»Danfkcren,«
et lialvugentlig Nyhedsi og Oplyss
iungszblad for dct danske Folk
i Uniekika,
udgivct af
Däxlslspl LUTH Plf III-· HOUSE,
Blair, Nebr.
,Danfkeren« ndkommcr hver Tirsdag og
Frass-.
Brit pr. Vorgang i De Forenede Stam
sLäljs til Udlandet 82.00.
Bladet betales iForskud. Bestilling, Be
taling, Adresieforandking og alt ander
«angaaende Bleibet obre-Eines
DÄXISHLUTkL PUBL. 1—10USE,
Blaiiz Nebr.
,.«Danikeren ledes indtil vidcsre af Post
I. M A ndetf en som Direktionens
Zornwut-.
Alle Jndfendelser — Nisus-düngen kor
tece Artiller og Korrespondancer fendes
til Past. A.M. Ruder-few Rt. l, Jrene.
South Dakota
Nyheder sendes direkte til ,,Danskeren·,
Dr. D.. Blair, Nebr.
Ente-teil m tlm l mit Utliec at Blatt-. Neb«
IS See-und Icl is ins-ils r
Advcrtisinx kate- made known upon
spuliuatimk
»Danfkcrcn«
bliver fcnbt til Zuvskritwn W, ind!;!: td
tryktelig Lpf igclie mudia u Z af Udgi veme
vg al (E’)a1d er hctu it, iLve cnssstcuuuelie
med De »in-medi- Statu- u«o tlove.
Naar Leserne henvendcr sig til Folk, der
averterer i Bladei, enteii for at Lohe bog
dem cller for at foa Lulycsningcr om det
avertercde, bedes de altid otiitale, at de fua
Avcrtiszfcmcniet i dette Blut-. Der vil viru
til gcnsidig Arm-.
Glædelig Paaskcfest.
Vi vil hierielig ønsie vore Læseke
glædeligPaastefesi med spl
gende Vers-:
O, du herlige,
O, du falige,
N a a d e dringende PaasketidL
Nu er Gudmanden,
Kristus, opstanden —
Glced dig, ja ftyd dig, o Kristenhed!
O, du heilige,
O, du salige
« S e j e r dringende Paafteiid!
Dsden du tvinget,
Livet du bringet,
Glied dig, ja fryd Ug, o Kristenkjedt
Bibelforklaring.
Elfter du mig mere end disse?«
(Joh. Evang. Kap. 21.)
,,Stote Helgen ogfaa have Adams
st og Klæder paa.« Saaledes ly
der det i en af oore Salmer med Hen
syn til Apoftlen Peters Fornægtelse.
Og vist er det, at der er noget saare
oemodigt ved at tænle paa, at det er
vel vansteligt at træffe en eneste stor
Stillelse i Guds Menigheds Historie,
som ilke hat sagt eller gjort
Ting, om hoillet man lan have Grund
til at mene, at det havde været be
dte, om det aldrig var kommen frem.
Men her bot man faa ille forglemme,
hvad der ligger i det gamle O:d:
,,Store Dyder og store Lyder følges
gerne ad.« Og hoad der her lægges
Vcegt og Fond paa, det er, at det et
stott og storslaaet, til hdilten Zice det
gaar. Store Aander tage: ftote
Stridh hvor de komme, de falde ikle
faa let hen i fmaalige Bereqninqer el
ler i det lrybeagtige. Det er de smaa
beregnendeNaturer, der liqger og mud
re i saadant, og som staoiat holde Øje
med, hvotdan Binden oil blasse, og
hoor der itle er for meqet at vone.
»Store Helgex1e« lunne falde og tunne
komme til at ftaa i Modsigelse til sig
selb, men det et ilke fom flavifte Ausk
det, at de komme saadant asffted, men
det ster snarere ded, at de ladet Lige
vægten under vanstelige og forvitlede
Foehold Noget saadant set vi. i A
postleu Peters Liv.
