»Danskeren,«
et hnlvugentlig Nyhedss og Oplys«
IIingsblad for del danske Folt
i Amerika,
, udgivet af
Dxxxlskl LUTlL PUBL. lIOl’sE,
Blaity Nebr.
Musiker-M udkommer hver Tlxsch og
Fischg.
Iris pr. Vorgang i De Formel-e Stater
Cis-W til Udlandct 82.00.
Bladct betalesz iForskud. Vestillinq, Be
taling, Adresseforandring og alt ander
angaaeude Vladet adrespcrcN
DÄNISHLUTH PUBL. Hocle
Plain Ncl2r.
«Danjkeren« ledes indtil videke as Past.
s. M. Andetsen som Direktion-Ins
Normand.
Alle Indiendelser — Afhatsblinger kor
tetk Articler og Korrespondancer sendcs
til Past. A.M. Andersen, Rt. l, Jrene.
South Dakota
Ryheder sendes direkte til »Danfkeren«,
Dr. D.. Blair, Nebr
Entokecl at Un ! mit titliec at ljlajk. Neb«
II se( nnd kl »s- m ksths r
Atlvesrtisjng Rino- mmje tut-Fu Imm
sowie-Umn
»Dsn:flcreu«
bliver sendt tii Exil-il il1c-iter, indtik nd
trykcelig Losin Ue mootm H as Ildgivernc
ogml läsåæld et bi: it, iLDcuanTtsmsnclsc
med De Form-We Stute-is Postlova
Naar Læserne hcnvcndcr sig til FULL der
averterer i Plain-h enten for at kalte has
dem ellck for at fxm Orslysninger om dct
ahnte-Leda bcdcs de atttd onnle at de fmk
Avertisfcmcnixt i dette Blau Tct vgl mu
til gensidig Alt-tm
. sinds-mode for For-Ja
vcsiiizik est-Ich
nfhoidt i Zwar (5-it:1. Jo»
19 —22. Mal-is 19():3.
As Kredsens Præsier Ver falgende
til Siede: A. M. Anderfen, N. S»
Nielsen, Søholm, I)tenge:5’, Jersild,’
Provefem undertegnede og Sieb-cis
Ptæst. Desuden havde vi Samfun
dets Form-and iblandt os for en tort
Tid og ligelebes Pastor Gerier fra»
Hutchinfon, der siandfede hos os paa;
Reisen til et Ungdomsmøde i Fre-;
mont. Af andre tilrejfende tan new-?
nes: Schultz, Bermillion, J. Dixen,
Latimer, nogle Fsamilier fra Machs;
og Oyens, Past. Damstovs Wind-Acri
og enkelte andre. »
Msdet begyndte Torsdag Aften med!
Aabningstale af Past. Ssholm Hans(
Telft var Brevet til Menigheden il
Laodicea (Joh. Aab. Z, 14—22). Af«
Brevet fremgaar det, at denne Menig
heb var i den bedrøvelige Tilstanb, at
den var »hverten tolv eller varm«,;
hviltet fremstilles fom noget af detl
allervcerste, idet der siges: ,,Gid du var;
kold ellet varm«. Og hertil tom saa
den Ulytke, at Menigheven trcsede iklel
selv, at den fejlede noget. Der siges»
til ven: »Du siger: Jeg er rig og hat-?
