det vil da fom Regel blive subven
digst at tage fremtidigt Ophold i et
Klim, der egnek scg til at holde de
nedarvede Svagheder fjernede.
Endnn tun en Bemerkning om de
tlinmtiste Forholde. Der hat tidligere
oceret tilstreoet forskellige Egneg Kli
maet en Jndflydelse, som digse i.k!e
bestdder. Man t nkte saalcde5, at
der var Steder, bdor Bacilleus Tuber
kulosis itle trinedes, og det var dctie
Faktum, som gav et ellet andet Sted
sin Betydning. At dette itke er Til
fckldet, er faa godt som alle Læger
enige om. Der er intet Sted, hvor
Smitten ikke sindesx men de klimatiste
Fotholde faar dekes ftote Betydning
Ved den Hjælp, de nder, til at gengive
den nedbrndte Konstitution sin tabte
Stvrte· Hvorledes ster nn dette?
Gennetn et, saa vidt muligt, næsten
uafbrudt Ophold i Solsiin og frisk
Luft. As denne Grund ek det Klima
det bedste, som uden at have de syd
ligere Egnes sløvende Jndflydelse gi
ver en Patient den bedsie Lejlighed
til Dag og Nat at opholde sig i den
Ifkink Luft. Paa Grund as Afstandm
«fka og Højden over Havet er Luften
i Rocky Mountain Distriltet wrtere
og klarete end de fleste Siedet i Euro
pa og Nord-Amerika og ydet derfot
kigeke Lejlighed hele Aar-et igennem til
uden Frygt for Fort-leise at vpholde
sig i den fkisie Luft.
I Hvad spkek saa vet here tit? — iic
Wirkelig helbredelse eller hvad? Som
Svak hekpaa vil jeg ncefte Gang give
»en Oversrettelse af Dr. Knapps Af
handling descmgaaendr.
(Fottsættes).
—-—I
bedre Vej staa ind paa, end atter og
attek at lade sig male for Øjnene de
Jdealer of Kcerlkghed, Selvfornoegtel
fe, Lidelser for andre, som kestandig
Weder os i Møde i Evangelierne«.
Osm den Mand, der striver saaledes,
eq Te mange indiske Hedninger, der
aalscnt bifaldek hans Tanker, er paa
Veer til at blive Kriftne og nagen
finde bliver det, kender tun Gub. Men
sen Ting er seiten at den Mand, der
kcm strive sauledes, maa have mærket,
at Kristendom er en Magt, og at haus!
lldinlelser er Bevis paa, at der roterj
fin noaet i det dannede Indien, som
Vifer, at heller ikke HøjkaftkMissioness
eller rettere «Mi.ssionen blandt de en
gelstdannede Hinduer er forgæves.
Ved Fr. Schepelern.
b———.«
To Boger
plagte Ums- Its-Unale
Ønstes« Odems es Kund-r til at arbeits
ior es l sin egen »die-astqu ogfaa
noqle fll at reife for os. —- Siaviq Pladö for
Pius-km eller for hele Ast-eh — Lsu i2.50
m Dag. —- Paalideliat Firma nnd ftokt Ka
Mtak Ovelie bevor-es Me, wen maa have gisde An
befalingek. Foruaermere Dvwsnjugeksk ivtil
It. mir-dsg,1It-ig
Isc- Dom hat-a sus- . CUICAQIU. stob
thi paa gonske særlig Munde hat man
der at gote med ,,Ondftabens aandelige
Hær under HinnnesleWC »den Finste, H
der hat Magt i Luften«, »den Amm,l
der er virkjom i Vnnlroens Born«.
Køb diese to Bogen De udsyldeh
binanden. Den sørste giver et Ave-!
billede as Mormoniczknen, of en 51 ninde !
og hendes Born; den andeu, Monnon- !
samfundets Historie og Lxrdommiys
sont stobte og ftuber faa frygtelige Lins
billeder
Diese Io Boqu fælgeg for den billige
Pris as henholdsvis W og 40 Cenw i»
Dunish Luth. Publ. Amme-.
De burde finde-g i ethvert Hjem og
ejes af alle unge. «
N. Hausen.
Alter-Malerin
pq andre sammeln-by saafom Bett-mer« sie-Me
samt Landstabss oq Mariae-Steuer o. i. v. udfsn
iasutt og blum. : Bedfte oq sineste tmppkterede Jan-ei
ITUDS comm) vq prepated ein-va- benom
Befullinger modtcses ra- Teqninqer til streuen-um
o. i. s H. JENsEN.
sl North Mai-I st» couucll Blum-. Is.
