,,Danskeren,«
et halvngentlig Nyhedss osg Opfvss
umgde for det das-M Folk
i Amerika,
udgivet af
DWSII LUTH. PUBL. HOUSE,
Bleir, Nebr.
«Vaniteten« udkommer hver Titzdas og
Fussg.
Iris pr. Uargang i De Fokenede States
81.50; til Udlandet 82.00.
sabet betales iFokskud. Bestilling, Be
Ulin Adresieforandring og alt andet
angaaende Bladet adkesseres:
ORNlSIILUTkL PUBL. HOUSE,
Bleir, Nebr.
«Daniketen« let-es indtil videre as Past.
-I. M. Anderien som Direktionens
Horn-and.
Alle Jndfendelfer — Away-düngen kor
tere Attikler og storrefpondancer sent-es
til Past.A.M. Andersen, Rt. l, Jrcne,
South Dakota.
Nyheder sendes direkte til ,,Tanfkcren«,
Dr. D-, Plain Nebr.
suteked at the Post Uch at Blatt-, Nest-»
II second-Mag matten
Advettising Rates made known upon
Ippliuitiow
»Damkcrcn«
Iliver sendt ti( Subskribenter, indtil nd
Mllelig Opsigelfe modtaqes af Udgiverne
oqal Gæid er betalt, icvereusftemmelse(
med De Forenede Etat-w Post!ove.
Raar Lceferne heut-endet stg til Folc, der .
werterer i Bladet, enten for at købe hogf
dem eller for at foa Lplysningek om dct
mrterede, bedes de altid omta1e, at de fac
Ivcrtisjememet i dette Mad. Der vil værc
til gensitpig Nytte.
P
I
f
Ia
It
)
I
k
Bibclforklaring.
»Gæster og fremmcdc.«
(Ef. 2, 19——22. 1 Pet. 2, 11).
Paa det anføtte Zted i Efeserbrevet
siriverPaulus: ,,Saa er J da itte merej
Geeftek og fremmede, men de helliges:
Medborgere og Guds Husfolk, opbygth
paa Apoftlenes og Profetetnes Grund-T
vold, faa Jesus Kriftus selv er Ho-«
vedhjørneftenen.« Men Peter ftriver i
sit Brei-: »J elsleliget jeg for-market
eder som fremmede og Udlændinge, at
J holde eder fra kødelige Lyster, som:
ftride imod Sjælen«. Her msde vi
det Tilfcelde, at den ene Apostel stri
ver, at de Kkiftne er Gester og fremme
de, og den anden udtalet, at de et det
ikte laenger. Men det forstaat sig, atk
den ene Apostel kan ikke modsige den
enden, saa det gælder blot mn at kom
me til Forstaaelse af, fta hviltet Sims
puntt enhvek af dem taler, og hvad de
detudfra selv ville have lagt i deres
Ord.
Apostelen Peter begynder sit fsrste
Brev med at tiltale sine Lesere som
,,Udlcendinge af Adspredelfen.« Og der
er dem, der fortlate dette saaledes, at
Peter dermed skulde mene Jodetriftne,
og at han lalder dem Udlamdinge, fordt
de levede i Hedningelande sOg det
samme stulde saa menes, naar han i
Brevet formanet dem ,,f-om fremmede
vg Udlcendinge«. Men det er itte af
gfort at denne Fortlaring er den rig
tige. Bel brugtes denne Bencevnelse
om Jsdey der leyede udenfor Palastan
lse Joh. 7, 32. Ap. G. 8, 1. 4; 11, 19.
Jak. 1,1.) Men Peters Breve er ilte
strevne til Jtdetristne, da i.tke til disfe
alene. Der er Stedet i forste Brev,
der vise, at i det mindste en Del af
dem var Hedningekristne, saadanne
sum forhen havde været Hedninger.
Se faaledes 1, 14. 18; 2, 9. 10; 4, 3.
