Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (March 6, 1903)
w naar Breiten Johannes Trænovius i Vinding ved Horsexis, oni hvem det sberettes, at han var »meget chitaneus« og som blev afsat 1692 efter gentagne Multteringer, en Gang lod Striftes maal og Altergang i Bryrup Kirke for tette »af en ubekendt Person i en rød Filemults Vesi«. Dei hjalp ikke, at He. Trernovius forsikrede, at bemeldte Person Var »en hcederlig Præstemand, fom han hnvde fendt fra Skaane«. Allerede 1562 formanedes Præfterne til at vogte sig for »uskitke1igt Mede bon«, hviltet jo vil sige: en Dragi, der ille passe-de for deres Stand. Om trent ved samme Tid indskcerpedeg det, at ,,alle Prcester og Degne stulde føre fide og stikkelige chkder og Drngt, som det smnmer sig fandanne anndelige Persona- og Guts-Ei Ords Tjenere.« Og nn man man del længe Maskte til, at den her onitnlte Dragt stulde vcere Præsterneg dagliqe Trent, bnnde i Ojemmei on i Menigheden Ovcralt siuIde Prccsten Were iført — hdnd Firistinn den Femtesz danfie Lov talder — ,,de rette Prcefieklæder«, og hour uksoiiat del end klingen Mrer di endng om Dani- sisqede i Grenlnnd, et kmn pna fine Reises beitnndiq var ifort sit Ornnt, scjlede, korte un gik i det, end-« sinnt det menge Gange Dnr san stiit of Js, at det kund-e fina ret op. Da Prerskerness Enidededrnnt i det sistiende Aarlnmdrede kmodena«1etden3kikkelse, den indtil Dnto hnr beholdt, reqnfes rede Krifiian den FUan snatuldte »Ob«daadighedgniiordning« nf 16853 Spørgsmaalei om, of hvilket Stof Prceftetjnlen ssiilde verre, idet det be stemtes, at den for almindeliqe geist liqe siulde ver-re of Alex-de for Sjiklsi lands Biskop og Jungens Hasses-sin narius helf af FløjL men for de andre Biskapper samt for Doktoter i Theolo gien af Silkerned FløjelsiVinger. Ai ogsnn Professorer i Theologien, selv oni de itke Var ordi.nerede, bærer Pras stedragt, hat sin simple Grund deri, ai denne Dragt som alt bemerkei oprin delig var et Serkende for alle Folk nf det leerde Laug. i Men foruden ,,"Kjolen« hører jo ogw saa »Kraven« til Ptæfternes Dtagtsp »At blive dømi fra Kjole og KraveH er det gamle Udtryk i ·,-’folkemundel for at blive assat fra det gejftlige Embedr. Hvad nu Ptæstekraven an ganr, da maa det fskst bemerktes, at - den runde, pibede Ktave er ganste free-. egen for danste og norske Ptæster. Kun; enkelte Siedet i Tystland (f. Ets. i» Sachsen) tan man treffe den. Gunste; paa samme Maade som Prcestekjolen:; ud af den daglige Dtagt « i Dei var flet og ret Skjoktens oversie » Del, der gik op over Kjolens Halslim ning, bsjedes ud over denne og gjotdes mere pnntelig ved at kruses og pibes.» Ganste ligesom de smaa, hvide Man-l chester-, fom Pkæftetne hat ved Haand-· leddene, og som urigtigt kaides »Bo-» jetiet« (tigiigi: Boiqueiter), oprinsdelig ille var andet end Linningen af Stjor ieermet, der var ombpjei. Den om bsjede, pibede og ktusede