.1--r
f »Im Phasen-.
E Bindstoum
Fortasllinger og Digte i jydske Mundarter
at St. St. Blither.
(Sluttet.)
Den aahn Mucm fa vi kam astej, saa tant hun nd te
mæ i Staallen, hwor A stod aa stregled. ,,R a S m u st«
foh hun, »no dratver Do hen, aa saa so vi wal ett diver
ank aa sie mier.« —- «De tu byh sæ!« fejr A. — ,,Nej!«
so hun, ,,Do la most di Lyiv, eller Do ta so Dce en Mer
keft dcruhd.« — »Veed Do hiva,« fejer A, »enten A no
lower eller A doer, saa foer A ingen Kjertest, innigsin
fnensti Do vil ett væhr ed, Helle!« — »Gud bcejk ed,«
scejer hun, »A for alte Low te ed a mi Muer, aa tnap not
a mi Faaer, faa di baa sit Enaadn ud te mee.« —- ,,Helle!«
seier A, »Er ed di Ahnin Do oe draw ind te mee, saa bi
et Stod atte nice aa si, omA tomme tebaahg. A fo raa
mi Atostien, aa mi Faaes Goet, saa sta oi gywt wos, nce
Do vil rekmin hoeh free, aa solle-S inae te mit ls«,)jen1men.«
— Saa toto hnn ina- oni Halse-i aa tyft mæ, aa gæed en
stren, aa sinntted nd isten —— Messinaiens so cette hin,
aa A lo Enael aa Bje8s:l o dani, aa rej Ini Vej mæ di
Anna-. Te war en solle Tie faa wos: somti set vi Noj
aa el)d, na soniti ett; men A djell aallmvl ini Broe — ncer
A band ---— tha- Jeiig; aa lissesnaar vi tain te Fiotier, saa
torreo A fost faa bam nice Hattels aa ma« Samt-, aa nice
lnva A eifeti in bjerre te dam, somit Rom aa fomii Vna
aa somti Hmedd sont de tn tin-s san Vi drow laant
aigej, 21 need aalle lnie oi mar; men Fixie, de faanam A ett
te. Latini om tænna set vi Aadder ca drnw die-mad.
Helle tiad ett wo moj nah mi Tanker aal den biete Mars-.
Da A no tam saa nass, A tn si binne Bøj, saa riet A den
te wo Eliitkncriitek, aa fein taared dani, dndden de wa aawn
mer dcelir iidit, aa knoa di dad isinn, aa da dam saa om
Faalcns an ta ttiiaen »so-j. »Megsinajeng,« soh A, »in gaat
derbe mrg belizxi Tom, aa A veed han got ed niæ en ane
Villi.« Niinmjiteren smill, aa sod: »Du er en Helde
deH tiarlk inen hoordan oil Du tomkne aodt fra det Piaes
tnoeriekt Ti tomnser not strats baa efter ca taer hentc
fra Dia, oa Du saaer en illntte jcg tan itte redde Dia.«
—- ,,D-e dank ingen Noe,« sejek A, ,,dun sta ha inihn
Ztaalltlakjr eno, saa ta der Jngen tin hin, aa A seje te
ini Kantinetaater, aa indem das spor: te de war en sygh
Dkaqnen aaw di innst, dce wa bloan leggen dacht i Beim«
— «Lad aaaet din Garnva seje han: ,.jea ftal selv tale
med Edeien oa saae oasaa hanH Minde; men jeg stal not
tie stille med dit Pus og bilde ham ind, at Messinaiens
af Medlidenhed selv havde forlangt at faae den syge Dra
aon paa Ryagen.« —. De git no aasse aalsaminen, som de
siull. Vi rej ind ad Bojen, aa da stued di Stuek aa di
Sinoe uddenfaa Puet aa Dahk saak aa be woo malt-am
inen. A stotted Ette He l le — jow! hun wa das relIe not,
aa da hun fit wa po ma, aa A lo mi Pallast hels hin,
da glinsed hun sin hiele hinner Ansigt, som om hun stul
da wor nd aa fcejst Pigget, sont di seje saak et Mund
spros
A lued sont Jngenting; aa A ssh Godatv baadde te
di Gammel aa te di Unng; men A gjok ingen Faasijaei.
