Wgsnderjylland
Manier fka Side 2)·
vvvvvvvvvvvvvvvvvvvvvvvvv
Jordefckrd. —- Fotrige Man
dag jotvfæstedes paa Flensborg Kir
kegaard en gasmmel eignet flensborgst
Bokger, forhenværenbe Bagermscstet
C. N. Stern fra Nørregadr.
Den a·fdøde, der blev 81 Aar gam
mel, hat tidligete, insden de prsjsiske
Embedsmcend og der-es Følgeskab fik
Herredømmet ved Kirkevalgene, i en
lang Rækte af Aar vætet Medlem af
vor Frue Kikkes Menighedsteptcefew
jation
En talkig Skare sulgte den gamle
Borgers Kiste. J Kapellet paa Kir
kegaarden, hvot et Damekor afsang
Salmen »Lee: mig, o Skov, at visne
glad" vg »Dejlig et Jorden«, kalte
Pasior Wurmb Paa Tysl, ved Graven
talte Pastor Petetsen paa Dunst
Af den hetengangnes Born bor nu
kun en Sen der i Byen, Ksbmankd C.
Steen i Nrystadem
Paagreben Vsoldsmand
—- Den Bagabond, der fom vmtalt her
iVIasoet for-even formt-e Tyveki has
Landboelsmand Hans Fabtin af Bei
Mark tillige med Overfald paa hans
lille tolvaarige Dotter-, der var ene
himme, et i. Ftedags Eftetnnddags
as Gent-armen fra Skodborg indleve
tet i Retsfængslet i thding, esier at
væte wagteben i Jetz.
Form hat fandsynligvis springt paa
at gste Modstansd; thi Gen-dumm
istte ham hertkl need Icntede banden
Det heddet, at Forbwdeten stal va
te en fta Glückstadt undvegen Fangr.
hcm blev paagkeben af Amste
standet Koch oppe i Jels Siov. Han
hat antagelig villet snige sig over
Gransen
E n v i.l d K o. —- Eftet Aultionen
fvrrige Fredag hos Gaatdejet A. Bejet
i Harris blev en Ko, som var tobt af
M. Jensen Borg af Sol-sied, pludselig
vild. Koen rev sig los, og da man
vilde indfange den, git den lige los paa
Karlene, som var lomne til Hjcelp, og
disse tunde tun med Nød og Nceppe
bjerge sig ved at springe over en Grst
Henimod Aften lyttedes det dog at
fange Ker paa Borrig Hede.
E- n tam Due. — Fokleden Das,
da C. Findendals Fartpj »Hamborg«
laa uden for Ørbyhage, dalede en Due
ned paa Betten shvor den ftkats gav
sig til at vilte Byglasrnier op, skønt der
swd en Del Mennesier Ved Sitten af.
Duen blev 'saa ,fanget af en af de
ombordvcekende, der satte den ned i
Lasten, hvor den strats igsen gansle
gemytligt gav sig i Lag med Byglcer
nerne.
Duen maa være kommen langvejs
fra, da der itte sindes en eneste i Ørby.
Jordefcerd. — Forleden be
graoedes paa Øster Lpgum Kirkegaard
Ellen Ki«rstine Friis fra Kopsholdt,
der i fertige Uge dsde i en Alder af
802 Aar.
Ftimenighedspræst Poujlsen sta
Bovlund, der i mange Aar hat væket
den afdøde gamles og hele hensdes Fa
milies Præst, talte ved hendes Baare
over Ordet: »Sigek frem for alle
Ting Gud og Fadeten Tal i vor Hek
res Jer Navn«, og fotrettede Jord
paalastrlsen i Mem-met
Et start Folge paa 26 Vogne leblo
gede den afholdte gamsle til Graveu,
og man bad tder et stille Fadervor,
mens Klotletne i den gamle Kitle tav,
svm seedvanlig, naar en, der derer tll
Feimenighedem stedes til Hvilq men
paa hendes DIE-Mag tingetde — efter
heudeö eget Waffe —- Ksloklen fta Fri
nmäghedslitlen l Bot-land.
