—Til de Unge
Veuskabets Stilling t et kristent Ungdomsliv.
Foredrag holdtasC. SkovgaardiPeterien, Sogneprcest.
(Sluttet.)
Men saa stiller saadanne »blandede Venstaber« ganste
vist ogsaa sine egsne seerlige Opgaver til den troende.
her gælder det at husle Ordet: »hvo, sont srygter Her
ren, bruget sit Venstab retteligt, thi som han selv er, saa
vil ogsaa hans Næste vcere« (Sir. 6, 18) og »Den retsærdi
ge vejleder sm Ven« (Ordspr. 12, 26).
Agt iseer paa folgende:
Du sial itte tidlig og silde plage og trygle Din Ven
om at komme til Troen, — det gor tun led og ted. Du slal
heller itte aliid disputere og bevise; —- det gør tun tom og
trcet. Jlte heller stal Du stitle og smaapritte til Din Ven,
sokdi han fattes Troen; —- det gør tun staedig og haard.
Din Tale stal i belejlig Tid være et personligt Vidnesbyrd
om Freden og Fylden i Kristus.
Og Du maa lade ham mærle ved Din Vandel, at Dit
Troesliv er suld Sandhed, at Du tilbeder Herren i hellig
Prydelse og vandrer i hans Ansigts Lys. Du maa lade
ham fornemme, at Din Tro itte er Stin og itle Stemni.tg,
ilte et stort og aandrigt ,,Maaste«, —- men dyb, salig,
haandsast Virlelighed, Din Sjæls Klippe, Dit Lin Kilde,
Din Villies Kraft, Din Glcedes Hemmelighed, den dnbe
Sammenhæng i alle Dine Tanter. Lad ham føle, at Du
er rendt mod dekte ene: at srygte Herrens- Navn og drage
Band med Glæde as Frelsens Kilderx at det er ved Din
Tro, at Du sit Mod, og at der tom Styrke i. Din Sjcel; —
at Du grunder over Herrens Lov Tag og Nat for ret at
tunne varekage, hvad Herren vil, Du stal varetage; — ja,
lad ham søle det!
Men sremsor alt: lad ham merke Din Glcede.
Lad ham tunne se paa Din Færd, at »Lys er saaet
for den retscrrdige og Glcede for de oprigtige af Hicertet;«
at for Herrens Ansigt er Mcettelse as Gliede, ja Livsalig
hed ved hans højre Haand . . . Lad ham med Undren for
nernme, at Herren hat opløftet Dit Hoved og lagt en ny
Sang paa Dine Læber, saa Din Mund er syldt med Jubel
og Din Tunge med Fryderaab, sordi Herren hat gjort sto
te Ting imod Dig: —- draget Din Fod as det dybe Dynd,
sat Dig paa en Klippe, bescestet Dine Stridt og srelst Dig
sra Fuglesængerens Snaret
Der er Bisdom i dette Davids Ord: ,,Herren lagde
en ny Sang i min Mund, en Loosang til min Gud; man
ge stulle se det og srygte og forlade sig paa Herren« (Ps.
40, 4).
David vidste, at det var en ny Sang, der stulde vinde
andre sor Herren. Husl, at det er ogsaa »den nye Sang«
i Din Sjcel, som stal vinde Din Ven, saa han sorlader sig
paa Gud.
Ja, det er den nye Sang —- og saa er det Din Bon.
Dei er de to Stormagter, der sial drage Din Ven. Din
Ven maa have en Plads i Din Bon. Jeg ved saa godt, at
det er svcert ret at saa Piads til alt det meget og alle de
mange, man gerne vil have med. Men se dog at give Din
Ven en lille Plads. Kan Du give ham en stor — da saa
meget desto bedre.
Og hvem ved saa, om ikle Din Ben da i Aarenes Løb
vil standse sont en Rath og sige:
Din Gud er min Gud.
»Vandrer Herrens Aand verrdig!«
Nu har jeg ssgt at vise Eder, hvad det vil stge, og hvad
der i saa henseende træves as os i Forholdet til vore Ben
ner. Du synes maaste, at det er stort og svaert og sordrer
megen Bisdom og Kraft. —- Aa ja —- det gsr det ogsaa.
Men ver dog srimodigt For den oprigtige as Hjærte stal
det lyttes.
