Ben Hur.
En Fortælling fra Kristi Tid
as
Lewis Wolken
Herd-unentsan General. Forhenværcnde Geiandt i KonstanttncdeL
Paa Taktik ocd Wilh Mittel-.
Roman
z«
; »Ha: han faaet ftn Dom nu
j" »Ja —- han stal paa Gale ejerne —- daa Li.sv tid.«
i »Herren staa ham bi!« sagde Joseph . . . Lg Samm
len var til Ende.
« Men samtnen med Joseph var der lommet et unat
k Mennesie, som hidtil havde ftaaet bag Ved denne, faa man
szs hqdde ilie tunnet se ham. Ha n lagde nu den Offe, han
b ßod med i Haanden, fra sig paa Jorden, gil den til Bron
« den, og tog en af de Krukler med Band, der ftod Det hele
Ts gis faa stilfærdigt af, faa han var henne hos Fanan og
gav ham at dri«tte, før Soldaterne lagde Mastie dertil.
En Haand, der rorte blidt ved Judahs Stulder, hav
FjT de vækket denne af hans dumpe Grublen: han saa op —
IF og saa ind i Ansigtet vaa en ung Mand, som vel kunde ocere
pas Alder med harn selv. Et ayldent-brunt Haar indfat
jede Ansigtet, der sil et forunderligt lyst og mildt Udtryt fra
, et Par morkeblaa, kcerlige, dybe «Øjne. Deres Blit lige
sont løste op for al den Bitterhed og Helmng fom Nat og
f Dag havde sydet i Judahs Sind: han blev saa blpd om
Hinten — lydig satte han Munden til Vandkrulten og
ital i fulde Drag. Der dlev itte vetslet et eneste Ord.
Da Judah havde drukket, lagde den Haand, som hidtil hav
Ie hvilt paa hans Stulder, sig et Dieblil — svalende —
paa hans Bande; saa satte det unge Menneste Vandlrulten
hu ved Brondem hvor han havde taget den, tog sin Øtse,
og trqadte igen om bag ved Joseph, medens alles Øjne —
ogsaa Ssoldaternes —- fulgte darn.
Da Truppen havde shmilt sig og drutket og vandet He
stell-, drog de viderr. Høvedsmanden lod til at være blevet
silbere siemt: for han lsftede felv Fangen op fra Jorden
ig satte ham op paa en Heft bag en af Soldaterne .
Insoreths Jndbyggere gick hjem, og det gjorde ogsaa Jo
seph og hans unge Folgesvend
Det var fsrfte Gang, Judah msdtes med Marias
M· . . » IT OF
IV.
Byen Misfenum, et Par Mil fra Neapel, havde gioet
bei Forbjerg Navn, oppe Paa hviltet den laa. Nu minder
Inn nogle Ruiner om al dens Storhedx men i Aar 24 var
den et af de vigtigste Punkter paa Italiens Vestlyst.
IStod man oppe paa dens Mur, med Ryggen til By
z us, havde man — den Gang fom nu —- foran sig Neapel-J
Inderskønne Brigi, den rygende Biergtegle, den dnbt blaat
Himmel og de legende Bolger, med Jschia der da Capri
het. Men man havde paa den Dag, Talen i Lieblitket erl
pen, desuden et Son, sorn itte frembyder sig nu: ude i
Bugten man-verrede en Del af Roms Reserve- Flaake,
Uedens en anden Del laa rolig for Anker . . . En aaben
Porthvælving fette gennem Muren ned til Seen, hvor saa
en flere Stadier lang Dermning løb ud i Vandet.
Tenne tidlige og lolige September-Morgen sad Port
Bægteren deroppe paa Muren ncer Porthvælvtngen og tril
Me saa fmaat i Halbinsan saa blev han med et livet op
Mhsjrøstei Samtale af et Selsiab, fom Lom gaaende. Han
san hen paa Selfkabet —- og var ved at nikle sig i Søvn i
Yern Der var vel en 20, 30 Personen for ftsrfte Delen
kSlaver med daarligt blussende, rygende Fatler, som nd
kredte en kvalmende Stank. Deres Herrer gik et lille Stntte
Foran dem og haode hinanden under Armen. En af Her
«terne, som vel kunde vcere et halvt hundrede Aar, og sotn
Ist lidt sialdet. havde en Lavrbærkrans om sit tynde Haar.
san lod til at vcere den vigtigfte Person i Selsiabet og
til at vcere bleven fejret med et Gilde. Alle var de i folde
Ug- Togaer af hvidt Uldftof, besat med brede Purpurbor
U. Port-Vægteren havde strals set, at det var hsjtstaa
ende Fall, som ri.rneligvis havde holdt Natten ud ved en
Medsfest og fulgte en Ven ned til hans Stil-. Samtalen,
de fette, belrceftede hans Gisning.
