»Danfkeren,«
« d halvugentllg Nyhedss og Ople
ulngsblad for det danste Folk
i Amerika,
ubgivet as
« DMSII LUTH. PUBL. HOUSE,
steif-, Rein-.
.Vausteren« ublommer Hver Ttrsdas vg»
Indus. !
Iris pr. Ausgang t De Fokenede States
Il.50; til Udlandet 82.00.
sladet betales iForskud. Bestilling, Be
Mäng, Abresseforandking og alt andet
angaaenbe Bladet adresseres:
DANlSHLUTH. PUBL. HOUSE,
Blatt, Nebr.
«Vanikeren« ledes indtil videre of Past.
I. M. Anders en fom Direktionens
Formand
Alle Jndsendclier —- Afharsdlingev kor
dere Artiller og Korrespondakrerr icndcs
til Past. A.M. Anderien, klit. l, Jrene.
South Dakota.
Nyheder sendcs direkte til »Tanfkercn«,
DI-· D-. Vlair, Nebr
sutered at the Post Ums-sc at main Neu.
II second-klas- mutter
Advektislas Rates made kauwu upon
spplicstiom
,,Danfkcrcu«
Iliver sendt til Subskribenter, indtil ud
tryklelig Lpsigelfe modtages of lldgiverne
sq alGæld er betalt, icoerensstemmelie
steh De Forcnede Etat-w Posllovr.
Paar Leser-ne her-sendet sig til Foll, der
Mttcrer i Blut-eh enten for at købe lxos
dem eller for at faa Oplysninger om det
Gerteredc bedes de altid omtale, at de saa
Ivettislememet i dette Wab. Der vil væxc
til genszbig Nyttr.
Bibclforkluting.
Naade og Frei-.
Gudg Fred er mer end Enalevagt,
Den ændser aldrig Fjendeng Magr
Er lige høj og lige blid
Ved højlyå Dag og LIJkidnatEtid
Det, der er Grundtanten i detre
Vers-, er, at Englevagt er noget saare
stott. Og det er jo ogsaa, hvad den
hellige Skrift oplyfer og om. Gudg
Engle kaldes her ,,tjenende Aander, nd
sendte til Tjenefte for dem, der siulle
akve Saugt-w- (H-ehk. 1, 14,). Men
del er dogs tun som et Sammenlig
n-ingssted, at Englevagten bliver frem
draget i« ovenstaaensde Vers, for at det
ret kan trcede frem, at hvor megenJ
Trsst og Velsignelse der end lan være
ved at vcere under Englenes Verre-l
tægt, saa er der dog anget, der er
: sinke, og som omfatter mere. Og
det, der her et det store, det vil sige
det ftsrfte, det et Guds Fred, om hvil
ten der siges, at den er mere end Engleq
vagt. Dei er jo nemlig saaledes med’
Gwds Frev, at den indeholder og stan
ket alt, hvad Mennestesjckl trænger!
til med Hensyn til Frelse, hvorimod!
Englevagt som alv anden Besiærmelses
ikke kan frelse nsoget Merkmle Men det’
stal jo betones og forstaas, at hvor
Guds Fred stal bo og bygge, der maa
fsrst Guds Naade være modtaget. Et
—;- Mennesie maa førft kunne sige med
« . Paulus: »Af GudsNaade er jeg det,
jeg er'· (1 Kor. 12, 10), for han med
Sandhed kan- tale om at eje GudsFred
hvor det blever taget ander-ledes, der
lever man i en Løgm og det saakaldte
kristeligse, der vokfer frem,hvor en fari
seist Aand raader, det set heller ikke
godt ud; thi det bestaar gerne meft i at
have iravlt med andre og dømme an
dre. Men derfor bkiver det ogsaa saa
Qærkt betonet i Guds Ord, at Raade
vg Fred shøre sammen, og det som to,
der ikke tunne eller ville stilles ad.
