Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (March 24, 1903)
· ie-— ss T »Danfkeren,« ei halvugentlig Nyhedss og Opfvzs Magst-lud for det danske Folk i Amerika, obgivet af Ums-H LUTH. PUBL. HOUSE, Blaiy Nebr. ·Vaustercn« udkommet hver Tit-das og Imag. Iris pr. Iargaug i De Forenede States Il.50; til Udlandet 82.00. sinkt betales iForfkud. Beftilling, Be laliug, Adressefomndring og alt ander angaaende Bladet obre-sicut DÄleHLUTIsL PUBL. HOU8E, Bleir, Nebr. «Danikeren« ledes indtil videre af Past. I. M. Undersen fom Direktionens Einwand Alle Jndfendelscr — Afhavdlinger. kor tete Artikler og Korrespondmczk sendes til Past.A.M. Arme-rieth RL l, Jrene, South Dakota. Nyheder sendcs direkte til »Danfkcren«, wr. D., Maik, New-. sateked at the Post Usskec at Blsik.1(eb.. II second-klein mutter. Advettisink Rates made known upon spplk etwa. »Danskercn« Wider senbt til Subskribenter, inbtil ud tkykkedig Lpsigclse mudtages af Udgiverne sqal Gæld er betalt, icvcrensftenunexje med De Former-e States-g Postlove. Raar Leserne herwender stg til Folc, der Mrterer i Bladet, enten for at lobe Los Dem ellet for at faa Opiysninger om der mrtekede, bedes de altid omtale, at de san Ivertisjemeniet i dem Bist-. Det vil være til genfgdig Nyttr. N. F. S. Gruudtvig om dct i botgcttixchngtcfkau Et vægtigt Judlæg. Det var i Vinteren 1850—.J1, at Ifdet Spanbentfke Lovforslag om Trog " frihed var til Behandling i Rigsdagem bekundet Affkasselfe af wungen Taab og Altergang samt Jndførelse af « ivungent almindeligt borgerligt ASSM stah. Uagtet gamle Grundtvig den Vin tet var haardt jrykket of huslige Sor Zer —- hanå Husttu var fyg til Do den og gik bort i de sannne Dage — kæmpede han bog, stri.ver »Im-Amts tidende«, med en Ynglings Vatme for Spandets Forslag med Mund og Pen. Bi stal nebenstaaende gengive nogle Brudftykker af en lang Artikel, Grundtvig strev i sitBlad »Dansteren« Nr. 47 fra 1850. .Fristere, klaren og fornsjeligere Jndlæg et der næppe gi vet i dette SpsrgsmaaL Alt det VIII-L fom er hviklet op om denne ligefrem me Ting, blceser den gamle bort som Avner fra Hvebe. Sagen er — sktivet han — kortlig den, at saa længe Verden hat stam har der været Ægteskab til, vg, efter Biblen at dømme, hat det allerfsrste Ægtestab, mellem Adam og Eva, vak tet det allerbedfte, men siden der blev adslilte Folk og Riger til, havde et hvert af dem ogsaa i denne Henfeende sine egne Love og Stifte, indti.l Kri ftendommen kom i Werden da den, fom omfatter hele Menneskelivet i alle sine Retninger, umulig hos sine Til hængere kunde lade et Forhold uberørt, det, som det ægteslabelige, udøver den ststste Jndflydelfe itke blot paa Men nesielivetö Forelse og Nydelse, men ogfaa paa dets Fotplantelfe oq Dan nelse. Kristendommen i sig selv gaar imidlertid saa gansie paa det indvortes Menneste, at den aldrig kan komme i Strid med Lovene for de udvortes borgetlige Fothold, medmindre disse - Love med Flid er gjorte imod Mistw « vommeug Uvbkedelse og Viktsomhedz thi vel foreskriver Kristendommen sine Tilhængere visse Hanf-singen men det er tun fvm et Vandbad og som et Fal leimaaltid, hvad eftet alle men.1estelige Love maa laldes ustyldige handlinger vg en fri Sag. Kristendommens For stkiftet vm Ægtektab angaar da paa Zagen Monde, hvilke Lsftey der stal gars, hvad for Wille-oh der stal op fyldes, eller VIII Iikkh der stal sagt tages, naar et Vgtestab stal have en teu kirkelig eller brgetlig Gyldighed, nei, ben- oplyser tun sine Still-engere «om, bot-than »de, Ewig de et Ægtefolk, fu- hm hvertm befaler eller forbydet sein« at Mc, stal Hm sindede og op Fsu sitz mod hinan-den for at leve et jkwigs STIMME hvottil da vgsaa hie-, at de ikie for sogen dulden Sag - M UWS mgq W Nat-. M uu W v- swuy its-s- THE kn- .