Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, March 06, 1903, Page 5, Image 5

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    w
naar Breiten Johannes Trænovius i
Vinding ved Horsexis, oni hvem det
sberettes, at han var »meget chitaneus«
og som blev afsat 1692 efter gentagne
Multteringer, en Gang lod Striftes
maal og Altergang i Bryrup Kirke for
tette »af en ubekendt Person i en rød
Filemults Vesi«. Dei hjalp ikke, at
He. Trernovius forsikrede, at bemeldte
Person Var »en hcederlig Præstemand,
fom han hnvde fendt fra Skaane«.
Allerede 1562 formanedes Præfterne
til at vogte sig for »uskitke1igt Mede
bon«, hviltet jo vil sige: en Dragi, der
ille passe-de for deres Stand. Om
trent ved samme Tid indskcerpedeg det,
at ,,alle Prcester og Degne stulde føre
fide og stikkelige chkder og Drngt, som
det smnmer sig fandanne anndelige
Persona- og Guts-Ei Ords Tjenere.«
Og nn man man del længe Maskte til,
at den her onitnlte Dragt stulde vcere
Præsterneg dagliqe Trent, bnnde i
Ojemmei on i Menigheden Ovcralt
siuIde Prccsten Were iført — hdnd
Firistinn den Femtesz danfie Lov talder
— ,,de rette Prcefieklæder«, og hour
uksoiiat del end klingen Mrer di endng
om Dani- sisqede i Grenlnnd, et kmn
pna fine Reises beitnndiq var ifort sit
Ornnt, scjlede, korte un gik i det, end-«
sinnt det menge Gange Dnr san stiit of
Js, at det kund-e fina ret op. Da
Prerskerness Enidededrnnt i det sistiende
Aarlnmdrede kmodena«1etden3kikkelse,
den indtil Dnto hnr beholdt, reqnfes
rede Krifiian den FUan snatuldte
»Ob«daadighedgniiordning« nf 16853
Spørgsmaalei om, of hvilket Stof
Prceftetjnlen ssiilde verre, idet det be
stemtes, at den for almindeliqe geist
liqe siulde ver-re of Alex-de for Sjiklsi
lands Biskop og Jungens Hasses-sin
narius helf af FløjL men for de andre
Biskapper samt for Doktoter i Theolo
gien af Silkerned FløjelsiVinger. Ai
ogsnn Professorer i Theologien, selv
oni de itke Var ordi.nerede, bærer Pras
stedragt, hat sin simple Grund deri, ai
denne Dragt som alt bemerkei oprin
delig var et Serkende for alle Folk nf
det leerde Laug. i
Men foruden ,,"Kjolen« hører jo ogw
saa »Kraven« til Ptæfternes Dtagtsp
»At blive dømi fra Kjole og KraveH
er det gamle Udtryk i ·,-’folkemundel
for at blive assat fra det gejftlige
Embedr. Hvad nu Ptæstekraven an
ganr, da maa det fskst bemerktes, at
- den runde, pibede Ktave er ganste free-.
egen for danste og norske Ptæster. Kun;
enkelte Siedet i Tystland (f. Ets. i»
Sachsen) tan man treffe den. Gunste;
paa samme Maade som Prcestekjolen:;
ud af den daglige Dtagt « i
Dei var flet og ret Skjoktens oversie »
Del, der gik op over Kjolens Halslim
ning, bsjedes ud over denne og gjotdes
mere pnntelig ved at kruses og pibes.»
Ganste ligesom de smaa, hvide Man-l
chester-, fom Pkæftetne hat ved Haand-·
leddene, og som urigtigt kaides »Bo-»
jetiet« (tigiigi: Boiqueiter), oprinsdelig
ille var andet end Linningen af Stjor
ieermet, der var ombpjei. Den om
bsjede, pibede og ktusede Stjoriekrave
udviklede sig efterhaanden til en bred
og ink Pibekrave, som imidlertid flet
ikke var scetegen for Prasterne, men
bares af alle bedtestillede i det syttende
Aarhundkede, Herrn, Damer og Bern,
saaledes som vi se det pna de gamle
Billeder i Kirscrnr. Medens senere
Pibekraven forsvandt hos andre, be
1
holdt derimvd Prcesterne den. Ogsaa
paa dette Osmraade sagte Moden at
spille en Rolle, idet Prcesternes Kraver
til Tiber gjordes saa brede og tytle, at
de lignede baldige MølleshjuL hvorfor
ogsaa den stive Krave paa Prwsteljo
len, hvis Bestemmelse er at bcere Bibe
kraven, maatte gøres des bredere og
ftørre. Ogsaa herimod udftedtes der
Forbud af forstellige Landetnoder.
