Danskhcdens Bevor-use
Jeg har et Par Ord, som jeg ensler
at sige, dersom »Dansleren«s Redal
tør findet del passende til Optagelse.
Der dar været strevet en hel Del i
»Dst.« om Danskens Stilling her i
Amerika, ja, man lunde jo passende
talde det et Samtalemøde paa Papir.
Bed de scedvanlige Samtalempder er
der jo i Almindelighed en Ordstyrer.
Sonn saadan hat vi jo vort lære, cerede
Blad,,JJansteren«, som pligtopfyldende
staar til Tjeneste. Jeg har læst sm
trent alt, lmad der hat vceret strevet om
Danslhedens Bedarelse, og mærtet
mig, hvorledes sorslellige hat udtalt
stg forskellig, og naar jeg saa ønsler
Anledning til at stemsætte Inin Me
ning, leere Venner, saa er det itte as
Lyst til Trcette, nien as Lyst til at
gsre godt dermed. Jeg søler mig for-!
visset om, at He. Jpsen har de sath
me Hensigter med Entnet, han hat
draget frein til Overvejelse. Ja, vi
jo Danstere, og vi vil blive ved at voere
Danstere, det hat været de dansle Sen
derjyderg Feltraab, og det Passer ogsaa
paa Dansterne i· Amerika. Vi, sotn er
fødte i Danmarl, lan jo aldrig blive
andet, eg at sorncegte det er jo baade
Synd og Stam. Derimod vore Bern,
som er spdtkhey og deres Born igen,
om Verden saar Lov at stna saa lcenge,
ja, det er et andet Spørgsmaal De
lan, om de vi-.l, have Ret til at talde
sig Atnerilanere, sordi Amerita er
dered Foreland Dog vi ønsler, og vi
haaber, at de vil cere Faders og Mo
ders Sprog og leere det og tale det og
respettere vor danste Nation og dort
eget Fedeland, Dantnarh Jeg troer
ogsaa, at det er He. Jpseng Taute.
Men Synd og Stam vilde det verre,
om de vildc taste Handsle til vort
adoptive Fadeeland og Bornenes eget
Fødeland. Dei maa og stal vi ogsan
elsle. Bi nyder san meget godt daade
i Stat on Rirte her, vi nyder jo suld
Bestyttelse. Jo, vi maa ubetinget vccre
tro imin dette Land, hvor di lever og
Under Landets Goder, og paa satnnce
Tid man Vi vcrre gode Danslere ogsaa,
og vi blider ikle mindre gode Danslere
ved at lernne es ester del Engelsle; men
vi bliver efter min Mening bedre Dan
slere deroed. O, hvor jeg tidt ønsler,
at jeg lunde tnle og stri.veE.ngelsl tor
rett. Men, desvcerre, jeg lan daarlig
not det dunste. Min Barndomstid
derhjemme i Jlslland maatie jeg til
bringe om Zomineren ved at Vogte
Kreatur-er srn mit 7. Aar sor at hjcelpe
mine sattige Forældre til Livets Op
hold, sna J dil tun:ie stønne, mine
Stolelundstaber tunde ilte blive store.
Men jeg lærte det, sont itle tan leeres
ved Kundftab alene. Jeg leerte at ten
de Gud og den, han udsendte, Jesus
Kriftiis, Syndercs Ftelser, og jeg leerte
at elste ham sotn min egen Frelser.
Ja, leere Venner, det er dette, jeg
tæntte paa ved disse Linier, at vi er
ikle alene styldige til at hjælpe vore
dansle Medniennester, men jeg tænlte
det soni Gnd velbehageligt at scette
os ind i oet engelste for bedre at lunne
gsre os forsiaaelige sor vore engem
talende Brpdre og Spstre i Herren vg»
det engelfttalende Folt i Almindelig-l
bed. De hat den samtne Gud og den?
samme Frelser som vi. Vi vilde gavne!