—.1Wa, sinke w M « - W, W nun-stetig - . —I erindkedes om, hvordan deteö Ægte stab maatte være for med rette at lal: des kristrligt, og hvordan det ilte tun de være uden at vanære det lriftne Navn, det var en selvfslgelig Sag, og det varOptindelsen til vor Brudevielfe, og at nu den i mine Ojne et ingenlun de at foragte, det lunde man vel gætte sig til, om jeg end ilte i Fredags Aftes havde felv holdt en Brudevielse for propfuldt Has, der maatte betage Ko benhavnerne al Tvivl i saa Henseendr. Hvad jeg derimod ilke vil, det et rigtignok, hvad Kobenhavnekne fynes at ville; thi det er, at Folk, for at detes Ægteskab lan faa borgerlig Gyldighed« ftemdeles stal nsdes til at lade sig vie af mig ellet en anden Praest, med? Spøtgsmaal og Løfter, Ord og For-H maninger, som tun hat med Ægtesla bets lriftelige, ej med dets borgerlige Bessassenhed at gere. Dette et new lig i mine Oer langtfrt at være nagen enten højtidelig eller opbnggelig Kir lefkik, men i mine Oer en liaesaa utriftelig fom umennesielig og abve getlig Ufkik, som man tun findet taale lig, fordi man hat vænnet sig til at have døve Loren for det meste af, lwad der ved denne Lejligbed udtmktelia forudsættes bos og tret-des af alle Aka tcpar. og naar man oven i Kobet hol der paa Ustilken, da er det klin, fort-i man under lang halvtirtelig Da daw borgerlig Trældom er bleven saa vaxxt til den, at man gruer for alle mulige Misbrug af den glemte Frihed· ngar vi i Tnnmart oaina veI Los rivelsen fta Pavenaaet bolrt ma But dedielfen fom Viltaar for et lsoraerlia anldint Æateftad, da var det kmerlen af Kriiteliqbed eller as Tansthed, men men af en slem papiftift Vane oa ai den dermed indgroede Blindbed for Rolle livets on Vorgerlivets Ret og sanke Taro, og det fulgte af siq selv, at iiaar man nødte alle Foll i Landet til at sige, de var Kristne, og nodte dem til at lade derez Born dobe, da moatte man ogsaa, faa vidt muligt, note dem til at lade siq vie, eftersom man, trods Bibelen, indbildte sig, at Brudeoielfen harte lige saa nødvendig som Tauben og Nadveten til Kristendommen. Hvot lidt nu Ægtesiabet dirlelig ved denne Nod-Messe blev mete rent og helligt. Vg hvok ftygtelig Uscedeligheden med Frilleliv og uægte Fsdslek tog til i Tidens Lob, medens mange Pat, sont vilde vcere sammen, enten ille lunde eller ilke vilde modtage den lristeliae Brudevielse, det faa man nol, men an saa det tun for Satans og Kpdets Verl, der ej lunde forhindkes, nien tun fotdsmines, og det var sprst det hede Helvede, der ligger mellem splidagtige Ægtefolt, der npdte Negerinaen til at gsre lidt Forandring med Ægteflabs loven, men langtfta at gsre gebt, boad man havde gjort galt, giorde man ondt vertre ved at lade den kitlelige Brude vielse blive staaende fom det, der ene gjorde et Ægtesiab botgerlig gyldigt, men paatog sig uden alle titlelige Hen syn at oplsse de kirkelig indgaaede Ægtestabek og befalede Pkcefterne ille blot at taale det uden alle titleliae Jndvendinaer, men ogsaa at give de botgelig adslilte en nn titlelig Brude vielse, om de end derved nødtes til act benbar at modsige sig fer og stiften dommen. Se, dette er Æatesiabsfagens nett værende Stilling hos os, saa