»Danfkcren,«
et balvugentlig Nyhcdss og Ople
mngsblad for det danskc Folk
i Amerika,
udgivet af
VAleH LUTH. PUBL. HOUSE,
Blei-, Nebr·
spaltete-f ubkommer doe- Zktåäas og
Frau-.
Iris pr. Vorgang i De Forenede States
Il.50; til Udlandet 82.00.
Vlabet betales iFokfkud. Bestilling, Be
Mäng, Adresseforandring og alt ander
angaaende Bladet adresferesx
DÄleH LL"TH. PUBL. HOcsE,
Blair, Nebr.
«Danfkeren« ledes indtil videre as Past
I. M. Anderien fom Direktionens
zueinand.
Alle Judiendelfer — Afharsdlingerf kor
ttre Attikler og Korrespondancer iendes
M Past. A.M. Andersen, Rt. l, steue,
south Dakota.
Ryheder fendez direkte til ,,Danskeren«,
Dr. D.. Blair, Nebr.
Ente-keck at the Post Uthec ut Blatt-. Nest-«
II second-Ism- minnt-tu
Advektisding Rates mal-le stunk-sc upon
spplicatlotx
»Danfkeren«
Hliver lendt til Eubshibenter, indtil nd
trykkelig Lpsigelse modtancs af Udgiverne
og alGæld er betalt, iLverensstenunelse
med De Formel-e Etaters Poftlove.
Naar Losserne henvender fig til Falk, der
werter-er i Bladet, enten for at kobe hos
dem eller for at faa Lvlyssninger om der
averterede, bedes de altid omtale, at dc faa
Avertisfemeniet i dette Blut-. Tet vil vcrre
til gensidig Nyttr.
Dritkeondct.
Der spukgtes forlseden her i ,,Tfl.«:
»Er det ret?« Er Det ret for tristnel
Menneskek at deltage i Temperatur-!
bevægelsen? Der tunde maasle vcere
fuldt scm ftcerl Gran-d til at fpørge
modsat: Er det ret for tristne Men
nesker itke at deltage i Venne
Bevægelse?
Det et imidlertib itke vor Tanle at
iwmøbegaa hvad Hr. Miller strev, eller’
overhovedet at drøfte hans Artikell
Det er ikle den, der hat givet os Im
pulsen til at sirivse om den Sag. Den
hcwde vi modtagset en Tid forinden.
Dei er selve Drikkeondet samtnen
med enielte Omftænldigheder, der hat
givet Stsdet til de folgen-de Linien
Hvor er Drilleondet bog grimtl At
se et Menneste, der et flabt i Gubs
Villede, et Menneske, der er genløst med
Krifti Blod og dsbt til Samfunfv med»
Gud, et ellers fornuftigt og dygtigt
Menneste, —— hvor et det dog g r i m t,’
og hvor er det fptgeligt at se et san-dani
Menneste beruset og tout-me dinglende,
tivende og ftumlende hen ad Gen-den —
betsvet Brugen af sin Forstand, uden
Selvbeherstelse og ofte Genstand for
Gædedrengses Grin og Spot. Og holl
le Soener kunde der itte male-X om di
vikde fslge en saadan Mand hjem, el
ler, som det ofte header, at han itte»
naar hiern, men sinder Døden pan
Bejen! Men det er ikke vor Hensigt»
at male Steuer af den Slags. De erf
desvcerre saa almindelige, at det er til-s
sitcekkeligt at minde om dem. Men Vi-i
gentager: Hvor er det bog grimt og
sstqeligi.