Overflod og fattes intet." Det er jo
som Ordsproget siger, at »den ene
Ulykke rækker den anden Haand." Og
i det aandelige vil det gerne gaa den
Vej, at jo starre Bjcelke nagen hat i
Met, jo sværere bar han ved at se den,
og jo lettete har han ved at se Skæren
i andres TIan og jo mere travlt med
at faa draget denne ud. Og det var
saa ogsaa Gangen i Jndledningstalen,
dels at vife det fatlige ved en lunten
Tilstand, og dels at pege paa, hvad
der var at gøre for at blive Varrn igen,
alt i Henhold til som det lyder i
Tekften, at hin Menighed blev raadet
til at lobe »lutrei Guld« hos Herren,
og »hvide Klæder og Øjensalve.«
Sau hvad ellers angaar Mel-et i
det hele taget, da tan det siges, at vi
havde et tet hyggeligi Mode. Hvad
der blev kalt, og hvad der blev samtalet
sm, var vist saulede3, at ke, der havde
Øre for Aandens Rest, lunde not faa
noget af det faavel til Leetdom som
til Trist. Og til samme Tid kan
man not efter et Mtde fele noget lig
wende, som en Prcest maa have selt, der
en Gang fagde ved en Konsitmation,
at hvic han« nu igen kunde have be
, gyndt at undervife de fasmme Konstr
» wander, san mente han, at han maafte
bilbe kunne have gjort det en god Del
, jeden mere hierieligt og indexligt. Ja»
»k- ksk m sa-. Eises-. kommen-.
. Jema- tnan et kommen 1ljjetn fra »et»
» J M, at kri- an selt- hat sagt abset
.st man he Mk HAVE WJTSE M
net merk-den at der Kuh-»M
» Mk List were af det« der ksm frem«
WM spielte i triftne Hierm
M ten me Diener-ist«
«M zi, M Og ogsaa fpm Tim
Isngquwa
, et neu M Mist
l—— —I
k
taget saadian med, eller faar det Lys
eller den Ræting for Livet, fom man
fslet ftsrstLTrang til. Men vet er
vel ogsaa saaledes, at hvis man syn
tes saa meget godt baade om sig selv
vg« om alt, hvad man hat lidt med
at gste, saa var man not ogsaa nogist
paa Veer om ad Laodicea: at fsle at
»mcm »et« rig og hat Overflod«. Og
dette bot man jo for alting se at vogke
sig for. Og saa maa vi jo talle Gud
for den Smule, man forsiaar, og det
lidet, man kan udrette til hans Ære
og til hans Riges Fromme.
Mødet sluttede, som det jo er sed
vanligt, om Søndagem paa hvilken der
Var Gudstjenesfe med Altergang om
Formidbagen, og om Eftetmiddagen
blev der afholdt Ungdomsmøde, og om
Aftenen Stutningsmøde. Men denne
Das-s Møkek var jeg ikke med til, da
Leg fkulde gaa til Hirt-barb, Nebr» at
holde Gudstjenefje der.
Og faa »fom i en Sum«: O, Gud
sie Lov for Nandens Ord, der tkøfte
Them, der græde«! Og med Tat til
YGud for hans Rande og Veisianelse,
ffaa ogfaa Tat og en kærlig Tanle
Jtil Mennefker. her særlig til Ptæstefol
Jkene vg Kirkefolkene i Zioux City, oig
jforøvrigt til alle, som ndede enHaandK
Ircrkning 151 Velsignelse for ModeL
J. Pe d e r f e n,
Setretcer.
———·-COS-——
Nonnen
u-« Bierrej
Ali til allesamrnen gerne Dccre ton
ne —— on vi lan ogian gcsdt leioe det,
ktvis Di seio Vil.
Jeq kranker Elle pga at anbefcle
,,Lri-:.»t-::15 Blomft« eller andre vib
xmtserligc Ztonhecsmidlen
sen tnnler heller ikle paa Lesung
Velser, Holdning cg Herren-Imme- oer
sit Legemsx Jeg fcrtter for Refken den
Zlngcs Ting højt, men jeg bar ingen
vibere Forstnnd pna Det, og Derfor oil
Leg heller ilte tale om det.
Jeq tænler derisnod paa den ,,Annd«
Der gennemzraenger Legemet og giref
Det sit Udtryk·
Det gamle Ord om, at ,,.Kcerliqbeb
ikle lan stjulesx blussende den brndzr
frem« —- gcelder otn alle Følelser, der
bor i es. De vil bryde frem og tafte
deres Stær over os.