»Salig er det Menneste, hvis Styrle er i Herren,
og i hvis hjærte de rette Veje ere« (Ps. 84, 6).
Den kristelige
Studenterbevægelse.
Ved Kund heil-erg, tand. theol.
Undsendt af Stud. theol. H. BondoJ
Jndledning.
»Hast Dine Øjne trindt omlring og se, de samle sig
alle, de komme til dig, dine Sonner komme langvejs fra,
og dine Døtke bcereg paa Arm.
Da stal du se det, og straale af Glæde, og Dit Hierte
stal banle og udvi.de sig.« lEf. 6(), 4—5.)
»Hast dine Øjne trindt omtring og sel« med disse Ord
maa vel tristne Mennesier tiltale hoekandre, naar de fer,
hvor store Ting Herren har gjokt i vore Dage, naar de
for Etsempel faar Øjnene op for Ungdomsbeoægelsen og
ser, hvotledes »Sønnet« og ,,Døtte« selv »tommer langvejs
fra« eller »bætes paa Ann« hjem til den himmelste Fadees
Has. Og hvok tan triftne Mennefler andet end ,,straale af
Glade« og »den-Z Hjektet bante og udvi.de sig«, naar de
set den Bevaegelse og triftelige Var-Helfe, der t vote Dage er
brudt frem i Kredse af den studekende Ungdom i mange
Lande, en Bevægelse, hvis Maal det er at gøte Kristus til
Konge i den enteltes og Folteslagenes Liv, idet den tnytter
alt sit Arbejde til herkenö Ord i.den yppeksteptaestelige Bon:
,,at de alle maa votde eet!« Verdens triftelige Studenter
sorbund, der fokbindet Studentertkedse spredte over hele
Verden, peger ftem mod Opfyldelsen af denne Bon. Lad
saa viere, at Forbundet endnu er svagt og faatalligt i
mange Lande« og at det endnu tun hat udrettet lidt i For
hold til, hvad der er at udtette, saa hat det dog vtst alle dem,
der vil se, at Verdens Studenter er eet, naae de samles i
Herrens Navn. Og gtd de folgende Blade, der et et For
stg paa at give et, omend tun ufuldftcendtgt, Overblit over
Studentetbevægelsens ydte Historie maa bidkage ttl, at
mange maa se Studenterbevcegelsen og glæde sig over den,
og at deres Vierter faa ogsaa maa bante og udvide sig,
saa der ogsaa for denne Sag maa opstige Bonner otn, at
Gud vil udgyde sin Aand over den studerende Berden, at
hanö Navn tan cres og hetliggstes ved den, hele Joeden
over.
: ! ««.’I-.«. ll IJIÄ Oft-.
. ,
s« — . .: nett-w
Mitdet ved Mount Hermon.
Ved Mount Herinon i Northsield, Massachusett i«
Nordamerika samledes, efter Jndbydelse af den verdensbe
rømte Evangelist Moody i Dagene sra den S. Juli til den
1. August 1886, en Flok amerikanste Studenter til et Stu
dentermøde nied tristeligt Program. De 251 Deltagere
msdtes sor i Stilhed og i« Fællesstab at fordybe sig i den
hellige Strists aandelige Rigdomme, og sor ved fælles Bøn
at styrtes til Discipellivet i Mesterens Fodspor. Men dette
nordanieritanste Studentermpde fit en Betydning saa storj
og gav Stødet til en Bevcegelse saa vidtrættende, at enhvers
der leerer denne at tende, maa syldes nied Undren.
Ved Mødet blev nemlig den Bevægelse sat i Gang,
som nu er tendt ved de sleste Universiteter i Berden under
Navn as »den tristelige Studenterbeveegelse«.
Dette Navn maa dog itte missorstaas, som orn der
først da begnndte at røre sig tristeligt Liv blandt Studen
terne. Tvcertimod. Der vil ille tunne Paavises nogen
Tid i Historien, hvor man itle tan finde lristeligt bedaegede
Kredse indenfor Studenterverdenen. Man tænte s. Els.
paa den lille Studenterflok ved Williani College,«·) der i
Aaret 1808 gav Siedet til Dannelsen as det nu største ame
rilanste Missionsselslab (American Board). Ja, man fin
der niaaske endog sorholdsvis slere troende Kristne mellem
Studenterne end mellem unge Mcend as samme Alder i de
andre Samfundstlasser. Men sprst i« 1886 begynder en
Studenterbevcrgelse, hdis bedidste Maal er at danne et
stort Broderstab —— i Kristus —- Inellem Studenterne fra
Alverdens Riger og Lande.