Drikleondet er et langt starre ogj
langt vætre Ort-de end enten S la -
veri eller Reig. Det net-verdi
ger Menwestet i langt højere Grad,
end sdisse Onlder ger; det træver langt
siete Oste, og det sluger langt stsrre
Pengefummer. Disse er Paaftande,
sum ofte nsot er beviste at svake til
Falten
Men et det da forspakltgt ikke at gøre
nsoget for at starrt-se eller usdrydde dette
Qui-es Vi mener nei. De ctviliserede
Latwes Lovgivntng viser notwen, at
haan med berufende Dritte er en
fastlig Naht Her i dette Land har
man prevet mange Kurkster for at re
gulete denne Ttafik og hemmte Drit
kemdei. Men ttods alle de tagne For
Wregtlet steter-er Tmsitew og tilta
get Verdet. Men book-for da ikke helt
standse Trasikienl hvorfor itke hell
afsiusse vg fotbtjve baut-e Produktion
og Salg as berufen-e Dritte? Ja,
Wer Me? .
Unhdeterdengmnlesnatmn
Zordel es Heil-ed Um IM
Uc It M »Gewerbever« plejer
tout-stehen älteste Smlation til
sue-Cis M. Der er Wunder- vol
syst-w DIMMMBMJO
Mpuquetessalmetqodt
W
Middel til at bngae Byen op. Og for
Stole r n e? Hei Licence, og Haw
delen gaar til Stolernr. 8500 aarlia
til Stoletassen fra hver Saloon —
faadan er det da mange Steder. Sa:
loonerne fremmet ,,Education«. Lg
Landbrugernes Hsvilten Fordel
for dem! Alt det Korn der bruges til
Øl og andre stcerte Dritte. Trasit
ten eger Forbruget ishøj Grad og hol
der Priserne oppe. Ja, ogsaa for
alle dem, der berige Saloonteeperne,
Byerne, Stolerne og Landbrugerne?
Deres F o r d e l da? Og for Sam
fundet at vide, at det til Gengarld for
alle de Fordele faar alle de Drantere
med deres elendige Familieri Hvilke
Fordelel Jo, det er den gamle Stil:
Der er not, der vil bedraaes, eller fom
er soage not til at lade sig bedrage, og
der er oafaa not, som vil bedrage dem.
Vi er nu af den Mening, at de uhyre
Sammet-, der aarlig nedfvcelaes i be
rufende Dritte, tunde anvendes paa
and-en Maade til ftorre Nntte og Bel
sianelfe baare for den entelte kg for
Samfundet.
Men det var faa den perfonlige
»F r i he d. Stulde da itte enhver
;baoe Fribed til at spise og dritte, besad
Thau oilk Det er dog itte her som meo
Elaoerie:, dror et Nenn-site raarrr It;
linder over e: anoet. Der vedtommer
oog ingen anden, om en Mand tage:
Fig en Taar over Tørften Ja, det er
det gamle Araument til Forsvar fcr
DritterieL Men det er eaentlig ei
ftort Bedraa Ined al den Enat om per
fonlig Friheo En Dranter er netop
itte personlig fri. Han er en Elaoie
af Lasten. Der er mange Dranterex
— maafte de allerslefte — som enste
at slutte Drittevanen, men de formaar
det itke. Vi bar selv hørt deres For-l
sittinget, at nu stulle det have en En-I
de, og de mente det cerli.ge; men det va
rede itte lcenge, inden de atter laa un
der for Lasten. Den var deres Herre. l
Dranteren er itte fri. Men mon ittei
vi, der ex fri for denne grusomme
Herkes Aag, tunde gøre noget just for
at fri dem? Kunde Staten itte gørel
noget for det? Jo, asstaf den helel
Trasitt Det vil sætte Dranteren i Fri-;
hed. " i
Og for Reiten — man bar jo itte
ellets Frihed til at stvde andre. Stal
da en Mand have Lov til at beuge sin
Frihod til Stade for sin Familie og
maaste for en stsrre Del af Sie-einsau
det? Den enes Frihed heret op, bvor
den griber ind i den andens. Enhver
har Ftihed til at gsre godt vg ftifte
Gavn, men itte saaledeö til at gen
ondt og ftifte Ulytte.