»Ja ved Du hvad, Qvintus", sagde en af dem til
kam med -Kransen, »det er egenllig for galt, at Fortuna
strer Dig faa hurtigt dort fra as igen. Du tom hjem igaar
sen en lang Reise, og saa forlader Du os allerede i Dag!
Du hat jo ickke en Gang faaet leert, hvad det vil sige at
sgsa paa Landjotden!"
,,Bed Kastor!« pludrede en anden, fom lod til at Vcere
sitt beruset, ,,lad os vcrre fri for Klager! Qvintus oil
naturligvis ud at vinde tilbage, hvad han har tabt i Nat.
Der er Forftel paa at tafte Tcerninger tilsss og Tarninger
Monds-» ikke sandt, Qvintus?«
»Bei er Grcekernes Styld, at han stal herfra«, fagde
Entredih »Bei er dem og ilke Guderne, vi maa kluge
MI«
Zmidlertid var Selstabet tommet gennem Porthvæl
, og gik nu ud paa Demningen, der laa og strakte sig
»F . For den gamle Stmand lsd legernes Simif
III sein Musik. J lange Drag indaandede han Ssluftem
U essender-i foretom han langt behageligere end Futter
s U Di. Saa lsftede han Monden
,,Ze!« sag-de han, »vi bar Bestenvindt hil Dig, For
«- its-a, intn Robert«
Mrne gentog tyan Udbrnd; Slaverne svang Fak
Jst-It
- »Der er deut« vedblev han og pegede paa en Galej,
M M ltdt redet-for Minnen »Bei-over en Steuer-w
, EWI ct macste Din Lneretia stetige-n
Os Ined sit-elende Were ietragtede han Slibet, spm
minne. Fr- den lade Mast stod et hvidt Seil bus
»die- stndety Anker-e senkede og lsftede sig, doc
et brt W, es sentede stg attet, som Winger, alle
en M
M han til, siedend han ftadig san pas Far
»Mein-e m Sude-net De bringe-e se den
.»q,»-»1-—-kg-.«-. , . - ,
-« ssss o «7-«s-.7s:-«k:ss—-:T7-I.- WH
»Saa Du stal til Ægaer-Havet?«
Samanden stod stadig og saa efter Stibet: —- ,,Se en«
Gang, hvor kætt og let bun glider frem! En Fugl tan itke
lløve Balgerne fmuktere!« . . . Saa vendte han sig oinl
og sagde: ,,Om Forladelse, Lentulus, — ja, jeg stal til»
Marter-Haben Lg da jeg nu er saa ncer ved at ftikke i.
Spen, kan jeg ogsaa gerne siae Eber, hv o r f v r jeg ital
afsted. J bar maaste hørt Tale om de chersonesisle So
røvere, som hnserer i den euxinisle «Bugt? Bed Bakkusl
der er ilte dumdriitigere Fall til! Nu i Gaar loni der Ef
terretning til Rom om, at de med deres Flaade var Uet
ned ad Bogporrls, hadde boret Galejerne ved ananz cg
Chalcedon i Zank og — stadia arisie efter Bytte —- var»
ftyret ind i Nieren-Harren Kornbaridlerne, hvis Stil-e
trydser i bet øftlige Ijiiddelhav, er sit-: at sig sclv as Angle
De hat besparrei sig bog Keiseren Meinung . . . og sra Ra
venna stiller der i Tag en Flaade E Zorn paa hundrede
Galejer, tnedens en anden ;’5-ls.1:ie« — han girrte et lille
Lphold, som for at spie-id-. sue Verm-is Nyizgeerrighed -—
,,stitler ud fra Iliisenum.« ?