Og det bliver derfot tettest at Lage Be
ncevnelsen Udlaendinge fom et billed
ltgt Udttyk, taget fta Talen om Js
detneö Adfpvedelfe, soc at det her
kam-mer til at Me, at Kristne er som
saadanne Gester og fremmede her i
Bett-en Altfaa fom Paulus striver
(2 Kot. 5, 6,) at «medens vi er til
hufe l Legemetket svts bot-te fra het
ten«. Og det bliver da at fortlare;
hvotledes Paulus kan tale om, at
Wne iste. er Gestet og "fremmede,
og at Peter synes at tale andetlede5.
M at lasfe beggez Udtalelser i
Samumihckug met- det, der staa- i
JAWIH nnd bein, pil Inan tunne
ists i ato
Ikgks i«i«« Um t: Hin
sich-s Sticing og Stabe i Forhold
XI W Lts da Umonst-, met-en- de
m W og levede uden sittsam
m »so m. von fis-r s dem
« d de W betet Jurist
J
blenne Medborgere. Og dette Hus
det var den hellige alrnindelige Kitte,
der ex, spxå han siger, »bygget paa
Apostkeyg kg Profetetnes Grundvold,
hvor Mk Kristus er Histnestenen "
Her blivex det altsaa saaledes at for
staa.at naar det kriftelige Liv betragtes
i Modfætning til Verdenslivet, da et
de Kri.stne ikle Gesteh men da have
de et Hiern, en aandelig Borg, hont
fra der tan nynnes:
,,Bi hat for alle Binde
Det hyggeligt herinde,
Vi hat med Gud i Pagt
Fred og Englevagt.«
Og som lriftne Mennestek føle vi
ogsaa klart not, at hvot meget der
end er i. denne Berden, som vi baade
maa og bot have med at gere, faal
er di dog ille hjemme i det. Man
mætler altfor vel, at der er noaet af en
Luftning ellet af en Aand i det, som
gen-, at det loner for ens Øre, at over
for alt saadanl er man en Udlcendina.
Men til samme Tid lan man oafaa
føle, at i Samfund med Gud oq bele
bans Folk hat man Hus ca Hiem leer4
Paa Jord, et Hvilested for Ejazlen.«
Men saa hdad anaaar Peters UdtaL
else -om, at vi oasaa som kri.5ine er Ub
laendinge, da er det siklert saaledes at
fotstaa, at han set Guts-Zan fom Gas
stcr i Forhold til Hjemmet i Himten
Han ser Guds Menighed vandrente og
kæmpende i denne fremmede og sonde
fulde Verden, omringet af meget, der
—vil gstes Ulytlr. Han taler om sig selv
fom den, der vandrer i sit ,Paulun«
lStøvlegeme), og saaledes set han dg
saa paa alle sine Medlristnr. Og ud
fra dette faldet det ogsaa godt i.Traad,
staat han formaner Kristne som Ub
lændinge til ,,at yolde sig fka ladeligs
Lystrt, fom stride imod Sjcelen.« Han
vil give dem at bettenle, at de et ikle
dethjemme, hvor der hvetlen er Synd,
Kamp ellet Sorg, men at de endnu et
hernede i det fremmede, hvoe del gal
dett »Vi gaa i Fore, hvor vi gaa«.j
Vi set fauledes, at det angaaende Goe-!
stet og Udlændinge lan fes fta to Si-?
der, og vi lunne spje til, at det ogsaa
bkr fes sanledes. Det lastet godt Lyö’
»Werkstatt-rig- Lsiv at holde diss- to
Ting for Ofe, at i Fothold til den van-;
tro Ver-den hat en Kristen et Hjem if
bestens Menighed, men i Betragtningl
If hjemmet i Himlen er enhver en Ud
lænding og vtl vedblive at væte det,
indtil vi, som Paulus siget (2 Tim.
4, 18), kommek til det himmelste Rige.
J. P. l
1
(
Det er til det, Or. A. E. Millet stren;
i Nr. 16, vi agtet at gøte nogle Be
mærlninger. !
