. Es stkeren,«
; i hsWntlig Nyhedsi og OPIYS
Wiss-Und for det danfkc Foik
i Umwka
udgivet of
DÄNISH LUTH. PUBL. HOUSE,
Mem-, Nebr.
«Daasteren« udtommcr bver Tit-Jus vg
Fccnsd
Prii pr. Vorgang i De Forenede Stater
cis-W til Udlandet 82.00.
Mal-et betaled iForskud. Bestilling, Be
taling, Adressefomudring og alt ander
angaaende Bludet adkegieres:
DÄleHLUTkL PUBL. HOl’813,
Plain Nebr.
»Danskeren« ledes indtil videre af Past.
U. M. Andersen som Direktionens
Form-ind.
Alle Judiendelfer — Afhapblinger kor
Me Artikler og Korrespondanccr sendes
til Past.A·M.Andc1-fen, Rt. l, Jkene,
South Dakota.
Nyhcder sendes direkte til ,,Tanskeren«,
Dr.1) Bleir, Nebr.
Ente-est ntthe i ust Ugusc at lituir Nc -..I)
IS sen-nd kl a- m: »U- k
Ädvertising Rates made lusan upon
spulicatisnt.
,,D-.mskcrcn«
bliver fendt ti! Euhsf :·.·:n Mr ,indtll nd
trykcelig Lufigetie hiudcugciz as Udgwcrne
Mauijer er Dem-t, thk k!1«·n111ncljc
med De Fort-rede - tatest Postlove
Paar Lasset-ne henvcudcr fig ti.l ksold der
averterek i But-ist« enten sur at tot-e hos
dem ellerfor at san Lptygninqer om dct
werter-ede. bcdcs de attid Maule-. at de fca
Avertisfemcnict i dette Blau Der ml være
til gensidig Nycte.
(
Tit vorc minder og
Altonxientcn
Bi ønfter herved at benlede vore
Erede Kunders oa leonnenzerå Op
mcerlsomhed paa, at vi nu ncermer Dis
den Tib, da Danish Luth. h.Publ House
sisal have sit pgør og Statusz nein
lig til l. Maj. Det flulde glæde os,
om alle, som staat i Resjance for Blade
eller Bogen vil indbetale Beløbei, om
det end er lille, inden ncevnte Dato, at
vi tcm faa vote Bøger i Orden for
for Status og Revisorerne.
Bi flal da gerne give Kredit igen
eftet 1. Maj faa meget, fom vi er is
Stand til. «
Ver san venlig at dusie denne Hen
stilling og fotglem i.kte at faa eders
Regnstab med Hufet i Orden inden
1.I)1i«tj1903.v .
Pan Danish Luth. Publ. House’sI
Vegne.
Paul Petersen,
Besiyter.
« Bibelfocklating.
»Im-den- Salt.«
many 5, m F
,,J et Jotdens Salt. Men derfom
Saltet hat mistet sin Kraft, hvormed
stal dei saltes. Der duer til intet1
andet end at tastes ud og nedttcedes
af MennesterR Disse Ord af Mai
Evangelium sindes i Herren-z Bieng
præditen, hvilken et besireven hos Mat l
Kap. 5-—7. Denne Prædiken tcenler
man sig jo holdt for en stot Stare. l
Man læfek jo, at »da Jesus saa Fol-?
ket, steg han op paa et Bjerg« G, 1).
Og man læser ogfaa, at ,,da Jesus git
ned af Bierget, fulgte ham meget Falk«
(8, 1). Og det lan da ligge ncer at
tause, at Medet paa hint Bjærg tunde
vcere at ligne ved ,,et stort Mistwag
mtde«, cg at Herren-I Tale saa maatte
spare til en almindelig Missionspkæ
Men, fæklig en Tale til dem, der vari
deede »san! Faar uden Hyrde« (Mat.
