Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, March 13, 1903, Page 3, Image 3

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    Heilig Frelfets Ø.
(Chr. Richatdt.)
,»O, vidste jeg blot, der bag Gra
ven var Land —
men hvem hat btagt os Bud fra den
fremmede Strand?
Kolumbus fette Frugter ad Havets
vaade Bei,
men hvem hat fet en Blomst fra den
himmelske Maj?
»Bei gaar der en Saga fra Bryst og
til Bryst,
en Lcengsel, der maner mig en hinfides
Knstx
vel hviskes det trindt, at Tilvcekelsens
Land
gaar langt, langt ud over Støvetg
Strand·
.,Bel møder mig paa Verdensstrpw
ningens Hav
en Flot, der lod haant om den gabende
Grav,
en stsebidt Stare, der smiled i Ded,
hvis Øje bar Glands som af Morge
nens Glød.
·.Og dog, hvad jeg aned og hørte og
sau,
tan det mod min nogende Tvivl for
staa!
O, vidsie jeg blot, der bog Graden var
Land,
wen hvem hat bragt Bud fta den
utendte Strand?«
—- Og mener du da fra dit eget tstte
Sand
at kunne faa i Sigte EvighedensLand?
For ud, hvor de hvide Stumliljer
gro, —
i Livets legegang Pksves Tro!
Kvlumbus han aned, han horte, han
san, —
og fasten og fastere blev Trosen detpaa;
men da han førft troede, han havde
ikke Ro,
fsr tcekt han havde vovet sig ud paa sin
Tro.
O, let tun dit Antetz last Linerne los!
hver muddergemt Perl, lad den bunges
til Rog!
Lcrt Smnandsskab først paa Genesu
ket Sp,
men sin faa din Kurs mod den Wend
te Z!
Og hvad du saa stal døje of Modvind
og Nod
far trostig ud paa Dybet i. Farernes
· Sind;
vg hat du ogfaa oprøtste Iantek am
bord,
bed hom, den opftandne, tage Tag i dit
Rot!
Ja, om du tøk hejse hans Korsflag i
Sturm
vg bede om BoteI hans hellige Navn,
og enge hans Ord til din stykendeNaaL
og viere ham lydig i Tro vg i Taal —
Da stal en Gang dit Hierte faa Lov at
taabec »Land!«
Da stal du sotn Kolumbus faa se din
, Palmestrand7
ja, just i samme Time, din Støvdkagt
maa do,
sial fer du sætte Foden paa Hellig
Frelsers O!
W
Virkklighcdcns Tale.
Er der nogen Ubsiat til, at var
Uashozngighedgtamp lan Indes-? Eller
maa vi itte helle-te opgive den pon
Forhaandjs »Livet« er jo bog ittei
noget isoleket, ikte en Ting for sig udens
for de andre Ting; men bei bestaak af!
selve disse Ting. Og man kan ikte ta-:
le om en Ting, som er til uden sine Be-;
stquddetc — san its-e tate om en nuivj
uden Blad ag Skaft. Tit Nsd tunde
man tale om en Kniv uden Blad ellet
Staff, sinnt det maa taldes tvivlomt,
vm det saa er en Kniv. Men en Fing,
sont mangler alle sme Bestanbdele (el
let bog de vcefentligste af dem), er en
Uting.
Det, vi. kalder Livet, bestaak af en
hel Mangde Ting: Sundhed og Skyr
ke, Hus og Hiern, vote Medmennesietg
Kætlighed og Agtelse o. s. v., o. f. v.
Kan der nu gives en Livets Lytte, fom
bestaar, naar disfe Ting savneN
Her maa man sige som Manden —
han havde klaget sig til Ptcesten, at
han var faa fattig, fordi Konen var
san streng ved ham (i Birkeligheden
var han fotfalden), og Pkæsten havde
fagi: »Man bliver da itle fattig, for
di Zonen er ftkæng"«. —- Da fvatede
Manden med det mesi fiffigt-trofkyldi
ge Blit: »Nei, man stu’tte synes biet,
ht. Pastet, man stu’tte fynes det —
men —- æd — e —- li’ godt, Hi. Pa
stor.«
Nei, man stulde ille synes det, at
Uafhængighedslampen lunde lyttes,
faa Livet leves med Sang og Glcede,
hvor dets Bestanddele manaler, —’
saaMennestene er lyilelige midt iUlyl
len. —— Man stulde ilke synes det.