Da di had faat wo Retter ide war ett Ant end Boghwed
gt-d, aa di tva satte, aa dee tvak ett Ant end no solle blaas
suur Mjelt aa depp dem i), saa git A ud aa fuet aa —
et Stst Broe had A lested ud aatv Stoffen dekinn unne
Stdivwen. —- J e n s ri.nimed, da han soe mee, aa lojted de
hie Bise. »No sta Do da dedier forudden di Nansoen«,
foh A te hom, »ta Do saa sto oe aa beehr Jen te sorudden
meet-« — »Hohohohohohoho!« ssh han. »De cer Uer not«,
soh A, ,,Do ital ett tom te aa saatryhd et«. —- Mcedesatnm
tam He l l e. Hnn wa baadde glaae aa saarten; saa sinitl
hun, aa saa græed hun, aa somti beggi Diel po jengaang.
No te de itu te aa vier Alwor mae hinne Ræmning, no blow
hun en detteton hwatvs i ed. »Di er allnwl ini Faarwl
let, aa de ee ini Foddegoer A ita aalle sie i. min Daww miet.
A stal ud imell Fremmed, aa ha ittun jen jenneste Ven.
Rasnius,Raimus! vel Do va- gue ve ma?«—«Do
ta sie«, sph A, ,,hudden A et imod Je n s, aallywl han ce
ton et Umcelend: A dielee mi sihit Mundsuld Broe mce ham
— hudden stull A nowntiet blyw flein ve Dat« —- »Men(
hudden ital A slep hceftcee?" sph hun saa. — »De haar A
betint«, sol) A; »de stal ingen Faahr ha«. Saa flojed A
hin mi Staallttæjr: Lud, aa Kittel, aa de Hiele, et Pa
Hueset aa et Po Sinn-, aa ba hin go ind i Herbetret aa
draw aa hinnek ejn Musik« aa i mihn. Dem, hun wa
trotten aa stul dun saa tyll i Seen, dæ toa da tast ve
Guten, faa de di tu trow, te hnn had dkowned see stet.
Saa tlint A hin aaose en dogti Knevoelstatt ower hinne
Mund. Den haad A gjoet aaw di udder Ennet aaio
Jensees Mant. De grint hun ad. »Go no«,- ssh A,
»den a Vejen naer epo, te Do komme te den Boi. doe legger
der en Milsoej hæfræe Saa la Do go ind i Krowret, aa
blnw te vi kommen aa de sta ett ne lcenng. Men Do sta»
bce Dee te, som Do wa moj swwetvunnen«. — No da: hun
gjoht, som A haad unneviist din. Et Pa Staahn eetter,
spen i Daiostjatet, saa pillred Stadronen aa. Da vi tam
te de he Kronpr, aa gjo Holdt, tam hun telle not staglend
ud, aa ba ,om ett Jen a wos will ta hin op. »Da-a staaes
Dos« so A. »A ce kien stit«, ssh hun, ,,A tan ett goes
længer'«. — A soe te Ritniceisteren, aa spuhk om Telladels.
—- »Javel«, soh han; ,,men hvoe Satan vil Du saa ha —
-den Du veed not?« — ,,De haar ingen Noe«, sah A, «A
wower Me ssin g i en s«. —- »Naa naa!« soh han, »det
faat Jen s og Du eneg om«. —- »Vi ee jenss aallereh«,
suett A; aa saa wa den Saat faabi.
Mi Kammetaatek i Plotongen see po den he bette
Draguen nice de megtige Stieg, aa grint let a hamz nien
eisen spraatted di ett te hom, faa di trowed, te han wa sog.