9, 36). Denne Forstaaelse et ogsaa
til en vis Grad rigtig, men den er itte
fyisdeftggxende Dei et vist not, at
Bidtgpkceditenen var en Mistwag
tqzez fae sae- vidt fern den ssgte at naa
alle hjettey onst det var muligt. Men
dI var kngen Missionspteedilen i den
Jst-Kand, at den direkte og feeligt ben
We sig til dem, der ermatte regnes
set .de vantw Leser man Derrens
Ab tue-d Opmcrtsomhed og Ef
teetanke, da vix man se, at den
hat« tun en Miisipnstale paa
last-me Maade seen naat man can
Welle sis —- hvad da ogsaa til sine
·Æ Eis-du Sieb —, at dee pas et
« yet-. himm- -f u- mai-et
. UPF W en M see- Talen
s« "isåsneeeevksayeee tm
-- Jenseitstdeteest
W tue
»po-, at stige Taler er paa sin Plads
ved Mitte Moder, det et en Sag for
sig. Her stal blot bemærles, at som
en Afvelsling tan en faadan Tale not
bruges og ogfaa gsre sin Nyttr. Eige
fotn det ogsaa er bezüglng at Mome
"flek er blevne opvakte og omvendte red
Predilener, der nætmest var beregnet
paa at kalte Lys over Livet, men fvm
dog blev til Bettelle, idet de tunke
gpre det tlart for vantto Mennester. at
naar det var saadan at vcere Kett-tue
faa var de ilke med i den Flot, men
maatte se at komme med.
Herrens Bjcergprcedilen var nu llatt
not en Tale til og om sine Difciple.
Og det »meget Folk" maatte saa det
igennem se at satte. hvor de stod, og
.hvad de fattedes. At Talen gil i den
TRetning det viser os hele dens Ind
?l)old, men det fresngaar vgsaa i det
entelte. Det hedder sauledes, at »du
Jesus- lnvde sat sig paa Bin-kast, gik
haan e!««iscip1e til hom. Os; hün ep
lod sin Mund og lækte dem« tJIiscips
ten-kl- Og det samme fremgaar af
lldtalelser fern disse: »F er saliqe eg
edets Løn fkal voere wegen i Hämlene«e
»F lidet treende«. »F er Verrens
Lys«. »F er Jordens Salt«.
Og det var rette dete, Jcrdens
Salt, vi ville oft-e en lille Vettagtnins.
At Talen om Zaltet er et Tät-Zellpr
er jo let at fe. Salget tanes fern et
Villede pna ret neubelng Lg ket bli
ver ftemhæret fom Dei efcndwnmeltfe
ved Salt-et, at det hat tun Betndntnq i
een Retninq« Dg del er ved at holde det
faltede friflt. Saa naar Saktet mi
ster sin Kraft, sin Egenslab, lau duet
del ikle til andre Ting. Det er tet
ene. Men san er der tillige den Om
ltændtghed ved Saltet, at det kein itke
selv bjælpes ved nogen Ting, det vil
sige, der et ängen Redning for det.
»Hm-einer- sial det faltesZ« spstges
der, nemlig naat det fstft hat miftet
sin egen saltende Kraft. Tette er noget
enestaaende, ncget betegnende. ccutas
]4, 35) hat den Tilspjelse om Sal
tet, at »det tjenet hvetlen til Jokd
eller til Gsdning.« Og hcm hat ogsm
det, at Jesus i venne Foebinbelse fi.1i
have sagt: »Hm- sokn hat Oren at
hsre med, ban bestri« Denne Bemask
ning am Jotd rg Gødning fremlyever
paa en slaaende Mond-, hvok abrufe
ligt og tedningslsst fortabt Saltet es.
naar Kraften et gaaet af det. Ellers
tan jo lnaxt alting vcete til Gsdning
naar Det of en ellet anden Grund Ett
længer et, M dasselbe vere. Ne
med Saltet er der intet Rand.
Fristelfk.