Men det er jo dog ikte Synd at
dritte et Glas Øl eller Brander-im os
der er jo da msange, som er Herrer over
sig set-v, saa de tan dritte et Glas on
lade det svcete derved. Alt dette ind
rsninies. Vi etitte Fanatitere. Men
det frelser ingen fra Dritteondet. Des
var baade det bedfte og det mest prak
tiste, otn de, der paastaar, at de er fri
og dexes egne Herren beugte Friheden
til at for-sage det, som er en sietn Fri
stelfe fosr andre. Du hat jo Frihed til
helt at afholde dig fra Brugen af
stærte Dritte. Du hat Frihed til at
give din svagere Bruder et grsdt Ets
empei. Benyt den da dertil og itte
til at lede hastn i Fald.
Naat Pkohibition imod stcerte Drit
te for Moor sial bkive et nationalt
SpørgstnaaL ellee naar der for Al
vor stal geres Forfpg paa for vor hele
Nation at standse Drittetrafitten, dei
tsr vi. itte forudsige noget om i Dag
Men at det er Samfundets ogStatens
Pligt at bestytte fine fvagere Medlem
met, det er os fuldtommen klare, og
vi ligesom stimter den Dag, da Fri
stelsen til Dritter-i sial enges dort foa
de frage Men i Ding vil vi wies med
at antyde noget,der udmætket tsan bru
ges faa lange.
Bi vil itte seelig hverten advare
itnsod ellee anbefasle nogen Temperame
fotening At der bot mange as disse
sindes Stiel-heben og at de ofte satte;
Maalet aktfot tade, dek ved vi del-H
Men Sagen- felsv, Arbejdet for at;
asstaffe Dritter-ich den et bande stoe
og ged. Og den dir have thet Kri
stens Sympati. Og her tun-mer nu
det, vi vil anbefalk Oin du itbe tem,
det ee ret at nat-te Ug til nagen Tem
pesaneefoeetäng, saa lau du for din
egen Oel jage den Mutning fothadt
Aussighat du aldeig vil stie
te Saloonteasitten med 5
Gent-, og Ida san eaade an
dee ttl at ssre link-CA
set M MS Hutte alle MW
et W Mensch-der sage vg folge
ice-dem Mut-M
i
i
i
Hin
---- I----" - f "’
Om
Muligheden af cn kirkelig
Forftaaclsc.
Et Faredrag as Paftor A. S cha c l.
(Kt. Dbl.).
X——
ll.
Et andet Punkt, jeg vil pege paa,
er den fokstellige Opfattelfe af Fri
he den og den Mangel paa Forstw
el’se, fom det foretommek mig, den
grundtdigsl—-follelige Retning her sta
dig diser. J Grund-Uenigheden —
om man opfattek Follelirken som en
Statsanstalt ellet som et Kirlesam
fund —- ligger nemlig ogsaa, at det,
man fotstaar ved »Frihed for Falte
titken", blidee noget arundforflelligt.
De sorslellige Reminaer er eniae om.
at vi slal have mere Frist-ed i Falle
lirten. Men dersom Follelirlen ep
fattes svm enStatsanftalt, faa betnder
,,mere Frihed«, at vi stal have mete
af famme Friser fom Skalen dar, det
dil sinc. at di fkal Trade den famme
lfdlteliqidemokratier Zimelse i de
Jlirtelige Fdrhold, som di bar i de bar
!aerii«.: Forhola eller med andre Ord,
at li Jesom den boracrl ie Etatsfmrelfe
me: e da mere blitcr demntratifL fad
lcdess bar das-m den litleliae Etnrzlse
ntete og meke deinolratifere5, og dette
er meaet rigtigt da tonseloent nd fra
den Ls1fattelfe, at Foltetirten udelul
lenke er en Statkanitalj.
