- « «
- -- -- ---,;Danfkeren,
es halsageytlig Nyhedss og Oplys
magsblad for del danste Folk
i Amerika,
udgivet af
DÄlelsl LUTkL PUBL. INDEle
Vlair, Nebr
.Danikeren« udkommcr hver Titssaq og
Firs.g.
Iris pr. Aar-gnug i De Forenede Stater
» Il.50; til lldlandet 82.00.
slabet betales i Formel-. Beftilllng, Be
taling, Adresseforandring og alt ander
augaaende Bladet adrcsferest
DANlSH LUTH. PUBL. HUUSIZ,
Plain Nebr.
«Danjkeken" ledes indtil videre as Pasi.
I. M· A n de rj e n fom Direktivan
Formand.
Alle Jndsendeller — Afhatsdlingen tor
tere Artikler og Korrespondaucer fendes
til Past. A.M. Andersem Rt. l, Freve,
South Dakota.
Nyheder sendes direkte til »Tanskercn",
Dr. D.. Blum Nebr.
Enkel-ed at the Post Utkicc at Null-, Neh,
II Sec»n(1-klas malte-L
Advent-ins Rates made Rom-«- Imm
somit-stinkt
»Danfkcren«
bliver lendt til Euditribcnter, lndtil ud
trykcelig Lpsigelse modtafkes uf lldgiveme
pg al Gæld er her-alt, i Lveiensstcmmelse
und De Formede Ztaters Postlove·
Raar Læfernc henvender sig til Folc. der
werterer i Vladet, entcn for at lobe bog
dem eller for at faa Lplysninger om der
werter-ede, bedes de altid omtale, at de fap
Averrissemcnlet i dette Mad- Tct vil være
til gensldig Nyt:e.
Bil exfotllaring
Apostelcn Peter om sit Pauluns
Aflceggelfr.
(2. Pet. l, 12——15)«
Jeg var en Gang til Sieb-: i en
keiftelig Forfamling i et Sogn der
hjemme, hvor de havde miftct Deres
Priest, men Eftermanden havde til
tmadt Embedet og havde pkæriket
nsogle Sondage Den afdsde Prcest
havde vætet en elstelisg ttoensde Mand,
og nd fra dette spurgte en Mann fra
et andet Pastorat dem, der var til
Stede fra det naevnte Sogn, om de
havde faaet Paftor N. N. igen. Jngen
fvatede straff-, men lidt efter gao en
troensde Man-d det Svar: »Nei, Pnfior
N. N· er dnd, men jeg haaber han
leve:.« Og Meningen med dem Svat
vat, at hvad der ellers var ved den
ny Priest, saa var han ikte et Side
stytke til den afdsde. Og jeg tan sige,
at den her anfprte Udtalelse af den
ttoensde Mand hat mange Gange lige
sont lydt for mit Ore. Det, der i Die
blillet flog mig,var vift i.tte mindst den
kvrte og beftemte Maade, hvorpaa ret
bled sagt. Og naak jeg siden hat
tænkt paa dette Ord, sca hat Tanken
gern-e gaaet liest visdete Og det hat
fasa formet sig omtrent faaledes: »Ja,
de et dsde, de mange Herrens Vidner,
fom fette an, da vi, som nu ek celdre,
var i vor unge ellek yngre Alber. Vel
sige vi med hin Manns Ord: ,,Vi
Zaube, at de leve,« nemlig der, hvvr
enhver troende Arbejder stal hvile fra
sin Gerns«ng. Men de er dog dnbe oa
tbsvtte,«1!oeres Tunge er forstummeH
Nu prediker den Prcesi ikke længers
paa Jyllands Hebe, sont en trcendej
Msand en Gang sagde om, at baut
(M«ansden) bavde ofte gaaet 4 a 31
danske Msil for at høre hom, og faa til-I
fsjede han, at han havde itke hprt ham
nvgen Gang, uden at han tndeligt
marked-, at han sik et Stød fremad
paa Himmelvejen. Ja, de Mænd er
dtde, lnder det asttet ag attet. Og
have vi saa faaet dem igen, som der
blev spnrgt med Henfyn til hin af
dtde Priest? Ja, for en Del kan
drite vel siges; men det san ogsaa siges.