N. F. S· Grundtviq.
Vetden! o Verden! bvi frisier du mi;
Enbnu under Haarene hvideZ
Kendet dig ringen, bin-n Lober ej di.z.1,
Paa hvem tun en Taste won libe:
Du fkuffed enden-,
Som havde diq ter,
Du tidlig nq silde dem ffussed fct visk,
Og groveft til sidst.
Hvab er bit Liv uven Riit eller Nr
Din Lny UDen Grauser og Heile?
Seite du saa«r, men tun Strike opgm
Dit Smil findet aloende Vifez
Din Glasde er Bind
Tinlerms tun et Stin,
Og Magten og Æren, du roser dig af,
Som Stummet paa Hab.
Hvad er din Frei-, uden Liv eller Lvst,
For Bleibet, som ej ssg vkan rote?
OZDe og tomt er det verdslige Brysi,
Naar Stormen Da Siriden ophøx e;
Ei hdtørtet Hab,
En dindaaben Grav!
Du red ket, o Verbeu! du prifek din
Fred
L Og gyset derved.
I
sKærlige Frelser! end taldet du mig,
zDin Røst bg bin Tksst et de rette,
’Ungdom og Stytie forttylle ej dig,
Du kalder de gamle ng wette:
Dei faldende Lob,
Du kaibek fta Stsv
Og ftret dii Ftlge i lysende Fjed
Tit Lib og til Frei-.
Libei ogFredenZ Jhimmelsieto,
Sbm altid meb erlseren fslgri
himmerig et, hbot J bygge og bo,
Og Stjb eders Glanz kan ej dslgex
Ober Libet hat Ited
«-- — Og blomstek herbei-,
We Zteden hat Lib pg- har Lyt;
, hvilleu Lystt
Qui ebise Its-M
» Mk i Cis-W cum
G OW- hbet Das du Ug bade,
F , TI- Lf ,
Magt da jeg fast med den Helligaauds
Saus
Til Verden med Lyst at fotlade,
Med Liv og med Fted
J Ftelserens Fjed
Mit Lob at fulvende tileilen fuld ssd
J Abrahams Skød.
Kcerlige FrelfetZ du set min Attraa
Tit hvad der et evig det bedfte,
Mellem min Sjasl og hvad brat sial
forgaa
Et fvcelgende Dyb du befceste,
Saa Verden, jeg set,
Mig fristet ej mer,
Men Himlen, jeg haaber, mig vorher
saa leer,
At Hiertet er der!
Noget om dct paatctuttc
Aldckdoinsyieni. ·
Jst et i-) strevet noget oin et san
Dant Hieni, men jeg inne-T at Dtt gaat
liDt langsomt med Jnoiamlingen det
til. Et der endnu itte meinen Inter
!e-:sse derier Jeg ønstete iaa gerne,
tat des hie-«- gii Atm, itke sok mit
eget Verkommenhe, tkzi ieq banden at
jeg ikte tommet til at itænge til ret.
Wen jeg tun gebt forttaa, at flete met
min Alt-et Da flcte Llat unter tan
Heere stiller sanke:es, at Det out en
Velqetning for Dem blinde timelig og
«1«111.delig, tlii ieg baut-Ich at ret Vil
blire Anltdnina fot disfe gamle til
at bete Ktskti Evangelium at der
cgiaa tunte blive soet Missionsgev
ning i den elleote Time, til Disie gamle
Zjckles Freifr.
Hva bet anaaat med iaadanne
gemie, som tunne længes eftet et
iaadent Hieni, da et det itte altib
inultum at Vetes Born et - til at
væte has-; de tan veete not saa em
hyggelige fot detes gamle Fotældte.