Zelv Det herligfte Landflab med Ro
fer og ynvelige Blommer er uberqgeligt.
naar der rucker Kulde og Gram-er
over det. Og selv den fattigste Heke
lan vcere smal, naat en tlar Himmel
vg den faldende Sol taster Glans over
den. —
Jeg san en Gang en weg-et sein«
Kvinde, sont oven i Kobet smikede —
og endda saa hun overmaade ftrg uks
Det var ved en Auktion -— en Ineqet
sptgelig Aultion. Et Par uns-e zoll
maatte forlade teres Hjem cg se derek
Bohave vandre over i fremmede Hien
der. Den smulte Kvinde ftoo og saa
til med et ondt, triumferende Sinil
Man fagde, at hnn i sin Tid bavde
følt fig krænlet ever, at Monden fon
iral en anten for Ehe-de Det fan
ftaa ben, men bist er det, at jeg Helden
bar set noqet faa grimt som denne
fmntte Kinnd der fsnikede
» Den fvenfte Forfatterinde, Frederika
YVrernen fortceller et Steh om en ung
Piqe, soin hab-ne saadan en stor, grim
iNcese. Hnn var jo qruelig led af det;
nien saa leg hun sig for at oære god.
.Overalt, hvor hun kom, hat-de hun
oenlige Ord til de gamle, en Historie
itil Bornene og en hjælpsom Haand,
book det lneö, og alle, forn leerte tiende
at Lende, fyntes, hun var en lpn Pige,
og de bleo glade, naar de saa den store
Nase, for faa oidste de, at hun tom
bagefterl
Jo, det er del iboende Besen, der
prceger Menneflet. Det er Sjalen, der
danner Legemet.
En Kunstner stgte en Gang nede i
Italien en Model til Jesus som tolo
aarig i Templet og fandt en final
lDreng med store, klare Øjnr. Nogle
anr efter ftgle den farnme Kunstner
Im Model til Judas og fandt et Men
i iesle med onde, stelenve Øjne Det
»viste sig at vcte det samrne Menneste
»«7g dog et helt zndei. ( Man minde
Jngemanns Mtælling oen »Alten«
«len i See-C Mesteren, Karl van
«Mandern -«— ellee not rettere: satt
Woche-r —’ Mde tue-m en Stetsva
svm Judas. Og se, det vtste stg, at
Hhan var en Gluti)
Den fjtße Bettvgelle for at blibe
tin er altfgå det, at der boer use-get
eint i os. Og san fHaar del sannst
ice-, sont Mk i W altls sm,
m m fest W fra den rette
l
—.—«
Ende at navnlig den førfte Betingelse
bærer Spiren til den næsir.
Jeg regnet nemlig det at tlæde sig
-poent og pynte sig med fmnlte Baand
fcr noget godt. Og det gøt den Gub,
som i denne Tid prntier Jorden mev
sbtquede Blomftee, sittert ogsaa.
Men her gcelder bei om, at man ille
tun banget noget«Stads« paa sig eller3
folget den sidste Mode. Det er enl
vigtig Sag, at enhvek ptyder fig, foms
det pasfer for hans —- eller hendes —«
hele Personlighed. Er der imidlertid
kommen til at bo noget kønt i vorI
SjæL saa er dette den bedfte Hjælp til,
at det, man hænget uden paa sig, vg
saa bliver lønt —- tommet til at har
monere med det lonne derinde.
