Sönderjylland. «
Bjdrnftjerue Björnfou om Pan
germanismen og Sinderjydcrnr.
» Berlin, 8. April.
J Anledning af en i ,,-JJtiinchener
Allg. Zeitung« for en fjorten Dagng
Tid siden fremtommen Artikel oin
Pangermanipsmem strivek B,jøtn«stjerne
Bjøtnson i Dag i »Verl. Tagebl.« og
ndtnler sig udføtligt om sit Arbejde
for denn: Sag. Bjøtnson snsler at
soeene alle getmanste Folleslag i et
stort Forbnn«d, lyviltet Jdeal han haa
bet vitleliggjort Ved »den aatbne Dsrs
Politit«. Dette ElssempeL mener han,
bpr folg-s af de slavisle og de latinske
Nationen der hver for sig siiilde danne
en lignende Forbundsgruppr.
Om Attitlens Ordlyd tielegraferes
til R. B. endvidete:
En- Hindting, som vi her i Norden
altid moder, naat vi begyndek at tale
om Pangetmanisnien, er den Maade,
hvotpaa Nordflesvisgs danste Beboere
behandles af den tsyste Stat. Nordens
Folt unter disse detes Stammesrcensder
for at note til de mest fremtagende, og
dog fotfølges de paa den Munde, at
nach en af dem paadraget sig Mis
tante for at næke danste Sympathier,
blivek han udvist af Lan-det, vgs hvis
dette itte tan lade sig gsre, udvises
hans Tjenestefolt, fokudsat at de et af
dunst, noksi eller svenst Nationalitet.
Hat han ilte selv Tjenestefolt, udsoisez
eventuelt hans paarINUdeS Tjenefte
foll. Man fotbyder den dansle Be
foltning at synge danfle og npkste
Sange, f. Ets. Sange, fom jeg, Pan
germanen, hat digtet. Man volder dem
Ulenipek med Herrinn til deres title
lige Fort-old Man fotfslger dem,
nnar de for detes Uddannelfes Styld
hat besagt danfte Hpjstoler. Det pinet
mig ligeftem at stulle vpregnse alle
disse Plagetiek.
»Verl. Tagebl.« being-riet hettil, at
stknson fer ,,Plagekietne« gennem
stundinaviste Brillek; det Kollet-sie Sy
stem er ncesten gansie foksvundet ogs vil
vel snart fuldstændigs only-re nu efter
Keiser Wilhelms Bei-g i Kobenhewm
ngaa pna danstSide i Nordsiesvig vil
man i vid Udstrcetning spore Akt-age
slsaget af Vegjventhedekne i Kebenhavm
og man vil da styde alt til Side, hvad
der var egnet til at holde Forstemt
heben vaa tyft Sisde oppe.
Den gamle Skovvej.
Chr.Richardt.
Den gamle Skovvej huek mig vel,
Den bar nsoget mitdt bedrøveh
Helft naar det takter benad Kvekd
Og rødt det spiller paa Løvet
Den er tun aflægs, krybee i Skjul
For Dagslysets btændende Straaler,
Kun sjcelden Skovhuggertatrens Hjut
De hulede Skaevspot maaler.
Den føret slet ingen Steder heu,
Slakbek sig ftem i Blinde;
Fra fordums Dage den er igen
Som et g«a«mme«lt, forrevent Minde.
Den føter kun diskd, hvot Jcegerens
Horn
Henstræmmer den bange Hake,
Jnd, hvor det bustede Straa leger
Kom,
Hvok der er ingen«Fare.
Og Butten Inejfer saa uforfagt,
Som den var Dtonning i Stoven,
Hvor Nelders og Breginers brunede
Pragt
Faar fattigt Solglimst fka oven.
Men mellem denne foesiudte Slægt,
Sonn Haveknivene fælde,
Hat Egens Ympe sig hsjnet lett,
En Kongessn mellem chellr.
— Her et faa stille, saa fukdts af Fied,
Som alt maatte her sorliges,
Og dog paa msange tusinde Led
J Lsn der twmpes og ttiges.
