Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (March 10, 1903)
. ,,Danfkeren,« ei halpugentlig Nyhedss og Ople uinssblad for det danste Folk i Amerika, udgivet af DÄNISII LUTH. PUBL. HOUSE, Blatt, Rohr. .Daaikerea« udkommer hver Ticädqq og Frei-ag. Iris pr. Aar-gnug i De Forenede Stater Il.50; ti! Udlandet 82.00. Gabst betales iForfkud. Beftming, Be Wing, Adresfefomndring og alt ander angaaende Bladet adresjeresx OÄleHLUTIL PUBL. HOUSE, Plain Nebr. «Vanikeren« leded indtit videre as Post. s. M. Andekien iom Direktionens Wand. Alle Jndsendelfer —- Afbarsdlinger. kor kete Attikler og Korrespondancer sendes til Past. A.M. Anderfem Rt. l, Frone-, South Dakota. Nyljeder fendes direkte til ,,Tanskcrcn«, Dr· D-. Maik, Nein-. satt-stets at the Post Uciec at Bleir. Xeb . II second·ltlss matten Advetttsias Rates made known upon application. »Danfkekcn« Wider feudt til Subikribcnter, indtil nd Ityktelig Opsigelse modtages af Udgiverne II al Gæld er betalt, i Lverensstemmelie med De Forenede Staters »Bestva Paar Læserne henvender sitz til Falk, der mrteter i Bladet, enten for at købe bog dem ellcr for at foa Oplysninger om det mrterede, bedes de altid omtale, at de san Ivektissememct i dette Mad- Det vil væce til genfmäg Nyttr. Dunst ellcr Engclst. Jtte blot et SpergsmaaL De fleste, som hat haft Leb-et i ,,Dansteren« angaaenoe Tanst eller Engelft i vor Kitte, hat jo vceret i Fa vpr af det danste Sprog. Jeg tror itte, vi stal arbejde vaa at bevate bet dansie Sprog, af Den Grund — som en hat frernholdt —- at der et lettere at lære end Det engelste. Thi man tæntet sig bog vel itte, at det Dan ste Sprog vil blive dette Lands Sptog. Jeg tror heller itte, at Vet nvtter start at fremholde for vore Vern. at de bist elste og ære det dunste, forvi Danmatt er Faders og Moders Fo deland, og fotdi vansk er Faders og Modets Sprog. Jeg synes, at Bor nenes Modbemærtning er fuldt be rettiget, naar de msder os kned et: hvorfok blev J bog itte i Danmart, eders tære Fodeland, hvor alle taler dunst? Men jeg tror alligevel, at vi bsr gsre, hvad vi tan for at bevare det dansie Speog i vor Kitte. Dei et for mig mere end et na tionalt Spskgsmaal eller et blot Sprogspptgsmaat Det er mig noget af et Samvittighebsfpsrgsmaah ja et Saltghedsfpstgsmaal ogsaa i no gen Grad. Vi bot siet ikke ftitre saa langt ud i Fremti.den og sporge: hvad ftal vi dog gere, naar anvandringen apho rer? Thi vi tan not regne ud, at da stal vi, sont levet nu, intet gere. Og vi tsr vel tænte, at den Slægt, som vi efterladee os, vil viere bedre i Stand til at tage de forhaandenværende For holde i Betragtning, end vi kunne gøre det nu, maaske flete Aarhundreder i Forvejen. Bi bst hellen se tilbage, om der itte i Fortiden hat været foesømt noget, fom vi nu tan rette paa, og deenæft jage Ratt-den alvorlig i Betragtning. Dg naat jeg hat set tilbage, om der hat vætet forsømt noget mellem mine Laut-senkend i denne Fort-indele san hat feg fundet en stot Forssmmelse just i bette, at dansie Menighedslem mee, som ikke fotstod engelst Predi ken — og altsaa heller itte kunde med dele deees Born Reltgi.vnsundetvis utng paa engelst —- be leerte itke detes Hirn det eneste Speog, de selv forftod, uaae det diejede sig om Gud og hans Mgr. Og dette var en ftttre Instrumele end mange anede. Tht hvoeaf tom den ne ForspmmelseZ Og hvad hat den fett need sigf Den com beruf, at det drejede sig Mc one End vg han- Rige t disse M