Dermed brenger det cgfaa sammen,
ret Spørgsmaal: for hvem Pyntek on
din? Den tomme, forfængelige Kvinde
pvnter sig egentlig tun for ftn egen
Stle. Men Den Kvinde, i hvis Sjcel
chlxeden boer, Vil pynte sig for andre
—--— on kerfor lxellere for tin Kceteste,
sin Mann og sine Born end, ,,naar der
komme-r ireminede.«
Mcn aller-sehst er det at vrnde sig for
Vorberxe Kan det ogfnn lade sig
anre? Ja. tset tan. Ter er en For
kccllinn i lfxninnekiet var-! en Kvinke
f-—:» fassere Jesus- meD en kostelig
Pindus-lata Te snnsirm zikiqe Hyk
lex-, der strd bog, dadlede tet men
Jesus Wite det. Hcm vib?:e, dein stod
dir med Sliknlsedstrnngen i sin, og han
Hin-here iig over, at denne Slvnheds
trang vendte sitz mod Ham.
Jesus Ast-let ogsaa pan at frelse og
fort-edle Slønkedstrangen i os. Stulde
tmn ikle brnde sig om den, da han dog
ded, bis-or ftor en Meint den er i Men
neilene —- tna stor, at Tusinder af
Kvinker srrlger sig selv for at tilfteds
stille den·
t
Jo, lian tæntet paa den, og han
fixier: tom tun til mig i hellig Pin
delle fom Dug af Motgenrpdens Mo
versions
Den unqe Pige, som faat Lyst til
:at prvdse siq —- ogsaa med sin pæneste
Kjole — for Jesus, hun et godt be
Vatet —
Jeg sendet en Huömodet, som altid«
tager sin sineste Kjole paa Juleaften
—- fot Gud og for sit Hieni.
» Men alt det kommen naar ten funte
»og gode Stsnhed er kommen til at by
i et Mennestes SjceL
)
!
Standinaver og amerikanfte
HsjstoleL
Den betømte Journalift William
E· Euttis sitioer i ,,Chicago Recotd
IHeraldC 10. April: »For nogen Tid
jsiden mcdjog jeg et Brev fra Mr. Si
T jurd Anker, Blair College, Nebr»
lLwoii han sog-r Fortlaring pack den
formentlige Kendsgetning, at Standi
Hader i betndeiig ringere Grad end den
ovrige Befolkning ftelventerer Siatens
højere Stolze og Dannelfesanftalter.
Bette fcranledigede mig til at fort
fpprge Præsidenierne for adflillige U
niversiieter og Colleges samt ,,state
fupetimendents of education« i Nord
seitem og fta disie bar jeg modtagei
meget interessante Oplysninger, der
sit-est vil glæde Mr. Anfer, soriaavidi
de diser, at de flandinariske Foll et linc
fcci legTrliZe efter Kundslab ca heim
Bannplse i de forenede Saiten som de
nlsetifisxet er dct de gamle Lande.
Gansle sikiert give-s der intet Steds i
zVerden faa faa Mennesler uden Stole
opdragelfe som i Ndrge, Svetrig og
DanmarL og Gennemsnitstallet af vir
lelig oplyste og dannede Mænd Vg
Kvinder er højete der end nogei Sieds.
Kæklighed til Kundstab og Lcerdom er
intet Steds sac- rigt uddillei som det,
og intet andet Falk got saa meget for
deres Skolet.«
Deteftet ans-set Mr· Curiis i Ub
dtag en lang Rælle af højst interessan
te Udtalelser, der alle ubetinget gaar i
samme Retning og paavisek, at Stan-«
dinaverne, saa lang-: fra at staa Alba
ge, ivcettimod de flesie Siedet tommet
ind som en smul Nummer en. Blandi
de Stoleautori«letet, der hat afgivet
Jndbetetning iil Mr. Cuttis, stsal vi
elsempelvis nævne: Presisdeut Birge af
Wisconsin Universitet, Chancellor An
dtews af Nebraska Universitet, Profes
sor J. S. Carlsvn as Mitmesota Unl
versitei, Mr. M. A. Lange, »superin
iendent of· public instrueiion« i Nebra
sta, og Mr. W. L. Stockwelh ,,fupee
intendenst of public instruktion« i
North Dakota.