Peter var noget af en Kraftnatur,
bookfot betten ogfaa fra Begyndelsen
laldte ham Klippemanden (Joh. 1, 43).
has var anlagt til »at fsre an«, han
habde qlttd Osrdet paa Junge, og han
We del einsam og det baade i Tide
øqsf Wide· Og han var en Mand, der
Wshesdeslets ved txt-dem sig en
Wes-ins am en Sag, ogogsaa at lunne
gsujsin thg gelbendr. Som Bib
Wb herein-san ans-res, at da Je
sus-neune Innre-te sine Dischle, hvem
MMCFIML Demut-very hope
til te Wie M at det var der for
esehe Wem so da Jesus fes
s gis-. »Du et new-.
den levende Guds Sim« (Mat.16,
13—15). Oa da Apostl ene holdt « res
dc i Jerusalem for at komme til klar
Forstaaelse af det omtvistede Spørgå
maal om Lovens Forhold til Evange
liet, da var Peter ogsaa den. der bedst
kunde klare Sagen. Hans Standpunkt
var: itte at lcegge et Aag paa Discip
lenes Halse, men blot at holde ved det:
te: »Vi tro at blive salige ved den
Herres Jesu Kristi Naade« (Ap. G.
15). Og i denne Fordindelse tunne
vi saa oasaa ncevne Peters varme Los
te om, at selv om alle de andre Di
sciple stulde komme til at sorarges paa
Herren, saa vilde han dog aldrig for
arges (Mat. 26, 33).
Ja saadan tan en Mand tale, som
bar et varmt Hierte og en snria Aand.
Men dct er saa igen rette: »Store Hel
aen rgsaa have« o. s. v. Den Peter,
der havde aidet saa tlar en Kendelse
i Jerusalem om den nn Paats Fort-old,
han blev bange sor sia selv og sit
Standpunkt, da dan tort efter tom til
Antiolia, hoor ban medic-I nted noale
ftioe Eljtskitsandc re. Isor rit.e e »Tob
beltspil« tslc co ln n s a oa aa osfcr tiat
tilretteoTFt af Vaulus (l5,)al. L, Jl-—
HI· La den Peter. der lovede at
..)ille lade sit Li! for Herrenii Ettlin,
Ian fornrr Ire s? n Herre oa spie irr m.
sdrr bojt ist«-, It tsa n itte maan «u1’- .
te den omialte .l.!ie:«s":.as. Ja saa. Idee-E
tnn det aaa i denne Verren. »Ten,s
der staat, ital altid se Oel til, at denl
itte faldcr« Cl. Kot-. 1«, 12). »Man
den er billig. men stockt er stroteligt« «
iJJea:. ga, 41p. ;
»Men, Herren, han er doa sine tro, l
oasaa naar de miztdi.vle«, oa vi tunne
føje til: oasaa naar de falde. Dei er
Vette, man moder ved den Lejliabed,!
bvor det er lod: »Simo-t Jana:’;
Em elster du mig mere end disse?«
Det var ved en af Herrens Aabenba-;
relser efter Opstandelsen. Denne AaJ
be.1barelse foregi.t i Galilæa ved Ti
berias So. Og den stete i Overvce
relse as sno Disciplr. Jesus holdt
Maaltid sammen med disse syv Di
sciple. Og efier Maaltidet henvender
Herren sig saa til Peter med Spore-zä
maalet: »Elster du mia mere end dis
se?« Der er allerede noget ejendomme
ligt ved, at et saadsnt Spsrgsmaal,
netop stulde rettes til en enlelt. Lg
Spsrgsmaalets Form er ogsaa ejen
dommelig. Man tan not, om man sy
nes sakr, sporge den entelte, om han el
ler hun elster Jesus; men man stulde
da viere meget nysgærrisg for at saa
sig selv til at spstge nogen, vrn dan
havde stprre Karlighed til Jesus, end
andre Mennester havdr. Dog saaledes
dliver Peter svurgt. Men der er ogsaaI
at merkte, at Peter havde selv Jammerv
lignet sig med de andre Disciple. Sorn
anssrt ovenfor, havde Peter tidligere
ertleeret, at selv om alle de andre stulde
svigte i Farens Stund, saa stulde hart
not blive paa sin Post. Men nu var
der stet meget, siden hine raste Ord
blev udtalt. Peter var bleven en For
nasth men han var Vgsaa blenen ob
rejst iqen. Herren hat-de msdt ham
efter sin vatandelse (Lnt. 24, Ritt, kg
ban hadde skcenket ham Naade eg .Fred.