,,Lt)llelige Qvintus, —— grakiilererk . . . Hil Tig sons»
Dunmvir, — mindre ian det da itle blive oven paa det«
Togt!. .Det lydek finere, ,Qvintus Arrius, Dunmvir«,
end ,,Qdintus Arrius, Tribun«!« svarede Vennerne i
Munden paa hverandre.
»Ja naturligvis bliver Du Duumvir!« ævlede den be
rnsede; ,,men ser Tu, Duumvir, man maa være praktislz
og fpr jeg ved, om Befordringen gør Dig snedigere i Tar
ni«ng-Kast eller ej, for lan jeg heller ilke sige, orn Guderne vil.
Dig vel eller iide med denne her — denne her -—— Form
ning . . .«
»Tai for Lyksnstningem Venner!« sagde Qvintus.
,,Det kan nvk dekre, J faar Ret! Se ber!" — han trat
freni under sin Toga en Pergament-Balle og ratte dem den
— »denne Sirivelse sit jeg i Aftes efter Bordet —- fra
Sejanus.«
,,Fra Sejanus!« udbrsd de — det Navn bei-d den
Gang meget blandt Romerne. Og Alle treengte sig sam
tnen for at lese, hvad den ftore Minister havde strevet:
«Sejanus til C. Cceciliuö Ninus-.
Rom, den 19de i September Maaned.
Kejferen bar faaet gode Eftertetninger om Tribu
nen Qvintus Atrius, isaer om hans Tapperhed i de
vestlige Bande. Han befaler, at han ufortpvet slal
forflyttes til Osten. Endvidere er det Keiserens Vil
lie, at Du uden Opscettelse udsender mod Ssrøverne
i Ægceer-Havet bundrede fuldt udruftede Galejer af
forste Klasse, samt at Qvintus Arriug overtager
Befalingen over denne Flaade. Alt ncermere overla
des Dig, Cæcilius. Sagen basier, fom Du vil se af
Jndberetningerne, der medfølger til Oplnsning for
Dig og Qvintus. S ej a n u s.«
Qvintus habde ilie børt efter, medens Strivelsen
blev læst op. Han stod eg holdt Lje med Sti.bet, der nar:
mede fig. Nu viftede ban med en Flig af sin Toga; til
Svar blev der ude paa Stibet en rød Fane foldet ud, —
Matroser klatrede op i Tatlelagen og tog Seilene ind.
Stavnen rettedes mod Land, Aaretagene blev rappere og
rappere, med fuld Fart siød Fartøjet ind mod B.redden.
Qvintus stod og saa til med øjensynlig Tilfredshed.
,,Ved Nymferne!« udbrød en af Selfiabet, »vi bebs
ver iile at spaa vor Ben Storhed, ban e r allerede blevet
en ftor Mand . . . Hat Du flere Nyheder?«
»Nej«, svarede Qvintu5: ,,og Nyheden, J her har fan
et, er endda gammel i Rom, i alt Fald i Paladset og paa
Forum . . . Duumviren er forsigtig: Meddelelsen am,
bv a d jeg stal udrette, og hvor jeg stal trcesse min Flaade,
ligger i en forseglet Strivelse derude paa Stibet. Vil J
imidlertid bringe Guderne et Osser for mig, saa bring det
for en Ben, sont ror og sejler et Steds mellem Misenum og
Sicilien . . . Naa men der har vi Skibet!« tilføjede han og
Pegede ud. »Befalingsmaendene onibord interesferer mig,
for med dem sial jeg sejle og stempe. Dei er ikke saa gan
ste let at lægge til ved en Bred sont denne her, —- lad os nu
se, hvordan de klarer sig.«
,,Hvad for noget, lender Du ikle Dit eget Skib?«
»Jeg ser det i dette Øjeblit for fsrste Gang og aner
itke, orn jeg bar en eneste Belendt der ombord.«
»Er det nu itle 11forsigtigt?«
»Aa, det bar mindre at sige; man leerer hurtigt hin
anden at kende ombord. Og Farens Time staber Benner
sorn Fjender.«
Galejen var lang, smal, beregnet paa hurtige, pludse
lige Bevægelser. Dens Stavn star som en Kniv gennem
Vandet; forneden og ragende langt frem fad ,,-Snablen«,
en folid Jndretning af starkt jckrnbeflaaet Trie, der tjente
baade til Verm og til Angreb. Langs Skibets Sider,
under det fmukt tallede Brystvcern, lpb en bred Gesims;
længere nede igen var der tre Retter Hallen alle betrulne
med Otfehud J dem hvilte Aarerne; der var 60 Aarer
paa hver Side. Fartejets hsje Fotftavn smykkedeö Nerli-;
gere af en Rette Stam, de saakaldte eaduei. To sveere
Tobe, sont lsb hen over Fordeekket, angav, hvor mange
Anker-e man stete.