. Vi Standinaver, der silkett —- som
I . « betragtet — hat faaet i Arv
ffris vote Fædre mindsi lige saa meget
faf fund og fand Wust-lele form de
r - I
rfleste Nationer, fornemrner naturlig
vis noget af en berettiget Stolthed og
Glcede, naar vi hører saadanne Ub
taIelser fra en stsrre Krebs af Ameri
las dygtigste Stolemænd, og vi kan
deraf anspores til itle at tabe Modet
under nagen Stags Filelse af, at vi
hører til »Sinkerne". Saalænge man
Er o r sig paa ,,S"inkebcrnten", naar
man aldrig frem. Men paa den anden
Side vil vi Standinaver heller ille
glemrne, at der ka n sindes noget, som
hedder ,,pæredanst Bigstighed«, »bonde
norsi Jndbildsihed« og »tag-mi-g-tu-«
fan-svenst Storsnudethed«. Der er;
jqu her i Amerika sikkert mere end no
aet andet Steds paa Jorden haardt
Brug for, at vi ikte glemmer det; thi
intet Steds i Verden kan der vel op
vich saa tneget af virkelig Dygtighed,
Jnielligens og solidt vidensfabeligt Ar
bejde paa alle Omraader Side om Si
ve stred en faa forbløsseudc Masse af
arroaant Hulhed, cpblæst Marksirigeri
ozr forloren Jntelligens, fom netop her.
Lan vi end naa at blive rasende am
talxe — vi vil jo alle gerne have libt
Rrs —, saa vil vi mindst af alt glan
me, at Mars-set saa langt fra er naaet
erwan, at det tvcertimod maa sing-i
fisth at bennnde at dcktsxre tndelint
from i Horipnxem cq at det ncesze
Triiver i km forste Mennefkealder, vi
sein-r ou i Stulderlehe med klascsi
Kultur i vors Mokerlandr.s Ren just
rerfor er der use-get at taae Haand i,
ca Skanrsknaverne var aldrsg bankxe
Tor et solitt Stoffe Arbejdn thi ,.för
fanning ock ret blkver armen icke trät«,
oq »med et Fadervor i Pagt fial Du
aldrig gnfe«.
—A- --—-.- —- - - ————
Lidt tilrtliglnd
V.Cstreaerfen.
Lidt Karläglpcn det maa der til
Den alle Liretg Befe,
saa mangen Gten er votfet bild,
fordi Den 1nangled’ Pleje.
J Zolstin trioes Blomst Vg Mad,
tun Sftckrlialyed got Hjettet glad,
Den er dets Liebste Eie.
Lidt Kcerligbed, det maa der til,
trank Mening staat mod Mening,
og mange Lea-stets sptedte Spil
bog samtes stal til Entna.
Hvor vilde alt dog gro i Fied,
om alle af Guds Kerlighev
tog Livet i Fotlening.
Lut venlig da dit Vierte op,
lad Karligheden ftinne
paa hver en lille Hiertetnop,
som Kulden stcengte inde,
der et saa mangen stille Trang
og Længsel eftet Sol og Sang,
som gerne lod sig finde.
,,Santhalmissionæten«.
Detie Blad udgives as en norst
Komiite fcr Santbalmissionem Det
udgaar en Gang om Maaneden, er af
Ststrelse som ,,Kietebladet« og tofker
85 Cents om Aaret. Og da jeg er
bleven spurgt, om jeg ille tunte gsre
lidt for Bladets Udbredelse, saa vil
feg forsnge lidt i den Retning ved her
at qøre epmckrttom paa det.