Gaar man derimod ud fra, at Fol
lelirlen efter sitVasfen og efter Grund-i
lvven er et Ki.rleiamfund, og derfoti
ital udvilles til et saadant, mere endi
det hidtil er stet, tænler man ved »Tri
bed" paa l i r l e l i a Frihed, saa be
tyder »Jribed« dette, at den ledende
Menikshed og det hele RittefolL alle
de kitlelia interesferede, meee end hid
til skasl have Lav til at gøre sig gel
dende, faa betyder dette, at man bli
ver fri for Statens Trot, saa pnsiet
man ingenlunde at ombytte Statens
bureaulratisieStytelse med en follelig
demoltatisl Styx-eile men man Infler
at faa selve de titlelige Princippet
gjott gældende baade forneden og for
oven.
Denne fotstellige Opfattelse get sigi
da ogsaa sattlig sicettt galdende, naak
Talen er om Praeftevalg. Hvad
vil det nemlig sige, at »Menigheden«
skal haveJndflydelse paaPtæstevalgetJ
De grundtdigst-follelige, der opfatter
Kirlen som en Statsanstalt, beendet:
Det vil selvfplgelig fige, at Flettallet
stal dasnge Ptcestekne, thi det er det de-j
motkatifle; —- det vil sige, at den sam
kne demokratiste Frihed. som di hat i
andre For-hold ogsaa stal indfstes i
de li.rtelige Fort-old — Den konfessio
nelt-litlselige Retning siget detimod:
Nei, det tan vi paa ingen Maade gaa
med til. Naat vi snsiet mete Ftihed
ved Peæstevalg, saa tcenker di paa
at de vielelig litteligsindede faae meke
Jndsflvdelse paa Ptæftevalgetx men det
faar de itle ded, at Preestevalget ben
læages fta Ministeriet til Sognefler
tallet. Enten man hat en bureaukra
tisl eller en demsokratist Statsftyrelse,
er begge Dele ukitlieligt, men det fid
fte er dog vierte end det fsrfte af man
ge Grunde, som jeg her ikle sial gas-l
i.nd paa. Dei-for scettek de to Retnin
get inden for Follelitlen, som hylder
den konfessionelt-kirtelige Opfattelse,
fia imod sdemoiratisi-foltelige Prieste
valg, hvad enten de saa stal sie direkte
af hele Sogneflertallet som saadant el
let inditette gennem et demokratist
ralgt Menighedstaad.
Naat man vil væte eedelig,saa fere
tommer det mig, at vove Brsdke af den
grunsdtvigst-fdllelige Retning burde
kunne se, at deckte For-hold med densqu
til chfievalg og dems- Modscmiugl
mellem, hvad der fotftaas ved Frihety
hat itke nvget at aste med Frist-wet
hed. Dei betve itte paa, at den ene
Gruppe et ftisindet og den anden iusti
sindet. Saaledes Millet det imid
lertid desuagtet stadig ikke blot i Avim
set, men ogsaa i Blatde svm »Hejflole
bladet« og »Werft Metetidmde«. JlteT
alene as Journaliftet, som stal taki
om altina, men ogsaa dygtige Mænd,
som f. Ets. Paitor Mdnrad og andre,
taler saaledei, fom om de, der hylsdet
Wteatistfoltekiige Præstevalg, eel
frisindede, pg ide, som bekundet den-,
nfrisindedr. Det forelpmmee mig, at
voee Mstmdeee buvde las-me se og
but-de udstale, est Forstellen her ligget
psa et gatzste andct Sied. Der kan
selsfskgelig veeve male irdenfot vor
Retningpsom er nieset ufristndesvg lige
Tom der del ogsaa et nagte indewfoe
den MWoldeltge Wing, der
erdet. VereeMIeMeemestetiden
Æ
konfessioneltlittelige Retning, som er
hietattisle, det vil siae, som hat nogle
højlirlelige Herstettilbøjelighedet, men
der et dog mangfoldige andre, som i
hsj Grad holder paa Lcegfoltets Ret.
Navnlig hat jo Jndrse Mission aldtig
vist Tean paa hietatkisie Herstetnylter.