os selv ved-at sorstaa dem, og de vilde’
have Gavn as at sorstaa os. Ja, vi er»
jo spredte; der gives jo Steder i. de
svrenede Statu, hvok der er saa mange
Danstere, som var det ncesien et lille
Danmatt. Paa saadanne Siedet go
res jo ille saa streng Fordring paa
Engelsl, men det Engelste er alligevel
godt at lunne. Der et jo slere, der
siger som saa: det Engelsle lnn vore
Bskn altid læte. Det er jo sandi nol
paa en viä Mande, men der er jo dette
ved det, at Religionssptoget paa En
gelst er saa langt forstelltgt fra Stole
og Hverdagsspevget, san troende For
cldte ilte lan sorsvare, at Bin-neue
ilte ogsaa lcetetReligions-Sproget paa
Engelss. Jeg mener hetmed vore egne
danste Bsrn og den Religion, sont
di hat i den levende lutherste Kirle,
saadan som den ytter sig l den« indre
Missions Retning i den sorenede dansle
lutherste Riese i. Amerika. Det bar
mindre at betyde nied Stille og Form
vcesen, men Livet er, hvad det gelber
pm. Jeg er sitler paa, at detsoin voee
engelsttalende Ssslende l Herren tendte
Livet i den levende luthetste MeteH
vllde de sælde en hel anderledeö Dom
sotn vor Klrte og Ketstendom, end man-«
gen en nu gsr. Men hvoeledes stal
di geteos lendte sor den engelsttalende
Vesoltnietgt Jo, dekved, at vi lieggee
o- tneee estet det engelsle, at vi setger
kot, at vore Vorn lommer til at for-i
sstack Religion paa Engelsl. Vi tan jo
ille fotlange af dem, at de flal lunne
det, naar de ilke bliver underviste der
om. Nei, lad dem lære Livet i vor
dansie luthersle Kirke paa Engelsl, og
lad dem, om de lan, ogsaa læte det
paa Dansk. Og vi« celdre er ilte for
gamle til at lcere lidt. Vi tunde derved
foregaa vore Born med et godt Elsem
pel. De vilde endog elste dset danske
mere derfor, og det vilde virle dertil,
at med Tiden vilde vore Bøtn, naar
den Tid kommer, organilete sig til
engelst-dansle levende luthersle Mem-g
heder, en Velfignelse og Ære for dem
selv og en Ære for Danslerne, ja, en
Ære for den danfle Nation, til Gavn
for vore engelfltnlende Søslende i Her
ren, som kunde have Lejlighed til at
se og here for dem selv, og maasie
nogle af dem vilde flutte sig til vor
luthersle Kirle Jeg menet selvfølgelig
ikle at slaa af paa vor tcete danste lu
thersle Kikles Opholdeke og Frem
vætst, men onsteh at den maa tiltage
baade i- Liv og Lære, og at vi celdre
maa hjcelpe os selv og vore Børn og
blive til stor Hjcelp for Danfkhedens
Bedarelse i Amerika.
chriig Hiler til »Danskeren«s Lee
sere!. Gud i sin Naade lede og styte
alt efter sit vise Raad og sm Billie.
Thomas Hausen.
Hauen og chrlrce.
lAf Havebrugslandidat Chr. Brinch.)
Haven.
J Frugthaven er Bin-indesse
rinaen Hovedarbejdet.
Formaalet med benne Beflaering er
fornemmelig: at giveTrceerne en til de
teg naturlige Votsemaabe og den
Plads, de i.1dtager, svarende Form,
faaledeg at Troeernes entelte Dele nd
sattes det mest mulige for Luftens cg
Lyfets Paavi.rtning. Ved Beslcerin
aen hat man del nemlig — tildels —
i fin Magi, at lede Safterne i Træet
hen til de Steuer, man ønsler, oa san
ledeg tvinge Traeet til engartet Unmi
linax en notwendig Betinaelse for detg
snnde Udvitling oa rige Beman
Beflccres Frngttræerne ille, vil de
efter nogle Aarg Forløb — lnn give
Isruat i Toppen, medeng Frugtgrenenc
fokneden dør bott; beslcerer man dem
for mean, faar man manae traftiae
Trcearene, men tun faa Fruatarene
Frugtttcebestcrrina er bei-for et Arbei
be, foin maa udføres med mean Om
tante, om det sial give det attraacde
Resultat: finde, velformede og Agl
bærende Tretet
K e n d s l a b maa haves til 3
Slaas Grene paa Frngtlrwerne, for
end man meD neaenlnnde Sittekhed tør
begynde Beslæringen; die-se Grene er:
T r ce g r e n e, unge Slud fra forrisge
Sommer, Der tun hat Blabøjne,
F r u g t g r e n e (Fkugtfporer), der
som Regel er torte og med ringe
Afftand mellem Bladarkene, saa
Grenene faar Udseende af at vasre
fammensat af Ringe, ng
L e d e g r e n e, de der danner Tkæets
Form og betet Frugtgrenene; de
er altsaa Tkægrene, tun adstillen
de sig fta de forstncevnte ved de
res Platz-Z paa Trceet.
