Ben Hur.
En Fortællingira Krifti Tid
M
Lein Wallaee
sinds-erweist Generat, iorhaudeerende Oefandt i Konstantin-weh
Pan Tanfk ned Billi- III-Um
Anden Bog.
Guttat-)
Scheiten betæntte sig et Ojeblih »Bei tan di fnatte
om en anden Gang.« fagde han faa; »nu maa jeg ind t«l
Byen. Giv mig Brevet!« Gan sit det, pattede det ind
og gemte det under sit Bælte.) »Men —- Du fvarede mic;
itte, hvad Du agter at gsre?«
»Hvad jeg agter at .gsre Scheit?« fagde Ben Hur on
tvang fig til at lade tolig. »Carl vidt det ftaar i min
Magi, agter jeg at gøre netop alt det, Du for fagde· Mit
Liv er viet til Hævnl i fem Aar hat jeg itte haft anden
Tante end at gsre mig dygtig til at ove Hasvn Jeg er
bleoen Soldat —- on jeg Infler at blive Heer-sont Er
jeg forft nnaet foa vidt, s— fan, Scheit, lommer jeg og
holder Afregning med Romerne!«
Schriten flog begge Arme om bang Hals og lnsfede
ham· »Der er ingen leoende Stud, liois han itle hjaslpex
Dink« sagte han. »Bei lorer jeg Dig —-—- min Formeln
mine Folt, mine Heite. mine Kometen alt ftal jeg bjeepc
Dig med, naar Titen kommen Vi tnles ded Den om lidt.
— nn nun iezi til Bnen!«
bit Ljeltlit efter dar han paa Vej ind nd Olntiocikia til.
Naturlinoig var Born Hing Tanter optaane of Mee
falng Beet-, der pna en Gang indeboldt en Bekendelfe ai,
at der var beakmet Binde mod Familien Hur, og en Met.
delelfe on, at dan, Ven Hur, dar i Fare . . . Ida grnbledss
non onha oder, lworledeg han stulde fitre fig, og hoorledes
hans Hcevn mod Rom durde gest-es nn. Qltter vendte
han tilbane til, hvad Miglie-irren Baltltafan havde fortakr
om Jodernes Fionae; men det om et tionziedømme over
Sjcklenc forelom ham at vcete idel ZvcrrinUi. Ei Konste
dønnne Jndcea deriinod ---— det tunde dem forftaa: fnatnn
et lmdde der dekret, faadant et limde der folgelig komme!
Dei ftulde blot blive ftørre, mcrgtigere, mete ftraalende
end seloe Zalomos . . .
Da han hnvde fpift til Mi«ddag, lod han Vognen trætle
ftem og underfogte den omhyggeligt. Til sin Tilfredghed
faa han, at den Var bngget efter grerft Msnften btedere
mellem Hinlene end de romerfte Vogne, laoere og ftcrrtere
. Saa fpcrndte han Heftene for, tstte nd paa Øvelfeks
Pladfen oa dresferede Fitfpandet flere Timer i Trei. Han
havde befiemt, at foreløbig — indtil Vceddetampen var
overftnaet ——- vilde han tun tænte paa likappeftriden med
Mesfala Forft naar han, i hele Orientens Psaafnn»
havde faaet ndmnget fin Modftander, vilde han befloeftige
sig med, bvordan han iovrigt havde at indrette sit Liv ogl
fin Fremgangsmaade . . . . (
Hen paa Aftenen fad han i Teltdsren og ventede paat
Scheiten, fom endnu itte var tommet tilbage fra Bnenl
Han var egentlig knieeten utaalmodig ellet urolig; fnareref
var der et vift Velvare over ham nu, da han fslte ftg for-i
friftet ved Bsadet, fom han havde taget, og glad over Ud-!
faldet af Dagens Øvelfer . . . Saa harte han med eet
Hooflag, og et Øjeblit efter holdt Mnlluch foran hom.
