· ie-— ss T
»Danfkeren,«
ei halvugentlig Nyhedss og Opfvzs
Magst-lud for det danske Folk
i Amerika,
obgivet af
Ums-H LUTH. PUBL. HOUSE,
Blaiy Nebr.
·Vaustercn« udkommet hver Tit-das og
Imag.
Iris pr. Iargaug i De Forenede States
Il.50; til Udlandet 82.00.
sinkt betales iForfkud. Beftilling, Be
laliug, Adressefomndring og alt ander
angaaende Bladet obre-sicut
DÄleHLUTIsL PUBL. HOU8E,
Bleir, Nebr.
«Danikeren« ledes indtil videre af Past.
I. M. Undersen fom Direktionens
Einwand
Alle Jndfendelscr — Afhavdlinger. kor
tete Artikler og Korrespondmczk sendes
til Past.A.M. Arme-rieth RL l, Jrene,
South Dakota.
Nyheder sendcs direkte til »Danfkcren«,
wr. D., Maik, New-.
sateked at the Post Usskec at Blsik.1(eb..
II second-klein mutter.
Advettisink Rates made known upon
spplk etwa.
»Danskercn«
Wider senbt til Subskribenter, inbtil ud
tkykkedig Lpsigclse mudtages af Udgiverne
sqal Gæld er betalt, icvcrensftenunexje
med De Former-e States-g Postlove.
Raar Leserne herwender stg til Folc, der
Mrterer i Bladet, enten for at lobe Los
Dem ellet for at faa Opiysninger om der
mrtekede, bedes de altid omtale, at de san
Ivertisjemeniet i dem Bist-. Det vil være
til genfgdig Nyttr.
N. F. S. Gruudtvig om dct
i botgcttixchngtcfkau
Et vægtigt Judlæg.
Det var i Vinteren 1850—.J1, at
Ifdet Spanbentfke Lovforslag om Trog
" frihed var til Behandling i Rigsdagem
bekundet Affkasselfe af wungen Taab
og Altergang samt Jndførelse af
« ivungent almindeligt borgerligt ASSM
stah.
Uagtet gamle Grundtvig den Vin
tet var haardt jrykket of huslige Sor
Zer —- hanå Husttu var fyg til Do
den og gik bort i de sannne Dage —
kæmpede han bog, stri.ver »Im-Amts
tidende«, med en Ynglings Vatme for
Spandets Forslag med Mund og Pen.
Bi stal nebenstaaende gengive nogle
Brudftykker af en lang Artikel,
Grundtvig strev i sitBlad »Dansteren«
Nr. 47 fra 1850. .Fristere, klaren og
fornsjeligere Jndlæg et der næppe gi
vet i dette SpsrgsmaaL Alt det VIII-L
fom er hviklet op om denne ligefrem
me Ting, blceser den gamle bort som
Avner fra Hvebe.