at- vi i. vor Tid og i dort Stegned
have nieset teligsitst Bindnnageei. me
get, der gaar og danser paa tomme
og eftergjoete Fraer noget, som alt
fW er stilet paa at holde gode
M med denne Fadens Born. Og
IN et heller ille fasa sit-Werth at der
MMIWW Rat-n bliver gjort
Ort-n og deevet Spot med alvoelig
Wust-. Saat-Inn getan det til
We Siedet Og saa et det, som
Wes-figu, at »du-for under Kvtset
GREan nie-MAX Men maatte
sit-fa- endsdsa altid Habe Vidnen der
M at Mc time vove Skjifdet fvtv
wwwwwt Its-T
tsse
s- —s
hell andet, end det han er. Tertil
hjækpe os den almægtige Gud!
Men det var saa ellers Apofjefcn
Peter, vi siulle høre lin ons: Ja, lxan
e: ogsaa Ded og lagt i Mind. Mei:
ogsaa om ham ville vi sige: Vi baute,
ban leder, kg det da ogfaa i den For
stand, at han lsever i Menigheden ved
sit sitevne Ord og ved hele sin Umste
lisle Gerning. Og paa lignende Maa
de lever jo da ogsaa andre Belendere,
ester at de have forladt denne Werden
Og det var faa dette med Peter, at da
han saa,det ilede hen imcd hans Livs
Ende, saa var det ham rigtig om at
qøre at faa paamindet sine kristne
Venner, faa at de eftek hans Vort
gang tunde vide, hvad del gja.dt om,
rq runde have Øje for alle de Farer
vg Fristelfer, som han faa de vil:-:
mode. Dei hliVer undertiden sagt, .1
med Lllteren tade de Krislne meget of
iden aanrelige Jrer og Kraft og bline
ltildøielige til at forliqe sig med For
holdene, sein te nu en Gang falde.
Endan aaar bei maaike med Man
men det er faa ikle at prife dem for.
LUken der er qrehet ud af Lniten at
mene, at ket er liaefom noaet, der hel
rer den krldre Illder til. Lkr det et
-vift heller aldriq heldizkt alt for ofte a:
fxrtælle den nnqre Zlcksxn at nirar ten
komm-r IEL at itsaa for Emret. saa fkal
al Tinzr rigtig ftraalr. Der staat no
get streoer over enhder Væktelies-«.
rieb-: Kriftenh eren, der er i Zlceji
med, lide der staat i3.11ininqen IF
Josvas Bna og i Bkandelien af
iTsITnmerneg Beq. Dei luden »Ein-i
zlcenge Isoqu levede og den Zlæth le
lvede, fom haote set Herren-s store Ger
ninger« da tiente Foltet Herren. Men
da en nngre Slckgt lom frem, saa gik
det los mcd Lligukeri da Gudsforladt
hed. Ja, saadan hor- de: set ud i den
virlelige Ver-den. Og fauledes har det
cgfaa taget sig ud for dem, der have
haft deres Øjne aabne· Da Peter saa
sin Død fom nat foreftaaende, sa:
lspgte han itle at Profetere for dem,
der siulde overleve hom, at de lunde
Evente en gylden Tib, saadan fom der i
Tvor Tid faa ofte er hleven fantaseret,
hvorfor vi ogsaa tit have faaet slernrne
Natiedrag. Nei, han lcd dem vide, at:
allehcrande chevelstab flulde ville vælle
sig ind over Herrens Menighed, sau
;som falsle Lærere, Verdslighed on
Rvggesløshed. Og han fortceller eng-«
faa, at der vilde komme en Slæg!, der
ilke vilde vcere bange for at udraade
at det havde ingen ch med Domme
fdag og Verdens Ende, da alle Merrler
tydede paa, at den Tid lorn aldrig
Og Apostelen har saa ogsaa nogeck at
sige om, hvad der var at gpre for dem,
der siulde holde Livet i en saa for
pestet Luft. Tillærte Talemaadek cg
»Anertendelse af der ktifielige« vilde
Iefter hans Mening ille klare det. Ness,
som en virlelig Mcdsvaegt mod Ver-;
Idens Raasddenstab neean han ,,enj
hellig Wandel cg Gudfrngkigcfedstelsl
se«, og saa den Advarselt »VogterT
eder, at J ille lade ever henrire ef«
de ryggeslsses Vi.ldfarelse« (2. Br. 3,l
11, 17). Og lud os saa i denn-. For
hinsdelse se paa den ansden store Ave-l
stel, nemlig Paulus, se hvordan han!