!
Pianocr
sg Orglcr.
Kun giv mig Autod
ningtilaminesplnsi
mugeramzaar.idesl ri
ier og Beratung-Zott
kaa1«, oy man stu« fms
de, at iugen hat kehre
Petinqelsetattitbyszt
Oplvs Haar De stri
ver hvad De m-.-.er,
Piuno eller QkaeL .
Can :Iiauglanp, « "
Minniuquts Mute D«
c.-mpany.
du« Nun-Hm Avenus«
ants its-»Es. Minn»
sy
.»; J
TRADI » « KARL
« fkf b !
Th-« ; J.
VÆRDlFULDE sALVE.
« oa to
u zsmsjsnjvg·. smok Mit Ha
nk S ueulap »I: lag Das Mot.
smlges hos
R U O I- sk N.
ITWfUL st. nyotmm NJ
PKIS 25c.
M Moos- salvo or udmerkot tot
band-san byldek. gamle sahn essen-N
skjægsop, saure brystwtter og alle as
drc hadsygdommo.
Til enhves, som indsender 25 ceuts
krjiuarher, vjl vi sendc sah-ca krit.
t
Brustsng
(21f.J.M a vsen).
Deus Natur og Fatligyed.
En Specinlist i Tuberkulosig fagde
for nonen Tid siden omtrent fanledes:
»Et fuldkomment fundt, stcertt Men:
nefte tan lade Tusinder af Bacilleucs
Tubertnlosis gaa ind i sit Legeme,
uden at det vil virle i mindste Maa
de stadelig paa det, og hnorfor? —
jo, frrdi det menneftelige Legenie i
normal Tilftand er i Stand til at
modstna enhner Pandirtning of stude
Iige BacilleiArteL
Tette er Aarsagen til, at knn et
begroenrsiset Antal lselv om detce er
ftortl angribes of Tubertulose trods
det, at Zinitten inøder enhver i størke
eller mindre Styrke. Man linker der
for heller s.ldriq, at et Mennefte nn
gribes, uden at der er gaaet et eller
andet i Forvejen og hat banet Vej
for Sngdommen Hvad er det, der
gaar forud? En Svækkelfe as Sy
stemet. Denne kan hidrøre fra en
Meengde forstellige Aarsager. J mange
Tilfcelde skek det ved Unddragelfe af
frist Luft — f. Els. indelukket, stille
siddende Beftceftigelse i Fabrikkerne,
paa Stolen i merke Forretninger o.
lign. Ofte er det blot en Forkslelfe,
et Anfnld af La Grip, der gaar for
ud; men der er næsten altid en eller
anden paaviselig Aarsag. Det hedder
gerne: ,,Jeg blev fort-let eller over
anftrengt, og san korn det. «
Der tales saa ofte om Tuberkulo
fens Arnelighed i Familien og at den
kan nedarves, er vel uden Tvivl —
dog naar et saadant Bern, som kom
mer brnstsvagt til Verden, næppe ud
over de sprfte Aar. Dertil er Syg
dummen alt for ondartet.
At man derimod fer, hvorledes oste
ikke alene ncesten hele Familier uddør
som Folge of Tuberkulose i Lobet nf
nogle Anr, efter at de enkelte Ofre er
naaei en given Alder, men at Sm
dommen hyppigt kan folge-is genuem
en Rastle Sleegtled, kan ikte tilftrives
en nedarvet Sygdoni· Nogen Eiter-s
tanke vil vise det urimeliqe i, at en
saadan Engdom skulde slumre i f.
Ets· 20 Aar, fsr den beqnnder sit
Libelænnelsesvcerk Nei, Aar-sagen til
digse fnrqeline Fcenomener nwa til
slriveE ---- itke en nednrvet EZnndom
—- inen en nednrvet Modtngelinbed
for den. Tet vil finis, nt der i en
given ffmnilie udvitler tin vix-se Eva-g
deder, eftersom denI Medlcnnner nanr
en vis Etllder. Jdet die-se Svlmbeder
udvitleås, fnar den beltandig fortwan
denværende Bacille med det famme et
Holdepunki. Den fæfter fig, og ved
kommende Mund eller Rvinde bli.ver
brnstfvag uden synlige ndre Antheren
Det er tidligere bleven anfsrt, at
de forflellige Forspg paa at dræbe
Bacilleus tubercnlosis bar vift sig frag
test-fe, da der itke er nogen Medicin,
fom kan paavirke Vacillen uden sprst
at sdelcegge Patientens System.