Sagen er — sktivet han — kortlig
den, at saa længe Verden hat stam
har der været Ægteskab til, vg, efter
Biblen at dømme, hat det allerfsrste
Ægtestab, mellem Adam og Eva, vak
tet det allerbedfte, men siden der blev
adslilte Folk og Riger til, havde et
hvert af dem ogsaa i denne Henfeende
sine egne Love og Stifte, indti.l Kri
ftendommen kom i Werden da den,
fom omfatter hele Menneskelivet i alle
sine Retninger, umulig hos sine Til
hængere kunde lade et Forhold uberørt,
det, som det ægteslabelige, udøver den
ststste Jndflydelfe itke blot paa Men
nesielivetö Forelse og Nydelse, men
ogfaa paa dets Fotplantelfe oq Dan
nelse. Kristendommen i sig selv gaar
imidlertid saa gansie paa det indvortes
Menneste, at den aldrig kan komme
i Strid med Lovene for de udvortes
borgetlige Fothold, medmindre disse
- Love med Flid er gjorte imod Mistw
« vommeug Uvbkedelse og Viktsomhedz
thi vel foreskriver Kristendommen sine
Tilhængere visse Hanf-singen men det
er tun fvm et Vandbad og som et Fal
leimaaltid, hvad eftet alle men.1estelige
Love maa laldes ustyldige handlinger
vg en fri Sag. Kristendommens For
stkiftet vm Ægtektab angaar da paa
Zagen Monde, hvilke Lsftey der stal
gars, hvad for Wille-oh der stal op
fyldes, eller VIII Iikkh der stal sagt
tages, naar et Vgtestab stal have en
teu kirkelig eller brgetlig Gyldighed,
nei, ben- oplyser tun sine Still-engere
«om, bot-than »de, Ewig de et Ægtefolk,
fu- hm hvertm befaler eller forbydet
sein« at Mc, stal Hm sindede og op
Fsu sitz mod hinan-den for at leve et
jkwigs STIMME hvottil da vgsaa
hie-, at de ikie for sogen dulden Sag
- M UWS mgq W Nat-. M uu
W v- swuy its-s- THE
kn- .—.1Wa, sinke w M
« - W, W nun-stetig
- . —I
erindkedes om, hvordan deteö Ægte
stab maatte være for med rette at lal:
des kristrligt, og hvordan det ilte tun
de være uden at vanære det lriftne
Navn, det var en selvfslgelig Sag, og
det varOptindelsen til vor Brudevielfe,
og at nu den i mine Ojne et ingenlun
de at foragte, det lunde man vel gætte
sig til, om jeg end ilte i Fredags Aftes
havde felv holdt en Brudevielse for
propfuldt Has, der maatte betage Ko
benhavnerne al Tvivl i saa Henseendr.
Hvad jeg derimod ilke vil, det et
rigtignok, hvad Kobenhavnekne fynes
at ville; thi det er, at Folk, for at detes
Ægteskab lan faa borgerlig Gyldighed«
ftemdeles stal nsdes til at lade sig vie
af mig ellet en anden Praest, med?
Spøtgsmaal og Løfter, Ord og For-H
maninger, som tun hat med Ægtesla
bets lriftelige, ej med dets borgerlige
Bessassenhed at gere. Dette et new
lig i mine Oer langtfrt at være nagen
enten højtidelig eller opbnggelig Kir
lefkik, men i mine Oer en liaesaa
utriftelig fom umennesielig og abve
getlig Ufkik, som man tun findet taale
lig, fordi man hat vænnet sig til at
have døve Loren for det meste af, lwad
der ved denne Lejligbed udtmktelia
forudsættes bos og tret-des af alle Aka
tcpar. og naar man oven i Kobet hol
der paa Ustilken, da er det klin, fort-i
man under lang halvtirtelig Da daw
borgerlig Trældom er bleven saa vaxxt
til den, at man gruer for alle mulige
Misbrug af den glemte Frihed·
ngar vi i Tnnmart oaina veI Los
rivelsen fta Pavenaaet bolrt ma But
dedielfen fom Viltaar for et lsoraerlia
anldint Æateftad, da var det kmerlen
af Kriiteliqbed eller as Tansthed, men
men af en slem papiftift Vane oa ai den
dermed indgroede Blindbed for Rolle
livets on Vorgerlivets Ret og sanke
Taro, og det fulgte af siq selv, at iiaar
man nødte alle Foll i Landet til at
sige, de var Kristne, og nodte dem til
at lade derez Born dobe, da moatte
man ogsaa, faa vidt muligt, note dem
til at lade siq vie, eftersom man, trods
Bibelen, indbildte sig, at Brudeoielfen
harte lige saa nødvendig som Tauben
og Nadveten til Kristendommen. Hvot
lidt nu Ægtesiabet dirlelig ved denne
Nod-Messe blev mete rent og helligt.