Men manqe ttænger til at komme i
Ro, det ttænget vi ofte til, nnat vi
blivet gamlr. Vi behsvet et Vætelse
fot os felv at tllbtinge en lille Stand
i i Entum mev vor Gud og Ftelset
eftet Matth. 6, 6. Det et da, sotn
hatt taget es afsides fta Fell-L det et
velsignet at vcete i Entum med den
leere Gut-. Men det et ofte Tilfaldet,
at de unge itle fotftaat det, men
iynes, at de gamle hat det jo godt,
fom de hat det. Nogle gamle ejet
snaafte en lille Kapital, saa at de itte
heb-ver at nyde vette Gabe for ingen
Eing, iscet naat de lætet at tende,
svillet Gode det et fot dem paa detes
gamle Dage. Dei er io nætmesi en
Batmhjettighedzgetning i Fotening
med en Missionsgetning.
Maatte Herren bsje Viertetne for
denne Sag, da vil Gavetne not komme
ind ad en ellet anden Vef, enten sont
Fsdfelsvagsgave ellet paa almindelig
Maadr.
Herren et god imod mig, og hans
Mistundbed vatet evindelig. Ja, vg
saa indtil Aldetdommen og de gtaa
Haar vil han veete den samme. Blot
at han maa voete mit alt. Dettil
maa han selv danne mit Hjette af
Raube. Th. Lund.
-----·.--—
Skandinavifk Kitkkliv
i Amerika.
Tags-Tadels kirtelige KorrespondenL
der unter Pfeodonymet »Er-ero«
skjulee en Damig, Paalicelig ca, ædrue
lig Theilen, rimeligoig en af lieben
hanne ynnte chneprckftek, hat nnlig
strevet folgenke om flonoinavjst Kit
ielin i. Umkrle
Da Vlrxiklen færliq berstet rs
danfle, vi! Den sittert interesse-re man
ge, og vi hidfætter den Verfot i sin Oes
heb.
»Spero« steil-er
Aat eflet Aar hat Europa i Lobet
af et Par Aaehundrecser sendt stedse
votsenre Starer of Usovandtete orex
Atlanterhovet til den nye Werden Og
lhat der end imellem disfe Uovandtete
været manqe slette Bestanddele, man
gen en havareret Existens, mangen en
Halsring, der spng at undfln sin del
fottjenle Straf, saa hat der bog vg
faa væket mangen en ung Mund og
Kvinde, sum baade aandeligl og legem
ligt maalte hentegnes til Samfunkets
Kerne, ver hat fat Kurs-n vree nwv
det fjerne Land, enlen fokdi Fort-alve
ne i Fedeelandet var dem for knebne
og for itange, ellet foedi Lysten til
Eventyt og til at bryde sig en Baue
Nov-dem nd f- den vide Werden. Og
staudinavien hat ille vie-set den Del
jef Europa, der hat ydet del mindste
Kontingent til hin Udvandterstenm
Der et jo her i Norden Egne, shvot
r— : U
-
kman fnatt i hvett andet Hus tan faa
tat hpte om Spnnet eller Datte, der er
,,ovee i Amerika« og tan se Billet-er
paa Vceggene af Heerer cg Damek i
det ejendommelige Dress, der streng
net amerikaniserede Bøndetfolt, fom
fra at væte Karte og Piaer i deres
Hjemeam et blevne »Gentlemen and
Ladies« derovre i det vidundetlige
Land under ,,the Star-Spangled
Banner.«
Lange Varede det, inden Standt
naviens Kirkefa«mfund kom i- Tanter
om, at de stutdte deres udvandrede
Sønner oa Døtre i Amerika nogen
aandelig Pleje. Og sont vort eget
lille Ferdreland gerne er et af de sidste
i Ratten ved alle den Staats Fanto
aender, faaleees var det oasaa det fid
fte ved denne Lejliabed. Svetria cgs
,Norae ait icran Dannsark med Hen
fnn til Linsoraen for det rettaiøse Liv
blandt Nordboerne i Amerika, Vg detI
mater der i en Menneflealder alenel
sindvnnkrede ca. NMM Dunste i del
onreneke Etextes. Soenfkere Da Nord-i
mcrnd bar-De allerede fritasnift Riese-«
lsaman ca Stint-der derowe, da vif
jDanTse somit-der ved lerctlslsth sit ans-J
idet Eva-ten af Jsinene pr-. txaet tat.