J entelte tyste Landslittet hat man
faaet indføtt foltelig-demottatiste
Prcrftevalg, medens det i den stotste
Statslitke er det kittelige Mindtetal,
der taadet for Valget. Vilde det nu
dog ilte vckte taabeliat, om man deti
vilde se et Tean paa, at de nævnte
Tysiere er meget mete stisindede ensd
Stottetne? Jeg haabet detfot ftadig
paa, at en ellet anden vitkelig ftisin
det Mand blandt vote grundtviasi
follelige Venner sial give Sandheden
Æren ved at udtale, at den principicllc
Forstel imelletn os med Hensyn til
Ptæitedala itte hat det mindste tned
Frissnrcthed ellerllftisindetbed at aøte.
Jea flal nædne endnu et Etsempei.
Paftor li. Koch i Odense stred i Fjot
et ParAttitler i »Dann Kittetidende«,
fom lmdde til Ovetfttift: ,,Ltla10eliat
sFrifindC De var riatia fortrassselia
ksltevnz Da jeg var i ltele den teotetifte
IUdvitlisia ma mange Punltet nan
kae eniq :r:d Pasjor Kett-. Men sca»
tom den Vtal:ifte Armendelse, og den!
gil da nd Pan Vette, at Nat-man hat
det rette aankeliae Frisind, saa man
man, fanledeijs iom di nu et stillsde i
den danfle Folletirte, unke Nationali
sterne samme Ret til Kirlens ølonomi.
fte Goder fom de orthcsdotge lntherfte
Kriitne. Tersom nogen kan unddctte
Stateng Understøtielie, siaer Pastot
Koch. faa et del da iøtst og fremmeft
de sande Kristne. Vi bøt derfot ikte
forlange Statsundetftpttelfe eller be
holde den, medens Rattonalistetne Elle
lan iaa Del i den. Hvig vi derfor vil
blive ved at nyde godt as Statens
Stotte soin hidtil, saa maa vi sorge
for, at ogsaa tatisonali.ftiste Menne
stet, de, som fotnægtet store Dele af
den trisine Tro, men alligevel laldet
sig Rtistne, ogfaa faa Lov til at leve
som Præstet og faa de famme Rettig
hedet indenfor den gamle Folletitle
fom de ottodolse Luthetanete. Se
dette fandt jeg nu var besyndetligt i
et Stytle, sotn havde til Ovetsttift
»Aandeligt Ftisind«, og jeg slal sige
hvotsor. Jeg hat itle noget imod, om
man vil unde, enten det nu er Nationa
lister ellet Metvdistet ellet tvmetsl
tatolsle, ellek hrsilsle andre religipse Af
siygninget det vcete vil, Undetststtelie
af Staten ligefom den gamle Falte
title faat. Jeg hat heller intet imod,
at Staten vilde sige: Vi hat itle Raad
til at give flete Penge ud til teligisse
Fotmaal, og den Un-detststtelfe,som de
andte stasl have, taget vi detfor as Fol
lelittens Midlet. Det hat jeg itle
noget imod, thi naar en stor Del as
Befoltningen ilte lcengete unstet at
vcete Luthetanete, saa er der egentlig
ilte den mindsteUtetfaerdighed i, at
man tager en Del as de gamleJndtceg
ter, der hat været tillagt den luthersle
Kitte, og givet dem til andre. Men
hvadPastKoch udtalet, et noget andet.
Det er, at vi sial gaa ind paa den af
Paftot Montad fotfægtede ,,taalsom
me Foltetirte«,at vi indenfot den gam
le Follekitte stal give Nationalistetne
Ligetet, at vi altsaa stal sinde os i- at
opgive Foltetitten som litteligt Sam
fund og lade den blive en Slags gu
delig S«t-atsanstalt, som man — paa
fort-irrende og Uredelig Maade —
alligevel giivet Navn af en evangelisk-«
lutshetsi Kitte. Naar vi tænlet os, at
dette, det af Pastor Koch fremhceves
sont fertig ftisindet, blev gennemfsrt,
hvotdan vilde da Stillingen blink?
