Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (March 13, 1903)
»Danskeren,« et halvugentlig Nyhedss og Ople aingsblad for del danste Folk i Amerika, udgivet as VÄMSH LUT H PUBL. HOUSE Bleir, Nebr. »Amt«-erst udkommer hvek Tirsvaq og Judas. Iris pr. Vorgang i De Forenede Statek Il.50; til Udlandet 82.00. Gebet betales iForskud. Bestilling, Be Ging, Adresieforandring og alt ander angaaende Bladet obre-dieses OAleHLUTIL PUBL. HOUSE, Blair, Nebr «Danfkeren« ledes indtil videre af Past. I. M. Anderien iom Direktionenss Wand. Alle Jndfendclser — Afhatsdlingen kor tere Artikler og Korrespondancer feuch til Past. A.M· Andersen, Rt. l, Frau-, South Dakota. Nyheder sendes direkte til «J.«anfleren«, Dr. D., Vlcmz Nebr. svteted at the Post Oillec at Blei-. Neh II second-klug matt-»in Advektisins Rates made known upon applicatimk ,,Danfkcren« Illuer sendt til Subskribenter, indtil nd txt-stetig Opsigelie modtagcs af Udgiverne II cl Geld er betalt, i Overensstemmelfe Und De Formel-e Staterg Post!ove. Naak Leeserne beut-endet sig til Folk, der sperterer i Bladet, enten for at købe bos dem eller for at faa cvlysninger om del werter-de, bedes de altid omtale, at de san Msjememet i dette Alsd- Der vil væce til gensitsig Nym. Bibclforklaring. Marie og Elisabcth. (!'uk. 2, I;(3—5(3.) Da Englen Gabriel var bog Jam fru Maria for at forkynde derive, at hun stulde blive Moder til Verdens Frelser, da sagde han jo i den Forbi.n: delse: »Og se, Elisabeth din Franke hat ogsaa undfanget en Søn i hendes Alderdom, og denne Maaned er den sjette for hende, som kaldes ufrugtbar« (Luk. 2, 86). Disse Ord sammen med det svtige Juleevangelium, here vi hver Juledag i Gut-S Has, men allige vel kan det not vere, at ikke alle have iænkt ncermere over, hvad eller hvor meget det kunde have at betyde for Maria, at hun sit denne Oplysning vm Elisabeth, ud over det, at det jo i for fig kunde være en gleedeligNyhed at faa at bote. Jeg har der-for senkt, at man maaste kunde gpte lidt Nytte med at give et lille Fingerpeg, der tan vise, ai dei baade tunde have og vgsaa vir lelig havde sin store og velsignede Be tydning for Maria at blive meddelt, at Elisabeksh var i ncevnte Omftændig heben Fttst er der det at jage i Bringt ning, at det gerne gaar os Mennester faaiedes, at naar man vederfares noget ualmindeligt, noget, der ikke er let at forstaa og verfor heller ikie let ai ba te, da er man tilbsjelig til at merke, at man staat alene med saadan Pto veTse, at der er ingen andre, der er Genftand for ncget lignende. Og saadan hat dei bist ogfaa været med fromme Sjæle i de soundne Tiber. Man ser, at naar Apostlen Peter stal minde sine Medkrisine om, at de maatte viere ædtu vg vaagne, da deres Modstander chevelen gik am kting for at opstuge dem, da føler han det som enNsdvendi.ghed at bringe dem i Erim-ring, at denne Kamp vg Li delfe var ikke noget, der blot gjaldi eukelte Kristne, men at de samme Li delser blev fMdbyedede paa alle deres VIII-re i Ver-den« (:l. Pet. 5. 