Naar dette er Tilfceldet, hvad ers
der da at gere, og hvad gsres der paa»
de mange forfkellige Steder, hvor;
drnftfnge Patienter behandles. i
Da Medicin itke hjcelper, er der
» forelsbig kun den ene rimeline Vej
at gaa —- den nemlig at hjælpe Na
turen til selv at taste Sygdommen as
sig. Den, sont enten genuem egne eller
Venneks bitte Erfaring ved, hvor
vanstelig denne Sygdom flipper sit
Held paa et Mennesle, vil ogfaa
viere klar over, at det itke er uden
Andendelsen af den ftsrste Omhu, at
der kan ventes i nogen Grad tilfredö
stillende Resultater. Og trods det,.
at ingen Medicin over en direkte Jud
flydelfe paa en Patient, er det dog
af allerftsrste Betydntng beftandig at
have kompetent ogs samvittighedstld
Lagehjælp til Raadighed under Kam
pen mod Sygdonrmen, just fordi Hel
Vtedelfen betet paa, om det lykkeö at
gengive Konstitutipnen den tabte
Mvdfiandskraft eller ikke, maa enhver
Forstyrrelse af Systemet undgaaes.
Pan de fleste Sanatorier spiser Pa
tienterne fern Gange daglig og hver
Gang meget righpldige Ræringsmids
ler. Det vil da forstaaeö, hvorledes
der maa passes paa, at Fordsjelsen
ikke kommer ud af Orden.
Det er her, Sonate-riet og de kli
matiste For-holde tommer til at sptlle
en laa overordentlig vigtig Rolle, tdet
de to i- Falleöstab yder de bedste
hjclpemidlet til at faa Magt med
Sygdommen —- i Serdeleshed, der
fotn den er paadraget ved Svcekkelfe
af Systemet. Er den dericnod en
Fslge at Famtltefvagheder, vtl Sana
toriet faa den samme Betydning for
Sygdornmens Overvtndelfe —- men
Fm Missionsmatken.
Taster »Kr. Db1.«).
Der er ofte veget paa de to Strom
me, som hvek paa sin Munde arbejdek
ipaa Hinduigmeng Omftyrtelfe og Kri
Jstendommeng endelige Seit i Indien:
’1) det nlinindelige Missiongarbejde
Imed lssvanqelietg Prcediten for alle,
der vil here, sont Midtpuntt og med
liele det modernc Apparat af Liege
migfiom Jndustri cg LandbrugS
Mission, Ztoler Da andre llddannel
fesanstalter fnrpljieniqliedens oa andres
ilnndom foin underordnede Hjaelpe
;i:-idler, et Arbeitse, livis Resultat er en
itsefmndin dotecnde Tilftromninq til
iHirten fra de tastelnse Klavier oq
Htildelsz fra de lariefte Amster, ofte afj
siteget liIt mindeliae Grunde, men der-»
lidr ingenlunde uken Bektidninq for
chidieng lriitne Freunin —-— on L)
Højtaftensizfionen nied den lcekde Sko:
jle sont sit Hodedmiddel on nied Udbtei
delse nf lriftelig Literatur, Afboldelse
Taf Fotedrag og Digtussioner, Samtai
let med de entelte on Bibeltukfus nted
direkte Vidnegbnrd fom Stottemidler,
et Arbejde, livis Resultat dels hat va-:
ret Enteltoindendelser af Betydning
for hele det indiste Sainfund, dels og
navnlia en Gennemsyring af den dan
nede Hindubefoltning medKristendoim
mens Tantet, fom hat fremtaldt en le
vende Trang hos mange Hinduer til
noget andet end de gacnle hellige BI
get
Hvee as disfe to Slags Missionsar
beider hat sin nedslaaende Side: i det
sprite Slags er det de døbtes lave
aandelige og sædelige Standpunkt,
der virter nedslaaendex i det andet
Slags et det Resultatetnes Faatallig
hed, der ofte lammer Modet. Om dis
se nedflaaende Kendsgerninger banger
samtnen med Fejl ved Missionsatbei
det i. det sprfte Tilfeelde med en vis
Tilbsjelighed til Massetrasik, til at
ville glimre med store Tal af dpbte
uden at have tilstteettelige Kraftet til
Akbejdet med disse mange dpdte, og
i. det andet Tilfælde med for megen
Given eftet for Hinduungdommens
Lyst til eukopeeist Dannelse og Ets
aminek, faa der itte blev Tid til en
grundig leistelig Paavirtning, stal jeg
ikte indlade mig paa at bedsmme het.
