Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, March 17, 1903, Image 1
Umskcxeu« »Tan keren« kostet kun 81.50 per Aargang. »Donskercn« udkommer hvet Tirsdag og Fredag TU Vdags-·TldgaV(-0 » s » — » » . Her 2Ex Vtaik,jeevk..Tiksdagd.17 gjcakt51903. 1-tc Karg Om 2Egtefkabslovgivningen i Danmark. Denne Sag vedblioer i høj Grad at optage Sindene verhiemme. Nu i lern gere Tid hat vi ikte meddelt ftort om rden. Præfteadresfen hat lige vceret omtalt. Men Saan hat faa ftor Betydning at alle, fam interesferer sig for, hvordan det gaar dekhjemme,» not lan onste nogenlunoe at folge med! ven. Folgende to Jnjlaeg fra »Kr « Dagbl. « giver et iemnss ..... 'ig godt og fyl- i vigt Jndblil i Sagen paa dens num rende Studium. Il- Ot Ist Om LEgteskabslovm Ei Ord til chfplt. Jeg tcenier, vi er mange, som oprig tigt tatler d’Hrr. Ovarintendant Han sen og Pastor vaersen for deres Udtal elser i »Kristeligt Dagblad« for Fres «dagen den 20· Februar-. Bi sigek nied Hr. Overintendantem Kirtens Ære, som der tales saa meget om, reddez al deles itte veb FOrflagetZ Og vi føjer til: Jtle engang den entelte Præsts Samvittigbed rechs: den komme-r tun til at sidre i Bispens Lornmex men VIt hat for vifi sig, at den sidder details gerc der end i cn tilfzeldig Ministers. Zial der gøres nonet —- I g de r ma . gutes noaet —- faa maa Strirtet tagesfuldtudz littelig Vielfe af Forbinoselfer, som stri cer moa Gut-S er,forb17: D e s. Luna-it hvis Looen fkal ver-re en« Frihedslov —- og ilte en utaalelig Tvangklov —- faa Iraa vi have dala fri Ægteslabåftiftekse. Nu bar over Halokesen af Landcts Praster i. oeres lfklare-Je talt Da kalt faalede5, at dereä lldtatelser lan sam rnenfattes i fplaench Giv os i Huj og Hast en nn Mate ftaisglow om den lcxnmer til ai fe san ellcr faa ub. bar i;:tei at sige, bloil vi faar noget, sein lan holde vor Ryg fri! Se, derfcr sigker fes-: Korn nu J Lægfoll og Vis, at J naar saa mange Prcester bar lunrtet glernme ever over fsg Zelt-, at chor i Jar l,elt Liel at tale eders egen Sag. Der er vaa ethvert Steh, hvor der er Trosliv eller blot lrisielig Interesse, Mand, som let tan saetie en Adresse i. Gang for Mennester, som er over 18 Aar, med Bun crn at faa valgfri Ægieslabsstiftelfe De allerflefte Ste Der vil der desuden tunne venies Stut te til Adresfens Tilvejebringelse fra Prcestens Side. Jfær maa Breiten Tom underflrsev forste Adresse, vckre villige til Hjælp, men ogfaa de Priester, som undersirev begae Av:esfer, maa uden Vanstelighed tunne formaaes til at hjcelpe, da sderes Ooerbevisning i denne Sag næppe er snnderlig rode stet. Men der maa tages hurtigt fat; der for: Tal itle for lange, men handl; thi nu staat Slaget sm, hvorvivi beil ital viere vorse"·B-rn, Bornebprn o. s. v. forbudt at indgaa deres Ægtestab for Herrenö Al ter eller ej. Nu staldetafgsres, om «vi," Ver-staat i vor Kirle i Trer paa en Frelsey ital have lige Ret med deni fritænlersie og utirtelige Del af vvrt Full eller bchersies af samme. Vi for langer ilte at tvinge vore Modftandere — vi fortangek tun Frihed og Reife-r dighev Vor Sag er god,derfot:1 Handl og det snartt I Seil-! Bot-ils Preestegaard, den 23 Februar 1903. IF YU AS »Ah ·- « O Generalavditdr Stesseufens « « Fsrilag. Dei-bar silkert ilte blot valt Forml 'dring, men