Føtst den Vemærlning, at det glas
der os at se ætlig Nidkærhed for Men
neslers Ftelse. Derfor odtog vi ogscm
Millers Artikel. Som di føt hat sagt,
flal læge lige faa godt fokn lærde have
Abgang til at udtale detes Tonlers
gennem ,,Dfl.«s Spalter, naar de da
hat noget at sige, der duer til nkget.
Og hdad det angaar med det auflas-;
ede Emne, ,,Aandens J1d«, da onsleri
vi med Miller at se mere of den« Ali
vil vi altsaa hellere give Bægt end di»
vilde svælle dct ved Kritik. Gid retj
mange i vore Meniaheder vilde bete oml
mere af Guds Aands Jld.
Men den Sag hat flere Sider. Vil
maa vogte os, at di ikle faak Viiid
eller fværmetisi Jld i Stedet for Amt
dens Jld. Kan vi vverhodedet frem
brånge denne Jld ved mcnnefleligeMid
ler? Eller maa vi ille i Bsn og Paa
kaldelse vente, indtilHerren sendet den?
Man vi vilde naa et Stridt fremad i
den snsiede Retning, om di aflortede
vore Studenters StudietidZ Vi tviv
let stærkt bekom.
,,hvo, som trot, hastet ille'« (Es. 28,
16). Det set ofte ird, som vor Herte
selv ttvede. Este-: at han gav den
fotfte Forjcettelfe om Frelse til Adam
og Eva, ventede han i site Tusende
Aar, inden han sendte den lovede Ful
set. »Der Tidens Fylde kom, sendte
Gud sm Søn.« Han alene kendte Ti
dend , lde ig han Wede, til den
M . Ist ikxe kcngetr. « Os»
Gu Ja käm til Jorb og
blev Mennesle, ventede han med at
betet-Ue fok Mltetj til san var tredive
Aar. Apoftlene maatte venle i tre
DIE-Hirt due-i Kalt-ekle og gaa i Leere
ho- Mestereu over alle Mestte, og stden
hier del dem befalet at vente i Jetqu
kem, indtil de blev lfstte med Mast af
del hsir. Hocqu saadan Beute-IT
,Mot muckte Moses vente, indtill
sittmwsstgr sammeltSvay hvem
Andre Sidcr vkd den Sag.
I— A
der lan, men det paapegede er stet af
Herren selv, og det knaa tages med i
Betragtning.
Endnu et Par Tanler. Er det
alene blandt de unge Kriftne, der for
derede sig til Prceftegerningen i Guds
Menighed, vi stulle fsge den snstede
Jlds Mauer der modfat tunde vcete
Grund til at sige, at de fkulde vente,
indtil de blivet ifstte med Kraft af
det højr. J hvert Fald gælder det om,
at de ikle loher, for de blivet fendte.
Luther, som filkert var udruftet med
et stort Maal as Aandens Jld og Kraf
ten fra det heje, forenede med sin Jveri
for Mennesters Frelfe en underlig
Trnghed i at venle paa Herrenö Kalb.
Han ttoede fuldt og fast, at Gud not
tunde finde paa at talde ham, hvor
som helft han vilde bruge dam. »Hm-,
der tror, hafter i.tte.« Det er ogsao
et Guds Ord, og det gældek om at
forene det med det Ord nf Jesus-: ,,Jld
er jeg kommen at lafte paa Jotden, og
hvor vilde jeg, at den var optændt alle
re:e!« CLUL 1:Z, 4R
Den enden Tanke var, om der ille
lnnde finde-I noget nf den rette Jld
udenfor Priesternes oq Studenternes
Kredszs7 Vi fknlde mene det. Miller
lxgr for Restes felv verre: inde paa den
Tante for. Hvad det nngaar at tale
til Medmennefter om detes Sjcels
Frelfe i al Enfoldigkted, men med
Hin-Manne da lan en ulckrd Kräften
ofte gete baade Vrcefter ogStudenter
til Stamme Jeg tcenler vaa et Til
fælde, jeg mindes at have læft. Pecc
ften faa en Fritænlek komme i Kirle.