Thi dag Starntydens lni.plede Stett-n
Og mellem de Dværgtonvaller
Den Eddertop spinder flink og serm
Og krummer de lange Kraller.
Der boer faa mangt et stridbaet Falk
Alt under den gepnne Skræppe,
Der myrdes baade med Gift og Dolk
Bag Løvets fugtige Treppe.
Men Lampen spres saa tavst og tyft,
Hvot Qrmen kkyber i Støvet,
Som om der itte var anden Dyst
End Vindens Legen med vaet.
50. Salmr. Hør nu efteri Efter
Lcesningen spørger A: Vil »du ikke hel
xere tro Gud end Mennesker2
B: Jo, men Nabo D. hsar nu en
god Lærdom
A: Ja, mcn han bruger den haar
lig, og Lcerdsommen frelsser ikke.
B: Nej, det gør den i.kke.
A: Men vil du nu ikke begynde at
læse i din Bibel, slidt hver Dag?
B: Jo, jeg tænker not, det kunde
vcere godt for mig.
A: Ja, det kunde være bedre ast vide,
hvasd Gud sigek om en, der ikke gaar
og hører Guds Ord, end ovennoevnte
Prcest og Nabo, og Ptøv saa at kommel
fsammen med os lidt mete.
B: Ja, det var viftnok det bedsfte,j
men jeg er nu vant ti.l at sidsde hjemmr.s
A: Men Gud vil ikke lasde dig sisddek
her fvcert lange, og du svil finde, at det
bliver haardt at dø uden Herab. (
B: Nei, det vil ikke vare lcen-ge, omI
jeg ikte bliver bebte. Jeg tænkte, detl
havde vceret forbi for en Tid schen. !
A: Bel, jeg maa gaa nu, viil tm nu
ikke gøte, hvad jeg bad dig vm?
B: Jo, du stal hasve Tak, muaste jeg
kan besøge dig.
sequ Imlse Its-nistle
Ønstes« steu- os Kräuter nt at meine
for ps I sta equ hjemstavm pqiaa
nagte M at reife for os. —- staviq pladi for
since-en ellee Ist hole stored — Ltn IYJIO
vr Dag. — Unalideliat Firma med start Is
pmsh Øvelfe bcvsves Me, men man have sode Aa
besalinqer. For aærntere Suspensiqu striv til
II- UILLII III-,
034 Its-konnt sit-. . Glitt-ASCI. III
lron
Mountain
Reute.
Det store sydvest - system.
Den mest direkte Line im
OMAHA
Vlä
Kansas City og st. Louis
til Pladsek mod
ØST, SYD og sYDVEsT.
Bot sprikigs. Ark» san Antovio
Tex» og a.1e siedet mod Ost og Vest.
lienvend Dem om Underretniug til
T. P. GODPRBY.
Pussagep og Billetagent,
0maha, Nebr
FL c. T()WNSENI),
G. P. ö T. A» st. Louis. Mo
P. Stau, Butshave. Fors
leden tnnd P. Stau, Butshaoe, fejre
sit Jst-Bluts Jubitckum som noedfleg
viqft Gmel-ein« Som betenkt er can
Lauriosz Ztaus nngre Bretter og fod
tes i Eornmetsted ved Haberslev den
5. Juni 1825. Eiter at have besøgt
debing Højttole i 1844-—46 og efter
samtnen med Brodeken at have del
taget i. det bevægede spnderjyvsie Liv
i Krigsaarene, ovektog han den 1.
April 1852 Fedegnarden hjemme i
Sommersted, men tøbte senere Buts
have i Fielfttup Sogn J de siden da
henrnndne 50 Aar hat P. Sinn sta«dig
stanef i ferste Linie i den nordtlesngste
Kamp; i hang Manddoms Dage over
dtog bang Landsinænd ham mange
og betyoeligte Tillivshoem oq ved sit
varrne Hinte, sin vindende Personligs
heb, sin nationale Jver cg sit stoee
Frisind hat han overalt vundet sig
Vennee, itte mindst i K«ongeeiget, hvok
than utrwttelig hat fcerdedes paa Fore
deagstejser for at vætte Interesse vg
Stemning for den nationate Sag.