Den dilde blive faaledes: Nationa
lifterne vikde befinde sig vel og veete
sterdelec glade, hvad de ogsaa havde
Grund til. Den grundtvigst-folte
lige Retning vilde besinde sig vel, for
det et netop noget saadant, den hat
tcempet fot i mange Aar. De to andre
Akt-ringen ssom jeg hat kaldt de lon
fessivneltstitlelige, vilde detimod be
finde stg nieget ilde. Jeg for Inin Del
vilde tahe al Interesse for Foltetits
leni det Ojeblih di stnlde presses insd
i denne taallomme Foltetirckr. vg jeg
vilde af al Magt vette med til at at
bejde paa at sprenge Felde-litten og
danne en ftt Foltetitte, selv vm det
Wte ste ad en Onwei. Og jeg har
paa dette Punkt sctdeles mange Me
usingifekllen Jeg et derfor pvetbevist
one, at der vilde sie en stot Uldttcsdelse
af Folletttteiy mmlig af alle dem,
hvis Samvittighed forbfd dem at vcete
i en saadan uredelig Jndretning, sont
den saalakdte taalsomme Foltetttke.
Og en hel Del af dem, der ille tutde
ellet Bunde veete med til al- udtteedr.
vikde blive i den nye Jndteth med
1
stor Uvillie og til Dels msed en saatet
Samvittighed.
Men var det saa egentslig itte et gan
»sie vidundetligt Resultat af aandeligt
thisindx En Mand stildtet ovetok
dentlig ideelt, hdordan vi Ktiftne altid
stal unde andre mete end os selv og
mavnlig stal unde andre mere af Sta
tens timelige Goder, end vi. felv vil
have, og saa vil han dog lave Isolie
tirten om til en Jndtetning, i hvilten
Nationaliftetne tan væte, og i hvilten
han selv og bang Meningsfcellek tan
date, medens detimvd de andre kirrte
lige Retninget enten helt maa fotlade
den ellet dog maa fole sig btoftholdne
ved at vcrre dek?
Nu et jeg gansle vis paa, at Pa
stor E. Koch i Virteligheden selv et en
meget frisinsdet Mand, itte blot teotes
tist, men ogsaa praktist, men just der
for et det saa underligt, at han tan
ftrive noget saadant, —- at han tan
Ibnde sine Modstandete en saadan Udi
stat. Tet vidner jo om, at han itte
hat noaen Anelse om, hvotdan oi
tænlet, oa det et det berste Bevis paa,
i hvot hoj Grad der ttcenges til, at ar
liae odtiatiae Kristne af de forstelliae
Retninaet tun tomme til at tale amor
liat med hoerandte om Saaen, for
ellsts vil det aaa ilde. Elletis vil detl
let aaa sakttedes, at man i sin JverY
for at vcete frisindet ordnet Foltetitit
ten faaledes, at man uden at ane det
tvinaet ttistne Trosfaellet ud af den.