Vanstelighederne for begge Artee At
»bejde er faa overoedentlige, at Kitten
»der hjemme fra hat al Grund til at
wirke staansom
Naar vi i. vor danste Tamulmiö
sion hat faaet Name op for, at vore
’indfsdte Kristne langt fka et gode
»Ktiftne, laa maa vi itte veelte Styl
den derfot over paa tidligere ellee nu
nmeende Missionceter, men gtr del t
sat betonte, at Tilstanden et itte dedte
ji andke Missionerd Landsbymenighe
det.
i En af det stote kirkelige Missionö
»seiner-g Sendebuv i Paiamcptta i Set
stabetsTinnevellyMiisiom et af de Di
strikter t "Jndien, hvot de fttrste Sta
eet af Lavtaftefolt er famlet tnd i Kit
ken, fortalte for et Par Aar siden i en
Aarsbetetning, at han, forpint af den
ftrcetkeliae aandelige Des-d i Menighe
deme, trat sia tilbage fra sin frem
stndte Stilling sont Formand i Di
strittgtirteraadet for at vie sit Liv ti-!
Imsorg far de aandeligt formatkedk
disandcslxymcnialjeder ca til Præditesx
for bchinaerne Ja saa fträver han
us. M. E. Ertractz ftcsm the annual
letters lett-Z Iäxsz fft: ,,«.Uten lad Ins-J
sortaslle Oder, hvad Mde bar leert og
i dette sidste Aar i Panneivilei len
Landng, hvor hatt haode sit Hoved
ktsarteu Hatt har vist os, book fort
Martet er. Det er muliat, at nagte
engelftef Kristne endnu set paa Tinne
velln sont en Gudg Haue. Hvis saa
er, er det Paa TFD at komme nd af
VedraaeL Vi hat været altfor ha
stiae til at tale om vor store Tilgang
oa til at se med Tilfredshed paa vore
store Menigheder. Hat vi ajart og
tilftrckkteligt tlart, at store Mamgder
bleo Kristne af rent verdslige Beweg
grunde, og at tun faa vielelig hat nan
deligt Liv? Jeg vil give eder et Par
Etsempler paa de ssrgelige Ting, jeg
hat cplevet i Panneisvi«lej.
Der bot ikte z Mil fra Vor Bolig en
aammelMand, sont en Gang varOver
tatetet, men nu lever som Hedning
blandt Hedninaer. Hdad vatGrunden
til hans Frafaldt Han siger cegtefta
betige Vanstelighedekx men spsrg ham
lidt npjeke ud, og du vil etfake, at i
Virteligheden var Sagen den, at han
elstede sin Kaste meke end sin Fressen
1 Mil botte bot en chvledanser,
Leder af Modstanden mod Evangeliet
i sin Landsbyx han var for tun faa
Aar siden ttisten Evangelist, bekendt
for sin Vettalenhed som Præditant.
Hdorfor faldt han fra? Alene fordi
han sandt, at Djævledans var en tnere
indbri.ngende Forretning.
Jtte langt hetfra er der Landskyer,
hvot det en Gang fandtes store Me
nigheder, men hvot nu det enefte Spur
af dem er stenhaardc Hierten
Hvad ftal jeq fige om de endnu be
ftaaende Menigheder? Vor ftore Kit
te er hver Sendaa syldt med 7——-800
t"tristne. Jea fandt, at Halvdelen af
dem kam i Kirte for at faa sia en Lur
og uden mindfte Forspa Paa at dyrte
Gut-. Da Sendaq efter Zøndaa bavde
vmret anveudt til at fortlare dem om
Innden da den-J Følaer ca beoise fra
tstuds Ord, at innen, fom dliver i fin
Znnlx tør haabe paa Hiknlem beadndte
Jsolt at fkaer ,,Vi tan ilte forsaqe vore
Ztmderx di lslev itte Kristne i den Hen
sigt at opaioe at lnve, viere hcevnf1;ae
og brnde Saht-atra Læren tan Vcere
fand not, men den pag-set itte for ocs«.