Kralt ved Middagsbori
d e t. — hande h. Schar-sing,
Muntetoftvej Z, FlenM, sit foeles
den« medens han fpiste til Mdag,
noget af Moden i Lufttsret og var
eftet faa Minutters Fest-b div. ;
JldienMose-Forleden Af
ten henad Kl. 8 opstosd der Jld i Lem
gen paa en Muse ved Pamhule, Why-;
tende Landboelpmand P. Bwkd l Ma
strup. Heldigvis blev Jlden opdaget i
Tide, og ved tililende Falls hie-w
blev den flullet. Man mener, at Jl
den hidksrer ftu det Snmabanetog,
som antommer til Musteup Kl. godt’
75 om Aftenen.
Attee et Stolespsths
m aal. —- Gaaodejet Vodder i Nebet
Jersdal er as Amtzfotftanderen i
Post-kund bleven idtmt en- Bette paa
30 Mark, fordi han hat taget sin 14-!
aarige Dotter nd as Stolen. !
Vodder agter dog ikke at betale BIU
den, men vi«l fotlange retslig Ken
delse. s
Frimenigshcdskirtcw —
Arbcjdet paa den paatasnkte Fkimcnig
bedskirle, fom stal ligge mellem Sten
derup og Nybøl, vil nu blisve pack-be
gyndt med fuld Kraft, da den længe
ventede Byggetilladelse er indtrusset i
Lørdags.
Bester Vambtup Band
mølles Fislerianlceg tegner
til at blive særdeles smukt og i en
Henseewde enestaaende, idet hele Mol
leengen foran Dasmningem hvor der
tidligeke var Mslledam, for Tiden
blivek plckneret. Dei over 20 Thr.
Land storie Ateal stal nemlig udgøre
en ftor Fiftedam, der let kan tsrlcegges,
men netop for UdsisiningensSkyld stal
have jævn Bund.
Et stptre Antal Jordarbejtdere er
sysselfatte hernied, medens Hamb
værkcke arbejder paa thandsættelsen
as Selstabets Bygninget og Slusean
legene m. v.
Tvungen Voldgift.
Ved at optage folgensde Tale af den
Me, kendte vg djærve Rigsdags
mand er det vor Tanke backde at heu
lede Opmcekksomheden paa »Krifteligt
ranst Fort-und for Arbejdsgivere cg
Akbefdere« og detö Vetydning dek
hjemme og paa den Sag-, som Talen
særlig bebaut-let Kr. d. F. er ved at
Haa ftot Jndflydelse paa Forholoet
mellem Atbejdsgiveme vg Atebejdernc,
og ,,TvungenVoldgfft« et et af de stote
Spsrgsmaai paa Dagsotdenen den
ckviliserede Ver-den over. ,,Dst.« Red
s- sk
Hr. Jens ants Tale forrijge Lor
dag i Foltetinget lnfet efter Max-dass
tidenden saaledesx
Jeg stal herefter med et Par Ord
motivere det fsrfte Andragende, sont
anaaar en i og for sia temmelig ftor
Sag. Det er Andragendet fra »Mitte
ligt danst For-bund for Arbejdsgivere
og Arbeidere.« Jeq vil for mit Per
sonlige Vedtommende forudftitte den
Bemcrrtnina, at jeq i hojeste Grad
paaftønner den Interesse, som dette
Fallesforbund har lagt for Daaen for
Akbejderspørasmaalet Hvad Mening
man end tan have om de sociale
SpørasmaaL enten man hat en so
cialiftist Mening eller en anden Me
nina, maa vi alle, tcenter jeg, være
eniae onl, at baade Streiter og Lott
ont’er er som oftest meget uheldige, oa
at Streiter og Lortout’er ogsaa i dort
Land hat kostet mangfoldige Tusinder
Kronen Jeg tænter netop paa, at der
i sin Tid stod i »Social-Denwtraten«z
en Opgørelse over, hvilte Fremstridti
LInforholdene har giort i Dansnrart is
de sidste 25 Aar. Det er fulvftændigI
riqtigt, at der her er stet uhyre Frem
stridt i denne Tit-, og at den samsledel
Lan nu er maafte flere Millioner ftørreä
end da, men det kan jo da vikketigl
heller itte negtes, at i disfe 25 Aar er4
der gaaet en MasseTusinsder til Spilde
ved Streiter og Loctout’er. Hvor
mange tabte Streiter bar der itte vor
iret, og hvor mange tabte Lort-out’-r
»har der itte været? Og selv orn der
let vundet noget for den ene eller den
anden Part, er der ogfaa tabt uhyre
meget. Vi huster alle den Sommer.