Melan-s dcnf var, at en .IFla-nki:e Vani(
Ffte Jndcindreie Var blevne aldelesl
Ifrennnere for alt, Evab der liedderi
tstirtc ei Reliaion tmanae bavde nett
Midrizi lme at Here Esermed ltjemniesi
ifrax Irredeng de, der bavde neuen te-!
jligiøz Trans, for Storftedelen var1
lblevne lalstede as Zeit-er fom Papst-I
liter, :Uteibodifter oa Adventistee,r;1l
itun re mere tirtelia tcnsekvative ists-I
smenter bavde fluttet sia til norsle,i
leller Infle lutherste Zamfund Som
iNchmcendene staat i korrekte Rastle
lined Henfyn til Emiartmtantal, soc-l
lebe-Z bar de oasaa stadiat ajott det
med Hensnn til Dannetfe af Asdentng
det, men i mange Aar hat Tviii pas
Spild edelagt en hel Del intenfor dek
nvtslaneritantte Samfund, mecens
»Svent·tetne fotboldsvi.s hat vceret det
ftemmeliaite i Henseende til Enighed
ng Sammenbold.
» Svenfterne dannede 1860 den sau
’taldte Aitaustana-Synode lfaaledes
italret eftek den angsburasle Betendel
ife). Den hat et thelogisk Seminarium
H Rock Island og sluttek sig nat tit
det stote engettt-tutherste Generalton
cilium lGenekal Counci1). Dette
Samfund er strengt lutherft, man tan
zmaafte sige: endog strengere end Lu
ltberTIeltz thi det fastlkioldet blandt an
idet den betendte KontordiefornteL der
fremstiller det naturlige Mennefte
sont verende lig »en Trceklods ellers
en Sten« i aandelig Henseende. Menj
lder et Sammenhold i dette state spen
jste Samfund. Den Stett-, som den
betendte Lettor Waldenfttsm i sen Tid
forvoldte i Hjemlandet, og som nann
lig dreiede sig amFotfoninasleetem hat
vel foeplanket sig til Amerika, men itte
stunuet splitte Auguftana-Synoden.
)Detimod dar den splittet et mindre
’svenst Samfnnd, Ansaatius-Syno
den. AuguftanaSynoden et meget
li.vsttaftig, hat Missionet blandt
Mormonetne og i Indien samt en Sp
xnandsmission i de forenede Statets
Havneitcedet.
Notdmeendene hat derimod som
ovenfot sagt occret opteone ai Stri
digheder lige fra Beayndelfen af. Scr
ligt hat en Strid im Naadevalget,
udgaaende fea den tyfl-lutl;-e:fte Mis
souri--Synode, voldt five Splittelte
lslandt Nokdmcendene, der nu er delte
i foestelige, tidt indbyedes mai-stri
rende Samtuntn Kraftigst hat »den
nothluthekste Konterents« bitt sig at
verre. Den drivet baade Israel-zwis
sion og Hedningemissinm Oa det
mangtet i.tle paa ihm-tilgt Akbejde for
en-Satnvnenslutning mellem de feststel
lige Imsle Samfund, et Arbejde, der
til Jtder hat syntes at lyktes, men saa
attee er mundet ud i nye Spaltninger.
