneden paa en Sag
nedag kunde iatnlee i vore lmaa Diese
for at hsre en Prcediken, og laa nu,
maa vi faa ikke alle, nnge ag gamle, nd
bkyde: Ja, i Sandhed, decken hat
været god itnad vol
Sindag den 19de April havde vi
Konsirmatiom hvor fya Piger og ta
Deenge aflagde den gode Belendelle.
Ja, det ee i Sandhed et yndigt Ziel-til
tor Farcldre ag Menighed at stdde og
hsre de nnge fige ja til, at de forfager
Diavelen vg alt, hvad hain tilhsrer, ag
at de trar paa den treenige Gad Inder,
Sen og Delligaand; men ak, hvar er det
das vetnodigt at ie, at laa mange, til
iyneladende i alt Falk-, glemnur det iaa
Resultaten
;var, at Arbejdet tkle var bleven udfsrt. T
)
hurtigt, endstsnt be har givet bandeGud
og Mennesier det htitidelige Laste, at
.de vil blive i denne dered Daabsnaade
indtil dereö sidste ialige Ende. Ja, Iære
Itroende Brsdre og sztre, lad oS hiel
pes ad atvaage over be unge, lad o
paaminde dem i Karlighev om beste
deres LIM, lad os hebe for dem, at vet
maa lytkeg, at de maa finde-s tro. Os
J, take unge, hat-de her ved Wartend
og alle andre Sieben sont i de famme
Dage gav Herren eders Leite, glem det
albrigT Der findes intet bedre Leite,
fom J kunde give hverken Gab eller
Mennesker.
—- Den Rde April var der ogsaa
DIjtid i vor lille Kitte. Der var
Bryllup —- det forfte chllup afbolde
her, siden Kirken blev bhaget for 8—9
Aar fiden, ja det forste Bryllup, siden
Danfkerne samledeö her paa denne
Plads. Der var Christian Wisby og
Marie Laurer, som den Tag regte
oiedeiL Pastor Schott forrettede Viel
sen. Pastor Hjortsoang var ogfaa til
Stede og talte ved Hojtidelighedem
Begge de unge horer hjrmme her i
Seinen-mich hvor de er vpvokiede, og
der-s Forceldre bor her alle, og vi gier
der os ord, at vi saar Loo til at be
holde dem iblandt ve, og onster dem af
Vierter Held og Lytke og Herrens Vei
signelfe.
— Ja, ogsaa i timelig Hetiseende er
der stet en faare stor Forandring. Det
fek nd til, at Stovrn og de gamle
Stubbe er dsdedomte, naar man tager
Hensyn til den Mangde as sidstnævnte,
man kan ie alle Steder ligqe med Rod
enden opad. Tet gaar dem sont Indi
anerstammerne, de maa reife til side
Nu irr man store, stonne Marter-, hrok
man for hundrede Aar sieen kun iaa
Skov og Smbbe. Ja, ogiaa i timelig
Henfeende hat Herren velsignet.
Kerlig Hilsecn
Thomas Nielfen.
Bussalo Lake, Minn.
Samtidig med at ieg sendet- min Be
taling for Bladet, vil jeg iende et Par
Otd til Optaqelie i »Danskcren«.
Buffalo Late, Renoille Co» man vel
)regneö for en Aikcoq i liklklig Hen
äfeendr. da vi bot tyve Mtl fka vor
Ptætftebolik Set fra et Farmerstands
punkt, er det en god Plesdö. Vi hat
otte Mil til den ncekmefte Pkædileplads
on ijorten Mtl til den neekmefte Kiefe.
Paftok Geetien kommer hetud til ot
en Gang imellem.
Den 27de April var han her, og vi
hat-de et velsignet Mode; et lille Born
blev indlemmet i Hei-read Menighed,
hvilket ogiaa for mig var of geivenve
Betydning.
Slulde en ellee snden of vore Prie
ster vsd Reise pas MiltvauleesBanen le
Leilighed til at glade os niev et Be
ssg, er hatt velkoinmen
Niels Haufen.
Kirkeindvielsr.
Om Gud vi.l, bliver Gethsemanes
dansle ev.-luiih. Kitle (.Fairsield Ave.
noetved Humbolt Bd» Chicago Vesth
de) indviet ved Hsjmessegudgijenesten
Ssnbagen den 17. Mai Kl. 10. — De
folgen-de Dage, Mandag, Tiksdag og
Onödag Afien Mission-Tinktur
Alle indbydes paa det venligste.
Tilrejsende Geestee bedes om at
melde deees Anlomst iil undertegnede
inden den 10. Maj.
Paa Menighebens Vegne:
P. L in d,
Menighedens Formond,
892 N. Campbell Ave.
P. F. A. B. D. Nielsen,
Menighedens Præft,
3666 Wobas h Ave.
Chicago, Jll.
J fidfte Øieblik
pg andre Fermate-get
fta Lim.
s: Isttttltmgee. Iamtrde ei I A. V ees II.
Use-» ««’- ’«ttssocess
posortekllinger
III-»Oqu
IIIM
esse-»
QQICW
Isi- soc
Kildevældet
Fortællingee for Bärin
seht-L
sahest-les Im kcmtebog tll Stube-Is
olebetsr.
Z Dust-w se. Kcetonetet we
Deus-b Luth. Publ. Konse.
Vlaiy Reh-.