Præften snfler Fritænlerens Ftelfe og
anlagde sin Prcedilen paa hans Oder
bevisning. Men det hele gil hatn for
bi. Udenfor Deren stod en gammel
Kone. Fritcenteren hjalp hende over
noget Glatis. Til.Tak sagde hun:
»O, hvor jeg pnster, at min Frelser
var din!« Det Otd ramte ham og
blev til Omdendelse for Fritcenteren.
Men detmed er hverten sagt, at Pra
sten itte duede, eller at den gntnle
Kone tunde beklcede hans Embede,
men tun, at Guds Aand ogsaa bruger
andre end Pkæftee og Studente-.- som
sine Redftabet. R e d.
En vigtig Opgavr.
Naar der i »Danfleren« strives faa
meget om vott Sprogs Bevatelfe, og
om vort Folts Bevarelse indenfor vo:
Modettirle, da fik jeg Lyst til at pe
ge paa en Opgave, der ligget saa snub
lende nar, for at der lan saa meget
som vcere Tale om Sprogets og Kir
tens Bedarelse i nogen større Ub
ftecelning. Jeg menet den Opgave, at
samle vort Foll i Koloniek og holde»
dem samtnen. l
—- Hvad man nu end menet ones
Muligheden af Dansthedens Bedarelse
i Fremtiden, saa meget tan Vi vel blive
enige otn, at den vil bevares længft og
bedsi i de starre dansle Kolonier, og
det et fortesten not de enelte Pladser,
hvot den tan bedares ret lcenge. Det
er jo da tillige tlatt, at tun paa sau
danne Siedet kan et folidt og sengt
bringende litteligt Arbejde ude
tes. Det burde dersor vcete alle, der
elfler det danste Sprog og den dansle
Ritte, om at gste at se vort Folt
samle sig i den stsrst mulige Udftrcrl
ning.
Det er vist desvcette sandt, at meget
hat været forspmt paa dette Omraade,
og at noget as del forsscnte er unt-rette
ligt; men det er saa tillige Paa Tide at
se til, at Forspmmelfen ophsrer. Dei
maa imidlektid indrsmmes, at en Del
hat vceret gjokt i Retning af at samle.
Særlig fottjener Pastor H. Hausen
vokt Fvlts vg Kirleg Tal for det Ak
bejde, han hat udsprt i N. Dak. med
at samle Landsmænd dek. Det Ar
bejde lan itte overvurdetes. Men lad
es for alt i Vetden ikte standse paa
Halvvejem Fell strsmmer for Tiden
Nord og Best paa, og der er meget
danst Blod i Stummen En Meng
de as ivor Landsmænd ksbek hvert Aar
Lan-d i det notdlige Minnesotaz men
sde spredes, fordi der et ingen, sont sam
ler. En anden stot Flut gaat til Ca
nada, vg de« sptedes sagtens ogsaa der
Las ssmnke Grund,
» Undertegnede taget fis detfor den
TFrihed at henstille til den f. Kittes
Aatsmsde i Ell Dorn at net-fette et
"Kvlont-Udvalg med Jnsituktionee om
.at finde en Pladg for en Koloni txdetg
nordlige Minnesota og en i Canadm
lDet er muligt, at dette buede vcete et
Jstaaende Udvalg med den Opgave at
samle Landsmcnd ikte alone ttl nye»
Kolonter men til Gmel ogsaa, faa att?
den-e Lands-nen- hss dette Umlg
l
l
s—
lunde faa Oplysninger om Levevilkaa
tene paa de forsiellige Siedet-, hvor den
f. Fi. hat en Vi.risomhed. Jeg er vis
paa, at mange af de adspredie endnu
kunde samles.
L. P. H· Highby.
Albeki Lea, Minn., Makis 16. 1903.
—« CI
Fra min Krag.
Gnds og Kotigen-s Lav.