sog-wid let, fotargelig og fordærvelig, fom man vel lan tænke sig den, og da Vi tillige hiar ophævet al borgelig Forsiel mellem regte og ucegte Born, saa maa man dog vel lot-se sig for denKittelighed og Kri stelighed, som i Kriftendommens og Kittens og det dansie Folts og Sabe lighedens Navn vil holde paa det be staaende, i det mindste for Foltetitlens Bedlommendr. Ligesom man bog burde vide, at Vamedaaben langtfta at viere et tri steligt Hovedbud er noget, hviz leiste lige Tilladelighed et et af de alletsineste theologiste Spsrgsmaah sauledes but de det dog ogsaa staa tlatt for alle dem, der taldet sig littelig oplyste, at Bru devielsen er, kristelig talt, en aldeles ftt Sag, ovetladt til mhver Leisten egen spielsh og at Wielfent Nev vendlghed til et botgetlig gyldtgt Eg testub er m mit-Ast klebt-stelle- desi llge san lidt hat mindße tttstellg, samt nian Weils eller follellg Stund. di mea, essen- t Folcekiclety lade Zoll selv made for, om de vil lade M VIII W spcde cllet qpfctte W M W sel- ten W dete- 2es, is ein he vil Wen litte lig Brudevielse eller nsjes med en has lig og bvtgerlig i dette detes renf hag lige og borgerlzge Forhold, og vil man tillige lade alt kitkeligt gan, sont Prok sterne kan enes om det med deres Kir kegængete, da tkok jeg baade, man be holdek næsten hele Folket i denne Kitke og heftet al den Nytte deraf i sædelig og bokgetlig Henseende, sotn man spt tun hat drsmt om. Den titlelige Barnedaab, Konsirmation og Brut-evi else vil da vel ikke blive saa almindelig som hidtil, men de vil dog snatere blive for mange end for fau, og de vi.l til bagevinde den Ærvcekdighed, Kraft og Jndflydelfe, de under Tvangs-Loven ncesten altid matte tabe, medens de i de fleste Tilfcelde tun var til Anstpd Plage og Forakgelse. M———— Pcdcr Palladius. Lutlieks Tifeivel —- Reformationcns Organifator i s nimmst- — Et 400 Anrs Minde. J den lsifwrifte Blatt-var »Im Ribe Lliit«, uDTivn ai Hist-Tritt Eamfund scr Tilg« c .-i.:::t, dar Hisjskcleiorftanter L. Sitaris-Nr streut-r nokxle «.Ulindeo—rd i thiskhnskttxk Hi -t«« Ylarsidaaen forPrari taten Peter Palladius Fessel. «tteder«tlalls-1ksiits er five-: ikltibelöc15?. Hang- fiacer lieb Feldern Jensen og var Etsmanen Ter er nirttet paa, at Peder Egberni sen, foin tun da eaentlia lied, i Stolen tnr fatet Lamavnet, ,P.lnd« fordi den damit Lcrder, bvormed en Stoflitlet Eil-Verse paa en forslidt Stal, naevneg paa den Maadr. Da Lssbcrn Jener en Tid havde haft sin Zion i Stole, og dan en Daa markede, at han ,,ilte for ham lunde opreane alle SondagS-Evangelierne Paa fine Finare«, hvad han selv var i Stand til, sinnt han ilte havde last et -Boaftav, bled han saa opbtagt, at han ftraffede ham haardeligen medOrd ude mellem Ribe og Bietige«-"). — Jmidlettid tom Drengen til at lære meget mere end SpndagssEvaw gelierne, ja til at fpille en titlelig Rolle, fom den gamle Stomager aldrig havde drsmt am. » Efter at have gaaet I Stole i Asfens inogle Aar, tom han siden til Koben Thaka ene: Liegende Og deren-: sit han i 1530 Plads i Odense sont Sto «lemefter. Her fattede Borgmesteten HPedersen Ateleye, Godhed for ham og ’belosiede hans Uddannelse i Udlandet. Peder Esbernsen blev Student ved Wittenbergs Hsjstole, hvor han efter Melanchtons Raad antog Navnet Pe der Palladius. her var han en op rncertfom Tilhsrer til Luthers Fore drag og sluttede sig hengioent til hanö Leere. 