«Santlmlmif-:-sionæren« maa siqu at
være et godt Blad. Saalænge Bocke
sen leVeDe, var Bladets Indwa næsten
ubelutkende Breve fra ham oa Sttefs
rud anaaaende Missionsakbejbet der
ovre. Efter BIktefens Die-d bat saa
Strefsrud selv maattet fende Stof til
Bleibet Men nu er der nylig kommen
site Arbejdete fra Danmart til San
thaliflan, nemligMissiczncee Schat-Pe
teesen og LcegernissionærJohansen med
deres Hast-met Og saa tan man jo
ven-te, at man heteftet ogsaa vil hsre
fea og om dem. Og da Santhalmissi
onen er en Gerning, som hat haft Her
tens rige Belsignelse, saa er det not
værd at folge li.dt med et saadant
Arbejde, og dette tan man gste ved
at holde ncevnte Blut-, og med det sam
me ftsttet man saa ogsaa Missionen
en Smule. Og jeg vil der-for paa
det bedste anbefale Bladet til vott
Ahlefeld Det tan blandt andet godt
tjene som Oplcesnlng og Meddelelfe
ved Mlnvemsbet oa andre privateM·
der. Man faae altid ligesom en feist
Luftning gennein Binden et Vidnibytd
am, at der udfeees et alvoriigt Arbejde
for Sjæleö Frelse.
Bestilling og Betaling for Bladet
sen-des under Adresse: »Santhalmtg
stometen«, 267, Cedae Ave» Minnen
polis, Minn.
J. Weder-few Yanttom
Paasteberegningein
l Hvornaar har vt Papste?
; Paa Kirkempdet i Nitaa blev det
ivedtagey at Paasten stulde holdes den
første Ssndag efter Foraarsfuldniaa
ne, og hdis Fuldmaaners selv faldt
paa en Sondag, da den folgende
Snndaa
Eiter denne Regel har vi i Aar farst
Paafte den 19. April. Men Alma
nakten saetter Paasle d. 12. April.
Hvorfor2 Er der andre Negler?
M. J. M a d se n,
Sogneprcest, Engesvang.
Vi henftiller til Kobenhavns Odiu
vatorium at besvare dette Sdørggs
maal. »Kr. Dbl.« Red.
Et Svar fra Kobenhavns l
Obscrvatorium. H
l
Pan den cerede ReIattions Denkens-!
delie til Obserdatoriet i Anlednjna af;
det i VladetsTirSdagsc Nummer frem !
lomneZpesracL inaal ,,Hdornaar bar di
Pulte-Z« stal ikg spare: l
Hirten benntter til Paailebekiemnnsl l
sen ille den strrrnat astronomiil ler a (
nede, men den ctstiiit bereanzde-- szld !
niaane Lied denne sidiie Verepninnzs l
niaade taki-IS der knn HInsnn til using
neng Tlltiddel devcheLse De fnalekeec
bereanede Fuldmaanediee falr ei r s »
for lnn nenneinsnktl in sann net-. ined de!
strcrnat astronomiil derennede, na lan(
nn ca da ainiae en Tag fra THE-Te.
Den cnllifl bereanede Kenner-sinkt -
maanedxra tilde-:- PnaftetersniMIL
Den f.rlder i Aar paa Lørdaacn den
ll. April, da der-for fejrer vi Pan
sten Sondaaen derester, den 12. April·
Dei er farrsvriat tun efter ranntng
Tidgreanina at den astronomiske sztaa
ne i Aar indtrcesser den 12. April,
nemlia Kl. 1 Formiddaa Astrono
nierne, der førft begnnder deres Dann
orn Middagen, siger, at det er den 11.
April Kl. 1? v
Spørger man, hvorfor Paaslen ille
bereanes efter den astrononiist beregs
nede Foraarsfnldmaane, er Sdaret, at
denne Beregningsmaade ilte er san
dan lige at lzjbe til, medens den cyl
liste lan udføres af enhver efter gerun
me fimple Regler. Der lunde ogsaa,
navnlig i tidligere Tiber, let opstaa
Tvivl«", naar den astronomifte Fnld:
maanetid faldt naJr Odergangen fra
en Datum til den nceste. Man maat
te da ogsaa blive enig inn, hvillet
Lands Klalleflet man vilde lcegae til
Grund; ellers tunde forstellige Lande
faa forsiellig Paastr. J Aar f. Els.
tunde man hvs os sige: Dei er Find
maane Sondag Morgen den 12. A
pril, altfaa fejter vi Paasten SInda
gen derefter, den 19. April. Men
naar det has as er Ssøndag Morgen
den 12. April, er det i Amerika farst
Lordag Aften den 11. April; der tun
de man altsaa sige: Dei er Fuldmaane
Lørdag Aften den 11. April, altsaa
fejrer vi Paasien Sondagen derefter,
den 12· April. Man sit da Paasie i
Amerika den 12., has os den 19. A
pril.