Som et Bidnesbykd herom Vil jeg
J- hset gtre opmsetkfom paa, at i de upo
stpliste Viehe msdk vi det spm en staa
« end-e Hislsen og Tilmsinkng, at Nun-de
«pg Fred maatte væte ’i og over dem,
til hvilke Skridelserne pare sendte.
Dog maa vi ved denne appstoliste Hil
fen tcnle os noget mere ensd et umrin
beligst Onsiq thi her forudsattes, at
Breveneö Mvdtagete vitkelig date i
Vestddelse as Rande og Fied. Og man
itmbe del derfor hedst udtrykke Merkw
sen ved at sige, at Apostlene tust-de
Hm- Lesers til WITH-dates IM
Wind i M Nackt- usw«-Getos
Wut-e Frev, Wykgylsnstning
N- vi i ask-Wissen
two-occu. Date-hausie- kauzpet
« d Ase-» athu ikle jaa stmgt
We rig·«an--Jni ais-.
; Om- har sphu Den Mit Stil-asi-l
- ,egjv,vastaehaeyan
Miasma- .M- W X
JDITXE M give-· del
MWWWWWW -« s . -
l
at han og Lceserne vake fcelles om
Samfundet med Fadetm og hans Stdn
Jesus Kristu5, og at de ogfaci vate i
Samfund med hverandre. Og i det
tredie Bren, hvilket er sitevet til en
entelt Mand, udtrytker Apostlen sin
brodetlige Hiler ved at Inste denne
fm triftne Ben, at han i alt matte
tilde vel, ligesom bans Sjæl led vel,
nemlig, at deck«vär i Guds Haand,
Genftand for Guds Naade og Frev.
sOg ligesom bet var Midtpunttet i
«det apoftolisie Vitmesbytd at frem
hæve Gut-s Naade og Fred og Inste
alle triftne til Lytte dermed, sauledes
maa vi ogsaa betone og fremholsde,
at alle, som staa i Samfund med Gub,
er under Naaden og have og eje Guds
Frei-. Dette maa itke forstaas som no
get,der stal tunne lulle Samvittigheden
Sohn. Vel tunne troende Mennester
falve i mangt og mseget, og kunne Ver
fok trcenge til Tugtx men hvox der ilte
er Grund til at antage et Frafald,der
gcelder det netop som, at alle de tugtende
og straffende Otto gaa ud fra, at de,
der tiltales, dog here Herren til, og at
det er som saadanne de formanes til
at vandre i vaet, at leve til Guds
Æke. Og de,-der saa viklelig er af
Sandhed, de ville ogfaa følr. at re som
Lysets Born moa holde sig fra Stin
dens og Fordcetvelsens Befe, og at de
siulle stride Troens gode Strid imod
alle ydre og indre Fjewder, og altidl
beholde Seit. l
J. P. .
i
(
Vore Born og Zpioch
J Nr.18 of »Danfkeren« lasset vi et4
Stlitte fra en Jnde meD denne vats1
strift. Det insdeholder II C--Pørq(5nic1k111l
til mig. Naar jeg strev spr, var det
min Tante, at der stulde vcere bqade
det førfte oq det sidste i ,,T·anfkeren«
fra mig i denne Sag. Men da jeg lcri
ste bette, kom den Tante, at nogen vilre
maasle faa den Opfattelfe of mit
Stykke, at jeg mente, at vi var snart
færsdig Ined det danfle Sptoq. Vertil
Vil jeg sige, vi bebøver itle at belymre
os, det flal not vebvare Den Tib, vi
stal væte her. Og orn nogen læfer med
Eftertante, hvad jeg sluttede med, inm
lig vor Umodenhed til Overgangen, da
Tiger dette jo ogsaa, det gaak ille saa
hurtigt.
Nu til Spøtgsmaalene, der er j:
tre. Men jeg vil i al Korthed svare scm
Paa eet, da det jo alt tommer ind un
der det samme. Vi vil gentage
Spørgsmaalenu
1. Hviltet Sprog vilde Du nu leere
Dine Born Religion i, Dunst el
ler Engelsl?