Af det sverfte Beete Jndtetning kunde man fe, at
Besætnisngen havedsagelig maatte stole paa Aaretnr. Midi
vejs, bog ncrmeft hen ad Forstavnen til, stod en Mast,
som holdtes fast af Stetteftamger og Tode og som paa en
Stang bar et start, sirkantet Seil. Fraregnet Matroferne !
fom hat-de taget Sejlet ind pg sorn endnu befandt sig paa
Sejlftangen, kunde man inde fra Demningen tun se eni
Wand pmbord. san stod i Forstavnen, med hjclm paa
sg Stich-. De 120 Egetecs Agat, der var stinnertde
lipide af stiegen og af jemlig Gnidning med Pimpsten,
leistet-ei og seenledei saa ntjagtigt, som blev der roet af en
enestr Das-nd Galejen sitd derive weiten lige saa hurtigt
aennetn Banden fom en Dampbaad nu til Dust J s a a
benfmde en zart og tilsyneladende saa ubekymret met
mede den sig, at Tribunens Benney fom ille forsiod sig paa
Stint-Why begyndte at blive betænteltgr. Da listed
pletdfellg Wandern der stod i Fee-starrem sin haand og
giorde et befynderligt Team alle Aarerne listed-, fremde
et Mit over Banden II fuldt saa ned iaen med et Staa.
W fytede as stumm-ede- Ssibet gar sig i. alte Fugen
answer-»spin ais-« wisse-am
M Wie M-M, se liess-de Faz;
»—
men denne Gang toede de til dpjre stemad, niedens de til
venstke stoddede. Tke Gange gentoges den Man-vie, —
saa ligesom svingede Stidet, til hojre, om fin egen Akse,
og lagde langsomt sidelæns an ved B.redden.
Der lod et Trompetstød: Mandslabet kom op paa Dak
tet, i suld Puds, med Bronce-Hjælme, funklende Skjolde,
pyntede Rastcspyd Soldater stillede sig op i Slagotden,
Matroser tlatkede op ad Masten og satte sig paa Sejlstan
gen. Officerer og Musikanter indtog deres Pladser; alti
git roliat, nden unodig Larm. Saasnart Slibet havdes
lagt an ved Dckmningen, blev der lagt ska Dætlet et BmdtJ
ind i Land . . . Saa vendte Tribunen sig om til sit Sel-;
skab, og med et Alvor, man hidtil itle havde makrlet hos
ham, saade han: »Na begyndet Pligten, mine Vennek!«
Han tog Kransen as Hovedet og ratte den til Terr
ningeizpillerm — »Behocv Du Lavrbærrene, Du Tret
ningernek :I)ndling«, sagde han« »Kommet jeg tilbage,
saa vil jeg prove paa at vinde inine Sestettier igen. Men
sejrer jeg itte, saa blivet jeg derude.«
Derpaa omfavnede han dem en sor en .
»Gudetne bestytte Dig, —Qvintus!« sagde de.
»Lev vel!« svarede han.
Han hliste med en Haandbevcegelse Slaverne, som
svang deres Fallen Saa git han hen mod Slibet. J sam
me Nu han satte Foden paa Landgangsbtædiet, blastes
der paa Trompeter-, . . · og i Forstavnen foldedes ud den
purpurrpde Fane, Flaade-Kommandøtens Vimpel.
V.
Tribunen stod oppe paa Dcetket. J Haanden holdt
han Duumvirens Ordrer, som han lige havde last. Nu
Jtalte han med Opsynsmanden over Rorkarlene, den saa
Htaldte Hottator.