Da den gregorianste Kalender Aar
1700 indfsrtes hos os, blev det trods
Ole RemersRaad, men i Overensstem
melse med nagle andre protestantiste
Stater, vedtaget at rette Paasten ille
efter den gregorianste cylliste Beng
ning, nien efter den astronomifte, som
ssulde foretaaes efter Fiedlers Tabel
ler, der var byggede paa Tyge Brodes
Jagttaaelser og Uraniendoras Klot
tesleL Derved sik vi i 1744 Paaste en
Uge for den gregoriansle Da desst sam
me Tilfeelde ftulde gentage sig i 1778,
vedtog man dog ogsaa i. denne Henses
ende for Fremtiden at rette sig efter
den gregorianste Kalender. J Sverig
stete dette farst 1844.
Den geegoriansiePaasteberegning er
faa simpel, saa fri for tvivlfomme
Tilfalde og for Klotteiletöspsrgs
maal, at den nu benytstes cveralt, hvvr
den gregorianste Kalender overhovedet
er indfsrt, nanset, at man ved den
underiiden kan faa Paaste paa selve
Fuldmaanedagen i Siedet for efter
den« Ærbsdigst
C. F. P e ch il le,
Qbservator.
Naar et Mennefte itte bliver det,v
han can forftaa, saa forstaar han det
heller tkkr. Ovad Dygiighed der er i
et Individ, san man maale paa, hvoe
langt han hat inielleiml at to es taa
og v i l l e. hvad ei Mennesie kan for
staa, det maa han ogsaa tunne wtnge
sig selv til at ville. Jmellem at for
ftaa og at ville ligge Undstyldntngerne
og Udflugternr.
Streu Kiertegaard
Ruskiit, Nebr.
Dei bedudede Missiondwde i Be
thania Meiiiqhed inndt san Sied. Prit
lstetne O. R. Olien og G. Grill sann
Missionær Jens Dixen var nie-die og
Isnaede Ordets Sied.
Dei var velfignede Dege. og ikke
sandi, Vennm hvilket Guds Born dar
vel itte levet i denne iokuiiderliqe For
ventvinqens Tid, di r gaar fokud for et
MieficinsmøkeP Dei er, ligksoin en
ves-lig, lslle Oase. der udbredek sig for
dort Biik og lodek Vedetkoasgelse og
Heim-. Sankt-it er jo isrrigi under
Hvetdagsiioet alle Helligdage i Aste-is
Lod, niin ted Miesionstrpdmie et ket,
iom om Karovaner fm andre Egne fis
der til, man nie-desi. man sank at dare,
at de teiser iisod det stimme Maul. nnd
te sonnt-e Lasnoslen de innimc Glieder
og de stimme Sorgen og alt icm man
ncermcr sig Liedeikqucli Sie-lust, emai
der ligeiom en iaslleg Tnnte nenne-In Oele
Eins-en, fom not fisdek sit lidimt i
Erde-ie: »Hm ladet nnq ligms i slvnne
Gier-Samme, dem leer mig til de stille,
und-nie Bandes
Ja, im Hei-fest Eise ims« its nlii
Oidem Inn tsmdee Zins-Den i Mode
inid den rmiiiiks rsge Xicjskslinlses’-. keins
Etenrine Toss s« m oliid IN isdc vg din
qeiid0-, ircssi nkis og nd m sitt-»W- DIE-nd
» nsst ils-music- essd Hoden at iwdecslist
Milid d oci sc Fadnimsnsn enden?