2. Hvad vilde Du gete, hvis der itle
« " var nogen engelst Klasse i den
Sondagsftole, som dine Born
egentlig tilhørteZ
Z. Bilde Du forspge at oprette en hel
ny engelft Klasse for dem, fcm
nu stulde til at begynde?
Fsrst vil jeg sige, at alt beror me
get paa, under hville Forhold jeg lede
de. Begander vi at leere Bornene En
gelsk, da maa vi være faadant stillede,
at vi ogsaa er i Stand til at fortsætte,
og saadan er vi itle ftillet ret mange
Steder i vore Menighedet. Der er tun
ganste faa af vore Ptæstet, der er i
Stand til at fsre et rent engelft Spkcg.
Og ligefaa iblandt vore Smwagsflole
lærere. Og et daarligt Sprcg hos
Lareren vilsde visi ikke dtage Bei-neue,
saa der vil min Ven Jnden forftaa
mine Junker —- Meb Herrsin tilz
at oprette engelfl Klasse, da maa vi
baade have Sonsdagsstolelæeete der,
som begynde ret, og Ptæfter fom lan
sortfcette baade med KonfikmationsunH
bewisning og ligeledes Fvriynsdelse af;
Ot'det. Demæft vil jeg sige, at om jng
«boede paa et saadant Sied, hvot lustig-;
Jierne til iBevarelsen af Dansthedenf
jlunde vedvate endnu en MenneftealJ
Per, som jeg teentee mig itke saa faal
Steh-et, særlig paa Laut-et, da er det fo»
insdvendigt at leere vote Born Dunst.
Men lob oZ altiv halte, at det er itle
uleue mine Osm, men ogsaa min Na
Iboi, og vet et jo ille altid, jeg tan faal
lLov at gsre med dem, svm Du tunde
lsnsir. hvor det san gmsnenrsptes, var
det vist gebt, pm de sit met af liegst
les-proz si einigt-se its-»- ask-wesen
sTing, mastig-seit Izu- Olip af W
Rimsi- Bssrn i MMWIIIM "
zmøkmø af, smmmistmtnl
It lese med dem paa Engelstz
« Denn-b en mlig Mitk- min
sen Jyveik
- - En Dunste
. v . . »
- XI
I—
»Af de spædes og diendes
Mund —- —- -
Da ChristianWindhet, danst Natur
stenhedg betagne og detagende Sans
ger, var om ved de 70, strev han: »Jeg
mindes det, fom om det var i Dag. Dei
var min Fodselsdag, vistnok (?) den
femte, jeg haode naaet. Min Moder
dcekkede mig lidt for Solens Opgang,
fvøbte mig, faadan fom jeg laa, i det
Uldne Tæppe og bar mig paa sine
Arme gennem Hjørnestuen, og gennem
Havestuen, ud i Haben og ned gennem
nogle Gange. Da vi kom ud af Hufei,
luklede jeg mine Øjne, og mit Hooed
sank ned paa hendes Stulder, endnu
fovndrukken og blckndet af Dagsiceret.
Rede paa Hojem hvor der stod fire stote
Lindetrceer og et stort Asietrce, cg
dvorfrn man havde en vid Udsigt over
Holmegnards Mofe til Vroksp og der
fjerne Gisselfeldt, satte hun nqu pnn
et ftort Bord, hvor di ellers drnk Te
om Aftcnen, og nu kom det, fom var
mig tiltænkt. Nu fik jeg Ljnene op
on saa den brede Tal mellem Fens
ntsrk Zogn ciJ det bknsidige nanske
opfdldt nf Sommereng bvide Natte
tnnge fra Mesetoneng Ver-Werk Jeg
dar san Vidt, at feig vidfte, min Moder
wild-e forunde mig at se noqet smukt
en destng nten nu -— Og alt forlcengst
— Ved jeg, at hun, netop hun, widrig
bavde til Hensigt at vckkke pag en una
turlin Munde bøjere Ideen Begejftring
eller fliat i min nnge Sjæi. Der stod
en ctjcrne paa Himmelen — den
Stjeme glemmer jeg aldrizx Lidt ef
ter lidt kom Solu frem, og det Eine
spil, som saa manqe Tusinde Poeter
fotgæves hat føgt at bestrive, optulle:
des for mit batnlige Blit. Naar jeg
siden bar set omtrent det samme,
mindedes jeg altid dette Syn, og det
blev altid nforduntlet«. At Donmarks
Lovsang blev rigere, end den var for-,
siyldes blandt ander, at en lille Dreng
faa sig glad en Sommermorgen paa
Sjcelland.
