E Bindftouw.,
Fortaellingcr og Vigte i jydske Ulundarter
af St. St. suchet-.
De war e Awten fa bette Jytvlawten —- nej hold! A
lywtver —- de wa sgi den Awten far ve indda, dæ wa Binn
stoww te e Skwolmeejfters, ham Krcen Konstrup, —- J
linne ham wal? Das wa nol, dce linnt vham, for om e Bintes
wa han Slwolmæjster, men om e Sommer wa han Miche
Incejster; aa han wa lih degte te beggi Diel. Aa han tu
mier end de, faa han tu ftel Blued, aa vis igen, aa vænn
e Bind, aa løhs øwwer baallen Fingger, aa mai micr.
Men te aa tnaahn wa hai ett saa fullommele som e
Præjst; for han had ett gon i den suet Sluel. Saa wa
vi. da satnled aa hiele e Bei —- ja ja! Lnsgor Baj er ett saa
faahle stuer: der er illun sejs Gohr aa nowtve Huhs; men
saa wa di der aasse aa Kapballe, aa Tejstrup, aa A trenn
wer dje Kaahl i Kncektebaarre war asse drøwwen dcete.
Men de ta no væh de samm. No FaliU Saa had vi da
ænnele malt aa, aa had aal sainmel faat wo Gaanænner
øwwer e Kroeg i e Lowt øwtver e Slyww, aa had aasse
begyndt aa lce di fern Pinn lest ve. Saa sæjer e Smol
nickjster: »Æ der ingen aa Jer, dæ vil synng Nod, celle faa
tcrll Rad, saa lidd ed faa gjæwt ince de hæhr Vcerterie.«
Saa toto hun Ucret —- hin Kjen Pæjfter fræ Pahvse —
for hun er aalti saa franimtaahlen —-— »A tu gjahn synng
Jer en bette Vil)g, oin J ejjes aad hver en?« s— »Da ve vi
aasse de!« suet A: »Kl- Do tun te!« —- Saa faang hun
nasse en Vihs. A haad aalle hver en fahr; nien A ka nol
lywwel gaat hotvw en; aa den git da amnele spen:
Ztaeren sedder o Gowlen
Itla svngm iorn han la tin-ist«
Neienfor goer han Nile-r
Aa fløtlee hnng Odzbonds Orest
Vaanted han fast Tot-betten,
Smed Rollen dirisolutvenapm
Vanet han sns oin a Ztaerem
,,«tl faaim, hnsisz A tva iom To.«
»Ja hndden ask At« iaa Staeeen,
I »A n- tan en satte FotvL
,,A haaer ikle Annet end feinerean
, »Ja To haar Tcr not en Kartelt
L— s »An J haa Je behgi en Reh;
’- »A haar mal de Jena, men itle de Ant,
»«.’l lzaar ittnn lille littth
( »Kann hnn satte scr lnad ich-IV
»An A komme seaa bagasttee —«
»Mit-! gi hin hin FasjttpcengLss saa Starken,
,,-Zaa lomsne di stammt-l iow wal
»Na renne Ta- sierl epo Taeren.«
Tn git en Maahned, aa day git tote-,
t» Aa dcrh git ttei tttaana trei:
Saa hink di Jan-inneren te Nasen;
Onn tda tosntnen ftit offici
Te wuet ett iaa lasnna, iaa tek hun
z lin gkomrne villele Treng.
’- « Mneken smalted taa Taeeen,
zf Aa sat in- Paa hinne Selig:
V »Im-ein a- saa Faaeeeni Do Kakenls
.«;’ ,,A tinnee ett Anner en Eilet —
Oin Tom- po Kinneren teilt —
«-W«· ,,A lu mal tinnt et,- saa Mneeen,
H- »Men Do haa latvwed ed ill:
»Haad To indna fallen faa Saht-en,
»Kann-nies- de tn blototven gerat:
Y. »Da daade heim siasl aa saa Meeren
« " »J( Mizm km i nun n- W ian
Fk »Mei! list-r, aaller i Wahren ""
»Den Etahdee mi Dauer sia to —
,,Te mo To lihd epo, Konnt
pp ' Aal-en ljnn fnotvnied see hal onileinq,
. Aa iat hinne Bann immod Italien
« llhlen tndsd i Kierletnem
. . Po Raahnen gohled han Rollen.
F « hnnnen tnded mod Mel-kennen
An Ratten miatdwed i Aalinen.
Fartt saa roh hin, den nnge Murr,
Lla r» Vereint-e tnm Vaaencm
»Na lsluisnsee lpsn not its-a- Takt-ens« —
Zaah Te« tcsaiineddele Ktninn -—
,,Ot.-c nie-d haa To faat lval aa Mermis
s
t - kaisemi tin-, ca Ferne-et tam,
" An Stark-en im Nun-ten han saang:
« »Es-ver ins inno Ein iisielia Pfalts
F· tin-i itfi Ins Tit-en blnw laanai«
»Mei- ! sit-Je den ital itle heller blinva
Tuch Nil-er lnn ait te et Tetr.
Hm- ban bin-J stieslsnnd aal i en Lsk —
»Ni- s«-s.k LDl rnr sont list-imp
Enn sann nai- Raaxssat te Vikahrciy
» Au pnrtkd :,-c«i:·- vatved drein
i" »Hu nat-h inn- No lmnmer A, staunt-«
,.Te war cifesx en solle jen!« saah han Jepve· —- »(5-n
tna "saa bedrowweke«,«s:ah An Catl)rin. — »En wa saa
genösele,« fasle Kjen Mitctes. »Syng wos jen das geer
let mier faunawnselel Men Pæjiter!« —- ,,Lce no Enaahn
fyng!« stvuert bun, »sin J ett a- faauowwed ince den herhr.«
-- ,,Jto!« saah Welle Hannsen, »A cer ett grum te aa
synngx wen A tu faatcell Jer en bette Hiftaarri. dcer a
haatte lissom e Bin-T undtatvwen de, te en for en baji
Æhn.« —- ,,Jto! lce was saa fo ent« saah e Stwolmcejfter7
«men gar en ett faa laang!« —- »A sta ett gsr en langer
end en cr« suort l;an. Aa saa snped han hanö Ries, aa
tow ve.
M ttnne iow aalsammel de he bette ton st, di talle
,,Sleæe«. No ejer de dem sjælhz men i ællee Daww hor
di unne Masholnn Den ce da ernnele splet ad, sont saa
manne annee; men sahe haar ed wot en stammele gue Goet.
J di Tier —- A veed no ett saa nsww, neer ed war, —
botved dcet et Stjd totv BrIer po e Goet. Den eellst a dem
wa da e Mand, aa den ungest ejede siet ett nsd, hwerten aa
e Goer eller aa e Gwoö. Men Pænng haad hdn ejsen nol
aa, manne Kthstee full, saatvalsom den Wahn
Noddeda, i de samm Golatv dotved der en Feaatvw
po Nun-Vierte dun war ung blswwen Enli. at righ wa
bun, ac- tnstv toa Hun. De tu jow da ette staa feil, te da
wa baade Jen aa Enaalnn dee beiled te din. Si tuns no!
Ham, den ællst Broer o Kjasholni, han befied nasse; men
de vil ett blyw te nød. E Fraaww haadspsit soe Enaahn
ued; men htvem han war, elle hwot han wa free, de mo A
ett sejj, for A veed ed ett. Den ungest aa di hce Kjasholms
Brøek haad nasse sit see Jen ued; men de wa sgi en Bam
pihg i Strec. Jahja! han vil jow ett hat hin te Kuen; men
ejjesen søen — J weed wal. De passed hun ett om. Han
ga Gaat for, aa han bøj hin Pcenng, aa han lowwed hin
baade Guid aa grønn Skowtv; men lih oidt kam han mce
hin. Hnn pasfed hinne Rot aa hinne Binnhues, aa hehded
hinne gantmel Forellen Jmelstaahn wa hun saatren, aa
hinne Muer faa te hin ivesfemda: »Hwa staae Do? bette
Anne!« Hun suet ett nød Annet po ed end: »To de veed
A ett — Jen ta ett aaltid vce lih glaae.«
Mens de hæhr no stod seen po, saa·kam den cellst
Broer retten hwem de war, e Ftaatow haalt aa. Aa faa
suer han en høtv Jed: te han stul undlyww ham, ihmor
han saa traf po ham. Men hør ittun saec! Hwem aa Jer,
dær æ kommen ad e Vej inel Ungftrup aa Tuening, haa mal
aasse sit spen mødtvejs ve en Pass en laang flaad Høtv
— lissom en Doss —- i en Fihrkant mæ stueke Stien run
denom aa nowwn Brotlinger aa Tejlstiem Si dcehr haar
i gammel Daww staan en Kjert, dæ hed Luhn Kjerk. Aa
di Annsbjetre Folt, aa di Kjasholms Folk, di wa lih gue
om den samm Kjert, aa haad jet Stuelstaah, elle Poppel
tuer, fom di kaller ed, i« en. Si no bøj ed sce hwekken wahr
elle bæjer, end te e Fraaww mce hinne Kcerrest mødtes en
Spndae tnæ den cellst aa vi di her Kjasholms Brøer i e
StueL E Kjasholmsmand gør ett laang Snak, men
drow hans Rohr, aa jaw igennem den Aahn. E Fraaww
hinne Kjærteft han fil døe øwerenm men han kam sjæl
løktele og wal ned aa e Kjerk. Men hwot han saa fihn
timmedes, de vedd A ett nød aa. Men de bløtv befolh,
te e Kjert siu rywwes nier, faa den has grusselig Gjan
ningx aa sihn haar e Folc, dce hor te Luhn Sown, goen et
Tuening KjerL —— De waa no de; men J stut« ha aa vehd,
hndden de git mæ hinn e Sttcepihg. Si tons no: Hain den
ungest Brock, han tjøwt Annsbjerre — for e Fraaww
døh tnap cettek te hinne Kcerreit waa muered. Men e Goet
hed ett Annsbjerte indda; den haad et ant Navn, ingen No
lørvend ta howw. De Nawn, en haae no, fet en ætte de
de hæ ton Tøes i Stecke -— faa hun hed Ann; aa da e
Herremand ett tu faa loth hin ne nowwn Meddel, saa taw
han hin te Kuen i Tugt aa Ehr, aa tled hin op i Silti aa
Damast — de wa no aant end en røe Binntwjj aa et Par
Stunthueser. Di- lswwed glæddele tesammens i manne
Herrens Qer. De sihft A hespgt dem, ga di mæ en Kaam
ful aa Brecnvien, aa et Glas ful aa Bese, aa en Skjelling i
mi Paang. No ce den Histaarri ett langer.
»Den war eit saa msd iovdeie,« saah e Siwolmcej
ster. »Men no siu vi wal haa en Vihs. Syng stam,
Vifii! Do ia jow saamanne, som dcer ce Finger aa Tceet
po wos Aaisammei. Men de sku vce søen en plasiele jen.«
Vifii gae hans Naaggel ei Snow, lcehted sæ free e Siuel,
trat op i. hans Bowset, sat see igjen, spotted hans Stroe
ued, aa tow de gilit:
Tini i han wo see san leer en Swenh,
Sinl han et Ast-en, san stat han irenh
Oigap aa herhniesr.
Mit hcm ma- Viel-i aa gi! han mæ Plan-,
Aallek haad han Ren-,
Undtawwen nckr han fon
Saa sphdele, saa bishdeir.
Eis-n Wie hnn as sa· en Festen saa stin,
Du got i Sitte aa Meer aa Oetmeiien
higap » lich-riet
So hun hanc Livli i Mark eller Simp,
Aaue haad hnn Note-,
Undtalmven nnsk hnn sow
Sau sehdele, iaa Mahnle
Ta- wa Taang pp Mooren, aa Lioli han spann
Sau ma- den aa iaa mcr den san leitete han sprang
sJiHov an hashnier.
Ekiksn Mfe ftod an so- im, huddan han tu skr indic:
Sau iik hnn innen Rom,
Undmtvwen »n-- hnn fow
Sau subdeley san blshdclr.
Zion Mir vii scmiuit sas udi den gronne Lubn,
hin Tanm di month anit i den sammt Eis-im
Hisvd an hast-nier.
To ins-di insn nnd tsjlcr nat udi den Simo,
An san isk hin-. Nons,
Ti Udi iiirwtzfrk fon
an s-·hdclc, san bishdclc
Wo da fno bin As"«--ll"s" im Its-I døii nd now Espll — -
Im isknn qii it s)immcrin, den aalm git te III-Hi - -
, Os-::«:s » l)n«i)nics.
Te Nasen-nnd » Lin-»Hast meg isszjler hin tcw ;
Sna sit de Tisch-if NM
Bin de inpemnnr Mo
Tau sphdelcn san lsishdeie
Den Vibs grinncd di an hivæhje:7, aa c Stirritncristrsr
finstred fee oc- ,knei hans Arm, aa forth: »N: im da Mr
en Thais-sc Lands-Wen sincer den samm Eilet«
e In Tief-sc eti npih an de san mød rædh a sæ,«
Nah iijen Meiste-» ,,nasr bin fia ie n Hans-v We seen
:s-.’--.»s.« - ,,Ze W Do was seis« saah Pe Vaahsirup, han
lcrhied fæ fræ e Verni, aa saih sa« igen —- ,,Haad mi Auli
faaers Aallfaaer wo rcedh a fee, saa had A inap fai hæhr.«
—- »De war ibann,« rovt Pe Pashvfe, »hwa veed Do om di
Aallfaaers Aallfaet?« — »De sial A scejj Dez« suett Pe
Baahfirup. »Den Geer hier Ihfien for, fom vi« Bynner
inno talle Baahsirup, men di Siuer kalle Marswynsluhn,
den er i gammel Tier bøgged op aa siht Bynnegohr. Di
her te Annsbjetre, aa e Mond dcehr hed Jørten Mach
fwyen. Han ren- di Baahsirupgohr nier, aa kyl di iow
aa e Bedowwete i nso Huhs i Vium, aa den ireddi« smed
han te Søsie — faa degaang ku di jow tummel was lis
som di sjcel behaahged —— Den chchh de war akkeraaei mi
Aallfaaers Aallfaaer, han fik eit Nod faa de sphsi. men han
vinied jew. Sau degaang te e Herrmand haad faat de msj
Siowhuus i Baahstrup tejst op, iallt shan ed cetie sc sjtel
k-)
mæ de hae Swhnnawn, aa gjor ett Gill faa hans Slæjt aa
Venner. sSom di no wa samled, Herrer aa Frowwer i«e
,Øtvweftotvtv, faa got mi Aallfaaers Aallfaaer ind te dem
da taar hans Luh aa, aa sæjjet: ,,Godaw! aall J gue Ben
ner aa Jrænner!« — »Ær den Bunde gal?« towt somm a
dem, aa vil hat ham tyl ud. Men M a a h s w y e n saah,
te han mot gjahn blhtvw let, faa de toa Jen, dce had hans
Frispraat de -hant. »Men hudden ka Do wotow aa tittelier
wos spen?« saah han. »Aahjou«, suert mi Aallfaaers Aall
faaer, ,,A veed ett rathen end te vi shor aallsammel te jen
Streit. Gue Haassbon hedde jow M a a hsw y e n, den
Mond dæhr hedde jorv G r i is, han dæh hedde Gaalt,
aa han die æ jow en Wso nni, og mi Faaer haa di aall
Datvto tal Pe S o w —- saa maa A da aa vcer aa e Swyn
slcejt.«
Aahja! de grinn di aa. Men J ø r ten M a a h
sw y e n ton) teuers, aa saah: ,,Sin Do cer aa tvo Familli,
tomme Do te aa hae en knøtv Swhnstejh aa bow i.; aa
faa tommet A aasse te aa gi Dce nød aa rued i.« —- Aa den
Stejh, han mint, de nJa Baahstruphues, som han bøgged te
ham, hwo han rueded aa fnahged got not, aa hans Bønh
cette hom. E Herremands Slcejt cer uddoe faa manne Tier
sih:1, aa saaen ær aasse aall di anner baadde W o n n i e r
aa G r i h s. Men e S o w i Baahftruphues haar indda
jen lowwen G r i i s, som J no ta sie«. »
Josseå! hwo strannied di. aa de hæer Histaarri —-«
nndtaton K je n P oe j s t e r. Hun wa faa most. A trowr
knap, En tu ha slatvn et Smiel aa hin mæ en Wsotvnkjaso
»Do crr aalti saa fos«, saah M o tv n s te hin, ,,Hwa staae
Do?« — ,,A staae siet et Ant«, saah hun, ,,end no vil A te;
aa twehd Jer en aahn Vishs. Begynner en let rceele, faa»
focr en Faabckjring faa de i e Æhn- Aa hwa dce sto sit-to
Ioen i en, de ce sann, faa de stidh i den Boi, hwor A ae fødsb,
aa de æ hejek ett leenger sihn, end te mi. Bæjfteknuer tu gran
qiooele haain ed.« Dæhntæ stinned Kje fte n hinne
Rog act saang:
Po trei Vien hnmper e Halhasfit afftef,
Faa de te han haaer itte flier:
Men htoetn da fta mohd hatn epo ft Vef,
Onmper snaaer i e itjerrgor nier.
Aa M o to n s hnn toa sa- iaa loste en Etvend,
Dir-or han hor Fiolsm hatt dannst dase,
Oan haad sas no nasse en fnldtrow Ven,
Aa de too hin MettMari Hansteir.
Aa da han tam haatte te Hauses Poet,
To hohe han en Dasij da tatn lutnpendz
Te fohst tirt han ser itke atter ed itnet;
Otval Htoem as de, komme has dumpend?«
Men dah ivraanq Ginister fta Oasjstens Bien,
Tesligeft fra- Ttonen aa Riesen.
An tomm unne Tag da hon war itte sien —
Hei! hudden si To nd, M o to n g P i efe ni«
-— ,,.f)ndan A sie nd, de ta vash Jer de samm
»Te as taalt, aa taheenfck A frhser —
,,Vil eijes J sie lidt aa holst-, faa go fromm
»Duan han den Trejbiened nyset.»
»Es-et oh stift! aa la· tvos so Wost aa Vks!’)
.,A sinl ha let Wahrm no i Wappen.
»Jawten A daonser, imuen tan A bot-«
Te git mas en Stoingen aa Hoppem
than totv M e tt M a ri de hin venster hauen«
Aa tranwed aa huied aa nitted.
Hun bloto tet faa angest, de solle Das-en,
Aalt sotn hun no tnitted aa veitted.
A traun-, hnn blstv taalh, mens M o w n s han blotv hied,
l- Swed trilled hant nnnek an da —
.A mo let herued astte de hette Bied,
Oetinn kan it langer A blhwto da.« «
Aa iotn han tam ued no faa wann aa faa wuod
Aa snolt i e Blaft fee et Stod da,
Tash filh han, tu htvekten rohe hauen elle Fued
Ti Anne bar ind hain sont do da
Sao tiok di heun dient de, on lo ham oaa St·roe,
An lo di faa Furt-ten komm da.
Jan toto no hang Moel ssas hanz Tod te hang Toc:
»So ital so en .ttihsk, das h eontni Dre
An han kam infxn o den ettrude Tatv
Ma- Kihtten, hon skn :s:Itte5 i da.
Men Eis-most de dil hen iotv iost gi et ?trato,
Mem Konnte-sit totxlued l;a::: — si da!
Dann Kistrreit stod de li-«::1, ai linnnted hans Hoer
An tnit heim r-- darin-It en Stdn-»in
Ten Plissqktroder ind lim- i Dahqu skoer —
Ta lootdned Xtt·ir"lsaotsn osto Sonnen
Oan rehtt t.1s, aa soe its i .?tc!s·.!is--I« osxtkrkw,
An foe tm sa- i«’e.«l os1 di innre-It
»Nun Meter ’.’l, isten-s litt-ist« X hear --"« tm- icon-: Rinaf
»An dirs-IS as den TM I« . Jin nohann-«s««
M a ri »- e« ?lri«««t, htxn IN nae s-· Ja daethn s
Fwn lnoto jons im fokshixs ixstklecisiket —
then frsetd ist M sinke-, an toto H do haus- beteten,
Lin ta-« de Trit, hom had wettet-.
Lin de ist di komm- no "l«.nt aa b-t«t««ll
Do ins-Eh de has-«- Ilisoknel te Nenn-wen -- »
Ti isnotted den Nkoh untre lnftebs Idol l
Te Vulkh epo Trejugetsdalowcth ?
Tcn Suchtet han tlotvwed fa« nod faa hans Kihft.
»L8toetn fta no betaohl mce aa ta en«
— »Te ital A«, saah M o to n s, ,.de soer aa til-Im den fihstt
»Te rehle A dem-, A vil ha en.«
»Den war ett faa mod siem«, saah K j e n M u o te ö,
»htvigsommensti de ejjes ce fann.«
»Da ce den hehr sann«, saah han J e n s Je nsen,
ham e Huestraehmer — J tinne ham wal —- han wa kom
men ind a e Daer i de samm Golatv. —- Han botvwer ejjes
en fi Miit hcer oftet po; men neer han drawtver om i Bei
jeren, aa tigger Huesey aa de blhtvwe faa stlle faa ham aa
»tom hieni, faa legger than so- gjahn ind te e Stwolmæjsterg.
") Eu gammel Bondedonk
— Noddeda, saa sat han see nier aa gaa see te aa saatæh
lissom A no saejer ed ætte ham:
Den Gaang te A stu sohst Gaang aa Sessionen, da
toanted mi Faaer tnap aa nap fihr Oer i trej Snehs. Sau
fttlles han aa mi Muer ad op i Prejstgoeren mæ en Brit
Smor aa en mægtig stuer swot Kok. Preesttnadamnten
beholdt baade Smorret aa Kotten; men Præjsten, de war
elles en deilig Mand, aa moi gue mod satte Folt, men hatt
wil alliwel ett gjo mi Faar æller, end han war, aa saa maat
A spring Sældaat —— Rytter stul A sei. Jes Piesen
»stat) bcejr, for han sit en Resevt po no Avethekersager te aax
stnohr hans Ltwn i, aa saa fit di soen en ro Hantiering,«
hvcegang kkan kam o Sessionen; men de kaast aa hans Faaer
en HalhunnerdaalersseddeL
Stuelen wa slem; A sta suce te, Logtenanten ktt rette
Jens Rog. De war en villele Kaael te aa faastoe haus
Exesisx men ncerensti han soh: ,,Kael! Du rider som en
Agurt!« satt wa han ett naade.
De war i Kriggens Ti. Dengaang A kam ud aa
Stttelen, kam A ind te Reggitnentet; wo Stetde loe i
Entelfyer, men saasnaaer A kam, massiered Vi. ind a Met
lenborre· Die lo Franstmannen; de wa no bette geswirtt
KaabL Di bottred po, de gik som Kjepper i ijwl; men A
tn ett saastoe Ant end »Futter!«: De betyer saa moj sont
»Dællen skal annamm Dæ!" Saa spuhr A wo Rikmejster
—- for han tu praaht mce detn — hwa de wa di soh: »Di
sier«, so ban, ,,di dil dragge den rode Kjole as Jer, aa gi
Jer en blaa isteden«. Men de blow indda Lown.
Den sonst Gaang wi kam sammen, da war A aa R a s
R a st a wo Boj Blænkere. Vi kam te en bette tun Skow;
da- kam trej a di hæ smo Kaahl imodh mce wos. »Htvem
dær!« so A. »Kitlaoa!« so di. ,,Feldtrow!« so A. »Zuk
ternommedjo!« so di. ,,De ce missen Lown!« so A; »vedd
J ett bæjr Feldtrovet, saa skal J solle mæj te Skadronen!"
Men faa drow den jenn hans Savl, aa rej lih po mi Kant
nteraat. A tøktes relle not han kalt wos Engle; men Stank
slaa hom, han tnittt ett mæ et, for han ga R a H m u s et
Slaw, te han fil ow Hcejsten. »Hwa!« so A, ,,s1aaer Do
Ras Rast, saa stal Dcellen regte Dak!« aa mæ de samm
hoeg A ham ower hans Natt, te han buhst en Bagkorte. Da
di anne Tow soe de, saa begynt di aa futter aa sakker, aa
rent in po mæ, sont di oil rien ha trojn mæ nier. Men
A soh: ,,Snak Dunst, J tydst Hunn!« aa saa slow A den
jen owr hans howr Arm, aa den aahn owr hans venstre,
aa saa taw A dem te Faang, aa sor dem te Stab-komm
Men Rikmejsteren ba den bitte Mand ta sæ, no wa vi ulok
tele, faa de wa Fransmænd Sihn leert han wos, vi stu
sej: ,,Dragoon dannoa«. De saastodd di, saa vist di. di wa
Danstere.
Jengaang indtow vi en Stad, der hed R a sse b o r
r e. Guj bewaars, hwo de git te! Dce wa en Wiagtmejster
re siahr Stadron, shan had wo mæj faa Stralsttn d,
degaang di slow Grow Skeel ibjel: han had undlywet
manne Minnester i Kri. Han so, te de Slaw ve R a s s e
b o r r e, tva de grommeste Slaw, te han had wot i-; men de
de L y bek war inno gromtner, faa dice maatt di haall et i
ni Daw aa tyer ud ow di Doe — de wa retten stræng faa
di solle Bcester. Men oe Rasseborre —- som A sku soteell —
war et saa moj æntele aa st, hudden de git te. A soe en
sranst Soeldsaat, hian gik mce et bette Baaen po hans Bange
net. ,,Do er et Sstaaen!« so A. »Pihv mæ laang Rott«
so han. ,,Do sia ha Fannen!« so A. ,,A haa sjæl betal
mi Pihv, A tjowt baadde Pihv aa Rot aa Mond-bed a R a s
R ask, degaang vi loe i Jssehow.« Men saa kam der en
grusselig Hovven Fransmcertd, aa di rovt osse ,,Pihd mee—
laang Rott« saa tint A, de ce de btejst, Do rier di Vej, em
Do vil behaall di Pi.hv.
Degaang vi saa kom te Hamborre igen, sga vil vi ett
lcenger vce ve Fransmannen. Da Vi so Faavaal te hom, da
grced Prins Etmoll som et Baaen, faa han dil ett ha wor
aa mai wos. »Faawal!« so vi. »Adi.o!« so di, ,,adio
Rcev aa Hart« »Kys wos hiæ!« so vi. Saa begynt di
igjen mæ dje Pivsnak. »Ja piiv J no i wo . . .« so vi,
aa saa rej vi« te Baanhowd. Die kam Kosakteren om wos.
Di vil prit cette wos mce dje Pigkjepper. Den fohst, A soe,
tint A war en Kræhmm tnen da ban tatn nærer, ktt A wal
ste, te de sku vær en StrigkaaeL »Do er en sue Kaael te aa
rit),« so A te denn ,,A trower ntissin Do sidder oweno di
Madtstteg.« .,Qo;orc!« it« han. ,,Ve Do ha Dowr?« so
A, »ja dessmn Lcizttnxxn site, kndden Do sedder mce din
Fixieren saa CI ban not sti Das Dpwrz ta hænse Do sit Te
ntand nasse-E Mth sac- stak kmxt ntæ i sni Homer Laar.
»Da cr sue t:cere!« so A, aa san ist-et A nnns FijP mit ower,
o-: barst sjcel isaa wich »Da ltt isa woerfsrte tnte!« so A.
Ist-. war »Ja-se et srnztst Openrteraal stille nnr wogt-. Di
kal. barn Eis konnte-. Je war est Bot-okka Hart lxaad en
isetks To sitze »m, d«tt iwtstned ban aalti met-i, an saa todt
Etat läg-im lstmi sont hatt kn21n: »Braoe Dannral A æ
Entsta! A a- laa:n,!« ntcn de ttsar ett sann, faa hart wa
krzrt est bette stnnrpet Staatsi; nest tnrdde toa han.
Gihn drein tri te en Bri, di. kalt Scfesz dick tva faa
ntatttte Finster, te den jen txt ett spot faa fest aal:n; wen vi
ragt dem indda texsib, aa kam walhollne in t- Rensborrs
Po Besen laut der cn Ftansmand rennen, aa sprang cp po
.»:t:.i«"ten bas; de incr: ,,Væk Pers Missiong!« so han. ,,A
ljeddcr ett Mit-, Il hedder Jst-III so A, »ik heller vil A
ad væk for Dass n:-.«t rc Do vce skefke1e, saa mo do ri maj.«
an W hatt hat Mike-it. »Ve Do ha B.rcenviin?« so A,
,,de ta Do sol« aa sna ga A ham ow tni Finst. Da han
bad drotten, begnnt nan aasse aa snak om mi lonng Pilzb
ror. ,,.L)tvissotnns.cnsti Do ett holler Flao,« so A, ,,saa stal
A tnll Der nier rsv Hejsten.« Men saa ba han om en mild
Pnrdon, aa sihn blow han rolle.
De wa de sthst Slaw, A war i; aa degaang A sitt te
aa sedde ow Heejsten, haad A most mi Maandbed te Ink
;Pi.hv, aa A haar alle stt et schn.
i (Fortsættes.)
«
t
XIJ
, »
;