Den Mand, der blev Redslabet til at saette Bevcrael
sen i Gang, var en dengang ung Student Robert P. Wil
der fra Princeton College. Seid Søn as en indisk Missio
ncrr og ti.dligt fyldt med Karlighed til Missionen, lcengtes
han efter at rejse ud sor at tjene Herren paa Mission-Smar
len; men han onstede at drage andre med fig. Han haa
bede, at Studentermødet ved Mount Hermon vilde give An
ledning til, at Missionssagens store og evige Betydning
tunde blive lagt Studenteren paa Hierte. Med sin jcevn
aldrende Søster mødtes han hver Dag i nogle Maaneder
sør Studentermødet, og samtnen bad de saa Gud om at
vælke en stor Missionsbevægelse blandt Amerilas Studen
ter; ja niere end det: de bad om dette ganste bestemte, at
Herren vilde drage 1000 Studenter til Missionstjenesten
som deres Livstald Og de to Søstendes brcendende Bon
ner blev hørte, ja mere end horte, sont vi nu stulle here on1.
Under Modet ved Mount Herinon blev der de første
Dage slet itte talt orn Missionem Saa samlede Wilder i
al Stilhed en lille Krebs as saadanne, der, sont han selv,
tænlte paa at blive Missioncerer, og sammen bad de Her
ren oni fra dette store Studenterniøde at »dride Arbejdere
ud i sin store Høs". Først da ti Dage vare gaaede as de
fire Uger, Sammenlomsten stulde dare, blev Missionen om
talt, men til Gengæld paa en saa traftig og aandsfyldt
Maade, at det tunde nicertes alle de folgende Modedagr.
Den 16de Juli holdt den betendte amerikansle Dr. Pierson
en glødende Missionspræditen om: ,,at alle stulde gaa og
gaa til alle«; og de folgende Dages Taler totn ind paa
lignende Tanter. En lige fra Kan hjemtomnien Mis
sionær, Dr Ashmore, rettede ved en Forsamling den 28de
Juli det Spørgsmaal til Studenterne: »Viis, oni Du tan,
hvorsor Du itte siulde lyde Jesu Kristi sidste Besaling?«
og nogle Dage senere viste den samme Taler i et fiengende
og begeistrende Foredrag, at Hedningemissionens store
Sag i vore Dage btsr føres frem som en Erobringstrig.
J MIdets sidste Dage taltes næsten udeluttende orn
Missionen, og den sidste Estermiddag havde ilte mindre
end 99 Studenter bestemt sig til at blive Hedningemissio
nærer; da tom endnu een, saa at Tallet af »de frivillige«,
sotn de blev taldte, akkurat blev 100. Paa rigtig ameri
tanst Mauer understrev de alle en Ertlaering, der lod: ,,Jeg
er villig til og snster, oin Gud vil det, at blive Hedninge
missioncer«. Hermed var Siedet gidet til den verdenson1
spendende Studenterbevcegelse, der siden da stadig er gaaet
frem. En fremaddrivende Kraft har Beveegelsen hast i
de »srivilliges« Feltraab: ,,’Evangeliets erkyndelse for
hele Verden i vort eget Slægtled«. Herren har brugt dette
Ord til blandt Studenter at vætte Bevidstheden am, at
de tristnes Hovedpli.gt og Æresgave er den: at bringe Evan
geliet oni Guds Karlighed i Jesus Kristus til alle Felle
slag i Verden.
Vevcrgclscns Vætst i Amerika.
Ester Mødet ved Mount Hermon rejste Robert Wil
der samtnen med John lForinann tnu begge Missionærer
i. Jndien), som ,,de srivillige5« Udsendinge, en Rundtur til
Nord Ameritas og Kanadas Universiteter og højcre Leere
anstalter, sor ogsaa der at vætke Kcerlighed til Missionen.