Men her er det det mærtelige, at
Virteliaheden siger os, at det
alligevel lader sig aøre, og atter det
meetkelige, at Virleligheden taler om,
at dette er Kristendommens underlige
Gabe. Og Birkelighedens Tale har
jeg ftor Respekt for, og det har vel de
slefte i Grunden; det er vel tun faa,
der siger fom hin Politiler, der tom til
at udtrnlte sig faaledes: »Jeg benag
ter Fakta.«
Virkeliahedens Tale lyder saadam
Der sad en Kone paa 60 Aar; siden sit
28. Aar havde hun vceret bunden af
Gigten, og i de sidste 15 Aar havde
hendes Arme og Ben været ude af
Stand til at udrette noget, og Finan
ne var snoet ind i hinanden. Dertil
var hun blind, og hendes Øjne linker
tedc stadig. Hun lunde ille faa sin
Haand op til Øjet; faa havde hun en
lille Pind i Haanden, og paa den var
der hængt et Totllcede, saa hun kunde
tøtre Øjnene lidt. Og endelig«: hun
var fattig. —- Jtte sandt, hun var da
ulyllelig? Og saa hat jeg sjcelden
trusset noget Menneste saa lytlelig og
glad som hun. Og naar jeg horte
hende tatte og pri.se Gud i enfoldige
Udtryl, saa bei-d det mere for mig
end den lcerdeste Theologs dybsindigfte
Tale.
Men ogsaa mere end den lcerdefte
Filosofs Fornægtelse af Guds Magt
og Verl. Dei minder mig otn den
Mand, der paaftod, at Vand itte kunde
lobe opad, og fotn — da man viste ham
et Springvand —- sagde: »Ja, jeg
ser det not, men jeg tror det itte«.
For det er jo virkelig sandt, at
Trine Per Vævers var lyktelig midt i
Ulykien. —- Jeg ved itte, om en »vi
denstabelig« Forelæsning om Jsperiw
der eller »Hu-terms Oprindelse« eller
Goethes »Fauft« tunde have virtet det
samme: men jeg ded, at den gamle
Kriftentro virtelig hat ttdsprt dette
Kunstftytte.
Der kund-e jo rigtianot siges, at
liendes Lytle hvilede paa en Jndbild
ning, som iile tunde bestaa for Vi
denstabens iritiste Dantwa — Naa,
ja, der var oasaa en Gang en Mand,
der spate en berømt lcrgevidenftabelia
Professor. Professoren ertlcerede stra
dan og faadam han lunde leve 3
Manne-den Dei var Manden jo
itte videre fornøjct med, og derfor sog
te han andet Steds hen og blev litteret
Ved Lejlighed git han op til Profes
soren og meddelte ham det. Men Pro
fessoren saa ud over Brillerne og sag
de: »Det hjcelper Dem altsainmen
intet, min aode Mand; videnstabelig
kalt, er De dad.« — Jeg tænler i.tte,
han brød sig ret meget om de t, naar
han virtelig gik fund og rast omkring.
Og jeg tcenter ilte, Trine Per Bee
vers bryder sig ret meget oin, at hun
»videni·kabelig talt, er ulyklelig«, naar
hun virkelig føler den rigeste Lnlkr.
Virteligheden taler med Myndighed.
Hvad slsilefkriftcrne
fortællkr.
Lyä over svundue Aartusinder.
Med Undtaqelfe of nogle Brubswt:
ter af ægyptift, babylonist oa fønicist
thnthlogi og Legendehistorier har det.
gamle Testamente lasnge staaet sonn.
den eneste Kilde til Kundslab om de
guts-Ue Asiatets Levesæt. Vort Kenbs
siab til disse forlængft soundne Tiber
hat dersor været meget ringe.