«Ssn af Artius,« fagde Malluch, »jeg har Hilfen til
Dig fra Scheit Jlderim, om Du vil ftige til Heft ftrnts
og begisve Dig til Bnem Han venter Dig.«
Ben Hur gjorde intet Sporgsmaat Han fit en Heft
frem, fom itte horte til Fitfpnndet, —- og tort efter red
han oa Mallnch, begae tavfe» hurtigt ind ad Antiochia til.
Ei Stytte nedenfor den feleucifle Bro bleo de paa en Færge
fat over .Floden, og tom fra Veft ind i Bnen. Dei var en
stot Omvej; men Ben Hur tcentte, at der maatte vel done
gode Grunde for at gaa faa forsigtigt frem.
Nu var de ved Losfepladfen ndenfot Simonides
Vatelaget. Malluch holdt sin Heft an. »Der et det!«
fagde han.
»He-or et Scheiten?« fpurgte Ben Hur.
«Fslg medi« fagde Malluch. —- Og han fette ham
ov til Simonides-F Vaaningshus, og Ben Hur horte, at der
tndenfot blev sagt: «de ind i Guds Nam!"
lll.
Ben Hur traadtc alene ind. Det var det Vertelfe,
hvori Simonides havde modtaget bnm forrige Gang; tun
ftod der nu benne ved Leeneftolen et bredt Stillads af Troe,
som i Monds Hojde fra Gulvet bar en poleret Messing
ftang: og paa den hnng en Roetle tændte Lamoer as Sold,
i hvis Lns man ftimtede det blaalige, hvælvede Loft fanet
Frifen med de forgyldte Kugler . . . Der var tre Perfoner
i Stuen:Simonides,Jlde1-im og Efther. De faa ufranenkt
paa Ben Hur; og han, der var gaaet frem omtrent midt
paa Gulvet, faa fpsrgende fra den ene til den anden . . .
hvad vilde man dani? Korn han til Venner eller Fjendert
,,Ssn af Hut-i« —- det unge Mennefte faa hen paa
den, der havde tolt —- »Søn af »Juki« gentog Simonides
langfomt og nied Bergt, ,,.f)erren vore Fædres Gud give Dig
Frev, — det snftes Dig af mig og af mine!«
Simonides sad i fm Læneftoi. Sau man pasa bang
taratteriftifte Hoved og ind i hans blege, felvbevidfte An
sigt, glemte man heit, hvilten Ktobling han var. Der var
for Dieblittet et mild-t, hsjtideligi Udtryt i hans sotte Zjiie
under de doide Bryn. beendet-ne hol-di han foldede foran
over Bkyftet.
Ben Dur foatede, fteettt benagen »Jeg tager imod Tit
Butte, Simonides, og snster Dig den fsamme Fied, —- forn
en Ssn tan Infte sin Fader den! Kun en Ting beder jeg
Dig om: lad der tngen Misforftaaelfe date mellem ost«
Simonides lod handerne fynte ned paa Tappet og
fagde til Esther: »Datter! bring Din og min herre e:
Sekt«
hun heutede en Stammel, og blev faa ftaaende tsd i
hovedet og faa fra Simonides pp paa Ben hur. Jngen
vilde fige. book Stamlen ftulsde stille-, -- dert laa jo en Til
tendegsiveife af herrens Villir. Men faa ttaadte Ben
hat et Sttidt frem, tog Stamlen fta Efther og ftillede den
den ved Simonides Fsdder. —- ,,Lad mig fette mig het«,
fagde dan
anz og Efthets Øjne mjdtes: og han lcefte i hendes,
at hun var hani tatnemlig, hun leefte i hans, at han var
henfnnifuld og crbtdtg . . . Simonides udtrntte ftn Aner
kendelfe ved et lille Nit.
»Esthet, mit Vaterl« sagde han saa, ,,tag os Papitet
ne!" — og hun gik og tog dem ud as et Stab i Væggen
og btagte ham dem.