Hex dsilk n Thais-d gsmr del sitt at
its slc po, risse f01«11ift: im Hin ilks fO -
i;ei:iiei,i«.1s. site on its-il Nie ivrtjeise
dei ins nen des er at how-en Rande
list-.- Lirei igesnssfmk »Es-i Ljililil darkr
boiis Biede. iuin lzrnsz Munde Livst
izikiinenu Um After-en see-Irr Es Graad,
min om Moroencn Frudesksig« iseaL
:3H, OJJ Ter er in Tis·ii, Gast-S Born
aliid niao »ein- iiied, og dei er Vede
velfem ii er sndnsi ilie der, hvor hver
Taare ital ofiock s, hdor Tode-n ilte er
niere, ersller Sorg, ejlisllek S-trig, ej
hellcr Wink-. Ni. i v r U ckndighed
inan det h-?d«: »Svni bedien-en, dog
a tid glade«; thi, site icndt, Moder og
Søsteiz der vil aliid blive en umschm
gku.«d for vorGIeeke, iaalasisge vi bæker
vor Slat i Lerlar. Dei er sandt, ai vor
Gliede ifirisius er tulttonnnem men
del er ogsaa sanft, at der tun er et
Stridt mellein og og Synden, og
at den tidt presset ei Bedrøvclfeng
Eut frem, fordi Stridiet blev gjort,
og vi faldt; og naat vi saa i Aanden
stuet leere Venner eller Slægtninge,
sont af gammel Vane eller Pieietshen
syn er locnne med i Reises-eigen som
ogfaa hat slaaei sig ned paa Ordets
Gtæögange, Mennesler, som vi bot
samtnen med paa samme Egn, i
samme Menighed ellek samme Has,
nien som vi dog itle levek famnien med,
fordi de difer Ligegyldighed, Ttods,
Foragt og Vanito og ladet haant oni
alt, hvad der er os helligt, og vi saa
slsnne, at dort Troesmod begynder at
tolles, sig mig, Broder, ved Du nogei
andet Navn for dette end Bebt-dessel
Men tollet vceke Herren, Guds Bar
nets Liv endet ilke i Bedrovelse, vi hat
hans Ord for, at vor Bedtøvelse stac«
vorde til Glcede, fom ingcn sial tage
fra os; og saa er der Qual-ed lad os
ille glemme det, tdi hvis vi tto paa
Guds Almagt, da satte vi glade Haa
bei til hom, fom viser sig mcegtig i
den Svage og soin af Døde tan gøke
Levende.
Sau kom Afsleden Mandng Mor
gen. Du hat jo hørt noget om at
geniine den bedite Bin timde Nu vel,
det stal ille siges, dei Var den bedfie,
men den var ged. Som vi nu ltod og
ventede paa Stationen, at Tegel flnlde
komme. var der en, Tstr fortsqu at syn
ge en Sang. Ja, nien lan det ogfaa
gaa an, ytkede nogle. Forslagsfiille
ten bled imidletiid Ved sit, og faa ivg
han fat og sang: »Jefus alene mit
Vierte ital eje«, og det gis ptægtigt.
Da Sangen var til Ende, bsd han os
et «Farvel« knyttet til Ordene: «han,
som begyndte dei gode Bett i Eber-,
vil fuldfste det indstil Jefu Krisii
Dag«. Saa gil Vennerne pas Taget,
vg da del btuste fordi os, lsd endnu
en Gang gennein Damp og Larin Or
dene »Im-I alene«.
Nu er vi igen paa den daglige Van
dti.ng. Gid den maatte blive en Van
deing gennem Trvms Paradie, der
endet i Besiuelfens D.
Jst Konsiematisuen Salve
bsser i strri Uhr-ihn siut ind
bundnr. Name pqatrykt i Guld.
Fu Geisen del-as at se i net
Katalog.