Stjoriekrave udviklede sig efterhaanden til en bred og ink Pibekrave, som imidlertid flet ikke var scetegen for Prasterne, men bares af alle bedtestillede i det syttende Aarhundkede, Herrn, Damer og Bern, saaledes som vi se det pna de gamle Billeder i Kirscrnr. Medens senere Pibekraven forsvandt hos andre, be 1 holdt derimvd Prcesterne den. Ogsaa paa dette Osmraade sagte Moden at spille en Rolle, idet Prcesternes Kraver til Tiber gjordes saa brede og tytle, at de lignede baldige MølleshjuL hvorfor ogsaa den stive Krave paa Prwsteljo len, hvis Bestemmelse er at bcere Bibe kraven, maatte gøres des bredere og ftørre. Ogsaa herimod udftedtes der Forbud af forstellige Landetnoder. J det attende Aarhundredes sidfte Halvdel truedes Pibekraven med at fortrcrnges af en ny Form, »Blad-: kraven'«, som bestaar i to firkantede, nedhængende, hvide Flipper foran In der Hagen. J Sverrig sejrede den, og hos os bar vore theologiste Profes forer til Tiber brugt den meaet, men i det hele og store blev denne, fra den franfle Revolution stammende, armse lige Vladlrave snart atter besejret as idem ærværdizIe oII sinulle Pibrlrare. En axiden Tian, fom de deniokratiite Idee-r sit bedre Held med, var at af: ftasse den Eli-t, at Prcesterne altid ail s i sei-Its czI strare Fra Slutninaen af Idct attende Aarlntndrede beanndte de Iai III-a i torte um e Hilceder til daleikI -(itamle Vislop Balle de 181 -) var en Iai de sidste, der altid fasrdedesz i sin fiiræfteoraat strt nenne, mcd Parnt paa Horsedet oa iin trelantedelfbapeaik das i Haanden, ini den gamle Mund endiin 1807 einirina vaa Koberilmvn5" Linide on opmnnirere Foliet til lKamp for Fadrelandet Føl aer vi Udvill lin-. am af Prasstetjol en Da Firaden neb! nenne-n Tide rne, da vi.l vi se, at Kjo le: IS Snit er bleven sirligere og nettere, og at der nu snarere Uraqu Vind paa smaa Pibetraner end paa store. End vitsere vil vi se, at Brugen af Kjole oa Krave forn Prcefternes dagliae Dragt førft maatte vige Pladsen for sorte Kirch-er med der-til hørende hvidt Hals bind, saaledes fom det var en fastslaaet Regel, at alle Geistlige maatte gaa tlcedt under forrige Aarhundredes spr ste Halvdel, hvorpaa ogsaa dette Arav forfvandt, faa at man i vore Dage ser Priester baade i blaa og araa og brune Dragter. Medens man i de spr ste Aarhundreder efter Reformationen udstratte Fordringen om at være fort klcedt saa langt som inuligt, saa at endog Deane, Studiosi og Peblinger, d. e. egentlia ,,smaa Papæ« ivordende Priester), i Latinftolerne kom ind her under, saa er Inan i nyere Tid gaaet til den anden Yderlighed. Hvad Prcefternes Homdbedælning angaar, da hat der heller aldrig været nogen Forslrift for den. Das Luther, Hans Tausen og Priester i det 1.6. og 17. Aarhundrede ser vi en Baret med en noget spids Pul være i Brug. J det 18. Aarhundrede trcesser vi de tre lantede Hatte, og i det 19. de hsje, franste Sillehatte, der unckgtelig slet ille ser saa ilde ud til Præftedragten. J de aller seneste Tider hat lavpullede Hatte af forslellig Form, deriblandt i Tredserne og Halvfjerdserne de bløde, gjort de hpje Hatte Rangen stridig, neppe bog til Fremtne for Sksnhedem Til PkcefternesHovedbedcktning hor te jo i gamle Tage Paryllen. Bat-ht lernes Tid begyndte under Tredive aarslrigen. 