Caling- Ssg »vor den W ebne-« — og fmemfte end ille M —- quet eg Moder var ille en . sag Munderistnez de talte txte met ’ Ier- m due- Ssnghevsssg; de H M like web betet-san Im betet , 7 Wge spie pg betet Zielet-en Messe-ernekaenes · — »u- IMMUMZA «Kammeraterne, om Sygdom og om godt og ondt Vejr, altsammen hørende til denne Verden. Det eneste« som strejsede lidt ind paa det religiose, hat« naar Menigheden eller Præsten sil« en lille Omgang, eller naar de helliges Synder bled holdt frem. Og det har saa fort det med sta, at Forældre moder med deres askristnede Born i Sondaasstolen og til Konstr smationsundervigning ca forlanaer at tfaa dein underoist dg konsirmeret paa Ilfnaelst Det bar fort oasaa det med Ists-» at saadanne Forældrc gaar oms stran som Ilnttagete imod Herrens Meniabedg Tjenere og Tjenerinder, som itte kan sætte Guretinhcdeng Stempel paa den MiHaernina, sont de bar goet imod deres Born, mett som soger at raade Bod derpaa. Oa bvad er der saa at aøre overfor Vette, sont oi saaledes bar sor os-? Der er at lasre disse Born Tanst. s Der er bteoen sagt ca streoet, at dct joreritiger Bornenes Eone at lære baade Engelft oa Tonst. Men jea snnrs Virtelig, at man tan itte vare betendt at sige oq ftride som otn vor - Born var saadanne Dunibkveker. Tersom noaen dirlelia ded sia i Be siddelse af saa dumme Bett ban bar oasaa dide, at de: er et meaet irazn .!«n detiat Tilfælde. Andre bar vtret, at Bornene vil itte. Men for det forste ri! jea fdoraeI stal Bornenes Villte være re t afqor en JOZV CU ad but but-Ost ILU sit hqne sss Inwv Orden i dette Siytte, og lad os folge den. For det and-et Vil jeg sporae, om det nu virtelig ogsaa bsr sigeg orn Vore danfke Born, at de er saa genstririae og itke dil, hvad Fader oa Moder oa deres Prcest gerne vil have deni til? Jeg tror det ilte. Det er itte sandt. J sty!der eders Børn for Uret, J, som fremstiller dem saaledes. Men naar J gaar og taler om, at de ilte tan, og at de itte dil, saa undrer det mig itte, at nogle as dem er enfoldige not til at tro, hvad J siger. Prøv en Gang at slaa over i en anden Toneart! Begynd at tænte og sige om eders Born: mac ske er de hverten saa dumme eller saa genstridige, som vi tcenttel Prov en Gang at ræsonnere som saa: maaste er der alligevel noget t, hvad Prcesten og andre i Menigheden siger om at lære Ivore Born det danste Sprog! Le om nogen, som loeser dette, hat for somt deres Born daa den Maade som ovenfor bestrevet, saa ser til at saa ordnet den Sag med Herren, for han lommer og trat-er Dig til Regnstab stab sor en sorspmt Naadetid og en aandelig sorsstnt Borneslok, sont var idig betroet. Sluttelig lad mig tilssje nogle Er saringer, vi her har gjort paa det ow staLte Omraade s Alle Klasser i begge vore Sand-tas sstoler var paa Engelst, da jeg blev Prcest for disse Menigheder; men nu er udaf 16 de 12 paa Dunst. Det er ille stet ved, at her hat været holdt Foredrag om det danste Sprogs Ær vcerdighed eller ved, atStokken har dan set paa Bornenes Ryg. Men det er fornemrnelig tommet som Svar paa Idet Spørgsmaah Hvordri kan det tvære, at J og eders Born ikte tan sor staa hverandre i aandelige Tinq? Jeg har aldrig i de 10 Aar, jeg har vceret blandt mine Lands-wand her i Maine, set et Barn saa ringe begavet, at det itte tunde leere Danst ved Siden as Engelss. En as mine Konsirman der var meaet smaat begavet, lunde end Me leere Fadervor udenad; men han lunde sorstaa og gsre sig