25. September 1538 blev Peder Præst og 1537 Doktor i Theologien under Luthers Forsæde ved Disputat sen. Bugenhagen ankefaler den nye Doltor varmt til Kong Kristian den Z» og ved sin Hjemlomst til Danmatl i September 1537 udncevnteg Peder Palladius til Bistop i Sjællands Stift. Ludv. Sehr-der forteilen Som Bistop synes han at have visi teret alle sit Stifts ZOOKirter i Aarene 15:z7—43. Han maatte prove de en lelte Prcefter, om de tunde og vilde tjene under den nye Kirteslilz fandt han dem uduelige eller uvillige, maatte han indsætte andre i deres Sted. Dernaeit maatte han underspge Kit Hternes Bestassenhed, om der i dem var ’Ting, der fanledes hang samtnen med, Hdet papististe Busen, at det var mit-ven »digt at fjætne dem, og om hvad der New-jedes til en ret evangelist Gut-ö tjenestr. Men fremfor alt gjaldt det otn at vplyie Mentgheden om, hvad der var det Mentlige i Gudstjenesten, og iom den Sttlling, Ptæft og Degn stulde have i dens Midte, samt at- formane Forældrene til at lade deres Born op chre i den kktstelige Dirnelcrdom ) Don opmuntrer Zoll til at sjunge ;i deres Sognettrlex »foni es bit at igive dem det Lov paa MIen, at de sinnge saa dejltgt nted hvetandre udi hine hsje Riesen at det jo er stor Lyst ,at hsrr. Jeg Hunger det bedste, jeg stan, verfor strasser entg tngen Dannei ;m·and, staat der udt Mmet«. ; Det var ille saa sanfte let for ham at faa den datolfte Delgentro ndrhddei. san matte tote meget krafttgt ttl Fall for at vtnde ste. Saaledes tun-de hans Orts faldn s DanaaIJhtrerTnleomhelgeney E ·) Muts-« W Its Jst-W l— —1 da stal J jo ille alene holde Jomfru Maria, Sankt Peder, Sankt Paul vg: andre saadanne for Helgener, men vg-! saa Eders egne Fdrækdre, som er dort-» døde i stiften Tro. Hed din Fader Peder her paa Jorden og dsde bort i en triften Tro, da hedder han nu Sankt Peder udi himmertges Rige; hed din Moder Anna, da hedder hun nuSankte Anna . . . Bed di at sige otn de gode Helgem fom for lcenge siden er bott døve, da man ogsaa hver tale om dem, han tendte, hvad han ded, der kan dcere en anden til et godt Eftersyn. Peder Paladius’ Visitats har været en af hans betydeligfte Embedsgernim ger. Men han hat regtet mange andre Hvew. Ritneltgvi.s har han vceret Hemd manden i de baade sitiftlige og mundt lige Forhandlinger, som i Aarene 1548 -—45 fortes med Kanniterne i Klberk dann, Rostilde og Land om Semin ger, der vedrørte Romertirkens Lære am Nadveren og am Prcestevielfem tunde de ikke af den helliaeStrift godt gøre den roknerste Opfatte!ses Rigtig bed, da maatte de striftlig tittrcede den eoanneliste Leere eller opgive deres rigt lonnrde Stillinger. Wieder Palladius værgede den dunst norfte Kirte overfor Forsøgene Paa Lverenstomst med Rom oa Kommis mcn. Hatt stottede vikksomt den norske og den islandste Reformation. Osm Paven on bans Leere beugte Palladius oer meact traftige Vendin net og barotteSammenlianinger. Som naar han et Sted i sine Skrifter siger: .,Lader man Soen faa et Ben i Hon ningtruget, da springer bun i med ban de; sasaledes sit Paven paa Zakarias’ Tid ogsaa det verdslige Sværd i sin Haand — — — Men nu er Evange liets Tid tommen, da den tomerste Kirte lckages Ide, og den rette triftelige Kirte befries mere Tag for Dag, faa at Bladet er vendt, og Riset bliver brcendt, medens Bstnene loher og le ger!" ’ — Bistop Pedet Palladius dpde den Z. Januar 1560. miser Wilhelms Brei-. Det meget orntalte Breo fra Reiser Wilhelm til Admiral Hollinann, hoori Kejferen udtaler sig orn det Foredrag, Professor Delitzsch i fin Tid holdt om ,,Babel og Bibel« eller de Resultater, den assyriologisle Granslning var korn men til med Hensyn til forsiellige Fremstillinger i det gamle Teftameiite, hat folgende Ordlyd: 15. Februar 1903. Min kære Hollmann! Mit Telegram til Dem vil have lice oet den Tvivl, De ncerede med Henfyn til Slutningen af Foredraget. Dei er blevet fuldtonirnen ilart forstaaet af Tilhsrerne og maatte derfor blive saaledes. Men det er mig meget leert, at De ved Deres Foresporgsel igen hat bragt dette Emne af det andet Foredrag paa Tale, og jeg griber gerne denne Leilighed til ved Gerinemlæsnim gen ai Aftrnllet atter noje at fremftille min Anstuelfr. J et Aftenselflab hovde Professor Delitzfch Lejlighed til i flere Timer indgoaende at lonferere og debattere nied Hos. Majeftcet Keiferixiden og Generaliuperintendent Dryander, ine dens jeg forholdt rnig som passiv Til hsrer. Professor Delitzsch forlod des varre ved denne Lejlighed den strenge Historilers og Assyriologs Standpunkt og forfaldt til theologist-religi-fe Slutninger og Hypothesen der dog alle var ret tvivlsonrme eller vooede· Men da han toni til det nye Teitainente, var det ganste llart, at han med Henlyn til vor Frelsers Person nærede saa aldeles afvigende Australien at jeg ille alene itke innide folge harn deri, men maatte konstatere, at rnit Standpunkt var diametralt most-lot haus. han anerkender ille Kristus som Gud og siger dersor, idet han slutter tilbage fra denne Paastand, at det garnle Te stammte ille indeholder nogen Aabemi baring om Kristus forn Music-. herl hsrer Assyriologen og den forsiendes historiestrisver op, og Theologen met-; alle stne Leis- og Slyggesider begynder. Paa dette Dmraade Watte jeg ind treengende tilraade heim at gaa meget forsigtigt, Slridt for Slrkdt, og i hvert Halb-tun fremfettte dizse Theorter i theologier Strifter og i sine Kollegen Lied-, men forstaane oi chfoll og feenr for alt Orierstselstabet detfor. For dette Forum htm alt dette ille L hjernme. Vi foretaget Udgravninger og læfer, hvad vi findet, og udgiver det i Videnstabens og Hiftoriens Inter esse, men ikte for at hjcelpe nied at for fcegte ellet begrunde en enkelts religisfe Hypothefet blandt mange lcerde. Hos Delitzfch hat Theologen fuldftoendig ta get Magten fra Historikeren, og den sidfte tjener nu tun fom Baggrund for den førftr. Jeg findet det beklageligt, at Delitzfch forn Historiker ikke et for bleven tto mod sit oprindelige Pro gram, fom han udviiklede forrige Aar, Zog sont gik ud paa, paa Basis af vort HSelftabs Fund, efter oidenfkakelig tprøvet Ovetfættelfe af Jndftrifternc tat tonstatere, hvorvidt disfe indeholder Efteretninger om det istaelitiste Folks iHiftorie d. v. f. Oplnsning om histo riite Tildragelfer, Scrdvaner, Oder leverina, Politik, Looaivnina o. f. v. med andre Ord, hvorvidt den time-ate lia let ndvitlede babylonifte Kultur ftod i Velfelvirknina nied Jstaels Moll oa saalcdes knnoe have Jndfli) Delse paa det, ja, endog paatrytte det et oiit Pia-g — oa deroed paa en visJ Maade s-- fta dct rent inennefteliie Standpunkt --- reliabilitere Babylo nierne, fom io i. det aainle Teitamcnte irrniitilleg fra et measet trait, alnrligt on eniioiat Ennopnnkt s Tette Das-· «l!:s.