Vg hvok ftygtelig Uscedeligheden med
Frilleliv og uægte Fsdslek tog til i
Tidens Lob, medens mange Pat, sont
vilde vcere sammen, enten ille lunde
eller ilke vilde modtage den lristeliae
Brudevielse, det faa man nol, men an
saa det tun for Satans og Kpdets
Verl, der ej lunde forhindkes, nien tun
fotdsmines, og det var sprst det hede
Helvede, der ligger mellem splidagtige
Ægtefolt, der npdte Negerinaen til at
gsre lidt Forandring med Ægteflabs
loven, men langtfta at gsre gebt, boad
man havde gjort galt, giorde man ondt
vertre ved at lade den kitlelige Brude
vielse blive staaende fom det, der ene
gjorde et Ægtesiab botgerlig gyldigt,
men paatog sig uden alle titlelige Hen
syn at oplsse de kirkelig indgaaede
Ægtestabek og befalede Pkcefterne ille
blot at taale det uden alle titleliae
Jndvendinaer, men ogsaa at give de
botgelig adslilte en nn titlelig Brude
vielse, om de end derved nødtes til act
benbar at modsige sig fer og stiften
dommen.
Se, dette er Æatesiabsfagens nett
værende Stilling hos os, saa sog-wid
let, fotargelig og fordærvelig, fom man
vel lan tænke sig den, og da Vi tillige
hiar ophævet al borgelig Forsiel mellem
regte og ucegte Born, saa maa man dog
vel lot-se sig for denKittelighed og Kri
stelighed, som i Kriftendommens og
Kittens og det dansie Folts og Sabe
lighedens Navn vil holde paa det be
staaende, i det mindste for Foltetitlens
Bedlommendr.
Ligesom man bog burde vide, at
Vamedaaben langtfta at viere et tri
steligt Hovedbud er noget, hviz leiste
lige Tilladelighed et et af de alletsineste
theologiste Spsrgsmaah sauledes but
de det dog ogsaa staa tlatt for alle dem,
der taldet sig littelig oplyste, at Bru
devielsen er, kristelig talt, en aldeles
ftt Sag, ovetladt til mhver Leisten
egen spielsh og at Wielfent Nev
vendlghed til et botgetlig gyldtgt Eg
testub er m mit-Ast klebt-stelle- desi
llge san lidt hat mindße tttstellg, samt
nian Weils eller follellg
Stund.
di mea, essen- t Folcekiclety lade
Zoll selv made for, om de vil lade
M VIII W spcde cllet qpfctte
W M W sel- ten W
dete- 2es, is ein he vil Wen litte
lig Brudevielse eller nsjes med en has
lig og bvtgerlig i dette detes renf hag
lige og borgerlzge Forhold, og vil man
tillige lade alt kitkeligt gan, sont Prok
sterne kan enes om det med deres Kir
kegængete, da tkok jeg baade, man be
holdek næsten hele Folket i denne Kitke
og heftet al den Nytte deraf i sædelig
og bokgetlig Henseende, sotn man spt
tun hat drsmt om. Den titlelige
Barnedaab, Konsirmation og Brut-evi
else vil da vel ikke blive saa almindelig
som hidtil, men de vil dog snatere blive
for mange end for fau, og de vi.l til
bagevinde den Ærvcekdighed, Kraft og
Jndflydelfe, de under Tvangs-Loven
ncesten altid matte tabe, medens de i
de fleste Tilfcelde tun var til Anstpd
Plage og Forakgelse.
M————
Pcdcr Palladius.
Lutlieks Tifeivel —- Reformationcns
Organifator i s nimmst- —
Et 400 Anrs Minde.
J den lsifwrifte Blatt-var »Im Ribe
Lliit«, uDTivn ai Hist-Tritt Eamfund
scr Tilg« c .-i.:::t, dar Hisjskcleiorftanter
L. Sitaris-Nr streut-r nokxle «.Ulindeo—rd i
thiskhnskttxk Hi -t«« Ylarsidaaen forPrari
taten Peter Palladius Fessel.
«tteder«tlalls-1ksiits er five-: ikltibelöc15?.
