H
Frederil Lange Grundtvig.
Fsdt1854 —- dpd 1903.
Professor R. R. Vestergaard har i
»Dannevirle« for 1. April fat afdøde
F. L. Grundtvig folgende fmulke Min
de, seen fortjener at lendes as vore Las
sere.
Eiter en kort Biograsi fortsætter Hr.
Bestergaard saaledes: Naar man lag
ger Meerle lil, at han tilbragte Tiden
fra sit 27. Aar vg li.l sit 46. Aar i
Amerika, og han allerede døde i 47
Aarg Alb-even, er det let al se, at
hanå LUkanddoIns Gerning faldl her i
Landen Dei er itle for meget sagt,
at hang Navn vil mindes, saa længe
der findeg en dansl luthersl Kirle i
Anierila, og det vil jo sillert sige del
samnle focn, saalaknge der findes Men
nefler af dansk Herlomst, som scetter
en Ære i at bevare Modersmaalel.
Thi man ian trostig gaa ud fra, at
Kirlefollet er dem, der holder længst
ud. Lsa selv om det sittlde ste, at
dansle Mennesler i Kirlen lafler Mo
dersmaalet bag ved sig og derved an
lager en nn, vm ille just bedre, Aand,
er del et SpørgsmaaL om ille ogsaa
efter den Tid hans Navn vil mindes i
sene Slcegter. Hvoraf lotnmer det?
Dei lommer deraf:
Frederil Lange Grundt
vig var en Sljald for sit
Fall i Amerika.
Jeg vælger mine Ord med Omhu,
fordi jeg pnsler at ramme i Midten.
Med disse Ord har jeg udtrvlt hans
Livs Bedrift. Af den vil der staa
Lys i lange Tider over Prærien og i
Staren
Der lunde ogfaa siges andet om
Grundrvig Han var oglaa en Gran
sler oa Forsler, en jernflittig Mand
rned slcerle Arbejdssevner. Han fyslede
i sin Ungdokn med Follemindee vg
Follesaan, i sine feneke Aar med den
crldsle lristne Kirles Liv og Tanlei
gana, va han har paa beage Feller n
del Arbeitse, svm andre, der vil beircrde
disse Veje. Vkl blive nødte til al tage
Hensnrr til. Men selo i bang Forsli
ninn var der noaet af Zlialdslabel,
tbi ban granflede ille for Granflnin
nean eaen Stole-, men for Livets
Slnld.
Naer Eca fixier, at Nrsmdlvig var
en Eli-zip ier vart Falk i detle Land,
saa takter jea detle Ord i. liele del- Be
lndninm tin Digter oa en Efjalo er
ille ver samme. Eljaldslabet liager
ilte blrt i del Ord, der opslrives i
Diatninaensz Form oa Jndboldx del
liaaer fnldlommen faa megel i del
Ord, Irr rules-, de Handli.naer, der o
ve-:—, i liele den perfonliae Frennreeg
den« Erkalten talder til Handling, til
Duad. Dei lvier om ham, hvvr han
tret-der Frem, Follene lntter til hanH
Ord Da iølaer ham. En Sljald er
mere en Krempe end en Runflner.
Ud ira Wisconsins Slove lom
Grundtvia ned paa den aabne Prærie
og opslog sin Bolig ved Mississippi,
den brede Flor-. Han lom med Ung
doms Jld og Kraft, med Frisihed og
Barme, med Lys og med Runds
magt. Og sisnt han nol solle,
»Den barsle Vind over Prckrien gaar,
Og de lolde Hagl os i Ansigtet slaar«,
faa ovtva han strals Handslen og
sang videre:
»Den barlle Vind slal lun siyrle vort
Herab,
Og de lolde Hagl give Livel sin Daub«.
Han log Plads vaa Heiderne, stud
te lom Hejmdal i Luren og laldte
med stærle Toner. Han laldle paa
Aandem
»Kon! Nordens gamle Kæmveaand,
Flyv over Hav lil fjerne Kyst
Og fving Din Kongevaandl
End samle ian Du her en Flot,
Svm ej i fremmed Guld dar not,
Men ejer end en Glsd iBryst,
Som flammer ved Din Anst.