Otn den store Naturgransker Jsaac
Newton fortælles, at han som Dreng
saa med Opmcerkfornhed paa enhver
mekanist Frembringelse, der kom inden
for hans Øjnes Rækkevidde. Dadet
blev bygget en Molle i Netcheden af
hans daglige Opholdssted, tilbtagte
han al sin Fritid blandt Arbejderne
eg sit et saadant Kendsiab til Masti
neriets Jndretning, at han siden selv
kunde tsrnre sig en Model, der af Dyn
dige Dommere tendtes for lige san god
fom Originalen. J Blæst lod han
Binden drive den, og i stille Vejr mat
te en Mus, ,,M-lleren«, holde den i
Gang. At Newton sotn Barn sit Lej
’ighed til at se et snilrigt Menneskeveerk
hat veret ened til at danne ham til
den geniale naturkyndige han blen, en
Mand, der hat leert os at kende og
andres over de Lode, der taader i
Stjetnernes Gang.
. Polititeren Christen Bergs Moder
faar det Lov, at hun var Smaafolts
Ven. J hendes Ketten stod der en Scet
Grnn til de fattige. Naar den slap for
hurtig op, tunde hendes Mond tnurre
lidt, men Ane svarede, at det vilde der
nol blioe gjort vel imod dein for i
mange Led. J et Brev fra 1860 min
dede Christen Berg sin gamle Moder
om det Trcet og tilføjede, at det man
gen Gang havde glcedet ham som
IIng at here de fattige mumle Bel
ssgnelse over hende, naar de git med
hendes Gover. D et Hiertelag for de
fnma, Modeten opdrog bog sin ««.!Dreng,1
ntrede sig som stcert Retfærdighedssø
lelse hos ham, da han tun var 9 Aar
gamrneL Han blev den Gang Vidre
til en Straubing Vraggodset laa
samlet paa Stranden, og nogle »in-fes
Herrer« fra Byen, Øvrighedsperfoner, l
dck Var Msdtc fck us fu«-c Tusym kär
og gjorde sig tilgode med et Anter Vin,
fom de uden videre havde taget af den
ftrandede Ladning. Da torn der fraj
Kosten en fattig Mand, som havde
hjulpet til med Bjergningen, og da hanl
sit We paa ethrklcede, som laa i Dyn
gen, stat han det til sig. Men de for
nemmeherter havde set, hvad han gjor
de, og taldte ham shen foran sig, hvor
de fad. Tsrtlædet blev taget fra hom,
og han blev haanligt stceldt nd for en
Tyv af de samme Fakt, der uantastet
sod og ntd det langt kostbarere Atte,
de nie-o lige faa lideu Ret sorn hatt hav
de tilegne stg Lille Christen Berg
ftpd tæt ved,og uviltaarlig tnyttede han
Neverne as hat-ne over, hvad han lau
og bitte. J det Sieblit flog det ned
Hans Sich hvad Forstel der dog gi
res paa smaa og store Tode, og efter
dan- egen Udtalelse vattes der med det
staune en start Lyst typi ham til at
lcemde for, at der lunde blioe lige Ret
th alle i Landen At vott Modus
maal blev beriget Ined det ftætle og
ftolte Ord: »Gaa aldrig naa Akkord
ined Uretten«, flyldes inaafte inest af
alt det, at et Batn saa sin Moder tage
det saakaldte «tinges« Parti.