Lager Afsied med sine Medvandrerr.
Der et et Træk fra hans Tilbcicw
vandring fra hans tredie Missionå
rejse der kan vise oi verte. Da han
hsr vde en Forstaaelfe af, at hanc Ti d
sniart var omme, vilde han faa gernel
have bessgt Mensighcden r. Sie-setz hoor
hon havde arbejdet en tre Aut. Men
da han var bange for, at han da stuldel
blive ophclidt for længe, saa send-te
han Bud til ,,de Ældsie« i Efesus og
M dem melde sig i Milet. Her holdt
Arn-fielen saa sin ,,Afstedöpræsdilen«'
til disse Axt-disk Den tin-des i Ap.
G» 20 Kap. Og den er ver-d at liefe.
Dei er ikke den garnle udsli.dte Mand,
vi til-M her, men en lsivslraftigi SM
kelsr. Og han, ligesom Peter, pegee
paa Interne, der var, og paa dem,
der vilde komme. Og han udtalek be
stemt, at der var dem af Menighedem
der vilde bliive et Bytte for faler Aanc
der. Og sera reist-ander han: »Was-get
og kom i Hu, at jeg bar sagt ever
det!« Her et inm af den Saal, ak
den nieste Slægt siulde tunne steckte
Stil pas del hete; meet her et Tale om
en Lävets Kann- bawbe for unge og
gamlr. J. P.
l
« LIMITED leUn Soll-heb er et Leg
sm Wiss-I on Saus-heb nden
, · er fekve ZW. Thi alte
» Los, ase Mbets Id
W sc hei- tleeug stvi
« cui-i WW .s
Use Rennb
a- .;. k
— »s« F- . » s
-.«. k» J . « CH- j , .-.,J.T . . , —.-.« ,
Eis-L- Ji J - «- Ex- - s-,:-« ; »s; , «- .
T
Om
Muligheden af en tirkelig ,
Forstaaclfc. l
Er Fotedrng af Paitor A. S c h a c k.
(Kr. Dbl.).
Folgende dygtige Foredrag af Past.
A. Scharf over et brcendende Staatss
maal derhjexnme vil sikkert lceses medl
levenbe Interesse as alle, som elste vor
Moderlirte og i.nteressere sig for dens
Ve og Bel.
l.
Jeg flulde io tale om Muligheden
as en lirtelig Forftaaelse. Det er alt
saa et SpørgsmaaL som bar Hensyn
til den lirteligse Kamp, der føtes i de
sidsfte Aar bet hjemme. Det ser joi
af vg til nonet berget ud, og man lanz
frygte for, at Ver, inden man ved as
det, lan ste en eller anden Sprceng
ning af Folletirlen llnderliigt rwl
er net dog vift faalsedes, at lwor ueniae
ellers de littelige Retninaer her kriean
me lan Være, san er de doq i Grunden
alle enine om, at de gerne vil beboldeI
den ganile Follelirlex en bvtCI der sittl
de fle en Zorcenanina, var der innen
af De tirleliqe Retninqer, der vilde
eitel-se siq dernver.
Alliigersel tnn Det have sin fiore Van-«
ftelighed at komme til en Forstaaelse."