Føf bertiL at iblandt felve Missionss
arbefderne, stateteter aa Leerete cr
grade Synder bleven braate for Lyset,
Tyveri, Mened, Forfalsinina af Sko
lereqiftre for at faa ftørre Mantuas
understøttelser. Er det underligt, at
en taadan Kriftendom itte get Jndttyt
paa HedningerneZ Og tan det undre,
at jeg spler, at det digttgste Arbejde i -
detteDistritt er at fremmeRenselsen og
Levendegøtelsen af Menighedetne?«
Det gælder nu, at Missionsvennerne
itte vil lade, sotn otn de itte see digse
Kendsgerniuger, sprgelisge fom de er,
og at vi ej heller tat-et Modet paa
Grund af dem, nten at de blivet os en
Spore til mere Bøn for indiste Mis
sionsarbejdere, Menigheder og Hednin
gee.
Om den anden Strom af Missions
arbejde bringet det sidfte Nummer af
Baseler Missionsmchazinet i en Ar
iittel med den betegnende Ovetstrift
«Sutdejgens Bittning« et Uddrag af
et Stytte i et notdindist dessirift,
forfattet af en dannet Hindu, om Hin
duismens Jatnmerlighed for Tiden,
hvor denne, stønt Modstandee af Kri
stendommen, slaae et vældigt Slag for
Jndfsrelsen af Bibelen fom Stolebog
i alle Hindustolet. ,,B.ibelen maa, si
get han, leses t Vvte Stolen Jeg hat
fundet, at Læsningen af Manu,
Smtiti. Bhagavadghita eller Pum
na’erne itte tan udvide Studenteknes
aandeltge horizont, men tun bidrage
til at ftyrte det ovettroiste Element i
deres aandelige Anlag. Jeg hat med
Stræt og Hat-me set Universitets-dan
nede Mund forsvake Asfgudstjeneste
og Fodting af Tempelbtaminet med
en ·Jver, der var en bedre Sag vterdig.
Treder Undekviöning i. Bibelen i Ste
det for Purana-Teolvgien, saa bliver
vote Studenter i det mindfte fri for
BigottetietsLeentey og leerer at dem
me, anvende, anders-ge, drage Slut
ninger fom fotnufttge Mennefker. Jeg
er tngen Krtftenz men jeg- trot, at jo
mere Kristussltge vt blivet, des bedre
vil det veere for og selv og dort Land.
For at naa dette Maul, tun man ingen
Blantt 9Jlottnonctne.
Mes. Paddock’S Vog.
Med Glæke anbefaler leg denne Bog til
enhver, sont snfler Jndblili Mokntoni5
mena ttdligere Historie; thi tun der
udfra kan Moemonismen paa den-B nu-»
ocerende Stade ret bedanimee. Ocn no-?
gen nmntte nnne, at denne Vog er tun en
ovecsptrndt, fantaftist Roman-, stal ieg
tillade ntig at meddele, at Huudreder af
Mennefter, for ille at fige Tusinder,
fom bo i Utah den Dagi Dag, kan for
tcelle om ltgnende vielelige Tildragelser.
Med egne Oren hat ieg lyttet til saas
danne dels af fkafaldne, dels af spa
danne, sont endnu holder fast ved Mor
moniemetr. En aannnel danft Kone,
sont boe i Nærheden af Salt Lake City,!
void Naon ieg ilte stal nennt-, fom von-i
dkede til Fods fea Council Bluffd til
Saltfsftaden, fottæller ocn, hvorledes
hun blev pislet om Besteue, hver Gang
hun, klungen af Tkætheden, lagde sin!