1628 advarede et Lande mode Prcesterne mod denne nye Mode, fom selvfølgelig alligevel trængie igen nem. Oprindelig frcrnlom den i Fran trig, hvor det blev Brug at lade sit Haar butle eller kruse, vg, naar dette » Vær forvrrcdt paa ctlwcrt Tilfcrldk. N kur- tilix tin-m du san msi "-’««1ss«rn. Js«11-:H!(«u-st InunUosdc Fttsiudc fmnu Finkk Stank-sank :21)1rs-cn!u, Esch, Zim« sci!11«ittnl·x, d. I HHHUUP1PK . --«-·— Wing , , D Käf-defect LlNlM ENT Ik Ilnhestkr Im Ahner W Im « hi-««l«ik«uktfc sit-quS incd mätrnfkeliq Nmmnt as von- uusmuhqk softousrthchk numm Fries- Wo cller et uuswt Aas-sum set spart-r Inn non- . sjau del I Dunst mr alle Filnrldw anllL fuldt Tut-L Lsgt use-I As. — Mi Wur, Inn-a 17 Mai UND-! Warst-us sum-o Carbo gesle ans H Imr bm II snk Vkacsdhuk, kk k- tlskkifte. W umheult-let D» Wnkufl »Hka » jung-neu i It Mlslumr oq Imm- noen Ar J. d. It a m D b e Held-seist- sitts Mt Toll-durch Jonsa Li) . tun Wol Ni tm- i » sm» son Aar MW WJWIC VWNWAMVEW VIIIWW WD nic) II d vendia Sturm-. Tkter den del-ins Medicnt mud Tmrrlme oq Uetlindrk alm. mthl « F. I. Benannt-dort (gkatis: shagzemyåeawns Elsas-us «cmslasqe« U The J. R. Mithin-' Medic-Ist co., ZU Libekty sueci- Vionona. Minn Tenom Te hat en qod »New-z, Zum on fksr en bebt-, fkrio da estcr et Womit-: Aammr. Te onskn brave Inqu Men tlcikek, der jkkc er ude nf·’Jtilli-Ia. itte lod sig gøre, da at lade sig lave en Paryt. Først var Patykterne smaa, detncest votsede de til de mægtige Allongeparytter i. Christian den 5. Tib, for saa atter at svinde ind til de fmaa, sirlige, pudrede Parykter med Pisk iNatten i Frederit den 5. vg Chri stian den 7. Dage, hvotmed deres Rolle var udspillet. Men som Prok sterne var de ivrigste i at tempe, ja endog prædite mod Patytkekne, san tout de ogsaa de sejgeste til at holde paa soem, da de gik af Brug. Rigtignot tan Stægget itte regnes til Præsternes »Embedsdragt i- Al Imindelighed eller til deres ,,.Hovedbe dætning« i Scerdeles«hed, men da det hat en itte ringe Betydning ved en Person«-s hele ydre Fremtræden, skal her til Stutning figes lidt om Præfternes Skæg. Jndtil et godt Stykle ind i »det 17. Aarhundrede var det sædvanli ge, at Præsterne lod Sirt-get gro frit. then i det 17. Aarhundrede begnndte Ettagetniven at gøre sig gceldende. Vi træffek da det sirlix1e, militæraqtiige Fipstæg, endog hos Biflopper fom f. Eis-. Jersin og Kingo. Saa tom det ts. Aarhundrede med de helt glatrage de Ansigter, og morsomt er det at i. agtt.1ge, at jo mere Statget fotsvandt, des