da 40,000 eller maaste flere git ar
»bejdslsse. De letd haardt, Arbeiderne,
eg de led niest, mens hele Samfundet
led vtrtelig ogsaa ved, at en saadan
Mangde Mennester git og ingen Ting
havde at bestillr. Der-for paastsnner
ieg den Interesse, fom Kristeligt danlt
Fellesforlmnd hat vist for Arbeit-er
spsrggmuatei vev at pk-ve, om dei var
msuligt at undgaa baade for Arbefdere
og Arbeidkgivere, at de mange Penge
gaar til Spilde. Bette Fort-und er
me tomsmet med et Andrugende til
Rtgsdagem om vi itte her t Danmart
vilde stge at indfsre en lignewde Ord
ning sorn den, de har nede i Auftra
lten, hvor de i flere at Staterne har
vedtaget en Lov ern wungen Voldgift.
Jeg ital tillade mig at oplyse det cerede .
Ttng sm, at Udvalget bar sorget for,.
at det hsje Tinsgs Medlenrmer, saa-I
vel lom enhver an-den, tan blive betendt
med, hvprdan den NwZelandfte Lov
see ud. M hat nemlig ladet afgaa
en Strivelfe til Jntdenrigöminsisteriet
for at anmvde sdet om at faa en au
torileret Overseettelse af denne Lov,
hvorvm der hat veret saa megen Tale
baade i Blade og andet Stedö. Vi
mente, at det var i Sagens Interesse, «
-
»
hvad Resultat man end kam til, at faa
en Oversaettelse af denne Lov. Oa
Ministeriet hat velvilligst imødekoms
met vor Anmadning og sendt os en aus
toriferet Odekfcettelse af denne Lov i
Australien, og den-ne Overfcettelse fin:
des i Betænlniugeu. Tel er ju en
stor Lov, og jeg flal ille trcktte det
Eis-je Ting med at komme ind paa
lsnleltheden Udvalget hat heller itte
ubetinget sforlsangt, atMinisteren ftulde
slutte sig til den saa fuldtud enxdmk
Jeg flal tun gøre opmaertsom Paa et
Par Hovedpuntter. Der sindes i denne
Lov for det forste en Bestemmelse om,
at de Fagfokeninger og de Arbejdszi
giverforeninger, der vil ind under
denn-e Lod, stal indregistrereT og Ars
bejdsministeriets Selretær dernede er
Seteetaer for dette Jndregistretingsi
bureau. Baade Arbejdsgiverforeningec
og Fagforeninger lan- melde sig for at
blive indregifteerede, og naar der kom
mer Arbejdslonflilter, flal disse ind
under Voldgi.ftsbedømsmelfe. For det
andet er de Statee, hvot denne Lov
vieler, inddelte i forstellige Distrilter,
og der er en Fuldmægtig for lyvert af
disse Distrilter, og i hvert Difttilt er
der et Forligsraad, og dette Forsligg
raad bestaar af 4 eller 6 Medlemmer,
som vælges dels asf Arbejdsgivere og
dels af Ardejdete, og det vælger selv
sin Formand. Hvis dette Forligsraad
itke kans faa Parierne forkigte, og der
bliver Konflikt, saa kan det indanles
for en VoldgtftsdomstoL og denne
Voldgiftsret bestaar af 3 Medlemmer,
hvoraf det ene Medlem indstilles af
Arbejdsgiverne, et Medlesm indstilles
af Arbefderne, vg det tredie Medlem
udncevnes af Guverwsten og et en
Hsjesteeetsdommer. Naar saa denne
Sag, fom der et Strid vm, bliver
indanket for denne DomstoL sont alt
saa bestaae af disse tre Medlemmer,
saa maa Partei-ne finde sig i, at det
bliver, sostn denne Domstol dsnnner.