»Du sagde et sandt Ord, Sen as Hut«, fortiatte han
saa: »der maa ingen Misforstaaelse vaete mellem os to.
Her hat jeg opsat en Betegning, hvoti Du vil sinde alt,
hvad der udltceves til Forstaaelse. Scheiken iendet Papi
tetne, han et het som Vidne. Vil Du lcese dem med det
samme?«
»Je·q saa hellete, hvis det itte trcettede Dig, at
Du meddelte mig Jndholdet«, sagde Ben Hur.
»Esthet, — stil Dig ved Siden af mig og tret mig
Papiretne et fot et, at de itte kommer i Uotden!« (Hun
aiotde det.) ,,Se het«, sottsatte han saa, ,,et Fortegnelsen
over, hvad jea reddede sta Rometne as Din Faders Penae,
hang Tilgodehaoende i Aletsandtia, Datnaskus, Katthaat,
Valencia og andre lHandelsstaeden Det var 120 Talentet
i fodisle Penae.« sHan ratte Esther Dotutnentet og lolJ
sig aive et nyt.) Med de Penge handlede jeg, og her et
nu Forteqnelsen over, hoad jeg hat tjent«. Han læste sn
bel Mængde Postet op og deteftet de Summen som han
haode staaende i Vater, Stibe, Kamelek, Heste, Tilgodehai
hende o. s. v. ,,J alt 553 Talenteti Laat til den optindei
lige Kapital, Søn af Hut, got det 673 Talentet, — est
stot Rigdom!«
Han toa alle Papitetne oa tullede dem samtnen
med llndtaaelse af et, sont han lod blive liggende paa sit
Stad, -— oa takte Ben Hut dem. »Du et tia som saa nu'«,
saade han, »Da der er intet, som Du ilte tan udtette!«
Ben Hut havde tejit sta. ,,Alt dette«, soatede han«
»et min sont et Lug sta Himlen s i den lange Nat, iortt
jea stnndom ttoede, all-tin stnlde faa Ende. Jeg ptiset
HIettetn sont itte flan mig, oa jea taktet Dia, Simonides
ssom bieo tto inrod min Da tnine. Tet et intet, siget TU,
ssont jeg itte tan udrette nu? Men det fotsie, jeg hat at an
zie, Simonides, det et dette: de 120 Talentet, som tiihøtxe
Jmin Faden skal Du betate mig tilhage: hele Resten, Skibc,
IVaten staunten Heste on Benge, saadan soin det et od
’reanet het, et ca hliver Dit; i Scheiteng Paahot ettlcetr
jea tzt for Bin EiendomI Jea stillet tun en Betingekse.
»Du stal hjælne min at lede eftet min Moder og Sostet oa i
Nodsfald ofte, lwad Du ejet, som jeg osret, hoad jeg eje:,
;sot at finde dent!«
Esther grad stille . . . Den aamle Scheit strøg uafbtu:»k
;sit Stcta . . .
»Seit af Hut«, saade Simonides, ca han-Z Stemnn
stfalv, »jeg taltet Herren, at han hat satt Dig til mig ioisk
den, Du et! . . . Som jeg hat tjent Din Faden saadan
stal jeg tjene Dig, trofast og as al min Eone. Men jea
tan ille modtage, hoad Du bhdet. Du hat itke hott min
Beteining til Ende, —- lces dette!« Og han tatte ham det
Dotument, som han havde heholdt.
Ben Hut læste: ,,,F-ottegnelse over Huts livegne,
indgivet af Simonides, Fotmuens Bestyter. 1) Amt-ah,
Æghptetinde, i Paladset i Jerusalem; 2) Simonide;
Fortetningssotet, i. Antiochia; Z) Esther, Simonides Dat
tet . . .«
Det var aldtig saldet Ben- Hut ind, at isolgse Loven
indbefattedes en Dattet under Fadetens Livegenslab. Rod
mente saa han hen paa Esther; og hun slog todmente
Leinene ned . . . Saa rullede han Papitet sammens og
sagde: ,,Men jeg ettlatet jet sti! mundtligst som sttiftliqt,
hvis det heb-ves, —- —— et det ikte not?«
Simonides smilte: »Du got Livegenstabet let«, sha
tede han. »Men — jeg tog sejl ist, Du lunde udtette alt
nn: loomæssig tan Du ikke ftigive os, jeg et og blivet fo:
Liostid Din livegne« . . . Og han sortalte, hootledes han
haode ladet stg gote til livegen igen fot sin Hufttus Slhld
»Men hvad skal jeg da gete? Hicelp mig, Simonides-.