Satgon, Santerib, Assurbanipal
og Nebukadnezer er Navne, som vi fra
vor Batndom hat været forttolige
med, men vi hat nærmest betragtet
dem som Sagnsii.ltelser. Heri er der
bog i de senkte Aar stet en Fotandting.
Foksletens Spade og Halle hat paa
YAssytiens og BabyloniensSletter, un
der Hsje af tusindaarigt Gras fundet
de Siedet-, hvor diöse Mænds Fsdder
hat ttaadt, bragt deres Handel-s Bett
for Dagens Lys og stillet oö Ansigt
Itit Ansigi med digsk Mem-stets Hm
hdagöhistotier.
H Og vi. set med Undren, at den Tib,
som vi engang tænkte os som Menne
skeslægtens qundom opviset vældige
Kulturstadier. Det gamle Babylon,
Sptogforvirringens By, og det gamle
Ninive, er traadt frem af Fotglemmel
sens Nat og hat opladt ilte blot deres
Gader og Paladfer til Vidensiabs
mandensllnderspgelfe, men ogsaa dereg
borgelhge og offentlige Liv, dereö Lov
og teligiøse Sædvanet ladet de For
steten granste. l
Uden fotVidenfkabsmcendenesKreds
hat disse ny Opdagelfet dog hiotil
vætet faa godt som Uiendte.
Ninive og Babylon.
Vi kender alle disse to Kultutftaters
sorgelige Stockan Men eftet det stol
te Babylons Fald faat vi. tun meget
faa Oplysninget om disfe Vetden5
bnet, og det lidei, de gtæste Historie
sttivete hat at fottcelle om dem, et
meget mete eanet til at vcelte end iil
at tilftedsstille Videbegætligheden.
Denne et imidlettid i de senete Aar
ringet bleven tilftedsstillei paa en
Mande, man itte havde dtømt oin.
Den ftolte Assyretstad hat atter taget
Slitielse — ille gennem Sltiftet, men
i sin vittelige Ptagt et den traadt
ftcm for den fotbavfede Fotsler. Ni
nive staat endnu. Vi tan med egne
Øjne se de Hetlighedet, hvormed de
assytiste Fytftet omgav sig for to og
et halvt Aattusinde siden· En Mang
de billedlige Fremftillinger givet os
et dybi Jndblil i Follets aandelige,
huslige, fedelige og politier Liv.
Aar 606 fotsvandt Ninive af Hi
storien, fom om den pludselig var
sinnget i en Afgrund. De mange un
detkuedes længe nærede Had flog plud
selig ud i lys Lue. Og da Odelceggel
sen kom, gil den over Assytien som en
Orkan. Men de Masset af Jotd og
Sand, som Seithettetne hobede op
over Byen, lan di nu takle for, at saa
meget af Ninive staat usladL
Andetledes var det med Babylon,
den hellige By, Gudernes og Temp
lets By, Ttoldmcendenes og Stjetne
tydetnes hemmelighedsfulde Birke
vlads. Jngen Magt vovede at Ide
lægge denne, Alexander den store vilde
oven i sie-bei gøte den til Midtpunktet
i sit Rige.
Ny Byer opstod intidlertid t. dens
Ncrrhed, og Babylons Magt blev der
ved brndt. Den blev dog beboet i
Middelalderen, og nu bedætler den
tnkliste By Hillah en Del as dens»
Grund- Den-H vceldiqe Bng iingsinaH
ier tjener nu som Stenbrud on leverer
Materialle til mange orientalfle Vtxen
Foritninsierne i Ninive.
Pan Elettetne inellem Euplpnt on
Tigris ltsnode nllereoe for innnne Aar
siden noqle tugleiormene Hofe tiltrnts
let sig Reisendesz Opmckrtfomlnd Lin
en nf disse Hofe qit Zaqnet, at den
itle te Reiterne nf Bad-el: tnnrnei. Ost
Interessen lieg, da man mellem Neusct
fandt Ztntter af Plader Ined Strift
tegn
En lfnnelllnmnd ved Nnvn Rich
sendte en lille Samling as digse til
Evropa. Hvor lidet det end vor, flulre
det doq give Anledninn til alle de se
nere ftore Fund i Nini.ve.
