E Bindstoum
Fortæiiinger og Vigte i jydske Mundarter
as St. Si. suchet-.
(Fortsat).
»Faa den Sag,« saah hatt Mahs aa Brahnunt, »A
haa jow ænnele aasse wor i Krie, aa de tu ha gaan mer
mod wahr end de gil, aa de endtes mae te A sit en gne Kuen
—- jaja, no a: hun doe aa hern, solle Kiestem men hun wa
gue ve mee, saaiacnng hun iotvtved; A mo eet sej hin Ant
po. Noddeda, saa haar A laae den hæhr Vihs ont den
hce Krie, aa hudden A fii Hold o Kjesten.
Tegaang te di tte Kiodvenhatvn ma- Amraai Nielsen
deotoeg
De war en how Zijataasda di bestellt ett Ant end sloweg s
Te Pnst bennnttdt ve life-rieth da di had ringt-d samtttett:
Men Motten den blow trej saawal, fa Nielien hatt saah Anten· —
Aa de wa Mir aa Jeng aa Pier im iett Boi aaiie Trej
Aa no et Eitts hed Vroveitiem das wa di ans-se mei.
Den Tie te Klotirn dett war oth, an ni had saat wo Damen
Ta rodt tkavtejnetn ,Iiarie! lad tnig see, J iiie sotoer’«
Aaa aail di Ettlin, dir drow sandi, di inteed die Itniier te wog.
Testit saa tant dir trei ntttjih aa di blotn iegaen ve war-.
Ti stited, na di sinkt-. Wo tiantein — — Pe Lassen ward di tait
hant s
Hatt todt iaa hin-ishr en KtthL das tatn: ,Ten tnaae tti ha itetnit
hat-H
Ti Untier fis-Its iaa tni sont Entol an need iont ttowe Qiasiietx
Ti iattt aa siow Inn-:- ottsera«htt, sont tin-r di ineiie Kiriian
Aa tttot do Tand-n de ett das-, da limited stenJ aa Pier-.
A ioiied ne tnas ija«l, aa iaah: »Na sitz ni aalie tttiet-.«
Eva diow di de na duniecs ina-:n, aa de tna reitie haat.
Ratt Motten ais te filtr, aa di had inqen cnnen feint.
Tefist binw issttneixtnannen into aaw aal den itie Ortntierinm
Wo Vogtnant tahrt hanis Pantn aa ianhx ,,F)a!d inde tned Eine
iierina!«
Eaa sit-ej A i en Bord te Land, aa set mir Nod aa heddoz
Tit iatn da Jen, A tinttt, aa iaait: »Don To tot-? i VatieetenZ«
»Ja let,« inait A. - ,,Ta ir« saait hatt - ,.di Anner o Las-in
treten.«
,,l·tntah? edit-entt« iaah A -- »i! hier« iaah hatt ,aa Jene-, di
Kamnteraater.« —
,,3aa ask ed iiie tttaer,« saait A. ,.te vi sta htrhr na draatetx
,.A tinnt, te di nsa ’nwn ihiait A ioe iow iaa tni Einen,
,,Ti tkemied ownterahn - ind! da war et wai dias iowen.
,Jto! A vei indda dirhnstth!« « ,,Ito!« faah hntt, ,,A"i mtrddek!«
Men stind betoaahrsI htda dah wa stili! aa ei en Voes wa iedde,
J Saiten loe di hegt Tom, saa di in ett kam immer:
Aa Minniiien di itod omirinq, aa giowd aa ga dein Vertreter«
Aa deehr itod stnetse saarnetn Fett aa Frotener aa Fraawetz
Aa ga dem. .,Oillitn(rtth!« saah A, .,da sial A konnt-, Hi siaaweri
,,Ottdn goer ed tnae Tiers-« — ,,Ziit!« saah Jens: ,,A'r aah mir
begi Faddesz
,,A tnce mi Ahrnt, waiiontnten Malt-P- saah Pier «errd Ta,
dtrr a- dere?«
Mens Jens hatt ioe aa tow mod Bannen han talt dem, aa hatt
dieit’etn:
An de IVa Soldanna aalle Siawtvx han had not ntas aa itieit’em.
Di hall pnt hatt t Piez Fet; di haii dem tow itan te sit-;
Mett saa aa han et Oiahtefot aa ist-owed aa inth e scr:
»De dintver rinng nttr mas« ——— saah han —«- »A trower ett, A
lotoer.