«-iezfs.sr Detitzfctke Op: irinreliae HentiaL i alt Fald efter bvad jea bar opfattet. Man bar her et riakioldk-,tt oa interessant Omraade, boisJ lloforftnina ca Tnonina oafaa for rg Lkrafolt er af den alleritorite Interesse Dei-for takler vi Professor Teliysch; nien derred sitiloe han ogsaa ocrre bleoen. Nu bar han i fin glo ornde Jver ltth over Maalet. Eom man rel knnde vente, hat Ub graoninaerne bragt Eftertetninaer for Tagen, som ogfaa berorer det religiøfe «O1nraade i det gamle Teltainentr. Dette havde han ftullet ans-re og kun net freinhæve og fortlare Sideftntker — hvor der foretoin faadanne —— nien han nraatte have overladt det til Til borerne felv at drage alle rent religiofe Slutninaer. Det hat han desverrre iitke gjort· Hat ljor i sit Fore»n·g .paa polemitk Vis givet sig i Lag meo :Aabenbaringen, hvis Eksiftens han mer eller mindre mener at kunne be ncegte eller fuldftasndig føte tilbaae til menneftelige Ting. Dette var en sletn Fejl, idet han derved kom i Konflikt med mange af sine Tilhsteres inderfte og helligfte Fslelfer — om berettiget eller uberettiget et ligegyldigt, da det itte var Theologet, men Leegfolk af alle Klasfer ogi begge Ksn — og otnftyr tede eller rotkede ved Foreftilli.nger, der for disfe Mennefter var hellige og dytebare. han hat derved utvivlfonit irotket Grundlaget for deres Tro, ja, lmaafle endog helt betsvet dem den· Dette er en Geming, til hvilken tun en vældig Aand tan vove fig, men hvortil det blotte asfnriologifte Studuiurn ikke giver nogen Berettigelfe. Goethe hat ogfaa en Gang behandlet detteSpprgs maal, men gjorde ved denne Lejlighed udttykkelig opmcetkfom paa, at man over-for det ftore Publikum maatte vcere fotsigtig, selv oin det tun dreiede fig om at sdelcegge dets »Ter1ninologi Pagoder«. Den fortrceffelige Professor bar i- fin :Jver ovetfet, at det er meget vigttgt at Hstelne melleni, hvad det posfer til Ste »det, Publikum o. f. v. og hvad itke. JSom Theolog af Fug kunde han i sine JKollegets Kreds og i Fagfkrifter frem »fastte Hypotheser og Theorier, som itke iburde fremfikttes i et popularrt Fore Zdrag eller Bog. » Jeg vilde gerne endnu en Gang Htornrne tilbage til mit Petfonlige Standpunkt angaaende Aadenbaringös ilceten, hoilket jeg tit hat fremfat over ifor Dem, trete Voll-nann, og andre. JJeg stelnet mellem to forfkellige Aa :benbatinget, en fortlsbende, paa en vis lMaade hiftorisi, og en eent teltgisö, kder forberedte Messias’s Komme. Om den fsrfte Art af Aabenbating er der folgende at fige: Der et« ttke den ringefte Tvivl om, atGud ftedse aabens barer sig i den af harn ftabte Mennes fkeflsegt. han hat »tndblcft Mennes fket sin Aand«, d. v. s. givet det et Stykke af fig seit-, en Sieb Med Fadetkæeliglhed og Jntereife fslgee fhan Mennefkeflcatens Udvtkltng; for at five ogsndvtkle den endete , aben baeet« han ftg fnatt i denne ellet hin ftote Bin ellee Pteft ellet Konse, det vcre fig Dei-niem, Jsde ellet Kei ftent hanmrutadi. Moses, Abendm, Vortret, Karl den store, Luther, Shates fpeate, Goethe, Kant og Neifer Wil helm den strte '-- dem hat han uvvalgt og givet sin Rande, for at de paa det wandelige oa fysisteOnteuade eftee ban Villie tunde udsore noget herligt, usor gangeligt Hvor oste har min Bei-ste sader ikte brugt del Udtryl, at han tun· var et Redstab i Herrens Haand. De store Aanders Vasrler er Guds Gaver til Follene, for at de lan leoe oioere i dem og udville sig videre gennem det sowirrede og enbnu ille udforsleve her nebe. Rigtignot hat Gud i Oper-ens slemmelse med Folleslagenes Stilling og Kulturtrin »aabenbaret" sta sor dem paa sorstellig Mande. Liaesom vi. gribeg stærlest as den Storbeo og Vælde, som aabenbarer sig i Stab ningens herlige Natur« naar vi betrag ter den og