Men lvm med Kraft, Du ved jo
selv,
Paa frernmed Kysl erDanllen svag«.
Og han lalsdle paa Follel:
«Baagn op, Du, som soverl er end
det Rat,
M samles maa,
Og fredeligt varöler i Eng og Mal
De Falter smacn
Follel sial leve og lvsende viele,
Tsmre i Ratten paa Stole og
Klrle,
Q- iubler det tht gennem Sloven«·
Thi det var hans faste Overbevis
ning, at:
,,Aano er ej bundet til Siedet paa
Jorden,
Leve i Besten tan Aanden fra Nor
den,
Og bruse meo Sang gennem Sko
ven«.
Og han kaldte med blidere Toner,
som i Vaaren, naat det to’r forneden
og oarmer fraoven:
»Vaaren er kommet, Krcesterne lo
fes,
Gronnes det stal paa Slette og
Ficrld,
Jsen er smæltet, slittig der øseH
sivægende Dril af Minoernes Vceld.
Vindene suse,
Basltene btuse,
Fuglene synge,
Blomsterne gynge,
Aanden til Hjsertet baner sig Veil«
Der er Lyrik i bette. Men det er
ille sor Lyritens Stylb, han synger.
Den er ham tun et MiddeL Skjaloens
EØje faester sig bagved det lyrisle paa
«Mindernes Vald« og Aandens Vej
til Hiertet
Men Grundtoig var — selvsolgelig,
lan man stge —- en titlelig Skjald.
Han blceste itle blot i Hejmdalshornetz
han ringede ogsaa med Kirkeklsoltem
»O, hor os! vore Fedres Gad,
Som sulgte os i. Verden uo
Med lerligt Faderoje,
Bered os her paa denne Plet
Et lille yndigt Nazareth
For Væksten mod det hsje.«
Ja »Da-isten mod det hoje«, det var
den, han sang om og stred sor. Derfor
sang han videre:
»Ja, stab du ved din Helligaand
Et Samsund her meo Ordethaand
For Eoigbeden bunoct,
Og laer os ved dit Naadebord,
At tun i Samsund her paa Jord
Er Lioets Lytte funoet«.
J Digse oq aiidre Toner aenlender
oi l)am, alle vi» som tenote bam Ver
sonlia, oa som elslede band Jlle
sandt, In som bar set bam oa hort
lass-, Det lizste nd as hele hanz Stil
lelse, at lnn var en Sljalo, naar ban
iraaote from Da ratte sin Haano nd
coer Prærien Da sana:
»Wer liilsct Du aronne Darm
Hoor Anner fra Nord stal lustige-,
Stolen ootse meo Foltesaiia,
Da trioes i Fisrlens Slygae«,
eller naar han nico Fresoigheo raabte:
»Dort oi stceoned fra Fædres Land,
Og spredtes sor alle Binde,
Danfte Hierter endnu dog tan
En Vej til hverandre sinde.«
Med Grundtoig lom der en ny
Sang ind i vort Folt i Amerika. Dog,
bei var itte hans Sang alene, der vio
nede am Sljaldstab. Dei var hele hans
Person« Man saa strats, at denne
over 6 Fod hoje Mand med"det højt
baarne Hooed, det ædelt sormede An
sigt og den høje Bande, itle var nagen
alinindelig Mand.
Aanoens Segl smylkeoe bans Aa
syn, og hævede han sin dybe, mahn
sulbe Rost i Tale oa Sana, var oet som
Aanden blaeste paa Tilhørerne, oa
man inærleoe Vingeslaget as den sto
re Fugl, som sejler frem Paa de brede
Vinaer. Dertil hele hans Jevnhed,
Llabenhed og Ligesremhed. Jngen Op
styltethed, inan sorloren Finhed i
Versen eller Dragt. Jntet, absolut
intet uaegtr. Med aaben Hjcelm og
med det brede Slagsvcerd var han en
aandelig Sttidsmand, en Ridder i
Aandens Verden, uden Frygt og uden
Finter, saa danst sont ingen anden i
det ganske Land. Som Seeren med
Øjet langt soruoe spurgte han om ho
vedvejen, Kongevejen, uden at bekynire
sig om Side- og Smutoeje, om Strec
der og Gyder.