No, de et ett waer, aa gis vidt aa btedt a de hehr
Viertel-ie. Vi tam godt hieni, aa vi lo lyws rette wos po
Peejtstuelen, aa vi holt Bryllup de snaatest vi kunn, aa —
men de ee sann: A daad tnaar glemt aa faatcel, hudden de
itlpn gtt me Wust-Jakob Da vi tani te saa
s en s, saa had han aasie udtjent, aa dlsw saalt mæ nowr
anner Udicetteer. A titwt dam, allwa han taast wal nist
Meu A s- te hom: »Me«ingiens!« seh A-’--A vels
Its De, aa dlei Die aa del-d Dee po dtn gammel Dam, de;
—- ».dokh·c!« ist dan- de ten-ev han«
; H
»
th had bejr Daw end A haad sjcel, saa han bestelt slet
ett ant, end A rej po ham engaang imell te Kjøvstajen, aa
i Sahti aa i Hosten tu han gyer et Beed ivessomda. —J
Men vi ka ett loww te evig Ti — J e n s maat aasse astej.i
—- A haad engaang wo hjemmesrae en fi Dam, aa da A
kam i. Goeren, wa der itt et løwend Minnisk aa sie hwerken
op elle nier, undtawn mi gammel Mowr, dæ stod aa ragt i
-Grødden Po Staastienen. »Gus Freil« so A, »hudden
certet sat? hwor cer aall di Anner?« —- «Di cer uhd i
Towten ve M e s s i n g j e n s«, so hun, »faa han ve te aa
støtot«. A gik derud. Di stned om ham baade He lle, aaI
behai wo Bonh, aa Kaaelen aa Pigen, aa Jens loec
i.-nell dem po hans Sih ,,De te not stit mce Dre«, ssh A. !
Han letted hans Howd, aa soe saa naalle te mee, aa sokked, i
aa loe Howdet nier igjen, strætted hans Bien aa doh —E
»O e l le!« soh A, ,,han stul indda degraweg let heddele; A
vel ilke trcet Kjowlen aa ham saar alle de; aa han sia
jores i Kalgoren, faar A oil hderten ha Swhen eller Hunn
te aa snagh i ham«. —- Saa kam han da aagse te aa leaa
nnne den stuer Avoil, som tni Faaer had stammed. —- Hwæi
gaana A sie Trceet, tinter A po M essin gje n s.«·)
l
sp-——« i
,,De war en know Histaarri den«, saah M a d S U l) r,
,,aalln:snl den war om en Hast Men no stal A faatcell Jcr
jen om en S t a a h t e l S m a n d, aa hudden A tant oe ed
mir ham«.
Divigsommengti saahb an no M a d s Uhr —- te
J, haa wor i Her n i n a, celle dæhrointrina, saa veed «
weisse-, te der cer en arnnnne stuer Mues dæ synnen for.
Den samm Murg ce stet ett saa nin gjcew aa go øtotoexE
saa Hwem der ett as wal lint.
De ma de Sommer A tint oe K ra- n s, saa kam der
en sie-w isnt derale, aa de war aa dem A slu pas doe. A
tow hin oe e Hloonm aa A tow hin ve e Haahl: men nun
Dill slet ett sie-l hiælp te; aa ncer Jen oe hjaelp Jen, aa Jen
ett oe aer en bette stoen, hma sta saa Jen blnw te? Sotn
A stor aa bndler ma- den hæ speddels Kom, saa kommer
date en Staahtelsmand derøtower srck R i n d, aa dem
Di talle jlialtere — »A for aa hjcelp Dek«, saah han, »ta
Do no ve e Hwonn, saa vel A lasth Ve e Haal«. De batted,
saa han prat hin aasse unner hinne Haahl mae hans Pia
tja-p, aa saa set hun isin aa vil sjael krat ve. »Hwa gie
Do ntce no saa de?« saah han. —- »A haar ett Nod aa gi
Jer«, saah A, »ant end Tak«. — »Dem vel A ett ha«,
swaahrt han; «Inen hwissommensti te A engaang slu kom
isøt enten po den jenn Maahd eller po den aahn Maahd,
de Do saa lae mce en Haaen, om Do te tereh?« — »Da oel
A aagse de«, swaahrt A. — ,,Godt not!« saah han, aa saa
stumred han aa op ad e Boj te, aa saa wa de ett mier.