Hang- fiacer lieb Feldern Jensen og var
Etsmanen
Ter er nirttet paa, at Peder Egberni
sen, foin tun da eaentlia lied, i Stolen
tnr fatet Lamavnet, ,P.lnd« fordi den
damit Lcrder, bvormed en Stoflitlet
Eil-Verse paa en forslidt Stal, naevneg
paa den Maadr.
Da Lssbcrn Jener en Tid havde
haft sin Zion i Stole, og dan en Daa
markede, at han ,,ilte for ham lunde
opreane alle SondagS-Evangelierne
Paa fine Finare«, hvad han selv var
i Stand til, sinnt han ilte havde last
et -Boaftav, bled han saa opbtagt, at
han ftraffede ham haardeligen medOrd
ude mellem Ribe og Bietige«-").
— Jmidlettid tom Drengen til at
lære meget mere end SpndagssEvaw
gelierne, ja til at fpille en titlelig
Rolle, fom den gamle Stomager aldrig
havde drsmt am.
» Efter at have gaaet I Stole i Asfens
inogle Aar, tom han siden til Koben
Thaka ene: Liegende Og deren-: sit
han i 1530 Plads i Odense sont Sto
«lemefter. Her fattede Borgmesteten
HPedersen Ateleye, Godhed for ham og
’belosiede hans Uddannelse i Udlandet.
Peder Esbernsen blev Student ved
Wittenbergs Hsjstole, hvor han efter
Melanchtons Raad antog Navnet Pe
der Palladius. her var han en op
rncertfom Tilhsrer til Luthers Fore
drag og sluttede sig hengioent til hanö
Leere.
25. September 1538 blev Peder
Præst og 1537 Doktor i Theologien
under Luthers Forsæde ved Disputat
sen. Bugenhagen ankefaler den nye
Doltor varmt til Kong Kristian den
Z» og ved sin Hjemlomst til Danmatl
i September 1537 udncevnteg Peder
Palladius til Bistop i Sjællands
Stift.
Ludv. Sehr-der forteilen
Som Bistop synes han at have visi
teret alle sit Stifts ZOOKirter i Aarene
15:z7—43. Han maatte prove de en
lelte Prcefter, om de tunde og vilde
tjene under den nye Kirteslilz fandt
han dem uduelige eller uvillige, maatte
han indsætte andre i deres Sted.
Dernaeit maatte han underspge Kit
Hternes Bestassenhed, om der i dem var
’Ting, der fanledes hang samtnen med,
Hdet papististe Busen, at det var mit-ven
»digt at fjætne dem, og om hvad der
New-jedes til en ret evangelist Gut-ö
tjenestr. Men fremfor alt gjaldt det
otn at vplyie Mentgheden om, hvad der
var det Mentlige i Gudstjenesten, og
iom den Sttlling, Ptæft og Degn stulde
have i dens Midte, samt at- formane
Forældrene til at lade deres Born op
chre i den kktstelige Dirnelcrdom
) Don opmuntrer Zoll til at sjunge
;i deres Sognettrlex »foni es bit at
igive dem det Lov paa MIen, at de
sinnge saa dejltgt nted hvetandre udi
hine hsje Riesen at det jo er stor Lyst
,at hsrr. Jeg Hunger det bedste, jeg
stan, verfor strasser entg tngen Dannei
;m·and, staat der udt Mmet«.
; Det var ille saa sanfte let for ham
at faa den datolfte Delgentro ndrhddei.
san matte tote meget krafttgt ttl Fall
for at vtnde ste. Saaledes tun-de hans
Orts faldn
s DanaaIJhtrerTnleomhelgeney
E ·) Muts-« W Its Jst-W
l— —1
da stal J jo ille alene holde Jomfru
Maria, Sankt Peder, Sankt Paul vg:
andre saadanne for Helgener, men vg-!
saa Eders egne Fdrækdre, som er dort-»
døde i stiften Tro. Hed din Fader
Peder her paa Jorden og dsde bort i
en triften Tro, da hedder han nu Sankt
Peder udi himmertges Rige; hed din
Moder Anna, da hedder hun nuSankte
Anna . . . Bed di at sige otn de gode
Helgem fom for lcenge siden er bott
døve, da man ogsaa hver tale om dem,
han tendte, hvad han ded, der kan dcere
en anden til et godt Eftersyn.