fokstaaelig baade paa Engelst og paa Dei-ist« En as de engelste Klasser i Fal enouth Menigheds Sondagsskole gik over fra Engelst til Dunst sor tort siden, da de ellerj maatte mtste deres ,.Teacher«. De havde itke tht til at leere Dunst, men endnu mindre tht til at mtste deres «Teacher«; og der sor tilbsd de at lære Dunst Ref, lad os ilte stge, at Birnene lau iste, vtl the leere Dunst; wen saa lcenge Dunst tales ved vore Gut-stie nester, lad ot hjælpe dem at saa det cert. Saa vendes Fædrmes Vierter til Bienene og BItnenes ttl deres chrez saa san vi letteee naa vor Op gave med vote Birn: at hevare dem for Kristus, til hvem de disk-, og hani Menighed, den dankt-luthersle Mete. Zatmuth Maine G. Fest. IM. Peter P.Shor·ehy. nd er ttte statt bedeutet, W It Hu hier«-; j- Isu den Irnmpne Red, D. B. Iaalund « "« WVM ; , Fka min Krag. Napolcons-Mythen. Det er bekendt, at Moderne »gaar igen«, saa at gacnle Moder iotnmer frem og tages for ny. Dei er bekendt, sigek jeg, at dette flek med Klædedrag ten, Mehle-me o. f. v. Mindre belendt er det maasse, at det famme gælsdet i den larde Verden kned ,,videnstabelige« Theoriet og Paahit. For et Par Ijkenneflealdre ssdcn var det en nndet Sport at »bevise«, at de. asldste Person« i Bidejen riar »opdig-T tede Rendsaetninger«, mithier Poe-T senkr. som aldrig havde levet· Saale deH talte man om Abraljaxnssjllkythen kg sagte at fortlaee, bvorledes det var qaaet til, at man havdc taaet en op digtet chnfiaur for et vieleligt Men: nefle. Nu onna-der denne Zank iqen som »der nneste nn«. Naar jeg set noaet af den Elagå, ldtnmer jea tit til at tcknte vaa en mor som Parodi psaa di.5fe ,.Videnflal)elige« Fortellninaeh fom d- e n G a n g bled ladet. Dei tan maafle interegfere nag le at se Hoded1rerttem af denne Parodi. Text bersten »Hei-wonnig Mnlhen«, forlollet ded Aar II«O(), on gaar natur: liavis nd raa at vise, at en lcrrd Mond i Ihrer tskumi let kan beede« athwoleon aldria bar etsifleret, men lun dar vætei en Alleqori paa E o le n ca densMagL Den aaar saadant H Napsleon liq Apollen lSolaudenL send-ei paa »poetis! Geer-MS Llpolleom der betnder ,,Udrydderen«. »N« et ri-: meliavigs del graste Belrwftelsesotd »Ne«. — Bonaparta betndet »den gode De!«, d. v. f. Tagen, modfat »den iste qode Tel«, d. v. s. Ratten. ; nornt sokhocvkk sig in Frautkigl fom Delos til Gtaelenland Pavsanias formellen at Apollen førft dytledes i Æqypien lligesom Napoleon). I Napeleons Moder laldes Lastiiia, hvillei betyder Glæden, et poeiisi Ub trnk for Moment-dem Hans tre Sis-l stte er Graiietne. Der tillcegges ham site Brødre lig Aarstideknr. De tre blev Kongee ved hans (Solens") Hjcrlp, nemlig Forum-, Sommer og Efteraar. Den fjerde kal des »Mein af Canino« af Canus lig bvi.dhaaket, poetifl Udttyk om Vinteten med de fnedcelie Stove. Ved Napoleons to Hustruer menes Mannen og Jorden (Plutark kaldet ’Maanen Solens Mage, og i Ægyptenj !vae Solen gift med Jotden). J dei? ene Ægiesiab lmed Joeden) hat han( len Sen, der ligesom Hokus i Ægypten( »teprcesentetet Mariens Gtsde, og hvis desel deefoe henlægges til den 20. JMatts. « « Napoleon siges at have gjort Ende vaa ,,Revolutionenz Hydta«; denneHy "dka ellet Slange lig Pathe-m sokn A .pollon drehte; Revolution lomknet af l»tevoluius-" lig sammensnoet, saaledes som Slangen gsr. Napoleon havde 16 Matslallet, hvotaf dog Tun de 12 gjorde altiv Tie neitr. Dis-se 12 er Dytelredsens Tegn hvorigennem Solen beveeger sig)- me