8-——9). Cz m san heller Elle lkese Bebudel fen om Marias Undfangelse med Ef tetiasnke uden at faa den HARTNAC at Maria hat ftlt sig Mko M M sauste egieu Pladi og fat paa en Pest-e . · spm isgeu andre havde eller kunde ha Hk M Defaring i. Og VVCV M V sit sixse, des ved de noget om, fom C »Um given stere, og spm have IX . I- N im fseefdet et, naar Gudk Veje Js- Id III W Mve faa nahe-Tige, at « U ce, im ists det speiset fide ent Tot-e ais-i- sie da » F- M Pt FJG III-Fuhren staat-te I kas sei mi- gaa im- v« ists-Hi JOW at set mai-m sp r altid er en Trost at høre og erfake, at andre Gudg Bøtn er eller l-ar dce ret i lignende Prøvelier, eilten det nis et i Retxiinq as Genvordiadedcr eller de: bestaar i at date ftillets aa bej! on paa en saa vanftel ka Post, at Hjertet er ded at bæve under del, da det lianer nær at sporae med Maria: ,,Hsdorle des ital ket aaa til?« eller som Peter gav det lldtrnt, den Gang det li e iom spim lede for ham ved Snnet af den ftore Fistedræt: »He-kre, gaa nd fra mig, thi jeg er en snndig Mand« (L1!t. I, 8). Tet er altsaa efter det her paa pegede detie, at det maatte da tnnde være en Trost, Oplidelse oa Vestnrtels se for Maria at blide dplnfi din, at Elifabeth dasaa ftulke ovlede ncaei, der laa nden for det alniindeliae, ne:n— lia at faa en Zøn Vaa hendsez aasnle Dage. Men der er endnu mere at si ge oni dette med Henfnn til ’.I.iiaria,J dei er, til Velsianelse for dendeU Jer Zirat iiaer i sin »Wir-derm Voa« »i, »Ur »Tersd:n du di! ikafse dia en Ven. da ftaf dia Hain ved worin-gel ie. da lsetro dia iltc stralis til han« Men den famme Mand iiser ruf-o »i, 17i---ls;): »Hu ird Ver: er en itasrtl Beftmtelse, da ban er ilte tii n: de iale ner nmen and-Jst Titu, ca its-Ists Fortrinlinbed er itte til a: Indes-IX Tei, iom ter er sinnst paa, tan jo axrl de Venneferlwld i Illinindeziglied Mand Da Mand isnellem. isen det ten lige saa fnldt actlde ra das-Je Ulfritide til Venneforholdet da Broderftatset inden for det troende Folt Vgl tan man der aøre aceldende, at de troende ftnlle ver re »eet Hierte og een Eiæl«, Da at her tan enlwer drifiia deiro ca aabenbare alt, den ene til den ande:i. Men bek til er at siae, at det er sandt not, at faadan stulde dei dare, men Spuk-ras maalet er faa, om det er saaledes, el ler om det tun er i sin Vorden oa store Strøbeligheden Thi Sagen et, at det nytter itte at tale i for hoje Toner orn noget, altsaa heller itte om det niste lige Liv. Og det er nu en Erfarina, fom vifi mange have gjort, at det at være lige aabsen og lige fortrolia med alle, som gaa og geklde for troende Mennefter, det er noget, fom faar et sprgeligt Udfald og giver denne Ver dens Bsrn nvget at le af. »Af Stade bliver man tlog«, siger det gamle Ord, og man siger ogfaa, at ,,erfaren Mand er god at geste«. Og ved erfarne Mænd tunne vi her tænte paa de man— ge, nu hensovede Kirtelaererz der un der deres »Sjeelefotg'· have givet an dre det Raad, at de siulle itte bryde srg om at faa ftere end to eller tre fortrolige Venner, som de tunde med dele alt og betro alt til. Og naar saa disse Leerere giver Grunde for dekes Raad, da lyde de paa, at de, der ville være lige saa abne og meddelfom me over for alle, de staat Fare for at faa deres fortrolige Meddelelfer braat ud paa aaben Gabe, hvvrmed der jo itke tan fslge faa lidt Forargelse, Be drsvelse og Bitterhed. Dei er jo iite alle Kristne, der er lige stærte i at hol de sin Tunge i Tom-ne, og det er vel heller itte alle, der gst sig den tilb-r lige Umage for det. Men ser fraset deite og andre Unoder, der tunne bange ded triftne Mennester, saa er der Grunde, og det vægtige Grunde, hoc-r fot man ikte sial gsre sit Hieries An liggender til en Alfat Vej for den fsrfte den bedste »Er-oder eller Ssstet«. Der er jo mange, der fattes baade Er faring, Jndsigt og saa meget andei til at tnnne forftaa vg