HIvitti war ed no, A tam te aa tien i Suuns
Prassstgoerf —- De ta aasse vceh de samm. A tu goe mce
e Hjolli, men hwo gammel A war, de ka A ett howw, for
A veed ett saa nøww, hwo gammel A ce no. E Prcejst war
celles en grumme gue Mand, men Gud bewaars saa Kuen
han had! Hun wa saa uen ve ham, sorn nown Kuen ta
vcrhr, aa han had ett Hunds Ret ve hin. A haa redded
hani tow Gaang aa hinne Kloer — faa han war en bette
faapint Sperris, aa hun wa stuer aa stark, men A war
indda starker-, aa ku majt hin, — Hun had saat isinn aa
oil gjo Nod ve ham, A passer ett wal om aa sæjj, aa rennt
ætte hatn rnnnen om re Goer ince en Knhw i hinne Haaen,
aa rovt, te dun stu gis de hehr de ham. De tun A ett lih,
aa saa tow A e Knyw srce hin, aa trudd hin te aa vce stet
tele — men de wa ejs ett de, A vil sei. —- Saa war A
sengaang, mens A tint dæhr, uhd ad e Kjar aa sie atter e
Hee.«) Aa saa komme de hae Kompen ——- den samm
Staahkelstnand — staggrend hen ad e Wajjs imued mir,
aa han had tow Kwinner isolle mæi, aa di had hwæhr aa
dem en Ueg o e ngh, aa et Baan i hwæ Ueg. »Godaw
stal J hat« saah A, —- »De sta Do sjael ha«, saah han.
,,Hudden haae di Kotv ed? Hasa Do ett lced hin go ide
sihn?« — »Aah nej!« saah A, ,,aa J stal indda ha Tat
jengaang ino.« — ,,Tiene Do i den hæ Kon PrcejstgoerZ«
saah han. —- »De gjor A«, saah A. —— »Hei vedd Do
hwa«, saah han, »in Do et sie aa hæhl mce di hce totv Dil
ler ince die Grumslinger en Daw owrz for imuen sia dce væ
Jsawt cette wo Folk, aa A vill ett gfahn ha dihaehr i Vi
bo r rehu S; A sta nok hyt mce sicel.« — »A ve sie, hwa
A la ane«, swaahrt A; ,,lce dem komm hce søen let rette
Sengeti te de vcejster Haus dreht, saa stal A so en Stej
tereh, aa hjælp dem op o e Hjostaang — men haar J sjcel
no thdels aa no Drittels?« — ,,De haar ingen Nøe mce
de«, saah han, ,,aa no ve oi gi Dæ FaawaL te te Suel
æ wal nier.« —— caa sluntred di aa hen o ce Wasjs te en
Jenstceaoer, aa om Awtenen kam di rehle nol, aa A hcell di
hie Kivinner aa di her Boen te den aahn Awten, aa saa
lested di aa iajen. — Far A steltes ve dem, saah ae Kompem
,,A oil alles gjahn saastnll DE de haer Stot —- ee dær ett
Nod, Do haa insd Løst ist« —-—— »Jah!« saah A, »hwa siu
de wahrt hin! — de jennest wa Muotens Lin-Kie
stien dær i den Goet, hwor J gik te iahs. Men hinne
Faatæller vil ett la ma: so hin, saa di scejer: A haa saa
let, aa de haaer A aasse.« —- »·Vm! Falle!« sæje han,
»Do sit ud te aa ha et Pa gue stærk Arrm; de ær en gne
Arrepaaet, aa hun haa Skjellinger —- om et Par anne
Daw ta Do jow saasøha, hudden den Gaminel ta vce
tesinds. A ska spon te, de bæjst, A ha laea.« — De lotted
A ntterx saa Stam slaa dem di hce Ratten-et di cer ett saa
mød taavvele. Di la daade spoe aa vis igjen, aa di la s
gis baadde Unt aa Godt, lissom de ta fall.