Og Forholdet anorbindelsen ved Jefu
Spørgsmaal til Peter bliver da at op
fatte omtrenbt saaledes. Herren oil li
aesom stae ti! Peter: »Ja, Peter —- dog
at bemerkte, at han her tun bliver nam
net ved hans eget Navn Simon —- ru
bar pravct og erfaret adltilliat, siden
du udtalte de starke O. d: ,,Om ogfaa
alle de andre form-ges« o. f. v. Og
bvad hat du saa heftet as din Erfa
ring? Hvad tør du km Vove at fiae
otn din Gudsfornægtelse og Karlighed,
iSammenligning med dine Meddi
sciple?«
Dei er let at se. at Peter sorstod den
ne Tale, at han siønnede, hvorSpørgs
snaalet fette hen. Og han var bleven
llog as Stude. Han vil itte ier i en
Ulytke ved atter at indvitle fig i Be
tragtninger over, om han stoddsjere
eller lavere end de andre Diseiple. Nei,
han vil ille igen maale sig need andre,
men shan vil i- Ydmyghed aabne sit
Vierte for Herren. Og man werter,
at han er saa bange sor at sige forme
aet. Hvilten Takt oa hvilken Besteden
hed er der dog ille i dette: herre, du
ved alle Fing, du ved, at jeg elster dis.
Qß det ma heller tue over-fes- cct da»
Inn blev "spurat tpedte Gang noget,
M W Huld- hequ til html
tredpdbelte Ferne-Stege da blev hart
ikke Westen Me- her-n blev bedrjpei,
II idet It den Elsas Bedrtselh der
kskdei Mist tfier End-: VI bei
arm diifeVejgatpt have-Jesus
END-UT stehest-We i Dateck Dil
:;.-«Iife M Wer windet em, da
» ·N«seewmmw »
Ums-n enge-g nun-endet städe
illirl dine Brødre (Luk. 22, 32). Nu
var dette stet, og dekfcr litev der nu
sagt til Peter: Fod mine Fant, Vogt
inine Lam. Ja, det e: Veiem fees-l selv
at finde Fred og Hvilc, on san bereitet
gaa nd at bringe Fted og Velsignelse
til andre. J. P.
——-·..-.-—-—.—
»Den anden Halvdel «
Endnu et Okd fra min Haand —
med Redattionens Tilladclie
At iinedeaaa ellek gennenigaa. hvad
der i- dette Blad hat vceret strevet om
det danfte Spkogs Bedarelse eller iinod
mig, det vil jeg aldrig tcente paa.
Men jeg nennen at iea tildels er
bleven inigforstaaet eller itte foritaaet.
Maasse det bat sin Grian i —- tildels
-—, at jeg ilke bar Udtrntt mia tlart
not eller fylsiat not. Derfor drei-er
jezi endnu en Gang.
Nasir jeg den-sie Gang brnaer fom
Odeiflrikken »Den ande H.ilv:.sel'«,
san ei- ren eaen lis« laant fra Vor be
rvnte Lindzwtnd cito b Ris Lspan
strider Om »Th: ts« rber Halt « af Be
folkninqen i Nets fort. .ie,1 tarniet
Jan rinnen iet: vil lkslde ,ksen ander-.
.f)—.ilvk":l« af Vor-e Lankzrmnd i dette
Land.
Jthen li: n nia fvrft bewer at de
Jan-lese « i n i l e re der bar stre
ret i ,,T«.1ns·leren« oxri at ten-are
T )- n iten ca san ieg. Vi er bist
enije i sstoedfayen Te: link not set
»d, sorn Z p r o a et fkr en m anoen
at Hrvedsajen nen ket et tet nol
ikke alli..e Ve. Det er det da ikte for
min. Vcrt Falk Bevarelfe ca rette
Udvitling i rette Land er Honediasm
Qm san en tan menc at det d a i f t e
Sprog er et bedre Mid del til
dette ,Jt a a ls Ovnaaelse, ca en an
den dct engelsle Entna, faa
er og bliver Maalet det samme, og
Uenigheden gcelder itte Hovedsagen.
Vi. et enige i Hovedsagen
Derfnk: til Liiilel alle J, som med
Alvor vil atbejde for dort Folts ina
terielle, aandeliqe Da evige Vel og vor
leere lutherfte Kittes Grundfæftelse og
Opbnggelfe nennem det dansle
S vt o g. Til Lnltel med kivert cer
ligt Forsvg paa Oprettelse af danste
Meniahedsftoler. Til Lylle! ined hdet
ihærdig Bestrebelse for at udvide be
ftaaende dansteKolonier og grunde nye.
Men medens dette list getes, saa
et der noget andet, som ikle bot for
spmrnes. Gsk alt, hvad J vil og lan
i disse Retninger, saa vil det endda
blive en anden Halvdel as
vort Foll, as vor i dette Land updat
iende Ungdom, der itle naas ad disfe
Veje ellet ved det dansle Spng soin
MiddeL
Og om jeg end elsler vott dansle
Svtoa (jeg hat ja aldrig viit det mod
fatte), saa elsiek ieg vor dansle Ungdom
sa mine Landsmænd mete. Jeg el
siek vor lnthetste Kikle og dens dan
fle Ætlinget saa meget (on1 end langt
fra nol), at jeg tan ofte Sptvget for
detes Frelfes Slyld.
Maasse jeg buede sige mete end den
anden HalvdeL Men jeg tænlet itte
just paa alle, selv oni jeg gerne vilde
omiatte alle mine Landsmænd ined
misi Kerlialied Men det spnes, at
mange af den et saa langt horte, at
der ncedxpe tan ncetes Haab om at naa
dem. Derimod lan der næres Haab
om at naa en Del.
J- hvert Fald lan jea ille give den
Tanle Medhold, at vi ilte mere flsiite
bryde os om eller ncere Haab om dem
af vore Landåmænd der ilte lcennere
taler Dunst. Lad os gøte alt, hoad
astes tan baade gennem dansie Stolen
Meniahedsslnlee, Sommerstolee, Sen
dagssiolet, heim-Stolen for det kansle
Speogs Bevaxelfe, saa ital der not
blive en Halvdeh dee itte naan.
Og det gale meddensauden halvdel
er, at det i Reglen et de foetomnr.
dem, der dtivet for den fttfte den bed
ste Bind. Det etsjo netop dnl den for
komne Halt-del Cctn tet fes hat for
staaet, jeg hat We selv leest Bogen),
Jakob Riis steh-en Dei ee silteet paa
Tibe, di faa Øje for denne anden
Halt-del.