Peder Paladius’ Visitats har været
en af hans betydeligfte Embedsgernim
ger. Men han hat regtet mange andre
Hvew.
Ritneltgvi.s har han vceret Hemd
manden i de baade sitiftlige og mundt
lige Forhandlinger, som i Aarene 1548
-—45 fortes med Kanniterne i Klberk
dann, Rostilde og Land om Semin
ger, der vedrørte Romertirkens Lære
am Nadveren og am Prcestevielfem
tunde de ikke af den helliaeStrift godt
gøre den roknerste Opfatte!ses Rigtig
bed, da maatte de striftlig tittrcede den
eoanneliste Leere eller opgive deres rigt
lonnrde Stillinger.
Wieder Palladius værgede den dunst
norfte Kirte overfor Forsøgene Paa
Lverenstomst med Rom oa Kommis
mcn. Hatt stottede vikksomt den norske
og den islandste Reformation.
Osm Paven on bans Leere beugte
Palladius oer meact traftige Vendin
net og barotteSammenlianinger. Som
naar han et Sted i sine Skrifter siger:
.,Lader man Soen faa et Ben i Hon
ningtruget, da springer bun i med ban
de; sasaledes sit Paven paa Zakarias’
Tid ogsaa det verdslige Sværd i sin
Haand — — — Men nu er Evange
liets Tid tommen, da den tomerste
Kirte lckages Ide, og den rette triftelige
Kirte befries mere Tag for Dag, faa
at Bladet er vendt, og Riset bliver
brcendt, medens Bstnene loher og le
ger!" ’
— Bistop Pedet Palladius dpde den
Z. Januar 1560.
miser Wilhelms Brei-.
Det meget orntalte Breo fra Reiser
Wilhelm til Admiral Hollinann, hoori
Kejferen udtaler sig orn det Foredrag,
Professor Delitzsch i fin Tid holdt om
,,Babel og Bibel« eller de Resultater,
den assyriologisle Granslning var korn
men til med Hensyn til forsiellige
Fremstillinger i det gamle Teftameiite,
hat folgende Ordlyd:
15. Februar 1903.
Min kære Hollmann!
Mit Telegram til Dem vil have lice
oet den Tvivl, De ncerede med Henfyn
til Slutningen af Foredraget. Dei
er blevet fuldtonirnen ilart forstaaet
af Tilhsrerne og maatte derfor blive
saaledes. Men det er mig meget leert,
at De ved Deres Foresporgsel igen
hat bragt dette Emne af det andet
Foredrag paa Tale, og jeg griber gerne
denne Leilighed til ved Gerinemlæsnim
gen ai Aftrnllet atter noje at fremftille
min Anstuelfr.
J et Aftenselflab hovde Professor
Delitzfch Lejlighed til i flere Timer
indgoaende at lonferere og debattere
nied Hos. Majeftcet Keiferixiden og
Generaliuperintendent Dryander, ine
dens jeg forholdt rnig som passiv Til
hsrer. Professor Delitzsch forlod des
varre ved denne Lejlighed den strenge
Historilers og Assyriologs Standpunkt
og forfaldt til theologist-religi-fe
Slutninger og Hypothesen der dog alle
var ret tvivlsonrme eller vooede· Men
da han toni til det nye Teitainente,
var det ganste llart, at han med Henlyn
til vor Frelsers Person nærede saa
aldeles afvigende Australien at jeg ille
alene itke innide folge harn deri, men
maatte konstatere, at rnit Standpunkt
var diametralt most-lot haus. han
anerkender ille Kristus som Gud og
siger dersor, idet han slutter tilbage
fra denne Paastand, at det garnle Te
stammte ille indeholder nogen Aabemi
baring om Kristus forn Music-. herl
hsrer Assyriologen og den forsiendes
historiestrisver op, og Theologen met-;
alle stne Leis- og Slyggesider begynder.