Vanfleligbeken beenger mnafle noget
samtnen med Te vol-Tier Forbold, vi
i manne Aar bar hast. Vi kar i en
Mennefleaider hast, hvazs man lalder
politift Tedvande Man tunde vacr
Forbajnd Vipe, at intet vigtigt blev
gennenifort i lirtelij Henfeende, ca
naar dette raa Forlxaand vides, saa
gar det ilt: Mennester sckrlig oplagte
til at lemve sig efter hverandre og sor
staa bverandrr. Nu er det jo siden
Sultemftiftet blevet aansie anderledes.
Der er lommet Liv og Rote i alting,
men vaa den anden Side er der vg
fna lomrnet en new-s- og febrilsl Uko
over Fvlt tirtelig talt. Man hat en
Fsornernmelse af, at nu flal der snatt
fle noget, og noget vigtigt, og verfot
gældee det om at gøre det nderste og
lcegge alle Krcefter ind, for at det, der
flet, lan blive noget, der passer i ens
Kram. Men en saadan new-s og fe
brilft Uro er heller ille heldig for en
otrtelig alvorlig triftelig Forstaaelse
mellem de forsiellige Retninger.
Stal de komme en saadan For-staa
else frem, saa mener jeg- nu fskst og
fremmestmsan maa se at blisoe enig om, «
hvori egentlig Uenigheden beftaar.s
Man maa ssrst komme til at se tigtig
llart, hvad Grunduenigheden er mel
lem virtelig leistne Mennester her
hjemmr. Grun«duenigbeden. tror jeg
nu, runde udtrnlles ved et Spottg
maaL netnlig bette:
Slal den danste Follelirle uvvilles
til en Statsanftalt eller til et Kitte
famfund?
J gamle Dage var Stat og Kirle
get. Staten fungerede bat-de som Stat
vg fom Its-ele, og det at hste til Sta
ten faldt sammen med at hpre til Kit
len· Ved Grundloven blev dette an- «
derledes. Da fil man Religionsfri
bed, hvoki jo ligger, at Mennester lan
have Lov til at hpre til Stoten Uden at
hsre til Kirlem Og med det samme
sit man en Beftemmelse, kkvori der ligs
aer, at den gamle Kiste flal fotandres,
idet det tom til at hedde, at Foltetiri
tens Forfastning ordnes ved Lev. For
boldet blev fteængt taget itle forans
drei i Ziel-litten og lige siden Grund
lsovens Givelse har vi altsaa levet i
en previsorisl, en foeelsbig Tilstankx
Vi hat væsentlig væeet styret state-kir
leltgt, men vi har den LtfteparagraL
fotn siger, at det flal blive anderledes. (
Nu er det imkvleetid det store Spukg-- «
masal: Hvorledes stal denne Lsftepara- «
geaf forsiaas? Stal den forstaas san- «
ledeg, at Folletielen usdvitles til en
gudelig O«pd-raaelfesanstalt, en religips
Statsanistalt, der bar Ly for al den ’
forstelllgartelde Religissitet, der nu en ·
Gang sindes i tanste Foltt Ellee stal «
den uvvilleg til et tet evangelisl- T
luthersi Meiesamfund, et tonfessivnelt
KirsesamfunM Slal Iowa-dringen
beflaa i, at de Statdfotmey som vi
bar i det boraerlige Liv, ogssaa Meth
res paa det titlelige Liv, saa at Fol
kellrten i Stedet for, ert den hiidtil hat
veeret eegeeet buteauktsatiss, for Frem
ttden sialeeaeees demokratisi, altsaa
feinsten-anstatt ellee stal Fotanvrins
gen bestem i. at Follelteken met og mer "
feig-sei feas Statuts vveweeldende
Jnvklydelse og beeva faae en vis re
lativ Geldstanny ,
Deut-est Orte-Misse- at Foltekin
ten M Mles fll en eellgiss Statt
iuflalt M Matlste Ins-mer« et to
»
den, der hyldes of de flesie grundtvig
sie Ktiftne, og dersok vil jeg for Nem
heds Styld knlde denne Odfattelse den
grundtvigsi-follelige.