J det attende Aarhundredes sidfte
Halvdel truedes Pibekraven med at
fortrcrnges af en ny Form, »Blad-:
kraven'«, som bestaar i to firkantede,
nedhængende, hvide Flipper foran In
der Hagen. J Sverrig sejrede den, og
hos os bar vore theologiste Profes
forer til Tiber brugt den meaet, men
i det hele og store blev denne, fra den
franfle Revolution stammende, armse
lige Vladlrave snart atter besejret as
idem ærværdizIe oII sinulle Pibrlrare.
En axiden Tian, fom de deniokratiite
Idee-r sit bedre Held med, var at af:
ftasse den Eli-t, at Prcesterne altid ail
s i sei-Its czI strare Fra Slutninaen af
Idct attende Aarlntndrede beanndte de
Iai III-a i torte um e Hilceder til daleikI
-(itamle Vislop Balle de 181 -) var en
Iai de sidste, der altid fasrdedesz i sin
fiiræfteoraat strt nenne, mcd Parnt
paa Horsedet oa iin trelantedelfbapeaik
das i Haanden, ini den gamle Mund
endiin 1807 einirina vaa Koberilmvn5"
Linide on opmnnirere Foliet til lKamp
for Fadrelandet Føl aer vi Udvill lin-.
am af Prasstetjol en Da Firaden neb!
nenne-n Tide rne, da vi.l vi se, at Kjo
le: IS Snit er bleven sirligere og nettere,
og at der nu snarere Uraqu Vind paa
smaa Pibetraner end paa store. End
vitsere vil vi se, at Brugen af Kjole oa
Krave forn Prcefternes dagliae Dragt
førft maatte vige Pladsen for sorte
Kirch-er med der-til hørende hvidt Hals
bind, saaledes fom det var en fastslaaet
Regel, at alle Geistlige maatte gaa
tlcedt under forrige Aarhundredes spr
ste Halvdel, hvorpaa ogsaa dette Arav
forfvandt, faa at man i vore Dage
ser Priester baade i blaa og araa og
brune Dragter. Medens man i de spr
ste Aarhundreder efter Reformationen
udstratte Fordringen om at være fort
klcedt saa langt som inuligt, saa at
endog Deane, Studiosi og Peblinger,
d. e. egentlia ,,smaa Papæ« ivordende
Priester), i Latinftolerne kom ind her
under, saa er Inan i nyere Tid gaaet
til den anden Yderlighed.
Hvad Prcefternes Homdbedælning
angaar, da hat der heller aldrig været
nogen Forslrift for den. Das Luther,
Hans Tausen og Priester i det 1.6. og
17. Aarhundrede ser vi en Baret med
en noget spids Pul være i Brug. J
det 18. Aarhundrede trcesser vi de tre
lantede Hatte, og i det 19. de hsje,
franste Sillehatte, der unckgtelig slet
ille ser saa ilde ud til Præftedragten.
J de aller seneste Tider hat lavpullede
Hatte af forslellig Form, deriblandt i
Tredserne og Halvfjerdserne de bløde,
gjort de hpje Hatte Rangen stridig,
neppe bog til Fremtne for Sksnhedem
Til PkcefternesHovedbedcktning hor
te jo i gamle Tage Paryllen. Bat-ht
lernes Tid begyndte under Tredive
aarslrigen. 1628 advarede et Lande
mode Prcesterne mod denne nye Mode,
fom selvfølgelig alligevel trængie igen
nem. Oprindelig frcrnlom den i Fran
trig, hvor det blev Brug at lade sit
Haar butle eller kruse, vg, naar dette
»
Vær forvrrcdt paa
ctlwcrt Tilfcrldk.
N kur- tilix tin-m du san msi "-’««1ss«rn.