Paa dette Dmraade Watte jeg ind
treengende tilraade heim at gaa meget
forsigtigt, Slridt for Slrkdt, og i hvert
Halb-tun fremfettte dizse Theorter i
theologier Strifter og i sine Kollegen
Lied-, men forstaane oi chfoll og
feenr for alt Orierstselstabet detfor.
For dette Forum htm alt dette ille
L
hjernme. Vi foretaget Udgravninger
og læfer, hvad vi findet, og udgiver det
i Videnstabens og Hiftoriens Inter
esse, men ikte for at hjcelpe nied at for
fcegte ellet begrunde en enkelts religisfe
Hypothefet blandt mange lcerde. Hos
Delitzfch hat Theologen fuldftoendig ta
get Magten fra Historikeren, og den
sidfte tjener nu tun fom Baggrund for
den førftr. Jeg findet det beklageligt,
at Delitzfch forn Historiker ikke et for
bleven tto mod sit oprindelige Pro
gram, fom han udviiklede forrige Aar,
Zog sont gik ud paa, paa Basis af vort
HSelftabs Fund, efter oidenfkakelig
tprøvet Ovetfættelfe af Jndftrifternc
tat tonstatere, hvorvidt disfe indeholder
Efteretninger om det istaelitiste Folks
iHiftorie d. v. f. Oplnsning om histo
riite Tildragelfer, Scrdvaner, Oder
leverina, Politik, Looaivnina o. f. v.
med andre Ord, hvorvidt den time-ate
lia let ndvitlede babylonifte Kultur
ftod i Velfelvirknina nied Jstaels
Moll oa saalcdes knnoe have Jndfli)
Delse paa det, ja, endog paatrytte det et
oiit Pia-g — oa deroed paa en visJ
Maade s-- fta dct rent inennefteliie
Standpunkt --- reliabilitere Babylo
nierne, fom io i. det aainle Teitamcnte
irrniitilleg fra et measet trait, alnrligt
on eniioiat Ennopnnkt
s Tette Das-· «l!:s.«-iezfs.sr Detitzfctke Op:
irinreliae HentiaL i alt Fald efter bvad
jea bar opfattet. Man bar her et
riakioldk-,tt oa interessant Omraade,
boisJ lloforftnina ca Tnonina oafaa
for rg Lkrafolt er af den alleritorite
Interesse Dei-for takler vi Professor
Teliysch; nien derred sitiloe han ogsaa
ocrre bleoen. Nu bar han i fin glo
ornde Jver ltth over Maalet.
Eom man rel knnde vente, hat Ub
graoninaerne bragt Eftertetninaer for
Tagen, som ogfaa berorer det religiøfe
«O1nraade i det gamle Teltainentr.
Dette havde han ftullet ans-re og kun
net freinhæve og fortlare Sideftntker
— hvor der foretoin faadanne —— nien
han nraatte have overladt det til Til
borerne felv at drage alle rent religiofe
Slutninaer. Det hat han desverrre
iitke gjort· Hat ljor i sit Fore»n·g
.paa polemitk Vis givet sig i Lag meo
:Aabenbaringen, hvis Eksiftens han
mer eller mindre mener at kunne be
ncegte eller fuldftasndig føte tilbaae til
menneftelige Ting. Dette var en sletn
Fejl, idet han derved kom i Konflikt
med mange af sine Tilhsteres inderfte
og helligfte Fslelfer — om berettiget
eller uberettiget et ligegyldigt, da det
itte var Theologet, men Leegfolk af alle
Klasfer ogi begge Ksn — og otnftyr
tede eller rotkede ved Foreftilli.nger,
der for disfe Mennefter var hellige og
dytebare. han hat derved utvivlfonit
irotket Grundlaget for deres Tro, ja,
lmaafle endog helt betsvet dem den·
Dette er en Geming, til hvilken tun en
vældig Aand tan vove fig, men hvortil
det blotte asfnriologifte Studuiurn ikke
giver nogen Berettigelfe. Goethe hat
ogfaa en Gang behandlet detteSpprgs
maal, men gjorde ved denne Lejlighed
udttykkelig opmcetkfom paa, at man
over-for det ftore Publikum maatte vcere
fotsigtig, selv oin det tun dreiede fig
om at sdelcegge dets »Ter1ninologi
Pagoder«.