Ved manac as disse Hofstoler fandtes i Foroejen kristelige
Studentersoreninaer, udgaaede sra og i nozr Tilslutning
til K. F. U. M.; i 1877 havde de forenet sca i større Sam
menslutninger. Tit disse Foreninger bragte de srivilliges
Jver oa aandssyldte Ord nnt Liv, og mange bleoe faule
des grebne, at der i Lobet as et Par Aar meldte sia henved
3000 Studenter til Missionstjenestem Hos adskillige as
disse havde dog Begejstringen vceret for stor og Villiesbe
stutningen sor soag, saa deres Jver snart tølnedes. Savnet
as en sast Ordning, der tunde tjene til at holde Samfunds
baandet tnyttct mellcm de frivillige, mattedes mere og mere.
Man dannede da i 1889 en Bestyrelse. Dens forste Med
lemmer blev Robert Wilder, indtil han rejste til Indien,
John Mott, som senete stal blive omtalt, og en Dame,
Miss Nutt. Omtrent en Tredjedel as »de srivillige« var
nemlig tvindelige Studenter. Denne Bestyrelse, der senere
er bleven betydeligt udvidet, har hast stor Betydning under
Bevcegelsens Betst· Den har sorenet de i de sorstellige
Landsdele og i de sorstellige protestantisle Kirlesamsund
spredte tristelige Studentertredse og ,,srivillige« Studenter,
og saaledes været det mennestelige Redsiab, Herren hat
beugt til at samle sit Unge Mandstab sra Studenterneö
Verden.
De amerikanste, kristelige Studentersoreningers An
tal var i Aaret 1901 1050 med 59,000 Medlemmer. Men
indensor denne store Sammenslutning staat ,,Frivillig«
Bevaegelsen som den egentlig fremaddrioende Kraft. Den
har, som det senere stal blive omtalt, holdt det ene Stu
dentermøde sor hedningemissionen større end det andet,
·) College som-er omtrent til Universitet.
«og man vcd Navnene Paa ikke mindre end 1953 amerikanste
,,frivillige«, der i Lobet af de 16 Aar siden 1886 ere gaaede
nd paa Missionsmarlen i i.kke mindre end 50 forsiellige
Missionsselstabers Tjeneste. Dei vil sige: der er i disse Aar
fta Amerika gaaet flere »frivillige« ud, end der er Præster
i Danmark, og Antallet er snart dobbelt faa ftort som det
Anial Missionærer fra Studenierverdenen, Robert Wilder
og hans Søster bad om i 1886. De to Søfkendes Bau er
virkclig mere end hort. Selv hat Wilder atbejdet i Indien
siden 1892. Sine Oplevelser der hat han stildrei i en lille,
meget lceseværdig Bog: »Blandi Indiens Studenter«.
(Oversat paa Svcnst.)
Studenterbevægelsen i England
Allerede for den amerikanste ,,Frivillig«-(Bevægelse be
gyndte, var en lignende Bevcegelse opftaaet i England, og
maaste maa denne egentlig anses som Moderbevcegelsen,
da det kan Paaoifes, at den har paaoirket flere af dein, der
deltog iMødet ved Mount Hermon.
Den engelske Bevcrgelse er ligesom den amerikanste
lnyttet til Moodys Navn. Moody hande, ledsaaet af San
key, gentagne Gange besøgie England. Rundt i de store
engelfke Byer prcedikede Moody Evangeliet for Skarer, der
kunde toelles i Tusinder, mens Sanleh sang det ind i Hjer
terne paa let syngclige Melodien Nogle af disse, saafom
,,Si·q mig den gainle Sage« (eller »Form«-l det gamle Bud
stab«), »En Vej eller en anden«, ,,.Kris"ti Sirir·5rncend«,
»Nein han kommer«, »Mer Hellighed gio mig«, og flere
andre, er vel kendt i Danmark. Ved denne Evangelist
virtsombed opstod der store Vækkelser tundt om, ogfaa
blandt Studenterne i Cainbridge, da Moody og Sanley
i 1882 gcestede denne Universitetsby.