Kunde man nu tun melde om de
Danstr, at de ftvd sotn et enigt Kir
tesanifund, da var det vel; men des
vcerre et det itte sanledes. For det
fststs var der en Del Dansie. som ist
vt begyndte vor egen danst-ameritanfle
Mission, havde stuttet sig til Nort
meendene. En udmækket Mand, Pres
ften C. L. Clausen, isdt paa ÆM
men Prceft blandt de nor-sie Udvandee-l
re, hat-de haft Øje for de Dienstes arm-(
help-e Nsd vg taget fig as dem.f s J
Aaret 1870 dankte-de han Samfuudet
»Unser-hauste Kost-repress- les-Ists
i Regen 1884 et mit-Same Mitte
stg Li- dog ved fredeltg Overenitymft
—,undee Rat-n as ,,det haust-evange
list · lutherfte " Metesamfuad«, besinnen
de as Amste, veetentltgt af piettitm
Fast-e ,
Wen vt Immer un M Arbeit-et het
hjemmefea. Dette begyndte 1871, da
A. S. Nielfem N. Thomer og A.
Dan, alle tre uetsaminerede Mand,
blcv otdinetede til Priester for danfle
Menighedek i Nordamerika pna Foran:
staltning af det 1869 dannede ,,Ud
valg for den dansl-amerilansle Mis
sion«. Det viite sin, at Trangen til
og Lcengselen eftet dansle Prceftee var
eet betydelig. Nu, da Begyndelsen
var gjott, lød der Kald og Jndbndelfe
fra mange Sniaalredfr. Qvermaade
socert var Missionsarbejdet i hine fet
ste Aar i Henfeende til de ydre For
hold. Den danste Præst maatte tidt
rejse Tufinder af Mil for at imødes
komme de mange indtrcengende An
1nodninger, msaatte ride ellet tote hele
Toan over oilde Præriek eller gennem
tætte, mennesletomme Slovr. Men
naar ban sag ftod Ansigt til Ansigt
med den lille Krebs af Landsmcend,
som i Aarevis hnvde siddet dg sittket
tin langte-E- eftcr at bore EvangelietsJ
Forlnndelse vna EichdersismanleL naari
ban inn, lwoe nsiaelin qlade de blevl
ved ins-n at verrc med til en Gndsstj-:-·i
neise citer den fordrcne Stil, naak des
dnbt lsepasgede tom med deres Borni
red Hunden, undertiden halvvolsne
«.IJiennesser, fom de bavde Ventet dan
at fna deine If en dnnfk Bereit, faaZ
fund-c bnn nol nlcmme sin SmuleJJioie’
for lijlzrden over at tna.1tte viere le ;
lrcet den Velfsnnekse Gerning at for-;
lnnde del aode Bndftab for iine udii
vandtede Landsmcentn l
J Amt 18272 nistet-es M et Mode-J
i Nemah i Wisconsin en ,,.liirtelin;
ElJiigsionsforeninn«, hvig Beitnrelses
lom til lslandt andre at bestaa af oben-(
ncevnte Pastor Adam Dan samt den
nnorkinercde Paijor Rasmus Ander
fen. en af den danibamerilanfle Mis
sions mest trofaste Mcend, den Gnngi
Ptceit i Waupaca, nn nennem mange
Aar dansl Sømandsvrwst og Tini-I
neantmissioncer i New York, lendt somj
en ftitiig oa genndig Stildrer af den
lutberfle Lin-les Liv i Amerika. Bla
det ,,Kirlelig Samlet« blev stiftet, og
1874, da Samfundet var voliet til
24 Menigheder med 10 Ptcestet, enedes
man om at give den Navnet »den dan
sie Kirle i Amerika«. Peæstetne nd
dannedes fetft paa Follehojstoler het
hjemme, men senete sil man en egeu
Ptcesiesiole i West Denmarl, seneee i
Des Maine-L Enlelte tbeologisle Kan
didatet fra Danmatt lom ogsaa over(
og tjente nogle Aar ssm Prcestek i
dankt-atnerilanste Menighedee.