»Hvot mange Mond hat Du?«
»252 Rorkarle og 10 Forstcertningsmcend.«
,Hvor mange Aflssninger?«
,,84.« « v ,
»er tidt?«
» hver to Timet.«
Tribunen satte et alvorligt Ansigt op: »Det var en
streng Jnddeling«, sagde han. »Den vil jeg have lagt om,
—- men ikke strals: der maa ros uasbrudt sotelsbig, baade
Dag og Nat!«
Saa vendte han sig om mod Sejlmesteren og sagde:
»Vinden er god; lad Sejlet komme Aarerne til Hjcelp!«
Opsynsmanden og Sejlmesteeen git sor at flasse hans
Besalinger udsort . . . Detester spukgte han Overstytman
den« den saakaldte Rector: ,,Hvorlcenge har Du tjent?«
,,:?2 Aar·"
,,J hvad sor Hade?«
»Mellem Rom og Osten-«
»Det passer.« —- Ttibunen laste igen sine Ordret
igennem og sagde: »Vi stal sotbi Kap Camponella; saa
folget Du Kalabriens Bted, til Du saar Melito vaa
denftte Haand; og saa —- kender Du Stjemerne, der rege
rer over det jonisle Hav?«
»Ja ieg got-«
»Naa — saa styr sra Melito mod Øst, ad Cythara til.
Otn ellers Gudetne et oå gunstige, agtek vi ikle at taste An
lei, for vi er lobet i.nd i Antemona-Bugten . . . Vi maa
stynde os; jeg stoler paa, Du got Din Pligt!«
thintus Arrius var sotsigtia, meget sorsiatia Han
bot-te til de Mennesiek, der vel paa Festdage bragte Guderne
riat Offer, men som derovet itke glemte, at Heldet betor
mere paa Ens egen Flid end paa Gaver og Laster. Som
Dri«tkegildet5 Helt havde han drukket og sdillet hele den
sudslagne Nat; men Sølusten havde strats saaet Simon
sden frem i ham igen, og han helmede itte, ssr han havde
slært Galejen at lende ud og ind. Fotst talte han med alle
JBesalingsmandenh og saa estersaa han alle Slibets Rum:
sintet undgik hans Opmærtsomhed. Hurtigt sik han stasset
isig et Overblik ovet, hvem Besætningen destod af; men han
maatte jo ogsaa se at komme paa Spot efter hver en
telts Dygtighed og Brugelighed. Den Kundslab var det
itte saa let at ethveroe; han ssgte at stafse sig den paa
s i n Bis.
Ved Middagstid var Galejen i Nærheden as Pastum;
Binden holdt sig stadig destlig, man havde god Medbor.
Vagterne var blevet sordelte. Paa Dakket dar der blevet
rejst et Alter, bestrøet med Salt og Byg; sotan det havde
Tribunen kettet hojtidelige Bønnet til Jupiter, Neptun og
alle Havets Guder, han davde gydt Vin ud og bkændt RI
gelse. Nu sad han —- en agte Kriger as Ydre —- i Stor
itahytten og saa ned paa Mandstabet.
Rahytten laa midt i Galejen og var del 65 Fod lang
samt omtrent halvt saa beed. Lys sik den gennem tre brede
Lager. Taget bates at en Ncekle Smaaspjlet. Til hsjte
sog venstre for hver Luge sotte en Trappe ned; Falddsrene,
Idee dannede Jndgangene, stod aabne, saa der tunde komme
isrist Lust ind. Midtvejs ragede Masten op mellem en
Bunke Øksee, Spyd og Kastespyd . . . Dette Sted var saa»
at sige Stibetö Hinte, der tjente til Bolig sot alle ombordJ
til Spise-, Sove- og Øvelses-Lokale, og her hdilede man
nd, —- sorsaavidt som der tunde viere Tale oni Zvil under
den jatnhaarde Disciplin, der herstedr.
» J Agterenden as Kahytten strte nogle Trin op til
en Platsorm. Paa den sad Opsynsmanden over Rot
karlenr. Foran ham stod et Nesonnans-Bord, paa hoilket
han, med en Tre-hammer, stog Takt sot dem, der wede;
og til hsjte for ham var der anbtagt et Band-Ut, som an
gao, naar der stulde lssei as. Oven over ham endelig,
paa en endnu hsjere liggende Platsorm,der dar tnidhegnet
med et sorgyldt Geltenden havde Tribunen sit Matten
Detsta tunde han oveese hele Besætningen. Pan han«
Platfoein stod der en Lsibkenk, et Bord vg en Hei-Weh
polsttet Lcnestol need Arme, — altsatnnten as tostbart
Arbejdr.
Her sad altsaa Qvintui Arrius og msnstrede opmætb
somt MandstabeL medens det paa sin Side stjal sig til at
stotte op ester sha m. Tilsidst saa han paa Nortarlene . . .
J hele Kahyttens Langde var der ved hvet as Stibets Si
der anbrast noget, som ved strste Dielast tog stg ud sont
tre Retter Danke; men saa man nætmere til, opdagede
man, at det var luttet Forhtjningey den ene hsiere end
den anden. Der var til de 60 Notkaele paa hvet Side 19
Foepjningerx den tyvende var anbeagt saaledes, at den
smfteylm besanvt ils läge even km den satte Bord-t
unc-J »Im-sw- - net-we- mi
tatl at bevcege sig netop saa meget, som han behsvede under
sit Arbejde; det udnyttede paa bedste Maade det Rum,
man havde at raade over; og det gjorde det muligt for
Rottarlene at holde Tatten.
Roktaklene paa fstste og anden Plads fad; de paa
tredie ftod op og havde lerngere Amen Den øverste Ende
af Aaren var fyldt med Bly; Aarerne hang i.elastifte Rem
me, der muliggjorde den svævende Bevægelse, men ogsaa
lkaevede stot Færdighed hos Rortarlene: passede en itte paa,
tunde det beende, at en Bølge kev haxn med sig og slcengte
ham paa Hovedet ud i Vandet. Gennem Aate-Hullekne
lom frist Luft, og Lys gennem et Gittekvasrt paa Dcettet.
Rottatlene tnnde for saa vidt havt det varre; men
deraf stal ingen slutte, at de havde det godt.
Tale sammen tntde de itle: Dag efter Dag Ins-die FAU
getne paa deres Pladser uden at vetsle et Ord. Meng de
wede, tunde de itte se hinanden i« Ansigtet; i deres torte
Fritider fov og spiste de. Aldrig saa man nogen le, al
dtig harte man nogen synge; Sut og Stønnen —- det vak
alt, hvad de haode at bruge Munden til. Dekes sorgelige
Liv var at ligne ved en undekjordi-st Strom, som lang-fomt,
men ustandseligt, flyder mod ei stjuli Udløb.
Paa den Tid, Talen her er om, maatte Fanger for
rette Slave-Tjenefte ved Byggearbejdet, Gadeatbejdek og i
Minetnex og Kossardi- og Ktigs-Galejerne stugte alle dem,
de bare tunde faa. Ved Aarekne samledes saa at sige alle
Nationers Sonnen der saas Btiiter og Longobarder og
Jeder og romerste Focbrydete og Stythieke og Gallete og
Æthiopere og Cimbtee og Barbarer fra de fjerneste Lan
de. Atbejdet udsprtes efterhaanden —- selv i haakdt Bejr
l— fuldstændig metanift. Stalletne blev halvt idiotiste i
iTrceldommens lange Nat; de lystrede som Avtomater, lede
de tun i Erindkingen, teentte itte paa Fremtiden Endog
del-es Elendighed dlev dem tilsidst tilvani.
Tribunen, som sad i sin LænestoL tcentte paa alt
muligt andet end paa, at Roriatlene der nedenfor ham hav
de det haatdt. Deteö tattmæssige og ensfotmige Beveegel
set tedede det ham iLcengden at se paa, —- han gav sig til
at msnstke entelte af Ansigtetne. Jngen af Nortarlene
blev taldt ved Navn, —- der stod et Numer paa dereg Plads,
— det Rainer var dens. Tribunens starpe Blit git fta
Beent til Beent og ftandsede en Stand ved Nr. 60 Man
lden, som stod, havde, lige som alle hanö Lidelsesfceller, tun
et chede om Landernez ipvrigt var han npgen Han var
ganlte ung, nceppe stokt over en Snes Aar. D et valte it
te Tribunens Medlidenhed; nej men Monden var udmcettet
velsiabt og havde svære Mustler, — og Tribunen interes
ferede sig for Velstabthed og for Musielstytte. Han smig
rede sig med at vcete en »Kendek« paa det Omraade, hvil
tet han formelig havde ftudeket i Roms Btydet-Stolet.