Pastor Jacobsens Fore
ta g e n d e r. »Statut for Kunst
vceveei L- Statbcet«, indfskt Selstab
medbegmnsetheftelfe,et ertleeret fallit.
Dei er næppe et Aar sehen, striver
,,Hejxndal«, at et af Pastor Jacobsens
fttste Fotetagendet, det saakaldte
»Stætbcet Rhedeti", Aktieselskcrb der i
Byem ophsete at vcete til. Undet den
s. Juni 1902 stettede den longelige
Amttet i Toftlund bei af handels
tegiftret. hvis vi. itte huftet megeH
seit, keimt-es der tun en Tiendedel af
Stamtapitalen. Reiten var tobt
Nu et samme Amtgtet feemtommen
med en Handwele sont lange hat
veetet ventet: sdet endet Form-geistig
sont sinkt-es Prcften i Stckbæh Bewe
stolen, er sollst
—
Ftisindelsesdocm Lands
eetten i Flensbotg hat fttfunden Re
dattst A. Lebect, «hejm·val«, der ded»
Nævntngetetten var Osmt en Bsde paa
- 100 Mart, fvrvi der i »Gut-assista
det« tfom Tillcegsblad til Hei-adel)
hat-de vceeet ossentltggjort en Ghin-m
stitsang tue-v Omtvædet »Meine-v og
opad er Damm-M Maul-«
Tænk dig oml
(A. J· Da h m).
J mange Aar hat jeg lceft Lettier,
den ene Tag efter den andeu, i Ver
denshistorien og i Kirlehistorieth Der
red et det fprunaet mig i Ljnene, at
De Nationer, der ilte havde tlak oa
tydelig tlndervisnsina i Guds Orns
Last-Domme, maatte lide haatdt bekun
det paa flere MaadeL Der, hvnr
Born itte blev grundigt oplærte i de
allervigtigste bibelste Lærdomme, cg
hvor de votsne ilte Sondag efter
Sendag horte en god og fund Ub
læggelse as Gudg Ord, der tog Legt-»
Bedrogeri. Tyvcki, Ufædelsighed, Dritt
tenftab, ubændigt Himmel-, Pracht ng
andre fordcekvelige og hæslige Ting
Overhaand, og svæte sjælelige og le:
gemlige Livelser vifte sig som en na
tuklig Folge af at leve i de Synder,
som jeg li-ge nannte Ja, Historien
vifer og tydeligt, at Ulyktet i Mang
soldighed tommer over det Fsolt then
Nationx der ille tommer Hviledsagen
i Hu, men derimvsd foragtet Præbiten
og hans lGud5) Ord. Historien vis
sek os ogfaa, at det et Sandhed, hvad
en af Danmatts Konger plejede at
sige, nemlig dette: ,,Gudsfrygst styrler
Riget.«
Jeg vender mig nu til eher, leere
Dunste i Amerilal Jeg spsrgek edet,
om J ikte lan se, at en forfærdelig
Maus-de af de unge Piger og Karte,
der er fsdte af dansie Fotwldre her i
Amerika, er stærtt paa Veer til en
ulyklelig Fremtid hernede paa Jvrtdem
hvis de steil leve en Del Aar entmu?
At, leere! kan- J itte se dette? Kan J
itke se, at Menan af de unge Piget
og Karle levek t lold Ligegykdighed
over-for deres Sjælez Ftelfe og et heu
fasden til at deltage i saavanne Oper
tkædelsek af Gast Bud, som absolut
vil have titl Isng, at den sidste Del
af detes Liv vil blsve et Liv i Lidelfe,
dels paa Legemet og dels paa Siælem
for ttte at tale om helvedes Kvalet
tilsitdst, soms singen Onwendelse ster t
Jst-del Og tan J tkte se vg- forftaa,
at Mwligheden for Omvmdelte her i
Tiben er meget lille, men at Uidsigten
til Fortvtvlelse og Hensynken i satt
Vantto derinwis er meget stor?