ogfaa Bebt-neue i- vide Krebse, at den sidste Adresse ungaan de Ægtestabsloven fremtom og fit saa mange Understrifter. Thi naar saa ledes et betydeligt Flertal indensor Præstestanden opgav Modstanden i mod det tvungne borgerlige Ægtestab, nsaatte jo ogsaa detteg Modstandere i Rigsdagen miste et væsentligt as deres Argumenter og bitt-e mere tilbøjeiige tii at give efter. Selvfølgelig nærer mange Fragt for, at Pastor vaersens Domfaeldelse stal blive stadfæstet, og at saa ftere Murere vil folge den forstes Eisempel Men hin Adresse synes jo fremgaaet as en pludselig opstaaet Pa nit; den valgsri Ordnings brave For tæmpere tetroriseres vev en hastig gi ven Parole og opgiver med det samme ethvert Svardslag. Hvorfor vilde man bog itte hellere se Tiden lidt an og even tuelt vove Tabet baade as denne og maaste entelte lignende Murersager, for saa nieste Aar med desto stsrre Vægt og under starre Forstaaeise at tunne fremscette sme Krav. Jmidlertiv, stet er stet, og staar itte til at Endre. Og saa synes nu Sa gen efter Fremtomsten af S t effe n sens Forslag at være traadtind i e: nyt Stadium. Thi de ncevnie Fortæmpere, som med Betymring niaatte se den Virtrting, Adressen eve oe i Landstinget, og spsrge stg selv: hvao hat oi ajort! er viel nu a:ter vers at faa Moo: »Na ladet det Log itte til at blive saa galt!« Lad og ca torteliq se paa Hi. Generalaodits rean overfor Kirten sitteri saare dei inente og inmtetommende Forsla;. Sein det vil Hintre-H gaar det nd paa, ai gansle Viit alle Brut-war sta! borgerlia agiefoienes, men a: denn Att indfiræntes til, at de aigsrser en striftlia Ertlerririg i en Æatestabipre tetol, saaleoes at Staten opaiver haa de sin Ertlærina af de vedkommenize soxn Æatefelt og sin formanente Fcrrnnlar til dein. Lg kenne Ind strasntnina tan jo veerc saare fornuss iig, da disfe to Formaliteter aabenbart itte er nieget vario. Ten indelige Er t:crrina, — ja, naar det dog er givet, at Z aten ladet alle dem blive Mate folt, som begærer det eg har Papirerne i Orden, saa turde denne Ertlæring vasre saa nogenlunde overflsvig baade for Stat eg Brudepan Lg Ferma ninaen, — ja, hvor tan man i Kraft af Loven paalcegae Troskab til Døoen, naar Loven aldeles ingen Kraft har i renne Henseendex det hat den jo itte, saa lange ten ingen Straf tendzr til at hceobe et saadant Paalceg med. Naar vet dernæft soteslaas, at Prie sterne slal bestittes til at »opbeoare« Ækziestabsprototollem saa vil dette jo medssre. at alle til Foltetirten hokende Brudepar, baade sorte og hvite, maa til ham for at indaaa Ægteftabet, en cegte foltetirtelig Orvning, som man maa hilse med Gtcede, og som i de mis lige Tilseelde not vil yde Pkæsten en bedre Leilighed til et Ord i rette Zie blit end den nuvcerende Ordning, hvor tun den ene Pakt tommer og tun for at sorlange Attesten sorUdtradelse as Foltetirten· Men, punctum saliens i Forslaget, og det, som trods alt got, at det maa stilles i- Klasse med Ministerens For stag og itte i Realiteten betegner noget Stridt benimod den valgfti Ordning, er, at bog alle Brudepar stal borgerlig ægteforenes. Om denne Ægtesorening end tan sie ved Kirlens Du, saa er dpg dermed den kirtelige Vielse ble ven beredet det ægtestaböstiftende Mo nent, og Menighedens alrgarnle, hard vundne Ret