Js«11-:H!(«u-st InunUosdc Fttsiudc fmnu Finkk
Stank-sank :21)1rs-cn!u, Esch, Zim« sci!11«ittnl·x,
d. I HHHUUP1PK .
--«-·— Wing
, , D
Käf-defect LlNlM ENT Ik Ilnhestkr
Im Ahner W Im « hi-««l«ik«uktfc
sit-quS incd mätrnfkeliq Nmmnt as von- uusmuhqk
softousrthchk numm Fries- Wo cller et uuswt
Aas-sum set spart-r Inn non- .
sjau del I Dunst mr alle Filnrldw anllL
fuldt Tut-L
Lsgt use-I As.
— Mi Wur, Inn-a 17 Mai UND-!
Warst-us sum-o Carbo gesle ans H Imr bm II snk Vkacsdhuk, kk k- tlskkifte. W umheult-let
D» Wnkufl »Hka » jung-neu i It Mlslumr oq Imm- noen Ar J. d. It a m D b e
Held-seist- sitts
Mt Toll-durch Jonsa Li) . tun Wol
Ni tm- i » sm» son Aar MW WJWIC VWNWAMVEW VIIIWW WD nic) II d
vendia Sturm-. Tkter den del-ins Medicnt mud Tmrrlme oq Uetlindrk alm. mthl «
F. I. Benannt-dort
(gkatis: shagzemyåeawns Elsas-us «cmslasqe« U
The J. R. Mithin-' Medic-Ist co.,
ZU Libekty sueci- Vionona. Minn
Tenom Te hat en qod »New-z, Zum on
fksr en bebt-, fkrio da estcr et Womit-:
Aammr. Te onskn brave Inqu Men
tlcikek, der jkkc er ude nf·’Jtilli-Ia.
itte lod sig gøre, da at lade sig lave en
Paryt. Først var Patykterne smaa,
detncest votsede de til de mægtige
Allongeparytter i. Christian den 5.
Tib, for saa atter at svinde ind til de
fmaa, sirlige, pudrede Parykter med
Pisk iNatten i Frederit den 5. vg Chri
stian den 7. Dage, hvotmed deres
Rolle var udspillet. Men som Prok
sterne var de ivrigste i at tempe, ja
endog prædite mod Patytkekne, san
tout de ogsaa de sejgeste til at holde paa
soem, da de gik af Brug.
Rigtignot tan Stægget itte regnes
til Præsternes »Embedsdragt i- Al
Imindelighed eller til deres ,,.Hovedbe
dætning« i Scerdeles«hed, men da det
hat en itte ringe Betydning ved en
Person«-s hele ydre Fremtræden, skal her
til Stutning figes lidt om Præfternes
Skæg. Jndtil et godt Stykle ind i
»det 17. Aarhundrede var det sædvanli
ge, at Præsterne lod Sirt-get gro frit.
then i det 17. Aarhundrede begnndte
Ettagetniven at gøre sig gceldende. Vi
træffek da det sirlix1e, militæraqtiige
Fipstæg, endog hos Biflopper fom f.
Eis-. Jersin og Kingo. Saa tom det
ts. Aarhundrede med de helt glatrage
de Ansigter, og morsomt er det at i.
agtt.1ge, at jo mere Statget fotsvandt,
des større blev Parytten. Saa tom i
Beqyndelsen af det 19. Anrlmndrekc
»die ortbodoxe Battendarter«, fom vi
ser dem hos Mynfter og hans Dis-sinke,
indtil endelig Sitz-get attet flog igens
nein, stmrt som Fuldsiaeg snart som
Fin, snart som Overstceg alene, i Be
qnndelfen anset for gansie uprceftelth
lftønt det dog var en Tilbagevenden
til det gamle), fenere anset som en li
gegnldig Ting, hvad det jo ogfaa i
Virteligheden er. Af Steget og Haa
ret seller Parytlen) paa gamle Pice
fteportrætter vil man faa godt sont
altid tunne bestemtne, til hvilten Tid
de stal henføres.
-—-——-·.--——
Fader Holbctg
III
Miniftcrcn.