Haand paa en Hjulbør for des bedre atl
vinde med paa Reis n, saa til sisst Ka- I
det paa Benene hang i Tkevler. Og"
d t jaegelimte er endda, at hun tndtil i «
Dag er en ivrig Mal-non skor hende «
er Moemoniømen Lyfet, Pisleslagene
er Gudø ltrrlige, tugtende spannt-, nu
er lntn i det ljellige Land, og er end ilte4
alt godt og l)erligt, saa leer hun, at«
Jesus kommt-r stinkt, og da bltocr alt»
gut-t, da faar hun jin Veionnisw Men?
ioøtger nagt-n, lxvorledeg lan en saadanP
stojnde væee tjlfredszle Jo, sttalede5,
»in decsont det Unz, der er i dsg, erT
Mord-, lwor stokt blioer da Mord-NO
Lad nug sjge til alle danfle Mcrnd
og Mediuan lob Bogen; den stildrer
den ungne Vielettgded og give-r et godt
Jndbl t i ,,cheveleno snedige Anleit« i,
oed og gennem Mokntontsznten Mcn
otl man spat-ge: set det snadan nd i
lltalt t Dag? Nei, det gar dst tkke paa
Ovcrflladen, men i det dybe og stjnlte
er cheoelflabet det samme, det dar
kun antaget andre For-nee. Djæveten
kein-net snart sont en brolende Lade,
nart sont en Lnfets Engel, sogende,
Joem han kan opfluge. Morntonigmen
ones særlig for nærvcerende at bettene
"ig af den sidste Form, men denne er
lke mindre faklig.
Bogen ek velflreven, i et let. leseligt
Sptog. Naonet Cakson mener Carson
Tity, Nevada, Nabonaten Vest paa.
Ehafta er et 14,4t)() Fod højt Bjetgi
Siftiyou-Bjergene, en Bier-Ilerda sotn
stkceller fig op gennem Nord Calisornia,
nd over Oregon-Gransen
Bag i Bogen finde-s en ypperlig Ef
:eeflrift ai Pastor H. O. Frisnodt Mol
lee og et Asslntningsord as Pastor Vilh.
Beck, strevet af hacn den Ztne August
Wol· Maanedsdagen for hans Dad.
Dette Okd er en alvorsfuld Asskedslsib
sen til den dansle Menighed i Almtndes
lighed og Jndee MissioniSærdelesi
hed, paa Dsdens Dsetætskel, et sidfte
Raub tra de helliges Bruder-, Ven og
Leder til Arbejde, medens det er Dag,
for at eedde »ud af Satans Mast
eoee foevildede, i Marmonisnten hildede
Landömænd Ksb Bogen, las den,
Ig lad den stabe wegen Karliglted til
Noemonmissionen og megen Forli-n
soc Motmonernes Feelfe.
.-. .-.
I- -I- --
Mormonismcih
As Pastor O. L. Kirke berg·
Denne Bog fremstiller tortfa·tet
Mormonismens Historie og vigtigste
Eækdomme, uddragne af den-H egne
Etrifter. Den giver mange Oplys
mager, fom er vanstelige at iudheme,
og ledsages af et anbefalcnde Fokord
If Bistop Fr. Nie-lier Aalbokg. Køb
pen; den vil hjælpe til at forftaa Nod
oendigheden af et godt, grundigt og
ihcekdigt Arbeide for Mormoneknes
Medusas-; den visit, at derude trængeö
mere end noget ander Sted ul at ar
bejde som »den, der ikte flaar i Veiret«;
EXCEPTka NIOMMNYF NY DER HEXE Hi N« M
Essg symaskinen »Es-E
,.l)snskeken« Nr. l er i alle
Maader en g()(1. soljd og « ;
hillikz symaskan Den syer
lmrtigt og udcn Støj. hat« 4
skuffer Og er as nzscstc Kon
struktion Der give-s 10 , «
Anrs Gnmnti Ima MASILL «
nen linhch Kohct xi11)1i
ve iuldt tjlheds mul en Saa- q
(1; m Symnski11c· Ug Sliuldeqk
(l-:n ikke v.«1-1·e tilfre(1sstillen- II
(1(-. kxtn den till)ugcsel1dcs. å
- sMAX-s.-.".-·«s.".--L--Iss.;-- » Es
»Danskecen« Nr. l. Pris 316 75. II
DIJ - -- «
« » . - - ,.- « « — f- f
« —«—-«p:.- L-..—xs—««—s— , -T-i——,;;—««—- ,.«-L«i ON IT
I ..l)anskeken« Nr. 2 er abso
c: lut drittlwclstc Synnisl(icstc.