til at indgaa Ægtestab i Herrend Hut uhicelpelig gaaet tabt. For en oversladist Betragtntng tan det not se nd, som orn Æten er revdet, naar det dog er Prasten, som ladet Brudeparret strive i Prototollen, men Tabet skal not files, naar han siden efier i Ritten stal tilspptge Or. og Fru Serensen og tommer post sestum med sin Tal-e til dem, t Madscetning til, hvasd der er tirtetig Sttk baade ved T Konsikmation, Altergang, Begravelse og den nuværende Vielle. Med andre Ord, Formlen er giort lempeligere, saa lempelig som vel overhovedet muligt, men Realiteten er den famme fom i Ministerens Forslag. Og hvorfok vil man dog itte an tage den valgfti OrdningZ Naar man snfter det tvungne borgerlige Ægte stob, tan det jo tun —- det maa enhver tunne forstaa —- vceke af Henfyn til de Foltetiktemedlemrnet, som Helft er fri. for Kirtens Meddirtning, og faadanne, som Kirten maa trceve Ret til at afvife. Men fom Provst Th. Sprensen saa tlatt paavifte i næstsidfte Nummer af »Danst Kirtetidende«, vil saadanne Personer jo blive eng stillede under den tvungne og den valgfri Ordning. J begge Tilfcelde vil de fsrfie altid tunne slippe for Kietens Medvisttning og de sidsie altid blive nsdsagede til at nsjes med den borgeklige Ægtefotening. Og ligesom den tvungne og den valgfki Ordning i disfe Ttlfaelde staat hinan den saa nar, vil der ogsaa, hvad For men angaar, tun udtrædes en ganste ubetydelig Forandring for at tomnke fra den ene til den anden. f J He. Stessensens Forstag heb-ver man tun Tilladelfe til at flmte et ene fte lille Ord, faa hat vi deri den valg frt Ordning og tan benytte dort Ri tual ganste som det er. Han foreflaat jo at lade Brudeparret ftrive i Ægte ftabsprototollem »Vi undettegnete er tlcerer, at vi herved tager hinanden til Ægte«; naar man Ia lod dem, som ønftede Kirtens Medoirtning, st:ive: »Bi undertegnede ertlceter herved, at di tage: binanden til Ægte«, tunc-e man bereitet lade dem udføte dette Forscct for Alteret ded den nuaældenre Viehe og site-n indfsre Nestering Veto-n i Prototollen ; Ja, He. Stessensem Vil De blot til stede faa megen Frihed, lade det entelte Brutepar made for, hdor deite »ber ved« ftal staa, da er dere; Fokslag med det famme blevet en Form for den valgfri Ordning. Lg de for Kirs: ten misliebige Foltetirtemedlemmer vi! iite tabe noget fom helft dervedx Re sultatet vil for dem blide nøjagtiat det famme i begge Tilfælde. Men Listen derimod vil da forstaanes for at lide den Takt, at det ital formenes dens trofafte Medlemmer at indgaa deres LEgteftab paa det hellize Stets. Det er sittett Velvillie mod Kitten og en vatm Interesse for dens Kant, som har; drevet Dem til at forelaegge Deress Forslag, og De hat fundet Moment-; fomhed; og en Ændring som den an-! tndede nett-mer sig muligvis Detes egne J Fasten De tunde mutigen have Lytta til ogfaa at spre noget saadant igen-l nem. I E. L u n d, Sognieprwft for St. Ols og Allinge. .