dens de 4 er de 4 Himmelsttsg, der ligger ubeveegeligr. At Solen sejret i Sydeu, men be sejees i Norden, og det netop eftee 3 MaanedersMarch lige iithebsensVen dekeeds —- et Grundlaget for Fablen om Felitoget til Rusland Napoleon regeter i 12 Aar· Hans Valde begyndee i Oft ag endet i Vesi. Solen staat op i Ost og gaak eftee 12 Timers Herredsmtne nedi Best. Foruden alt detie sindes der ei nom ftsdeligt historisk Bevis for, at Raps-le on Umuli.gi kan have tegeeet i Frankrig i Begyndelsen af det 19. Aar hundrede. Der sindeö nemlig nogle megei gamle Papitet fta Aaret 1814» og disse er af Franlrigs davakendej Konge Ludvig den 18. daieeet »minl Regetings Is. Aar.« J Af det ovenanfsrie stemgaar altsaal uimodsigeligt, at Napoleon Bonaparte aldeig hat vatei til; pg alle de leide Mand, der hat sitevet am dam, hat ta get feil, faedi de itke hat fotstaaei at iyde den allegvriste Mythologi. men hat iaget den for virkelig Historie. Dei er tun med Fotundring og Be klagelse, vi can befragte den Meist-nei-L hed, hvormed en itvrigi leetd Mond fta hin Tid ved Ravn Thiets hat misbtugt Soleut Ejendommeliaheder til detaf ai lave en Historie am en Heli, fom al drig hat levet — Saa vidi"Paeadien. Men ille sandt, naar man hat leest den, svimlee det for En ved Saaten em, at ille blos Abra ham, Rappleon vg« Itedeeik den 7. timeligvsis dlol ei rathe Figura, l neu as im piß new siege-ade- ans at blive en Fabel. K. B j e re e. Korrespondauee fka Sammet Svat pqa Jeas’ Seit-gemqu i s ,,Tanfketen« fta 6. Jan. 1903 ( og lidt ira Danmatk. i i i As flete Grunde havde jeg teentt ikke at spare Jens. Een af disse: Den er mange Jens’er i Amerika, og man vil helft vide, hvem man ialek med. eller sitivek til. En andeu: Deresw Spørgsmaal er jo helt meningsløft,I naar det lyker: »Hm de, Ht. Jenfen,! her i Amerika set nogu zoologisi Sein-I limi, der san maaie sig med den dan-: ste?« Jeg mener, Spøtgsmaalet er meningsløsp fordi jeg netdp siger ii minc Reifeerindeingcr. hvad jeg mcneH om den dansse Samling sammenlig net med Amerin og som jo ogsaa er,j bvad der faldt saa tungt for JenskT Brust. Tet set altid faa undeeiigJ lnIstn ud, naar en prover daa at misd tcrnieliggpte en anden og saa ikke vo-I ver anden Undersirift end Jens. Da ieg ser, at Zeus er en meget be kejsk Mand, der has hespgt og set olt,! hvad der et tilgængeligt i AmerikaJ nf Zooloqi, on give-: Jndttyk af at ucete lompeieni til at dedøxmne, isde m ek oet mite, vix jeg sige in vei Leesere, fom ikte hat haft Lejlighed til» med egne Ljne at sammenligne: Tagi Jens’s Fremstilling som den tigtige, men for mit eget Vedkommende, maai jeg da have Lov at faftholde den Me ning, jeg er kommen til ved seiv at se Det var med bvad jeq saa i. New York for Ding jeg strev, fom jeg qjordr. Desuden taldek jeg ogsaa, bvad vi see i Lincoln Pakt i Chicago« bedte end den dansie; men maaste jeg ingen Evnee hat til at bedømme Zoo logi eller et bleven blendet as de smal ie Anlæg i Lincoln Pari. Desuden var Vejret raat og kolbi, den Dag jeg bessgie Kobenhavns zoo logisie Hade, og jeg fkss som en Hund; det kunde vel ogfaa hjælpe til, at min Dom ikte gik i den Retning Jens kai det eigtig. Hvad Grunden end er, til at jeg eftee Jens’s Mening et kom men udenom Sandheden, ved jeg ille, men hvad jeg hat stkeven, et i Dimens stemmelse med Sandheden efter min Opfattelse, og ·hvad jeg i. Feemiiden striver vil selvfslgelig ogsaa blive ef tet min Opfattelse, enten