,A die Da- saa altnittdele, Pier! iontnte Do dem-wer,
»Da stal Do hastig tni Faaer aa Mttet, aa Kieften ekle minneei
,,Aa ta Do lett-w, da vier A Da, Do gywte Die ened hinner!«
»De stie des ett,« — saah Pier —- ,,saat A mo vednok soliez met-!
Dari- i
»du-a fia wo Pantta blnw te?« — saah Jens —- ,,Mahs! ve;
Do ttt dem te Die
,Aa Ioi dem hicemtn?» —— «dtvofor et de« -—- saah A —- »A»
sta wal ta dem«. — i
»Bei Do gi Kiesten aaiie tttihnt« — saah Jenes — »Na httn sta
ha dem.
»Mett htvissonh Pie! Do doee far A, maa A saa arre dihnt
»Man sei indda en tjsn tott kniee, net-t- di blow iaa te mthn!«
»An ins-« —- iaah Pier: aa de war di fliti tier, han taait,
Faa soit dsh han, aa faa doh Jens: aa saaen fek Kiesten Aalt.
Saa desto A hicent tntr den Bestjen, aa tatn te Tit-unt stille —
A dii ett ao te Kiesten iteags nten binww te’tn Mitenen tille.
Mi Iaae aa Mitei- — de sial A iotvtv —« di sntillt, degaana di
soe mer.
Mi Mtter hun saah: »J litttsiiiowi To intt indda begoe Tun-« »
,,«’ta de toa stint not-« —- sttered A, aa tni nti Iwarsert nier
»Do æddet nahgem — faah mi Faaer » ,,hndn goer et Jens
aa Pieris- i
»Ist di blow staat, « ftter A »der war aa ret en siem Spitattei:!
,,Di ioe sont siaated Stvotth; te A biow seie, de wae·t MeratieLU
«hm —- hnt —- htn!« saah mi Faaee ——- »in-ein taait’ent hen?
htoetn sttii te itsrawettp »
,,Hant Sjai hatt taast’ettt den« —- saah A —-- »aa hieie Motiven-»
hater I
,Ftti detn te ist-Tanzen. Derh blow ringed, praited, dir-h biow
"· sangen-«
Mi Mitee httn ilow hin Hinner samtnen: »De tva knowt aatv
Kotigean
Mi Faaer hnn saaht »Na to di Saat-re te Twiio — tolle Kie
sten!«
, Faa nierenstie tin haaee en Ven, iaa vel ifn nodde wetten-«
Om Mttenett degaang vi had et wo Tower, saah tni Mowerh
»Da fia wal hen te Tit-its not A solle mei, A tkower.« «
Da Kieiten ioe mas, stat hun i aa gtahd ——— saa di had faaei
hin't
»Mein ia de nott» » iaah hintre Faaer. — »Aah!« « iaah hun!
—-- »de ask nah stint.
,,Aah Jens! Jens! Jens! To wa mi Ven --- aa hwoiaa fini
A most Drei-«
»Ach! gi Da itell te «t!» —- saah hin Faaer —- ,da tm tvai
Jen, ka troit Tau
Saa tow A pp mi Paans ina- Pasng — detn Jene aa Pier had;
had ginn via-: »
»Der- fia Do ha te Atrepaaet!« —- saah A —- »Ita de ett linn
Drei
Saa tam oi te aa inaki en Auen baad’ otn de Jen aa d’Annet.
Mi Fast kam aasse te aa saah: »Den Arie a- sietn faa Lannet.
»Um eiiei no te Jenes te doe, httdn tinie Do no, Øtoiii
»Da ka ett saaen sedd EnkimanhI aa de’t-’t tvaer aa wrotoi i.
, No Ia Do inten gnwt Die sial —- aa Do te kaa saa gammel —
«Aa Do aa httn J itn nohinne veehr epo iens Sammet
»An I veed ett, hwem de sitt naht-« —- tdan suec: »A vedst
heter
«Ktt ciesten tintt en Kaael mae Let, saheensee de wa betet- —
»Jtoi« — saah Month mi Faun —-— »Do’k ett behow aa iied
aah laant« —
.Iahi J dehotverheied ett« —- saah Kietten — «aa haa saah
teoanti —
»Opt, hatt-s —- saah ctoit —- ,,htn! A need, di Seen hatt haae no
Stieltingm —
»Gut wes en Team aa ett Bed Broei de taa ett htalp vt tin-t
Uan
Wen satt bioto Mesten eint tataalft, aa htveell, aa ba th Daaw da.
M Ihn sont di kam iatntnen saan i iit aa annet Latv da:
Smti saa tva httn ett betint, aa atmetier httn tot et.
Tesf san blont vi Manh aa Auen, aa Zagen has formt et.
Noddeda! Wolle Vistesten haad tatvn still den hiete
Awten; men de de Law sit han istnn aa snak mej.
«Htvetn dcer ce tint i Granh aa dcerotntring,« saah
han, »veed wat nasse, te doer ce Nod, di tnlle Swenh
Graahs Capel — san shæ haa tvot en bette ton Kjert en
gnang, lissom dcehr shsten sor Ungitrup. Men de et
ænnete san leenng sthn, te mi Aatfaners Aatsaaet haad ett
sit Nod aa den hce Kjert. Stien ee dcet inno noton na;
hwcem dce gidde gaan ætter ed, ta snaar finn e Stej po
Grosioth Matt, lit nueten faa Hatvto Soe. Degaang
de skidh, som A no sta fantaell, si da wa dae trej Konger
i wo Land — aa de toa di toro faa manne, ta A trotv,
san jen tu ejes ha wot not: ttej Konget i et Land man
va- lisse gant sont trej Konner i jen Hues, san hudden
stn di saaligges? Noda: den jenn aa di Konger hedd
Stocnh. Han slow den nahn a di totv annet ihjel ve et
Gjæstboj, hwo de no war, aa shnn bit gjo lisse ve den
treddi. Men hnn unnrennt, an santed en grotntne Hand
striegsott sammel, an owtvertvan Swenh i et stuet Stam,
di haatt derinn po Granh Hie. Swenh han tavt bnade e
Stntv an e Lyw, som A no ska faatcell· Den Datv sar
e Stnw stu stoe, san stod e Konng udden san hans Tjelt,
an snn bøj ed sce htoerten wahr eller bcejjer, end te en
Bnetttnen kam gnnngend saabi. an hnn war en stammete
tnetnh stwinn E Konng set Last te hin, aa lo hin ttcek
ind i e Tjelt, an toe nasse de hin, men hant imued hinne
kltilli. Die tu wo tnnnne Kenner, daer ett hand taton
ice scen Kjeltingetie neee san unser; men den bæhr wa
steit i ed. Snn snaaer hun ton stuppen nd igen, rent
txan hieni, an gen-ed san tnoj tnoddete, aa snatnnll hittne
Mnnd Anltittg, iisssom de ton antvn te. Sna btøw hnn
ilnsotm an snnh: »Da stnl A inddn ste, otn A tn betanht
Tdcn Stittina nn en stonnn de hceh Etat Arbed.« Dcehmæ
Itotu ttnn ert Ring-, nn stnt bag nier de hans Nath, tntet
nnnszs Jnnetrojs na hans Ullenstjøt, an gii ued. Men e
Zlntv tvn bennnt, an de net ett lænna, sa Stoenhs Fott
dtem sdtet nd an snadrowwen Han tnnat son) ansse sscet
rennn, an tatn sanhrext antjenn do hnns Hat-ist dceh snnbi,
ltwor e Ruen stod an soe po e Stam. Men sna støwted
bang Hast Finneten war rette vhatn et Stod tebaahg.
Hnn rnooer te e Elftnnd: ,,Hæel nickt Hceel inne! ont Do
need et Etej.« ,,A stn hceht Die søen,« sanh e Buen, ,,te
di Uvenner ett sta sinn Dæ lotvtven«. Mce de sntnm hog
ban e Kenng tnot i hans Pann tnce e Ytos, te han fit
stjendpe ototverenn.
Da hatts Muedstanner, Konng Wolmer, kam te an
sanh ham, lo hnn hnm johr po de sam Stæj, aa byg den
ton Kjett otvroer hom.
Ætte hans Døe haa di aalti kal hatn Swenh Graah,
fnade te hatt otntam dcehr. — Men owtvenpo de hiehr
oe vi no ha en Vihs nasse om Krie, som jen an mi gue
Venner —- ja de er ett lcenger end totv Oet stn han doh
— han han sjael dejtet:
Ten Tie A tvak en bette Knael, an git na ntted Fort
A set mi Foh an ltlceietnon i Atnoten Jenseit-z Goet
Anto Anahd an Bateemhjatehied di set ifinn an tn ma-,
Ta tni Faarnsllr toa saltn state an ingen Ank vill ha met-.
Tie war A essen manne Lee —- had retten gue Datvnn
Lid innen Ase i noter Man hd — san de wa Sttnd an tlatotv.
Bonh had di innen stiek in mer an san diet ejen Dietter —
Ti tinnt tvat nasse, soin de git, te dte tnm tagen astter.
An ma- aa Mttotens Sessel sont Sossin tvnst vi anp
Tns toar et ien nen Blodsdrohv i hinne hiele Kraut-.
Ai Ida som Zit, hton Jen den vitl, de vitt den Atmen anttt;
Ai lon tesatnmen soest an sitt, i Matt an de wo Mantti.
Vi hnd sen Sang an legg Ivos i, et heje tn di sotvtv,
Faa di had toe wos samtnen i loor ejen anstlotvtn
Te Ztnot aa sen Sinol git vi tnstot, an haatt htoeknnres hinnen
An htonr en Puhg A boek hin swr san de te hnn tvn minnek.
Sna snttes vi, mens vi toa smo: an sihn da vi btolv stohr,
Vi git sit Winter begi Toto te Arn-isten i Fand-er
Aa san bloto hnn mi tttaiitntth aa A hin Nosotggnto da,
Teganng te di dselt Aimrster ned i sinnl- og Pigidnw da
Men sihn da A tvnst bæset te, an btotv di sit an tytvto,
Ean ntnnt A te Zegsioen. an sdking Zældnaet, na tæ«tnt·e strittonx
A set Ini Aas-, an Sessel gmed an iaah: ,,Fnatont no, Pier!
A tinte vez, To go di Ves, A sie Das anlle tnier«.
Onn gined A gen-ed --— de tvne en Aint s— aa vi gened begi
Tom.
Men da di stetteg towed hin-, te hnn stn dtytv ma- troto. -
Inn ntnnt A dn tnaesset astes an inn te Regqetnintet —
A soe hin ett i olle Let: de had A natte vintet.
J totv Lek ait A Ztnoten stam, an sihn tant A i Krie.
Die lid A tlnt an Hoerhied: de war en solle Tie.
Tesist tant A t Zlntd, an set tni hotven Arm spotteten
Ti stoer en na de Aatvselen; an saaen blon) A tot-terri
Ti tnnn ett btnhn tnns tnsnger dire, na dcesor set A Loto.
Saa git A hsem den tannge Ves eint nhd sen- Jssehoto
A tinnt saa ttt an man-te lttnanng: hndan mon Sessel haar et?
Kahnnsns hnn E dse aa henn: san n hnn tvnl saatoantet.
An sont A tommer te wor Bos, an sie te Mnoteng Goet,
Hoot A hnd lowd san gleeddele tnt guede ttngdotne Der.
To toa der Soet an Lostehted, an Vnset snth natv Ein-isten
An Gitttvonm t den htele Gom-, an Iotvten sulh nnlv Meister
An dn A tatn san te den Ener, an saah: Gussrej hetinnt
Da ton dne ette Jenh, saa’ tat: ett Jen, der tn ma- ttnn,
Fa Btndden inm, aa tieg derued — an de ton Mnotenc
Sessel --
hnn stoto hln hinne te htn Lohe nntt mer san stuek en Rast-set
-,,Aa Hei-rennst htoa tiee A not to de et Pie dee stoee.
I»Anh Pteet A dinted eette Dce t snmful otle Der.
I»Mt Faaer an Muer n- degl dsh — hwi stnlt A Co seee lktokent
»Da tnm ioto ett »- Do site-to sow ett —- no ne A gytvt me
, Soken « l
»du-n stull A stehto tun-, Sessetlilt net htwee Arm ee henn;
»An sahe t Akte an seemmed Lann A tu sotv ingen semi
»A te en Krsvh de tie Do wal, an tagen Minnest notte —- i
»Gnd give det, seg mnntte snnet hersrn til Gent-en stottet»
«thl Da- tesres!« snah hun, »Da stnl llet ette snk inn Beoet
»Snntaenns vl Annee hnaee en Kom, dn stnt Do ett lt Nie!
»So ta so bttho sont Do han« toot i gammet Tte t Goetettt
»An-n tnh no seet Da ve wo Stytot san ta vt snath me Somit-« s
, J
Ei no me A en gammel .(taael, aa gor aa utter Fort-:
A soe mi Føh an Klajenwn i Muoten Jenseits Goet
A flntte Knor, A flette Meist, aa Ztnotøtd sier A inter:
Aa sotnti po mi venster Arm A basrer Ecssels Tasttetn
Da no den hce Vihs om den jenarmed Seeldaat war
uhd, saa tow Wolle Vistisen oe igen aa saah: »A stal
indda bestrwa Jer, hudden de git mce de Oer, A tint
dæeøwwer i Kjøvvenhaon. A haar inno gjemt de Proto,
A strøw hjem, aa no vel A løhs ed faa Jer:
No er A da bløwn Kust ve en Brandispetiør, aa
hwissommensti J so moe no, tun A rele ræh Jer hen, saa
ncerensti A sedder o e Bot, sit A ud sont en Bis-en, saar
A haar en Ullenstjøt aa baare Roewbælle, aa en laajn Ka
bus mce en Reewhaal i e Nat. Den naadde Frow saah
fest, te de stu wot en Reetvrumpx men saa saah A: »Nej
ejs manne Tak, de pagser A ett om.«
De voest A haad her, de søst A kam her, war ejs aa
saasto dje Snak: den naadde Frow wa rein Tysk i hinne
Taahl. En Stoønsticeg taller hun en Svinestej, aa en
istej kaller hnn en Stie. A dest haatte ett, hudden A wa
,vcent i et. ,,Kan han bcore en Stej til Bageren?« saah
thun te mæ. »Nei, hwerten A ka ek hejr A vel; hwa stul
han nasse mae den?« saah A te hin. »Saa tan han aaae
den Sti, han er kommen paa, jydske Kavej!« saab hnn
ite nick; men saa kam Hechten, aa han stel wo Trcehd. Ti
Hietie Zinobon er aasse no aromme Krabaater: næ ii
Jsie ma-. stak A aalti staw te tni Nawn; nær A saa sejr
UT sefr ou, L, e Le, Bl-okle,« saa arine di saa dje Mam
Ja- farre aa sprcek. De aor ejs tnap te hochr, saa ncerenHti
sit beer om en Tovasdels te e Bres, saa øwerbearine di mas,
aa taer te di ka ett saasto hwa A seit. Da toa di møj
bejr ind i. e Sonnen, deaaana te Vi war ilaw mce e Kosat
tei-; naerensti A dasbr faalaanat saa toto ijcellina Wost,
saa aa di ma- aalti saa fih Stjallina Pølsz A haa wo
ton) Gaana o Kaamedri; di saah saa Inte, te di spett dæhr,
men A so hmerken tun-It eller Tit-minan A soe de wahrl
ma, faar A so den Stemnn De var ule o Vejsterbrotv.
Fost kam der en KristaaeL aa han sat en Stej te Dust
aa krøv in aa et Vinni. »De tomme Do aa( srce,« saah
A, »dessom der ejss te Folt hjemme.« Dce stod nowr
ttompener oe mas, di gaa dem te aa li aa ma; men aaller
saa snaaer ma han kommen nier igen, fahr e Mund kam
no mer et ans i hans jen Haen aa en Kohr i den aahn,
aa saa røg di sammen; men e Tyw stod sce, aa stak e
Mond ihjel. A todt, te di stu grihv ham, aa for ham te
e Herredsfowd, men di. low a mee, aa holt saa mi Mund
—— søen re et aa ha gue Fortaalere; kahcensce han aasse
had stollen see righ, saa saa haad han ingen No. De waart
ett laenng, saa so A ham igen, han sad aa oed mæ tow
Kwinfolk, aa en Mollerswen git saa B.uer. De war en
speddelste Knæjt den samm Mollerswen, han haad lceer
hans Prosession teaawns, saa han stal baade Broenviin
aa Edelswaar aa Skywen sræ dem, aa holted i see som en
Stork; men kahcense han heller ett had saat aa ehd i manne
Daw. saa stanten wa han, aa hans chejr hang aa slov
vred om ham. Saa rej di de Haus øwrenn, aa saa so
A et aant Stei, dreht wa Liegstow, aa saamanne Kaahl
aa Pigger, der rent aa danst; dcehr kam e Tyw aa vil
dans maej, aa den laang Møllerswen nasse. Men Skam
staae dem! e Mølletstven haalt ve Snak, mens e Tyw stal
jen aa e Pigger, aa rent astej mce hin. »Hej!« rovt A,
,,’hwi løvver J ett? e Tyw skeller hin ves ve hwce chejtro,
hun haar o hinne Krop.« Men saa grint di igjcen, aa saa-h
te A stu holl chest. Alywl rent di da ud e Liegstow, men
saa tu di ta æbaag. Let Etter kam e Pihg, e Tyw had
stollen, igjen, aa sløw free den jen Sih te den aan, aa røw
sæ i hinner Hoer, aa bar sæ ad, som hun had wot gal.
»Hm gor a hin?'« saah A te ham, dæ stod ve mee. »E
Tytv haa loited e Pihg,« saah han. »Sk. . .« saah A,
,,wa de waer aa stav sæ søen te sor? han haar wal saa
møj, te han ka betaahl faar W-aaen.« »Si hes!« saah
han, »dæhr tommer den stammele Møllerswen tebaag mce
en laang Sttemmel Papi.ir.« — ,,No vil han ta Moel
a hin te en nsj Kjowl,« saah A, «tahænse e Tyw haar
rown den, hnn haar epo; ja, ja, Noj ce bæjr end stet Ett.«
Men e Png war ett saanøwd mce de, faar hun locd te,
hun vil ha slawn e Mollerswen mce hinne Knøtnnw, aa
saa sprang hun op po et Kon Digi aa nier igen, aa hwor
hun saa bløw aa, de vedd A ett. Hun rent wal sajtens
ætter en Jnkallels, men hwa ta de nott? de hun haaer,
de hnaer bun, aa eKaael ta go fræ de jenHerred te de aant,
saa ta hun ta cebaaa. Men saa stal J ha sit et Spel! Dæ
stoer en Darfst ma- en Mand epo o Kongens Nøjtaarre
— A haa manne Otaanaa gon om ve en, aa tint, te de wai
nøj di haad slor nd aa Trak: men Skam slaa ham! hans
ka got ti«h, hwot han vel, faar aallehcejst som A sad aa
aadt o di. hæhr Anstalten tam han ind cetter e Tytv. Han
had relle not smur sæ øwr mæ Krihd, men A kint ham
allwa E an war ett sue glaa de ham, saa htvæh
gaang han so te ham, saa netked han a ham; men han
blow indda haallen stell, saalænng te e Tyw sek Staahn
aa unkenn. Tesist saa barres de moe sor, te A so Hei
vede. Den Stemm aa saa manne Smodaml, te de wa
arusselig, rent aa slow Jld o e Tyw, aa saa putted di
ham nier i en gloton Own aa sprang sjcel bagætter, men
den løwn Ttæhcejst sprang mer e Mund op o e Lowt. Den
aahn Daw qik A nicr o e Taarre aa vil si, om han wa
der — jow, han stod dæ relle nok, aa had faat aal e Krihd
tarred a sae; men A ska wal hyt mor, A tommer ett saa
ncer te ham, saa no ved A, htva han bestoer aa.
Den aahn Gaang A wa dcehr ud o de Comeddetow,
da kam e Møllerswen igen, aa de Gaang wa han kommen
i Tjenest ve en aahn Haasben, aa di stu wal laant hen,
saar han had en gromme stuer Madtaarre aa slcehv epo;
men de war en «Sl-ngert, ihwot han kam, aa de shce Steh
len wa nohanne gjoer ve ham, saa lissesnaar han so, te e
Mand wa kommen et Koen stam, saa ga han sæ ilaw mae
e Madkaarre, aa han hog i see, aa stopped nier i hans Maw
jet. Humpling reitet en nahm aa saa tow han soe en gue
Toer aa e Flask ivessomda, aa sat en hwaeh Gaang bog
ve soe. Men saa kam der Jen i soen no peeen tawlsered
Faarklcetøw mæ en Hjsllistryhg i. hans Hauen, aa han
snapped e Flasi aa rent mccj. Degaang te e Mølletswen
lsaa veehn see, aa vil ta hans Flast, saa war en beenn.»
De howed han ill: han so sæ ronnen om po wos Aalsam
mel, tesist falt hanö Øwen po mee, faar A· stod ham nærest,
aa da tu A wal si, han waantint mce te et, saae han blon
ve a»a glow o mce, fom han stul hn et mce. »Hu-a Ia bt
n-tt«, saah A, »te J sier o mee? A baa Skam ett kamt
je Flask, men dæ wa Jen, dæ rent her i et Pa laang Bots
ser aa mce en Hjøllistryshg han tow en free Jet.« Me
de tu let hjcelp Aal hwa A saah, faa han bløw de an f
o mie; han saah Jngenting, men hans Øwn gnistred fou
glowen Jld, aa aal dem, dce war i e Stvw, di grint licse
steckt, som di kunn. Saa bløw A ilworre aa fand te
hamt »Im-o tænte, chemand stcel; dersom Do ett vi!
lce vcehr an glow o mæ, san stal A Stam kom M it
IDE, aa baank e Miel aa di Troj.« Han stod lih kamt,
aa gawt faa høwt, te A tu ha jawd beggi mi Knstnstpt
ind i. hans Mund. »Da stal A si, om A ett ka lceth disk
Møllertyw!« saah A, aa saa vil A te aa lyl mi jen Bist
øwer e Plantvcetk; men saa begynt di Aalsammel aa roh,
te A siu go ud; di shaa wal wo ræhd, te dæ stu fti en Miit
Saa wa dce Tom, di tow mce hwer unne si Arm: »F Ia
go sjæl,« saah A; men de tu ett nøtt, hva A saah, faa san
krød di sammel runnen om mee, aa raavt Hurra faa mak,
faa de A føen had stamfutted e Tyw, aa saa bar di mæ
tele ud po dje Staaller; men i e Daer sielles di ad, as
saa trillt A aa broekted e Maanbed te mi Pihv.
Men saa haar A nasse jengaang wor i cherk, i den
bette taalled chert, dæ leager paa Kongens Nøjtaatke,
let frce den løwn Trcehcejft; de war en dolh chert innen j.
INøt øIvr war et stuer Omhceng, aa de stod der en bette
kon Knejt aa trak op aa nier, aa en Prcejst ftod der de
lnvce Sih aa et, aa di wa fwot i e Ansigt: A ftod ve wo
Kaattepihg høwt aap o e Puppeltuer. Konaens sad de
den jen Sih o e Prcejtstowl; men han taw stell, aa e hiele
Mieniahed taw stell, undtawn spmtier te di klapped i die
Hei-Weh aa ga et gromme Vrcel aa dem. J- e Chor dæh
aik di ud aa ind, aa saa præjled Jen, aa saa præjked
Ton-, aa saa rovt di i Mannen po bvceranner; san sang
di, an saa spelled di. Dce war nasse B1«uddeviels, men t
Brud aa e Brudaom haalt hwcer i sinb Enn aa et Stytke
Lat — de llepped e Prcest møt øwr. Sibn kam di desh
ren ind mæ e Brudgom, aa han wa slawn faadærted,
hudn han saa wa kommen aaftej, aa saa tow e Der en
grummige stuer Fiol, aa ga sæ te an spell aa sønng faat e
Brud faalæng, te hun fil i Søwn Wo Kaakkepihg ga
sce te aa grcehd aa faah, te hun wa dø, men de band wal
ett aa betyh, faar A veed da, te Jen ta ett sønng Jew
ihjel, aa A trowr nasse, te A so bin et Pa Daw cettet o e
Gaahd, aa da skadd hun ingen Ting. De war ejs den
færest Hantiering, te A ha sit i nown cherk.
No ett mier de hoehr Gaang, ant end om J vil stell
moe en Wust aa et Pa Faaslocr, aa saa et bette Fjattil
Smør, faa hæhr foer vi ett ant Smør end .Fjet, faa hehr
cer ett ant end Boefter i e Bøj, allle den Gaahd, A dowr
i, hedder Studenftrcehd. Faawal!«
Dcehkcetter tow Rasmus Owstrup fat, aa
faataall den hæ Histaarri:
Som A no ftu faatæll Jet: De war i Kriens Ti,
da di hær Engelsmænd haad gjo de has grummige Spi
taktel i K j ø v v e n h a w n, saa maat A da hejer ett btyw
irow, faa Legsmannen tam aa drøw mce ud o Sessionen,
aa dceh bløw A tawn te di Haassens Hcejftfolt, aa A leiht
baadde aa rih aa hog Folt ihjel; men A sit sjæl ingen Hos,
faar A fta sej wos: di slaaer tun i. Frejstier, faa naer der
ce Kri, faa ce di baanng, te vi sta gjø de Slemm ved dem.
J Frejjen faa raaer di faa wos, men i Krien saa raaet vk
faa dem — si de ask en Faaskjæl. —- A had en gue Mad
pues mce mce ud te Stuelen, aa mie sit A sennen hsemmw
free, aa de gjor ingen Uhn ve ham, dce ftu loehr mee, an
A tam te aa sto hewt baade faa ham aa Aaffisiereren.
cSaa scejer Unneraassi.sieten te mæ en Dam, A had
gin ham en Polls aa en Pa’ Woster —- faa han wa gytvt,
stal A sej wos —- ,,Høe,« seje han, ,,tinne Do M e s f in g
jen s?« —- »De war ett godt annet,« søh A, ,,de æ den
bejst Hejst oe hiele Reggimintet.« — »No«, seh han igjen,
«Wsa t r u p, dce riet ham, a- bløwn fyg, aa han dse wal
aasse.« — »Ja de ta got væhr,« seh A. — »Ve Do hu
ham,« føh han, »faa stal A si aa siaf Dre ham, men faa Ia
Do aasse tænnt po mi Kuen!« —- ,,A sia betaennk hiu,«
suet A, ,,mce et Faasloer aa et betteton Flceft, hwissom
Inensti te A maa fo Messi.ngjens. Aa hun stal
indda fo en Snes Akg aa en fi Marter Smør, faa tat
mi Mowr komme herud.« »De crr Uer not,« suekt han.
Saa fet A relle not Messingjens, aallywl dae war
en grumme Rowt om ham, faa di vil rih ham Aalsammet:i
men to dce tu jow da tun Jen tom po hank ad Ganugen..
De føhft Gaang A stul o harrt, da soe han telle not vis;
po mee, tissom han vil fpøhr mak: hwa ae Do for en Kau
el? Men A snatted Ince indda terett mce ham, aa faatasall
ham, te Watrup loe paa Syhgstowem aa git not ett
frce ed, aa saa had Underaaffisieren sod, te A stu hia hum«
aa te de tu siet ett nøtt, te han ftinned sae. De tu hats
faastoe — faar aall dem, die tjennt ham, di sob, te hats
aaljenn haad lisfaamøi Faustand som tow Kyrrassieret.
Aa de waar aasse sann; han fattedes ett Annt, end de te
han tu ett snatt, aa de wa jow ett hans Styld A glau
mer aaller de Gaang A føh ham, te Watr up wa fan
rinng, da sutted Hcejsten relle lissom et ant Minnesi. Ja,
J ta trow, te vi Tow spraatted sihn møj mae hwetanner,
aa te Aalt, hwa A søh, enten tronnied han, eller hwinnied
han, rimmed han, aa A faaftoed aalti, hwa han minnt.
Som A no stu faatcell, saa drow vi da ind i de
Sonnen. Aa vi massiered jen Daw aa en aahn Daw,.
aa saa bløw Jen en bette Kon trcet aa den Rien, aa let
æem daehr, hwor En æ høweft, nær En santek Spohn.
Saa ftod Kaahlen aa, git imæll, aa had Bjesselet Iwet
Armen. A git ausse, men A lo Jens støtt fæ sieh
Han fulle mce not saa trolle, aa tam Nowen hanc fac
naer, saa stroll han —- faa di vil ha te, han war m
Halti.gh — aa vil baade bedd aa staa. No da: faa kam
vi en Daw te e Bøj doeruhd ve Obbentoe, aa A fek
mi Kotier ve en Gsaarrmand. Dce stod godt te ve dam,
men de war en pihnwon Hund, faa vi tu ett wal fø
de, vi tu ehd. sMen faa wa dæ jen aaw Dcetiteren —
han had sejs a de Slaww — aa hinn tun A retten
godt li·h, aa hun tun aasse lih mæ faa den Sag, W
hun ga mce et godt Nosfoer den sam Awten, aa W
ætter —- faa vi le øwr dier —- saa war hun indda seit
ve mac, aa hun veft aalle de Gue, hun vil gye nut.
I (Slnttez).