Ei Trcel af Livet, som jeg et kom
men til Kendstab om, stal ogsaa med
deles het. En Dag i 1864 lotn en stor
Afdeling Ttistete matcherende og toten
de hen ad en jydsl Landevej. Da stand
sede en Bondeinand, sont Plsjede i
Nætheden, fin Ploo, faa nied Sorg de
mange Fjender og fagde til sin 10 Aar
gamle Sen: »Det bliver et tungt Aar
fot Daninatl, min Dteng!« -—— Dette
Øjeblil regnet denne Dteng, der nn et
Mand, sont sin Fædrclandstætligbeds
FødseliziiiuiD. Ei exiefte oarmt er
oni vott Land lan ien Bntnefjcrl tren
de Faidrclandslcetlighedcng J!d.
Men naat det sl;edder, at Guts nf
fpcetseis on dient-es Mund beredet sig en
Magi ti! ni tannme sine Renten fal
Det Tant:.: roa sckrlia paa de Reuez
gerninaer, a: Barneiindet er nnlinindei
lin »Jaan imersor Tonen fra Fjiinlem
en at Drnne Tone danitelig disk d)lt
!—e:t i der Meinele der text-er den sont
en nf B-.1r:1:«oriiiiieiii.«i Fertinste LUiekoli
er. Tor er en danit Tigtnina og et
daan Lsi net-: lob, soin taler udokelfg
magtiat oin di:se to Kendkgetningen
Digtxiinzten et J.«ti.J-.1scodfe:ics »Wie-is
thrie«. Her linaer en stoinkc for
Toben Hnn var, san sitnth det, koni
nien belt dort fra sin Batnetro paa
Gild. Men nu ladet bnn aaa Bkid ef
tet Partien Han loni, on ban talte
ikle til beide foin en Hennina eller en
ftafalden; han sagte niest at vcrtte hon
deH sinnitende Etindtinget og laste
saavanne Siedet af Evangelierne cg
saadanne Salmet for hende, sont lian
lunde tante fig, hin bedst tendte. Og
han toa itle feil. Hvor klang de itle,
digse Ord, saa hjemlig festligt, ligesom
Klokkerneis Kimen enJulemotgen, lwor
laa det itte strals fot hendes Blick det
Land, hdori not Fantasi føtst bled
hjemme, bvot Josef dtømte, og hvor
David sang, og Stigen staat, so·m gaat
fta Jotd til Himmel. Hvot vælded
Barnetroen ille ftem igen! hun blev
den samme lille Pige, det gil til Kirle
med EIN-Idee ved Haanden og fad og
ftss Fundrede sig ovet, hvorfot Folt
de syndede saa meget. Saa volsede hun
til igen under Bjargpteeditenens hsje
Ord, oh som den syge Syndetinde laa
hun der, da Peeesten talte om de hellige
Hemmelighedet, om Daabens og om
Altetetj Sakramente Da vandt den
rette Trang sig ftem i hendes Hierin
hin dybe Kncelen fot den almcegtige,
dømmensde Gad, hine bitte Angettaa
tet ovetfot den fortaadte, bespottede
og pinte Gnd, og hin ndmygti'fotvov
ne Længsel eftet Vinens vg Btsdets
nye Pagt med den lsndomsfulde Gud.
Levnedslsbet er Nilolaj Frev. Sev.