A spekteliered o de hehr en Pa Davw, aa nod aa
e Retter mei, aa saa den treddi Daw dasted a hen te J
Muntens. An-Kjestien stod aalljen udden sor ce Part, aa
voent ae ng te, saa hun wa ve aa glodder en Beg: saa
A kom bag po hin, innen hun vedst aa et. ,,J-sseö! er «
de Dai« root hun, »hwo haa Do woer i aall di manne
Damms« —- »A haa wo ·hjemm, aa ad ce Mart, aa i æ
Hie, liesom de tu byh soe. Aa no tommer A aa vel sie te
Der-« — «A er ett waer aa sie epo,« swaarht han, aa .
iow hin ploddered Hinuer nier i e Doll, for aa styl e Lahvt .
a dem. »A ce lih glaae,« saah A, ,,entin Do æ guul elle J
gro, saa Do te mee den bcejst Ven i denne Wahren; men A
sta wall alle blhtv onedig te aa ta DE ifavn i Tugt aa
-,.--.
H Der er endnu (184·2) slere levende as dem, sont tendte »
Metsinqieus t levende Live, os dank Esternwie tever,
fest-tot fes Ded, stetem de sie-state Ihre-seyn
« TM
Æhk·« —- »De war ett got anned,« saah hun, »men ta
hænsce te vi sor aa dih let.« — ,,A ta eiie bit) sue icenng,«
faah A, ,,faa mi Mucr vel ha Ophold, aa enten stal A te
er Goet, eller aa en Søster; søen æ de, aa de ta ett blyww
annelun.« —- Saa begynt hun aa smawa aa tart hinne
Øwn, aa sotted; men saah ett Nod. A hao unt an ed
saa hin; nien hwa Roe stu Jen het epo? — No! dæ tam
indda Jen da- tu tin wos Roc, aa de wa sgi de hce samme
Staahtelsmand Han komme mce den jenn aa hans Kon
net, aa bad hans Glartihst o ae Nath, aa oil ind i ce Goer.
Saa vænnt han sce om imued wos, aa saah: »Si, si! hwa
stor J hæhr aa besteller? Følle mæ mae ind, bette Pihg!
saa vel A si, om A ta laww ed saa Jer; men blyw Do
heruddensaar saalænng, bette Kaael! saa vel A prom,
hudden de ta goe.« — Di git, aa A sat mae po en Stirn,
dce loe dcer, aa lo mi Harnnek samtnen — A war ett sue
alaae· — A vedd ett, hwo lcenng A sad dekr, saar A wa
fallen ispwn: men saa wowned A ve de, te dce wa Jen, dce
tnst mce, aa de war innen Anner end An-.Kjestien. ,,Sedde
Do hæhr aa sotoer?« saah hun, »sølle ind mcej, no irr ed,
so:n de sta verbr. E Ratter haa taal got saa on ve wo
Witten aa da ett Annet tu omoenn hin, saa saah han:
»Die sedder en swot Kot o æ Raahn ——— J tu ajahn so en
ree sen te aa gaahl øwer Jer, hwes J ett nie-, som A no
sieicr.« Dæisolor dlow hun en bette ton baanna, aa saakkt
Te sor na verbr; inen A sceje Die, L-ln Kiestien! A del
« .1:t) il den swotliscelined stow te tni Mj selten, an A ne hu
vgl de Ope.1d) A ta tetomin «
»De cer ett mier end riinmele,« saah A, ,,aa saa time di
wal e:t mier nn trcettes om.« No ta Do læ wwa mer
To totte-;«.« — ,,.!Z)ø! veed To hina, An-:Kjestien!« sær A:
»den tue Stohder lian komme te aa ha en Nennen-» aa den
del A ai haui ince en ane Billi; aa ta vi so fat o han« næ
rii ita- l«,s.». will, saa sta han aagse tin en Gryd Simp, aa en
Hohn te sæ sjckl aa di dce Ftwinner aa di hce B.oen.« —— ,,Te
re tet not,« sank) lnmx ,,aa A sta indda aasse ai dein en
Trawt elle let mier a ini halaannnel Klæjemon.'«
Naddedn: Mi Guemuer ajor et villele Gill, an da
oa snlt op i aall Tit-Jahren E Staatstelsmand wa der
ansie, mae hiele hanslnanaa Haahlx men di set da dje
Lmomaahd saa dem sjcel, J ta not oehd, ve de di war aa
dltatterslnweL Ham aa A en Ullcnstjøt, aa AnKjestien ga
e Kininner hwaer en Luh aa et Kaagtlceh aa et Støt Vcejs
mel te en Pigh te hiocer aa e Unger, aa di wa faahle got
faanowed.