Beflcerinaen befiaar nu i, at man —
med ftarp Kniv eller Sols —
1. fjerner de Trægrene, helt inne ved
deres Udfpting, som der itle er
god Plads til, eller som sidder u
heldige for theets Form;
2. de Trægrene, som i Folge deres
Plads stal tjene til Ttæets For
sgelse, altsaa vcere Ledegrene, site
rer man et lortere eller længere
Stylle af —- fra en Trediedel til
Halvdelen — eftek som Gemene
et spaaere eller steckten, og allid
lige over et Ofe, som vender ubad
fra theetz
3. Resten af Trcegrenene beslæres
paa »Sporee« — fokn del laldeö
—- d. v. s.: de nedslcereö paa 2 til
3 Øjne; fka disse volser de smaa
lotte Frugtgrene ud, der aldrig
besseres.
Denne her fortlarede Bestærings
maade er fotnemcnelig anvendelig paa
Æ«ble- og Patetrceer.
Stenfrugtttceetne Mitle
bær, Blsommer ete.) stulle som Regel
ikle bestæreö, efter at de er plantede paa
B,livestedet;« Bestcettngen indstreenler
sig —- for disse theers Bei-kommende
—- til Bortfjernelsen af overflsdtge
Sind og dødt Trcr.
Stsrre Saat-staut paa disse Trceer
—- fremktnnne ved Beste-ringen — btr
oversmøres med Podevolö ellee en
J
Blanding af Kogødning og Ler, for at
forhindre Gummiflod.
J fugtigt Vejr fortsættes Mosaf
strabningen og Kalkning af Træerne.
Aarsagerne til Mosdannelsen er:
1. at Træerne er for gamle ellet sy
gelige, saa de af disse Grunde
votfer for svagt,
2. at Jorden er sur, eller
3 er nceringsfattig.
Mosdannelsen paa Træerne belærer
os altsaa om, at et eller flere af disse
uheldige Forhold er raadende i vor
Frugthavr.
J Stue kan man fornemlig have
Flor af Hyacinther, Tulipaner o. fl.
Løgvækster; Violer, Refeda, Tot-filen
tøjer, Alpevioler, Amaryllis, Camellk
er, Azaliek, Calla, Pebertræ (Daph«1e),
dobbeltbladede Kirsebær, Syrener m.
flere.
Finer
! En af Hovedbetingelserne for et lon
.nende Hønsehold er, at Dyrene er til
ltagte tidtig paa Aaket (iApki1—·Maj),
"hvorfor man allerede nu bør panbe
-gynde Forberedelferne til Rugningen.
; Hvad man først maa have overdejet
ler, hvilten Rate, man stal anvende,
sog ved dette Valg bøt fornemmelig
:følgende vcere det afgørende:
l l. at den er rigtlaeggende (itte un
l der 120 Æg om Aaret),
; 2. at Æggene er store (itte under
J LH Pd. Snefen) og helft gulslal
lede, og
J. at de flefte Æg lægges i Winter
tiden.
De Racer, som ncermeft tilfredsstil
ler disse Fordringer er Jtalienerne og
liljtinortaerne De førfte lcegger de fle
fte Æg (gennemsnitlig 160), de sidfte
lde størfte (25i—8 Pd. Snefen), me
dens Jtalienerneg fjcelden vejer mere
send 22z Ph. Jtalienerne oil i Alniin
;delighed vaere fordelagtigft paa Lan
!det, medens Minorlaerne, der tan nei
ies med niere indstkcentet Pladg, vil
Ivcere scerliq at anbefale Købftadsfolt
Fog andre, der har lidt Jord.
Digse to Racerg Æg er hvidt; gule
er derimod de asiatifte Racers (.Stc
chi.nti:1eser, Vramapntraer etc.) og de
ded Hjcelp af disfe fremdragte Krde
ninggracer (Pll)1nontk) Roclg, Wyan
Idottekz etc-)
Jnaen af digse Racer er imidlertid
tilftrwkteligt riatlæggende til nbetinget
at tunne anbefaleg, hvortil komnier,
lot de er graadige og lidet bierafoinnxe
» Ved Krndsning melleni thilienere
Jeller Minortaer og en af de ftore Racer
Lan man opnaa at faa Afloni, som
baade læager mange og aule LIES;
men tnn lirydsninger i forste Led er
anbefalelige
Mest efter Racevalg tommer V a l g
a f A o l H d y r. Dis-se bør udvcelges
lined sinkst musig Omhu, vm nun ikke
ldil prisgives Tilfceldi.gbe·der; tbi na
turliqvis er itke alle Hans indenfor en
iøvrigt god Rate lige gode, oa tager
man Tillceg af Iniddelgode Dor, tan
man nceften være overbeoist otn, at
dette blioer endnu daarligere end For
celdrene.