Grundtvigs. Som Digtningen for
tallet, at den genoplivede Batndom
mens Tone fta Himmelen givet Kraft
til at d-, saaledes leerer vi ved at fslge
Grundtvigs Udvilling, at den samme
Tone givet Kraft til at lede. Grundt
vig hat fanget om sin Moder Kathrine
Marie Bang, at hendes Hjette genlsd
af Guds Engles Sang. Og den Sang
delte hun med sin Son, da han levede
sum Batn i Udby Ptæstegaatd. Hon
len Betydning de leistne Batndoms
minder siden sit fot ham, talte han i
sine Manddomsaat faaledes om: »Fo:
vi vitd paa note eane Lyfters Veje,
hvot Selvllogslab opblckset, og Verden
henriver, hvad ftelste oö da vel uden
det nudslettelige Minde om Fcedrenehw
set, hvor Batnettven smilede saa him
melft, at Alvetdens Glanz og Gliede
i hvet Alvotstime blev os til Verm
melse«. »Bat det ttoende Fotældte,
sont udiede og vplugtede vö, o, da sial
og listige chellige Minder tote vott
Hinte, naat vi i Aanden des-get de
hentnnidne Batnedage. Vi lommet da
i hu, hweledes fromme dete leerte
os at liegge de fmaa Hender samtnen
og stumme med Jungen det Navn, som
et over alle Nat-ne, i hviltet alle Knce
ilal bsje fig, vg i hvillet der alene er
Ftelse og Frev. Vi. lommet da i hu
den Baendontmens uanscgtede Teo og
den fastr Tillid til den Gut-, hvts An
sigt vpte Engle saa, hvii Engle lejs
rede fig· ont vor Dogge vg vogtede not
Gan-. VI com-net l Du, med« hvillen
M vt spat apin paa de heilige
Minde- sg fernemmelig paa Julens
satnefefh bvoe indetlig vi elslede de
Wes-net am vet lldet Batn san
lysteltgth fvm tsoinmet var til Juden
hvot flndetllg glad vt nynnede need
Motten Luther: »O, ver vellotntneey
du edle Mi« Mc M M DAM
vom hensvandt i gamle trifielige Dafe,
og hat vi ved Guds Rande bevaret
Trom, ellek er vi ved bang under
fulde Batmhjertighth igen uvsriede fta
Mstlets Magi, da ped vi, iil hvillen
Velsignelse for svore Sjcele de fromme
Batnedages Jhukommelse hat vætet«.
Ja, see vi optncetlfomt paa Meutre
siers Udvilling omkting vö, da ihn
ner vi, at hvett Mennesie, der forholdek
TIg sauledes til Bern, at Bsknene ved
thun eller hende faar noget ksnt, noget
dygtigi, noget sandt, noget trofaft, no
jget fromt for Øjne og Øren, et med til
-at berede Gud en Magt mod det onde,
lmed til at stemme BgtnesindetsSttcen
:ge inh i Lovsangstonem
; Og set vi med klart Syn paa Men
Jnesteflægtens Levnedslsb, da nsdes vi
Gift til at indrømme, at de størsie og
ibedste Tiber altid hat veret kendelige
spaa bei høje Beerd, man da tillagdex
jBarnelivets fagre Dage. Da Adamj
sog Eva begnndte deres Liv ude«nfot.
JEdcm da Pairiarletne grunblagde ei!
Hnyt Folleliv i Beiden, da Aandens
Sol lysie rigt i Davids Dage, da
lfromme Jstaelitter hørte Budskabet:
»Eder er i Tag en Fresser født«, da
man i Nenasgfancens og Reforma
iioneng Tage begyndte at dkage SUB
Iret bort fra den optixidelige Existen
zdoms herlige Trock, og da Grundtvig
ji« Norden opdagede den gamle Kirkesii,
da forftod man, at
»so-winke fial man just ej de smaa,
tit naa de, hvad iile de store lan naa!«
J. P. Krisiensen-Randers.
!
i
l
Ltlliet og Log.
Nu ncrrmek sig den Anrgtid, da di.
fnart tan vente Violer og —
s»TmmpH«. Gav du dig nogensixide
sTid til at ovetveje, hvad dct vil sige
Hat vceke »en Tran1p«.? Dei betnder:
intet Arbeitse, ingen Benge, intet Hieni,
intet Stle og ingen Vennet. Jngen
i hele den vide Verden til at bryde sig
om, enten du lever, ellet du dor som
;en Hund i en LandevejsarøsL Dei
Hetyder —- set hernede sra —: ingen
Himmel til at modtage »saadan noget
Rat«, ingen Gran til at gemtne »saa
dan en Krop«, og ingen udratt Haand
til at byde Kerlighedens sidste Fakvei.