,,Bed Guderne!« sagde han til sig selv, »den Mand
fynes jeg om! Ham tunde der blive noget af! Jeg stal
dog hufte at forhske mig om ham.«
J dei samme dreiede Nr. 60 Hovedet lidt, saa Tribu
nen tunde se hans Ansigt.
»Hvad! en JndeZl Og fptst lige blevet votfen, tror
jegl«
linder hans Blil blev Jaden ildrød i. Hovedet. Et
Øjeblik glemte han at passe sin Aare, — saa flog Opsyns
mandens Hammer i Bordet, og Johen tog Øjnene til fig
ca trat paa Aaken meo for-get straft . . . Da han noget ef
ter ftottede oP paa Tribunen igen, studfede han ved at se
denne smske Venligt . ..
Jmiplettid stod Galejen ind i· Messina-Strædet og
forbi Megsinaz og idei den lod Ætnas Rogstyer bag ved
sig, siyrede den videre, mod Øst . . . . Saa ofte Qvintus
Arrius tom op paa sin Platform, sogte hans Blit Nr. 60,
»og han tæntte: ,,.L)an ligner slet itte de andre. En Jode
er ingen Barbar· Jeg stnl dog huste at spørge om ham.«
Fjetde Dagen var ,,Asttaea« —- saadan hed Galejen —
i- det jonifte Han. Himlen var stnfri. Binden god. Tri
bunen aniog det for muligt at ro Flaaden op, inden den
naaede Anterpladfen ved Øen Cythara, og han tilbragte
derfot den nieste Tid oppe paa Dotter Alt, hvad der an
git Stibet, havde han Øje for, og han var gennemgaaende
meget tilfreds. Sad han i sin Lænestol nede i Kahyttem
fejlede det itte, at han jo saa efter Nr. 60.
»Kender Du den Mond der, —- han, som flytiet sig fra
HBcenten nu, · . . Nr. 60?« sputgte han Opsynsmandem
’da der tilfældigvis var Afløsning.
I Opfynsmanden saa ned paa Nortarlenr. — »Som
Du ved, blev Skibet forst for en Maaned siden aflevetet
«fta Bygmesteren; og Besætningen et mig lige saa ny som
selve Stibet . . . Det er en Jsde.«
»Hast er meget ung«, sagde Qvintus.
»Ja; men det er alligevel vor bedste Rottarl«, spa
rede Opsynsmanden. «Jeg hat tidi set ham tage saadan
fat, saa Aaren var lige ved at tncette.«
«Hvordan opfskek han sig?«
»Don lyfttet godt . . . Han hat tun en Gang bedt
mig om noget; det vat, om jeg itte vilde stifte med at lade
ham ro paa thre og vensite Side.«
»Motive det?«
»Jo, han sagde, at Folt, der arbejdede paa en og sam
me Side, blev altid vanstabtr. Og saa sagde han ogsaa, at
under en Storm ellet under et Slag tunde det jo blive upd
vendigt at stifte, og faa vilde han viere udygtig til at aste
Tjeneste.«
»Se, fe! der et noget i det! . . . hat Du ellers itte tagt
Meerke ttl noget ved hamW
»den et renligete end de andre.«
« ,,Deti et han en Romet«, sagde Qvintus vel ttlfteds.
»Du ved itte, hope han ftannnee fras«
»Nei-«
Iribunen fad et Sieblit og saa hen for sta. Saa tei
ste han sig og sagt-» »spi- Dn fet, ieg er oppe paa Betten
en Gang naar han blivee asittt faa tan Du kende hatn pp
til mig. Lad ham komme alene!«
Omtrent et Par Timer efier stod Qvlsntus Atrius oppe
ved Stth-Fanen. han var i den Situation, hvoe man
gaar en vigtig Begivenhed i Mtde og dog itte tan gste
andet end vente, —- en Situation, siget Filofoferne, hvoti
et vel stolet Gemyt bevaeee fukdfteendig Ro. Styemanden
sad henne paa sin Pladex et Pat as Defect-singen laa og sov
i Lee af Seilet; oppe paa Sejlstangen fad en paa Udtig . . .
Qointni san op iea Solarimn —- czølsttvew der tjente til
at betten-me Karten —: da faa ba- Rn so kommen hin t