Henved en Snes Aar git alt got-L
Samfundet volsede,og uagtet det kam-i
mede de sann-ne tre Retninget fom Kit
ten herhjemme, den folkelietelige, den
genndtvigsle og Jndte Mission, git
man dog ret godt i Spænd sammen,
indtil der ved Aar 1891 udbrsd en
Sttid i Anledning af et af Paftor
Fe. Grundtvig lgamle Grundtvigs
Son) stiftet »Daan Foltesamfund«,
det stulde fremme follelige Opgaoet,
bevake danst Speog i Amerika og hol
de Fotbindelsen vedlige med Moder
lirlen. Dette tilligemed Udtalelser fka
de grundtvigsie Peeester i Samfundet
om Bibelen som ilte ocerende eet med
»Gut-s Ord", var de pietistisseBestand
dele ifasr blandt Ptæstetne for meget.
Eiter forslelliae haarde Sammenstød,
og efter at Striden en Stund (1892)
havde syntes nogenlunde bilagt, brød
den nd iaen i lyse Luer, og 1893 delte
den dansle Kirke i Amerika sig i to
Samfund: et dæsentlig grundtviniK
der beholdt Navnet »den danite Kir
le i Amerika« og som for Tiden tcellet
49 Præfletz et andet, væsentlig ptceget
nf indre Mission, der nu, eftee senete
at have forenet sig med det ovenfor
omtalte fra den noesisdansie Konse
tence i 1884 udstilte Somit-nd lal
der sig »den forenede dunste,«
evangelisie - litt-berste Kiete i Ame-!
rtta" og for Ttden tellee 88 Pete
skee. Begge Samfund atbejdee sitt
tigt og paasionnelsegvætdigtx det er fo·
tun Stade, at heller ille v o et Kitte-«
samfund i Amerika saaledes hat kun
net undgaa Splittelse.
Jdet vi« nu til Stutnlng ital med-»
dele nogle Jeeek of standinavist, scr
ltgt danst Kittelid i Amerila, gribeq
vi Lejligheden til at gste opmeeeksom
paa en fornejelig lille Bog, der udlom
i-Fjoe: Læeer Che. Ballingö »Enj
Sommer i Amerika«. Denne Bog er
blevet aldeleö foeleet opfattet as en;
Anmeldeh dee i den hat ment at stulle’
finde en Still-klug at Naturen og Liii
vet l Amerika l sin- hellsed Dete«
udelnktende en Stlldring af voee
Land-mond! Liv dewvee i del stoee
Lan-d under ,,lhe Stets and Steipes«
(Stjeenebannetet), fertige som detxatk
tee fig- i Hiern, Kieke og Stole. og somi
saadan er Bogen sætdeles oplysende
og interessant
Forfatteren af ncevnte Bog hat gan
ste vist ille haft Lejlighed til at scette
sig indiLiveiidenforenede Kik
kes Menighedsltedse, men hnn hat set
sig godt om indenfor den danste Kit
te. Han hat splt sig stmkt greben af,
hvad titkelig Ftivillighed formaak at
ndrette i Ametita, hvor alt er Fkimes
nighedet. J Byerne tager Kittetaatn
op ved Siden af Kitteiaam Saale
des hat Byen Hutchinson i Minnesoi
ia med sine 5200 Jndbyggere ikke min
dre end 12 Ritter, idet omirent hveet
enefte opiænkelige Samfund bar isin.
»Hm-d givek Du Carlin i lsinke- og
Præfiepenge?«, spurate Forfaiteren en
Bekendt derovre. »Wenn-ice Dol
laks«, lød Svarei. Dei er cunitent
150 Kronen Dei var Bidram fra en
ganste jasvn Landbruger. —- Je danfle
Ptæiier fuider acnnemaaaende ais-Jst ng
smuit Vaa dereH Plads ng Deus-:- Hu
struek iike mindre. Men at nxre dunst
amerikanst Præft er innmknnre en
Vandting paa Rosen Tini nun han
endnn den Tag i Tag iøre Js) engelfie
(12,I; dunste) Mit og prædike ne Gange
paa een Sondaq. Manne End-er er
Menixiieden faatallia not if-. at biete
Udnifterne til Ritte, Ekoke en Pensi,
on Solittelfen i to Junius-:- ,-..or det
natutliavis svccrete, da minicn en
danfk Bi:.gd, der for tun davoe een
Ver-est on een Ritte, nu man liaxsx to.