Den anden Opfattetse, at F·oltetit
ken bot udvilles til en meke fri og
selvstændigi fiillet lutsherst Kitte, hol
des jo bnade af den indte Mission vg
af den ttedie Reini.ng, snavel som of
nogle Grundtvigsianerr. For Neniheds
Siyld vil jeg lalde denne Opfatlelse
den ionfessisonelt-lirlelige.
Jeg stal nu gennem to sorsiellige
Renrwfentantet sog-e nøjete at vise den
store Grunduenighed, der ligger i detle,
om Follelirlen stal udvilles til en te
liniøs Statsnnftalt eller til en bitte
lig Kiste.
Den føkste prattelse, den grau-Est
digfls-follelige, er ftemstillet ovetsots
dentlig llart af Landsli.ngsmand S.
Jensen den Gang, Kirleloven Var til
ferste Behandling i Lands-ringen
Lgndkiingsmanden gaat ud fra det,
sem ofte et bleoen sagt, at i Folleliri
len er det Follet, der er Vert, og
Illenigheden der er Geeft. Dei ek ali
lan Kollet, der slal regem tande, rg
Meninheden hat ille noget ni gelte med
n: berste og regem lwad en Gcest io
ikte ht. nten maa vcere gkad red, oin
Lin-riesi, Rollen dil unde sden nennen
lunde npke Villnnr nl leer nndet.
Teri lägen-r jo allerede befie, at Fol
lelirlcn detrngtes ille forn en Kitle,
nien som en Statsanstalt Endvideie
sinkt Lnndgtinnsmankem »Vi hat i
dette Lieblit en Kixlelmnmission her i
Tanmart, dedre end den previforiite
en bedre, ter jen, end negen anden,
di lan fem, nemlig den dansle Rigsdag.
Ten vil altid vcere et Udiryl for del
dnnsie Foll, den er del i TiijlilleL on
den hat Magt og Mnndigbed ille blot
til ni give Rand, men egsan til at give
che og lage Besiutninger. Dei et den
liedsw Kommission, vi inn faa. Je;
ved meget godt, at der siges, at den
er belendelsesløs. Der sinnt ilke i
Lovcne, at Rigsdagsmænd sial allerg
er Betendelfe eller ovethovedet have en
keligios Tro for at blive valgi, men
der staat heller ille, at de ingen maa
have, cg det er gansle silleri, at en-;
hoet Rigsdagsmand hat en Ovetbesk
disning, som han hat Lov til at gerel
steldendg vg som han ogsaa vil gere.
Jeg hat hstt en Prall sige, ai willen-!
donnnen et ingen Klædning, sont man!
lan tage as og tkcelle paa efiet Be-!
hag-, eg jeg trot, det ek rigtigt, jng
hor, at enhver, der bliver Valgt ind i’
den dansie Rigsdag, nieder med en (
eeligies eller en leistelig Anstuelsez
han ladet den ille ligge hjemme, men
laget den med sig. Den vil han handle
ud fra. Detfot troek jeg ille, vi i«
Dieblillel lan faa en bedte Reptæsenz
Iation for den danile Fvllelirke end;
den, di hat i den danste Rigsdag.« «
Man man indes-innig at hele denneJ
Dpfatiel«se, som lom lil Orde i del?
Stnlle, jeg lcste op, og i det hele taget
: Landsiingsmandeng Tale, er Wesent-1
dentlig lonsetveni ud fea del Synfp
dunli, at Folcelitlen et og flal veere
en keligiøs Statsanltolt, ihi laa fel
gee det jo af sig ielv, at saa heb-ver
man ille andre Kommissivner til at
Iive Rand end Ri.3sdagen, der deliagek
: Statens Levgivning. Der er dog eet
Punkt, hvot Landstingsmanden ille
et lonseivent, ihi nd fra dette Sims
Iunlt paa Folleliklen durde han have
iotlaslet Menighedstaadene, hvad han
dog ille get. Han burde ud fra dette
Synspunlt havde holdi paa, cis-Reuig
hedstaadeng sont et foteflaaede i- Kir
Eejovenr. er en gansle everflddig Jn
ltituiion, idet man udincetlei gckdt lan
isjes med Svgnetaadene. Man lan
pog vist ille paastaa, at Stigmen-wä
Ig Byraadsmedlemmek ille flulde doe
ee lige foa religiese og leisielige son!