bedsmme Ting, der hæve sig nsoget over-, hvad man tat der, »Begyndelsesgtunden« i Kristens dommen. Og saadanne have flet itte gadt af at san alt for meget at vide og derbed fristes til at mene, at de ttulle tunne klare enhver Sag. Og folgelig er der saa heller itte meget ved at be tto saadanne for nieset. Efiet disse Bemesrtninget vende vi faa tilbage til Maria. Om hende h ee vi, at saa snatt Englen dar dorte, ,;stvd hun pp i de femme Dage og drog hast-leg ben- til Biergegnem Og hun tpm iud iZataeiai’ hui og hilfte E lisabckh« (1, M). hvordan tun bei II vere, at Maria hat-de saa stvr M nnd at tout-ne til Glisabeths U Itzt M dem tuude fmdfeette, ei since-seh ver- em- spie-g send-, v- at he Use MW stide tunne Mikro-des eftettmc de bess- var M M W met Mys- M hattest Mk need dem. Da dette est is tm enden Hm Betst-alle, sein M M Mist-d til at faa fetten-. W sw Mddelst Im Wl M Glis-seid Ren Wer ac WM M Mc sitt Wink for Mk W III-pedes «- « m - Minnuhnwpiqe »Es II je- san- n m. F — som vi bettete spenva atidcstasikke godt at betro sine Anliggender til alle og enhver. Og vel stulde Josef paa en Maade vcere Marias meft fortroll ge, oq han var tillige en retfekrdig Mand, og en Mand, som ikke Insiede at tromme Daatligheder ud (han vilde jo hemmelth have skilt sig fra Maria fot itte at besiæmme hende ossentjigt). Men artigen-eh her var noget, som Ma ria mente, Jofef ille kunde forstaa og detfor heller ikte optage paa den rette Maadr. Og derfor valgte Maria den Ves, fom sikkett var den eneste rette, at tie med det og overgive Sagen i Guds Haand. Her er Visdom for os andre at laste. J. P. W Lsoorfor jcg itte innrer, Worten, trink der var mizr Der iviim:e, cn jessc intct Zonr sit, Dei Lin In In List not fest-ihn an fu«-. for en Tid fix-m c: Tini of «T).:·-.-):i:::"« spin Ziicd Professoren Pras ifscr Dir Andre lrrroe jjlsrixki czr tirntke s.:«.i: ,.«;2i«:s tonrxer M not, mir fan Unne Jst-U er i JarrniiiDIJH Irren nei, Ist Sei-. ittx:. T’.: Ost Dem »Im Dr: :: ft Ftri i:r..:c!:i, jsz itle tr:i:1:es-:.«i:«:.r, Un fein XII irrend-, rJi sont sanft-« tiriinw wide Erz-Ue klarem pljlen Jct er trink-t: In er je ogsna Dicken Tizxtcr i Den sidskxc Tis· Ovein itiilze nii baue ircet del otn Tin, jeg Innek, r11 Nr i.:«i tsrosaxft til at be kInnde merk Men smidan tust det: F Etcre Tiber on store Zeiger foder E itore Mænd. jUien da Du nu en Gang er bleven Dirnen on jen, bar hort, at Tsinterne ser tlnrt danke i Det høje og dnbe og fjerne, bono vi andre Zrnaas Uns-linker tnnp aner, on slet itte flim :er, san tasntte jeg, nu ftnl vi snart fna Klarheit over Veje, Midler og Maul, for det junger Tinterne al Tio orn. Lg fna var jeg egentlin ved It flaa rnig til No igen og vente til . .. Men san var der i »Dansieren« et lille Digt fra »Morten til Nilolaj«. Der var ingen ftore Syner i det Digt; men det genlsd af Længsel efter Nit olaj, og det tunde han itke ftaa for For jeg er jo egentlig nødt til at sige: J lige Mande! For naar jeg faar ,,Dansteten", saa ser jeg næsten al Tid efter, hvor vi hat Motten, og det er jo et ubedrageli.gt Tegn, det er Mod fcetninger der tiltrcetter hinandem Decken-: J lige Munde, Motten. Nu saa jeg jo ogsaa et Digt, hvor du talder dig Kronjydr. Blot man nu tunde stole paa dig, at det itte er Digteren, der loher of med dig, el ler at du bruger Billeder om dig selv. For at se en virtelig Kronjyde paa den Vej, du er inde paa, det vilde for bavse felo