Han var altid sitler Paa at blive
hort, naar han talte. Thl hvad enten
man nu oidste eller ille vtdste det,
tæntte derpaa eller ttle tænlte derpaa,
saa fslte alle, at det var Skjalden, der
talte til sit Falk og valte saa nieget
godt og saa mange ædle Beflutninger
i mangeg Vierter-. En og anden Stcer
kunde maaste nok flsjte og sige: han
tog feil her, og han tog fejl det. Mu
lig—t, han gjorde det. Men een Ting er
sitterx han tog aldrig fejl i Hoved
«sagen.
·...--i. - -,-,
Som den Egte danste Stjald, han
var, dar han itle grum og haard, men
mild og dlid. Der var to Sider i
hans Natur, som tun tan forenes hos
en betydelig Mand. Den samtne
Mand, som var frift og frejdig on
djcetv, som tcrndie Blus Pan .Høje11e,
han var tillige san fuld af Korrlighed,
saa darin og indcrlig. ch vil ille
tale om, hoordan denn-e fidste Side i
bang Natur udfoldede sig i hele sin
Stnrte i Personliq Osngang, som Ven
med Ven, naar man traf ham i hans
Hjem under de boje Løntræer i Elin
ton. Hvert enefte Mennefke i Elinton
Menighed og nmngfoldine andre dil
beoidne det. Han dar en Adelsmand i
dette Ords egentliqe Mening. Havde
han noget af Lodeng Mod —— og det
havde han —, saa sprang i. hvert Fald
hos ham, fom i Danmarts Skjold,
Loden mellem Hierter.
Denne hjertelige Jnderlighed lan
spores i de allerfleste af hans Sange,
men ingen Steds snnes det mig at
tonime rensere og flønnere frem end i
hans sidste Sange fra Efteraaret
18l»9, eg jeg kan ikke lade vcere med at
afslrive to af disfe Sange.
Den ene har til Overslrift: ,,En ene
ste tidlig Froftnat« og lyder:
Om Aftenen git vi derude
Vlansdt Blotnsternes rige Flor,
Det var tolde, blaagraa Skyer,
Der truende faa mod Jord,
Dog endnu de smaa Kolibrier
Fra Berge-: til Bager fløj,
Og Bejrtnanden spaaede Verme,
Vi mente, han aldrig løj.
Men saa tom Ratten, den forte,
Og bnllede Blomfterne ind,
Og saa tom Frosten, den onde,
Og kysfede dem paa Kind,
Saa stivnede Lidets Safter
Bande i. Stilt og Bind,
Sau seented hver Blomst sit Hooed,
Kun Frosten stnilede glad.
Da Solen lofted i Øsier
Sit straalende Øjedryn,
Saa den i Sloo on Have
Et nnkeligt Dødens Syri,
Den sendte de varmeste Straaler
Jil Fordean Blomiter ned,
Den vilde dem lsrinne til Lidc
Paann ved sin stærlinkzed
Men alt fom ten ste; tun F)i:nlen,
Oel saa til Vlomsternesj Flor,
Da mørtnedesk Leu on Ztilte
Ln bled sont den forte Jord.
Stank Rinden stren gennem Linden,
stet rnksled sont Visne Sid,
tin eneste tidlin Frostnat
Ildflntte BlomfterneI Lin.
At, er der blandt IJlenneftevrimlen
Ej mange i Sonnen-Z Flor,
Som doq i en Nat ian tnifte
Al Gleede oq Fred paa Jord!
Oa fiden tan innen Bat-me
Bringe et Staderlid. —
En eneste tidlig Froftnat
stan øde et haabefuldt Liv.
Den nnd-en Sang er ftrevet en bald
Snes Dage fenere og lyder faule
des:
Der ligger faa meget i Dødstanip,
Jeg staat og ser derpaa,
Jeg tnuger de foldede Hernder
Oa bører mit Hierte staa.