Er det mrderlttgtts, at «det et, som vet
er? Nei, det er ilke. Aar-sag og Virt
ning passer ogsaa her. Virtntngen
tommek wdeligt ttl Syne i Livet. Aar
sagen er donne, at Fotækdte og fere
l- 1
satte ikte sorgede for, at de unge lccrtc
den kristelige Bornelcerdom da de var
Born, og at man tlte formanede dem
indtrcenaende til at gaa efter Vorne
lærdommeng Anvigning. Da Gudg
Ord itte blev faaet i Barnehjertet, saa
faaede chevelsen sin Sæd der, og ldenne
»Sei-d fpirede, notsede og vil bcere sin
Fragt fiden lxen baade i Ungdoms
lioet, Manddomslivet og Alderdoms
lioet.
Kære F-oræl«dre! Her i Amerika
lornmer i-tte Øvrighedspersonerne og
befaler eder ast sende eders Born til en
Stole, hvor de 7 Aar i Trcrt maa lcrre
Lettier i de triftelige Bornelcerdoms-i
bogen Nei, her har J Frihed til at
lasde eders Born votse op uden Daabi
og uden at ten-de de ti Bud, Troensi
Artitler, Fadervor samt Dasabens ogi
Alterens Sakramente. Den-ne store
og lovprtifte Frihesd hat forsorrdeligL
mange afbenytstet til den frygteligste
Fsordcervelfe og fremtidige Elendighed
for deres Born. Dette tan man se
Etsempler paa overalt, hvis man har
Øjnene aabnr.
Man horer af og til Forældre sige,
at deres Borns tan itte lære Rat-süs
mussen, Bibelhi-ftorien og Lærebogen
rtdenad Dil sacrdanne og andre, der
hat den Mening, vil jeg sige: »Tænt
dig om!« Vil du bare tænte dig giodt
om, saa vil det gaa op for dig, at
det er fortert, hvasd du siger. Det er
itte alene forkert; men det got tillige
den- store Stade, at dit Bam, der ho
rer det, vil med Flid lægge ftg efter
at slippe fri for at leere den kristelige
Bornelærdom
Dit Born gaar i den- amerikansie
Bornestole See du itke, at dets Ler
rebog i Geograsi i Reglen indeholder
en Del mere Læsnting, end der findes i
Katetismussem Bibelhistvrien on Ler
rebogen tilsammen. Geografien bliver
endda leert; thi den stal jo leeres-. Saa
hat dit Barn en Lærebcsg i. de for
enede Staters Historie at arbejde ssg
igennem Den er der ogfaa mere Lasse
stsof i end i Katetistnug, Bibelhiitorie
og Lærebog tilsamsmens. Den ’:liver
ogsaa gennemgaaetz thi man ved, at
den ,,skal« leeres. Tænt saa paa
Regnebogen, paa Lærebogen i Fysiolo
gi, den engelste Grammatik og andet
niere. Hvorfor siger du itte as og til,
at dit Barn tan itle lære alle disfe
Bogen Nei, du ded, at det »stat«
lære dem, og du tror, at det vil gore
dit Barn Gavn at lcere dem. Maasse
du tcknter, at Gud ital af Naade til
give dia, at du er saa ligegyldig ove:
for dit Barng Sjæl, at du ikle for-—
langer, at det ftal lære det notwendige
otn hom. Dranteren tcenker for det
aller meste ogsaa, at Gud af Naade
stal tage ham ind i Him«len, uden at
ban behøver at omvensde sig fra sin
Last. Dog staat der i den hellige
Strift, at Drankere stulle itte arve
»Gung ige
l ;zeg vil itte opfordre nsogen til at
larbejde fcr at fri Børnene fra at
leere de Jag, de hat i den engelste
Bornestolr. Nei, lad dem bare være
flittige der Men jeg vil opfordre for
nuftige Mennefter til at tasnle, for
de taler, og saa at tilstynde Bornene
til at faa deres Katelisinus, Bibel
historic og Lærebog leert godt i Hjem
met oa i Sondaasstolen samt i Hver
dagsreligionsslolen. Stal det itke
aaa bedre i Fremtiden med Borneneg
Undervignnng i Religion, end det hid
indtil er gaaet faa vil det tun blive
en forbavfende li.lle Procent af vore
unge, der vil komme til at leve et
moealsl for itte at tale om et niste
liat Liv oa saa vil Helvede faa en
ftærl Tilstrsmning af Sjctle fra de
mange af dort dansie Folt i Amerika,
der er niedsuntne til tun at spge det
timelige og itke satte tilftmkkelig Pris
Pan Gud og hans Ord.