Jea ttor dersot, at det et as ukmte
ftot Viatia«bed, oa at det vil date i høj
Grad alædeliat, om dnatiae oa nidi
take Mcrnd ai de tte fotstelliae tit
teliae Retninaet tan komme til at for
handle indaaaende om Saaerne, in
den der stete noan afaptende Inton
dting i vor Foltetirte. Thi hvad end
Grunden tan vate, faa et det en spr
gelig Kendsgetnina, at hvot meget det
end et talt og ftteoet iaennem manae
Aar, saa et vi dog tnap tigtig beghnsdt
at fotftaa hvetandte. Detfor hat jeg
het ——- fra mit Standpunkt —- sagt
at vise, hvot uvidende med Hensyn til
Modstandetnes Opfattelse vi maa anse
den anden Retning fot at vere. Det
et jo muligt, at de grundtviftifolteli
ge fta deres Standpunkt ogfaa vil
tunne vise, hvot uvidende vi andre er
am, hvotledes de egentlig tcenket, og
det var noget, som vi ogsaa tunde have
tigtigt godt af at hete. Detfom tet
tom en saadan Forhandling i Gang
i en tittetig Kommission, hvor via-te
ltg de bedste og alvotligste Mænd fta
de fotstellige Netninget mpdtes, ja
saa er det meget muligt, at de slet itle
tunde enes om nogen som helft title
lig Fsotfatning, og jeg for mit Bed
kommende anser dette endog fot det
timeligste. Jeg trot, at om der hat
vceret en Tit-, da vi lunde have faaet
en Kittefotfatning, saa et den vistnot
dtevet fotbi. De teligisse Modscet
ninger et paa mange Maadet blevne
for ftcette til, at vi hat Udsigt til at
faa en Kirtefotfatning, som itte vil
tive Foltetirten i Stytlet. Men selv
om man itte tunde naa til et saadant
Fotflag til en Kirtefotfatning, vilde
en saadan Kirtetommission dog have
sin stote Bettydning, og der tuntde end
da komme meget gotdt af den. Maaste
lunde det gode komme ud af den, at de
to Hovedtetninget, den gtuwdtvigfl-s
foltelige og den tonfessi«onelt-tittelige
enedes om at give hinanden Haand
slag paa, at hvad de end ellets vilde
gete, faa vilde de itte indtette Falte
kitten saalddeö for «hvetandte,at de dik
sde jage hvetandte ud, selv om man faa
fra den ene Side maatte opgive det
lange nætede Ønsie om en tirtelig
Fotfatning og fta den anden Side
maatte opgive det lange nætede Ønste
om en audelig Optdtagelsesanstailt
Detaf folget itte, at man itte stulde
blive enig om antdte vigtige Ting. Der
er jo nu tommet en Lov om borgetlig
Begtavelse. Der tommer forhaabent
lig enGang inden ret lang Tid en For
andring Ægtestadslovgivningen. Der
var ogsaa Mitlighed for, at man tun
de blive entg med hensyn til det pig
tige Spsrgsmaal em, hvad det stal
gsres med Pengene. J den Denseende
menet jeg-, at sisnt det er ganfte time
ligt og naturligst, at vi fta gammel
Ttd hat haft en evangeltst-luthetst
Foltetitte, at denne sttttei as Staten,
et det dog gvdt, at vi Lutheranere it
te holder paa Pengene, som om vi var
afheengige af dem, men tverttmod gtr
os Untage for at vite, at det ttte et
Staten, der holder Riesen oppe, men
at denne not ban staa paa egne Ben, og
at vi deefor ogssaa godt can undvære
noale as Statens Penge baade til hsjs
re og til venstte. Mentgheden vil ttte
detfor svtgte. Mad Vensyn til Pete
stevalget tun-de man muctgvit enes pm
I—
at foreslaa, at Ministeren, naar etEm
bede var l·edigt, sendte alle Aas-guta
gerne til Bistoppen og anmodede denne
om at fothandle med de forslellige
Gruppek i Sognemenighsedew Derved
var intet foregsrebet; man vilde und
gaa det uotdnede og ofte gansle til
fasldige Wdtessevæsem og selv om For
andringen tilsyneladende tun var lille,
vilde den dog maaste i Tidens Løb vise
sig betydningsfuld.
Jeg mener da, at derfosin de fotsiel
lige Retningek saaledes var enige i
«deite grundvcesenilige: vi vil itte paa
nogen Maade bkuge Polititlen til at
overvcelde Ihverandkh —- saa vilde der
være de bedste Udfigtet til, at det vit
telige Liv og Arbejde luwde fremmes.