Avlshønerne, saa vel ioni Hanerne,
maa vaere traftige, velbyggede og livli
ge, og for de førstes Ver-kommende er
det af stor Betydning, at Æglceanin
gen er begyndt i en ung Alder, er be
gyndt tidtig efter Feldningem og de
flcste er lagt i Vintertiden. Endelig
ital Avlsdyrene —- baade Haner og
Høner —- helft være i 2 Aarg Alve
ren, itle under, men til den anden
Side heller itle over tre Aar. Aftom
efter etaarige Forældre opnaar nemlig
sjælden eller aldrig en sasa god Udoit
ling som efter toaarige, ligesom HI
nerne heller itle tonnner til at lægge
faa ftore Æg.
Selsvfolgelig maa Avlsdyrene af
sondres fra den svrige Befcetning i
den Tid, Rugeteg samles; men da net
op Frihed er af alletstorste Betydning
for dem i Partingstiden, msaa man
helft holde den øvrige Vescetning inde
spaerret, og lade Avlsdyrene gaa fri,
eller —- om dette af praktisle Grunde
er umuligt — give dem rigelig Plads
og omhyggelig Forplejning.
Forst 10 Dage eftek Assondringen
er Avlshønernes Æg anvensdelige til
Rugning; de opbevares bedst i Halb
msrte, hvor Bannen er mellem 5 og
10 Gr. R. (svarer til 45—55 af de
Grader, vi beugner her).
Saa vidt mutig bsr man laegge fle
re Rugere samiid«ig, tyviltet fom Regel
ogssaa ladet sig gere, om man har et
passende Antal Hsnö af de store Ra
cer, Wyandottes f. Eis-, da disfe me
sten altin ruger tidlig, nat-eilig om de
er tidlig tillagte.
H
Kalkuner faar man let til at
rnge paa denns Ti·o. Man sætter dem
blot i passende store Kutve med Laiag
over, efter at bis-se forinden er for
synede med Halm og nogle Gibkaea
Eiter en Uges Forli-b vil Ruaelnsten
indfinsde fig, hvorefter Redehalmen
sornl)e5, og dc til Rugning bestemte
Æa lcrages i Reden.
Hønseazg til Ruanina Inaa ilke va
re aldre end 21 Dage.
G ce s ogÆ n b e r beaynder Vg
læaninaen i Februar Maaned. For
Befruatningeng Slnld maa man holde
aabent Band til dem. De første 10
Ma» en And lceaaer, er som Regel Ube
fruateoe oa bør følaelig ilke bertyites»
til Rugnina »
Ande- oa Gaaseæa kan endnu an-’
Denk-es til Nuanina eiter at have vceretl
opbevarede ica. 530 Dage.
——--·.»--»-.»
Dei er de sama Forlolelfc,dcrl)tivertil
sions Forli-stellen og de endet used Tinqu
og Toben Pas- paa de inma Forkølrlfen
Tr. WoodKJ Ilionvay Pius Zimm.
Pianocr
ok- Orglcr.
Kun giv mig Anled
ningtllatgivecplnzs
ningelangaaexsdeIltli
ier og Betalingsv·11
kaat, oq man skai fin- ;
de,at innen hat kehre ·T
Betinqeliek at cilbysse.
Ovlvs naak Oe stri
vet hvad De Inner,
Piano eller Orgel.
Carl Rang-ems- » - T
MinnUmIls Music - «
c--mkssny.
wes Ntcullss Avenat,
Ums-O- -n»is- Midn«
. »—...»... -.-—.—.—- —.— .——-—.-——--.. ..—- —
WATKlNS«
Veterinarycintment.