To Aar efter overraskedes Caindridae’ Studenterver
den ved Efterrctningcn om, at to af de bedste Studenter
Vilde oære Missionaerer i Kinn. Til dem slutiede sig fern an
dre. Die sleste as disse ,,syv fra Eambridge« eller »Syv-»
stiernen fra Cambridge«, var af velhavende Slcegt og stods
overfor en god Lobebane i deres Fcedreland, men de for-I
lod alt for at tjene Herren iet fremmed Land. De engelsted
Studenter er store Yndere as Sport: Gymnastil, Boldfpihz
Kaproning og lignende, og ejendommeligt not hørte de to,J
der forst bestenite sig til at rejse ud paa Missionsmarkemi
til de bekendteste Sportsmcend ved Universitetet; den ene,i
Stanley -Smith, var Byens bedste Kaproer den anden,
Charles Studd, en af de bedfte Kricketspillere.
For ,,de syvs« Afrejse besøgte Smith og Studd en
Rækle engelske Universiteter og holdt Moder der, for at
vidne om Herrens Magt og Naade og opfordre andre til
ogsaa at adlyde Herrens store Missionsbefaling. Studd
kom ogsaa over til Amerika, sorn senere stal omtales. Oder
alt hvor de kom hen, brod nht kristeligt Liv frem.
Jsær i Edinburgh vattes mange Studenter ved Srniths
og Studds Beng og fit aabnet Øjnene for Livets Herlig
hed og Livets Maul. Deres Leder blev den verdensberømte
Professor Henry Drummond, Lcerer i Naturvidenslab ved
den stotske Fritirkes Præsteslole i Glasgow (f. 18. August
1851, død 11. Marts 1897). Kun 23 Aar gammel havde
han ledsaget Moody paa hans første Rejse rundt i England
og udfoldet en rigt velsignet Virksomhed, navnlig ved Ef
termøder for unge Mcend. Nu blev han de edinburghske
Studenters aandelige Leder, ogi ti Aar, fra 1884 —- 1894,
kørte Druminond hoer sSøndag sra Glasgow til Edin
burgh, for der at holde sine triftelige Taler til en stor
Studenter-kreds, i hvilken der fandtes mange Medicinere.
Som ,,en Mand, der selv var fuld af den Helligaand og
Tro«, og i Besiddelse af hele sin Tids Dannelse, forstod
Drummond i en sjcelden Grad at tale til sin Tids dannede.
Derfor blev hans Jndflydelse paa Studenterverdenen me
get stor. Paa Reiser fandt han Lejlighed til ogsaa at
virle mellern amerikansle og auftralste Studenter. Nogle
af hans Studentertaler, f. Els. »Bei største i Verden« og
»Kristendomrnens Program«, er lendte over hele Jorden,
overfatte paa mange Sprog. En Del af hans Strifter er
ogsaa overfatte paa Dansk eller Norsl.
Ved andre engelste Universiteter oaktes ligeledes kri
steligt Liv. J London bevirkede Kinamissionceren Howard
Taylor Stiftelsen af et Studentermissionsselsiab, hvis
forste sSektcer blev Svensleren Karl Walfridsson. Man
beghndte at holde Sommermøder med kristeligt Program,
og Besøg af »frioillige« fra Amerika bragte ny Kraft. Men
nogen fast Forening mellem de ,,frivillige« blev ikke dannet
i England, for den tidligere omtalte Robert Wsilder kom
til England paa Vejen til sin Missionsstation i Indien«
Han besiegte de kristne Studenters Sommermøde i Keswick
i Nordengland og senere en Rækle llniversiteter. Ved et
Mode i Edinbnrg d. 2—3 April 1892 lylkedes det ham at
forene de spredte lForeninger i en fast, foelles Ordning.
Jndenfor deng Rammer er Bevægelfen vokset stcerkt, idet
ogsaa her »Frivillig«-Bevcegelsen har været den drivende
Kraft indenfor det almindelige, kristelige Studenterforbund.
Asf de mere end 2000 engelsle »Frivillige« er over Hain
delen rejst til Missionsmarken.
En Meerkepæl i hele Studenterbevoegelsens Historie
bleo det store Studentermøde i Liverpool 1896. Men in
den vi betetter herom, stal vi se, hvotledes der ogsaa i
Norden var begyndt en kristelig Studenterbevægelse, og
hvorledes «Verdenöforbundet af triftne Studenter« blev
stiftet.
Skandinavien.