liigsdagsnicndene, cg naar alilaa
ftiggdagen et en passende Reine-lenkt
:ien for Foltelirlen i det hele vg stote
den Statsanltalt, saa er det jo gansie
konfetveni og felvfslgeligt, at Segm
eaad og Bytand maa vcere en alldeles
passende Repræsentation for Kirlen
de- lmaa Distriltet med Den-syst til.
jvad man der stal viele og gsre for
Dicken.
Ssom Msætning til denne grundl
Iigslsfosllelige Oyfaitelfe, Tom her er
ten-Tat i hele sin Klar-bed, vil jeg!
las-due en beten-di Prelt i Keimanla,
kristosier Brunn. Dem site-o i Fidei.
For Kitle og Kalt-ur« niogle Artikler
nn »kie-lelig Representation«. Disse
sit nd pac, at det, di teængee til og
lasl viele for, et en sei-» Zoll-e
ie l e. Evad han figee idisse Attil
er otn notste For-hold passet for faa
Iidl llge san godt for den-fle, da Fee
yoldene lignet hie-enden- sas meget il
t —I
disse to Lande. Han mener ingenlun
de, at en fei. Follelitke et nvget, det
tan gennemiøres i en Fatt; men hatt
menet, at det et i den Retning, oi
stal fteni. J Msosdsæining til Lands
tingsntand Jeners Opfattelse hat
Ktiftoffet Btuun netop den Lohnele
at Foltetitten er og stal vcete et
zKitlesamfund og det er vct
.Ulytle, sttivet han, at Kitten itte tet
sdat tunnet fremtteede fom Kitlesatw
fund. Dette givek mange Mennesiet
en saadan Respekt fot den totnetsl-ta
Jtolfle Kitte. Det tan man se, hvad
Den vitleliq K it te et fot noget, men
det lan man ilte se i vor ganile Etuis
title.
Ktiftossek Btuuns Opfattelfe et jo
i. Vitleligheden principielt den samme,
sont hyldes her hjenmie af, hvad jea
taldet den toniessionelt-tirlelige Ret
nina, af baade indte Mission og den
ttedie Retnina; for tbsoad tnan ellers
tnenet om Maalet, en fti Folletitle,
saa menet man doa, at det et i den
Retning, vi slal, at vi paa en el
ler anden Maade ital bade Mitten
mete ftiaiott fta Statens ooervcrldeni
de Jndflndelse
Nu ladet det sia naeppe nagte, naat
"man fer vaa disfe to ltttnndopfattetsen
den atnndtviastolteliae oa den kon
fessioneltilitlelige, at de Vifttict et
ufoteneliae, og det mai altsaa stmeks
danfteliat, ja vel egentliz umnliat at
faa en vcesentlig Fotandtina, bvad en
tcn det blioet i Retnina af tiittefotfati
ning ellet i Retning as neget anset.