en Vendelbo, sorn du dog qodt ved itte let tober Fatningen over Smaatingx for den Slags Folt hat io i saa mange Aar boet langt norden for Lov og Ret. Men faa tæntte jeg igen: Er han en virteligKronjyde, saa maa han jo tende Hosetræmmerem og da tan det godt være, vi tan tonrme til lidt Forstaaelse ad den Ves. Der var en Gang en Hosetrermmer, nltsaa en Jyde fra din Egn, der stod ined sin store Bvlt af Hoser og »Wenn ter« o.f.v. og siulde ud i Beiden for tsrste Gang, for at prsve baade denne og Handelen. Hart var jævn og lige frem og sagde derfor »a« til sig felv. Ud i den vide Ver-den helt over til Ferne bar det af Sted Dag efter Dag. Han san og horte meget, og da han havde »en vis overfladist Begavelse« sont det saa dybsindigt hedder, faa hang der flet itte saa lidt ved —- san dan paa stersiden forftaar du. — Byldten svandt ind Dag for Dag, og Pungens Ja, den stulde io bugne ud; men hvordan det nu git eller itke, faa havde Hosettcemmeren en underlig Stumpelylle til at komme i, hvad han ansaa for sint Selsiab, der tog sig as hans forstmte Opdragelse paa alle Leder og Kanten men —- det tostedr. Nu, paa Bejen hjem regnede og regnede han over paahandelem Adstili lige Gange tog han Pungen frem; nien streuten var den« og Funken blev den. For san alltgevel at faa et antageltgt Fee-it regnet-e hnn sin vundne Dannelse med pg fslte sig san tet godt nistet-L Dein tonr hiern, var bleven svcr tin pan det og sagde »jee« til sig seit-. Den yngste Ungdonr der hiennne em ktrlng syntet, at betete-nennten zur lblstvn en sm’ Kathch den oldre Ung «dorn vilde vente for at fe, onr det var mer end Zorgyldning, sont Ip! vthe —-knijtktes»ldetaf—menmaf fee-Un at ils seit-. De Wke syst-de l paa Hovedet. hans gamle Fadek sil, da den føkste Forbavselse havde lagt sig, blot sagt bette: »Saa do E bløwn saa ser paa’et te do sta’ fu«-P »ja-« te’ dæj fjel«, hvoktil Hosetræmmeren over legent, lidt mut fvakede: »Da ce saa bondst at sige »ck«. »Bondss«, det var altsaa Slkcemse let. Det var bonvsi at tale jydsi selv for en Jyde i Kronjylland — netvp det, hvot du paastaat, at du et fra, Motten. Hat du hstt faa galt! Ja, del et sandt, du lendet jo not Hose lræmmeten, saa du ved, hvor galt det lan gaa. — Sau tcenlte jeg igen: n u he r o v r e. Mon den megen Talen Engelsl baade i Tide og U t i de ikke skulde hcenge lidt sammen med den Betragtning, at det er sint at tale Engelsl, mens det et fca bondst at tale Dünst. Og der som net nu er boude at tale siilleligt dortst, hvad ttor du san det blivet, Worten, at tale Jydsl, Frmsb Situ landft, for ikke at net-one Bornholmsli og Heilande Kan man komme lavere. ned csnd til beladle l Fszo L- jeg nu kunde disgte, saa ved jng nok Hvad jeg vilre aste, men . J Torreften horte jeg ved sidsie Aars s mode tale om dartsls amerikaan ltiste- ’ Läge Bøtneskolek. Ved du noget om, ’ hvad det blev til? Man faadannes Ekclek ille kund-e hjælpe list ogsoa for« del danfke? Men det lcm verte, del ilke kan betale sig mcd saadanne Sto-« ler, for de maatte jo lage et farligl Arbejde og svcett mange Benge, hvis de siulde ud over hele Samfundet, og vi hat jo faa meget ander at bestille. Jeg tror nu ellers, det gaar ftemad . for os dunste. Vi faar flere dansic Stolen flete Elever paa dem; siere dansie Blabe cg flete Holdere, flere Prassier og Ritter Og alt dette be tnder fremad Men det lan jo godt vcete, at del blot betyder et meget langsomt fremad. Jeg blev