Det er i Korthed Jndholdet af denne
Lov i Ny Zealand. Nu er det, fom
sagt, en Sag, der har vakt wegen
Opmaerlsomihed i Udlandet, foedi jo
alle, som jeg sagde i Begyndelfen af
min Tale, maa vaere enige om, at det
vilde være heldigt, om de man-ge Mil
lioner, der gaar til Spilde ved Lock
«out’er og Streiter, lan blive spaeede.
Ovre i Australien er der ille mindre
end 3 Stater, der hat antaget denne
Lov, det er selve Nn Zealand, Ny
Syd-Wales og West-Australien, og i
det Andragende, der er indfendt til
iRigsdagen fra Kristeligt dansi Fal
lleSforbund, ovlnses det, at i den Tit-,
denne Lov hat visrlet derovre, er ilte
mindre end- 50 Konflikte-r blevne ord
nede uden Arbejdsstandsning·
Men det ek ille alene i Australien,
at denne Sag hat begyndt at vælte
Opmcerlsomhed. Det er ogsaa ovre i
England, ogs England er jo dog et
Land, der ligger os saa met-, og hat
saa mange Jnteresser fcelles med os.
J England har de i dette Øjeblit ille
tvungen Voldgift, men i Henshold til
en Lov af 1896 hat de nogle frivilliae
Vol-dgiftsrettek, der stal sie at stasse
Enighed til Veje. Da den auftralste
Lov imidlektid virlede, som den gjotde,
valte den Jntetesse i England, og i
denne Bintser hat de i det engelsle Un
derhus haft en meget ftor Debat om
denne Sag- Denne Debat blev rejft
af Venstke og af Arbejderpattiet der
ovte. De ved jo nol, at i Øjeblittet
er det et Højreminifterium, der rege
ree i England, sog at dette Hsjkeniini
steriinn hat et Flertal i- det engelsle
Undethus paa langt over 100 Stem
mer. Men under den Debat, som blev
reist ille af Regeringdpartiet, men
af detö Modftandere, om det itle ogsaa
var paa Tide, at de i England taesnlte
paa at faa en Lod, der tunde for-hindre
disle Idelæggende Sttejlet og Lock
out’ee, lykledes det ganste vist Rege
ringen at faa Sagen stunk-seh men
sdenz Flertal sank ved denne LejligshedH
nkd in 29 Stein-wen scka at vie ins
alene hat vcret Arbejdetpartiethcend
i det engelste Undevhuz — der er jo
nogle — og ikle alene Benstre, eller
hvad man nu vll tat-de dem, Oppo
sitionen M det nuvcetensde Tot-inni
nisteriu«m, men ogsaa en hel Del af
Regeeingöparttets Medlemmee, der
hat stemt for denne Sag. ngaa appe!
i Not-ge hat de begepndt at tage denne
Sag op. Vi hat t- Udvalget faaet
Oplyzninger om Forholdene oppe i
N,otge, hvor de ogsaa hat begysndt at
akbekde paa denne Sag og tcenke paa,
tnn de ogsaa stulde indfpre noget lig
nende fom det, der hat vist sig at
viere saa heldbtingende odte i Auftra
lien. Jeg sial endnu lun naevne et
Sted til, thvor denne Sag hat begyndt
at viele, og det er i Amerika. J en
»
af Staterne, der hedderPennsnlvaniem
dar de begyndt at thae Sagen op, vg
foruden i Pensylvanien har man vg
saa taqet den op i den stvre engelste
Besiddelse i Nordamerika Canada
Tet er jv en meget stvr Litnldsdel med
mange Mennesker, hvor oasaa Art-ej
derforholdene er store. Oasaa der har
man taget Sagen op da tcenkt paa,
Om det itte stulde daere inuliat ad
renne Vej at deennne vp for de Ide
laaaelser, sont Strejter og Lock--out’er
soraarsaaer. Miede Medlennner vil
as de Betragtningek, jeg har frem
ført, kunne svrstaa, at det er en Sag,
der rører sig rundt omtrina i Verden,