beundrer Guds Storbed, Der aabenharer sig i den, saaleves er lender vi ogsaa Gudg Aabenbaring i enhoer virtelig stor og lierlia Gerning, hvad ensten den slyloes et Menneslc el ler et helt Folt. Den virter tin-Trost bart paa oa iblandt os. Den anben Art as Aabenbarinj, Den merc reliaiose, som sorte til Herran Komme, begnnder ner Vlbralram Den indledes lannsomL men stehst pan al vidende og alvig Maake. Am lmng Stamme og del Fell, de: udesrxna sra den, betragter meo uboi Ieiia ston selrenss Trem Paa Nun son: Dct Erst lizskc Te maa vasrnr om ca rlcje dru. Splittetc i del assnxristx anacniM lsliver de aoslilze SttstLr alter samt-IN ai J.ltosei-; nicxz c: tsc strcrlscr sia altid for at fastholde ,.,·Ji.« notlyeikmcn« Tet rat e.i nnxiko Lan thrariben sia lijudz Eine, tt t:::: a:: tcr lod dett r Folt blomstrc o» sz saaledeg gaar dct vicere arnnens SHar lsundrrder, indiil Ijiessias, hoisJ Koth-: me blco bebudet af Proieternsz entglig oiser sin. Dette er Guos forste Ala benbaring i Verdien. Thi tun lam kner selo til Syne i sm Zon. Han srelser os, han asaaer os, lian Ort-get os- til sia, vi søler hans Jld brænoe i os, hans Utilstedghed tilintetaor os, hang Farben redoer os. Bis-se paa Seiten, men alene bnggende paa hang Ord gaar oi gennem Arbeitse, .f)aan, Elendigheo oa Dad, thi oi har i dank Guds aabenbarebe Ord, og Gud lnvcr aldrig. Saaledes er min Ansluelse om rette Sporgsmaai. Ordet er sor os evange liste Kristne blevet alt gennem Luther, og som god Theolog maatte Delitzsch itke glemrne, at vor store Luther bar lært os at synge og at tro: »De: Ort de vel stal lade staat« For mig er det en Selvsolge, at del gamleTestamente indeholder mange Partier, lver er as rent historisl Natur og itte ,,Guds aabenbarede Ord«. Det er historisle Stildringer as alle Slags Begivenheder, som hat tildraget sig i det israelitiisle Folts politisle, religi sse, sædelige og aandelige Liv. Saa ledes maa s. Els. Lovgioningen paa Sinai lun symbolsl betragtes som in spireret as Gut-, Moses maatte gribe til at opsriste maaste sra gammel Tid belendte Lovparagraset (n1uligvis bio rorende fra hamrnurabis Lovbog) sok at sammenholde og lede det i sm Sam menscetning blsde og lidet modstandsi dygtige Foll. Her lan Historikeren maasle as Mening og Ordan konstru ere en Forbindelse med de as Domina rabi, Abrahams Ven, givne Looe, som maaste logisl set er rigtig. Men bet lan aldrig paavirle den Kendsgernina, at Gud har inspireret Moses og gen nem ham aabenbaret sig sor Jsraelg Folk. Dersor er det min Mening, at vor aode Professor for ·Fremtiden hellere i sme Forwraa i vort Selslab maa und gaa at ans-re og behandleReligion som saadan, men rolig lan slildre det, der bringet Bsabyloniernes Religion, Sak der o. s. v. i Forbindelse med det gamle Testamente. For mig er txt endeligeResultat deras folgende: a, Jeg tror paa en evig Gub, b, vi Mennester heb-ver en Form for at lare om Gad, tilmed for vore Born, e, denne Form bar hidtil veret det garnle Testamente i dets nuvcerende Oversættelsr. Denne Form vil vod Forslning, Jndstrtster og Uhgravninger asgiort væsentlig sor atrdre sig; vog, bet stader illa heller itte, at derved nieset as det udvalgte Folls Glanz gaar tabt, er til Stabe; Kernen og Juweldet soebliver usu anvreh Gnd pg band Birlspth Aldrig bar Religionen ocret Resulta tet as Bidenskasem men et Udslag af Dies-te og Besen sra dett Omgang mev Gub. Med hierieltg Tat og mange- Dilsenet Dem altid tro Ven (undert. Wilhelm J. R.