Den fortrceffelige Professor bar i- fin
:Jver ovetfet, at det er meget vigttgt at
Hstelne melleni, hvad det posfer til Ste
»det, Publikum o. f. v. og hvad itke.
JSom Theolog af Fug kunde han i sine
JKollegets Kreds og i Fagfkrifter frem
»fastte Hypotheser og Theorier, som itke
iburde fremfikttes i et popularrt Fore
Zdrag eller Bog.
» Jeg vilde gerne endnu en Gang
Htornrne tilbage til mit Petfonlige
Standpunkt angaaende Aadenbaringös
ilceten, hoilket jeg tit hat fremfat over
ifor Dem, trete Voll-nann, og andre.
JJeg stelnet mellem to forfkellige Aa
:benbatinget, en fortlsbende, paa en vis
lMaade hiftorisi, og en eent teltgisö,
kder forberedte Messias’s Komme.
Om den fsrfte Art af Aabenbating
er der folgende at fige: Der et« ttke den
ringefte Tvivl om, atGud ftedse aabens
barer sig i den af harn ftabte Mennes
fkeflsegt. han hat »tndblcft Mennes
fket sin Aand«, d. v. s. givet det et
Stykke af fig seit-, en Sieb Med
Fadetkæeliglhed og Jntereife fslgee
fhan Mennefkeflcatens Udvtkltng; for
at five ogsndvtkle den endete , aben
baeet« han ftg fnatt i denne ellet hin
ftote Bin ellee Pteft ellet Konse,
det vcre fig Dei-niem, Jsde ellet Kei
ftent hanmrutadi. Moses, Abendm,
Vortret, Karl den store, Luther, Shates
fpeate, Goethe, Kant og Neifer Wil
helm den strte '-- dem hat han uvvalgt
og givet sin Rande, for at de paa det
wandelige oa fysisteOnteuade eftee ban
Villie tunde udsore noget herligt, usor
gangeligt Hvor oste har min Bei-ste
sader ikte brugt del Udtryl, at han tun·
var et Redstab i Herrens Haand. De
store Aanders Vasrler er Guds Gaver
til Follene, for at de lan leoe oioere
i dem og udville sig videre gennem det
sowirrede og enbnu ille udforsleve her
nebe. Rigtignot hat Gud i Oper-ens
slemmelse med Folleslagenes Stilling
og Kulturtrin »aabenbaret" sta sor
dem paa sorstellig Mande. Liaesom vi.
gribeg stærlest as den Storbeo og
Vælde, som aabenbarer sig i Stab
ningens herlige Natur« naar vi betrag
ter den og beundrer Guds Storbed,
Der aabenharer sig i den, saaleves er
lender vi ogsaa Gudg Aabenbaring i
enhoer virtelig stor og lierlia Gerning,
hvad ensten den slyloes et Menneslc el
ler et helt Folt. Den virter tin-Trost
bart paa oa iblandt os.