Thi det, som det egentlig lommet an
Ipaa, og det, som er Kernen i alt det,
vi ital have frem, er dog dette, at Me
nigheden tan blive meke selvbevidst, og
at navnlig Lægfoltet ian blive fig sit
Ansvat bevist og got-e fin stote Del
af Arbkjdet. Det hat jo Vift ftq div
til, til Trods for vor bitreanlratifte
Stnrelfe, at de levende Betrage-Zier bar
kunnei komme frem, og at Lckamands
Vittsomheden og Lckgfvllets Bevidsti
bcd cin dets Llnsvar bar iunnet notge,
det hat vist sia f. Ets. ved Dann-elfen
af Valgmenigheder, ved Jndre Mis
sions Virlfomhed, ved Kobendavns
Kirlesag o.s.v.; og jea er vis paa, at
det ogsaa vil sie fteiiideles, maaste paa
nne Masader. fom vi endnn itle tender.
Dei forlnder netop i diese Tage, at
der er Udsigt til en Slagg Kirtetoms
mission valgt af Menighedsraad over
hele Landst. Hvotdan denne vil til-ide,
og hvad den vil tunne udrett.s, er itle
godt at sige, men jeg vil dog bemerkte
at flulde der i høj Grad gaa Politik i
faadanne Balg og i en saadan Kom
mission. siuldc man Landet over blive
for ivtig for at fette de flest mitlige af
sine politisle og titleligeVenner detind,
for at -de lunde faa et ellek andet pres
set igennem, saa vilde det itte være til
Gavn, men vikde tun lunne fremme en
Sprængning as Follekitlm
Stal en saadan Kirlelommission
blive til nogen Gavn, saa vil det dan
sleslig lunne ste, usden at man Landet
over enes om
1) at lade de to stote titlelige Net
ninger blive nvgenlunde ligelig reptces
sentetede og
2) at fette de bedst mulige baade af
Priester og Lægfvlk insd immtnisfiw
nen, de, fom vil forhandle itle for at
tvinge noget igennem, men for at het
rens Æve tunde ste Ftyldest, og de, fom
vitkelig hat Evne og Villie til i bedfte
Finstde at forstaa hverandte.
Det et maafte noget idealiitist at
tænke fig, at en Kommission, der bli
ver valgt paa et saa btedt Grundlag
over Oele Landet, stulde lunne blive af
den Natur; men det et ingen Stade
til, at det blisvek sagt, vg alle de, der
nsdig vil have Falle-litten fptcengi,
bunde i alt Fald lægge Mmte destil.
Dei var issdet væsentlige, hvad jeg
havde at sige. havedsagen er altfaa
dette, at hvis di vil bevare vor gamle
Foltetirle —- hvad vi dogs egentlig fta
alle Sider er enige om —- da maa vi
paa en alvorligere og dybeke Maade
end hidtil fra de modsatte Gram-ret
ningetö Side tamme til at for-handle
med hvetandre og foxstaa hvetandte.
Tidm
Edvatd Blaumüllet.
Slckgterne er som Balgerne i Hat-eh
ingen hat kalt.
Fødte i Sturm, de bryftet sig i Amort:
fremad, ttods alt.
Hver gaat i- Bej i Haab Im Lande
vinding,
tradek tilsidst bog tun en stakketDanS,
fletter om sin Tinding
Stumliljets Kraus.
Jntet er evigt. Solon selv maa san-de
Kvældfuldets Skræni.
Alt, hvad der fsdte5, betet i sitt-Bande
Dsdsmærket braut-L
Monds Ry forgaar. De ftcerte Rum
grene
bristet som Tusci, selber Ækens Ost-,
Stagtenö Bat-Miene
fmuldke til SMA
Men lad dem final-dre. Ogsaa dem,
hvis Ksaarings
Opmænd vi biet-,
hvotpaa det nye Aarhundreds sptfte
Aatings
Navne vi strev.
Bilgetne swek udi dovne Stamm
Stjetnerne slulle5, styrter uden Guy,
Nordens himmel plantet
andre bag Sty.