- derml)r«1kucs Og den knn
Li: izY mit Il( siks mul lnilkcn sum
ci- holst Uaskine til langt 110j
r- etc Pris Den hat« tillige
FE den Imij frem for »Dan
.skcrcn« XI l. at den kan
klukkes nc(1.
«
Itwt T fei- ' , -., ·7«;- « U o
cis « « IF « ..Danskeren« Nr. 2. Pri- sls·75. ä;
.,.( "l’1«:e.-1rl)eid-.t udlores — efter Knherens Unslce —- i Eg
2 . — «
sssj ell(-:« X :tln()d(leti«-e. J
- YI Sknlgeme liesvnre alle Sporgsmxml med Ilensyn til
disse Maskiner ng give ()i)l)-siliiigei· frit. Slcriv lum til os. Oz
»g- vi vil give nsermere Is«0rlcl-u·ing. Belobet l)e(les Sendt J
med Bestillingeen F
Til ibmiinzenite Priser man Kober-ne betale Fragte-n til II
" deres unsrmeste Jernliantstiiti0n. Fragte-n er 95 cents for F
- lnser 500 Mil og betales ved Mudtagelsen. Ez;
KJS . - —
III Symasklncn »Danskeren«. Ekj
Uvenstanende vises lllustmtioner al« de forskellige Model- F
« ler alsynmskinen »l)anslceren«. s
Heime stinuslcine. sum lalwilceres specieltfor os af en al« Bd
de storste Fnbrilcer i Amerika. liar i en Rselike nf Am- staaet J
sin Pan-ei Ilundreder af Landsmænds Hjem. og nlle er en- BTI
, I stennnige i sine lfdtulelser 0m, sit Maskinen Liver- god Til- III
« lredsstillelsxe og er lige sua god Og bedre end Muslciner. l1v.")r— z»
im- der lerlsmjszses indtil den (l()l)l)elte Pris. Masliinen hat« høj
Arm l)et lrie Rum under Armen er 5-,l;x9 Tommeix san der Bd
svxereste Arbejde lcxin med Letlied l1xmnclteres. Muskinen er BE
fabrikeret uf de allerbedste Materialer. hat alle moderne se
Farbe-dringen alle l)ele er tint afpudsede og nnjagtig tilpas- F,
sede. og alt muligt llensyn taget til nt forene St)-rl(e med --
sp Enkeltlied og til at gøre Maskinen letlohende og forebygge B
E Muliglieden tm- at komme i ll()r(len. )
E le jle Hver Maskine garanteres for 10 Aar. If- Slz O
symaskinen lmr selvtrædende skyttel, selvsættende Naals J
og automatisk Sp()levinde. ,
Med hver Symaskine følger et sæt al· de nveste for
hedrede Staalappamter. Apparaternis er nøjagtig tilpas- A
sede til Pressestangem er fahrllcerede helt af det bedstestaal,
polerede og fomilcleke ng uden Dele al« Messing eller andet J
blødt Metall og uden locldede Saminenføjninger. De bestaa af: «
Ruflek, Tische-; Moder-. Braider Fooh Untier Braider slide
Plato. slnrrjng slide Plan-. like Aemmers ak assorterede B
storrelsetx ()ulltet,Tl1read cnttesq Foot Hecnmek ok- l(’eller.
«
Med hver symaskine folget desuclem 12 blank-. 6 spoler,
Uliekimde f)-lclt met-l Ulle. stor okx lille skeueisglch Sonde
(1cr» 10 Aar-s t;i-ratiti-Ce»rtjfikat. illustreret Instruktionsb43z
Yi overtager Risiker. om en Maskine bliver beskadiget XI
under Transporten og vier ogsaa villige til sit tilbagebetale D
Pengene og godtgøre Fragtu(llæg. lnsis en Køher tinder Ma- M
skinen utilli«e-(lsstillende og anclerle(les. end vi hat lremstillet -
den. —- B
Til 01)l)-811ing km- dem. der mullgvis ilcke forstaar, lwor- D
for vi szelger disk-e Mnslziner san enormt billigt. Skal vi be- G
mærlce. at Hensigten hermecl er at avertere lor »Dansl(eren« ,
og slculle den stadig videre ng videre lldl)reclelse, ligesom det »
snmtjdig er us en Gliede at kunne forsyne Follc med noget
virkelig godd «
Adr.- »Danskeren«, Blair, Nebraska. —