Dei første Bolgeslag fra den engelst-ameri«kanste Stu
denterbevaegelse naaede Norden i Aaret 1889. Men mar
keligt nok kom det egentlig fra —- Japan. De amerikanske
Studente-r havde sttaks ved Bevægelsens Begyndelse sendt
Udfendinge til de store Hedningelande i Asien for at under
søge, hvad der kunde gøtes for at forkynde Evangeliet ved
de talkige Universiteier og højere Skoler, der i- de sidste 80
Aar var oprettede i de for Vesiens Folk nyaabnede Lande.
En af disse Udsendinge var Wishard Han besøgte
Japan og Kinn, Siam oa B.irma, Indien og Arabien,
Syrien og Kautasuslandene m. m. Han berejsie disse
Lande i flere Aar. En Gang fotetog han en Ridetur paa
1000 Mil fra den russiste Sydgrænse genncm den nord
vestlige Del af Persien, Kurdistan og Lilleasien til Middel
havet. Hnn talte med henved1000 Missionæter og med de
enkelte Landes Embedsmcend; overhovedet opspgte han
alle dem, af hvem han kunde faa noget at vide om Landenes
aandelige Fothold. Herved sik han et Jndtryk af, i- hvil
tiste Studenterverden. Lærdomme, de modtage fra West
berover dem Trer paa deres Afguder, og de see sig III
efter noget nyt. De stræber efter Selvftcendighed og Sess
styre, og de forftaar mere og mete, at Kriftendommen et
alle selvstyrende Folkeflags Religion.
Desudem de, der bar faaet den hojeste Uddannelfg
lommer altid i Længden til at udove den storste Jud
flydelse i et Lands Historie. Saaledes er det i de civilb
serede Lande; men i en endnu langt hojere Grad et M
Tilfceldet mellem de uciviliserede Folteslags.
Alt dette ledede Wsishard til klart at se og med M
at fremhceve, hvillen umaadelig Betydning det vislde fest
sfor disse Landes Fremtid, om deres studerende Usngdonr
«blev vunden for Kriftus.
Selv arbejdede han derfor ved Paa sin Reife, hou
Lejlighed goves, at holde lriftelige Moder for Studenten
Bl. a. samlede han i Kioto 522 japanste Studenter one
Evangeliet. Og dette Mode interesserer os itle blot for
dets egen Styld, men ogsaa fordi det gav Stodet til ,,de
nordiste Studentermoder med kristeligt Program.«
Der blev nemlig derfra fendt et Telegram til det sam
tidige Studentermode hos Moody. Dets Oversirift lod:
»Vælg Jesus til Konge!«-«). Detie Telegram kom pr.
Vreo til en svcnsk Student Karl Fries-, der da npholdt sig
i Kristiania. Han talte derom med Nordmanden Pastot
Ecthoff og en Dansker. De sagde til hoerandrex »Kan man
i Japan holde trifteligt Studentermode, hvorfor skulde man
saa ikte kunne holde det i Skandi«naoien?« og Resultatet
af deres Forhandlinger blev ,,det forste nordiske Stubenm
mode med kristeligt Program«. Fern andre er senere af
l)oldte. Siedet for disse Moder har afvekslende været f
Danmark, Norqe og Sverria. J Finland hat man, paa
Grund af de fortoiolede politifke Forhold der, desværte
ille tunnet holde Modet, hvor meget de finske Studenter end
har onsiet det.
Det forste Mode holdtes i Danmark i Frederiksborg
1890 og talte 170 Deltagere; det andet i 1892 paa et
gammelt Krigsskib i Horten ved Kristiania Fjord, havde
190 Deltagere; ved det tredie i 1895 paa det garnle, histo
risle Vadstena Slot oed Vettern i Sverrig, kom de Winde
li.ge Studenter forfte Gang med; det talte 220 Deltagetr.
Det fjerde Mode i 1897 paa det idyllisle Herlufsholm talte
250 Deltagere og det femte paa Setnesmoen mellem Fiel
dene hojt oppe i Norge 450 Deltagere. Det sidste Mode
med 425 Deltagere holdtes 1901 paa det pragtfuldt be
liggende, gamle svensie Kongeslot Lecko ved Venerm
Betydningen af disse nordiske Studentermoder hat«
vætet overordentlig stor. De har styrtet Broderstubb
folelsen mellem Nordens Studenier; de har vakt mange til«
et perfonligi Kristenliv, og de har bidraget til at udvikle
de forfkellige triftelige Studenterforeninger, der nu sind-s
ved alle Nordens Universiteter.