Gud vil hjcelpe os; men saa lcenge
vi er saa selvlloge, at vi ilte vil tro,
at det er npdvendigtt, at vore Born
faar tilstrætkelig og grundig Unver
otisning i Religion, stsnt Gud hat be
falet os det (fe Matth. 28,,20) saa
tan Gud ikte hjælpe os, hwr gerne
han ensd vilde det.
Det er tungst at se paa, at et Folt
i.ler sin timelige Fordeervelfe og evige
Fortabelse i Mode, vg det bltvet det
allerfrygteligste for Foltet fett-, nvar
den ntgne Virtelighed melder sig, og
deter for sent
Kiste danste Mennestebrsdre og
Ssstrel folg gamle Mstop Brorfonsj
indtrængsensde, saa hjerteligt velmente
Rand, ntaar han figu
Vender orn og soger Raad
J en Hiertens Bedrtngi Grund,
Søger udi saadan Smerte
Jesum ret af ganste Vierte!
En Samtale paa en
chnvejrsdag.
(Jndsendt).
A. aaar og besøger sin Nah-o B. og
følgence Sanitale findet Ster-:
Vl. banker psaa Døren og bydesz
tcm ind.
A.: Hvotledes hat du det?
B.: Aa, det et Edaatliat men umge
vel bedte, end det hat vætet.
A.: Ja. nu et vor ganile Nabo C.
bleoen sti; han var glad, da han
niærtede, at Enden nærmede sig.
B.: Var han det?
A.: Ja, han døde i Trer paa sin
Frelscn
B.: Aa, gjotde han det? ju, dset var
godt Jeg lhat tæntt saa tidt, at det
et underligt, at jeg stal lede og lide
saa meget.
A.: Jeg tcenter, der er noget, Gud
vi.l have udtettet med digs end-nu.
B.: Ja, det kan gosdt veete.
A.: Ja, Gud vil jo, at alle Menne
sier stal blive salige, ogs detsom vi stal
blive salige, da maa vi jo have den
rette Tro, og den hat du vistnot itte.
B..: D:t et vel itke saa gvdt at vide.
As Jo, jeg ded sdet for min Pati,
jeg er stelst eg ved, hvot jeg gaat
den, om jeg sdøtx men saadan hat du
det fo Me
B.: Nej, det tan jeg- ttte sige.
A.: Nei, og as den Grund kan du
itte glckde dig ved III-den, thi der et
itte Omvendelse eftiet Dødew Om
du itte faar den stetsende Tro, fst du
dot, gaat du for-todt, og du vikde jo
dog helst blive salig.
B.: Ja, det er vist ikte til at san
at dide?
A.: Jo, jeg lan nsot vise dig Vejen,
men du maa selv gaa paa den, du
tnn sinde »den i Guds Ord, orn du vit,
thi du hat vel en Bibel?
B.: Ja, jeg hat to og andre Beger
ogsna Her stal du se en; det hat vift
vceret tnin Svigetfa-ders. Jeg hat
lcest en Del i den og ttor not, det er
en aiudelig Bog, men jeg sotstaat den
ilte.