11nnderlt. in bximjuk M instmnx srnssm · ,HI«I szl
h n: ( Tslickni n- Dieb«-. Buhle-L Brud, om Ein-»der og al
El q-; Tini a -ki(tvj. Hslir lia- rvkg
»s«I:’-i1e61slc-« m mlcEm mar. in b!
kk-1m tmi jin-· Tab as www 91 lque
L dem-tun i»-.da.1n-n Er Inn bedin
Zank nimm iua, inr s« Gent-»
»st- Det allerbedsie »Is
(O)1c-ii(5.1st-r.»JJ-n«.-1 Dunst ums-)
Im liaklirnai Wakhnis llt
tut-um ht- tn km i J Nun mi
.:1:-«n.’«-s Lkl Ian bit Erfin
Mikij Is« nownnnhc lnngls sur »Win- UMWJ
nur-He nur-er m itrns Dom
F Lang
Wo Am raa
dem
Poren-irrte
st «- ishr ist ,’(-. Tini m W »Hm-. »Du-»Hu ng Minimum
HieJ R.Wutk1n3’ Mgdinnlcnmpnnu.
67 Libcrty St., Winona, Minn.
Hdmikrket Aganiurplads im- Isette Mand. skriv i Dog
AM
HEPLPRDS
BLAMDRAWHT
THE entom-u
LlVER MEDICIND k
O— Mps
Gut Ansiatsfarvr. Ssimmclhev, üpalmr.
fnkt Sjim raa Ixmtcn er de ladvanlige Trgn
tma Lenkt-an Wnrcjnqduume. Mai-runden
derer incxck smektesumx gtvrr ster Busch
wen Leder- oa Nnrecndsr cr lsmqt var-Isoli:
gxreaklselvrisr-e,sk131it be er mindre imme
fuire i Bcgt,ndc1skn. Thedsurdö MAle ««
Tun-abt« gavncr altid en anxreben Leder
oq svaslksdc Nun-In Ten tiästtmdcr m stor
vaer til Virksombcb for at udsknrns Zu
term- til sitt-er og ät. !r»7k«lsc1«. Tcu sons
lichk altid bwiera og Vimscmzbonk Me)
Nun-me Ernster ved at tsrche Ihn-sechs
"'-Block Trnquyt« bar Tusjimcr as Personen
levct man i Wins, lwur den guxe Fcbcr
Nicht-. Annae Fannljcr Mach aldrxzj as
Snssdonnnc,si1mtt de im dumm-r m· »rn an »
den www end lichjurtsg »Am Tut-Hm «
Im tmka stliks ved Hammers ivnntunnncnrse «
Tiiswlde og spmkr unmze tust-are Lice,;e- "
Weg.
Ratsins, c. c« 10Makts 1901.
Jeg var bemmci Ihcdsords »An-us
Drangs-P« i use Aar valmritte help
ver at bespqe en Doktor, fide-I im be
gyuvte at lage den. Tot er den bepic
Medicin Ior mig, fou- smdeö spt Le
vus oq Rmeondet vg daurlig Ink
twieuc samt andre Utcmver.
sit-. . . ew . .sl
Bedstfor.«--7
Nlndvssdsria
»
l
i Ewig Te ihr tmr en usqslnttkssm ums Llffv in; Luu
staqu Te inq kltrr til lslnse diss. poln I.-.-svs n 1
Orden ou Nr mik. obisziq Nest s1i:«’-rt«!·--1.:«.i!i«.k
slckilsssx rr »Um-am Tczx Kunst-U usw« Manns at 11.lnk
Systema rcnt pua es at m »
OANDY
OAT
HARTIO
spss dem ligesom com-)
Vetmqkliqih Urstamm-, imaqer com uq m arm
Svækker im, og fomarmqer im Zins-Her euer muin
10, 25 oq 50 Ets. m. BUT. Eim- rstkk sri Pksvcfoo
Ivning oq en lille Boq vm Summen Ahn-Mk
HTIOJIUJNH N-· busin- cu»
Clsicugo kller New York
Hold Blodet rent.
VÆRDTPULDE SAIMR
tu sum-müss, Stuf-r lmt pas oa w
b I nedlsp ok lass Du Met
swigos bog
R u o I·. 8«E N. »
MWFAL st. P VTsnniz hi. J
IDKIS 25c.
km Obst-s sava or udmckkot km
dran-duckt bylclek. gnmle kaum engem-.
shstgsop. saure btystvortcr og alle an
) cito hvcksyg(lom1no.
Tit enhver, com indsender 25 centd
Print-ersieh vil vi sende sah-sen krit.
LURHHN AA Uyl II ANHAALÄLÅRUA Ih,JlÄllIl-ÄJJ"RMLJ
TIEwwwxsp kxkpxkxxxk Isng kkks kks xkk Ek- k« kkmtx Ovid-Lak
CARL FISCHER- HANSENS BOG
E»
»z- oM AMERIKA »s- E
E
E
er udkommen paa BRENTANOS Forlag, New York.