staa mig bi med Raad og Daad, saa at jeg tan biete mit
Naon med Æte . . .«
»Jeg ftal hjcelpe Dig, min salig Herres Son! En
Ktop hat jeg itte, —- den blev odelagt i Din Tjenestex meet
med Hoved og Hjette stal jeg tjene Dig, det svcetget jeg oed
vot Guds Alter og ved Ossergavetne paa hans Alter. Got
min blot iotft fot Loven til det, jeg i Virteligheden er: den
tettnæssige Besthtet af Din Fotmue.«
»Sotn Du var min Hader-T stal Du væte min hojte
Haand.«
»Saa et jeg tilfteds . . . Og Du, Esther? Tal nu
Du!« sagde Simonides-.
Hun ttaadte et Sttidt stetn og stod med nedslagne
Øjne: »Jet( et itte beote end min Moder«, saade hun
sagte til Ven Hut, ,,men da hun hat sorladt os, Herre,
saa tillad mig at blioe hos og pleje min Fadet.«
»Man Barn . . .«. mumlede«Ben Hur og tog hnttigt
hendes Haand og fette hende hen til Fadeten, —- ,,att,
hvad Du onstet, stal stel«
Der bleo en lang Pavse; Simonides lod til at væte
falden i dybe Trinken Endelig saa han op, — itke min
dre en Herstet at se til end sor. — »Esthet«, sagde han,
»Natten saldee paa. Lad bringe Forstiskninger ind, saa
at vi tan vate stætte og vaagne til hvad vi hat tilbage at
tale om!"
Oun siog paa Botdllottm En Pige tom ind med
Brod og Bin og bod om . . . Jmidlettid fortalte Simni
des, hootfot han havde tovet med at anettende Ben Hut
og hvotledes han havde ladet Malluch folge estet hani .
»Dir: Klogslab var saa stot sont Din Godhed«, sagte(
Ben hur.
Saa, da man havde spist og dtuttet, beghndte Simoni
des igen:
,,Veeoeten siddet ved sin Verv, og medens hans Sini
tet fatet hid og did, taget Tojet til og Figutetne votfett
men han dtommet sine Dromme. Saadan ooksede under
min Haand Fotmuen, ogs jeg undtedes over dens Vækst
En hsjete Magt var med mig. Sandstotme begtove Fol!
i Ortenem —- mine Falk siaanede de. Havet flog Stibe
i Brach —- nrine Stil-e sstte det blot hurtig i Hahn
Og hoad der et underligt — jeg ltvlpse Klump, der et
naglet til Siedet og helt afhængig af andre, jeg tabte aldrig
oed mine undeegtvne. Elementetne tjente mig, og alle mine
Tjenere var mtg trot«
»Fotundetligt!« sagde Ben Hut.