Der er, eller synteg ai vckre, ird:
brudt en Konflikt mellem Fader Hol
bei-a og Landbrnggminister Ole Han
sen. Thi siaer itte Baronen i. ,,Jeppe
paa Bierget« følgende Ord, der tunde
syneg direkte montede paaEtgcelleneem
Vi derfor Øvrighed fra Ploven mer
ej tage,
Gør Bonden til Regent som udi for
dums Dage,»
Saa meget er i alt Fald visi, at
det tgl. Theaters Publikum iiljublede
disse i vore Dage saa blasfemisie Ord.
Dog, Demonstratisonen var pro-get af.
gadmodig Lystighed, og i Fplge flere
Venstreblade lo de tilstedeværende
Rigsdagsmænd af Bondestanden ser
med.
Jmi.dlertid er der andre Venstrebla
de, fom det har drillet. Og da man
anigevec nøvig viide siætde ofdpsde Hat-l
berg ud i hans Grav formedelst bang
Mangel paa Ærbødighed for det nu
levende ftore H» hat man fundet et
Kompromi5. Begae H’erne er i og
for sig liae usdmærtede Mcend. Men
naar Holbera flildrer Jeppe som min
dre reaerinagegnet, Baronen derimod
som en færdeles fin Di«plomat, faa er
det, fordi Baronen paa hans Tid er,
hnad Jeptse er nit og onwendt.
»Den dmtede sitt Jord, faa Baronens
Godg blev langt tilbaae«, siger »Poli
titen« okn den moderne THEpr »Hast
toa Kommandoen i Ssoanei. Han
lcrrte at forftaaLove og at administrere.
Hans godeHoved blev bedre og bedre,og
da Jeppes Venner saa, hvad han duede
til, satte de Baronen ud asFolietltinget
og ham ind. Han udvidede sine stund
staber fra Soaneis Sager til Landeis,
og da lhan tunde dem bedre end de
fleste og ligefaa godt fom nagen an
den, git han op i den røde Bygning og
sagde hpfligtt »Undskyld, Hr. Baron,
Stolen er min, De maa flytte Dem«.
Naar man laser saa nydelige Ord,
spulmer enö Hierte af bekettiget Stoll
hed over at viere danst.
Thi er vi ikke et udvalgt FOM Vore
Arbejdere er som belendt de tlogeste,
besindigste, dygtigste, redeligste i hele
Beiden. Der er itke en as dem, uden
at der stiller noget af en Sokrates i
ham. Og vore Bsnder, hvem vi i
Forvejen ten-die som de dygtige Land
mænd, de eerligt og redeligt et, viser
sig nu tilhobe som lutter udprcegede
Statsniandsbegavelser. Der gaar
lutter Gtadstoner bag Ploven i det
lille Danmark.
Naar vi saa dertil føjer, at alle vore
tand. phil.’er og cand. mag.’er og en
stor Del af det smukke Køn er Digtere,
og at alle vore Digtere hat Talent,
naar -vi tænker paa Smørret og Steeg
balfamen, vore to nationale Udførfels
artikler, naar vi kott sagt opgør vort
stote andstud i den eutopceiste Kultur,
maa vi saa ikke not have Lov at bryste
os en SmuleL
Selv om der i dette udvaslgte Folk
er enkelte døve og nmrke Punkter, som
f. Eis. det kgL Theaters Partetpub
li.kum.
En Ting maa tun forundre, det
er, at Vort Venstreministerium
af alle de landlige diplomatiske Be
aasvelser kun hat fandet en vcerdig til
at ophøjes paa Taburetternr.
Jo og saa en Ting ji1. At Hørup
efter »Voliti.ken«s Ubsaan fkal have
ønsket om ikke just en Baron faa bog
en Lehnsareve ind i bette famine Mi
nisteriunL
Hvotfor itke taae alle Etsellejcer
fra Ploven? Dei vilde have alcekek
Holbera, der bar viff ssa saa udvikx
lingcsdygtig endnu efter fisn Deid.
»Scepticus.«
—--.—.-·..— —
Til de nödlidcndc Finner
ist« til Taro indtmnnwn naa »Tn «:.nontor:
kam Meissn, :!-"eunitlmn, Z. Ink» Zue;
IMarlen :I.liarr«n, Zignaw Simonie-n, d. St»
«tnn-r51.
! (!l11".-’:’a11se»11,Bega, Z. Tat» N.