Per Szoo Smukt indbunden. Bestiliinger modtages
»Opt- paa dette Blads Kontor. Agenter 9nskes. »sta
1. P. Helm. 119, smith st» Perih Amboy, N. J., er General-ALLE
for Bogen
k ; MIP.Q ,:;,.nzqux.u;u;s;s,:1pn;r»s. ququZ spqu - ' ,
XII-»Hu YHYHFÄHHHMIUWWMUUWY ihm-Hippij
pecinlifter fra Dr. Bassetts Medical Institute gar bet
storste Tilbud, som no enfinde er hart om fri Behand
liug as ncrvøs Svcckkelfh Varicocele og Tisjue Atro
phy Dette er dct absolut sprste Tilbud om frt Behand
ling fra denne Institution, der har været etableret i 30 Aar
Dr. Basfetts Behandling er —- som Tufinder af helbredede
net-— intet Ekspcriment. Den gaar til Sygdommens Nod
og helbreder hurtigt. Denne Behandling frier straks fra en
hver Følcls e af Kraftlsshed, Meiantoli, svækket Hukommelfe og
ne dflaaet Humor. —- En lovformig Garanti gives for Helbrgedeife i ethvert
Tiifælde. Jngen Mund ved sin funde Fornuit vil ncegie fig few Lejligbeben
til at saa denne Pravebehandling fra den ftørste Specialift i diise Sygdomme,
Werden nogenfinde hat kendt. —- Bpger frit paa Forlangende. Adresse
It sasssii Istlicsl lqsiliaic. A Issssii sollt-lag. W clskl st.. Wom.
BI- Eis-W
TIE sTAIDARU PENS EVEKYWHEAE
Eine. Medium Ins
Iso styles -«,·,«, Mk.
solti by All stationckh
» WLI co- H esjoim stupi- win
Wink-. csmusm kl· s.
Fur sah- lpy Imxstsn l«t«r«. l«s"m« Hut-skiz. lksnir N( i)r
Symaskineu
Billigkfo-jng Godc Mafkincr.
VI fer os i Stund til ut bringe vcsre
Dass-etc nogle spscicue Intuit- pan fsrst
Klasch Symstmer, i Følae en Kon
ttatt, Ei bar mcd Fabrikanten af m af
de bedste Smnafkiner, der Waffeng
,,Dunfkercn« Nr. l er i alle Maa
dec en god, solid og billig Symasiine.
Den syr l)urtjgt, uden Støj, hat 4
Stufscr og er af uyeste Konstruktion.
Der gives 10 Aars Gamnti paa Ma
stinnh Endo-er Kober vil blive fuldt
titfreds med en saadan Smnafkine, og
Milde den the være ttlfrevgstillende,
« » fand Ulva d .
,,Tanskcken« Nr l: Lug 81(«.). M amn es
,,Dunskckcu« Nr. 2 er absolut den bcdste Smnoskine, der fahrileres, og
Icm maale sig med hvilken som helft Maskine til langt hpjere Pris. Den bar
tii.ige den Fordel frem for, Danskeren« Nr. l, at den kan luktes ned.
Træar cjdet 11dføres, efter leabereus Ønsie, enten i Eg elle Va nsddetrm
, - IF- e, W
, «F»..««-r..nk.3
ZZ T ?—S.»Q-TO» måä Q-» F
III-. PHFTZZIZ Z» ZZL D-«
III-w mIZS IS »H- III
H,..—::.:-.-56. ZE» »Z— Eos-UT
»Es-»Es Uns-—- o. D ?
j ,,Danfkcren« Nr. 2. Pris: 818.75.
’ Vi ssal gerne brsvare alle Spørggmaal mro Henfyn til die-se Mastinet og
give Oplysninger frit. Striv tun til og og di vil give særmere Fortlating.
Bei-bei bedes fendt med Vesiillingem
Til ovennævn e Prifer mua Kober-en lasgae Fraqten til deres nærmestr
j«rnbanestaiiock, Fragteu er 95 Centz for hver 500 Mit im betaleö ued
Modtaq -lsen.
Til fanden-Ie, som mulig twnke, at vi ikte san levm Mastiner til de
nævnte Prifer, fkal beinækkes, at enhver Kober, som ikte siulde finde Masti
’nerne i enhvek Henfeende fom besinan can fende dem tilbage, og vi stql
ojeblitielig retutnete det betalte Belob samt lwlæg for Fragt etc.
Æthdiaft
Danish Luth. Publ. Heu-s
Adr. »Danskeren« Blair, Nebr.