En fremtagende Naturforfler Paul
Botta rejste derooer og stodte ved sin
førfte Udgravning paa en Mur, der
var betlædt med prwgtig ndhnnoede
Alabafterstiver. Man gravede nu in
rigt videre og traf paa en vceldig
Platforni, hvorpaa der Var opført en
siotslaaet Bygning. Snnrt fandt
man onsaa Ejerens Navn, Sargon el
ler Sarnlin. Dei varede ilte lcenne
inden Botta tunde fætte sine Fødder
i den mægtige Assyrers Prantsalr.
Han fandt Vænbilleder, der foreltilledex
Hersterenxs Gceftebud, og i dertil ind i
kettede an hans Stridsoogne, fonii
nu i Anrtusinder havde staaei i Fredl
og Ro.
Digse deiravninger vatte den Gang
umaadelig Opsigt, og Englændercn
Henty Layard tejfte derover med ett
helt Korps af Udgraverr. Hart valgtei
Pladsen ved Nimrod til sOperations
selt. Foruden de medbragte Ento
pceere lejede han en Del indfodte til at
deltage iArbejdet.
En Morgen stete en vigtig Opdagel
fe. Layard var just paa Vej til At
bejdspladiem da to Arabete tom galo
pekende ham t Mode.
»Slynd dig, Ben, stynd digl Man
hat fundet den store Nimrod felv!«
»Da jeg tom til Stedet«, fortæller
Layard, ,,fandt jeg Araberne ligge
nasegrus omtting en ftot Schacht,s
bedende hsjt til Allah. Jeg tiggede ned
»og saa et stott Mennestehoved udhug-j
get i Alabast. Jeg saa stratö, at det
var et af de Hovedey som paa Lode
eller Threkroppe bevogtede Paladfetneg
Jndgange'«.
Men Arabetnes Frygt for Hovedet
Ioar uovetvindelig. Der git der paa
,Egnen fcete Sagn om, at Nimrod hav
sde vceret en utto Profet, og denne Be
Tgivenhed gao de tyrlisie Myndigheder
iAnledning til at forbydeudgtavninger
lne, som de længe havde stillet sig fjendt
Llige over for.
Forbudet blev dog senere havet, og
ved fortsatte Udgtavninger stødte man
paa et Palads, som Kong Salmana-«
far 1fte byggede 1300 Aar før vors
Tidsregning. J dette Slot fandt man
veifyldte Rustkamte med Vaaben af;
Bronce og Elfenben. J Statkamme
ret fandt man kostbare Guldbægere,
Guldmønter og et kongeligt Scepter.
Ved Kujundschik, hvorBotta engang
bavde paabegyndt Udgravningerne,
gjorde Layard Fund af uvurderlig
Natur. Han traf paa et Palads, lang
get af AsurbanipaL Da han fandt
dette, fandt han famtidig noget, hvis
Voerdi han ikke selv anede den Gang.
Det var Asurbanipals store Biblio
thei.
J nogle af Paladsets Rum laa til
en Højde af en Fod sine Lertavler i
alle Størkelsen Disse var alle bedeckt
kedc med en yderst omhyggelig udsprt
Kilestrift, fom under Tiden var saa
fin, at den tun kunde læfes under et
Forstørrelsesglas. Te udgør et helt
Bibliothek med Aktstykker af historifk
og astronomisk Jndhold, Bteve, Kalen
dere, Digtetvcekler og mete. Disse
Kilesiti.ftet et et stort Antal Widerl
siabsmcend i Færd med at tyde.
Gute Geld.
Spukgeon fortalte en Gang, hvotle
Des han vat lommel til at gøre Geld,
og hvotledes han fot alle Tidet var
bleven helbtedet fot at gøke det om
igen.
»Da jeg endnu var en lille Dteng,
opdagede jeg en Dag, at jeg alter havde
miflet min Griffel.