Fokleden Dag læsie jeg nogei om,
at en tysi Professor havde meddelt sin
nnorende Samiid, at Der ved Udgtav
ninaen af det gamle Babylon var fun
oet Lertaolek, hookpaa der fandtegLov
vuo, og at noale af diese mindede om
»dc ii Buo«, hoorfor man maaiie an
taac, at Moses havde faaet Budene fta
Bahnlcn on iiie sra Gun.
Jca hufler, at jea scn Gang i mine
uns-: Tage læfie noaei om, at man i
?(«7«z:!mien haode findet aatnle Lom,
txt mindern- om de ii V11D, faa beil
incatte anfcg for risneliat, at Mossssi
kssxorse faact dem Versta.
zlxscsxe isjanzi faar vi not at vide, ai;
Oe is Bad essntlia stamsner fra liinaJ
Eaaen er jo Den, at der finde-S en vix-«
Lkabco mellcm alle LoveS Verm-M
Terfor er Der noaei ueizoelia iomifl
i at se en Professor komme ineo dcnI
interessanie I.Iieddeielfe: »Ja-it deiz
var oafaa i Babnlon forbudi at stjcrleJ
oa flaa ihjel liaefom i de ii Vud«, ——’
og en andent »Tænl, bei var oasaa;
forbudt at ftjcele og slaa ihjel i ÆgyP-«
icn« o. s. v» o. s. v. i
ZelvfølaeliaU Saaoan noaet barl
owret forbuoi alle Sicder, hoot der i»
ksei bcle hat vcerei Love· !
Men der er en Hovedforsiel mellems
Guds Lov og alle botgerliae Love -—’
en ForsieL fom man stabig syneg at
glemmr.
Den ian udieylkes saaledest Baade
i Gnos og Kongens Lov et dei Pe:
fcrbudt at sijæle Pole Frallex i Kon
aens Loo — i de botgetlige Love —
er detie fotbudi for Povls og hans
Fralkes Slyld; men i Guds Lov erj
Idet forbudt for Pers egen Stola for
di Pers Sicel vil taae Stabe derved —.
ifordi han forkinger fig selv der-ded- i
Baade i Gut-s og Kongens Lov et
bei fotbudt Pek ai «sige falsl Vidnes-i
bytd« oin Povl, d. v. s. vidne falfl i
Reiten; i de botgetlige Love staat det
ie for Pale Skyldz men i Guds Lov
staat det fstsi for Pers egen Sinn-,
sfordi han siadet sin egen Katatier vedl
at lyve, og feist i anden Linie for?
vais Sand l
Dei markelige Udtkyl for dennei
Fokskei hsk vi i vet nie-we og timde
Bud: »Du maa iite begæte . . . !«
Saadan nogei staat der aldtig i en
borgerlig· Lov. Jeg hae »Lov« til at
»begeeee«« min Restes Has, saa me
gei jeg vil. — Men Gud fotbydek mig
det, fordi jeg detved l) blivet uiilftebs
med mit egei has, 2) bliver bitteei
siemi imov min Neste, S) san ftiftes til
at begaa noget mindre hcedetligi for
at faa fat i hans Hug, o. s. v.
---"Kongens Lov er ydee Bud, men
Guds Lov er indre Magier i Lighed
med Natuklovene. —- Derfor lan man
»omgaa« Paragtaferne i KongensLov,
men aldtig Budene i Guds Lov.
Dei vil sige: Falk kan mene, ai de
lan omgaa Guds Lov, fordi de op
faitet den fom en Lov af samme Art
fom de botgetlige.