netov Paa Grund af de Ardejderferi
l)old, den nyere Tid hat skabL Ud
valget er derfor blevet enigt oin itte
alene at staffe ærede Medlemmer den
ernøjelse at faa en Odersættelse af
denne Lod, som de tan studere, om
de hak Lyst, men di har ogsasa ment,
stulde prove Paa at saa en saadan Lov
indført i Dansmark, var det dog en
Sag, der havde saa stor Betydnina, at
lldvalget enstemsmiat foreslaar, at Sa
gen henvises til den hsjtcerede Jnden
rigsaxinisters Undetsøgelse th er
altsaa det, Udvakget er bledet enigt
Vegne skal tillade mig at anbefale det
høje Ting at stemsme for. Naat han
saa kommer til nmmere at oveweje
denne Sag og hure, hvokledes den ts
rier sig i andre Lande, er det muligt,
at der en Gang tan komme et Resultat
ud af den. Jeg har hsrt en Fugl
synge om, at Resultatet as denne Sag
vil blive, at Akbejderne sorn oftest vi.l
faa Ret. Ja, men har de Ret, saa
bot de virtelig ogsaa have Ret. Er
det saaledes, at Arbejderne tun stiller
saadanne Fordringer, at upartiske
Mænd maa dørnme, at de har Ret, saa
bør de virtelig ogsaa have Ret. Jeg
vil med god Villie med alle de lovlige
Midler, der staat til min Raadighed,
viere med til at dcemme op mod den
socialististe erbejderbevægielfe, thi den
tior jeg itke paa. Men jeg vil virke
lig itte viere med til at sige, at Folk
.itke stal have Ret, fordi de er Svcias
lister eller Arbeitsere Dei foretom
mer Inig itke, at der er nogen Grund
til Jndvending mod disse Retter, at
Arlsejderne svni oftest bar faaet Ret;
thi hat Arbejderne Ret, bør de ogsna
have Ret. Er de blevne behandlede
ilde, hat Arbejdgaiverne itte aivet
dein en saadan Løn for deres Arbejde,
at de tan føre en Inennestevcrrtig Til
vcerelse, naar det var muliat i det paa
gceldende Fug at give dem en ordentlig
Lon, saa bør de virtelig have den.
Dersor siaer jeg for mit Vedkommende,
at det iktc vil afholde mig fra at vcere
med til at gaa i den Reinina, om
Arbejderne i de fleste Tilfaelde stnlde
faa Ret, thi saa maa de vel vgsaa
lhave Ret. Og det er itke ved smukte
Talemaader vi stal vise, at vi. er
l
Arbejdernes Vennet, men ved, at vi
i Bitteligheden vil vcere med til i det
daglige Liv at give Arbejdekene den
Ret der tiltoinmer dem· Dei-for vil
jeg tillade mig paa Udvalgets Vegne
at anbefale at henvise denne Sag til
den højtcerede Ministeks velvillige
1lndersøgelse.
MO
Fqukliqi Blod og daarlia Fordoielfe e«
dødelige sen-»der ai aod Helden-. Bukdoct
Blond Bitterk- ødtltkggek den-.
yt. N t. Nyt
- O
J disse Dage usdkotnsmer en ny Bog.
Udgth as Th. Lund, Minneapolis.
Bogen indsholder en fortrinlig Sam
ling af smasa Fortællinger. Den er
paa otntkent 100Sidet iOctav, almin
delig Bogfvrmat. Det er en særdeles
god Bog med fund Læsning Bogen
vil rimligvis komme til at koste 20c.
i Omslag og faaes ved at henvende stg
til Th. Luni-, 2714, E. 25th. St»
Minweapolis, Minn» eller til
Danistt Luther-n Publisbing flouse.
Bist-, Nebst-km
Pianocr
se Okglck.
Luni-to mtg Anleh
ntngt latgivecplyss
ningerangaaendePrb
et og Betqlingsmli
ank, og man trat fin
de, at tngen hat bedke
Betingelset qttilbyor. ·
Oplvs naak De stri
ver thd De inner,
Piano ellet Orgel. .
Ists Unuslmsh .