næsien mismodig, da jeg for leden faa Statisliilens ,,tstte Tal«. TænL tun en tiende Del af dansle under dansl Luthekst kitlelig Jndfly delsr. Ser om uu adstilligt tyder. paa fremad, ttot du saa ille einige-s pel, vi siulde ptsve at fette lidt mere Furt paa, for vi hat 1o bog, synes mig, »sec! urimeligt langt tilbage. ( Nikolaj. I l l Hvot længe. —Saa længc . Eftek de monge Jndlceg at domme maa det væte et meget interessant og interessekende Spptgsmaal: hvot lan ge Danst stal btuges her i Landet. Eet Jndlceg meke tan der-for itle ,t·tade, selv om det itte gavnek Sagen. Der et sagt om histotien Werden-L Küsten-T Jndividets), at den gentagek sig felv. Dette Vidnesbyrd et sandt. Men er det sandt, sda er Spstgsmaa let i.lte: hvor lcenge stal Dunst, Tyst, Amt-ist bevates2 men detimod: Hvornaar vil et nyt Ver oensspkog begynde at asi tage fine fstste Former? Ha, ha! siget Du; sitte’ noget Stud dert hvad sial vi med et nyt Verdens sprqu Newp, der er Trang til et scadant. Det tommer; det maa tonl me. Allerede hat jo adstillige syflet med Tanlen om at fmnmentomre et faadant Sproq. Volapyt tom on fvandL Et Forslag af nyete Dato, at Jtaliensk butde blive Verdensspko get, Vil ogsaa synle heu, blive »lagt lvaa Boedet«. Der nye, mægtige Sproq Ftommer itte ved Enteltmandsiver. jKun Historien lan fremtrylle det. J Under disse, givne, nationale For Ihold lfcerlig isolerede) tan et Sptog holde sig lange, meget lange. Saa sledes Oldnordist, der den Dag i Dag sindes saa ternmeltg noje bedaret hos ’Jslcendetne. Saaledes ogsaa det ballt siste, der vcesenlig endnu er det gamle urbrittisie, som Romernes Legionet hstte i England under Cæfar og A gttcola. — Det Sprog nemlig, som opkindelig taltes i England, sindeö easdnu t Wie-les, det stotsie hsjland, Jtland og Bretagne-) i Frantrig. hvett Sted hat sin egen stærlt vrcegede Dialekt. Men Stummen er ens. Men hvokfta tom saa det engelstes hist-seien freinbtagte det. Medeas Rometne holdt Fodfeeste i England, lod Stotlands Born sig ove Undetleded blev det, da hine sit andre Saget at tage Vase paa og trat sia dort. Beittetne fandtes udygttqe ttl Baadenbtug og tunde tlle stqa for de t-) id- m sidsieStedee windet det des met-e og mer-. I— bilde, rpdhaarede Pilter og Slotek. J den Anlevning søgte de Hjælp hcsg Angelsalferne. Desvætke viste det sig, at medens disse var villige til at hiel pe, var de ogsaa villige til at ,,l7jcelpe sig selv'«, idet de dernæst undettvang Britterne og gjokde sig til Herrer i Lnndet. Ulven var bleven Faurehytde. — Brittetne flygtede dels til det bjetg tige Wales, dels til Frantrig, hvor, som for antydet, Proviner B t e t a g ne minder om dem. Siden tomj Normannerne og gjotde Ende paa Akt-J gelfatsernes Herredsmnir. Desuten hat-de jo ogsaa Danerne as og til gjott Jndfalv i England og adstillige hande, isæk under Knud den States Regering bosat sig dek. Disse ninnge fotstellige Sptog: Danst, Latin, Angelsatsisl og notman nisl (ell. Irrtum undetgit nu i· Ti bernes Lob en Gering, og da denne sptoglige Bktlg bavde tlaret sig, sat fig, var det engelste Sptog fætdigL Og det bar for es en streng Inter esse i det engelste Sprog at finde dan fle Ord. For tun at ncevne et Etg.: vi (Jndcr) taldet Flighoften for Kintg Eileit. Men paa gnmmel Engelfl ded dcr den Kinthaust. som enhver ten se af Web. Unabk. Di(t. Nu altfaas medens det jo not tan væte baade op lnsende og belætende at lckse de mange Jndlceg