Mir aa AnsKjestien vi had lowd en sir Or got sam
inen, som vi ajør enno, aa i aal den Tid had oi ett sit nød
te den ha- Staahtelsmand; aalywl oi had snatted am ham
bnade degaang aa degaang. Somii tinnt vi, te han wa
bløwen oh, aa somti te di hab sat ham ind i ae Viborre
Esaus-. Noddeda: saa war ed, da vi stu ha wor annen Dreng
i Kjert — ham Saahren — A git te ae Preejst saar aa
so de hcet Vcerterie gjor istand Som A tommet o e Wajjs
lihg po de sjæl samm Stei, hwor A soe den Staahtels-’
tompen sahst Gaang, saa sier A Jen, dce legge ve den jen
Sits aa e Waij po hans Rogh i or Lyng aa mce hans Bien
ice Grobb . De wa sgi hain, A tu not tinn ham. »Hwosaa
legge Do hcehr aalljenn?« saah A, »staae Do nahs-W —
»A trowr A vel te aa doe,« saah han; men hnn hwaehst
ed ud, A tu tnap saastoe ham. »Hwoer ce di- hie Kwinn
solt,« saah A, »Do plejer aa ha mae Dre? Haa di saalat
Dre, aa lcet Dce legge hcehr o ce Wasss2« — Han vritted
ince hans Howd, aa hwested: »en To Wand!« — ,,De stal
A di Der,« sacoh A, aa saa tow A nød aa de Rejnwand,
dce stod i ce Grobh, de tow A i mi Hatstyhgi aa holt te æ
Mund a hom. Men de war ingen Noth te, saa han tu
ett drett lcenger, men han ga et Spjat mae e Bien, aa gaot,
aa saa war ce Aahn aah ham. —- A had indda unt aa ed
saa ham, aa da A tam te æ Præjst, ba A hom, te de hee
splle Spsgels maatt blyw taast nier i te Kjerrgoer. De
ga han mce Low te, aa saa hinnt A ham o mi ejen Wown,
aa slow no Fiel sammel om ham aa tyl ham nier i de
nordoest Hjøn aa e Kjerrgoer, aa deeh legger han.
«De wa no de,« saah han Kræn Kapballe, ,,men huerfor
sedde Do saa stell, Mari stvlrer Ka Do hwerten
saatæll celle synng wos nod?« —- »De war eet umowle,«
snett hun aa drow et Sot, aa saang saa vemoddele, te
Jen stu haatte trow, te de wa hintes hin sjæl:
Te wa ve Helinestier Mai-ei hun sinl astejt
Lmn had hin Tøiv i Hunnen, vil te an go hi Vei.
Dun had no tint en Sommer i Patli Kennst-us (ttoer:
dnn tam derdid mir Indien, hnn Ida tnn icssten Ler·
Den Ti hun mai- rt dette Vaaem hin Faaer aa Muer wo do:
An da hnn san diøw stahl-, saa maat hnn tien saa hinne Bria.
Da hnn nik sram ve Etaallcn, hioo Palli Arcrnsen stned,
Da toa Marri san inne-ren, hnn tnav tn flst en Furt-.
De war ect sri das ttod i’en Toht i Paltis Atmo.
staheensee han hnd hcrie sit, te hun tn ve dem blywtv. -
dun maat e» san hang Monden san hun war et satte Vaaetuv
Fig dil di hat litveranneiz men de sknl no ett dce saaen.