Man-woll- Musse , «
cis-nun
Ot- Ntcollst XCUIA
Minos-Doti. Its-.
at dette Spørgssmaal var saa stott, s
at om vi end ikte lige paa staaende :
Fod vil forlange af Min-isteriet, at dek
om, og vet er det, jeg paa Udvalgets «
LlGE TlL PUNKTET.
vgl-user gsvaes vscl tiet frl Tllbutl ’
If Das-k- chlaey Puls ok blivek
hslhksMr.
smerter i liyggen limited EostoRyg og
Endo Smcrdcr «-"cr·»«unden. llævclsui
«(-mmc-rue og Tegn M Vattersot kor
vimlcm
Do lsjazlpek kok Drin med Sten aller
Zuntlkuld, Stmtk Pan-o. km- lislt eller for
neigen og Smortekuld Vundlaslning, drun
-evis. Hyppighcti. l)oun’s Kidney Pills
Dis-set ogs bouryddcsr milan og Grim.
ljirlper for Ichsrn-tmnkcn, sövulöshed.
lovodpine, Netvi«psitct.
TE1.L Cnv, IN1).-——.Jeg modfog den kri
Mva uk l)oan’s Kidmsy Pius. Dis Ci
t(1mmrkede. Jeg Inn-de en for-Amier
Zinsem- l Icyg on, mcu after at- lmve tagt-L
Dillcme korli den tnig og jeg köler mig
om en ny Man(1.—8«rEI-UEN Sextus-»Hu
Miss. Amme ANDRER-fix R. P. D. No. l.
Zn01)m·:,u), Wie-» aktiven Je modtog
len kri Pride of I)mm’s Kidoey ills mmä
,tor Grade Min lille Nevd letl krygtelig
kk Nykesygdom oft-er skurlsgcnsfebcsn To
fJst-get- kundc jkke hjtrlpe hmn og tilsidst
fik htm Kamme Hans Puder gqv hum
Donn’s Kidaoy Pills og oft-er den antlcn
Dosls vat- Smektea mindre-. End begyndte
it komme Dig, er du such og haus Liv
Ekel-M at Domks Kide Püls.
Vlduaäerligo Füsse-« as en fkl Pföve us
Vordem fonkinllgste NykosMeellclm
Rmmuxs Mit-Le. IcY.—-.1"e modtog den
kri Pkövc nk Pillotz Do gjor e mig mag-ou
N tre. JegIiuvdulklslresygdom dektvsng
n g til at, sum op usw om Nat-ten Nu
mka jog Loch- ; ingm smerte i Blsrebsls
Zon: Hin-Treu i lkyggssn fmsvuudclh DISC
llovedpiturn·——.lxo. l-. Illu«
.-·-.-.--.
"""""""""""""""" Afde reicht-Eisime
Alls-. ,
c- kPRW - —
; komk-Kll!71urtk Cu» cum-lis. X. Y.
; ist-km- ut non-ic- mikz Ins-d Post-du« misv
; 0mkustumg. ca Prümizsäeuk bound Ddaey Püls
Navn .......
E
Z Post-Omcc..........»................................·..-..-....—..
Cllllp demn- Kupon n-! »mi- ew winkte-Mo Uns-I
tsk denkt M kusmspdlilvum Co» Ums-su. N. Y
Mesthqaco Its-a iku — absolut priva
ms snwno pas entsinnen-. III stylos «"s«-’»YZ«JZMY«
solc- hy s« Italiens-II
Jst-kn- csmcisu, I. l. SZIEAIICOK III-l- PII cos IS ich-I st» Nov Vesi
«———
For Sale by DAmsn LUTH. Pum« Housks, Blei-J Nebr.
IF IF NH LIme FR« NO NO MNI W RUMM YMM G -«
L Symaskinen g
Billige Priset. .- .-· .- - - Gode Maskiner.
HEXEle
M -
»Um-kenn« Nr. l er i alle E—
Maader en g0(l, solid og I
billig symaskine. Den syer
hurtig-r og uclen støj, bar 4 k;
Skuffer og er af nyeste Kon- ; ,
strukti0n. Der gives 10 « x
Änrs Garanti paa Maslci- —
nen. lZnhvcr Køber vil bli
ve fuldt tiltreds med en saa
dkm Symnskine. og skulde «
den ikke viere tilfrcdssrillen- II
de. lian dcn till)agesen(les. Z
..Danskeken« Nr. l. Pris 316.75.
44
—« " I-» « -s,
-
.«. ---«·
S
Als-,
,M«Je.Y-f« «« « Eos-' ««Y w- »,«;
V vsv -
«l)-1nskeken« Nr. 2 er Absu
lnt den hulstc S.x-111;tslci11(s.