A: Nei, det er en Bog for en for
tabt St)nder, og det er du jo itte, men
lad os se din Bibel.
B: Her er een; men det er not ten
engelste, jea findet not den danste om
lidt. Her er sottesten en anden Bea,
sotn vist er ged, den hat en Proest
aivet inin Kons.
A: Ja, det er en asod Pkaeditemi
sont iea her sit Øje paa, men det seti
ikte nd ti.l, at du har læst i den, thi den
et jo saa smut som nh.
B: Her er den danste Bibel·
A: Du kan jo itte en Gang slides
Støvet as den, og indeni er den jo
saa ren, som om den aldrig havde ch:
tet aabnet.
B: Ja, du bruget vist din mete,
end jeg bruger min.
A: men høt nu, hvad her staat i
den første Sa"lme:
A. læste den oa sputgte ha«m: trer
du it«te, ester hvad her staat s,,atunde
paa Guds Lov Dag og Nat«), at du
but-de lcese i din Bibel hvet Dag?
B: Jo, det stulde jeg vel not, men
jeg tan itte fotstsaa det alt.
A: det behøves heller ittex det et
mange Ting, jeg tan itte sotstaa, og
detsom jeg tunde sotstaa alt, hvad der
staat i Bibelen, saa var der jo itke«
Plads sot Tro, eg du veed jo itte,
hvotmeaet du tan sorstaa, saalcenae du
ikte Prover.
B: Nei, det er sandt not; men jeg
ttoer itke, der et mete end en Tut-sie
patt as Felle-ie, der hat den rette
Tro.
«A: Nei, jeg et bange der er særre
endda, men det got itte Himmelen
daatttgete, at der et faa, som tommet
det.
B: Vet, du ved, den Ptcest, sont
de havde ssr ·der, hvor nein Nabo gaar,
han belegte dem tit, og en Gang spurg
te de ha"m, hvotledes det kunde gaa
mig, sont aldtig gis i Kirie ellet laste
Bibelem og han spat-ede, at jeg tun-de
vcere lige saa givd en Kristen for det,
thi det get ingen ti.l en Kristen at gaa
i Kitte.
A: Nei, det gst ingen ltil en Kristen,
men en virtelig Kristen tan itte bltvc
sra Rittern des-sont der et nogien Mu
lighed fot at komme det, og du hat
maaste itle sorstaaet den Ptæst rigtig.
thi B.ibelen latet, at Trcen kommt
og bevates ved Høtelsen as Guds Ord,
og Jesus hat ogtsaa sagt: Uden J wdet
mit st og dritter nttt Mod, hat J
tagen Del i mig, og jeg tcenter, at
Guid vil sige til falste Profeter, svm
han siget her i den frdste Pakt as den
CARL ElSCHER- HAHSEHS EOC
»s- OM AMERIKA »g
er mitkommen paa BRENTANOS Forlag, New York.
Pris 82.oo smukt indbunden. Bestillinger modrage
JU- paa dette Blads Kontor. Agenter onst-es »Ob«
J. P. Helm, 119, Smjtb St» Peka Amt-oh N.J., ek CenenlssAgent
for l«- nassen
STIMME
me sum-w Deus Hinweg-. lsll stylos sm» komm
solei by Alt dummes-.
wes-« cum-m iu. Esfksssccl sTEEL IIII co- 28 tot-a st» m soc-.
Ikcpr stle hy- lesn l,t"rn. Prin» Moos-im lklksity Nebr.
OOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOO:
WMÆZM B O 0 K S. WMWW
HAsTlxcs H. I-.
Jesus of Nazareth us zi Iligher Critic.
1:1Hi. Clnnsr 1(1.·.
Mor il .X81)ccts Ut th( Hi sher CriticisnL
ZUIHH «-sw«-’«.llh(t-Hr Its-·
Mmc Ihikks tmm the Rahel nfthe Iljgl1crcrjtics.
iH p Hex ’.x1UI(-mä’t««.lU-·.
lIAS"l«le"(«-S,J. K.