»Ja, fotundetligt, —- en Guds Gatte! Og jegs sputgs
te mig selv: hvad vil Gud med den Gar-ei Thi Guds
Beslutninget hat jo dog dereö Maal. Længe grublede jeg
og oentede paa en Aabenbating. Gudö Veje ete itle vote
1
«Veje, hans Stridt hen over Jorden har ofte Aarhundreder
imellem sig . . . Da — —- ja Du har selv talt med Ball-ha
sar, ilte sandt?«
»Ja — og hørte hele hsans Historie!«
»Ser Du, Herre, da jeg hørte ham, da syntes jeg. ct
sorslaa. Naar Kongen tommer, vil han vcere fattig, uden
Venner, uden Følge, uden Krigshær, uden Byer, uden
tieftninaer. Riget stal oprettes, Rom styrtes . . . Og Du,
min unge Herre, staat i Din fulde Ungdomstraft, vaabens
øvet, med stor Riadom bag Dig, — — ser Du nu itte,
hvad Opgave Herren sendet Dig? Kan noget Mennesic
vcere født til større Beremmelse?«
»Men Riget — Riaet, der stal grundes?!« udbcød
Ben Hur ivrigt. ,,Baltl)asar siger, det stal vcere i
Sjælene.«
Simonides havde sin sulde Part af Jodernes Stolss
hed. Han trat haanliat paa Smilebaandet og svaredes
»Baltl«,asar har set underfulde Tina, —- naar han taler om
dem, saa bøjer jeg mig og trot. Men han er en Mizrairns
Mand — itte en Gang Proselyt, —- saa det er nasvpe
rimeliat, at han stulde vcere særligt inde i. Guds Hensiater
med Israel Profeterne var benaadede af Himlen med
Visdom saa godt som han: de hat været mange, han er en
entelt. Oa Jehodah er den ene og samme. Jeg tkok paii
Proseternek Esther, bring mia Thora’en!«
Datteren hentede noale Ruller, der Var omlmaaelizlt
indpattede i inørtebrunt, med aammeldags Strifttean tre
dcettet Linned . . . Simonides toa Rullerne en for en oa
laste on af dem. z
»Tai man fortaste et helt Folts Vidnesbnrd«:«' spllrale»
han. »Da gaa hvor fjeetnt eller hvor ncrr Du vil: enlw2r,
som lieder i Templet eller ceder af Paastelannnet, vil innre
TiHL at det Riae, Messiag skal stifte for os, det stal vcrre et
iltiae af denne Verdien, som vor Fader Davids Var. Hdor
lvar vi den Tro sra allesamnien? Fra vore helliae Mand,
fra Sterne ca Prasditanterne liae fra de celdiie Daae ca
indtil nn. Hør Salmistem »de stal sortynde dit Riacz
Oerlialied oa sortcrlle oni din Maat oa tundgøre for Mennex
flenes Born dit Riaeg Praat oa Heriiahed!« Eller gaa ti·
tfgdraT den anden Moses, og spørg ham, hvern den Løde
med Mennestestemme er, som taler til Ørnen — det vil siae
til Rom: »Du har elslet Løanerne og overvældet de flittd
aeg Byer og omstyrtet deres Mure, skønt de ajorde inte!
ondt. Via da bort herfra, saa Jorden tan forfrisleå on
løfte sig og stole paa dens Retfcerdiahed, som hsar stabt den.
Og Ørnen blev itte set mere . . .!«
Saadan blev han ved at lcese op: af Jesajas on
Michaeas og Jereniias og Daniel, alle Forjcettelsernc om
Messias og hans Rige og om hvorledes han stulde tomnts
fattig og ridende paa en Aseninde . . . — »Naa, Søn as
Hur«, sagde han saa, ,,tror Du nu, — og vil Du tjene den
Jødernes Kong«e?«
,,Tjene?« aentoa Ben Hur: »med hver Hvid, jeg har,
oa med min sidste Blodsdraabe! . . . Men — Roms Legi
onerZ Jeg tender dem, jeg hat levet iblandt dem!«
»Du hliver Anfsrer for Kongens Legioner!«
svarede Simonides, ,,og Du vil saa Millioner at vaelgc
Dine Folt iblandt! Se Dig dog om! vi er votset under
Ægypternes deder og under Romernes Tryt. Tæl en
Gang, om Du tan, de troende, som rundt om i Verden
bier ester Raabet: ,,Til din Telte, Jstaell« J Persien, i
Æanpten, i Afri.ta, ved Spaniens Knster, i Gartenland-,
ja indenfor selve Roms blodplettede Mute, i Ørtenen ok;
ved det taspiste Han, —- se hvilten Heer af bevæbnede, der
ventet paa Opbud! Og Du vil sorstaa, hvad Israel sor
maar, —- Jsrael, hvis Magt er Kongens Magt!«
J den gamle Scheits Øren lød denne Optællen af
Stridstrcefter som et Trompetstød. ,,Hvem der dog blot
var ung!« udbrsd han.