(lc1«lnl)1«il(ercs. ng dcn linn
mmdc sikf mcd livillccn Smn
sxf
II
v Xy
A--- «
,
; « holst Klitsliinc til lzmgt 11()·j
. · ,·. « . .
Juc lus. Den liin ltlltgc
» ». den lkurclcl frem sur »Dan—
- ·
TchsrciW Är. l. at dcn lcnn
«- « Vongng
Il: lulckcs ncd.
-x3
L o
) D
HJOJOO IHXOXOXC
0 v.
.,Danskeken« Nr. 2. ijs sl8.75.
Træsirbejdct udforcs — efter Koberens Unle —- i Eg
eller Yxtlnmlcletrie «
Yi slcnlgerne besvare alle Sporgsmaal mecl Islensyn til
disse- Maskiner og give Oplysninger frit. Slcriv kun til os,
og vi vil give nzcnnere F()rlcl;tring. Belubet bedes sendt
med Bestillingen
Til forun117evnte Priser maa Koberne ljetale Fragt-en til
deres nxermeste Jemlmntstnti0n. Fragten er 95 Cents for
hver 500 Mil og l)etales ved Modtagelsen.
symaskinen »Dansl(eren«.
Ovenstanemle vises Illustrationer ai« de forskellige Model
ler as symaslcinen »l)ansl(eren«.
Denne Svmaskine. som labrikeres specielt for os af en at·
de storste Fabrik-er i Amerika. hat« i en Riekke uf Aar staaet
sin Prøvei Ilundreder af Landsmænds Hjem, og alle er en
stemmige i sine Ucltalelser 0n1, at Maskinen giver god Til
iredsstillelse ka er lige saa god og hedre end Maskiner, lnsors
sm- der ihr-langes indtil den d()l)l)elte Pris. Maslcinen hat« liøj
-· Arm Det lrie Rum Under Armen er Skxtl T()mn1er. saa clet
- . sværeste Arbejde lmn med Lethed hakmdteres. Maskinen er g
ask
fabrikeret af de allerbedste Materialer. hat« alle moderne
- Forl)e(lringer, alle Oele er iint afpudsede og nøjagtig tilpas
sede, og alt muligt Hensyu taget til at forene stxrlce med sp
Enkeltlied og til at gøre Maskinen letlobencle og forebygge »F
Muliglieden for at komme i Uorden. T—
If- jfc Hvet Maskine gekanteres for 10 Aar. Il- SIL
Symaslcinen hat« selvtrædende skytteh selvsættende Naal ·7
og automatislc sx)()levin(le. I«
Med liver symaskine følger et Sæt af de nveste for Z .
bedrede staalapparater. Apparaterne er nøjagtig tilpas- : :x
sede til Pressestangen. er fabrikerede belt as det bedstestaal, J;
olerede og forniklelce og uden Dele af Messing eller andet ;
glødt Metal og uden loddede samtnenføjninger. De bestaa af:
Rukler, Tucker, Binden Braider Foot, Under Braidet slide
Pia-te, sbirring slide Plate. site klein-vers as assorterede
Storrelsetq Lunte-V Thread cnttetx Poet Hemmek ozz Keller-.
Med hver Symaskine folget desudem 12 Naale. 6 spottet-,
Olielcande fyldt med Glie. Stok og lille Sinnes-ng sowie
der,10 Aar-s Garanti—certifikat. illustreret Instruktionsb«g.
» Yi overtager Risilmen, om en Maskine bliver beslmdiget Ä
- under Transporten og vier ogssaa villige til at tilbagebetale Z -
Pengene og godtgøre Fragtudlkeg. lwis en Kober findet- Ma- ; J»
skinen utilfredsstillende og underle(1es. end vi hat« stemstillet « «
den« —- T
Til Oplysning sm- (lem. der muligvis ilcke forstaar, bv0r- T«
for vi szelger disse Maskiner san enormt billigt. skal vi be- -
mirser at Hensigten licrmed er at avertere for »Danslceren« s
og sknsse den studig videre Ug videre Udl)redelse, ligesom det .
samtidig er os en Gliede at kunne forsyne Follc med noget N
Virkelig g0(lt. ;
Adr.- »Danskeren«, Blair, Nebraska.
--«-- -·
..
JEAN-Ho -