større blev Parytten. Saa tom i Beqyndelsen af det 19. Anrlmndrekc »die ortbodoxe Battendarter«, fom vi ser dem hos Mynfter og hans Dis-sinke, indtil endelig Sitz-get attet flog igens nein, stmrt som Fuldsiaeg snart som Fin, snart som Overstceg alene, i Be qnndelfen anset for gansie uprceftelth lftønt det dog var en Tilbagevenden til det gamle), fenere anset som en li gegnldig Ting, hvad det jo ogfaa i Virteligheden er. Af Steget og Haa ret seller Parytlen) paa gamle Pice fteportrætter vil man faa godt sont altid tunne bestemtne, til hvilten Tid de stal henføres. -—-——-·.--—— Fader Holbctg III Miniftcrcn. Der er, eller synteg ai vckre, ird: brudt en Konflikt mellem Fader Hol bei-a og Landbrnggminister Ole Han sen. Thi siaer itte Baronen i. ,,Jeppe paa Bierget« følgende Ord, der tunde syneg direkte montede paaEtgcelleneem Vi derfor Øvrighed fra Ploven mer ej tage, Gør Bonden til Regent som udi for dums Dage,» Saa meget er i alt Fald visi, at det tgl. Theaters Publikum iiljublede disse i vore Dage saa blasfemisie Ord. Dog, Demonstratisonen var pro-get af. gadmodig Lystighed, og i Fplge flere Venstreblade lo de tilstedeværende Rigsdagsmænd af Bondestanden ser med. Jmi.dlertid er der andre Venstrebla de, fom det har drillet. Og da man anigevec nøvig viide siætde ofdpsde Hat-l berg ud i hans Grav formedelst bang Mangel paa Ærbødighed for det nu levende ftore H» hat man fundet et Kompromi5. Begae H’erne er i og for sig liae usdmærtede Mcend. Men naar Holbera flildrer Jeppe som min dre reaerinagegnet, Baronen derimod som en færdeles fin Di«plomat, faa er det, fordi Baronen paa hans Tid er, hnad Jeptse er nit og onwendt. »Den dmtede sitt Jord, faa Baronens Godg blev langt tilbaae«, siger »Poli titen« okn den moderne THEpr »Hast toa Kommandoen i Ssoanei. Han lcrrte at forftaaLove og at administrere. Hans godeHoved blev bedre og bedre,og da Jeppes Venner saa, hvad han duede til, satte de Baronen ud asFolietltinget og ham ind. Han udvidede sine stund staber fra Soaneis Sager til Landeis, og da lhan tunde dem bedre end de fleste og ligefaa godt fom nagen an den, git han op i den røde Bygning og sagde hpfligtt »Undskyld, Hr. Baron, Stolen er min, De maa flytte Dem«. Naar man laser saa nydelige Ord, spulmer enö Hierte af bekettiget Stoll hed over at viere danst. Thi er vi ikke et udvalgt FOM Vore Arbejdere er som belendt de tlogeste, besindigste, dygtigste, redeligste i hele Beiden. Der er itke en as dem, uden at der stiller noget af en Sokrates i ham. Og vore Bsnder, hvem vi i Forvejen ten-die som de dygtige Land mænd, de eerligt og redeligt et, viser sig nu tilhobe som lutter udprcegede Statsniandsbegavelser. Der gaar lutter Gtadstoner bag Ploven i det lille Danmark. Naar vi saa dertil føjer, at alle vore tand. phil.’er og cand. mag.’er og en stor Del af det smukke Køn er Digtere, og at alle vore Digtere hat Talent, naar -vi tænker