Det betyder: ingen i hele Verder» der
hat sjaeneste Interesse for dig, ingen
Plet paa Jorden, som du ian kalde
din egen —- ilte en Gang det Dynd,
hvoti Meerkerne siddet as dine omflat
tende og hvileløse Fodder i de bund
løse Stovlet; ingen Fremtidsudsigtet
at haabe paa og ingen Fortidsglaeder
at mindes; — alle Baand sonderrevne,
Idee binder et mennesteligt Væsen til
Nutid, Fortid og Frecntid. Ved du,
Hoad? Dersom du satter dig stille ned
Hg proper paa i Tanten at genneinleve
hvad Qtdet »Tramp« nimmer, saa et»
jeg vis paa, at det itte vil blive saa
gansie let sor dig nieste Gang, naat
et saadani Medmenneste iommer iili
din Dot, at pudse Hunden paa ham
og jage ham iomhcendet bott. ,,Lad:
ldem atbejde " siger du. Hot, min
sVen, du, som altid hat vætet villig til
at arbejde — stulde du aldrig have er
satet noget oni, hvor vansleliat det i
en tcet besollet By med konturtetende
Arbejdstræster paa alle Omraader
inn nise fig sor selv den meit villige
at finde Arbeit-G Et engelst Ord-;
iprog siqer ganske vist: »aus-J- dugY
has hin days-; tnen her idet stic;
Amerika hcender det itle saa sjældent
især t. Byerne, at der et slere »Hunde«, i
end der er Dage i Aaret. Det stulde!
itte salde vansleligt at paapege udvit l
lede, sagdygtige og absolut tetstasne
Mand, der hat aaaet Maaneder, ja,
Aar uden Aktiede ellet herberlige,
trvsaste Kvinder med Born at sorsstge,
der hat vandtet sra Hus til Hus sor at
ssge —- itte Almisse — men hedetligt
Erhvetv uden at tunne sinde det. hvad
Sandsynlighed, iror du, der er sor en
laset »Tramp«, naar selv den Slags
Folk oste maa gaa sorgceve5? Husk
en Gang imellem paa, at den mest
sorhutlede, den uappetitligite»Ttamp«,
Her nogensinde sleebte sig stemad mod
et Udstuds Gras-, var en Gang let smi-.
lende lille Batn, der masasle hvilede t
lige saa smme Moderatme sont de,
der savnede bis og mig. Dust pau,
at Gud en Gang gjorde din Moder og
shans Moder til Ssstre i. Meduse-ter
ter og Modergleedet, og kan du itle
tænke dtg, at han« hensovede fromme
inder sta det htie stuer ned med
jsamme Kerlighedslængsel ester hinn,
soin din Moder sra Guds himmel
stuee ned paa digi Ellee hvem ved
z
—- — —? Slulde maafle nenne stat
lels Lazarus slippe forbi dia paa
»Hjemfarten« og naa Befrielseng Havn
ist du — til Ttods for Dine Penge,
dit lune Hjem og dine mange Vezmerss
Makedonien.
Tytksste Radstein ,
Himmelraabende Begivenliedei·.
Den eurovckisle og arneritanste Al
menhed ved itle, hvad der gaar for fig
nede i Maledonien, ellers viide der
blive gjott Ende paa det. Man lckser
ganste viit sine Telegrammer, sorn et
Sammenstød hist, et andet her, man
heter, at Situationen er true:1de c.i.v.;
men alt dette got til syvenre on sidst
intet riatiat Jndtrnt.
Grunden til denne llvirentted et
let at fortlare. LUiateDonien ligner i
nieaet Armenien, san udelutle: iesn riet
er fra at nieddele fia til Linne:«se.ien,
Da sanfte vist aaar der nennen-. Vulk
anien en ubnre, snnmntenst Foltelei
vix-arise til Gunst for de lidenke Bro
drc: inen de biilaarfle Aussen der iran
tei— incb et Vllfabet sont er Mist for
ilelliat fra det vestenropckifte, on »Na
et Zur-»sa, der staat Aliiien!;::—cn tiae
saa fjernt, tan ille naa at interessiere
eller røre det ftore Publikum i link-pa.