Dei hcendte mig desvcette ilke fjcel
den, fordi jeg var faa flhgtig og efter
ladende. Da jeg selte, at jeg havde
fottjent Stand, vovede jeg ille at for
tcelle mit Tab l)jemme. Men hvad
slulde feg saa gete? Jeg maatte jo
nødvendigvis have en Griffel med til
Stolen.
Der var i. den lille By en Butik,
hvis lijetinde nndettiden gav Bøtnene
Leach-L Nødder, Sulkcrtøj og andet
paa Kredit.
Jeg beslntlede mia til ngiaa enlilwig
at fotfeae. Dei var jo fnart Jul,
faa vilde not en ellet and-en faa det
aode Jndfald at aive mig en Sold
mnnt eller en Nobbetmynt i al Faun
dertned lunde jea beialc min Gelt-, u
den at mine Fotaeldre metttede det.
Eaa løb jer da hen til den Gamle
nq lsad lkende om ai overlade mig en
Griffel, faa sknlde hin faa Wen-Jene
sene!c. Da jea aldtia tidliqete havde
ltotaet hos hende, faa ovfyldte hun
aetne min Anmodning. Fotnøjet løb
jeg min Vei.
Men snatt beanndle min Glcede at
ttylle mig. Jea havde en daatliq
Samvittighed ca lunde ille mete voere
alad sont føt. Hvotledes nu min Fa
der havde faaet Rede paa Sagen, det
ved jeg Elle-. Men not et dei, han
laldle mig en Daa ind i sit Vertelfe
og bad mig fottælle Historien Gud
Vcete tallet, han fotstod at taae sine
Bern. Han holdt en alvotlig Strasse
ptcedilen for mia og ajotde det klatt
for mia, at denne føtfte Gald paa 2
Cenls lunde vctte Beavndelfen til en
Gceld Paa manae Tufinde Cents; at
hvis jeg vilde sltide videte paa denne
Bane, vifde jesx komme til at tninete
mig selv oa blive til Slam for min
Familie. Detpaa fendte han Inig ned
i Butiken for at betale min Gadd
Behøver jea at fottcelle, at del var
med Zaum-, jeg kom detned. Men
hvot lettei jeg vat, da jeg løb detfta,
oa hvor besfemt jeg fotesatte mig, al
dti.g mete at gsre nogen Geld. Endnu
lydet min Fadets Otd i mine —Øten,
og ofte hat jeg vætet ham ialnemmelig
for dem, de have bevatet mig fot me
gen Ulykle.«
Hvot mange det dog have gjott
Erfaking om, hvotledes Smaagaeld ef
tethaansden et bleven Stotgceld. Man
begyndet med de smaa Beløb og endet
med de state. Somme et dtevne af
itange Tiber. De hat haabet, del
fnakt flulde blive bedte. Andre hat
ladet sig fste af detes Letsind, og let
fmdige Mennestet hat talt dem Dami
den til Hielt-. De mange Fort-emin
ger, som giver sig af med at sælge paa
Afbetaling. betyder ogsaa en stor Fute.
Ved dem forledes mange til at købe
Genstande, fom de ikke hat Rand til,
og som de strenge taget ikke trcenger
til. Man haaber paa bedre Tiber,
som aldrig kommen Hvor mangt et
Hjem grundes ikke allerede i Begyndel
sen paa di.sse falske Forudsætninger.
Der bliver da ogfaa Sorgen en daglig
Gæft. Hvor mange søvnløse Nætter
kunde saadanne Ægtefolk have spaxet
fig for,om de vilde tcenke lidt alvorlige
re over det Spørgsmsaal ot gøre Gæld.
Der gives ogsaa »er! aandelig GceldC
Vi staa alle i Guds Bog. Synden
begynder ogsna gerne gansie i« det smaa,
men den udvikler fig hurtig not. Des-c,
som fra Barnsben ikke tager det nøje
med Sandheden, bliver ogsaa paa fine
gamle Dage en Løgner. Men en sinkt
betynget Samvittighed er en urolig
Samvittighed. Førft naar vi. bekender
vor Skylv for vor himmelske Fader,
totnrner vi til Frev. Vel strasser han
Synden, men naat vi gaar til ham
med oprigtig Smerte og Anges, sletter
han al vor Gæld ud for Jesk Skyld,
som betalte den med sit Blod.
Ved J v. i. »Kr. Fbl.«
kragidd
Bale ljavde to til set-J Tilfælde
daglig.
Lcd ftygtcliqt -- Lager-ne udtettede
intel.
Dr. Miles’ Ncrvinc ljelbrcdcdc hum.
Evaqu net-noli·. mrrcliac Einnahan tiltrænger en
Anzahlin fand-m ion tun Dr Mino« Nest-nie Inn
nd . Haussdn « zumutan for-mannsd. let-er te til
cpilcptiskks Aufl-to ex-« Uranwsn Eulmcr Moder balde
stvrtis link cum- v.1 stne Vorn-s Neum- m v Tr. Mi.eol
Nrminey » lmalldsslial M vlrtsomt Zuermlmldoel mpd
alles new-M- llordmcr. Livi- dct lslacudn
»T» mm Jllr szn ums In Munkdrr gammrh havdc
ljan Ilsamvis tsmk Moder ou Oasndmc Te nat bslt
simmcnmxknv i m sllcr ne Time I Flssfliiingcn lsialp
J!1sm1iuungrr, Insu ri er w ll ler Fort-Its rat der
nun. ioln all-rot- 1on ct qodt as det. lom Læiim fere
fkrru Vi ti laltml en anden ler. mcn Its-IS Medicin
nun-Mc saa m kalt-te en Indus. og qualmt-te del
Rmmarvijtmhom Mo onus-«- Tsts var Varus-IS Le
aensp hinan-»Unmer hats-z dlhmmd va- lsoiet til den
en « Eid ol klang dsmvrt ou Number fmt«11lne hanc
sVilusllcr vms Irmtssligsx oz lmn lmvdxs ski tu tll lebt
m.mvmnfald tmkr Tas. J a sog Mv Dr.MlleC-«
Newin so- ssserwsit kng lan, at tm var anbefalet for
limmumulald. lau im taki-km at 1 g uilde owne. osn
tm tin-or lmrlpch1.ccck. Alle ne Uæger lmxd ep
tlsvrt lI m En lmlv Klassi- ltandsrde Rsamvmnfok
Innr, m nun-) Leut-net usw-des - enduu sn Flusse hel
vktrkdk lmm Oan er nu en ster og fund Drcvq as
gauri Stola Icg lmr vcntck soc u se, ssm den aamle
Suogmd un r lsu v- one liq, fast-its seq vnde strer til
Tom m n den lmr III-vis: fla. Je( kan me koie Dr
Milosfsjlrrviue nol. tsstcrlln 1 a um« at den srklsle min
Smd Lit« s— M1«s. Urian Nellon Bat-fing Iowa
All-s An ch tm gcr oa klommen-r dm isvste Flusse
nlDr. Mier Lck entlle Slnv eltsk sri BM III
Nekuøfiick og Neste n komme. Adresse: Tr. ils-'
Medicm Eo., Etwas-, Ind.
ssxkAMllY llllcTllR
. Tnsindek as ffcnm
Her bnum tun
WATKINS’
sTANOARD
REMEOIFS.
- Elsas Otkqukqmnk
Mut Aquin-« sm
von unsmunm W
- lsomtmlnmfu«-ist«
(ItI-,De-1stm«strWer
- hu Zhnwftn in
- —" Mist .-1i"Ls3.Uh-ci:i
’ »Du-Zinsw« ika Rom-imst. Himtmr
1.).1vss««le Its-month huwjjhsn
s Ins-U ist-I Im
lltt »I. XII-Hun- )1(«.(I ( t)
l.1t ( It( SI» Wut-un I» Usnn
—-T-J——
Lil« tlltm ist«-r
M Vatenmsih s
sTt-:I-:c Sols
BWWM
I l
Ins sann-un- pens Eva-»Was I50 stylos « Pxoasdpgssst
solkl liy All stille-Ists
26 lolm sl.. Ils- fmä
csfkllssclll sfkkl IIEI co
chles. cannlslh Il . s.