paa Smørret og Steeg balfamen, vore to nationale Udførfels artikler, naar vi kott sagt opgør vort stote andstud i den eutopceiste Kultur, maa vi saa ikke not have Lov at bryste os en SmuleL Selv om der i dette udvaslgte Folk er enkelte døve og nmrke Punkter, som f. Eis. det kgL Theaters Partetpub li.kum. En Ting maa tun forundre, det er, at Vort Venstreministerium af alle de landlige diplomatiske Be aasvelser kun hat fandet en vcerdig til at ophøjes paa Taburetternr. Jo og saa en Ting ji1. At Hørup efter »Voliti.ken«s Ubsaan fkal have ønsket om ikke just en Baron faa bog en Lehnsareve ind i bette famine Mi nisteriunL Hvotfor itke taae alle Etsellejcer fra Ploven? Dei vilde have alcekek Holbera, der bar viff ssa saa udvikx lingcsdygtig endnu efter fisn Deid. »Scepticus.« —--.—.-·..— — Til de nödlidcndc Finner ist« til Taro indtmnnwn naa »Tn «:.nontor: kam Meissn, :!-"eunitlmn, Z. Ink» Zue; IMarlen :I.liarr«n, Zignaw Simonie-n, d. St» «tnn-r51. ! (!l11".-’:’a11se»11,Bega, Z. Tat» N. Inn- i Irevolwxhkdv d ev.1ntl).·).!kgl)., Mem Te1nna1k,2:!i«3.,si'11.1.3. MrsL »T. Wind, Lavinia -J(’el11-.,-s1. Zion-Z J.Icql).. Cnner E0., Nebr» FlJL Nu nnasvnt, T1«1nant, ;I.Nid).,.·12. Folgende im Betnania J.Ii’nl1., :)cnsfin, »Eser sen-J N. Konten-d VIII-; Martin Jen sen, Christian LlIen, Mars scinersem Je. U ,3—r.deritsen, Jengdjsanmh Peter Peterskir, , Jsadinns Lassen lwer 51 ; John Petersen 50e; Christan Bett-rieth Reinen Ilsen, Uhrinian Ynndggaatd huer 81 ; Hohn West s2. Folgende fm kennen (solo.: Anna Tet kelsen, «12.V.Jol)nion hoc-r 82- Mm N. P. i Jxohnsom Karl Jensnk rlkasnncs Hausen, German .njeldgaarv, Peter »dann-n, Carl !Jaeobsett, Martin Haufen, Hang Johnioth ngbjern Tevold, Nasnth Johnioth Mes ":!k. Jolnnoth Hang Haufen, Mm Hans Iansen, Panos Je Motten Mes. Panor ;Inan, Mess. Ist. Mienen. Krinine Jensem Lanm Larien, Zone Hansem nrinine Han »Den, Kathrine Hohn hvcr el; Ich dannen, lMathiasz Petekjeth lHans-« nnndien, Anna -s;sanjen, Makie Jetetniaieth Eine Tanigaaed hver 50e; Sonn Mienen, Peter tshtistensen, BUT Peterfen hvek Läc. tfn nnkront, Tickens, Ja» 50e. MrsJohannes-Hausen,Fer11dale.Cal., Is. karg Peter-fein Hemmn. Nebr» Bl. R. J. Jesperjen Dei-now Lee.,81. Fka Plainview, Nebr.,810. Anton Waffen, .nennard, Nebe» St. N· B. Christensen, Green Ban, Wis» Bl Madg Peter-jen, Mindest, Nebr» 82 Mathilde Berg, Blan, Nebe. Il Følgende fra Falloiv, sen-: A. Laie-, Hans Westergaatd, Jens Peteksem Mut-s Madsen hoetilz.8e.il)e·Pok-lse115()c; J. J. Smo, Pastok C. Krogh, Lve Rasmnsfem Chr. Henningsen, Peter A. Petetsen hvek Bl. Fra Vennet i nimball Co» Nebr» Os. Zusammen 8132.20. Jalt Hin-ABC Rettelsr. J Bidkagslinen til de nob lidende feinner etwlgende Navne fra Ten sant, Mich» ndeladt, og andre iat i Stedek Jakob Lydiksem St. Jokgen Nielien St, Laks Peder Pedekjen Bl, Misg A; anna Was-uns fen suc. J. Z- o e· .-·0-..