Men Ben Hur var rolig. Dei var ham, som om en
hemmelig Dsr aabnedes for ham, som om han« saa Lyk
nu, hvor der for havde vceret Marte, — og saa var dog
dette Lys igen underlig dunkelt og hemmelighedsfuldt.
lTil en, han itte tendte og intet rigtigt vidste om, stulde han
ivie sig felv og alt, hvad han ejedel —- »Scet ogsaa, alt er,
lsotn Du siger, Simonides«, svakede han, »hvad saa? Stal
lvi bygge i Blinde? Stal vi vente, til Kongen tommer og
taldet os, —- eller hvordan?«
Simonides nippede til sit Bager Vin. — »Vi har intet
Valg lcenger«, sagde han. »Dette Brei-« — han tog Mes
salas Brev til Gratus frem under sit Treppe —- »er Tegnikt
til os om, at vi maa handle. Tøver vi, saa bliver Tn
dtæbt, —— — Du tan jo se paa mig, Herre, hdot naadigc
Romerne er!« Gan drog Tæppet til Side, — det gav et
Seet as Angst og Harme i Ben Hur). »Da der er en Ger
ning, som maa gøres, før Kongen tan komme. Israel skul
Fvære hans Stotte, derom tan di itte tvivle; men unde:
IRomernses Regimente hat Jsrael glemt at føre Svcerd og
Spyd, Israel tender tun Fredens Syster. Hvem stal øve
Israel ian i Vaabenbtug og Kriastunst? Og hvem anden
vil tomme til at staa Kongen næst end den, som udsører
dette VaertlcM
Ben Huts Øjne sitaalte. Men han indvendte alliges
vel: »Et er, at noget maa gøres, et andet, hvordan det stal
gøres!«
« Samonides havde Svaret paa rede Haandt »Scheiten
og Du, Herre, stal Ver-re Hovedanførere, hver med sin Od
gavr. Jeg blivet her og driver Forretningen som hidtit,
for at Kilden itte stal torkeg ud. Du, Søn af Hur, gaa:
til Jersalem og dereftek ud i Ortenen, og Du tæller Isra
els vaabenspre Meend og deler dem i States paa 10 og paa
100 og giver dem Forere og indiøsver dem og samler Baa
ben i Smug. Penge til det altsammen faar Du hos m i g.
Begynd i Vertra, der har Du Drtenen i Ryggen og Jlderim
lige ved Haandem han heherster Vejene ogi sorger for,
at instet indtræssek, som Du itte et undetrettet om. Jndtil
Tiden tommer, da alt er rede, stal ingen ersare, hvad vi her
har aftalt. Jldetirn har jeg talt med.«
Ben Hur saa paa Scheiten . . .
»Bei er, som han siger, Søn as Hutt« betraestede den
gamle. »Jeg har givet mit Ord og ftaar ved det. Jeg og
min Stamme er med Dig!«
»Ja«, sagde saa Ben Hur, »jeg forstaar jo not, hvad
J bhder mig. Ei sredeligt Liv — alle disse Hasaly der
dutter op i en og viset·en blide Timer og taler med saa
lottenide Stemmer, . . . det bliver alt sorbi! Gaar-jeg den
Bes, J viser mig, saa gaar jeg under Roms lsftede Haand.
Jaget og truet tan jeg- cede mit Bat-d og sage mig Ro i
Gravtamre og i Bjerghuler . ..«
ds
, Esther brast i Gtaad — og gemte hacken-de sit W
ved Fadetens Stuldet.
,,En bitter Stcebne«, sagde Ben Hur langsomt, »da
ver leitete at beere, naat Medlidenhed folget en . . . Jeg
hat jo intet Balg. Lad mig da tage den Opgave paa mis,
J viser mig, —- i Guds Navn!«
»Gid- Herren vot Gud vcete med os!« sagde Simons
des. — Og detmed var det Fotbund sluttet, som siukde
dtage Ben Hut-s Fremtid ind paa helt nye Bauer . . .
,,Blot et Otd endnu, Venner!« sagde Ben Hut-. ,,Hvik
J ikle hat noget imod det, vil jeg gerne vaete min egen set
re, til Kamp-Legene et overstaaet. Messala kan meppe
Fblioe mig fatlig, for der tommer Soat fta Prokuratoteru
og det tan det ikke komme for tidligst syvende Dagen estet
den Dag, da Messala affendte sine Bteve. Jeg vilde leidig
gaa Glip af Fotnoielsen ved at Inaale mig med ham i
(5itliis.«
Jlretim var selvfolgelig gansie enig med Ben Hur, —
det gjaldt jo hans Hestes Rh! . . . Simonides sdatedez
,,Vel, Herre! Jeg lan saa faa Stunder til at vise Dig en
Tieneste. Du talte forgangen om en Atv eftet Qvintus
Aktian —- vat der faste Ejendomme iblandt?-«
»Ja — en Villa i Mesinsum og nogle Huse i. Rom.«
,,J saa Fald foreslaat jeg at fælge Ejendommene og
anhringe Pengene sitkert. Denne Gang er det dog bedst at
se at tomme de leiserlige Rovete i Fotlobet. Giv mig nan
nsere Besten saa stal jeg udstede Fuldmagt og sttaks assende
en Vlgent.«
»F Morgen ital Du faa alle fornodne Oplhsninget.«
,,!li.1a —-- san er oi da ftetdige for i Nat! Esther,
lad o—:« faa lidt Bin pg Brod igen! Scheik Jldetim berstet
os- med. sin NasroaItelse til i Morgen, og Tu, Horte . . .?«
,,Lad Heilene fote frem.!« sagde Ben Hut. ,,Jeg vil
tilliaan e til Tal melunden Nider jeg nu, saa er1g" silker for
mine Renten Vg« — tilføjede han, hendendt til Jloetim —
,,jeg ttor ogsaa, Dit zyirspand Vil blive glad ved at
se mig.«
Da det gtnede ad Dag, fteg Ben Hut og Mallnch af
Hestene udenfor Scheikens Zelt-Don
IV.
Tagen, for Legene stillde afholdes, lom nd paa Esset
middagen Scheilens Vogn og Heste til Antiochia og blev an
btagt et Steds i Natheden af Citkus, under fillet Bevogt
ning. Samtidig vat Teltene blevet taget neb, og Schei
tens Folge havde med Kamelet og Kreaturet hegidet sig pag
Vej til -Øtlenen. Tidlig om Morgen-en eftet Kampdageu
vilde Jlderim selv og Ben Hut folge efter.
De to var netop paa Vej ind til Byen, da de modte
Malluch. Han ttal et Papit ftem og tatte Scheiken det:
«Det et en Belendtgotelse fta Opmanden over Legene«,
fagde han. »Du vil se, at Dine Heste ere tigtigt sitevet ind,
og at alt et i Orden. Jeg onflet, Du maa seite, Scheit!«
— Og til Ben Hut sagde han: »Jeg hat udtettet alt, font
Du befalede mig. Du pil komme til at maale Dig med
Mesfala. Hans Fatve et flatlagentodt og Guld, din Farbe
et Hvidt Du vil se, at til eftet at Legene et forbi, vil hvet
Ataber og Jode i Bhen bære et hvidt Baand . . . Nac, hvis
vi. hinderl« tilfojede han fact. »Natutligvis vil de Herrn-,
i detes Foragt fot alt hvad det ikte et rometsk, holde Z,
Z, ja 5 imod 1 paa Messala, just fotdi han er Romer . . .
Ja — en Jode hat jo egenlig ikke Lob at fætte Penge pac
Spil paa den Maade. Men sandt at sige, faa faak jeg doz
en Ven op bag Konsulens Plads, som stal tage Patiet pas
3, 5 ellet 10 mod 1, hvis Hettetne blivet saa lidenstabs—
lige. Jeg hat givet lham en Anvisning paa 6000
Schekel.«
,,Min Ven«, sagde Ben Hut, «Romerne vædder ktnc
i rometst Mont. Opsog Din Mand og fly ham en Aal-is
ning paa saa mange Sestettier, som Du vil! Og lad hams
navnlig se at faa Messala selo og hans ncetmeste Kreds tik
at svæddr. Jlderims Hefte mod Messalas!«
Malluch tcenkte sig li.dt om. —- ,,Du oil have hele Op
mcetksomheden samlet om Messala og Dig?« sagde han fall
,,Ja . . . Og hvis jeg kan, vil jeg ilke blot ydmhge,
men odelægge! Jegs vil have Bederlag for det Roh, der et
begaaet mod mig! . . . Det et det samme! Vaedder Mesfala
selv og hans ncetmefte, saa hold 10 — hold 20 — hold 50
Tsalentet, om det ital hatte!«
»Men det et jo uhyre Summet!" fagde Mallutc
»Saa maa jeg stille Kavtion.«
»Det stal Du ogsaa Gaa til Simonides og fig,
at jeg onslet det saaledes; her et en Lejlighed fot mig til
maaste at tnufe min Fjende. Bote Fædtes Gud være med
Dig, Malluch! sihnd Dig!« s
Malluch hilfte, og siulde til at tide fm Vei. W
han befinden-e fig. — ,,Det er sandt«, sagde han, ,,jeg glan
mer at sige Dig, . . . selv kunde jeg ikle komme hen til
Messalas Vogn, men jeg hat faaet en anden til at maali
den Han siget at Alslen et saa meget som en HamidsbteU
hojete fta Jotden end paa Din Vogn!«
,,Saa meget!?« udbrod Ben Hut fotnojet· Og hat-«
bojede sig ned til Malluch og sagde sagte: «Saa sandt Du
et en Son af Juba Stamme — siaf Dig Plads i Naerhedets
af Ballonetne over Sojletne. Og naat vi faa lommer ti!
Dtejningen af Banen det, saa pas paa! Du ssal se, hvot
jeg . . . naa, som sagt, pas paa!«
J det samme udstodte Scheiken et Udbtud af Fort-av
selse: ,,Ved Gudis Herlighed!« fagde han, »se der! leu«
Og han rakte Ben Hut Belendtgorelsen og pegede paa ex
Sted i den.
Ben Hur tog Papitet, som var undetsttevet af Sta
dens Prcefelt, og som indeholdt et Slags Program. Ist-I
stulde det komme en pragtfuld Procession, saa stulde des
bringes Ofre til Guden Comus, og endelig stulde de offens
lige Lege folge: Væddelob, Spring, Brhdning, Nekth
Napnene paa de optrcedende stod anfott: hvad for Lands
mænd de vat, i hvad for Stolet de var oplcette, hvot d
fot havde optraadt og (med tulotte Bogstader) hvilte SW
met de havde vundet. Alt det lob Ben Hut dog tun M
tigt igennem Men saa lom han til Siedet, hvor der Ist
Tale om Væddelotslen. Fotft bereitedes det, at M
til denne Kamp haode man endnu aldtig set i. Amtes-;
at Skuespillet fotanistaltedes til Æte for Konfulenz sem
at Sejrherren sit 100,000 Seltettiet og en Lader
Deteftet fulgte de nætmete Angivelser. Der var XWH
6 Fitspand som stulde optræde paa en Gang. New-Hi
dene var: EITHER-) «