Inn- i Irevolwxhkdv d ev.1ntl).·).!kgl).,
Mem Te1nna1k,2:!i«3.,si'11.1.3.
MrsL »T. Wind, Lavinia -J(’el11-.,-s1.
Zion-Z J.Icql).. Cnner E0., Nebr» FlJL
Nu nnasvnt, T1«1nant, ;I.Nid).,.·12.
Folgende im Betnania J.Ii’nl1., :)cnsfin,
»Eser sen-J N. Konten-d VIII-; Martin Jen
sen, Christian LlIen, Mars scinersem Je. U
,3—r.deritsen, Jengdjsanmh Peter Peterskir,
, Jsadinns Lassen lwer 51 ; John
Petersen 50e; Christan Bett-rieth Reinen
Ilsen, Uhrinian Ynndggaatd huer 81 ; Hohn
West s2.
Folgende fm kennen (solo.: Anna Tet
kelsen, «12.V.Jol)nion hoc-r 82- Mm N. P.
i Jxohnsom Karl Jensnk rlkasnncs Hausen,
German .njeldgaarv, Peter »dann-n, Carl
!Jaeobsett, Martin Haufen, Hang Johnioth
ngbjern Tevold, Nasnth Johnioth Mes
":!k. Jolnnoth Hang Haufen, Mm Hans
Iansen, Panos Je Motten Mes. Panor
;Inan, Mess. Ist. Mienen. Krinine Jensem
Lanm Larien, Zone Hansem nrinine Han
»Den, Kathrine Hohn hvcr el; Ich dannen,
lMathiasz Petekjeth lHans-« nnndien, Anna
-s;sanjen, Makie Jetetniaieth Eine Tanigaaed
hver 50e; Sonn Mienen, Peter tshtistensen,
BUT Peterfen hvek Läc.
tfn nnkront, Tickens, Ja» 50e.
MrsJohannes-Hausen,Fer11dale.Cal., Is.
karg Peter-fein Hemmn. Nebr» Bl.
R. J. Jesperjen Dei-now Lee.,81.
Fka Plainview, Nebr.,810.
Anton Waffen, .nennard, Nebe» St.
N· B. Christensen, Green Ban, Wis» Bl
Madg Peter-jen, Mindest, Nebr» 82
Mathilde Berg, Blan, Nebe. Il
Følgende fra Falloiv, sen-: A. Laie-, Hans
Westergaatd, Jens Peteksem Mut-s Madsen
hoetilz.8e.il)e·Pok-lse115()c; J. J. Smo,
Pastok C. Krogh, Lve Rasmnsfem Chr.
Henningsen, Peter A. Petetsen hvek Bl.
Fra Vennet i nimball Co» Nebr» Os.
Zusammen 8132.20. Jalt Hin-ABC
Rettelsr. J Bidkagslinen til de nob
lidende feinner etwlgende Navne fra Ten
sant, Mich» ndeladt, og andre iat i Stedek
Jakob Lydiksem St. Jokgen Nielien St, Laks
Peder Pedekjen Bl, Misg A; anna Was-uns
fen suc. J. Z- o e·
.-·0-..————
»Im milder mit bete Lin til Burdock
Blond Bitters. nirtenaak dasskede bete mit
Leg-nun Heldredelfe for Inig Mutes nInnltg.
B B V. hat« gjort nna nl en nmd ztvinde.«
HMIE Wag· Onnon, Bervtllh Mich.
II stumme-Ich tot-a ers blos-s usw-sannst
tin-to ums-weh hinan-. u its or dem sue-vol
met-its tos- kss hslbmäs » »
llåWllEll US MERMIS
Iln weht-as tat-I hko I Essai-net oik su- De
dsskknvk Dum- Ttltmt o Im isk quasi-cos- sum-:
Is- stks mlu npklgtlss Kontos
· Møncscs MEKUNIIC
Iss ijtz Ost-. W- - stäw You-.