pecialistek fra Dr· Basfeltg Mel-ital Institute gar det
størsle Tilbnd, som no ensinde er hørt om lrl Behand
ling as new-s Svælkel e, Varicoctle og Tissue Atro
phy Dette er det absolut fsrfte Tilbud om fri Behand
ling fra denne Institution, der har været etableret i 30 Aar
l)r. Basfctts Vehandling er — som Tusinder af helbredede
ved --intet EksperitnenL Den gaar til Sygdommens Rad
og helbreder hurtiqt. Denne Vehandling frier ftrnks fra en
lwer Fglelfe af Kraftloshe0, Melankoli, fvaskket anonnnelfe og
nedslaaet Humor. — En lovformig Garanti give-s for Helbredelse i ethvert
Tilfwldc. Jngen Mond ved sin snnde Fornuft vtl nergtc sig ielv Lejligheden
til at faa denne Provebrhandling fra den starer Specialist i däsie Sythomme,
Beiden nogcnsinde hat tendt. —- Boger frit paa Forlangende. Adresse:
or. lassen Mel-rat Insllluln 2l Rassen Haltung· l2s clnl st-. kalt-am
- » « »
Syma kmer.
Billigc Prifctu Ende Mafkincn
Vj for riJ i Elend til ul bringe von
Læsirc noer wird-Ue Istlntd Wo sonst
Klnöjcs Elzxnulliner, j Folco- e«c Kun
tn1lt, di tun- Md Fabrilm tm us m of
de bcdflc Stinnifkisssr, ske- sandten-T
,,Dnnftc1«kn« Nr. l sr i alle Maa
dec en non, solid rg Hutt« Eunxafllne.
Den sur l-,nru,;t, itko Emj, var 4
Stuffcr og er us Ixnejle Konstruktion.
Ter give-J l« Ams- Gmmni paa Ma
stian Enhvksr Ell-ver nll blive snldl
lilfteds med en saadan S1)s.»nskine, og
flnlde den iltc Unsre nlfrkdgstillkndh
can den lilbagcscttde5.
»Klassen«-« Nr ltPtiH sl6.75.
,,Tanskckcn« Nr. 2 er absolut den bedste Symastine, der subtilen-T og
hn muule ijl med willen som helft Masline til langt tmjm Prjs. D. n bar
tlllme den Fordsl frem for ,Dansleren« Nr. 1, at dssn tun lnlteH neb.
Troser ijdsl ndfmeszy efler Købsrcns Ovid-, enlcn I lsq elle Va nimm-tm.
10 Aars Garanti. g
»F E
Med et fuldstasndigt Sætaf alle de
nycste Attucbments for saavcl al
mindclig Syning som den finestc
1k1n1s1s311inc«saiiit det nødvin ixxe
Værktpj, Naale o. s. v.
;
»Danstcrcn« Nr. 2. Pris: 818.75
Vi sial gerne besvare alle Svørgsmaal mer- Hmsvn til diise Mastimk pg
give Ov’y3ninger seit. Striv tun til os og vi vil give »aus-m Forum-ing.
Bot-bei bedes few dt med Besiillingem
Tit ovenmkvkre Priser maa Koberen Imxe Fraaten til detes nærmeste
isrndmteftatiot, Fkathu er 95 C- ntH for hver 500 Mit ou betalez vep
Momaa tim.
Tit fanden-ji« som mulig tæ!1!e, as v? itte In n lenkte Massinpr til De
nævcse Prism fM hemmte-L at eithrrcr Kober, som itke flulde finde Masti
neme i euch-m Hmscende fom bess-«evne, kan senne dem tilbage, og vj itai
øjebliltclig returneke det bctalte Bcwb samt Ule for Fragt etc.
Ærbsdigst
Dahish Luth. Publ.
Hauss.
Adr. ,,Vanskeren« Blair, Nebr. «