,1«h(-l"gl)-()i:1nt.
lhiimj can-r. Illustrutan Ä siory sur k)0ys. 47 pp, 1-"«k.
!Il"lx’1«IH"I«. I. L.. I). l).
Historie-zu lksogrnphy ni« the Bihch
A tsth-12(«-k Hi leide- lle"-.i1·y. uiih Unpa» Psanslkevjesw (·hurts,
1«.s.gr.«uns» nnd lllusunujnns ITA H-» Uuuk 82«.·-tj.
NNJNTY BL- ,
Lutherans
In All Lands.
Hy
J. X. I«JLXI(1le, l). I)
Puurth Hhkjmk resvjsml and
tslIIxirgastL likskUIHiHHksIY !!!I«!s!!-zs»!ecs»
(’l«th. ZEIT-.
llxkll Muc-(I(-(s0. gilt Ochse-N VIII
FuJ Mu1smsc0»gxlt edgeix s4.-·)(I·
lNÄLk k;Nos
-OO0.0.00000000000000000000000 OOOOOOOOOO
)0.0..OOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOO
— T; ZS Oka
IIYMNAL AND ORDER OF SIZRVlCE
for Churches und Snntlny seh-uns XVords only.
Wilh is ans-h- uhtl lciiisplus tm- lho Chuneh feist-. Unlers for
Mihikurlxul .V«ts, Prit) ers ems- lly authorij »i« the lcvnng l«u[h
A ugusuma Syuml lc cnminnntlekl ny n comunr o-- nd the- annual
muss-»mu- of This thitkskl lmnish lslvanzz Luth. (?hun:h, lieu-ine,
Wie-» 190 '. sillc Cloll1, Inn-; Les-mer watrk grksiu. gilt title, soc-;
beachtet-. wartet gmim gilt lich-, gilt sägt-a Il.5»; Turkoy mo
I««--(-(-n, gilt ist«-s kunl title«, niuml vorher-, gilt mlmss,s1.7 ; Pino
Unst, gut- eruss kunl tille muncl comeer gilt cum-s- 82 25; Ftne
Glutin W. Leicthrh 82.50; Mutt)cc(), I«k.25; Tukkw tIlur»(-oo, 83.50.
TAIZ l-) ()l«’ (’-0.V«l·1cN’l’s;
(’!»«·i-h sorrjrsssr Miit-hing sowie-. llisly Unmmunion with the
iusl Mut-sung svesrice, lloly (’on1munionwithout tho« full Mantis-g
s« »ich Lukan-. ihn-teil ok the l)ea(l. Order ot the survive ol« the
sumhiy Sohns-L
lhwnmz l. Tlm Church Year. l·. The Christian 1«il·e. lll. Doxos
l» iiss
Gosznsls nnd Apis-los tcsr Hi- snnslsys nnd Festtvaln of the
(’hurt«h Ymr sum-thu- vsilh Unless-s for Nilus-term! Äms Und
Prepaer for Phlhic untl Priwuo vaotiutk
JENSS()N. REXL J. C.
Americim Luther-m Bi0g1·a1)hics.
Ur. Ilisusrusnl None- A »t· owr Thrw llumlrestl and Pisty besel
jng Jlnn ot« thi- .-Un--ricin Lulhosun C «ur(7h, from it- kjstahlishs
nusnt to the ye .1" two. Wilh a Historie-il Introduktion autl
numerous Nimm-inij Lan-ke- 8 vo» 901 pp» cloth. OZ.)0; hulk
los-them WITH full leulheth 84.75.
DANISH l·UTll. PUBL. tt0U5E, Bleir, Nebr. F
OOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOO .
?
?
(’««k, cmss gruin, gilt cross auil title, tout-d can-ers, gilt acces, .
BLI
UYMNAL AND ORleR OF leRVlch WITH MUslc z
z
.
O
?
OOMOOOOOO MOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOC
