»Danskeren,-«
et halvugentlig Nyhedss og Oplys
ningsblad for det danske Foit
i Amerika,
udgivet af v
DÄXISH LUTH. l’UlU««-HOUSE,
Blatt-, Nebr.
«Danfketcn« udkmnmerhver Tithstis ogv
FWIJ
Priz pr. Aargang i Te Forenede Statek
Il.50; til Udlandet 82.00·
Vladet betales iForsknd. Bestilling, Be
taling, Adrcsfeforandring og alt ander
angaaendc Bladct owed-inw
DÄleH LUTll. PUBL. 110U8E,
« Blatt, Nebr.
»Danlkeren" ledes indtil videre as Post
I7 M. A nderien fom Direktionens
stvrmand
Alle Jndsendelfer — Amor-düngen kor
tete Artikler og Korrespondancer sendes
til Past. A.M. Andersem Rt. l, steue
South Dakota.
Ryheder sent-es direkte til »Danskeren«,
Dr. D.. Blaitz Nebr.
Enterecl ist the Post Usijec at til-tin Neb»
ss Sectm(l-klu.- matten-.
Ach-entging Rates made stunk-: Itpun
IpplicatiukL ’
,,Danskcren«
bliver lendt til Subikkibcnter, indtil Ud
trytkclig Lpsigclfe modtages as Udgiverne
og al Gale er bctglt, icvercnsstemmelfe
med De Forcnede Staters Postlovr.
Naar Læierne hcnvender sig til Folc, der
averterer i Blut-eh enten for at lobe hos
dem ellcr for at faa Lpltkisninger om det
avertercde, bedcs de altid omtalc, at de faa
Avertigfcmeniet i dette Blas. Tct vll være
til genfidig Nytle.
Pan Grund af Paaftehoftidea ad-»
kommet »Danfteten« tun een Graus
incsie Uge t dobbelt Fermat.
Billclfotklaring.
,,De site Zlags Siedejvtd·'.
ils-Hat lk-Z. Rap.).
Naar jeg her Vil fremsætte en lille
Bettagtning over Lignelsen om de site
Slags Sædejord, da er det itle for at
fremdrage De Ting, som enhver tender
og som et lige til at forftaa, som det
at Sceden er Guds Ord, og at de for
siellige Slags Jord fkulle betegne Mei
nesiehjerternes Besiaffenhed og Karat
tet. Jeg Vi.l derimod sige lidt om,
. hvotsdan det kan ellet maa verte, at der
-stal være Tale om site Slags Jord
og altsaa ogfaa site forsiellige Slags
Mennesiehjerter. Man er jo ellers
mete vant til tun at tale om to Slags
Mennesiet, troende og vantto ellee
Guds Born og Vetdens Børn Disse
to Slags er det nu ogfaa let at faul
Øje paa i Liguelsen De, der lignes
ved Soeben, der er faldet ved Vejen,
og fom det siges om, at Djasvelem
ftrats faat Lov til at tage Ordet ud af
deres Hinter, de er klaet not vanttos
Mennesier. Og de, der ligne den gove;
Jord, idet de baade hsre forftaa ogi
bevare Ordet, de et ligesaa siktertGudsl
Born og fande iroende. Men naar vi
saa komme til dem, der falde fammen
med Sceden paaKlippegrqu og blandt
Totne, faa maa vi spøtge, hvor vi
siulle fsre dem heu. Om dem henhø
rende til Klippegrunden hedver det jo,
at ,,de hsre og annamme Otbet med
Glæde og ogsaa tto det til en Ti-d.«
Og de, der have Lighed med Soeben
iblandt Tostne, de er ogfaa modtage
—lige, og Ordet faar ogsaa flaaet no-«
get Nod i deres Hinter, thi der staat
fo, at »Tornene votfte op og lvalte
det", hvori der ligger, at Ordet havde
faaet begyndt at sætte Fragt. Og
der-for er der vel ilte mange, der ville
vcere tilbsjelige til at flaa disse to
Slags Mennester fammen meo de
wette-, snarere ligger det maaste for
nogle at gaa til den modfatte Side:
at betragte visse Msenneslet for at
væte virkelig omvendte og troende. Og
bei san vel heller itte negtes, at denne
Scheust-eins og Bedimmelfe hat i alt
Fald Still-net paa sin Eise. Naarl
Menuester tale hsjt vg hsjtsstet oml
deres Glæde i Gud og lægge hele detez
Aandelighev ftem for Dagens Lys,
hvem kunne saa itle fristes til at tro,
at her staat man itle alene over for
sege- Sude ver-, wen vglsu over for
les-demu- ldsmf XCVI-»M- W i
Kttsttndpmuefks iat de Wen file
Zeygt M IJHI Amt ngiM
sollen mä O- P IIW man
see Hort se g »i. Uhu-IMng
Wie sss Ists-U der san vaee
M Futellqe Hemmt is Van
» , » M M hasc- äk Wiss
»Den-ei . est-Xa ux las-te- om M
’ ;’ «·«j·sgeristetdet
, smleoelsstwat
« W W« Mk
man vil saa nødig tro noget saadant,
men derfor vil man ogfaa ofte opdage,
at man er bleven stusset, og hertil kom
mer saa ogsaa, at man faar at se, at
man tillige hat stusset andre, idet man
i Blinde hat trostet mangt et letsindigt
elle- i Torne begravet Menneste med,
at hanc Kristendom var af den regte
Siagdj Ja der er vel ille faa, der paa
Seite Omtaade have haft en lignende
Erfaring fom den en Mand havde
gjott,der Paa et Bsethesda-Mode i KI
benhavfi forleden Aar udtalte, at da
han var 20 Aar gammel, mente han
i hvert enlelt Tilfælde at lunne afgøre,
om et Menneste var en oprigtig Kristen
eller ille; men da han var dleven 40
sAay havde han en Fslelfe af, at han
lnok en Gang imellem kunde se fejl,
iog nu da han var ved de 60, syntes
han, at hart var endnu mindre fikker
i den Retning.
Men hvad siulle vi saa gøre oder for
saadanne tvivlfomme Mennefker2E
Kanne di ilke naa til at anvise dem en
bestemt PladåZ Ja »und Tid lommer
»Raad«, siger man, og dei gælder ogsaa
her. Vi fkulle lægge Mærle til, at vor
Lignelfe fremsiiller to Synspunkter, eg
det ene viser osSæden. naar den linder«
op, og det andet siger os, hvordan detF
saa ud hen ad Sommeren, cg da
Heften kom. Og fom det nu er en given
Sag, at ingen Landmand om For-au
rei lan sige, hvordari hans Heft vil
blide, lige meget hvor godi hans Scedi
staat, saal edes vil det ogsaa vcere umu-;
lth for nvget Mennesle pas Forhaand«
at kunne si« e, hvot regte eller uægte den
enkeltes religiole Bevcegelse er. Tid
efter anden vil det klares, hvor det meft
hat vceret lese og forlorne gudelige
Fraser, og hvot der hat været den regte
Jordbund,der stal til, for at Scedeti
kan holde i Sturm og Strid, under
den brændende Sol og midt iblandt
Tor-ne. Hvad det derfor her gcelder
um« det er, at man ti-( den ene Side
ikle er altfot hurtig til at give enhver
Atteft for hans Kristendorn, og at man
paa den anden Side heller ille er for
rede til Mistænlsomhed. Noget kunne
vi alti.d se og bedomme, men der er
ogfaa meget, vi lun tilncermelsesvis
Jlunne have en bestemi Mening omz og
endelig er der meget, som fsrst lommer
til at staa i sit rette Sys, naar den store
Dag oprinder, denDag, der stal aaben
bare alt det stjulte og del lsnlige lMaL
;10, 26). J. P.
Smaat og stott.
lAf Nes Lien.)
Selvfslgeligt hat jeg itte det mind
fte imed. at man vedbli.ver at strivc
Spalte op og Spalte ned i ,,T-anste
ren« orn Muligheders Umuligljedet —
iea mener bet danske Sptogs Leimma
tiabed paa amerikansk Jordbunv. —
Enhver hat jo sin Kapljeft at tilde-.
Jea bar min. Men läg-e saa lädt jeg
vnsiee andre at hindre mig fra en
Ridetut vaa min Kæphest, lige faa lidt
snster feg at læage en Sten i Vejen
for andre, er de ude at tote deres
Axtvlinas Ganger. Drg vil jeg itte
naeate mia den Fotnpjelse at minde
..andte« am, at der er langt vigtigere
Svørasmaal at drsfte i et osientligt
Blut-. end netov det danfte ZEIng
Levednatiahed uden for Danmartg
Gransen-. For, man tan ptate og
vrate Aar nd og Aar ind om rette
Emne, oa saa til sidst gaak Sagen bog
sin eaen stæve Gang: Kan Sproaet
vedblide at leve her, saa levet det;
tan det itte leve her, laa dør det —
Vunttuml
Ja, der er langt vigtigere Spørgs
maal at dttfte i et offenttigt Blad end
netov det danste Sprogs Levedygtig
bed uden for Danmarls Gransen
Der er en Mangfoldighed af Sp-:gs
maal —- alle af vigtigete Betydning
end et saa underorbnet Begreb som
det om Sptogei. Det lan jo bog, u
MM fet, komme ud paa et, om vi le
vet oa dst med danste eller engelsle
Otd vaa Leben —- lever og die vi
lom fuldt bevidsäe Mennesier, gode
Mennestet, som Mennester, der hat
udfvldt den Plads fttidt den Strid
oa naaet det Maah Ferse-net hat be
Temt «
Ät naa det Maul, der ligger forude
for os, joå fom vi tned stme eller min
die Hasttabed iler imod, et hin-edeng
viel af vdk Eltiftens Og det er feil
aatiat at tro. at Satt-geh vi taki-, hat
nutzen wesentllck Jndsiydelse over for
bot seien nwd dette Maul.
Jeg Mitte-del awrig tro, at nagen «
Wider sta, at Falk bllvee salige let
tete ved ciclp af det sanfte Sprog end
ved noaet andet lebende Spros? —
Dei vilde, mildeft talt, vckte latietligt
at indbilde sig fligt —- Nej, Ikte Spro
get avr Udfaldei mod-·Endeligheden.
Dei er Urviklingem Folkens. Dei et
Strwbei fremad,opad, udover det pjals
Lede, piattede Smaasyn, der gsr Udfal
det. Oa dette Sttæb Lager ickke Hen
syn til Sprog — Lebernes Sptog —
Tannen-anl!
Det er det ,,indre« -Me:mestesSprog.
Den llargjorte Bevivsthed, den gennem
Udvikling indvundne Karaktet, der
brinaek os mod det bestemte, endelige
MaaL Og der er en Uendelighed af
Veje og Biveje, vi maa vandte ad, stal
vi. naa Maalet. —- Det donne, stille
liae Sktoq naar næppe !angt frem.
Dei fordrer Fari, Omdsmme, Tent
ning og Begejstring for at naa frem.
Man maa staa paa egne Ben, stole paa
eane For-der og beste egne Byrder. En
bver bar jo not i at tage Bote paa
sig selv.
HverVej og hver B.ivej, der stal von
Dres ad for at naa Maalet, hat sin
BiseV Man folget den og vandrer
oidete og videre, og Manier er silleri.
Man hat paaitaaei, og man paa
ftcmet vel entmu, at re forsagte, dse
formt-tie, de spagfckrdige — med et
Ord: Kujonerne hat let ved at naa
Maulet for alt Mennefkeftræb: et sa
liqå«Endeliqt. — Jeg tror det ickkr.
Kan hænde, jeg feilen J Livets mang
foldiae Afstygninger viser bei sig sied
fe. at det et de frejdige, muntre, links
alade Mennefier. ver nackt Maoletz
medens Ktysterne, Undermaaletne og
de rent ud sagt dovne bliver bagude og
bratter as bar Jammerlighed uden at
naa frem·
Kan beende, jeg feilen Men jeg hol
der mig bog til min Erfaring og vil
stedfe foragte Kujonetrke —- fysiste som
acmbeliae Ruft-net
Men jeg er kommen bort fra min e
gemliae Hensiat med bis-sie Linier.
Hva- jea hat tænlt n:ia, er bette:
Kan man itle lade Zprog Kandeler
taae sia en lille Hvile va faa Spora
maal af lødiaete Natur frem til Be
lysning for Bladets Lassekredg —- kan
man ilke?
Lad as komme over Ensidighedem
Lad as kravle op over Plankeværket og
se alt det state og viounbetlige, dess
liager udenfor. — ,,Altet« er saa stott»
saa riat og manaesidigtl —- Lad os«
gaa ud og anders-ge, faa vi maa faa
dybere Jndblik i. selve Livet. At ftaä
stille duet ikke. Alt er jo Bevægelse.
Vi maa bevcege os mev Reiten. —- Se
det stillesiaaende Band — Pyttetnekit
Hvoe slimede og giftige er de ikke? O
bettaat faa det rislende, rindende klare
Band —- hvok forfki.stendes
Saaledes ogsaa med Livet. Unber
fog Vets Strsmninget, leer det til
bunds. Er Sttsmningerne fotkekt,
dcem saa ind het, uddyb saa der og
led dem ret; men anders-g, anders-g,
anders-g ...........
i «- t '
»La«.1«qt viatigsere Spstgsmaal«, ,,enl
Maanoldiahed af Spørgsmaal«,"
»Spsrasmaal af lsdigete Natur« —
ikke sandt, efter saadanne Udtalelfeti
kunde man vaete betettiget til at vente,
at br. Lien vtlde have sat et eller flere
af disfe lsdiae Spørgsmaal under
Drøfielse, ellet da i Det mindste have
nævnet noaet af det ,,ftoke vg nimm-I
derliae« han set, naar han »kkavler opi
over Vlanlevcerkei".
· Kan vcere, at Speogprablemet fotl
noale bar væket en »Kerl-helft Menj
det vil vi doa pege paa for rote Lesen»
at i det allekmeste, der hat verket stre
vet om ,,Danft i Ametila«, hat der
aaaet en la:iat dybere Underyne end
selve Sprogspskgsmaalei. He. Lien
beteaner det fom det state ,,at naa
Maalet: et saligt Endeltgt". Men der
bar netop iaennem denxie Diskussion
aaaet en klar Maalsbevidst
he d, og det Maul, man med klar Be
vidsthed hat sigtet til, hat voetet vor
opvoksende Slægts Bevatelse i« Sam
fund med vor Gud og Fresser, saa den
maa blive til Nytte og Velsignelse her
i Tiden og ved siu Tit-s Ende naa »et
saligt Endeligt«. Havde ikke dette
«laugt vigkigere Spskgsmaal« vcerek
Grundtonen i Diskussionen am Mo
der-maulen Bevatelse, saa hat-de vi
ikke sak faa five Peis paa ben.
Saa hat den ogfaa taget noget an
det niev af det, der fes nd »wer Plan-«
kmtlet«, —- vi teuket paa Spitzt
maalene om dansk Stole og om
haust Kolonisatton. Det er
eflex vor Mening »Ist-We Spitzt
maal'« y
Fot as er Speeget langt fta »du
vedsasen, men Sptegtmaalet kan bog
gerne have en indgtibende Betydning
,t"ocn et Mit-del til at naa Maa
le t. Sproget er jo chedning baade
for alle vote Tanter og for-dort Hier-v
tes Følelfer. Hvem tan give et Om
Hrids af den Rolle, det spiller i We:
»vort Samfunds- og Omgangslivt
En unaturlig og uheldig Ovekgangt
tun da let faa fortrobkende Jndftydelfe«;
paa hole vort Aandsliv. Det er fka detj
Synspunkt, det maa betragtes;thi somi
et abstrakt Spørgsmaal om Sprogetsk
Levedygtiqhed i et fremmed Land hat
vet itte synderlig Interesse.
,,Kufonerne« hat vi heller itte meget
tilovers for· At de itte naar Maalet:
Yet saligt Endeligt, det itte atene trot
vi. men det hat vi Guds Ord for.
Det stiller ,,de feige« lige med »de von
tro«, ,,de vederstyggelige«, «Manddra
kere« og ,,Afaudsdyrtere« og siger, at
..deres Del stal være i Seen, som
Grænder med Jld og Svovl". Men«
doa bar vi bet ti.lovers for baade
ttitjoner:1e eller de fejge og de vantro
oa Reften, der ncevnes, at vi gerne ville
have dem Vaa den ene rette Vej modl
det cne rette Maul, før det er for sent,1
faa de maatte naa baade deres BH
ftemmelfe her i Livet og »et satigt En-»
rekiat«.
Det er netop det, alle de Spsrgs-»
rnaaL der bar vreret tut-er Diskussion
i »Danfteren« i den fidfte Tid —
Intenspøraszmaateh Stolefpørgsmaas
let oa Kolonifationsspørgåmaalet —
tredser om,at Vore Landsmcend, og da!
scerlia vor opvotfende Ungdom, itte;
Tial satte baaud oq blive blandt del
feiae oa vantro. Vi vilde gerne, at de
alle, om det var mutigt, tunde blivej
TM gode og dngtige Vorgere fom Inn-i
"!iat Da tilsidst naa et saligt EndeligtJ
Da vi tror nu. at et Træ gror bebst«
vaa sin ean Rod, oq saaledes tror vix
oasaa. at Maolet for vor Strebens
naaes bedst ved saa meget som muligt
at samle vort Folt under det Banner,
det er vant at tempe under, vor Aether
ste Rittes Banner. Red.
——--0-———-—— l
Svar til Nitolaj.
Orn Forladelfr. Nikolaj,
Jeq qad miq ej ud for Poet, —- ;
Tituletet Du mig som fan, I
Du sikkert hat bedre jo set. (
Dei var Lyft til et Ord fra Dig, ;
Der lagde et Rim i min Pen. s
Da jeg ser, det bar vittet godt, 1
Saa ptøver jeg paa det igen.
II O f
Det er ikle, som Du menet,
At jeg agter Dansi for ,,bondsi«,
Men for Reiten — bondst fortjenet
Ei at tegnes lig med hundst.
»Motten« selv var jo en Bonde,
Han, Dit Batndoms Ideal,
Og de dansie Piget blonde
Findes siest i BondesaL
Du maa vide, at ieg sendet
Bondens som den bedste Stand,
Banden er blandt Danmaris Stan
der
Den, der mindst undveeres kan.
H II It
Tit vil san, jeg sial despare
Sporagmaah Du ej selv kan klare,
Det, am Ariftendomser dansis
Systgsmaal otn det nationale,
De er ncesten helt fatale,
Dei om dansk cg ftansi vg spanst
Dog — jeg ptsven Krf.stendom
men —
hvordan er den til os kommen?
Bat den fir, sorn den er nu?
Er den fertig danst for Donne,
Tyst for Tysie, kennst for FranskeY
Eller hvordan menet Du?
Jeg stal Dig min Menkngt
At der er en vis Forening
Mellem Kristendom og Fels.
Den san gaa i tyste Moder,
Den tun beuge sdanste Sei-det,
Den qaar helft fokuden Toll.
Men den blivet dog den sum-ne
has hvett Fell og Jollestamme,
Det, der stiftet, et tun Form.
Og den aus-»Und den brugetz
Hvor den findet Ukrudt, kuget
Den des gp — det et dens Norm.
Hvoedan san er Kri«7iendomnten?
hvad vil blive hovediummen —
Kan den taldes national?
Gud sie —Lov, den et for alle
, FOU, som sig vil lade keck-de —
Dedningstammer nden Tal.
Den jo lom til vs fta Sydeu,
Korn til Oboer som til Jyden
Med en Tyfler fom sit Bud.
Gud sie Lon, den kom til Norden,
At den gaat ud over Jorden
Sotn et Bud fra Frelsens Gad
- Som Du vil —- nu lan Du sige
«" -— Det·fot mig et ncesten lige —:
Kriftendom et national.
Eller, om Du foretkcellet
Det, som meget merk dællm
Den er international.
Kald den fceklig dansi for Dunste,
Svenst for Svenste, spanst for
Spansie,
Eftet Folkets Spkog og Land
Men husl paa, den er den samme,
Det, der stiftet, er lun Ramme,
Sandhed aldtig stifte lan.
Din Ven
Motten.
Lillier on Log.
Der er en Tint, vi Undertiden sin
der szkwrle as i den Unneg Ansmt -s et
Masrla der er sorgerliqere end alle
Engdmngnmsrler, en vnnsirer mete
end alle Lenemcslnder. Elal jezi sine
bund det er? Dei er det Illiærte, som
en nan Tnnle eller en smndsig XVI-K
entsunken tin sniqende Sman der
bunter fsit srem qennem Guts-seh hat
aldrin csterlcdt sit slimere og lpesinittes
de ZEer ntere ojcnsnnligt end ssnud
sige Tnnlcrg Lljlærle i. den llngeg An
sile
Du man qaa san bemmelin til
B-J.-rlg, som nor-et Llllennesle er i Stand
til, nagt Tit holder ,,Frndeseft« i Din
chrl med en snavset Historie; Du man
oære sna fiffig, som Du vil, i at slule
den Ke,1dgnerninn, at Du bærer nonet
indenfor Besten, som Du omhnggelig
gis-nimm til Tit lornmer pna den
Bluts-, hoor Du ded, at Racheden
Denter med et bred Grin, som Aadsel
aribben denter vaa den raadne Krop —
en Ting lan Du viere siller paa: hvee
sniudstg Tanke, Du hat tænlt, hver
gemen Historie, Du har sortalt, hver
uren Gerninq, Du bar gjori, og ethvert
vulgært Grin, Du hat veret med til at
opslaa, bar esterladt sig et Mærle i
Din Siæl on i Dit Ansigt, der er min
dre usdslettcligt end nogen dehuds
Tatoveting.
Der gives ingen Sinn-bed, som lnn
staa for Vansiringer as den Slags Ar.
Er Dine Oer end aldrig san klare
og spillendwf Liv, er Dine Kinder end
aldrig saa rodmende as Sundhed, er
end Dine Lacher og hvet eneste Linie
i Dine Ansigtstecel suldlommen klas
siske —- en Ting lan Du viere silker
paa: dersom Urenhed bot til Huse i
Dixie Tanler, da visner nl Ynde og
sotsvinder sra Dit Ansigt, som Lim
erne visner, der indaander Lasten i
gistige Sumpe.
Dersot rander jeg alle Unge: Sly
den Kammerat, der vil besrnitte Din
Sjeel med en Uren Historie eller et
smudstgt Billede, som Du slyer Tysus,
Kopper og Pest. Orn jeg hat en Ssn
eller Dotier, der stal ud i Berden sor
at tjene sit Brød, hvad jo de sleste Unge
slal, og nogen soger at lægge Snarer
sor mit Barns Uslyld, da vil jeg paa
mine Knie bede Gud tage mit Born
til sig, ssr det bliver bescnittet as Urm
hedens gistige Aande, hvis lmn ser, at
der ingen anden Redning findes.
Det er langt sra almindeligt, at et
Mennesle lommer i. dec ondes Vold
ved et enlelt Krustspring, som naar en
Tiger springer seem as et Junglelkat,
eller en Lats hopper paa en Flucht-g
Fordcervelsens sædvanlige Vej er en
lang, jeevn og magelig nedadgaaende
Straaning, og det ssrste Steidt paa
den blev ofte tagel, naar der laantes
Øre til ,,en god Pens« smudsige hi
storie, eller der deltoges i en srivol
Lotter.
Lad mig slutte med at sige det igen
—- og jeg vilde snste, jeg lunde laane
Hejmdals Gjallerhorn og bleese det lige
til New York oq Sen Francisem
Kære Ven, luk Dine Øjne, stop Dine
Oren og sothærd Dit Hier-te ove:sor
Urenbeden, der er snigende som Glan
gen og mete dsdbringende end denne.
hold qldtig Kammemtstab med no
eien for at more Dig ove; ungel, sont
Du vilde rtdme ved at sottælle Ystx ,
Stster ellee Din Moder, og svw Tit
vikde blive meget bedetvet over, dersom «
Dtdens Engel lom i Nat og laldteDin
Sie-l ind soe« Guds Unsinn
NO Adresse. —
Pastor Falst- Ildeesse er me : M C. spe«
Milweukeh Wis.
Fm Kinn.
Stønt er det at se, at trods al For
følaelse, ja, de navnlsse Trcengsler, de
Kriitne have gcnnemgaaet, saa vajer
Kristi blvdbestæntte Fane endnu klare
re oa hetligere end for overKinasmans
ae Millioner, som varsler om Frelse
oa Seit. Missionens Herre, Forstm
over Herrens Heer. drvg frem under
Forfølaelse og ryddede Jordbunden
for Naadens Sæd — itte blor i Hine
ternes Hinten men ogfaa i de Krist
ne herhiemme, i hvis Hierter der end
nu laa et Stntte Jord udyrtet —- et
Stalle som endnu ilie var vendt mod
de manqe ulyitelige Kinesere, iom al
dria have hørt am Lammet, der ndgsd
sit Blod for deres Synder -— aldrilgl
hakt et saadant naaderiat Ort: »Hast
dia i min aabne Naadefavn, se, i mine
beendet staar dit Nav:1.« Ja, mange
have bcrtslcenat Sløvhedens Rappe og
freinftillet sia fridillia for Herren, be
den"de: Herre! antcend din liellizre Jld
t vare Hierter ——- draa oc-, faa Ii lobe
— saa vi elsie din Saa. »Ja de git
nd«, antændt af Kærllaliedensz Eile-d:
»Gn«dg Karliaheds Aaad bar trendt i
de helliaecs Hierter In Glnd Ze, de
komme mcd jnblende Rand: Vi vil did,
ilwor vor Breder er ded) for at ar
beide da for at dv!« Herd-m nidnek
ket iølaende, fortalt as en finii EIN-Isid
nar am Missianen i Rina:
Tersom noaer huser den Taste, at
Vinddadet i Kina hat strcen:!::-Jt Kri
ftenbeden fra at fortscette nnd Mis
sivnåsarhejdet der, faa taaer nun stor
lizen fejl. J Lobet af Oktober Maaned
15901 lantede i. Zbanaiai llsz Missio
ncerer, ndfe.1dte af eurvpceiste da ame
rikanste Telstaber. J Ndl s:. Bärin-d
antom en endnn starre Flot. Te fle
ste af dem havde riatignvl vceret derude
spr, men det var dog ogfaa manae,fom
for førfte Gang satte Feden paa Ki
nas Jord. Kineferne have heller itte
ladet sia slrcemme fra at aaa over til
Kri.ltendvmrnen ved de blodige Bari-l
aelfcr. De flefte Missionasrer tunne
næiten hver Maaned fortælle om nhe
Omvendelier. Saaledes siriver en af
Londvnerselflahets Missionærer fta
Huveb den 30. Decer »Fo: to Uger
siden dsbte feg i Weilt-ava.i 78 Perso
ner, efter at jeg i hele otte Timer havde
overhørt dem, og jeg var dog nedfaget
til at lade flere vente paa Daaben.
indtil jeg kam igen næste Gang. Jeg
vrsvede hver entelt nsje, og den kirre
sisle Leerer aflagde det Vidneshyrd at
det var deres fulde Alvor at·ville over
aaa til Kristendvmrnem Denne Lee
rer er en af de viseste vg mest nidtcere
at mine Medhjælperr. Han var over
bevift om, at alle disse Mænd havde
en inderlig Lcengsel efter noget dedre
og hsjere end« det, fomKina tunde byde
dem. J det svundne Aar er over 400
Personer hlevne dsbte i disse Egne, og
vi ere vverbevidste am, at Antallet i det
tomne Aar stal blive endan stem.
J Provinsen humans Hovedstad
er nylkg de fsrfte Kinefere, tre Mand,
blevne dsbtr. Hidtil hat jo denne
Provins, sotn betendt, væket stængei
tot Kristendommem Fdr ncervarende
virter her 30 Missionarer, blandt
hdilie er de af det norste og sinste Mis
sionsselslab udlendte Arbeidere.
Den engelsie Missionsbiflop Cas
sels slriver fra Kinas deftlige Provinz
Setshuem her er en øjensnnlig Be
vceaelse henirnod Kristendommen, og
manaea Der staat aahen. En stor
Manade Afgudsbilleder er blevne ede
laate: store Pengesummer er givne nd
for at anstasse Lotaler til at holde
Gudstjeneste i, Bibler i Hobetal et
blevne folgte, og nu har man bedt mig
om at udsende Missioncerer til at pra
dite for dem.
Sagen et i hefeste Grad alvorlig; vr
have innen Tid at give hort. Nu er
Flodtiden begnadi; inden ret lange vil
der indtrade Ehhe, og den ypperlige
Leiltahed et dorte. Dersom Raahet
orn Hiælp kommer til at lade for dsve
Dren i Krisienheden, saa forhcrdets
Foltet sig, og det synter ned i den for
rige Liaegyldighedsog Slsdhed. Dire,
svrn nu staat vaa vid Gab, tunne attet
lutke fra; vi bot fmede, meng Jernet er
varmt. Bis stal gaa nd vg faa den
aode Sad just nu. da Jordbunden er
beredt til atsrnotage den«
D, hvdr hätt do ikke mit Hieriei
je iidite U er vcre fijldt med Længfel
We sit-de ere. situi- ofte har ieg ttie
dedeti «»herre, send ds stereArbejderel·
»Na er ltge dendt tildage ira en
Reise sorn hat varet i 45 Dage. Jeg
bar des-ge n Dissens-: vg« ntvagetagt
1000 (eng.) Mii. En Mo Siedet
bar jeq ittdt paa Menneiiestaret, itstte
Ia mindre, sotn have udtalt Ønpet