Hans hat en Heft, han vil sælgey
Jens lomrnet til ham en Sondag og
.sp-rger ham, om han vil sielge Heiterk
Hans: »Jeg handle-: ikle om Stint-a
gen.«
Jens: ,,Naa, nej, men du kan da
sige mig, hvad du vil have for Heften.«
Hans: ,,Ja——a —- 500 Mk
Jens: »Bei pil jeg ogfaa give.«
! Duns: »Jeg handler itle om Son
;dagen.«
Jens: ,,Naa, nei, men saa kan jeg:
io bare liegge de 500 Kr. her og tagel
Gesten med mig.« H
I Hans: »Ja, bei tan du jo got-U
) — Saaledei hat Hans snildelig"
omgaaet bei ice-vie Bud, ja, hvis det
ikun vae af botgeelig Reiz men hvis
Ydei ee givet for ai Wie Sjælen op overl
I«»vei- mag-, Liv- oksvsceki« pg km
Idens«,,af By over Siieenefne«, saa hat
jhcn itte vmgaaet dei — fotdi dei flei
jiiie kan lade sig geke.
i fhvis denne Lov kunde omgaasj
pfaa var Reserven i den Retning hist sai
szaf hin «keiieoende« Jede, sont —- ne
Pe i Galizien — en what-day sad i
Tagei mev Feddernei en Spand Band,
fee-di bei etioebudi ai eejse mn Sin-l
pages-. v, v. s. til Latr-h men Me til
PURIST M is Mc stMVfis fsM
»
det bliver Sabbat). Saaledez holdt
han Loven — og tom alligevel til Kra
kau.
Professor-Um vil alle Dage vedblive
at opdage Ligheder mellem Guds Lov
og Babylonö og Ægyptens Lovr. Men
aandelige Mennestek vi«l blive ved med
at »grunde paa Guvs Lov Dag og
Nat.« K. B j e r r e.
Lilliek og Log.
Derfom Gud lob Stangek blive til
bage i Paradiset, efter at han havde
ordnet den førsie bedrovelige Sange
hiftorie, san hat de ganste sikkert an
taget Stikkelset af et taat, kynist og
pessimistist Mandfolk — faadan en,
som ingen Tro har, ingen Begejstting,
ingen Optigtighed og ingen Følelse —
saadan en, som »griner«, hvser Gang
han hører Tale om det gode i Verden,
og trot, at alle Kvinder er falste og
alle Mcend æreløfe —- saadan en, som
kalder fin Huftru et ,,ffjols«, fotdi hun
leerer sine fmaa Børn at bebe deres
,,F-adckvot«, og ttcetker Mundvigerne
cp til et haanende SmiL saofnart der
er Tale om en Verden hinsidcs Tod og
Gran — saadan en, der aldrig saa no
gct, fom han fandt vætd at beundre,
og for hvem Nattens Stiernehitmnel,
Morgen-« Da Aftenwdens Farvespi.l, de
jagende Sknbillever eller de florlette
Taager over Engene hat uendelig min
dre Tilloktelfe end en »Lager Beer« —
faadan en, der levek i denne sitt-a
lende Skønhedens Verden med de Tu
sinde Glitnt af Guds Heklighed, som
en Frø levet i en Dam fuld af Ande
mad eller en Tuvse i en melden kun
for at tvckkke eller udspy Gift —
saadan en, der tan træde Roser og
Engblsommek under Fsdder fom Bren
denælder, hvokimod et godt Kaalhoved
strats faar ham til at mtmte medMun
den, fordi det minder ham om Gauk
steg og detaaL Verden hat mange
af saadanne Mandfolt, og hvis jeg
blot tunde faa fat paa den rigiige Sis
vekost, vilde jeg feje dem nd, — som
Stuepigen ekspederek Eddekkoppet.
Kvinden er entenGuds ædlesieSkab
ning eller hans dybest suntnr. En god
Kvinde er tun lidt ringere end en En
gel; men en slet Kvinde ek betndelig
værre end en cheveL Ved flette Knäu
der menek jeg ille engang fstft og frem
meft den Slags, der dritter, sfjæler
ellet er letfærdige. En flet Kvindes
ftygteligfte Vaaben er hendes Junge.