Den bulgarite Reaerina er under et
voldfonit Trnk fra Titerria Da Zins-:
land, den ins-Ver iaa at siae ikte c:: rnte
sin nden Visieg Billiaclse, ca risse to
Storinaaters Hierte rotes itte le:,«.)i1is
lands i bnert Tilfælde itte, vant —
som det er -- til barbaristc Frem
aangsniaader, til f. Els. i Aften at la
de hele Befollninaer springe over klin
gen. Samtidin faar man aenneni den
tyfie Presse gruxidfalfle Medrelelser
om Tilstandene nede paa Ballanitalw
gen, Sultanen er jo ——- for aode Aar
sagers Slnld — Reiter Wilhelms Ven,
og hele Tyflland er nu en Gang slaaet
ind paa den Politit, at der stal pro
fiteres ved at hylle Venslab for Tyr
terne og lutte Drei-ne for enhver Klage
mod dem.
Men Sandheden om Maledonien
lan alligevel ilte undgaa helt at tum
me for Dutzen. Dei engelsie Wert-ens
blad »Daily New-TO der faa vfre Edelt
er traadt i Stranlen for fand Menne
stelighed, hat fm — med Balle-nimm
merne fortrolige —- Korrespondent
John Macdonald nede paa Begivenhe
dernes Stueplads, vg hans spaltelange
Breve i Bladet vandrer efterhaanden
i Udtog den evtopceiste Presse rundt.
Den Opsigt, de verlier, er allerede
faldet Tyrteme for Bttystet, han tor
itte langer satte Stedsangivelse over
de af sine Breve, der strives fra de
blodbesudlede Egne, og et Jnterview,
han for lort Tid siden havde med en
af de nieft betroede tyrkiste Embeds
mcend, nernligKommissceren Ali Farut
Bey i Sofia vifek, hvot nsje hans
Breve studetes i KonstantinopeL isdet
de nemlig Linie for Linie overiættes
for Salt-wem hvillet nævnte Kommis
sar, der er en Slags Ven (hvis Sulta
nen tan have »Venner«) af Sultanen,
meddelte.
J Fredags brngte Verdensbladet et
tættrytt, teespaltet Brev fra sin Kor
responderet nm førnævnte Jntervietv.
Ali er en Tyrt, som tender Betndnin
gen af veiteuropaisi Foltemening, hatt
bar fom Diplomat ophollsdt sig i Lon
don og i aarevis i Washington, talev
findende Engelst og Franst og tunde
derive føre en indgaaende Samtale
med Korrespondenten Denne nnstede
Reisepas til sdet indre af Maledonien;
men Beyen negtede det rent nd og
svor paa, at før Matedonien fil Selts
ftyre, stulde den sidste Tyrt dø paa sin
Post, der flulde blive et Blodbad, som
man ingensinde havde oplevei str,
»hvis det ee ude med os, saa stal det
ogsaa viere det rned de Kriftne«, stut
tede han. At der trængtes til Refor
mer i Maledonien, ncegtede han ganstr.
J famme Nummer af Bladet viser
Korrespondenten imidlertid ved taki
ge, vidnefafte Bereininget, hvor fræk
denne Mening er; men mar vi ital st
ge at vise vore Leim det samme, vic
vt t Dag nytte Lefligljeden til at frem
drage et andet Bidnesbyrtty bvis Paa
lidelighed isten-leite ille can drages i
Tvtvl (saa lidt soweelsondenteni),
men som endogsaa er ofsicielt.
J det ansete engelsie desfltift
»Eontempoeary Renten-« hat Dr. Dil
ltm steevet en indttængende Artiltel one
Matevonten og dert fremdtaget betend
nesbyed, stom as den russiste Bteekons
fiel i Philippopolls t Sydbulgatien,
Wann pg nf den eusiste Minister t«
W Mulsaeteni hemmen-V Bat-,