- -. . s- -- -s— Vi hat forelagt foranftaaende Ar thel for Generalaudimr Steffensen, der deteftek hat tilstrevet os saaledegt Idet jeg herved tilbagefender Paftor Lands Artikel, stal jeg tillade mig at bemerkte. at jeg ikte havvc noget imod, at det i Siedet for »Vi unvertegnede ertlæver, at vi berved tager hinanden til Ægte«, kommer ti.l at hedve: »Vi undertegnede ertlcerer herved, at vi ta gek hinanden til Ægte«, ellek at man endog helt udeladet det Ord ,,herved«. Jeg set iste, at dette got nogen For stel7 men ijvrigt hat dct itte været Meningen med mit Fotslag, at Loven siulde angive Formularen; det maa være Administkattonens Sag. Jeg antager, at Pastok Land ek enig med mig i, at det ægtestabsstiftende Moment er Partetnes »Ja«. Dette »Ja« maa Staten lræve afgivet under en saadan Form, at den kan erkende Ægtestabet for botgerligt gnldigt, og det hat jeg ment kunde sie ved vidne fast Erklcering i en Protokol, efter at det fta Statens Si-de bar undetføgt og godtgjort, at der ingen retslig Hin bring var for Ægtestabets Jndgaaelfe. Endvideke maa Hirten, hvis den stal sanktionete Ægtestabet, kræve bette »Ja« afgi.vet under en faadan Form, at den tan ertende der for kirteligt gyloigt, efter at Det fra dens Side er iunoekspgt og afgjokt, at der illie title lig set er noget til Hinver for, at det ffanktioneres som titlelig gyldigt ved l,Vielsen. Denne kan, efter at den bor igetlige Side af Sagen er bragt i Or j den, efter min Mening foregaa uden at andre noget i Litukgien af 24. Marts 1897 —- eller i hvert Fald, hvis man inøvig vil tiltale dem, der flal dies, Horn Ægtefolk, ved at udelade Navnene lag sige: »Saa tilspøkgek jeg dig, vil du shave den Kvinde, som hos dig taar, ltil Ægtehustru« o. f. v. Men dette er jo ogfaa en admi.nistrativ Sag. Som det nu er ved titkelig Vielse. fungeter Præsten baade paa Statens sog paa Kiriens Vegne under Vielsen. JUndet Vielsen bsr han imidlertid ef xter min Mening kun fungere paa Kir ;kens Vegne; men der er jo ille noget Ytil Hinder for, at han forud fungerer jpaa Statens Vegne ved at lade re jpaagceldende underslrive i Ægtesiabs Protokollem og forsaavidt kirkeligt Ægieskab stal invgaas, bot han i hvert Fald formentlig gøre det, da man derveo holder sig faa naer som muligt op ad den hidtil befraaende Ordning, og der ingen Grund er iil at farlange, at De, der slai titkelizzt Dies-, stal gaa to Steder hen for at blive gifte Jeg .slal detimod intet bade imod, at de, fdcT itke stal tirteligt Dies, henvender siq Eil Iognefcaten Ia Ver ":.ncgaat dereå Vliateftab til en« hos harn bessean ·Pr:totol. Mit Forilga er forsnkedigei veb de 727 Praeftersjs Ame-Efe, hzsis allerukeh digste Eide er ren, at re sonst at boike deres eaen Sawvittigbed fri uken at tcenke Na, at trifteliaeLckamæno nasaa kan føle deres Samvitiigbed besvcerede ved at flulle erklære Fell for Æatefoll, Tom efter Bibel-Ins Lrb ikke bar komme samtnen i DEateftab. Hat virteliig in gett af dem iruffet paa en -T3:igbeds— person, der hat folt det pinlkge ved i visfe Tilfælde a: flulle sanktionere et Ægieflab efter Regierne i Loven cf 13. April 18512 Dei er derfo:, at jeg foreslaar, at det fkal vaere be paa aældenres egen Sag at erklære sia for Ægjefolt Lg skal man naa til ei Resultat i Venne Saa, antaaer jeg, at det bedsi ster red fuldi ud at give Staten, hvad Statens er, og Riesen, hvad Hirtens- er, samiidig med, at man undgaak saa vidt muliat at brnde med dei i kirkelig Henseende tilvante ved Ægteskabets Stiftelse. Ærbødigft H. C. Steffensen. Redninnsftatiou. Chicago vi: innen et Aar have den fmutteste og beost uofmrede Regnings scation ved De