sont ilte got Utet til den ene eller den
anden Sitte —— som itle rcd at føje
den Retning, saaledes stsdet den an
ken, at di ille lan undaaa en Zptænas
ning af den danfle F«olletitte. Men
naat Fotholdene et saa fatlige, sont
de faltift et, saa et der jo dog al
Grund til, at de to Hovedgtuppet, der
staat mod hvetandte, got et alootliat
Fort-g paa at tales ved og se, otn der
itle tun-de toninie en noget bedte For
ltaaelse itnellem dem, end del hidtil et
lyttedes at ’faa. Jeg ttot nemlig, at
det fargelige Fattnm et dette, at digse
to Hovedgstupper hidtil i en ganste for
bavsende Grad hat vætet ude afStand
til at forftaa hvetandtes Standpunt
ter. —— —
Jeg vil nu prove paa at vise, i book
mattelig en Grad den grundtvigsii
follelige Retning hat manglet Evne til
at forftaa os, der hyldet den modsatte
Opfattelle Jeg selv hatek jo til dem
det hat den konfessionell- titlelige Op
fattelse, og jeg maa sitze, at det hat
Gang eftet Gang i de Aar, jeg nu hat
fulgt nied i sden tirielige Fothandling,
fotbavset mig, at i.!le blot utyndige
Menneitet, tnen ogfaa venligsindede,
intelligente og fristndede Ptælter af
den grundtvigst-follelige Retning sy
nes at date gansie uden Forstaaelle
af, hvad vi egentlig menet, og hvotdan
vi« egentlig fer paa Sagetne, vi, fotn
hstet til den tnodsatte Anstuelse. Jeg
stal items-te nogle entelte Etsetnplet
deman
Fetft lunde man jo spøtge: hvordan
set dette hovedspøtgsmaaL Grund
spotgstnaalet — otn Folteliklen bot
vcete en Statsanstalt ellet et Kitte
samfund —, hoordan set det ud fta et
tetsltgt, jntidist Stand
punkt? Hoad ftget Grundloven det
om? — Her hat nu altid den konfes
sionelt-littelige Retning gaaet nd fta
sont givet, at Grundloven betragtet og
sbehandlet Kirten som et Trosiatm
fand, altfaa ingenlunde udelntlende
sont en Statsanftalt. Man hat be
taabt sig paa, at den lale s den
evangelisc- luthetste Kittel
og at dette er Udttyt for et vitleligtt
litteligt Samfund. Man hat endvi-(
dete beraubt ftgs paa (font Bistop Rot-;
dam gst i. sin Bog), at det heddet, at
,,de fta Foltetitten afvigende Tros
samfunsdsFothold ordnes neettnete ved;
Lov«. Men naar der taleö ont» de fra,
Foltetir.ten erfolgen-de TwsjatnfunMJ
saa ligget jo deri, at ogsaa Foltelipi
ten betegnes som et Trossatnfunds
Man hat endelig gjott optnættsoth
paa, at »enhvet, der ttte godtgot at(
ocete Medletn af et i Landet anerkendtl
Ttoösamfund stal til Ssioleocesnetl
lvate de til Iollelttlen lovbefalede
personlige Afgiftetc Men nu er det
et Fattum, at det er ogi hat været be
trug-let lotn en Selvfslge altid, at
alle,- der Kot godtgste at vcete Med
lemtnee as Foltetirten, stal ilte betalei
deres personllae Ufgtfter til Stole
vcefenet. Man hat altfaa anset det for
given at Foltetirlen et et Balsam-i
fund, elleti var det jo ille Mitreise-;
ligt at got-taste, at man var Medlent
as Foldekitlem
Stint dette lhnei ogsaa mig uimodi
L
sigeligt, hnk man dog fra den anden
Side pkøvet at ncegte, at Foltetirten
eftet Grundlovens Opfattelse er et
Trossamfund, og prsvet paa at godti
gore, at man godt uden nogen Grund
lovsfotandring tunde betragte Tros
samfundet, lande, som Pastot Mon
kad udtrytte sig et Sted, »sprcenge
Trossamfundet i Lasten« og f. Ets. i
Stedet for eet siabe to Tros«famfund,
et ortho'dots-luthekst og et tationali
stift. Pastoe Monrad sigek derom i
sin Bog: »Foltekirtelige Ovetvejelser«:
«At man opgtver Foltetirtens Ka
ratter som et eneste sammenborende
Trosfamsund, Vil ikte sttide mod
Grundloven, fra det Øjeblit man hat«
ertendt, at det »evangelift-lutl)ersie"
natutlig spaltet sig i to Samfund.
Viftnot hat man for at bevise. at
Grundloven opfatter Foltetirten sont
tun et fammenbotende Trogfantfunn,
hensvist til § 79, hope der take-J om
»De nden for Foltetirten ftaJende
Trosfamfnnd«, men denne llotmthi
maade udelntkek formentlia itte, at der
tan sindesJ mere end et inden for Fol
tetirten ftaaende Trostamfund.