Det døende til mig blinken
»Du beder jo itle, bed!«
Jeg lon, jeg lan itte bede
Men tun fvede AngftenS Sved
J Sjælen Bolaerne brufe
Som paa den stormflagne SI,
Det lyder fom Steig af Mnagm
»Det maa, det maa itke dol«
Men rolig kan ved min Side
En Vsen paa Dødstampen fe:
»Vi tender ej Herrens Tantee,
Lad tun hans Villie stel«
Vi lender ej Herrens Junker-,
Nei, det jeg saa tidt erfor,
At god er ene hans Villie,
Jeg ogsaa for Alvor tror;
Men hvis det nu var hans Villie,
At vi, at netop di
En Livets Utt stulde sage
For alt, før alt er fort-R
Ja, hvis dets nu var hans Villies
Og di udirksomme staat,
M svigter, naat sidste Time
Til Hansdling for oö staat,
Og hvis faa de t, som vi elster,
Synter i Dpdens Elv,
Sac- skyldes det ej Guds Villie,
Saa siyldes det tun os selv.
Vel sandt, vi poused og grunsded’,
Fulde af Haab og Ftygt,
Vi gjorde vel ogfaa n oge t,
For hvad der var fvagt og sygt.
W
Min Ben, der nu staat saa rolig,
Giotde af alle mest;
Men gjotde vi. alt, hvad vi lnnde,
Og svigted’ vi ej tilfidstZ
O, gætne vilde jeg fege,
Om jeg havde hørt oa fpnrat,
Lla for, hvad mit Hierje elstet,
Der sindes en Lioeig Urt,
Ja, slnlde til Werden-J Ende
Jea ttæt og mødia gan,
Jeg aav mine sidsle Matten
Lin jcg Hunde Urten faa.
Jea man itle staa saa raadløg
Til det, jea elster, dem
Jea kan ilte vcere tolia
Som Vennen, jeg ncevnte sørx
Q, Herre, for d e t, jeg elsler,
Jeg selv mig oftet alad,
Lan noaet detg Liv end redde,
O, Herre, saa sig mig h v a d!
Saa tene, indetlige Toner udfprin
get tun af et vatmt og Edelt Hierte.
Men nu Du, Du danste Mand, som:
dtaget Din Næring af Praeriens rigel
Jord, oa Du, som vandrer mellem
Skovens Stammer, for Dig fang han,
som nu sank under Muld, for Dig
sang han alle sine Sange; for Din
Stle gik han til Verdens Ende —
thi for hvet af os endet Vetden i vori
Gtav —, ja, fot Dig gik han til Ver-i
dens Ende at søge den Urt, fom tan«
redde det, Dit Hjette elsket. Thi naar
Gud klippede hans Livsttaad over i
hans Manddoms Kraft, da var det for
at Du sial vide, at al hans Gerning
den blev gjott for Din Skyld. Det
sial Du strive i Dit eget Hjette, og
det stal Du fottælle Din Søn og Din
Dattet, at det var en Mand, fom for
Din Stle git til Betdens Ende, og
denne Getning sit han af Gud. Og
vil Du endelig vide, hvad det er for
en Urt, fom flal holde Di«n Sjcel i Li
ve, da er det Guds Kitte. Naat Du
fot Dig selv oa Dine B.ørn byaget
lsznds Kitte, hvot J tan høte Guds
ftore Gerninaer fotkyndt paa Mc
dersimaalet, da hat J Utten, for hvis
Zlnld Vi stal gan, om det saa et til
Verdens Ende.
ff. L. ltkrnndtvias Rost ikal vi
.1n ille here inere berneke Men hans
Linn liternina Vil lebe eiter h.1m. Hans
Zanae Vil leve. Hans Samle som
er den ledipe da eiendsnnineliaste, der
et ndlvnsssren blandt Tanfle i Ameri
ta, ixidclkclder fd manae, sont allereke
er i Visrt Inlts Ejendo!11. Cstrnndtdia
Var en bemdelia Mind. Haan Livi
Bekriit dar den at Date
en Elialdfntdetdansle
Zoll i Amerika:
sdm faadan vil han mindre-» kasnge
—- .- --— .«s--— .- —-. — l
Hugormen
((7.br.Riehardt.)
«
.2,en lille laa og leaed
J Lhngen den tade,
Da tom der en Hnaokmx
Den bed — og hun døde.
En Kalt af bitter Tons-ekle
Maa di Menneller dritte;
Nogle faar den dtaahevisi,
Men innen faat den i.lte.
Nu hvilet hnn dernde
Pan Kitkeaaardsvanaen
Vedte bidt af Qrmen
End lottet af Zlanaen
—-—-.-...—-——-—
En Salmeliog.
Vi ønsiet hetved at heil-lebe vote
Knnders Lptncctlsomhed paa von-Sal
nielsna Nr. 532.
Denne Salmebog hat polstrede Si
dev, et indbnnden i et ftoetbt Leder
dind medKots tthtt i Gnld paa Forst
den og Harfe trhtt i Guld paa Bag
siden. Paa Rygsen hat den Fokfiring
og Titel i Guld. Smudsomslag og
Fodeval medfslger.
Denne Salmebog et bleven meget
rasende omtalt af dem, som hat tobt
den, sætlig fotdi den hat polsirede Si
det og faldet faa let og behageligt i
Haanden. Den hat et særligt fmult
og tilttæktende Udseende, som tarakte
riseret alle polfttede Bøgen Tillisge
er Bogen starrt og holdbat, da den et
tndsat med Sshetttngs Fals og Mot
te Fotsats.
Vi snster tillige at oplyse, at vi hat
ved nye Methodet, som er ansvendt ved
Jndbinding og Samling, ovetvundet
den Ubehageltghed, at faa en tyl og
tlodset Salmebog.
Alle vote Salmebøger et nu betyde
lig tyndete, ja saa thnde, som nagen
FMangi- liv lrtzlslt;.l
0g stiese ak dem book liekj
0megnen.
—
Nisrcsngdomnus udvillek fiq hurtlgt.
Nun lkvl Nummern-r lll at begnnde med·
Aqt tkle pay Smcrlen, og andre Smertcr
folget
Vlcvreuorden, T Ullersmc Vtiqht’gTifrase
L nasse Nka Plller frelser m mge Liv
Helbrcder Nytesygbomute, Dr dct erkor
Jem
Lces delte Tllfcrlde:
Pers. CarlNelsen 1040 Nde Ave. E. E»
Flet. Liloukx Minn., si ers Jeg var angrebei
las Rugjmctler for et Ttosnnn af l2 Aar.
lTer var en num. nagende Saus-le over
lEin «ll«l)g en, Nynsa iondsingen var nun-ur
ll.1 vg ftcerfk findet. samt meb Vunofald
Jeg Hunde lllc hvtle roligt om Ratten, og
um Morgeneu var jeg lige san træt sont As:
Leuen ioutd. Jeg var øm over hele Legemet
og falle hell uoflbz Eter at have st
Ton-US Birnen-P lls stærlt and-fand over
tatles jeg til at forssge dem, t. bte en Æfk
i W. i. Hul)n’s Apotel, anvendke Midlet og
blev strake yzulpen. Mit Helbred i der hele
lagst forlsedkede Tig. Jeg anbefacer paa
det bedste Doa11’s SiidnepsPills til andre
lideade
In lklPkme as denne udmaertede Nun
medicln, der htslbredede Mit-. Relson, oil
vaa Aumodning blive sendt pas-wirft til
lwillen som helft Tel af de Fuenede Statek
A reeln -«« ofteksMiIburn Co« Buffalo. N. Y.
Til Salgs hos alle Apotekete. Pris 50
Cents pr. Æstr.
fuldstckndig Salmebog i« Versformat
muligvis kan blive.
Jndbindingen af Salmebogen er nu
vor egen, og vi garanterer, at Atbejdet
er godt og solidt.
Salmebog Nr. 32 synes at vcere den
meft efterspurgte Salmebhg t."1 Kon
sirmationsgavr.
« J lengere Tid har den nævnte Sal
lmebog vceret Udsolgt, fordi- vi ikke hat
-l1tnnet faa den færdig fta Bogbinve
riet. Vi bar nu et rigeligt Oplag af
denne Salmebcg, og vi ønsiet gerne,
at Vore Kunder ville benytle Lejlighe
den til at ansiasse sig en god ok- sulkd
Salineboq. Prisen er 82.()0. Navn
trnlkes frit Paa Forfiden.
Skriv til
lmnish Luth. l’1tl)l.1lnuse.
lklstiky Nobn
Tau-s- S -«
- »Es-IT
VÆRDIFULDE SALVEL
se ins-· ’ . s1 fk list Fu ou w
Muh« GUTEng lot-Ema wet
Swlkksss hos
F R U 0 L BE N
97 W.20. M. P Armut-. BLJ
PRIS 25c.
Pfu Olneug Mkva or nskmerket tot
Drm -."H;ii fix-Linn ga1nlsssi1.s:. mrzumsp
s JIiJ-1«H,: s--s.k sinkt-X brzdtmrrcr ug alle an
«- thut hncksyxvjunurm
! Til enhvsskz smn inr1sender 25 cents
Frimcksrkssh vil vi Lende Salve-n fkif
»Im n Wem
Væknlmneun
Pan-m Maul-non ch
nsxskntng soa Landmundes
m- Oerre o«.Tnme1-r, IM
Stniv mtl belagt.dub1
1sclt hinttinchHk-.
fmukt gkuveret En sofo
u --oia..ti«.Ti-gmaalec
s asmgfsrzknnmnsvek
f maule, Inm tret-mer
til it voulideliqi Ur.
NDsonOkprk 320 »Hu-.
J »obe: us o-» Tag-« im
Tom ml m iettbe dette Ur
til culwer for zs.75 »For
ikndclscgnmtunningen Indes dct Ikke sulkftænia til
;ir«-kssmn- not-. »in De ie» bstsstk ei- Ceut Glrm
»in-c, at T« mndsunhqvig di de komme m at betale
» FOR-m sur d» selv sammc llr has en skedlia Fothandlet.
; E» nimm sinnt l n mudutettcret Ræoe med Mehmllon
is I- Iiö nied kwm Ur.
l Excelgior Watch Hause. 624 Lee- Bläs. chicssm
Bedst for..--..--.7
..-..lnclvoldene.
Ewig Te itte var en scqelmcessia fund Asss taa due
Taq. er Te fvg eller vil blive det. hold Mit-en i
Orden oq sm- mil heftig slrlcnve ssssttsler ellet gihhe
imm- er sinan Tea jene-ste, vedste Macht- at hktde
l Instit-set kent paa e: at taqe
OANDY
OATHARTIO
spis dem ligesom Cano,
Velu1.ci-q«-, virkns-:nnn«, nimm-! Habt ug uw asqr.
Euckklc sths N komm-mqu im Emerker ellernncup e
10, :.«.7 oquu set-:- vr V 1«. EIer ritt-r fri Prsoefos
innan us st mäli LI-« om ?u-1rsh·«d. Adresse
.—1":1-;I««t,n«- les mun- co»
«!15(«icg-)Hl» Zesw York
!
!
f
s
I
s
i
)
f
E
HOld Bsoclet rent.
OOOOOOOOOOOOOOOO
« «« « ·« « « « « « « « « "« « ·,"«"«"«"«««’·«'«·«;·«·"«· «’«·« « U « « ««««« «"«"«"«·«·«"«««"«««"«’·«"«·« ««·«’.U« «·-·« «« « «- »H« «« «·« ««"1-Z
w- szwvsnsssw Isysfsqvvakasqswfvcsqywp yv I
IF :?:":!».F :T«:. Er: ·:k:)—4.7·«:T-·- Exk fix-»Im lz IF :k: :?: N .1·-: ti TH,!!1?:«:2:"151 "2!·17-« ?
(.’, L« ( »Q
3 73 CA i "iCCHEP H A NS ENS BOG FJ
«? .«««, « P S- T- rz czd sc
-d - » LL
Ist ijs
·,, J M (- :1
»sei- O AMERIKA Eis-Z
pi- «.(llc0mmen paa ERENTAKOS F()rlag, New York. J- :,E
«
.A,L
».
d . . · -
—ka; Pris saoo smukt ::1cibunclen. Destiilmgsesr modtages ji«-Zig
7 " ::«« ··«
H »F Js-« paa dette Blads Kontor. Agenter onskes. JU- HAVE
szij J. ts. H·..sm, 110,Sm kh sk» pum Amhoy, N. J» » (;ek.ek-1-Age. k EHS
-d :« » · .- . iZ
»H, ;« lsr « ogew k-—1:3
qxxdf l E
:y- , T. »Is’«-.·4l.1;,s13.41v111;171·;:«11;1::;’ 131WZI«JI’I’;Y LZXLFX --"« IX; » .’!.-ZX.I.ZLTX;1TJ91 '
«s".- « AL-« ahdqssxzz4h4st Uhyh4 ««UU0JMMM
xvn 7 H ,i«7»v·»»v singt »Ah vss,«i,7,1»v»7,;s»v»visvs s« v »Hu« » «i i s .·,i . « .. — J I Will-»Um ON
W
O prcialister im Di- Basfettg Medical Institute gar det
OR stoisic Tilbud, som nogensinde er bottom fri Behand
lina as nervos Svaslkelle, Varicoctle og Tissue Atro
phy Dem- ec det absolut forsie Tilbud om fri Behand
ling ji«-I dennc u«stitution, der har værrt etableret i 3091ar
Dr Basietts Velmndiing er —- som Tusindcr as helbredrde
vcsd- jun-i Etspkriment Den gaar til Sygdominens Rod
og helbredek hurtigr Tonne Behandling frier straks fra en- ·
hoc-r Folclie as mastløshed Melankoli, ivaskkct Hukoimnelfe og
nisdilnaet Humor — En lovsormig Gomnti give-s for Heibrcdelfe i ethvert
Tilscrlde. Jngen Mund ved sin sunde Fornuft vil nægie lig felv Leiligheden
til nt faa denne Piøvcbrhandling fra den ftørfte Specialist i di sie Sygdomme,
Beiden nogenfinde har kendt. — Boger frit paa Forlangende. Adresse:
Ur. Bissen Wie-l Institute. 2I liessen But-ding. 126 clstli si.. eile-w
ZTEF l- PEIIs
--'s«cs.—s
RZ FCJK «
THE H.-;W«i)-«ckc) Eins Eveamiisns l50 slylss RIEMANN-IF
solc! by Ali Stalle-vers
ESTEZIMOXS TEEL Plsll clls Es Mm st» »so- vor-«
l«·«r stlc h) DAMan l«i in. lDI ni» llm si:. »Mit-. Nplm
L- Ld llsclic sticck
Worte-. camäsm di . I
:OOOOOO0.000000000000000GOOOOO .
Hi; Bøger for Konlirmander. M
Salmebøger i rigt Uelvalg.
Bibler til lorskellige Prisesz Hl.00, l.50, l.80. 2.00. 2.50.
Lys Og SkML lcn links for tin-Je livinclctt lssn piwsendcs Konfis
mutionisignvu l Uns-lag INC» in .l) .n(l(.-n Ilse
il Konürmanden. Hund »w« mi inwi. « omshsg ic. i
kliirlinzxshiml Mic.
T
Ullgclommclls skatlclscc. Riluslsprog og diilmevtsis til llver
Diszx i Anre- · .«n«l« I us cn Eins «1l(l« L n- so Sinn tin(ll)im
«l«n TM Sinnki intllmniicn m- is«--nn«miinl«iun met lnsils
lllmli iil Npilis ·-n«l«z«- us : imleJts (li»e lltkivsc nliedei pai
il« scyiskkllig« lJitgc « hele Amt-L Dur
O
W
V
D
P
H
0
M
t
O
Tunker ng Snk veil Kunde-indem Daglige
Hinunthskkxh Nnukt imllmnilcn Ist-.
Den unge Fig-es heilige Timer. ikeikisgstningxsr »H« Komik
nmlionui ugs nd uvcr Livcts Bank-. l--(l«.1u««l«-I1—l()c.
lkogi r ist llicmmets Bibliolek og De Unges Biblioiek unbefales
. s erllis psisscmle snm K()nii1n«atim«sgaver.Yi lienviser ji«-v
. rigt til « ort Katalog.
stort liilialg at fmt imlldunclnc Roger-.
: »O Danish Luther-an Publishiug Konse, Plain Nebr. »s· :
O OOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOO
O.
OOOOOOMOOOOOOO OOOOOOO OO