———— »Im milder mit bete Lin til Burdock Blond Bitters. nirtenaak dasskede bete mit Leg-nun Heldredelfe for Inig Mutes nInnltg. B B V. hat« gjort nna nl en nmd ztvinde.« HMIE Wag· Onnon, Bervtllh Mich. II stumme-Ich tot-a ers blos-s usw-sannst tin-to ums-weh hinan-. u its or dem sue-vol met-its tos- kss hslbmäs » » llåWllEll US MERMIS Iln weht-as tat-I hko I Essai-net oik su- De dsskknvk Dum- Ttltmt o Im isk quasi-cos- sum-: Is- stks mlu npklgtlss Kontos · Møncscs MEKUNIIC Iss ijtz Ost-. W- - stäw You-. VIU s; VFNDBR I DBN rste kloclesamlemle Stat 1 UNIONEN Verl Nebrsslss Miijokiforksnjnsz Amts Ionvtsntlmk Unruhi, 22--253.1an. 1Si(«3, Mus her böiem Poiunal as alle Ums-H Adams (««s11u«·- ("t«(«:1m01’)’, Andqu Ne-l-t«., fur Smør lavct af U. S Separator Flede DOUO H- knn rsn us ds- niimxzsi Sper fut U. S. Htslmmtur Hunn- j Jtsuue Scruuth Tor Atstktninix H«i-.—r««n l-«--«-«·1·sk; vor-— Any-»Mutter fr ("lu«-:-ki-. Minute-Imm- ug Hin-lut. Atxr(-e«k«rr »He Brqu til Mülva Full-, VI-« sä- is- ejley ciiäalæyen III-J III M Stil 25 Pd. CIkeck Foo d — Frit! I k: !I") fs «!..:"" -I.III·::I «.·- Pclt sIIIrc ZIIIII J« III I » II .: ks Is- IIOMI nl « :I III: ·: «"I ::I(I.- szs«.I« «.-I II !... III igs «I’«II!!I! is; ,I-i:-—I’ II: ’!1I’.’ I-«:Is «:I.s :;1:IfIIIn« ZIIIC Hund« :I—Iv IIIIITWIIIIILI1·’.:s’·I1» I «l-U.:«. :I.I I-: Ist »Ist I: , hII.I«-II" I I I II ’I P III-« .Is», HIII!:- II« III:..«7«-: .«I.-II-I.:II III-I.I« "I:I1!·-f«-II« L .s!k. Bat sinke Stock Fund IIITI II«- III-It :.III:I;--:I T: IIIHIEN afJiIIIIII IIIIIIs -.II MINI- I II-- Inn-. iu II Is!s·is:-I« VIIIIIIIT um«-Ile »F . I III III« «.I·««I:III«s:.-iIC·«7:III-IIIII III . . IsiIIIII wr Ptstnre ZIxIck »Ja-ob n· III:I7I-J-II-«.1HI(III Ism« III, IEI IIIII II «I Das-. N! ic« EIIII floh m III tIIlsninr IsII sxx T« I’ lIl IXIIIIIiIr IIIIJIIIIFINL IIIIII IIkI tsnI1«I«IIII-sI Ni. VI IIIIII Nun-I III-INLIIIIII.II"HI«1«, III-I III TI war IIID hIII III IIIIxII m IsII Ps-.II«I". EIIIIIIs IILIIII rtssriv I·3 M Imm, huor III.IIIII" IIIIIIIIUIII .I)rII(’. Ein-I fruar IIII Don-; TI- lsIIr III III IxIl imde TIIII ZtnIlJ-II011 IIq fort-»Ur IIIIWI VIIIIIIIIII fnr VI. TI- ihr IIIHIII at IIIIIbIs Isq IIIIIt a: IIIlIs III-d at kil sIrIIsc III- f11«.1k—3. VIII san umsiq III IIIIIII IIl IIIJ paa Enge-Ist Pasture stock Food Co» 648 Ray-I lnsumnce Building, Cincan lll. Iris-g Vogel! lDIIQVII III- NIIIIIlIsII III prnus I II RIIUII III-NU tsc Inn-. IIUIII III IIrIlIst IIInI rtcu tlIslIkc Ictl SuccessfuI l- Npt riIIIIIIIII r int! lnn IIII hinka IIII NII gss IIIIIIHIinII I-« lIlix nvprkstwiSL Suecka . sul jlkIs Mut IIIIrtIgosr til FIIMIIIIIIIIIIIIIlIeIl, Inen slcsn III-»Is- IIn NestIIIcIsIkIIIIldon III-II hugner ikke IIII eller «IUVIII ms sein«-nen. ssmk Dem vor stott l’(lrIIuIIi-1gsl)t);z ((·-I’ sahst-) fnt. Andre Kutulogek i 4 spros Des Meinst lach. comp- Iw, Despt edl, Des M()ines. lobt-Z Ist »Ist-l »H. Ruft-Ih« N. Y. of derm. Wann, fom strich II mu er godt thII Ian. hsr man abonncr. —- pas. Bctd Wen me for enhvek mlynesom ori Inn LESIIInqi kisindetRctIIIIIg Sendes itte pag Mistanke, meII III II mod For ikIIdsbctalnIm sI.00 for et Aar, 50 Centg for S Musik«-denks Cents soc s Maa nedcr, 10 Centä soc enkelt hefte. c. s. der-im 643 Thomas St» SI. Paul, MINI Dem-I- BIE Poet-Eos Tslc the Formlos. oft-lass ROCKY MOUNTAIN XII Mode only by Mast-on Most ciae co» Maus-am Wis. ld list-p- vcsu wLel Our tksfls mark us: km mich pack-Its l)klce, .,;, ce: Es. Novel- als - - ln III-c. Acc- spt no sub-Os cIsssIoosssnosss AUG- ·.-! PMIIU Cfllksssts s — . «»«"’ » EICIBIH - MERMIS Bauen 1(«..1—:..«:s .x1.X".1x-.l(.cr Dur bcdste til oq fm Sukkcrwmmrkcme —I—— I Nor«d-:käebraskc2. des-LAPLACE- P l n u f ALLE-LIABLE W Træcr T oq gar dct virut ng binaran omkrjnq hieni mrt. Rom Wmu N Fuux SUU p1·.100. dzaarwmc ,K-1«nqm«msr lmtv Pr: Jeg be micr Frakak Nrrst Maii1kog, jom »in-klang lworlcdriz Trwcrnc stnl plantsssi nq behanle sonnt-l Sommer sum Lauter, wende-:- fut. Et1·cvm«aki.«-. Anfiu Latium Linn Grovc, Buma Vista Co., sonst-. um Nord Dakota, tmksr der er frnqtlsart Land Inn-d irrt Jord Um Le- og Axsiingrtxns ergo-du bvor Maisjorn voxck vix saht Band sucht-s 1 Vronde 10 til zos ’ l ul in a es f r I - Yirkkmnck fpdkeslun st lqen pjiicjetis Entwicleij nl Olnu Busch Forum d is-· 711112 Tollnrs pr· Arn-, ümsland 4 til 7 D...«1rss must-te 100 Am strit Homcitradra « Mut-km Klotsfvjjirnnkshsk bar uul Enmztjct Elnv cftkr start on Namflcttkrtth Wand-m (-« Wiens-. usapothckci. I V V Den entsin- Maade at our-M og bevm bellst-»Der 1u«. bis-de fmveH insect entst hIan Illslkiv J. idem-nis- its Dann-. Wis. « Det KgLDanfkc Koniulat Room 407—408 Rest Bist-to Bläs H1. as Deatbotn og Ranksolpb St» Chicssy Js. Kildevældet. Fortællinger for Börn. BedL.1. Anbefaleg iom Vrcrmiebog til Spuk-agi stolcbøm J Dimstaq 5c. Kanonen-et loc. Umrish l«1ttlt.l»ul)l.llnusc, 1314tir, Nebr. sTEEJL PEIIs EIEWM W » FI I dI Tat-. sum-Mo pcns Evens-Heisa ISO stylss Dozka PZMIIM solü by All stationekz Wort-s. can-dem U. l. esskaanook sTEEt VII cos 26 lob-I st» New fort l«’»r Sisle hzs luxtsu l«t«1«n. l't"«1«. lls)1.sst«:.lilair, Nolnx OOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOM· l Lober alt' Jana-u- Jlnnnml tulkommer samtidigt hos BRENTANO 1 New York og GYLDENDALi København paa Engels-h Sven5k, Danslc og Tysk. FRA AMERlKA, et Vcrk i Harten Kapitler vctl CARL FlSCHER-HANSEN, LL. B. : Umhimdlende ls«u(1.—.c1, Vaskst og Udvikling us DE Rom-www STATIM AF AMMUKA indtil Dato, des-es nutiunale Regel-fing ng statsregerinkernm deres pikkdagogiske militkkre og andre lnstitutioner, legalc og andre Stilljnget·. Bank- ug Pcngesystcnh Jurispru(lens» Love og Literatur. OOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOO OOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOQOJ '