»Danskeren,«
et balvugentlig Nyhedss og Oplys«
magsbiad for dct danfke Folk
i Amerika,
uvgivet qi
DAXlskI LllTlL PUBL. HOUSE,
Bleir, Nebr.
.Danikerecs« udkommer hver Tit-ödes og
Fchth
Pris pr. Aakgang i De Forenede Statu
Il.ö0; til Udlandet 82.00.
Vladet bete-les iForskud. Bestilling, Be
Wing, Adresiefomndring vg alt ander
angaaenbe Bladet adresictes:
DÄXlsHLUTkL PUBL. HOUSIL
Blatt-, Not-L
»Danikeren« ledes indtil videre af Past.
s. M. Aaderien sum Direktionens
Formand.
Alle Judiendeller — Afhardlingen kor
tere Artikler og Korrespondancer iendes
til Past. A.M. Atti-erstem Rt. l, Jrene,
South Dakota.
Nyheder sendes direkte til ,,Tanikeren«,
Dr. D-. Blair, Nebr.
Enterecl at the- ifnst ( pfliec at Eli-in Nest-.
II SecmuHiliw ins-tust
Advektising kalt-s made kann-sc upon
spplicutiuth
»Dnmkcrcn«
bliver lendt til Eitvskribentcr. indtiI ud
trykkelig Lpsigelie modtaacs as Udgiverne
og al Gcrld er betalt, i Lvercnsstecmuelie
med De Founcde Ztutch Ponlove·
Naar Lceserne henvender sig til Sold der
avekterer i Vladet, enten for at lobe Izu-I
dem eller for at fcm Only-Zwinger om riet
avertcrcde, brdes de altid onitale. at des-m
Avertisiemeniet i dette Mad- Tet vil von-e
til genfidig Nym.
Pkæsteknes Fokhotd til
Afholdsatbcjdcth
En af mine Vennek sagte til mig,
da han dorte, jeg stulde holdeForedrag
over dette Emne: »Ist du indlade dig
paa der? — Det kunde være, at flere
hat undket sig cvek, hvad jeg i dette
Foredrag dilsde komme til at tale ons»
Ganske naturligt hat J vel tcentt, at
der forst vilde blive talt om den ftoee
Betydning, det vilde have for Afholsds
sagen. at faa Præsterne med, cg det
af mangfoldige Grunde. Desuden ven
tede J vel, der stulde tales orn det stsore
Ansdae, Præsterne hat ligeovetfor en
faadan Føtfterangs Samfundssag.
Entelte mere diplsomatifte tæntte Vet
ogsaa paa, hvad der vilde bringe-s i
Forslag for at faa Ptæftetne med, og
endeng haabede tanste en ellet anden
mindre ptcestevenlig, at Pecesterne sink
de chikaneres, fordi de itte mete, end
Tilfceldet et, hat stuttet sig ti.lAfholD-s
arbejsdet. De sidfte Forhaabninger vil
blive totalt stussede.
Det er saa lungt fra, at jeg vil chi
kanere Ptæfternez jeg vil tvettimod
med starke Ord tvfe dem, baade fotdi
Sandheden trwvee det, og fordi jeg
findet det formaalstjenligt at vinde
Afholdsfoltets Sympatt og Tillid til
Priestern-e. Raar vi sial henvende os
til en Mond ellee en Korporation med
enAnmcsdn«ing, faa gcelder det itte blot
at sinde pcene og passende Ord, tren
det gælder meget mete, at Ordene er
et fandt Udtryt for Hiertets Tillid;
hvis itte, opfattes re pcene Ocd blot
som Smiget og bitter fraswdendr. Er
de derimod et Udtryt forHjertets fulde
Ti.ll«td, virker de som en stært dragende
Magt.
»Lyk!en folget den modige«, siger
Ordsproget, og for at gøre Afhoids
follet mosdigt i sin Henvendelse tilPtæs
sterne, er det npdvendigt at aabne ke
tes Øjne for alt det store og gove
Præsterne hat udeettet ned igennem
Tidekne. Jeg vil itke førft og frem
mest opholde mig ved den teligtsse Si
de af Præftetnes Gewing, da det min
dre komme-: dette Emne ved, men jeg
vil paapege den betydningsfulde Rolle,
Præstetne hat spillet i alle alminde
ltge Stats- og Samfundsanliggender.
De hat vift sig iBesiddelife as en Klag
stab, en Interesse og Dygtighed for
diise An«liggewdet, som næppe nogen
and-en Stand kan vise Muse til. Vi
findet dem der-for som Fykfternes meft
teosaste oig klogeste Readgivere der
bande i Lmkamtene hat wdarbejdet og
ved Racdsbotsdet deevet igennem de
mest statpsindige vg formaalstjenlige
Planet til FOM og Fædrelands
MAY Lwa de t Niemals-trium
fingen-e need ehe-legen og glidende
.) Wes im Imlksjsgms Be
Wiss ils-es me bestehende og kyekkk
II Qdii W tsb m Liset.
It Mist Inm- dem Keim-i It et
W Mismseietwmtbewftee
Eies-W W fu«-g
H
Vettalenhed har tiltvunget sig Fette
stillingen. Ofte har dersor Staterneis
Rot Vasret betrcet i Præsternes Hæn
der. Og hodr Klogstab og Vettaienbed
itke lcengere hat stratt til, sinder di
dem at trcede i Spidsen for Folts og
Fædrelands Forsvar med Odd og Egza
rg paa Valpladsen at ofre Liv ogBlod,
og de hat fort Sdcerdet og Kommen
dostaven ligesaa tappert sont de til
andre Tider dar fort Aandens Værge
Vi tunde ncevne en Rette Nadne vaa
Geistlige, der altid vil straale sorn
Historian sørste og kaste Glans, itke
blot over den entelte Person« men over
bete Ztanden og det Land, sont softw
de dem. Men endnu mere er Prassterne
gaaedc i Epidsen i de stille Fredensz
Ins-let Den, som tender lidt til i.
Ets. dort eget Lands Historie, vil be
undre Prassterne sdr deres epcsrende
«3lrbejde for Fdltedplnsznina, Kunst en
Videnftab ofv. De bar saa at sixtc
wunget Fdltestoleotsdningen inennem
i dcrt Land trodg den strerteste Ildili
Iie fra Befdltninaens Eide. Sel:
can det rent øtdnomiste Lmzaatc
finder man næsten .1::id, at Præfteuxe
er gnaede i Evidfen, fom s. Ets. red
Hadebrua da lian Dei er detendt nos,
at de: dar en Bett-st, der lærte Fdlk
at dnrte Kurtesier. OF dca liqsec
alt dette utenidr Vræsterneäs eaentlEJS
tjjerniitn, fan er at drwdite Gdjnae
tiet da fdrfmre Religionenö Zank-de
der. Her bar de ddg indlagt sia den
ftørste Fortjenefie og sørt de støritc
Lampe ca viit re: største JJtcd dq oder
den størsie Jndftydelse. Te bar itte
ocetet bange sot at sige Zandbedem
selv naar Fnrsterneg blinkende Sdærd
ellet Veddelens Lise var truende los
tet, eller Massens Miskxandling var
Sandhedsvidnets vix-se Lod· Men fdr
denne Aandens Magt hog Prassterne
Finder vi da dasaa, at næsten alle an
dre Magier har bøjet fig. Selv At
tila, sin Tids mcegtigste oa grusomsjc
Fmste, siat strætslagen sit Svcerd i
Steden og trat sig tilbage fra sit stor
ste Forehavende, Jndtagelsen af Rom,
da Roms Bistap vaabenlss og stille
git ham i Mode. Naar saa hertil kom
mer Prcesternes daglige Gernsing paa
Prceditestolen, ved Døbesonten og Ak
teret, ved Sygesenge og de aabne Gra
ve, hans Gerning sont de bedrovedes
Troster, de vildsatendes Vejleder, for
ladte og faderlsses Talstnand rg For
sdarer, er det saa underligt. om Pras
fternes Stilling er nsoget enestaaends
i MenighedenE Udtryttet ,,Præsfe
sat« er ligesaa naturliqt sont sent-sc
det udtrnkter Kæriighed, Ærbsdighed
og Tillid. Hvem siusde del tnnne
grade med de grcedende ög glaede sie
med de glade som kan? J Sank
hed. Præsternes Gerning hat væte
mangeartet, betysdningsfuld oq vonsta
!ig, men i idet store og hete hat de røkt
tet den med Ære. Præsterne hat dist
nok dekfor en stzene Tradition at s
tilbage paa end neigen anden Stand
Var jeg Beet-est vilde jea være stolt as
StandensTraditioner. Men storeTea
diticsner giver store Forvligtelsee. Det
ntyttet itte at slaa sia ti! Ro og leve
vaa en Tradition, den maa sstes vi
dere. ,,Hvad vil du med den Hceder
der er begravet? Stett Strom med
egne Vover gaar igennem Havet —
vral ej as Fædres Ære, hvet bar blot
sin«', stger Digteren. Vi kan ogsaa her
mindes Lovens strenge Dom cvet Ul
ven, der hat-de vceret uhekdig i Toc
karnd. Strassen sordobledes, sotdi ban
vanslæatede paa sine tapre Forsædrr.
Men Nutidens Præstestand vil disse
Yig ikte gore Traditionerne til Stam
me, thi de er ikte mindre rustede ti1 at
løse Tidens Opgaver end detes stoee
.Fnrgængere, tvertimod. Aandelig set
er de mere rustede, og det er nett-d nan
delige Opgaver, Tiden lægger for note
Præster. Der svrlanges itte, at de
stal trætke Staalhandster paa ellee em
bntte Otnatet med nagen Krigstust
ning. TtxdensSamsundsopgavet lag
get stg saa mer og besiegtet ind til
Præstens Getning, lægger sig lige i
Veer for hom, see ham pp i Øjnene
og spsrget bsnsakdende, otn han hat
hjeete ttl at gsaa sorbi. En saadan
Sumsunsdsopgsave er AsholdsatbefdeL
Enten vi see det sckdeligh moraisi. so
cisalt ellet stonomisL er det en Sam
·sund5opaave as sttste Rang.
Asholdssagen bar saa mange stoee
og udisputeklige Stdee, at vi hat mere
end not med dem. Rast Asholdsspb
tet komme-.- ind i en Mwighsd og be
tzyndet at opftge det fortabte, begyw
der at ssge de gtcdeudq de sultende og
Wende, itte bist soe ved nogle ven
lis Ort It W dem til et Øjeslik
ct-MWRO,mso«-ntbekus
se-seWM-tglew, at «de
FÆW ZW, M W Wh
i —
ser Kilden til Taaren og ertvivletsen,
til Sulten cg Frosten og forvandler
disse Ulyttens Boliger, Dranterl)jem
mene, til Lnktens og Frevens Paulu
ner, hvor Mand og Huftru tan ieve
et gudirygtigt Liv sammen, orngivet
af en Borneflot, der set paa Livet sont
paa et folbelyst Sommerlandstab ef
ter langvarig Regu, lyvem er da nier
mere til at hjcelpe til, ja tage siedel
sen i dette Samaritanarbejde endPtas
sten? Hvem bar mere Opfordring og
mere Anledning og hvem bar flere Be
tinaelser for dette Arbejde end han?
Hvem er mere ruftet til at føre dette
Eurem hvormed Druttensiabstrol
rens tnange Hoveder tan afhugges?
J de aamle Fortaellinger borer vi saa
cfte om Vrcrfternes Mod orserfor Mor
tets Aander, de gik, naar ingen andre
turde Mortets Aand driver i Tag et
frnateliat Epil i dort Sarnfundz hveni
bar Jan i Svkdfen med at drive dem
nde Prceiterne bar iplt oa foler deres
Opaave ber, men de maa komme til
at fiele ten endnu st.rrtere, de maa
med fuldt Hieri: rcette Broderhaansd
til Ilrbeiderne i Llfboldåsagen Liae
over irr Ilfholdssagen aælder et »en
ten----eller«, enten «nted ell:r mod«.
Man tan itke kele fia ixnellern te to
Herren Iliboldgfaaen ca Tritteftitten
Viel tan man Voere personlig Ven
Ne: en VlflIItdsmanI ca Brnaneriejer,
seen arbesrks for beaaeg Jntereszsser fern
iaadcnne, det er umuligt Sperger
ei nu om vore Prcrftsers Ztilling til
Zlfwldgiaacm faa Vil viitnot de flefte
ai dem ist-are at De ftaar urienfcsr det
bele, er bverten for eller imod. Men
et Etandpuntt ,,uk:nfor det hele« gi
veg itte, ret maa vcre Priester tvinaes
til at inrfr. Tet er vanfteligt at
bringe andre til at indse Vette, men
Prasterne maa kann-e bringe-S dertil.
Nei, ingen fsaar ,,udenfor det hele«.
Alle tax-Her Parti, i Praksi5, og i
Fettelevidittzeren tager man Parti.
Manne tror imiolertid at tage Parti
for Afäolrssaaen ved at tage Parti
mod Druttenstabe:-:, ca saa fees-get
snan at indtage et Standpunkt, der
enten ligger lige langt fra begge eller
lidt nærrnere Afholdsfagem Dette
er det faa hojt priite Maadeholds-s
itandpuntt. Man tror her at have
fund-et den rette Granse, og faa lejrer
man sig paa den. En stor Del af
Afholdsfoltet bar viftnot med mig for
ligget i Lejr paa denne Grcenfr. En
qammel Preest fagde en Gang-, at
Dranterne raa Gransen var de verste,
og det hat jeg aldrig glemt. Nei,
Afholdsprincippet og Druttenstaben
er hinanden saa absolut modsatte, at
set itte ved noget Mellernstandpuntt
tan fortnildes, og den Dag, de tsrner
samtnen vil enhrer blive regnet som
Fortæmper for et af dem. Dette har
faaet ei saa betegnende Udtryt i Nea
lerne for Foreningsasstemninger: den,
iorn sisdder hiernme, sternmer for det be
stimmt-. Her er en attiv og passiv
Streite, den frdste er den virtsornste, vg;
book mange yder itte Dritteriet passiv;
Stittei Jo hsjere man staat i Sam-!
fund-et, des mere virker selvfslgeliaj
denne Stotte; detfor et Presternesw
Stilling til Afkwldssagen af saa ever-l
ordentlig Betydning: »Naar Præsternei
tomrner, tommer de need ForstaertninJ
ger«, har en verdensbersmt Mand!
faat, ca dette gælder itte mindft ii
Afholdssaaen. Stiller Prcesien fest
udenfor, saa stiller forst alle Maadeg
holdsfolt sig bag learn og wen-er sig
faa »nogenlunde besiyttede«. i
Men ogsaa Drullenbolten, StallelJ
stiller sig baa den msaasdeholdne Prasti
»Bei-essen dritter ogsaa«, er Druttenii
boltenes veltendtellndsiytdning. Dritt
kenbclten leder ogiaa efter denne
Maadeholdsgrænse, hvor han fer saa
mange staa, men findet den al—drig, eg»
mens andre staat paa Gransen, ruller
han paa hver Side af den. Fit vi
Maadehcldsfoltene til at flytte fig,
vilde Situationen klares betydelig for
Muttenboltenr. og der-til maa Prie
iterne hjaelpe os. Det er Tidens stsrste
Satnfundsopgave til dem, en- Opgsave,
fom heller itte trcver stor Selvopof-»
relsr. At wastaa, at det vilde viere
en stpr Selvvpofrelse for Priesterw
at blive Afholdzmeend, er at fornærme
dem. Ssrgeliae Undtagelfer nettes»
nd af Betragtnsing. Nu staar tilbagei
den retet formelle Side as SpsrgH
rnaalet, nernliq hvormed og bvvrledes
ei stal vindse Breite-me fee Afholdsfai
sen. At vvetbevife Brette-me vie-,
hvilten vvermentlig Betwning for
Bogens Fremme det vilde viere at faa
dem med, vipde vel heller ikte veere
noget herkulesarbejde At Priester-re
W inde need Betiugelfee til at virte
for Saaeth sprn innen andere-, symz
We W at pur-disk Zin
i J ;«i"" —
2
Ider- man en hewig Form for senden
delsen, trot jeg, et gebt Resultat et
næsten sitkeri. Hvilken Hjælp for Proc
isietnes Gerning vil itke et itaftigt Af
,hol«,dsatbejsde vcere? Hvasd herger del
ftygteligft paa Kirkens Ager. Raac
Ivi tcenker paa alle de stpnne Lsftet,
Tom gioes ved Dsbesont og Alter, diöfe
scra hellige Lpfter. saa hetlige, faa
lvktespaaende, fom bsar de Himlen i sig,
hvad gsr disfe Lsfter til intet, ja
lnuser ned et for et og Laster dem
stumpevis med en djævelst Haanlattek
for Prcestens Føbsdek ved Altettallenså
Mon ikte Dri«kketi:t? Og alle de
sipnne Haabets Kranse. som Prcesten
fleiter om vakte Konsikmandets og
stkaalende Brudepats Hovedet, og alle
jdisfe varme Ønster og herlige Bewa
Enzlfey som Prcksten sen-der med paa
.Vejcn, hvad rivee alt rette i Stykker
-cq stm det som Fortvivlelse for Prie
Istmg Fehde-N Mon itte DrittetietI
I Vil Prcesteme vckre med at san paa
;Afboldssagsens Ager, saa sial de med
kostete bæte sine Neg hjem.
l Rottidens Prasser tog ssne Opqavcr
ov, Nutidens vi.1 heller ikle siyde sinc
"fm sig.
--— -» . —
Lilller og Log.
:I-.’u, da Vaarens vinaece Sanaere i
Tnsindviizs Da dca Parois indsindcr
fis-» i Date Stare, Parter oa thaer e«
dir noaet, rer tvinger mig til at tin
samtnen til en ,,Barmbjertial;ed:i
Flonferenre« med alle Treu-kre, store vg
smaa Fesen i Daa her i »Transk
ren« er altfaa lun beramrnet for erer,
JTrengex men i rnaa gerne taae Fa:e«.«
ca Moder ca alle Pigebørnene med,
for at vi rigtig tan faa Gurts Einer-«
til at vcere med os og faa alt det bro
fte i vore Hierter til at raade for ds;
tl)i J ved got-L Drenge, fordi J viit
bar set det faa tidt, at Ubarmhjertigs
l7ederxs og Grusomlkedeng Lland bor i
manae af eders Kammerater oa Viser
siq faa afsiyelig umennestelia i deress
Bel andling af Fugle og andre Smaa
flabninger.
L, lwilten yndig Foraarsmorgen li
bar i Dag! Eiter et Tordenvejr i
Nat oa dermed en mild og nndig For
aargrean over den tsrstiae Jord or;
den drømmende Natur staat Solen oo
over Jorvas Baller og indbyller hele
Nebrasia ien straalende Glorie. Tu
sinder af smaa Fuglestruber lutler sixi
op, og sorn Engletor lyder deres Tat
lesang til Hirnlens Gad, deres Staber
og Forsprger, vor Herres Jesu Ktifti
Fader pg vor Faden Og tænl eder saa
midt i al denne Afglans af Guds Her
lighed her paa Jorden en Hærstare
af halvvolsne Mand, af store Treuen
og smaa Drenge — nogle med for
trinlige Jagtgeveerer, andre rned Sa
lonbssfer, attee andre med Revolvere,
og de minsdste Purle dog i det mindfte
med en »Sling-Shot« — —- — gru
somt, asstyeligt. itle fand-t? Dette
Naturens Lovsangstor stal forftumme
og rnyrdes; disse jublende Smaastab
ninger stal ftandse midt i en Glasdesz
trille for at klagte vingefludte og hohe-«
lsig saaret til Jorden uden nogen sonrj
helft anden Grund end den djaevelftei
Lyft i et Menneflebarn til at myrde.»
Hir, ved J html-, Drenget Je--,H
vilde liqe saa gerne flipve en Flor vilde
Tomaharvl-Jndianere ind i vor Kirte
Juleaften for at sialpere Ebers Mo
der, Ebers Seiten Ebers Fast-er ozrs
Eder allesammen — mig selv med -s—
lige i det Øjeblik, da vi er faa usiaelka
lyttelige med hverandre orntring Jule
treeet og fynaer vote Lovsange sam
men med det ulnnlige Englelor tils
Bethlehemsekybbm Dei via-e iet- vers
sden mindfte Smule arulornmere end«
den Behandling, Tusinder af Drenge
og unge Mennesler giver vore smaa
vingede Sangere. Kan verte, at vor-ei
Fædre i sinsTid har beredet dick-se vildeJ
Judianere saa at frge alt paa JordJ
saa at deres blodige Udaasd tun vilde
vere, mennestelig talst, lige for ligexI
men hvad hat de fmaa Sangere røvet
fra od, eller hvormed har de forurettet
ot, at vi saa ubarrnhjærtigt slal be
rjve dem Livet, det dyreste as alt?
Jeg sial sige eder, hvad de bar giort:
dehar syldt og fylder »vor larmfuldt
forvtrrede Jord« med Frydesang, naar
Mennestene tidt hat fyldt den med
Fort-andele Dette er deres eneste
Vrsdr.
Prsv me at tænle Eder, Demge,
hvvrledes denne Verden vtlde se nd
uden Rot-ins, Larll og Thrnlhei —
uden nagen Sang i Æbletrcetne,
mai de allesammen staat seen et hat
af Blomfter og Sollst-at Derfvrn J
stulde vaagne pp en Sommers-wegen
l—— L, , , kff - , 1
til den plubselige Birkeligheb, at hexe
Naturen var sanglss —- itie en Gang
en eneer lille Meabow Lart til at
llaa sine ssbe Smaatriller i Moder
makten og Pafturet, ba tror jeg, J
allesammen vilbe blive faa bebt-vere,
at J tunbe faa i Sinbe at gaa hen oa
leje errManb til at give eber nogle tørre
Tærst, fatbi J nagen Sinbe brugte en
Salonbssse eller en »Sling-Shot«.
Og faa for Resten vil jeg slutte meb
at sige: Fremfor alt, Drenge, blev al
brig Krysterri Dersom ber as og tiki
stulbe blive for meget af Kraft i Sjastj
og Krop, faa J absolut skal ub at
siaas og prave Krafter meb Ebers
Mebstabninger, saa gaa ub i. Pasturet
og tag Eber en Omgang meb Tyren, ;
f Eis Der er en bis Ære i at kæmpe
meb et Dyr, ber er starre og ftærtere
enb J selv er; men at vise Ebers Man ’
sbiaheb over for en lille stattels vacrae H
las Fugl er lige saa lavt og ærelosu
som at overfalbe en Krobling i Mart-. !
Her neben unber fetter jea to en !
lrietstr Verslinier, fom J akrrne ma.
Inebikrire i Ebers »Copy Boots«:
»The- tpmvest are the reader-est;
The Iorings are the Modus-« (
—--.-.-.-—-——- i
isst H 4’ .
Osouutskto
(?1.J. D a l) m.) ;
» Dei er mrd Lagning, der fordert-«
’ver Mennesier, jesg oil give At-oariei.j
»Bei er scrrlig re Romaner, der sirivesH
!i Danmark i vor Tib, der state store;
YBorn oa nerfarne unge Mennesier ais
«læfe. Manne ved ikie, at de Ronkaners
;der strives i vor Tin, er saare mejezs
;forstellige fra de Rotnaner, der blevs
streven for ca. 50 Aar siden. J de»
Tiber, der aaar forud for vor, havde
Digterne, der siteo Romaner, i III-i
mindeliahed Agtelse for Kriftendosn-1
men. Derfor sagte de heller itke i
deres Romaner at faa Folk ind paa
den Tause, at det iunde være godt for
nogen at vise Ulydighed mod Guts
Villie, saakedes som denne er os a·.1
bcnbaret i den hellige Skrift. Men
siden ca. 1870 er der kommen en far
lig kristusfjendsi Retning ind i Ro
mansirivningen i Daninari. Digterne,
der striver Romanerne, er jo i Almin
delighed Mennester, der hat vendi
Krisientroen Ryggen, og soni saar
Vaniroens Sæd i Hierierne paa de
«Menn-:ster, der lceset deres Bogen Af
den Grund er det ogsaa, at Umorali
steten tager mere og mere Overhaand
blandt Fell i Danmark og iommer
»iil Syne i de Laster, de viser sig i
Ist-ne og stvrre Udsircetning
f Men Venner! det er ikke alene i
lDanmark, at dei er galt rned Roman
sirivningen. Her i Amerika striveö
ogfaa en MEngsde Romaner vaa en
saadan Made, at de, der leser dem,
»vil famtidigt inddrille Vaniroens
stdbringende Drit. Vi træsser jo en
Masse store Born og unge Mennessee
alle Vegne her i Amerika, der er kom
plet ligegyldige for den-S- egne Sich-J
Frelse, og hvis Hierier er opfnldie If
«Lysi til at være med ved de alleruan
deligfte iaa kaldie Fornsjelser. Hier
terne svulmer af Længsel efter at faa
de fodelige Lyster tilfredsstillede, oki
Legefnerne gives hen til at tumies i
Syndens Rus, saa der er gyseligi i
allerhIIeste Grad. Naar saa Folger
ne af at have levet i fræk Opsæisighed
mod Guds Bad viser sig enten i Faren
af Syaelighed, Faitigdom eller vaa
den Mande, at Mennesienes Foraat
og Haardhed verlier ind over den umk
telige vantro Sonder, saa folget i vors
Dage Selvniorsd tilsidst, faa Satan
san faa det fukde Herredomme over de
arme fvrfsrie Mennesier, der falder
for deres egen Haand i den sorte For
ivivlelsr.
Se her Afsiuiningen Paa det, der
begandie med at more sig selv ver-Lass
ningen at de fuldtud vantto Romaner,
der strives i vor Tid.
Venner! vend om fra den sataniske
vaniro Romanlaesning til Læsningen
af den hellige Sirift vg te Vogel-, der
jage dereö Usdgangspunii fra denne.
Forceidrei hold ederi leere Born fra
at lese dei, der fordærvee deres Sie
le, og giv dem gode Beger i Hiender.U
Vor; uye danfke Priest.
Sidfte Sondag butde være — rq
vil vistnok blive — en epotegsrende
Dag i det dansie kirkelige Aandsliv i
Sau .Francisco; thi efter mange Om
stiftninger hat vor By endelig faaet
en fast danst Wurst
Hans Ravn er, som tidligete med
delt, P. L. C. Haufen, og hans sidit
foregaaende Birisomhed var i Eugene,
Ot» hvot hatt hat grundet en dansk
KolonL der nu tællek ca. 60 Familien
dannet en ssolid Menighed og reist en
sinnt Kitte. Tidlsigere hat Paitok
Haufen betjent de danste Menighedek
i Ell Horn og Cedae Falls, Jotva.
Soin Bevis for, at Pastor Haufen hat
ver-et stattet i« sit tidligere Virtefe!t.
kan auf-res, at han for tort Tid siden
modtsog Keil-d panny fta Wenig-heben i
Elt Hosen, et Eint-by der er ulige let
tere og behagelsigere end det Arbeit-e,
han nu bat pnataget fig. Men Pa
storen afsicg Kaldet og besiuttede at
blive i Missionsmarken i Besten, sont
han synes san vel stikket for.
Og Paitor Hansen hat seit-d For
staaelfe af, at Det Arbeitse, sont den
nætmefte Freemtid vil medioke, itte
bliver det alletlctteite.
Paftoken bar medbtagt tin Familie,
bestanende af Huftrn og fein Born.
q
Paftor Hansen overtog sin mir Gn
ning veb Gudstienesten i Zenan
Foriniddags i Larfens Hansl·
Allerede i nogen Tid trat den tie
tespnende Del as den dnnfle Befolts
ning vætet vant til at fis-ge Dette Lo
ta1e, bvot Pastok Andreafcn im Fres
nI en Sondag i ksverMnaned zur inm
let en stakig votsende Flet. V: but
tidlinere gentanne Gange omtast Pa
stor Andreasens bngtige og nintasie
Atbejde for Kirkefagem men endnu
en Gang man vi fixie« at bun oed ci
samle en Flok eg fkrbetede Den pan
den fafte Pia-its Fiomme, hat vætet
en ftor Hjælp til Doktor Hausen, en
Kendsgerning, sont denn- puitonner
i fnldefte Maul.
Det var derive just i sin Orden, at
Pnitor Andreas-In stulde vnre den, der
i Sondags siussde presentere den ntke
Ptætt til den stote Forsnmling, son
fylbte Lotalet til sidste Plnds.
Dereftek hol-tot Paftor Hausen tin
Tiltkædelfesvrceditem og ved dennes
Slutning vedtog Menigbeden ftaaendxe
en Taktetesolution til Pastot Andrea
fen for hans Atbejde og ogiaa til Me
nigheden i Entwu, der saa ossetvillig
hat afset tin Prcest saa mange Son
dage.
Om Aftenen vrceditede Pastot Han
sen igen for fuldt Has.
s
Saaiedes er altsaa bet fafte Arbejde
begyndt, og et Vigtigt Stein til Kit
tesagens Fremme er blevet taget.
Det er jo itke forste Gang, at San
Francisco hat haft en dcknst Ptcest.
Men alle tidligere Fort-g paa tirteligt
danst Kitteatbejde her i Byen hat Inn
vætet Fort-g: de hat manglet Soli
vitet og et enten itmndede paa Man
den, der stulde udfsee Fotspget, eller
paa Mangel paa Ktigsmateriale —
Pengr. Nu er Fotholdet anvekledez.
Pastov Hausen er en prsvet Mand, og
bag ham staat et stott, Iivstraftigt
Kiekesamsnnd — Den forenede donste
Kikke — som vil, at Sagen ital
gemeint-UT Og det vil itte stotte
paa Midler.
Det er selvsplgelig lidt for tidligt at
bringe Spsrgsmaalet omKietebnqning
paa Tale; men det et itte for tidligt
at begynde at tcente paa det. Og naar
Tiden kommen vil Tilvejebtingelse as
Midler til en Kitte itte blive en unver
tommelig Klippe.
De nærmeste Opnaver er imisdtettitx
Dannelsen at en Menighed on Erha
velse af et Foksamlinnslotalr.
tcsfter »Bien".)
Tit vote Kur-der og
Manne-neu
—
Vi ansier herved at heulede vore
Etebe stunk-ers oq Abonnentekg Op
mætisomhev paa, at vi nu nckrmer os
den Tit-, da Danish Luth. Pttbl..House
stal have sit Opgst vg Statius, Hem
lig til 1. Maj. Det stulde glcede os,
om alle, som staat i Restance for Blade
eller Vogel-, vil indbetale Bei-bet, om
det end u lille, inden nannte Dato, at
vi san faa vote Bsger L Orden for
for Status og Revisotetue.
M sial da gerne give Kredit igen
eftet 1. Maj saa meget, fom vi et i
Stand til.
Vcet saa venlig at huske kenne Hen
stilling og forglem i.kte at faa eders
Regnstab med huset i Orden inden
I. Mai 1903.
Pa» Danisb Luth. Publ. llouse’s
Vegnr.
Paul Petetsen,
Bestyket.
,,Dansieren« udgaar 2 Gange agent
lig. 81.50 cum-g. Buttean frü.