VIU s; VFNDBR I DBN
rste kloclesamlemle Stat
1 UNIONEN
Verl Nebrsslss Miijokiforksnjnsz Amts
Ionvtsntlmk Unruhi, 22--253.1an. 1Si(«3, Mus
her böiem Poiunal as alle
Ums-H Adams (««s11u«·- ("t«(«:1m01’)’, Andqu
Ne-l-t«., fur
Smør lavct af U. S
Separator Flede
DOUO H- knn rsn us ds- niimxzsi Sper fut
U. S. Htslmmtur Hunn- j Jtsuue Scruuth
Tor Atstktninix H«i-.—r««n l-«--«-«·1·sk; vor-— Any-»Mutter fr
("lu«-:-ki-. Minute-Imm- ug Hin-lut.
Atxr(-e«k«rr »He Brqu til Mülva Full-, VI-«
sä- is- ejley ciiäalæyen
III-J III
M
Stil 25 Pd.
CIkeck Foo d —
Frit!
I k: !I") fs «!..:"" -I.III·::I «.·- Pclt
sIIIrc ZIIIII J« III I » II .: ks Is- IIOMI
nl « :I III: ·: «"I ::I(I.- szs«.I« «.-I
II !... III igs «I’«II!!I! is; ,I-i:-—I’ II: ’!1I’.’
I-«:Is «:I.s :;1:IfIIIn« ZIIIC Hund« :I—Iv
IIIIITWIIIIILI1·’.:s’·I1» I
«l-U.:«. :I.I I-:
Ist »Ist I: , hII.I«-II" I
I I II ’I P III-« .Is», HIII!:- II« III:..«7«-:
.«I.-II-I.:II III-I.I« "I:I1!·-f«-II« L .s!k. Bat
sinke Stock Fund IIITI II«- III-It :.III:I;--:I T:
IIIHIEN afJiIIIIII IIIIIIs -.II MINI- I
II-- Inn-. iu II Is!s·is:-I« VIIIIIIIT um«-Ile
»F . I III III« «.I·««I:III«s:.-iIC·«7:III-IIIII III
. . IsiIIIII wr Ptstnre ZIxIck »Ja-ob n·
III:I7I-J-II-«.1HI(III Ism« III, IEI IIIII II «I Das-. N!
ic« EIIII floh m III tIIlsninr IsII sxx T« I’ lIl IXIIIIIiIr
IIIIJIIIIFINL IIIIII IIkI tsnI1«I«IIII-sI Ni. VI IIIIII
Nun-I III-INLIIIIII.II"HI«1«, III-I III TI war IIID
hIII III IIIIxII m IsII Ps-.II«I". EIIIIIIs IILIIII rtssriv
I·3 M Imm, huor III.IIIII" IIIIIIIIUIII .I)rII(’.
Ein-I fruar IIII Don-; TI- lsIIr III III IxIl imde TIIII
ZtnIlJ-II011 IIq fort-»Ur IIIIWI VIIIIIIIIII fnr VI.
TI- ihr IIIHIII at IIIIIbIs Isq IIIIIt a: IIIlIs III-d at kil
sIrIIsc III- f11«.1k—3. VIII san umsiq III IIIIIII IIl IIIJ
paa Enge-Ist
Pasture stock Food Co»
648 Ray-I lnsumnce Building, Cincan lll.
Iris-g Vogel!
lDIIQVII III- NIIIIIlIsII III
prnus I II RIIUII III-NU
tsc Inn-. IIUIII III IIrIlIst
IIInI rtcu tlIslIkc Ictl
SuccessfuI
l- Npt riIIIIIIIII r int!
lnn IIII hinka IIII NII
gss IIIIIIHIinII I-« lIlix
nvprkstwiSL Suecka
. sul jlkIs Mut IIIIrtIgosr
til FIIMIIIIIIIIIIIIIlIeIl,
Inen slcsn III-»Is- IIn
NestIIIcIsIkIIIIldon III-II
hugner ikke IIII eller
«IUVIII ms sein«-nen.
ssmk Dem vor stott
l’(lrIIuIIi-1gsl)t);z ((·-I’
sahst-) fnt. Andre
Kutulogek i 4 spros
Des Meinst lach. comp- Iw,
Despt edl, Des M()ines. lobt-Z
Ist »Ist-l »H. Ruft-Ih« N. Y.
of derm. Wann, fom strich II
mu er godt thII Ian. hsr man abonncr.