Sproabruaen tillader at take f. Ets.
om de »uden for Kobstaden ligaende
Sonne«, uden at det derive ktat væke
given at Kobstaden tun tscftaar af It
Sonn. Liaeledes lan man tate om de
»wener Hojre teller uden for Beninc)
Estaaende politiste Wappens uden at
det derkned ftal vckre Daaftaact, at der
itle indenfor det faaledes omtalte
Oojre eller Vrnftke attek stuloe date
fotstelliae Grupper at finde. Tet sam
me acrlder Folcetirten, naar der sales
om de ,,u·den for kenne staaznde Tros
samfund.«
De, sotn riatia lagaer Marte til
disfe Otd vil vistnot vckre enia med
mtg i, at det er en meaet spidgsindiq
Udvilling. Hoad man end men:r,
Fremtiden tan bringe, saa er det jo
dog givet, at lige fka den Ti.d, da
Grundloven blev gioet, og indtil den
Dag i Dag, er der itke oa bat der itte
oætet to ellek flere Trossamsfund in
densfor Folketirten. Men nuer det,
Pastor Montad mener, at man godt
tunde, uden at aaa Grundloven intod,
i Stedet for det ene Trossamfund dan
ne to, ligesom en Ksbstad i Stedet for
et Sogn tan gsres til to. Tette tote
totnmet mig dog at være en Spids
sindigshed, der ovetser noget gansie vak
fentligt. En Kommune paa eet Sogn
tan deles i to Sogne, men oohstet der
for itte at viere attutat det, den var
ist« nemlig en Kommunr. Et polt
tist Pakti som Hojre eller Venstre tan
dele sig i flere Grupper og ophorec dek
fot i.tte at vcete, hvad det var for, new
klig et politist Parti; men en Isolie
tirte, der udttyttelig er betegnet som et
Trossamfund tan itte deles i to Sam
fund, uden at det gamle er fuldstcm
dig forvandlet. En Foltetitte, der
indessutter to Trossamsfuno er jo ttte
laenget selv noget Trossamsund, men
er blevet ti.l en Slags religiss Stark
anstatt. Dei-for andrer det mig, at den
igrundtvigft-foltelige Retning tan dlive
ved at mene og strive og lade, som om
der stet itte var grundlovsmæsstge
Vanfleliahedet i Vejen for at lade
Folketitten optræde sont en teligios
Statsanstali. Det undtet mig, at in
gen af de dyatige og intelligenteMænd,
der hoker til den Retning, hat spgt at
svare paa de to timelige Spsrgsmaalt
Tot man nagte, at Foltetirten i
Fslge Grundlsosven og i Folge hele den
hidtil gældendePkatsis juridift og rets
lig er et Teosfamfundt
Og hvis man maa indtømme dette,
tan man da foevandle Foltetieten til
to eller siete Trossamfund uden at den
gansie tabek sin ffhtdttdige Karattet og
bltvee til en religioö StatssanftaltL
Nu er det flet itle min Mentng her
at tale om, hvorvidt det et heldigt el
let uhekd"igt, at Folketirten er betegnet
og behandlet som et Trossamfund Det
ee et andet Sptrgsmaal Jeg talnee tun
om det cent just-bitte, hookdan Foltes
litten tetlig et stillet. Jeg menet hel
let itte, at det er det vtgtigfte for Entg
hedens Sthld, at vi stak bange os i
denne iuedtsie Stde af Sagen, men jeg
menek dog, at det itte et gantte Use
gyldtgt, og at denne Side af Sagen
ttte bot helt oveeses af tristne Maine
ster. Jeg mener, at naak den mundt
vtgst-foltelige Netning ttlsttcebee en
ocesentlig Foeansoring as vor foltektes
teer Stint-tm og naar denne For
andrtna t Meteligheden tue-ver en
Grundtovscndttng, saa kan man tue
tjene Sandheden ved at ssge den gen
netnftet uden nogen Senat-todten
dein-g
(Foetscettes).
It.