Med den Ian hun udrette mete dsdbrin
gende Atbejde end Manden i Bibelen
med Asenkctften. Usandhed er Noden
til alt ondt i en slet Kvindes Natur, og
med dette Vaaben bst hun ftygtes mete
end mange Mænd med Revolverr. Der
et absolut ingen Besiyttelse mod Log
nen. Øvrigheden Ian ikke bestytte nwd
dens Gift, og — fom betendt — slaat
man tun Profeter og Kongek ihjel her
paa vor lille Klodr. Bagvastete og
Ætestændere maa man smukt lade gaa
i Fted.
Mitwelt-tm
Et stønt og velsignet Mode, fom vi
lan rundes med Glæbe og Tal. For-«
uden Siedets Præst var 7 Praefter
til Siede, to af Kredseng Præfter var
fkaværenbe.
Modet begynbte Torgdag Eftermid
dag, hvor Paflor M. Th. Jensen prie
dilede over Math. 8, 18—22.
Gennem Talen lisd et indtrængendel
«Fslg mig«, og det blev ligesom denl
Tone, der lom til at lyde gennem detl
meste of Forkyndelfen under Msdett
For Pladsens Stle og Læserens Jn
teresse slal jeg blot gengive nogle af
Hovedtanlerne, og da sætlig af Anb
ningstalen og Jndledningsforedragenr.
Paulus siget: vordet mine Esset-spl
gere. Herrens Tjenere flal ikke staa
som Vejvisere, men som Vejledere. Vi
ttænget til en FIter paa vor Reife,
naak vi sial vandte paa farlige Ste
det, at vi ille stal fate vild eller em
komme, men naa frem til Maolei. Gra
ven og helvede lan« ncmes uden Foreyl
meu Himteu pg Saugt-even ine. Je-l
sus vil viere vor Ftrey og det et Maa
let med al vor Ptævitem at læte Falk
at folge Jesus. Nogle vil not fslge
Jesus, men de hat nogle Bett-view
heder. som stal Marias-T En et
me klar over, hvad det kostet at spl
ge Jesus paa Ttængselens Vet, hvors
for Jesus siger: Ræve have Huler o.f.v.
—-, en a vil first tclge Afstrd med
sim Sieg nge o. s. v. Det, sum det
Fra Kredsmsdet i Northficld,
l
l
N
gcelder om, er at komme til thgoreise.
Ejendom, Penge og Gods kan winke
res, men Tiden iltr. Kun Øjedlillet
— Nuet — horer os til, dersor siger
Paulus: ,,Køber Tiden«, den delejlige
Tid, og dersoe hedder det: »Jaget Her
ren, medens han sindes, latder paa
ham, den Stund han er nær.
Der trceves Udholdenhed for at fol
ge Jesus-, thi hdad gadnee det, om man
hat begyndt oa ille suldender. Herren
dar meget godt at sige om Menighe
den i Esesus, men har dette mod den,
at den hat sorladt sin forste Kæelig
bed. Den, som hat Kærligbeden i Or
den, har Gud et Arbejde sor, som di
kan lcrse om Peter, Joh. 21 Kap. Der
er noget aldorligt —- gridende — i
dette, Herren tre Gange spornt-r Peter,
om han elster ham, efter at Peter haode
fulat Jean i tre Aar. Vi ital folge
Jesus itle alene i Karlial)ed, men on
saa i Arbejdet, i· alt, ban dil, di flal
store. Jesus sorlanner os itte til at
qore noget,l7nn itle seid forft knr qjort;
lmn forlanaer ej, at di slal formndle
Band til Vin, men lnnid di tan, Pia-Ide,
kthr di lan. Her stal di setxxe inne i
Zamsnnd med Hind, i Lonlamrci, lwor
»Der er Blatt-J for to, men ej for tre,
for at of oasaa lau folge Jesui- i Ost
len.