ftore Sper. Planet cg Zpecisikationer for Den nye Bygning, fom netop er tommet fka Washington tyder hekpaa. Den nye Bygning, bott feet fra Si.debngninger, anflaas at ville koste 815.000. · Grundvclden, hookpaa den nye Bygning skal opføres, Paa Vieren lige oft for den nuvæ:ende Station, er allerede fcerdig. Soldaten-« truer Negetu Brackettsville, Tex» 15. Marks. William Banne af »Troop H, Twelfth Cavalty« mosdtog i Aftes et farligt ..Knivfti-k af en Neger ved Navn Paul TDoc, der øjeblitkelig arresteredes; men 150 Soldatek stimlede samtnen vm Fangölet med Øpkfer og Brcekjern for at lynche -ham. Jmidlettisd erfarede Major Kendall af Fort Clark, htm ledes Situationen var, og han ankam med en betyveLig Sthrke netop tidsnok tij at adsvrede Soldaterne. Der hol-d ies en ftcerk mili.tckr Vagt omkring Fangslet og desuden Patmuiller i Gaderne for at forhindre Opløb. Stute Anstrengelser. St. JOHN-A N. F» 15. Marts. Et Arbefdstog med en Befætning af 60 Mand blev i Aften udfendt for at gøre Forspg paa at rydde Bauen gen nem Landet samt ubgrave det Tag, per nu hat sivbet fast i Sneen i 80 Dage. Det Arbeitstag der for nagen Tid siben affendtes, lob af Stinnerne Dybt Herde i Landet og har ftden siddet hjælpeløst midt i enorme Snedriver. Togulykkr. St. Eharleä Mo» 15. Marks. Orm ha gennemgaaende Eksprestog paa Wabash blev i Dag fuldstændig ide lagt ved Elm Point, fem Mil vest her fra, og m« Mennesker blev saarede. Dei menes bog, at ingen vil miste Livet. De saatede er: Mes. J. E. F. McGee, Councäl Vlusss, Ja., Mes. Ella Cox, Council Bluffs, Ja» Mes. J. F. Ben nett, Memphis, Tenn» Meg. W. H. Kirkville, Mo» D. Truehoft, Des Moines, Ja., W. M. Prickett, Mercer, Mo» James Canantsy, St. Louis, J. L. »Selber St. Louis, og W. C. Seege:, St. Louis. Toget var forsinket og løb med en Fett of 55 Mil i Timen, da det Med Undtagelse af Masiine og Ekspresvogn Eøb af SpereL Fern Bogne blev fuld ftcrneig mafede. De faaredc bkev bragt til St. Louis. Vanvittig Elster. PreieiIertce R. I ,1s—3 M tsjs Liss Juli: T:r«:-:bes, en flä nk ca Ircxl:!-.-inke Läz afbispp st ung« Eise pIa 222 Aar blev E Akt :L:« stirbt OF e: forftrazet Elfter ELTEr Zank Sporen-Z Mv:f:, der i Los-et af Te sie-H tte Ipskaaneoer lxcsr betet to («·-.:!: :e pas des-NEWTON Morfc If? e nrclse We -ku:n1thende e"D:s Vej til Kirten ch Minearbejdcte drehte Kgntakee, Jll» 16 Marks. Fern JJLarID bleo i Zøndags Aftes dræbt reI en Tarnpetsplosion i Cardiff Mi nen. TO af Deckt ererbtes i selve Mi nen op. tre i Nedqcmgem Der var ialt w E«..Ræ:D be7tæftiqede, og af visse bles: t- i Ukinen 177kc-.·Ite. Stoledikektionsmøde. Priester.:e A. M. Anderer og J. J. Kildsig Mehlemmer af Skoledirettio nen, er antomne til B,1air, hvor Sko leoirektionen i Dag holder Mode paa Blair Eollege. Onmha-Tyv. J. J. Tale, vel kendt i Omaha Un ter Navnet ,,Kid«, er i Gaar nappet i Sicur (5":2U, EIVOr han i Lober a«f be koste Z llger hat begaaet en lang Række Jnnbrudstyrerien J Efteraaret var han arrefteret i Omaba, greben i Jud brud pag frifk Gerning i« Robert Smitbå GrocerysStore; men han blev løslabt paaKavtion og løb sinVej. American Line. St. »Paul« fra New York 18. Mart-T Kl. 10 Form. »Haoerford« fra Philadelphia 21.Marts, Kl. 8,80 Eftm. »Nord!and« afgik fra Liver pool U. Marks, i Philadelphia 21. Marks. Ungdomsmsde. Da vort Samfunds Ungdomsudvalq mode-s i Fremont i Dagene fra 20 —24. Mart-, vi( der samtidig blive afboldtet starre Unabömsmode, hvortil alle ung raubt amtiqu fra i Samfundet bsroed bjektelia indbydes. Emne til Drøftelsm ,,Hvilke Fortrin bar den troendc Unqdom fremfor den vantro?