saa Jenö kne ner, dek kommer i Sttid med Saat-he dens og Dansihedens Interesse ellek ej. «- - « i i ( i i Efier ringe Evner sial jeg Prsve paa at slrive lidi, om Forholdene i Dan marl. Dei, jeg scerlig hat icenki ai dvtele ded, er de ire fiore Magter: Krisiendommem Socialis men vg Afholdsbevægel len, og deres Forhold iil h i n a n d e n. Der er ofie bleven sagi og streuen, ai den Krifienddm, der giver sig i Udsiag i Danmarl, er baade fund og enesiaaende fkem for, hvad Vi ser i andre Lande. Nu maa vi busie paa, at indenfor Staisiirien er der io iiore Hovedretninger, »Ju dre Mission« og »Den grundivigsie Reining«. De, fom har laldt Dan marls Krifiendom for fund, iror jeg bar haft indre Missions Reining for Øjr. Jeg ian nu ilie heli sige Ja iil denne Udialelfe. Til ei sundi Kri sienlid maa hete, at man lever i ei inderliq nært Forhold iil vor Herre, saa ikle alene vor Tale, nien hele vori daglige Liv er fauledes, at Gud bliver Erei og hans Gerning frernmei derved. Dei er den ststste og fsrsie Side, men jeg mener, for ai vori Liv ian ialdes sandi, har di en Opgave iil, saa lange vi gaar her i Verden. Vi hat et jokdist Kam Vi hat Opgavek hu( i Livei, sorn vi ille her hat Lov ai styde fra as sorn og uvedtvmmende, og da mindsi de Krisine. Dei er vor Pligi ai iage Del med i de siore poli iiste Spsrgsmaal baade for Land og By, lori sagt ssge ai lcegge Skuldrei iil ai fremme ali, hvad der er adeli og lsit-di for Samfundei 1 sin helhed Jeg hat nu vierei ei halvi Aar i Danmari pg hat overveerei Msder af sorstellig" Stegs baade her og der, dezuden iagei Del med i Samialemsder og iali med Enkelimand, og jeg et sein h e l he d kommen iil dei Nest-link Jndte Mitsionö Reining giver sig Udslag i» dei, jeg ovenfor ncevnede som den stink-l lie og fstsie Side af ei fundi Leisten liv, men glemmee helt den andeu, den iordisie Side. Mange hat den Mening, ai de fociale Spsrgsmaal stal en Wen itte have noget nied at give, det et sot vetdöligt. De mutet sig selv inde i Snæoetsyn For hdet ligete at devise, hvad jeg menet, stal seg soticelle et Tritt, jeg hotte en tat, tto ende Ptetst sortælle sot ca. 20 Aar siden. Hans Navn vat Bnloto, et itte her paa Jotden mete. Hatt sottalte: ,,Jeg vat Ptcest ude i Vestjylland, da Krigen mellem Tystland og Franttig stod paa i 1870——71: blandt de manae Vennet, jeg havde iblandt Jndtemis siontetetne, vat det scetlig en, det tom meget i mit Hns og var min qode Ven. Hart oat as den Staas Menneslet, det saa sttengt kg mørtt paa alt, hvad det better Jotdelivet til. En Datt, vi sad samtnen i min Stut, toin Posten med min Avis. Jeg gav min Ven en Bog «med de Ord: Undethold dig ined den, mens jeg lasset Avisen, jeg langes estet at se, hvotdan det gaat paa Fttiasstuepladsen J Siedet sot at taae Bogen reiste han sig op, spasetede stem oq tilbage paa Guloet og udstødte dybe Sultr. Jeg sputgte dam, hvad der rat i Besen. Hart svatede: Jea haode itte ttoet, du vilde besatte dig med at lasse saa oerdgliqt et Blad som en Aois. Jea sputqte hain, otn han vidste, i lntad Retnina Malteoesen stod paa Himlen. Han svatete Nei. Jeg saadez End et du so et Fee-, og dn vil, at seg sfal Verte det ogsaa. Estet min Op: sattelse staat Flettallet as JndteMi5 onssoltene om ilte helt paa dette Stabe saa bog tilneetmelsesvis Vi set itte den Gleede og Fresdighed, det butde vctte et Udslag os den sunde Kristal doin. Her maa jeg dog bemtette, at de unge Mænds ttistelige