,«’faawnl no, PaUW snh hun, da hnn gis ham sokbi.
dan tahrt hang Zion, aa vtrnl fas, an saht «Faawal, Marti!«
Utakri hnn tua saa saanresnL ynn tot, htvo hnn git stam,
Te aal den Ditt, hnn inni; de inh te hinne lissom yam.
tla hinter et Dom-, aa hwasr en Fowl, hwer Trase hnn tam saabi,
Oe sah te hinne listedam ,,Faawal, Faun-at Marktt
De latted ned ad Awten, aa Kotten po hans Raahn
dnn tIt, te ncee han aaalL han sah: »Ist-away dit sslle Baaen!«
Dun tat, te bnade Bretteren an Komm ma- hin Italh
Oi soe saa naahle te hin. aa soli: »Marri, Fauwaltss
tla Hunnen t den Not-r hnn fnlte hin et Stsk po Ves:
tla da han vænnt, han lued indda han vil toott lasnget mes.
M arti hun girased saa moddele. »Mit A tu sæji no sum-et,
Jaawac te hiele Wahren: saa war A wal sann-auch
It Wahren ask A jenner, A haar slet innen Ven
fttid A mer mt Fast-aller no tu samles taae tasent«
Ia sahe et Fiarringoer tvak omen, da tva hun stinh aa iaath5
Ja Suolen tatn tgsen, da loe M a rat i suoten Maulh.
-
Fald itte soc dybt ned i dig selv; man tan totnnie op
gen, men man tan ogsaa blive liagende ter i unnttigt
Muldvarpearbejde til evig Tid, og det hat man itte Lov til
— Livet»stal leve5, det stal itte henleves.
Magdalene Thorcsen.
III It- Its
Der er altid suldt op as Folt, der ville hjcelpe hande
iulde, unge Mennester, som tunne hjætpe stg selv, men
trennen-de Jamikteseedre komme sont
Hørl
Paa Øen LEno i Sydhavet døde i Aaret 1842 en
Missionær Winterhouse efter tun to Aars utrcetteligt Ut
bejde med Raadet: »Missionærer, Missioncerer, Mission
rer!« Osg der er neeppe noget Raab, sont bedre sindet
Gentlang i alle Missionasrers Hjerter, idet de staat midt
i det raedsomste Hedenstab med den bestemte Fornemtnelse
af tun at være et enefte lille Saltgran i en hel Vetden i
Fiorraadnelse, hvor alt er Død og atter Dad, medens hete
Kristenheden ligger i den tryggeste Slummer. Og hvot
ofte behandler Kriftenheden itte sine Brødre paa deuue
Maade, —- Raabet flaar som en Bølge mod vor befæstede
Brig, men der er ingen, som hører, — og den maa attet
Venve tilbage med det vemodsfulde Svar: J n gen! De
oar alle optaget af deres eget, en havde sin »Ager«, en
and-en fine ,,Øksne« og en tredie sin »Hustru«, —- derfot
»l)av dem undstyldt!«
Men alt imens arbejder den ene Missioncer sig til
Døde efter den anden for at dringe M i l l io n e r ne en
eneske Lygstraale, som tunde vejlede dem hen til Korfet med
hele deres forfærdeliae Synde-Hjerte, der striger til en
ftnm Aiaud om Hjælp. Ja, medens vi siddcr tryage inde
isaa tiristendokmneng starrte Mute og nyder alle dens Go
der, Inder det tlaaende Raub fra Hedninaernes Millionen
,,JJZ·—Jsioncerer, Jiiigsionarer, Missionærersp — —— Lad
viere, at Sangereng Ord passer i allerfuld este Vetydning
paa dem, naar han fixier: »Ei- Zut iaennem Verden gaar,
t"-j Beiden selv det Snt forstaar, som klaaer fra dens
Ojerte;1nen hver eneste Gang det arme Hedningehjerte
itcelvende oa licenende nærmer fia den ,,aavende« Afgud,
stiaer et Sut np til »vor Gub« om en Illiisfioncey —
hdem skal sende ham"? — v i, vi har Befalinaen! Men
at; vore Oren ere tunae.