Terester ertlxrrcde Firedcsfsrrnandnn
Pau. ’.Il. M. Meler Most-: for cadnet
og udtaltc det Jnftc for «·l.l?od«:t, at det
mantte tjene til, at Flotten »Ist-irre
blide storre -s— on bedre — soer det
skete i den sorste Meniqhedg Grund
lcrqaelfegtid Dei lan Prcestcr on Me
nigbed itte note-, nien Herren t.1n, og
dette ster ded, at ban taner mai-: fra
oq lceaaer nonet til, som en Ijsnsiitter
lsar sagt: »Hutte, taa fra min, two-ad der
holder mig borte sra dsg, og qid, lwad
der dmger mig nærtnere til din«.
Torgdag Asten talte undertezanede
oder Lut. 16, 19——31. De to Van
dringsmcend, daa de to Veje, sont fo
rer gennem Lidet her, og dereg Maul
paa de to Pladser ester Doderi· Ved
vor Jndtreedelse i Vetden stilles di
odersor de samme to Veje og to Maal
sont hine, hvorsot di ded at betragte
deres Vandting helt igennem stulde
lomtne til Klarhed over, hdad vor En
de stal blide, ssr Sdælget —- det nom
stigelige —- umuliggsr Forandring, og
vcelge den Bef, som Moses og Profe
terne diser, vg ille glemme Lazarus,
som er lagt for vor Dor, at han maa
mcettes og plejes as os, som Gud hat
gjott tige paa aandelige Gaben
Pastor Gundersen talte oder Mari
14, 8——9. Marie salder Jesus. Hu
set syldtes af Vellugt. Saa sluide og
de Gerningee, di gsre sor herren, dcere
en lostelig Dust, ligesom der ogsaa
gennem alle vor Frelsers Handlinger
og lidsalige Ord, der udgil af hans
Mund, strsmmede en delsignet Dust
Judas fotatgedes og tæntte, ligesonr
nu den Vantro Werde-u bare jeg lunde
saa Lov at raade, stulde det anderledes
lot-me til at gaa. Marie bled for
sdaret og sil det Vidnesbyed: ,,Hun
gjorde, hdad hun lunde«, nogle gøre
ogsaa, hvad de lan, men paa en an
den Maade — de staa imod·
Fredag Fokmiddag desstedes Emnetr
»Herrens Missionslald til Menighe
den«. Dei blev indledt as PastorGert
sen. Jndlederen betonede, hdem det
vat, Heeren laldte, Guds Fall, og
hdotledes han lalder, sporges: vil du?
Folgende Skriststeder dannede Grund
laget for Jndledningem Lul. 12, 49;
Mark. 16, 15; Matth. 28, 20; Ap. G.
1, 8. Her nogle as Hodedtanlerne.
»Jld er jeg kommen at raste paa Jor
de:t« o.s.d. Jlden ptøder —- Jlden
fortcerek —- Jlden gpr Stel. Der er
Redstaber til Prhd og til Arbeide, di
stulle viere til Pryd lig Blomster i
Mennestehaden, hviltet ster naar di gsr
estet Heerens BesalingeV Gerninger
lig Tra, H- og Straa fortæres af
Jlden, sordi de ille lan bestaa i Jld
prsdem de Gerninger, som lignet
Guld, Sold og dyrebare Steue, luttes
og tenses i Prsdeildem Jlden blieb
gte det cedle Metal, saa at, naar det«
er bledet renset, Mesteren lan sotme det
ester sin Villlr. Naar det ster, da efter
sslges Befaltngen om at gaa ud at
preedile Evangeltet i den ganste Bee
den. Getreu disee ille alene Mentgi
heben dens Gernan at Here til Discips
le, men ogsaa den; Wang, alle Falk
«ög«Maaden »idet J dsbet og leerer dem
at holde Isast, hdad jeg hat besalet.«
Naae Herren sige: gaal saa stger han
ogsackx jeg dil gaa med. Det er tlle
alene de enleltes Sag,»om de dil dsbei
ellet ille —- srelses eller ille, nej, des
et ogsaa vor Sag; detfor stgee Der
renx gaae hen o.s.d. I det debie
Mennesie stude- msstey sum ofte lkle
sei, foedt de er smsiuvdue es flai les -
·