Foteninaet dan net en Undtagelse, og dog tilliotet de Jndte-Missions Retning. Saa hat vi den grundtvigste Ret ning. Estet min Lpsattelse manglet den dette indgaaende petsonliae For hold til Gud, det jeg taldte Eli-isten dommens støtste og søtste Side; men detimod aaat den op i, hvad vi med et Otd tan lalde dct mennestelige. Dette asgøtende Fothold, sont Jesus udttytter saa bestemt i disse Ord: »Den, som ilte et med mig, et imod mig; den, som itle samlee med mig, adsptedet,« mattet vt tun saa lidt til i den gtundtoigianste Leit. De hat detes Stutte i de danste Hpjstolet, som tildels hstet Grundtvigianetne til. De unge Matnd og Kvindet gaat ud detsta vel udtustet til at udsylde detes Plads i det sociale Liv, nien det pet sonlige, indetlige Fothold til vor Hei-te synes jeg mangler. Oste hat jeg med den sande og sunde Kristendotn for Die snslet, at disse to titlelige Ret ninget maatte smelte sammen til et, saaledes at det bedste sta hvet as dem blev lagt samtnen til et. Da synes jeg, det maatte blive et sundt og sandt Kristenliv ud as dette til stot Belsig nelse sot vor Hettes Sag i Danmatl. Men sot Tiden set det ud til at maatte veete en Umulighed. Vi tommet nu til Fotholdet til Socialisment Foltetit tens Pteestet i Almindelighed og indte Missions i Seerdeleshed staat og set med Beet-en paa, at Socialdetnottatet ne besasttet den ene Plads estet den an den i Rigsdag, i Kommunetne og ovetalt, hvot den almindelige Balger tlasse tan stemme. Nu totnniet Spotgsmaaleh Hvotsot vindet dette gudlsse Patti saa megen Fremgang2 Jeg ttot, det ligget sot en Del i, de gaat ned til de alletsattigste, taget dem oed Haanden, hjælpet dem op, bestyttet dein imod Thtani sta oven, latet dem at sotstaa, at de ogsaa et Menneslet med Ret til at leve som saadanne, men tillige latet dem at hade Kitten og Priester-te, som tun et til sot at leve as Atbejdetnes Slid. Er det et Undet, at de betrængte sloltes om den tøde Faste? Jeg synes detilte. Disse Mennestet hat taget den Opgave op, som i Vieleligheden hstet de Kristne til, »at yde Hialp, hvot den ttænges«. J Almindelighed set det ud sot mig, sont det et sot meaet as Velætvcetdia heden ovet Foltetittens Ptæstet til at gaa saa dhbt ned som til at tage dem ved Haandem Flettallet tracnpet paa, (det et gladelige Undtagelset). hvotsot hat dette Patti. Socialdemo ttatetne, et saa udptceget had til Pete stetne? Den i denne Tid saa meget otntalte Pastot Jsvetsen sagde ved et Mode tnde i Ksbenhavn sot en lille Ttd siden saaledei: »Vi havde en Gang en Mistendom uden Socialisnm det et Grunde-i ttl, vt nn hat en So cialtstne uden Kristendom«. Jeg ttot, han sagde sandt; tht havde Priestetne i Soctalttmens unge Dage gjott seel les Sag med dem i at tale de betreengs tes Sag og ved Kctltghed og Mild hed tttengt tnd i Pattiet, og detved stgt at rette alt det steeve, der stude »Is i dette Parti, san havde de gis-et Rot men det hat de fort-tut De tog det, sorn de gsr endnu —- nogle staat stel oende for erjret, der tratter op, an dre med ttuende Mixlet og tnnttcde Nerven Det under mig, at Pisa-ste standen iDanmart er saa egogiftisl. Dei vilde utvivlsomt tjene den Sag bedie, de teprcesenteret, am de tog et andet Stade i denne oigtige Sag. Ofte bar jeg hort, at Praster af den formede Ritte i Amerika har staaet paa det samme Stade som manae ai deres Priestebroore i Damnartx de utde nassten itte vaete med at taae Te i at stemnie aode Formaah naar Je ilte