om vott Sprogs Benarelse betonte, formanr bog ingen at standse Historieng Hinl. Og medens det eng. Sptog i manqe Henfeender er et Wer ligt Missntasl, er det bog utimeligt pjantet af unioetsitetsdannede Mcend fta Danmart at sige om dette Sptog, at det itte ejet Ord elle: Udtryl for Hiertets dybe Rørelser og Aandens inderlige Grebethed. —- Jo, jo, got det san —- fot den, der lender det. Men det une, ftote Sptog vil blive endnu bebte. Og dei vil ilte tunne ftembtinges andre Siedet end netop i de notdameritanste Fristater. Thi her sindeö Raamatekiale. Til denne Klasse hsrer ogsaa vort Tungemaai. «- - II Hvor lange vil da Tanst dlive beugt her? S a a l ce n g e der finde-z Foli. sum bedst tan udtrytte sig i det Maul Man maa nu mene, hvad man vil om Mr. beens Standpunkt, i Sa gen hat han Ubetinget Ret. Beviset vil Historien give· Og lad mig videre sige, at sten udtrylter sig selv itte saa uessen endda. Hans Artitel i .,Da:isleren« af 27. Februar udhctver ogsaa noget, man ilte notfom tan lægge sig ad notam. Dette: At med den Undervisning, de Unge som Regel faar i Danft, lan in gen fortange eller vente, de stulde lunne have Lyst og Kendsiab til Sproget til at opholde det. Og videre dette: At med alt, hvad der er sagt og berettiget kan siges oni danst Literatur sont en Stat, er den dvg sont en luttet Bog for den dansie Ungdoni her. Kan de Sptoget, har de Abgang til den, siger man. —- Nej, dvg itle gan sle. Snarere tunde man ligne det ved at besidde et Gtevslab —- i Maa nen. De eneste as vor Ungdom, som i nogen Maade tan siges at have Ad gang til den dansle Literatur, er dem, der fretventerer tiefere Stoler — oa endda tun i nieget begrænset Brind ning. Men de hat doa Lejlighed til at hsre noget km den. Men nu tomnier Knaben. Hvor mange er der,J af dem, der nogenlunde lan læ scj Danst, fom forstaar og Paa-! slø n n e r det i Literaturen, som for tjener Beteanelfen af S t a t ? Hvor mange? Een ud af de halvtreds, tror Du? —- Og hvor mange blandt d i s se er der saa igen, fom altuelt be siæftigek sig med den for de n s egen Styldt Een af de hundrede, tror Du? Men hvad bliver saa alle de smutle Ord, der er saat og bereut get tan siges om vor Literatur? J Forhald til vor Ungdokm Vindl Og nu dette otn at tale r e n t Dankt hewvre —- hvor mange Jnddandrere man der findes, som til dagligt Brug taler eent Danftlt hat Du itle sun rere det Jndttyt, Leser, at dette hster ind under det miten- umuliges Kate gori? . Nedstrtveren heraf hat gennekn tj Aar af wenige Fpll endnn ingen traf fet, sorn talte rent, ublandet Dansl. Dei er et meget dannende Studium at befatte sig med fremtnede Sptog. As dem leerer man aldrtg for manqr. Den. der tun tan eet Sprog, hat Go ethe sagt, tan intet Spec-P Wen til eent Dunst htret i mtne Tantet ogsaa Underteyllelle af de sanfte Mkter. Nu et det tritt-lee , , ...-— tid notfom betendt, at few Proz-free tmen det er særlig has denne Stand, man soger tent Danftp site leoerek slemmc Bommekter paa D:::e Las-ma rsc. Tek er dem, der Ltte txnt itviale den blode Form af det kaufte c, In re san vildc ftaa paa Hovede:. Scheu G nd tan man bete notnttz Gut, eller: an, ellcr: Gus, eller: Um Din se fire Former tan, otn fornødent, Unn viseg innen for Den form Kirteis zäras stestand. Saadanne Fejl nor ZU af gjort Spronet nrent. En Student holdt Etoxsxs i Fersen. En Dag i Læsetimcn tm- ::·,1:·, Pan Ordet: glad. Læreren nszrätsr Iet: nlan La Barnet inaatte jr Folge Trop. Hun scirtlarcdc, at : omtrent sont r. Te ftnm Ver-: JEAN natnrliqvis udmekrlet Bester .J:t·, hoc-r I-"’O·.Pk( « det vat, Tampen brannte .!.’;-«! del er jo singt af Born at reitst ..J occess Lasset-. En Gang ved et ftortc Elle-U Inst leg en Præft at udmle Ersc: Oes ninq som: Herrin: Da City-s- Isrgent »nir-a—:«da,1esmn: FOrnentI:i--.-f.1« . Jl »te sandt! den er dpq irr :. ::.·L s. Tanft en Tjnft er In k: :-in: site to TinzL Ln tsnnelff Ter lflnl merk til nt lnnnc l·7;«-,--:-.?' end act-te E Etnndiil«1!!ilii::ei:": X tinl so! Tenne Frafc er imcfxc ixxäirasl telig til at tnnne »Hast-« F» i Nin-Jst etlii ret er linefrcrn foi«ts.:;s"c:«k, san lirst Der heb-weis for at tn.:1:: »!·«1r:« sin) men her Vet, Tu, s.::: txxäer den Stegs- GnAelfL naar Tx e: It Zel stnb med FOU, som pnn trog-en !.’;:-»:cie forftaar Dunst, got da sont en UT: Eim detjyde: tal Dunst eg blio ne: c: ta le Danstl Engelst er vistnot itte :si le: Sprozt for Jndvandere at terre. Llilange driver det til at tunne njaikx paa Engelss, nogle til at tunne snatte dek, faa til at tunne tale det, Intelte til at tunne prædite det. Til at tunne p rce di te i :: frem med Sprog betet nemliziv ogfja el nogenlunde grundigt Kennstab til det te Sptogs Literatur. Dei er is, efter« Luther, af Digterne, man ftal lcete Spkoget. For Gud maa alle Spkog vxkre lige gode. J den Forstand tan de ogsaa viere det for Mennestet —- ellet bog for ttistne Mennester. Gud er ingen Tystek, som engang paastaaet af en tysl Preest. Og Kristuö et ingen Dan ster. Guddommen et altcerlig, al meegtig, a l l e i t e d s nætværende. Alle Stammer, Folteslag og Junge maal maa komme frem for Naadens Treue, sitre paa at sinde Medynt, at blive fokstaaedex sitee paa Bonhotelse, naak BInnen er artig, hiertegteben, naar den angaar det, som betet Ful sen til. Ens Forhold til det danste og Dan matt afheenget vistnot væfenlig af, fra dritten Klasse mm kom. Den, der fsdtes af Fattigfolt; den, der sont faadan (og muligt i tigt Mant) bar mærtet og fslt de stotes Kulde og Foragtx den« der hat maattet tjene sit Brod hos Bindetne —- disfe stump halede Herremænd, som Carl Moe en Gang meget betegnende taldle dem —; den, der itte er hell utendt med Salt og Kuldez den, det, eftet at have glatt det bedlte, han tunde, sit maasie haa de Spatt cg Stældsord —- det Men neste ital saavist itte plages af Him ve; det Menneste stal saavist ejheller have synderlig Fortærlighed for det Sptog, hvoki han blev udftætdt. Vistnott der er dem herovre, forn Mc var i Trademsllen hfemme. De« vil itte tunne foeftaa, hvad der er sagt om denne Sag —- fotstaa? nejk de vil vel nceppe tunne tt o det. Me get meke vil de mene, del er et Stytte Middelaldet, her er afbildet. Meu Foltets Mengdr. d. v. f. de fleste af de danste Jndvandrere, vik forftaa det og tto det. Thi de vil alle have bragt noget lignendei Gemeing Dette sintter jeg bl. a. ogsaa af, hvad en Jndsendek siger, at paa hans Egne ,,findes det m an ge Motten Ih fener«. Unfekmier. Dei levet tu for — itte? " Beter l vpre Dage en Ttng her f Amerika, sum al Ttd hat Lytten med sig —- det er Fiel-N Iden. Dviz Du vll presentere Dis fetv for at Nive tendt, maa Du endeltg itte tro, at Du tan site det paa den gamle Maade ved besteden og natuellg at afleveee Die Koet og Dine Kredittven Du maa macchere frem med Stetdt saa vældtge, est-bei dnndm t Juden fta New York ttl san Zweckm- Du maa fette Xs