—- pas. Bctd Wen me for enhvek
mlynesom ori
Inn LESIIInqi
kisindetRctIIIIIg
Sendes itte pag
Mistanke, meII
III II mod For
ikIIdsbctalnIm
sI.00 for et Aar,
50 Centg for S
Musik«-denks
Cents soc s Maa
nedcr, 10 Centä
soc enkelt hefte.
c. s. der-im 643 Thomas St» SI. Paul, MINI
Dem-I- BIE Poet-Eos
Tslc the Formlos. oft-lass
ROCKY MOUNTAIN XII
Mode only by Mast-on Most
ciae co» Maus-am Wis. ld
list-p- vcsu wLel Our tksfls
mark us: km mich pack-Its
l)klce, .,;, ce: Es. Novel- als
- - ln III-c. Acc- spt no sub-Os
cIsssIoosssnosss AUG- ·.-! PMIIU Cfllksssts
s — . «»«"’ »
EICIBIH - MERMIS
Bauen
1(«..1—:..«:s .x1.X".1x-.l(.cr Dur bcdste
til oq fm
Sukkcrwmmrkcme
—I——
I
Nor«d-:käebraskc2.
des-LAPLACE- P l n u f ALLE-LIABLE
W Træcr T
oq gar dct virut ng binaran omkrjnq hieni
mrt. Rom Wmu N Fuux SUU p1·.100.
dzaarwmc ,K-1«nqm«msr lmtv Pr: Jeg be
micr Frakak Nrrst Maii1kog, jom »in-klang
lworlcdriz Trwcrnc stnl plantsssi nq behanle
sonnt-l Sommer sum Lauter, wende-:- fut.
Et1·cvm«aki.«-.
Anfiu Latium
Linn Grovc, Buma Vista Co., sonst-.
um Nord Dakota,
tmksr der er frnqtlsart Land Inn-d irrt Jord Um Le- og
Axsiingrtxns ergo-du bvor Maisjorn voxck vix saht
Band sucht-s 1 Vronde 10 til zos ’ l ul
in a es f r I - Yirkkmnck fpdkeslun st lqen pjiicjetis
Entwicleij nl Olnu Busch Forum d is-· 711112
Tollnrs pr· Arn-, ümsland 4 til 7 D...«1rss must-te
100 Am strit Homcitradra « Mut-km
Klotsfvjjirnnkshsk bar uul Enmztjct
Elnv cftkr start on Namflcttkrtth
Wand-m (-«
Wiens-.
usapothckci. I V V
Den entsin- Maade at our-M og bevm
bellst-»Der 1u«. bis-de fmveH insect entst
hIan Illslkiv J. idem-nis- its
Dann-. Wis. «
Det KgLDanfkc
Koniulat
Room 407—408 Rest Bist-to Bläs
H1. as Deatbotn og Ranksolpb St» Chicssy Js.
Kildevældet.
Fortællinger for Börn.
BedL.1.
Anbefaleg iom Vrcrmiebog til Spuk-agi
stolcbøm
J Dimstaq 5c. Kanonen-et loc.
Umrish l«1ttlt.l»ul)l.llnusc,
1314tir, Nebr.
sTEEJL PEIIs
EIEWM W »
FI I dI
Tat-. sum-Mo pcns Evens-Heisa ISO stylss Dozka PZMIIM
solü by All stationekz
Wort-s. can-dem U. l. esskaanook sTEEt VII cos 26 lob-I st» New fort
l«’»r Sisle hzs luxtsu l«t«1«n. l't"«1«. lls)1.sst«:.lilair, Nolnx
OOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOM·
l Lober alt' Jana-u- Jlnnnml tulkommer
samtidigt hos
BRENTANO 1 New York og GYLDENDALi København
paa Engels-h Sven5k, Danslc og Tysk.
FRA AMERlKA,
et Vcrk i Harten Kapitler
vctl CARL FlSCHER-HANSEN, LL. B.
: Umhimdlende ls«u(1.—.c1, Vaskst og Udvikling us DE Rom-www STATIM AF AMMUKA indtil Dato,
des-es nutiunale Regel-fing ng statsregerinkernm deres pikkdagogiske militkkre og andre lnstitutioner,
legalc og andre Stilljnget·. Bank- ug Pcngesystcnh Jurispru(lens» Love og Literatur.
OOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOO OOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOQOJ
'