Den anben Art as Aabenbarinj, Den
merc reliaiose, som sorte til Herran
Komme, begnnder ner Vlbralram Den
indledes lannsomL men stehst pan al
vidende og alvig Maake. Am lmng
Stamme og del Fell, de: udesrxna
sra den, betragter meo uboi Ieiia ston
selrenss Trem Paa Nun son: Dct Erst
lizskc Te maa vasrnr om ca rlcje
dru. Splittetc i del assnxristx
anacniM lsliver de aoslilze SttstLr
alter samt-IN ai J.ltosei-; nicxz c: tsc
strcrlscr sia altid for at fastholde ,.,·Ji.«
notlyeikmcn« Tet rat e.i nnxiko Lan
thrariben sia lijudz Eine, tt t:::: a::
tcr lod dett r Folt blomstrc o» sz
saaledeg gaar dct vicere arnnens SHar
lsundrrder, indiil Ijiessias, hoisJ Koth-:
me blco bebudet af Proieternsz entglig
oiser sin. Dette er Guos forste Ala
benbaring i Verdien. Thi tun lam
kner selo til Syne i sm Zon. Han
srelser os, han asaaer os, lian Ort-get
os- til sia, vi søler hans Jld brænoe i
os, hans Utilstedghed tilintetaor os,
hang Farben redoer os. Bis-se paa
Seiten, men alene bnggende paa hang
Ord gaar oi gennem Arbeitse, .f)aan,
Elendigheo oa Dad, thi oi har i dank
Guds aabenbarebe Ord, og Gud lnvcr
aldrig.
Saaledes er min Ansluelse om rette
Sporgsmaai. Ordet er sor os evange
liste Kristne blevet alt gennem Luther,
og som god Theolog maatte Delitzsch
itke glemrne, at vor store Luther bar
lært os at synge og at tro: »De: Ort
de vel stal lade staat«
For mig er det en Selvsolge, at
del gamleTestamente indeholder mange
Partier, lver er as rent historisl Natur
og itte ,,Guds aabenbarede Ord«. Det
er historisle Stildringer as alle Slags
Begivenheder, som hat tildraget sig i
det israelitiisle Folts politisle, religi
sse, sædelige og aandelige Liv. Saa
ledes maa s. Els. Lovgioningen paa
Sinai lun symbolsl betragtes som in
spireret as Gut-, Moses maatte gribe
til at opsriste maaste sra gammel Tid
belendte Lovparagraset (n1uligvis bio
rorende fra hamrnurabis Lovbog) sok
at sammenholde og lede det i sm Sam
menscetning blsde og lidet modstandsi
dygtige Foll. Her lan Historikeren
maasle as Mening og Ordan konstru
ere en Forbindelse med de as Domina
rabi, Abrahams Ven, givne Looe, som
maaste logisl set er rigtig. Men bet
lan aldrig paavirle den Kendsgernina,
at Gud har inspireret Moses og gen
nem ham aabenbaret sig sor Jsraelg
Folk.
Dersor er det min Mening, at vor
aode Professor for ·Fremtiden hellere i
sme Forwraa i vort Selslab maa und
gaa at ans-re og behandleReligion som
saadan, men rolig lan slildre det, der
bringet Bsabyloniernes Religion, Sak
der o. s. v. i Forbindelse med det
gamle Testamente. For mig er txt
endeligeResultat deras folgende: a, Jeg
tror paa en evig Gub, b, vi Mennester
heb-ver en Form for at lare om Gad,
tilmed for vore Born, e, denne Form
bar hidtil veret det garnle Testamente
i dets nuvcerende Oversættelsr. Denne
Form vil vod Forslning, Jndstrtster
og Uhgravninger asgiort væsentlig sor
atrdre sig; vog, bet stader illa heller
itte, at derved nieset as det udvalgte
Folls Glanz gaar tabt, er til Stabe;
Kernen og Juweldet soebliver usu
anvreh Gnd pg band Birlspth
Aldrig bar Religionen ocret Resulta
tet as Bidenskasem men et Udslag af
Dies-te og Besen sra dett Omgang mev
Gub.
Med hierieltg Tat og mange- Dilsenet
Dem altid tro Ven
(undert. Wilhelm J. R.