havde dekeg udsprina fta Ritter Ja vi horte endog oed sidste Aar-: mode i ;Racine Udtalelset som, at ,2anste "ren'«« itte maatte lade Jnaemdmls bistorisle Romaner faa Plan-J i sine Spalten Jeg inne-D re netw- km Plaos i et saadant Blau son- »Im sleren«. De er jo itte der iom e: tits emvel at leve eitel-, men tns ist at optyse det danste Folt om derei- Irr drelands Historie oa Datibens Falte Liv. Jea tunde itte onst-e meo til at raabe Be over »Dansleren«5 Monaten-— de Rerattor for dette. Dvaalcrdet jea mia til, at den kare nede Kirles Prasser sont Helden bar et mere praktist Inn paa Live: end den storste Dei as deres danfle Kol legaer. Det er en Flendgaernina. at Socialismen vindet Fremaanzsl i Tan niarl mere end noaet anbet: VI iaa det Særsyn, at en udprckaet Heite mand inde i Kobenhaons Bntaao et tlcerede, han var bleven Sociatif:, oa da han var oalgt ind i Raaret som Hojremand, nedlagde han sit Mandat af Henshn til sine Vcelqerr. Teroed blev Socialdemotratetne Majoritet i Raadet, selv Kobenhadns Iwane-borg meiter, som dode for en lille Tio siden, bliver erstattet af Maler Jenseit, en udprceget Socialdernotrat med en Lon af 10,00() Kr. aarlig. » Prasterne het i Danmart, ca til lDels ogsaa den sorenede Kirteg, bar lsaa godt som ingen Kenstab til denne IStormagL og det talder jeg soraeliaL Der et saa saa, der vil gore sia Klei Jlighed nied at studere den titbundz. Jeg har hott Udtalelset som »33cial .ismen vil, at vi alle stal dele, alle stal Heje ligemeget«, eller i Forening naoney JSocialisme og Anartisme som et. Ved Iat hsre saadanne Udtalelser roher de tun deres Utendstab til begge Dele. Socialismen et og vil blive en Magt, som Kristensollet for ellet senete vil blive tvungen til at regne med. Gid alle DantnarlSPrcester var saa, at den ne berettigede Kritik, som nu slnnges imod dem og Foltetitlen as dette Pat ti, maatte tie. Naat jeg iiget »beret tiget Kritit«, saa tæntet jeg paa saa !danne Forhold som, at en Prast tan Ias de tirtelige Myndigheder blioe ind .sat i et Sogn, selv om enhvet Sjal li dette Sogn snstet en anden. Er det itte uberettigeti Det hete, de tan gste, er at svare hatn hans Lon og lade Hirten staa tom, hvad de ogsaa oaa sine Steder got. En Prast hat i dis le Dage ssgt sin Assted her i Jylland. Ved et Samtalemede, jeg overoarede var to tilstede fra denne Præsts Sogn. Den ene siger: »Na hat den Prast siddet der i citca 20 Aar og oppebaatet en Lon imellem 6 og 7000 Kr. aarlig, og Gennemsnittet as hans Kirlebessg hat oceret 5 eller 6 Mennester.« En Prast, der var til Siede, spurgte, om det dcg tunde vcere rigtig. Den anden af de to sagde: »Na hat jeg besiegt den ne Kirle i to Aar, det ltprlte Belog, naar undtageö hsjtidsdage, jeg hat set der, hat vatet 10". Gst vi nu den Forudsætning, at de samme 6 Mennestet hat bessgt Kitten i de 20 Aar, maa vi jo sige: det hat varet en kostbar Mission, da jeg fotudscetter, de staat paa det samme ttistelige Stude, som for 20 Aar siden. Jeg spsrgert Er Kritik oversor saadant itte betet Jttgeti Et det nogen Under, Socialis "men vinder Fremgangi Er det et Un .der, at dette Patti staat med et luende Had til Statstitten og denö Priester Imed et saadant Forhold soc Welt Jeg synes, man maa talde det berettiget. (Fortsættes). T Lutw " koste-Wa ms en km Forum-ins - Eu Lærebog for den Ikoniltmekede Ungdoak Ins Bist-w E. F. Pflicht-. W Sider. Jndbundcn 20 cin » Danisls Luth. Publ. Honor-, ! Ulaik, Nein-.