J Danmark fandtes allerede for 1889 flere kristne
Studenterkredsez livstraftigst af dem var »Akademist Mis
sionsforeni-ng«. Som en Datter af denne fremftod i
1892, da Jndtryklene fra det forfte nordiske Mode Mk
frifle, Studenterhjemmet i Kobenhavn, en Studentetfors
ening, hvis Formaal er: ,,at vcere et Samlingssted, pas
kristeligt Grundlag, for alle Studente-: og scerligt ai gibt
lristne Studenter Lejlighcd til nærmere Samliv og Sem
menslutning«. Med Foreningen, der tceller over halofemte
Hundrede Medlemmer, er sammenlnyttet et Pensionat med
Bolig for 81 Studenten Studenterhjemmet boede first f
nogle Stuer i Studiestræde; nu har det ftore og smukke
Lolaler i Pustervig 8 i en Bygning, som Eieren, Manufak
turhandler ·Krarup, med ftor Kærlighed til Sagen hat
ladet opfore og indrette til ,,Hjemmets« Brug.
Ved John Motts Besog 1899 dannede en mindre
Krebs af Studenterhjemmets Medlemmer ,,Krifteligt atr
demist Samfund« (K. A. S.) med det Formaal »at dække
og uddybe Troslio blandt Kammerater«. —- Siden IM
etsisterer der en nordist Afdeling af »«de frivillige«, der
bleo dannet under Donald Frasers Besog. J Danmark
hat det godt en halv Snes Medlemmer. J de sidfte Ast
er sire rejste til Missionsmarken, nemlig Pastor Fredetik
Balle til Gronland og Læge Fox Maule til Syrien, og
to, Lcege Johansen og Pastor Otto Schat Peterfen, til
Santaliftan i Efteraaret 1902.
Endnu maa som Grene af Studenterhjemmet neean
,,"Kvindelige Studenters kristelige Forening« og »Kristeligt
Samfund af Polytetnilere«, der begge arbejder for Bibel
og Missionsstudi.um, samt ,,Bibelkredsene«. — Gennem sit
Foredragsudvalg foger Studenterhjemmet at komme i For
bindelse med Menighedskredsene i Danmark.
Verdcusforbundcts Dannclfc.
Det tredie nordiske Studentermøde med kristeligt Pto
aram i 1895 fik en særlig Betydning Berdensforbundei af
kristelige Studenterforeninger blev neinlig stiftet her. MI
det holdtes paa det gamle Vadstena Slot ved Vettern.
Slottet med sine alentykke, gamle Mute bruges ellers ille
incre. Til daglig har det ikke en Gang Vinduer, men kun
Trwluger, og dets scedvanlige Beboere er kun Flaggermuö,
Natsvckrmete og andre lyssiy Dmn Men 189) var det ( etc
Uges Tid beboet af unge og ældre Studenter, ikke en lyssty
Stare, men en Flot, der famledes for at ,,vandre i Lysek
og for at cere den Herre, der sagde: ,,jeg er Verdens LyZF
Et Hospital, der var under Opførelse i Byem havde laant
Mødet Sengene og de elektrisle Lamper, der var anbragie
udenfor de midlettidige Vi«nduer, da ingen Jld maatte sin
des inde «i Slottet. Møderne holdtes i den gamle Riddetst
hvorfra der er en herlig Udsigt ud over Vettern; og het
harte vi mange gode Ord om Guds Riges Sag og sit
føtste Gang noget om Studenterbevcegelse. De færteste cf
de nordisie Studenter havde den Gang nogen Anelfe magf
hvad der i Aarene fotud havde tildraget sig i Amerikas ok»
Englands Studentervekden. Vi faa nu nogle Amerika-u
Englandere og Tyskere færdes paa Slottet i Mødedasesh
Vi Ihørte en Dag en af dem holde en Tale om »Es-ist
Arbejde mellem Studenter«, og en anden Dag fah sk
stitrede forbavsede paa en af Skandinaviekne, der sind
Talerstolen og fagde: »Taenk, der er virkelig dannet
Studenterforening, der er bestemt til at omfatte hele ;
den!« — men Betydningen af dette Stridt forstod not ;
faa i den ftore Forsamling. (Fortfættes).
·) »Um-e Jesus kingC