Vi bevakges maaste ved at høre en Christian Schrivet
siaet »Naar Sjælen lcescr, at 19 Dele af Jordent Krebs —-.—
saa vidt man kender den — ere belioede af Hedninger,
G af Muhamedanere oa tun 5 af Kriftne, saa bruser Hier
tet, Taarerne ftige op i Øjnene, oa den onster at have en
Stemme, som tunde lyde gennem alle Verdensdele, for
tynde den treenige Gud og Jesus Kristus den korsfæstede
alle Vegne oa fyldc alle med hans saliagørende Erkendelfk
Og tan den ikte gøre mer, saa beder den med sior Jver og
Andagt for de vantro Hedninger, Jøder, Tyrter og Tar
tarer, at Gud vil forbarme sig over dem. Den holder ved
med Tryglen og Beden, at Herren efter sin stote Galig
hed vil opvcette Leerere og Apostle, udruste dem med Aand,
Kraft og Gaver og sende dem til de oantro.'« —- Og det
tan oaere en meget behagelig »Medfølelse« at have for
Hedningerne, naar man tun lutker sig inde i sit eget Hjette
og der grceder over deres Nød, —- paa denne Maade et der
mange, som elsker lHedningerne; men da lyder endnu den
gamle Apostels Ord: »Mine Bern, ladet os itte elsie med
Otd eje heller med Tunge, men i Gerning age- Sand
hed«
Og da vi. nu iblandt os særlig tcenker paa Japan,
og mange maaste mener, at det næsten er triftnet, saa vil
det vcere vel vcerd at mærte sig, at tun 1 Japaneser ud cf
hver 200 betender sig til Kristendommen. Man vit sac
ledes tunne danne sig en lille Forestilling ont, hvor taugt
der endnu er tilbage; og fra disfe mange Tufinder med m
fra os entig Missionær iblandt sig trcenger Raabett »Mä
sioncerer, Missionceret, Missionærer!« sig lige ind i vote
egne Hjertedyb, og det maa frem, selv om Stenene stal
tale, — men stal Svaret lyde tilbage: Jngenl
Nu, man fynes næsten at tunne retfærdiggøre et fan
dant Som, idet vi ser hen til det umaadelige Arbeide
iblandt vort eget dansie .Folt, og at vore Krcefter er satt
faa; men her stadfæftes det om muligt stærtere end part
noget andet Omraade: »Giver, saa stal eder gives; en
god, knuget og ftuddet og overflødig Maade stulle de give i
eders Stod.« Der tan aldeles itte viere Tvivl om, at
Herren vil velsigne os Hundrede Fold for et sandt og traf
tigt Arbejde blandt Hedningerne· Thi blev der en Gang
svaret en Senator, som gjorde Jndvending mod at udftte
Religion: »Religion er en Artikel, som det forholdee fig
saaledes med, at jo mere der udføres, des mere have di
igen.« —- Dette har a l t i d vist sig at vcere sandt.
· Og vi hat til fyvende og sidst aldeles ingen Undstylds
ning og itte en eneste Vej til Uhflugu «t,i Mennestet
med al Stags Begavelse og af alle Aldre har vreret beugt
til stor Velsignelse, —- ja, selv Mænd med et svagt Helbted,
— de mindste Samfund har udfendt Missionæret, oc
Dis-se har reist fra Land og Slcegt paa Tiber, da der syntek
It vcere himmelraabende Trang for dem hjemme; merk
hvor Velsignelsen git ud draabevis, vendte den til
bage i Strørnmr.
Dog siger alt dette tun lidet,n1en det endelige Sw
maal bliver siddende fom en Bkaad i Hieriet: Ka- pk
lade være at drive Mission! Raa«bet: ,,Miåsiomkket,
Missionærer, Missionæret!« bølger endnu imod vor syst
irsa Hedenstabets Motte, —- og hvad svarer vi? — —- —
J. P. N i e l feu,
Stud. teol.
Stjærnshimlem
Hvor højtidsfuldt stille!
Hvor herligt at siue
Deroppe den mægtige,
Tindrende Buc! I
Hetnede ligger Jorden
J Mørket begravet,
— Detoppe vrimle Sole
Som Sandskorn iHavetS , «
Jeg bøjer mit Hoved,
Jeg føler mig- saa lille;
Dog er det, som jeg løfteö
Mod den evige Kilde. —
j«.-· - oths