Prckften link kun of Haanden Z Mun
den. tnn intet koste pack sine Born,
intet læaae ben til de gamle Tage
PensTOn er ice jo ikte TxxLz ask-. M
holde Piae knn Prwficfisliene jttc evne,
on Prwdfelcpen hat da were end no(
at aste, iickr hkis linn im fis-an Vorn.
Tilmed maa Breiten psm Landct viere
Avlsmand, idet han gerne bar Jord
til 1 a 2 Hesie eg ei Pa: sinkt-. Oan
er nødt til at have Befordting for de
vidi spredie Predikevladscrs ·3iyld.
J Amerika er det Siik, at Mændene
mallet, og dei maa Præsten ogsaa til.
Han maa fodte, bande, strigle, spen
de for vg sta, i det bete gste sind
stændig Staldtjenesir. En Reise til en
Ptæditeplads, tidt fire Mit dorte, om
Efteraaret og Vinieken ad bannt-se -
Veje er noget andet end en Ksketur her
hjemme til Annetsei. Men saaledei
hat Prcesierne det i mange mindre
Samfund i Amerika. En Das-, tom
Forfatteren gaaende gennem en lille
Siaiionsby og mpdte her en taweiigt
klde Mand, det« ,tt»i-llede en veI lies
set Bat foran sig. »Da-set Ptcesten
for den spenste Menighed«, blev der
sagt. Neste Dag saa man den svenste
Præst sidde oppe paa sit Tag for at
udbedre sin Slotften. J en insi Me
nighed havde Præsien en lille Bis-met
ning med at steige Cigater oa passe
forstepige starre Haver. Men stigt ta
get man lige faa lidi Anstsd af Alme
tita, som den aposioliste Meniahed tog
Ansisd af, at Paulus var Telimaged
Kikkegangen er ille lige god i alle de
dansie Menigheder, men i Nun-adelig
hed er det en forstaaende Kreds, der
famles, og Sangen er god.
Kaisers-worin
J ,,«’5øbe« TRI. 1) meddxler Pastok
Dalhoss følgende: »Hm Kaiserswetth
meddeles, at Pastor Georg Fliednek
fra sorstkommende l. April trcrtker stg
tilbage fka Diakonigseanftaktens Le
delsr. Da hans Feder, Paftor Flieh
ner, borttaldtes i 1864, bleo denneö
Soigersøm Julius Disselhoss, hans
E tersplger. Men ved Disselhosss
Død i 1898 mente Gentg Fliednet,
som siden 1872 havde været hans
Medhjælver fom anden Præft cg Vice
Fnrfiandey at Gerningen var bleven
for stor for en Mand, og Pastor Zoll
ner blev da tilkaldt for at dele Le
delsen med ham og hans Spster, For
standetinden Minna Fliednec. Siden
traadte denne tilbage af Helbtedshens
syn, aflsst af Stster Bettha Hahn.
Og nu hat det vist sig, at Ordningen
med ,,tvedelt Spids« hat medfttt
Vansteligheder sinke not til, at den
celdre ttællet sig tilbage for den nagte.
Jlle alene vi, der i »Weder Georg«
faa en last Ven, men alle, der hat
glcedet sig ved i Kaiseriwerth at for-be
den gode Familiettadition bevaeet, vil
fsle det lom en Smerte, at rette hat
stullet ste. Og Kaisekswetth er i den
Grad bleven Midtpunktet for hele Di
akonissegerningem at enhver Afpigelfe
fea det gamle, gode og sunde Spot
det, fom man muligvis kunde komme
til at ftygte for, bliver til en Bein-n
ring for des bele. Give del Gab l site
Rand-, at al faadan Frygt man Use «
sig ngtundetx hans Rand-. Krafts og