Og saa kan jeg heller ille fotstaa, at
vi stulle bete-de at opgtve dort bedste
Fels-je, fotdi di blider amerikanisc
redr. Stulde vt derive opgive vor
lptlxrse Bekendelset qulde vi derfoe
opgide Nerli-Fliehen til dort chkeland
og dort Falls histoeir. Jeg inde itle
WITH-den beruf. OF hvptfot
M M i vor activ-als Ette
ncfvr. - Jeg vil ille tale ein Jst-eines
Nimmt-, men; Greteeneh Name-net
Its sandte Hain-le Falls Literatur-« lever
is Wir sit leitetis aufwe- Fell
Da lau Oele-singen ldette Laut-? hvoe
i
tyske viser iike ofte de amerikanis
Itede Tysiere sigL Og selv Nummern
yoene —- hvot gør de sig itke gældende
lnetcp som amerikanisetede Nord
fmcentü Nei, Venner, bei-nationale,
der er noget ded, det dør ikke med
Sprossen
Altsaa —- intet Afslag paa alt-or
ligt Arbejde paa Dunst Men netop
for at kunne bevate, hvad der vil lade
sig bevate, og for at redde. hvad der
fvil lade sig redne, maa vi ogsaa have
Halvorlig fat paa Engelst. Bote Pete
Jster og Leereke og alle, der paa nogen
jMaade indtaget en lebende Stilling
Hi Folket, ifcer dem, der nu uddannes
til ledende Stillinger, bot have Øjet
reitet lige saa godt paa den anden
Halvdel som paa den første, de maa
viere i Stand til at virke Hei-W- ::l
i det engelfte som i. der oansie Sprog.
Kurz gennem begge kan vor Opgave
ventes løst fotsvatlig.
Motten Jbsen.
Aldccdomzlzjenn
J »Tanflercn« for RO. Januar d.
Jl. Ho leg i en LlrtiSel on! Ajdep
domklsjem Only-Hunnen ji«-J laws-De ind
Vkiriecz red a: Des-see flei: Alderdoxng
Eule-si. csg znv iillige Fingerveq mn
All-Taten til et faadant Hirn-«- Spin
kelse on Unverme J Artillen e!
inrjrbet en Fij sont ieg i.kle bat sei
fest nu. Te: staat: Tre nf die-le
sssiskml lzar kostet innian fire tufinke
Teller-L det fjerde gis-rast me:e. Der
ilal staa: Heer as De tre Odium bar
leflex lienimod tnve tusinde Dollars
»(-Z·-;3«,00(;)), del fjerde hat loftet nogki
merk-.
sen liavde vcniet, ot ten almindelig
sehe Trang til og Interesse for Al
derermgbjem i den f. d. lulh. Kikle cg
stccrie Lnfl til at fremme Sagen samt
niine Oplnsninget, flulde have sie-n
-lnl:t en livlig Tanlevelsling i »Dan
istetenC Dei gjoede det bog ille. Kun
lexi Artikel as Kr. Anker foruden min
er til Daio fremkommel, smn hat tali
om Aldeedomsbjemssagem Pastok
Anker belener Nedvendigheden af ei
Alderdomslwilefted og iilslynder iil
Opreltelfen af ei saadani samt adva
rer isnod at føre Alvetdomshjemssagen
ind i Dødvande, saa der ille blivet no
get af den.
«- -·Det et tidligeke skeevei i -,,Danfle
ren«, at der er en leenge fplt Trang iil
Aldetdomshiem iblandt os. Den f. d.
luth. Kirles sidsie Aatsmsde nedlaile
en Komiie til at viele for Opreiielsen
nl Alderdomshjem. Nu bsk den lange
lfvlie Trang og Interesse have Udllaq
i Forhandling, og one man vil i Beerd
veksling med Keins-Been, staat Navne
ne vaa dens Mehlemmet i Ausbeut
ningen. Slet ille dette, vil Sagen
hæmmes. De, som erleuder Nødvew
digheden af et AlderdomsthT fordi de
intet hat« enten de hat Mit-let eller
ille. saa vel som andre, der gerne vil
vcre med at optette ei snadant, bst
nsfe ovekveje med Avekandry book og
ljvorledes denne vigtige Sag bebst lan
ivcetlsceties.
Dei vil glcede Lomileen og leite
Lenz Arbejde, om ncgen lan nive Op
lnsning om en gvd Beliggenlked for ei
Hiern, og Jndtcegtslildet til deis Op
iskelse og Undethold samt einsei, som
maaite vedrøre denne Sag.
Samfnndets Kasferen Marias Beet
i Bleir, Nebr» modiaaet Gaver til Al
retdosnsbiesn Til Date er der Wit
teret for 865.62.
H. H a n i e n,
[ « 2219 R. 26 St» Omaba, Nebr.
M ou Anbet.
J beste Man af 27. Marts læfer
rnan iblanot ,,Lillier oq Log« noget om
-n Tramvs Mennesteliv. Jeq kom
derved til at tænke paa: mon itke Kir:
«ken meb dets mange Samfund til
ligemed de bokgetlige Samsund hat
str-: Stle i«, at der bliver faa mange
Tramps, Skyld i. at ogsaa nogle
maa fotlade kristne Hjem for at gaa
Trampenes Befe. Jeg har en Gang
hsthet troende Mennesie, som bog var
enlig og en almindelig god Arbeit-Z
manv, kluge saaledes: o, var riet blvt
Sommer, at man Lande sove abe, saa
behsvede man ille at have Stand for
den Smule Husly og But-, man be
h-vet. As ja, saadan gaak der flerc
tsaade Boksne og Born fra kristne
hieni, og det et jo ikke saa sjælden i
vor Tit-, hvor man endog ialer sinke
Otd sm, hvorledes Velstand flokeret,
’n Mcnd as mit-komm Mast-, som
sm mange Atbejdsfolh Laster cndoa
detes egne Troesfcellet i Vejgrsftem
naar de er opslidte og ilke længere
can springe som Hjorte og løfte som
Kampen Og for at de itte gansie
ilal omiomme, giver de faa deres finaa
Piger og Drenge Arbejde til mindre
Lon, Vern, hvis Men.ieskeliv burde
leis-es i. Stole og Hjem, og hvad endnu
vcem ek, nogle af Evangeliets For
Lyndere, sterlig de atiftotratiste, holder
sig Anfvatsfeie, fordi disse Mænd
staat jo ogsaa i KonturrencesKampen,
hvot det gælder om for dem muligt at
bliv sen-baldige paa Marledei i deres
Jiidustri.fag. Fabelagtig Rigdom,
Side om Side med Amor-, synes ai
være dei Maa!, som mange Kirleiam
funds Lære stiler efter. Jntet Undet,
at det et saa let at indbilde Akbejdere,
atKirien et deres Fjende i Brpdfpøtgå
maalets Kamp. Men det er underligi,
at irrende Mennesler i ltifine Hjem
liqesom fomater deite Spsrgsmaal
ist-! noaei, der inaa gariske trcenges i
Elias-inmitten men dog alligevel i!ke
ian unbnaa at innere, naar del ssorter
Inn Brod, sankidiq med at Stigdom
m Nod like-exer. Jen« Lan itle vide, om
Eise Fristen-Z Lsxrere bietet sig feil ad
i Lljienigliedcrne von dette Omrnade.
kTEr er neinliq non-It meningsloft i, at
der link-lex- piser re Prcesterg on Læreres
stnaaline Le:ifsrlmld. ncicir der famtks
Jiq Wis- itkc taxes nindske Heninn iil
de liistne Hiens Knar, fom berste-J
alle Ziilder til Livsvplioldet, Hjem som
W er meo til at efer csq biete Gudk
Niziis Essig feem on nd ibknndt Fellei.
I Siedet for de skikna Gaver venier
man faa paa en elle! anden Millio:
ncers Ganmildlsed Men deres siore
Mater bliver ille alle Begne iil Bel
signelfe Vi hcir sanledes fta derei
Gavet en megei stotFtitcenterliteraiur,
shvottil den lasselystne Ungdom hat fri
’Adgang, store Boglmldek af mange
Slags Ritte- og Seiilcere-Literatuk,
jmed Læsning til Fokdærvelfe for man
ge. Og detes fivre Gavek er jo dog for
dei mefte Udbyitet as opsli.dte Menne
stets Akbejde og Lidelser og lan pcia
den Maade befragte-T- soin lovligt RI
vergods i detes Eie.
Dersom nu Arbejdei og Linse-phot
det derimod blev en Foltefag, i Siedet
for som det nu er, Enteltmænds ellet
enlelie Foreningers Sag·, saa vilde
Tilstanden blive anderledes med Lan
foehold og Livsophold saavel i Kitte
samfund, i betes Stolek og Hieni,
svm i det botgerlige Samfund. Thi
de triitne er langt fta de fattigste i
blandt Foltet. Fotdi der er en Dei
fatiige iblandi dem i- de Lande, hvot
Kriftendom er anerkendt og bestyttet,
heb-ver de Kristne ilke at have Troens
Egne liggende i Vejgrsfter. Der san
blive speget baade for Livsophold og
Atbejde til alle, dersom Sanfen blev
vatt for dei. Dei er nemlig Seen-lis
mens Mission at gsre Akbefdet til en
Folteiag. Hvotfor ee saa mange af
Kirtens Folt da med iil at give dem
Noveflagi Jo, siger man, de vil af
btænde og nedbtyde Kiefer og Stolee
vg deri ligger det farlige, vi« kan venie
fta«dem. Jeq tror ikle, at der er Fake
for, ai fti Religionsovelse bliver op
hævei i Soeialismens Tidsalder. Not
muli«gt, at Kirkesiat eller Statskirtcr
vil salde bot-i i mange Lande. Jn,
men vi lan jo qodt optage Arbeidet og
Arbejderens Sag, uden at vi lieh-ver
Soeialismen. De lriiine paa Jorden
er ilke saa faitige, at de bei-over at
drive Lmisslaveriet i dens uflesie Stil
leise.
Peter Terkelsen.
I sit O
Maasse mange Lesen, som itle len
der Peter Terlelfen, tunde frygte for,
ai der stjuler sig en farlig Socialifi»
i hom. Derfor vil vi oplyse, ai han
er en gammel tkoende Kammerat fra
Soldaieraatene i Danmaet. Og om
vi itte iager megei feil, hat han alt i
mange Aar varei et virlsomt Medlem
i vor Friiirle her i Amerika. Hvad
han strivey et sitleki vel ment, ogsaa
vel werd at oveeveje.
Red.
W
Eu vigtig Ungan
Her lidt med Hensyn til Or. Highbys
Styite: »En vigtig Opgave.« Det er
en meget fmut og god Tante at samt-,
Landsxnænd itke alene til nye Kolc
nier, men ogsaa til gamle. Jener
Herfok helt enig med Highby i denne
Sag. Etscmplet butde fremskynbe
kenne Saa. oq jeg menet Pastor h.
Hansens, N. Dakota. Jeg troet, fom
Highby stren, at en Plads for en Kot-I
ni. vilde være i det nokdveftlige Minn.
7 Marshal og Kitson Csountiek. Disfe
Countier udgst jo en Pakt af den
fragtbaee Red Niver Dai, og en Del
uopdytket Land findes endnu dek, fom
vift tan kobes for fra 88 til 815 pr.
Arte; dette er vist not godt Land, som
gennemstcetes nf Jernbane. Lcengere
Ist et detinwd sumpigt med Stov og
Steh J Canada er der maasie mere
end en Plads for Koloni.
Bote Landsmend fra Omaba hat
jo taget Land nord for Montana i
Landstabet »Alberja«; maaste er det
ilke san koldt det, da vatme Binde
blckscr derind vest fra. vaær ige
Amerikanere hat fortalt, at Landes der
er san godt og smukt fom nagen Steds
i de sorenede Staterx tilmed er der
en god Del Skovland. En Mand kan
saaledes indsende en Anspgning til
Vinnepeg og for 25 cents faa Lov til
at hugge 1800 Fod Bygningstømmer
og 400 Posts. Homestead kcn faaes
for 810 og fortjenes vaa 3 Aar.
Men foruden disse 2 Pladfer, funde
der saa ikie ogsaa tænkes paa det nord
lige Michigan imellem Lake Sitvetior
og Lake Michigan, med Dann-aris
klimn, med Skod og Pmrie2
J oft Washington Stat? J de sinkst
bnre Tale, as kwilke der sinds-J 5 fra
Colnrado dg spddest, mcd flere hundred
Tnsind Acres Land. Jo Fokk bar itke
nodig endnu at gaa ud paa de øde
Sletter i Vefi Nein-» Wyoming ckier
andre Siedet-. Kun nogle til at gna
foran —— tænk »von de næk 1MO, fern
er samlede pna de faa er i Dakota
ded Passoe Hansens Virifnrnbed
Hdotfor ikle begynde en P- n 4 Kolc
nier, oq saa kan Full reife, bvorben
de synes bebst, en hafv Snes Familier
van en Plads vk.( sikre en hel Koloni
med Titem
Audubon, Ja» den 21. Maris NOT
C h t. J e n se n.
-—-- »-—---’--- -..... --- - —
Paaftesang.
(Mel.: Qui-Inn alvoelin nn Nndrs NnadH
Dette er min Trost og Glæde,
At vor Frelser han opftod;
Døden tunde ham ej tade,
Graden sig for ham oplod.
Hele Vagten maalte vige
Bort fra dette Hvilestedz
Thi- Guds Søn fra Lyfets Rige
Han stod op i heilig Frev.
O, J Beiden Sestre tate,
Tænl Jer dog en Glcede stor,
Der blandt alle dem maa vorte,
Svm paa Livets Hei-te trot.
Kette Fressen ver til Stede
J voki hjettes Hvilestedz
Som vi og af Hjettet bede,
Om din Naade og din Frei-.
Sau di ved din Kraft med Glæde,
Sttide tan vor Troes Strid,
sOg med Seit i. Helgenkæde
Prise dig til evig Tib
Lautitz Hausen,
Wolhurft, Colorado.
Gamle Tanler til tm
kawejclik.
For et Var Aar siden blev der tall
og slrevet en hel Dei om Oprettelfen
af en Livsagsukance elle: Forsitsings
forening. Nu syxieg del for faa vidl,
fom om Sagen Var gletnt, da dosg tkok
jen, at netop denne Sag er af en over
ordentlig Viqtigben Det er en Lends
gerning, at de hennneliqe Foreninger,
og da især »Dir-list Brodetsamfund«.
arbejder ihærdigt for at vitde Tilflut
nina iblandt nort Falk. endoglaa in
denfmx voke Menighedstredfe. Og det
er dernæst vgfaa en Kendsgerning, at
mange gaae ind i saadanne Forenim
get-, udelullende for Forsitringens
Styld. Jeg sendet perfonlig enMand,
som i længere Tid spelulerede paa at
gaa ind i »Wood:nan«, og del lofiede
hans Hustrm Menighedsmedlemmer og
Vermer start Besvær at faa ham til at
lade verre.
Et andet EtsempeL En Mand, som
jeg ligeledes personlig sendet, tæntet
nu for Alvok paa at gaa ind i »Dansi
Brodersamfund«; og hvad erGrundeM
simpelthen denne, at han synes, det er
hanc Pligt at filre sine leere en no
genlunde betryaqende Fremtid i Til
feelde as hanc Antigone-.
Vi- prøver paa at fette ostnod de
hemmelige Foreningets Jndflydelse og
at modatbejde desi, men hvad nyttet
det, faalange vi itle hat noget andet at
byde i Siedet. Men jeg trot, at Tiden
er kommen for dette noget. Vor Tid er
Fotsiltingens Tidz man vil forsilte
sig, man vil lade assukere, og faa gnar