« Moder naht-es Frsdag den 20. Mart om Aste-sen FU. s med Højmessegstdgi tienefte. Tilreisende bebe-Z melde deres An komst fnarest muligt til C. C. K I o th. Ev. luth. Amst· U d la nde t-« Italien udstiller. Rom. 16. Marks. Udenrigsmieti steten har desinitivt unverrettet Ge fandt Meyer om, at Italien har desinf tet ofsicielt at deltage i Verdensuskv ftillingen i St. Louis samt at anvende 55100,000 i dette «Øjemed. Et Lev forsiag til Hjemmel af denne Vehik ling til blive forelagt Parliamentei ved Paasketide. Es Krigsstib agtes benytlel Zil Zur-Sport af de italienßk Udstillingsarti«kler. Chambcrlain hjemme. London, 16. Mart-C Kong Edwatd modtog i Gaar Eftermiddags Mc. Chamberlain i Buckingham Palæ og havde en lang Samtale meb ham om hans Reise i Sydafriksa. Undcr Ovcrvejelfe. London. Premierminister Balfvttt meddelte i Underhuset forleden, at Re geringen definitin havde movtagetJnd bydelsen til at Udstille ved St. Louis lldfti.llingen, men at Enkelthederne og Omfanqet af Deltagelsen endnu var under ·Overvej:lse. Psiet uhyggeligt. London, 15. Marks. En Avis hat en Historie om, at Kong Edward og Prinsen af Rates har været hyppige Gszster des en fransk szkarquise hoc ELJVerr .. »Hm Folt « ins-des for at spile hzjt Fisrtspik K:.:,q-en nq Priner . tabte bestanoig; Priner tath en Af sten SLTIF ,()00 Ti-!siost opDagzoe han, at Marquifen fpillcde falsi oq besiyldte henke for de t .H»n bencegtede det ikke, nen bad bare Prinsen bringe hende for Retten Auser ftqu, at »der. offentkiqgsr LJTtor jen, forDi Kongen bar tilkende iaicct Par1i.an1entet, at han Vil for - Unge, at Prins enH Appanage furhsjes nied 8100,00 om Auweh da hcm ille kan klare sig med d-: 35130,000 om Aaret, som han nu har. Den sorte Död i Mexico. Mazatlsan, Mexico, 15. Marks. Der var ixkgen Dsødsfalv af den,insdisie Bnldevest i Gaar, hell-er itie i De . tentionshospitalernr. Der er 400 iso lerede Personet og nogle enkelte Tit-; fide fra Villa Union. J Siquievvs et der ni nye Tilfcelbe, fra Rosaria meldes, at et Tilfælde hat vist fig- paa en Form i Ncerhedem Cæfars Palads. London, M. Martg. Et Telegram fra Rom meddeler, at delldqravninget, der for Ti«den sinder Sieb paa den Palatinske Høj i det tomersie Forum« udsætter de paa Højeu liggenbe Pyg ninger for Fore. Severus’ og Dvmus’ Borge er truede, og Cæfars Paladö viser Tegn til at ville styrte sammcn. Makedonien rolig? St. Petersborg, 16. Marts. Krist nsinister Kouropatkin er i Færd med at tiltræde en længere Reise til- Sibitiem Heraf dkager man den Sslutning, at Ruslansd mener, at den fælles Aktion for Reformer i Makedonien er full stcendig tilstrcekkelig for nærværende, og at der faaledes imgen BTug vil blive for attiv russisk Jndstriden pas Valkanhalvøen· Prcrst fom Morden-. Viert, 16. Mart-L En Kapellan ved Navn Thon-as Maschctt af Klagen further bleven dsmt til 15 AarsStkaf fsearbejde for Forsøg paa at myrse stn Sogneprcest ved forgiftetAltervin samt for Kirkerøverier.