·
Om Spiritismm
Prediten as Dr. T. D. Witt Talmage.
«(S1uuet.)
Spirilismens belejlige
T i de r.
J dct Øjeblit, da vi ete aldeles ad
trættede, maaste ved Ugerg eller Maa
nedetg Sorg og Vaagen, ja helt og
hosldent udmattede til Legeme og Sjæl,
saa tommer Spiritigmen og siger:
Godt, jeg vil aabne Deren til den u
synliae Beiden for Dia, og Du flal
saa at here Din elstede Vens Rost, tag
Pladzs omtring Botdet, enhver slal nu
verte stille og rolig. Fem ZUlinutter
gam, Da intet Svar er tommet sra den
anden Werden Ti, feinten og tyde
Minntter og endnu intet Sonn Un
dcr Ventetiden anstrenges Nervesyste
met mete oa mete. Tredive Minntter
" — og entnu intet Svar, fhtretyve Minut
tet on Bordet begynder at bedcege sig.
Nu scexter Mediet sig, hans Haand be
vceaek, og efter at man har givet ham
Papir, Pen og Blæl, nedstriver han
Buditabet sra den usynlige Verden
Hvad der er fotundetligt ved disse
Vlanker er, at efter de have dæret i
Himlen og blevet oplyste as dens
Glanz nogle i mange Aar, faa have
de alemt deres Retsttivning. Perso
nen iom var udtnærtet lendt med
Grammatit, komme igen fta Lysets
Betten aldeles vanlundige. J den
fsrste Eætning btyder de alle Spro
gets Lode- Jeg modtog en Gang et
saadant Bren. Det traf sig nu, at jeg
tendte Manden, som hadde widerstre
vet ret. Jeg tilbagesendte det med den
Bemærlning, at han butde underkette
disse Llander am, at de behøvede at gaa
i Stole ca læte Retsirivningstegletnr.
Spiritismen evetsalder os i Svag
bedeiitier og overmander Sjcelens
Ren-flet- Tcent paa saa tanteløfe Paa
stande, som at die-se Aander, der ere
satte Daa Troner i Himmelen, siulle
tilbazre her til Jotden for at travle
under Vorde, ringe Paa Dørtlotler og
raste naa Vinduerne i stormsulde
Natter. Hvillen Trost sindeg der Vel i
et san eIendigt Piant samtnenlignet
med Ten Trost, at vore hedengangne
Venner ere fri for Møje og Besvær,
sei for Zynd on Smerie on edig lot
tcligey OF at di stulle festem-J med dem,
itte can en mnstisl oa danvittia Maa
de Tom tcu faa Haaret til at rejse
sig Den »Da bringe 05 til at føle
Kuldssxsgninaer ned ad Ryggen —
nien i en Olenforeninkh sont er den mest
velfkrncsm lytteliae on herliar. »Ju
aen ital meke llaqe ellek iorsaae, naar
Odiiancelscns Sol bestraaler de gen
lostef«
th, ieq hader Spiritismem fordi den
aør Iljcenneitene til Fonnaal sor sin
Mieiirm naar de ere svage, udtrcettede
Va haardt prsdede Føkst got den Pers
sonen til en Fjerdedel Friteenteiz siden
til en halv og slnttelig heit. Hele Sy
steme-: stund-er sig paa Bibelens Utils
ftrættelighed sam en guddommelia Aas
benbarina. Om Gud ncgen Binde
saar et Zlaa i Ansigtet, saa maa det
verre, naar Menneslene steile sig oins
leing c: Bord, lcegge dereg Hander
paa det on siger: Rom, J hensovede
Aander og giv os Aabenbarelser oin
den tiltoinniende Verden, hvorom Bi
belen itle lan sortcelle os noget. J
hvorvel Bibelen siget, at den« som lag
ger noaet til, hvad der staat strevet,
flal faa sin Del blandt Lsgneke, saa
veddlive dog noale Personer ined at dil
le torstasse sig Aabenbarelser sen den
tillominende Berden. Tu, min Bro
der og Bester, maa enten forlade Bi
helen eller Spiritismen Jngen tan
for icengere Tid bideholde begar. Jeg
modtaa i Gaar et Brev fta en Herre,
hvoti han siger sig at vaete en leisten
Spiritist og oplætt under Theodot
Parters udmcertede Underdisning.
Theodor Patler var en starre Ends
fokneegter end selve Thomas Paine,
sordi Thomas Paine aldrig gjotde
Fotdri.ng paa at date andet end Fri
tænler. Jeg tan meget godt foestaa,
hvotledes en Mand, som nydek Par
lers Undervisning, lan teo paa Spi
ritisnien og hvilten som helst anden
Damsiab. Du maa enten forlaste
Bibelen eller Spiritismeni
Hvorledes ved jeg da, at Spititis
men er stridende mod Kristendommentt
Jo, jeg ved det deraf, at Spirititmen
Jan-es Aqndek lichqu holte-, da de
vare her paa Jorden, troede paa Ket
stendommen, men nu, naar de lommer
sta Aandevetdenen, saa fotnægte de
den. De stemlaldeth. Els» som jeg
tan bevise, Evangelisten Lorenz Dom
hoc-d got han? Paaderes Kald kom
mer han stem. han forncegter Kri
stendomnien og samtnenstillee de Krist
ne med Afgudsdyrkerr. De kalde frem
Thomas Paine, Gudsfornægteten.
Han siger, at han bot i samme Hus
som John Bunyan. De kalde frem
John Wesley, som, naat han fremsti.
gek fka Aandevekdenen, fornægter
Kristendommem ihvotvel han under he
le sit Liv herligt prceditede den An
dtew Jackson Donis, deres fotnemste.
Apostel, siger, at det ny Testamente et!
et martt Ello af en barbarisl Absal
der. Pan et andet Sted figer han, at
Bibelen er en gammel Kriftendoms
Relikvie. Jeg hat en Bog — en Slags
Katekigmus — fom Spi.titisterne
brugte ved deres »Gubstjenester« her
i Staden for flete Aar siden. Deri
spørges bl. a.: »Hvad er Vor Inspi
ration?« og der spare-Z: »Frisi Luft
eg Solskin.« Sp.: »Hvad ere vore
Kcrrlighedsxnaaltider?« Sv. »En god
Zamvittighed og en god Sonn. « SPJ ·
»Hvad er vor Bøn ?" Sv.: ,,En sysisk
Øvelfe« o. s. fr.
Ak, siger nogen,men indserDu da itke,
at Spiritismen itte bekæmper Kräften
dommen? Ved Du itke, at der findes
mange Mennester, som bencegter, at
der give-s et Liv efter heite, og fatter
Du ikke, at hvis Aandet fka Armbr
verdenen kommer her tilbage, saa ville
disse Mennesker blive overbevi.ste om,
at der sinbes en tiltommendc Vetdm
lPaa disse Jndvendi.ngek svarer jegmed
1Guvs enbaakne Søns Ord: »Opt« de
Hitke Moses og Profeterne, da tto de
Heller itke om nogen opstod sra de
Hdsch
Advarsel og Tilstyndelse
! Jeg haaber med Guds Hierle at
Jmin Prædilen ital redde noale fra
Sygdom, Dod, Morte og Dom. Jeg
tror, at vi ere tomne til den Tib, sorn
Apostelen forudfiger i folgende Ord:
»Men Aanden fiaer tlarlig, at i de
sidste Tider slnlle nogle affalde fra
Troen og heenge ved forforiste Aandet
Da Djædleö Leerdomme« l1 Tim. 4, 1).
Oa jea trot, at det nu, mere end nogen
Binde for, er nodve·idigt, at folgende
Gudg er lhder i Meniaheden: »Der
stol ilte findeg hog dia ncaen, foin
onisaaasz ined Manen, eller sont adspor
Hier en Zpaatnand, eller er en Team-«
11dlcekmer, eller fom nor Eporasinaal
til de dode. Tlii Oder, soin aør diese
Tina, er en Liedersmageliahed for Her
ren«. Jea indlsnder eder til et trier
liai Jsoredigninakmode, ilte i Miit-tot
met-. paa den lnsc Tag. Her er Var
det. Lakzi Bibelen pan det. Lad us
saa liraqe dpre Hirn-Der paa Bibelen
’o-,1 li)tte, oni di tunne stelne noaen
Rost fra den tillonnncnrie Werden.
Evarec lonnnerJ »Te- stjulte Tinzi ere
for Herren ddr lsjndx inen de aaben
date ere for 05 oa dore Born« M
Mos. Lit, ZW· Tette er en Rost fra
den anden Verdeni Forlad itle denne
’?fors.1nili,!m, forend Du hat lovet, at
«Dn dil sortrofte Dia Paa GndsJ Ord
lda holde fast paa det indtil thet fra
den ediae Verdcn frembmder for Tit
Inn. Eid itte ved verdsliae Forevigi
ninagnioder, enten det er Stromt eller
Moor. Staffer eder faadanne Vorde,
-soni itle fordrer Trittepenae. Hdig
jBordene nøddendiat ftnlle have Bevces
aelse, saa overlad det til edersJ flittiae
Huilruer at besorge dette. Leid ederg
Born vide, at der findeg itte andre
Gasster end dem, soni aaa paa to eller
iire Ben Mennefter eller Thr. Gaa
ilte til noaen fdr as l;mn at udsporqe
fom Tin Fremtid eller Lytle Udforst
selv ederg Lntle ved at scrtte eders
Fortroftnina til Geld oa ved at gore,
hvad ret er. Foruleinp ilte ederg
hensodede Venner ved at talde dem ind
fi et mortt Ruin for at aore Krum
isprina eller kravle under Bordet. Kom
i Hu, at der finde-H blot en Aand, som
Du har Ret til at lalde paa, og det
er den store, hellige og almcegtige Guds
Aand, fom gerne vi-( tale til Dig og
ledsage Dig gennem hele Livet. Dei
er denne Aand, sorn nu virtet i Din
Sjæi. Bedrov hain itle, for at han
ilte stal forlade Dig. Lyt til den
Rost, der ttænger ned fea Himmelen
og fylder dette Rum fra Dor til Dor.
fra Gulv til Tag, og fom med et mildt
og overvceldende Tonefald lnder faci
ledes: »Min Aand stal ikte herste i
Menneslet evindelig«. »Kr. Fbl.«
W
cn huehildntnssiftidoendlqlied. —- Tini
Thomas Erleetric Lil. Lager BeandfaarU
stumm-, Saat ai Weithin-; hell-redet Hals
ande, Gram-, Kamele Aithma; ieiler aldrig.
Alter-Malerin
II andre sunflualertm inso- soktrkttet, Its-met
samt Land-Ils- ss cease-steuer o. t. v. umr
lmutt os Illust. t sediu es staefte tmvoneeede Hart-ei
July coloksf es preis-Lee- esmms dem-im
Beitllttaser um«-es m ceastnqermsuecrqsnmet
p. i. v. H. JSNSSN.
sl North Ists st..couacu statt-. lu.
sSyvendedags Adventistcrne.
At Haabet om vor Herres og Fres
fcrs Genkomst til Dom oder denne
Verden og til sit Herlighedsriges Op
rettetse holdes levende i den kristtie
Menighed er selvfølgelig en Sag as
aller størfte Betydning. Kun hvor
Menigheden lever i dette Haab, kan
der Vcere den rette Aarvaagenhed og
Bem, den rette Beredelse til at møkc
Herren, den rette Jver i Arbejdet for
Missionens helliqe Sag. Og dog bar
der været lange Tider i. Fiirkeng Hi
storie, hvor dette Haab er traadt i
Singge Sjældent hat det vceret saa
le Iende som i den apostolifte Tib. En
saadan Stilling i Forgrunden af Me
nikkhcdsliveL som det havde den Gang,
Vil vel heller itte komme igen før i de
sidste Tiber.
Men for at deite Inse, herlige Hand
bog ilke ganste stal dø he:1, sprger Kir
tens Herre for, at der baade fra den
ene og den anden Side til forslellige
Tider lyder manende Roster: »Herren
lommerl Herren er nær!« Paa Grund
of den menneftelige Strebelighed og
Selvllogstab ster det da ofte, at dick-sie
Røster gaar for vi.dt, at de Kredse,
hvoifra de udgaar, overspænder Sa
gen, saa at de enten gør Haabet om
Herrcns Gentomst til det Centrale i
hece Kristendommen eller for-bildet sig
ind i Beregninger eller formentlige
Profetier, hvorved de mener at kunne
bestemme Tiden for Herrens Genkornit
Der danner sig da fom overalt, hvor
et Stylte af Kristendommen tages en
fidigt eller selvtlogt, en Selt, der le
Ver en Tid for san ntter at faslde ben.
Men lige meget, Herren hat brugt den
i sin Haand til at raabe »Vagt i
Gewer« og minde Kristenheden orn
Dcle af Aabenbaringen, fom itle bør
glemmes.
Da den udmærtede Bibelforfter
Johnn Albrecht Bengel, Praslat i
Stuttgart li 1752), i ssne dybsindige
Studier over Danielg Profetier ogJo
tman Aabenbaring -— de aandrigite
og dybsindigste, der endnu er gforte,
--— var kommen til ket, gansle vist højft
vonelige Nesultai, at Herre11561entolnst
eftcr al Rimeliklbed vilDe sie omlrinsg
vcd Aar les-IN sluttede lmn Von ilke
Inere feil, end at ier netop ved detke
Ihr-IN ovflod et Per lreqet stcerke
Belscrkkelier inden for den proleilantifte
ziirtky Der lnge gil nd pna at fortnnke
Herrens- nnske Komme. Eiter nl Rinie
linhed blinde bande de nicentige Lin
Vasltninqer, der inndt Steh i linke-da
ved den franfle Revolution, on den ny
Vasltelse, der i Vennndelsen of bei 19·
Anrlntridrede fenote sine irnqlbamo
terke Etrølnme ud over den evanocs
lier Flristenned, del-es ftore Dei i disse
Benocqelsers Opstaaen.
Det var nnvnlig i Slotlxind on
Nord-ainerita, at diese Bevcenelser op
stod. Med brændende Jver kastede man
siq ber over de profeliile lldtalelser,
sendet i dct gamle som i Det ny Testa
mente, ilte niindst over de dunklefte
Partier beruf, og man mødte frem nied
de iindkiqfte Forli-Uninqu Ved Aar
Wiss blev Prwften EdwardJrving ved
den sinnt presbntetianfle Fiirle i Lon
don qrebet af Bevæaelfen og vie-edite
de Herreng nære Gentomft liblig on
silbe. J bans Menigbedgktedg op
ftod det Parti, som efter haln bar fkiaet
Nuvnet Jrvinqianerne, me1 som kal
der sia selv den tatholftnpoftolifle
Ritte, et Samfund, der ved sine tolv
nn ,,Apoftle«, fin »Besegling« til de
ooerortseniige Ruudegavecs Generkystsers
vclse, samt ved sin Leere om »Mutte
qrødens Optagelse« og andet mere til
Tiber hat vundei en Tel Tilflutxiing.
Den Form for Bevcegelfen, vi. her flal
fysle med, et imidlertid en anden.
Det er det under Navnet »Snvende
Dags Adventistetne« betendte Sam
fund.
J de fotenede Stater levede Forme
ren William Miller, Ved den Tisd
(1834) en Mond paa et halvthundrede
Aar. Optindelig havde han været
Deist, d. v. s» lebet i Forestillingen
om en Gud, der ladet Ver-den gaa sin
egen stæve Gang, men alletede 1816
var han bleven kristelig valt og bavde
stuttet sig til Baptifterne. Tidligt og
silde gransiede han i sin Bibel. Gtebet
»af Tendenfen i. Datidens religisscheb
lelse tastede han sig med Forlcerligbed
over Slkiftens Udswgn vm Herrens
;Genkomst og fordybede sig i Beregnin
iqu angaaende Tiden, naar denne
;stulde ste, og yhcin tom til et andet Re
ksultah end J. A. Bengel var kommen
jlil. Mere sog mere blev det William
Miit-r nan, at Amt 1844 maane
viere Tidspunttet for Herrens Gen
lsmst. han gil navnlig ud fra Or
dene i Daniels Proseti (8,14): »Jndtil
to Tusinde og tte Hundrede Ast-euer og
letorgener, saa stal Helligdommen faa
fin Ret igen.« Disse 2800 Dage for
stod Miller i Ssamklana med slere cel
dre Fortoltere som ,,Aar«, og da nu
Daniel maa antages at have haft sit
Znn omttent 544 for Kristi FødfeL
slnttede Miller, at ,,Helligdom»mens
i)tenselse« eller Herrens Komme tilDom
stulde ske ved den ovensor angivne
Tid. Denne Antaaelse stattede han
end ndermere paa en Mcengde andre
Bereaninger oa stemsatte sin Leere i
en Baa: «E-«oidences from Scripture
and History of the second coming cf
thrist.« Manae blev renne med af
hans Strist og begejsttede Tale, og da
VaPtistsamsundet Udstødte ham som en
falsk Proset, dannede han 1845 en nh
tSelt, kaldet Adventisterne laf Advent
d. v. s. (.Herrens Komme).
Det oarede imidlertid ikte lcenae,
insden nye oa epotegøtende Lærdomme
trcengte sig ind i det nye Samfund
Allerede i det setstende Aarhundrede
var der i England hos noale puritanske
Sværmere opstaaet den Tante, at det
var urigtigt, naar tristne Mennester
hoftideligholdt Sondagen som den rette
Helligdag. De sandt intet i Bibelen
om Sandagens Jndstiftelse, oa for
Zelterne er jo Stristen alt, haade
Lodbog og eneste Regel, medens Oder
leveringen intet betyder for dem. Nu
fandt man jo som sagt tntet Bud om
Sondcigens Helligholdelse, men deri
mod var Lordagen lige fra Begyndel
sen as betegnet som Herrens Dag,
Sabbaten, Hviledagen Grebne as
denne nye »Opdagelse« begyndte disse
ssdærmere at holde Lordagcn hellig i
Ztedet for Sondagem hvorsor de sit
Navnet Sabbat—arier. Deres Antal
volsede stcerlt i det 17. Aar-hundrede,
oa en as dein, Prcesten Franc-es Pump
sfield ldød 1683), der tillige var grebet
sai aendoberiste Jdeer, stiftede Eamfuns
sdet»Snve.tdedagH Baptisterne«, der
fnart forplantede sia til Amerika. En
Ftvinde af denne Sett ved Naon Rachel
Preston slnttede sia 1844 til Adventis
sterne i Washington, niodtoa af disse
Lasten otn Herreng naere Genlomst,
»den braate dem til Geiaæld Lasten
om Lordaaeng Helliaholdelse. Saa
tedes opstod et Blandinassanifund:
.,3tw:ndedaais »ildventi.t·ter:1e««, som te
fleste Blandinagaflom fuldt ai Liv oa
tlraft baade udadtil ca indadtil.
Tet dar natnrliavisz en bitter Stqu
fette for Titilliam Mille-is Tilhcenaere,
da Aar-et 1N44 tom oa att, uden at
Harren-J Genloinst faJdt Sied. Neale
faldt ira, andre fordnltede sia i nhe Ve
reaninaer, men Miller oa hang- Venner
fandt snart Htsile i ten Foroignina, at
Jeniseatiinaen til Stedet bog Daniel
havde oaeret aanste riatikL tun at dkt
itte dar Herrens Gentomst, der stulde
ste 1844, men at Orden-e »H:lli.;donis
men stulde faa sitt Ret iaen«, stulke
sorstaas siialedeg, at Kristug ved den
Tid ftulde beannde det sidste Afsnit af
sin Tjeneste sont Yppersteoraest i den
nhe Paats Helliadotn Dette stulde
;beftaa i, at han reniede Helligdoini
tmen, derunder ogsaa indhefattet Tit
l«aaeførelsen as den aamle Cabbat
sont den rette Helliadaa i Ftristi Mes
niahed Denne Renfelie tan aabctt
hart ikte taae lana Tit-, siaer Adven
tisterne, nsen hoor lana Tid red ri
itle. J Znnet i Johannes Aalteni
barina t1-1, is-——14) om lanelem der
slyoer aennem Himlen med ,,et ediat
lfvattaelinm«, se Adoentisterne sia selv
sremstillede. Naonlia i Udtryttet i det
toloie Vers: »He-c ere de, som hevarc
Gudg Vesalinaer oa Jesu Tro«, find-It
de en Hentndnina til Saliltatgbudet
eg andre ,,Befalinaer«, der altsor
lcknae hat vceret tilsidesatte, inen som
de nu stal være Talsmcend for. Naar
Menneslene ved Adventisternes Virt
ionthed er bleven tilsttcekleliat advarede
og forberedte, indtræsser Herrens Gen
tomst. Jblandt de andre ,,Befalin
ger« maa nævnes f. Els. Tienden.
Denne paaligger sok bestandia Guds
Folt· Og som det er en Pligt at
ofre Tiendedelen as sine Jndtægttr til
Gud, saaledes er det ogsaa en Pligt at
afholde stg fta alle stcerte Dritte, fra
Svinekød og —- Tobak! ,,Vi:t er
Satans Redstab«, hedder det, ,,t··a
Sevinelod er det baade forbudt i Loven
at unde, og det er tillige slasdeligt for
Sundheden«. Htvad Tobatten anaaat,
da spat-ges der: »Man en Kristen bruae
Tobak til Guds Ære?«, hvorpaa der
natutligvis svares benægtensdr. Ja
der er endog dem, der hat dristet sia til
folgende Bevissørelse: ,,Røg Kristus
Tobat?« Nu vel, hvorledes tot du
da gen-e det?« Man sser let, til hvilte
Absurditeter den Stags Slutninger
kan fsret
Det er af det allerede anførte llatt,
hvilket gennemgaaende gamme«ltesta
mentligt Proeg, »der er over dette Sam
fund. Man kommer uvilkaarligt til
at tænle paa de »Losvloerere«, Paulus
strisver om i fine Brevse, der vilde tvinge
de Kristne ind under »den gamle Ber
neloerdom«, og man undter sia over,
at de bibselfafte Adventister ikkse kan
se Donunen fceldet over dem felv i
Vanan mange Advarsler mod den
Zlnas Falk. Men ogsaa en anfen
Tinsf Itzaa salde es paa Sinde, neun-,
den nurrknastdiae Lialzed lita dDa fis-r
tteld mellexss Vldrentifterne oa de ons
trent samtidiat opstaaedeJrvinaianere.
HBezrge prcedileZe le aiier og alter mi
lHerrens ncere Gentomsi. Begae an
ser de deresSamfnnd for at skulle bere
de kristneMenneskek tilHerrensKsomme
ved en Tilbagevenden til glemte og
tilsidefatte ,,Guds Befalinger.« Men
lniedens Adventisterne derved forstaar
Ting fom Forkaftelse af Barnedaaben,
Genindførelse af Sabbaten etc., saa
er det hos Jrvingianerne det nye Apo
stolat og hele det firfoldige Embede
med sdset dertil knyttede Hietarii, der
indltefattes under Guds Befa"linger.
Og medens Adventisterne hat en meaet
simpel og Prunkløs Gudstjeneste, tidt
enden paa chekervis uden nogen
egentlia Leder, saa er Jrvingianernes
Gudstjenefte omginet af en om den
romerst-latolsie Kirtc mindende Pragt
og Ceremonirigdom.
Sakramenterne er for Adventisterne
lun udsvortes Lydiaheds og Bekendelses
Tegn Dauben sker sved Neddylning.
Med Nadveren er Fodvaskning forbnn
det, og som Radvervin bruger sde ugce
ret Druefaft, hvillet de ngaa paaftaar,
at Herren brugte Skcertorsdag Aften
(,,Vintræets Frugt«, ille ,,Vin«). J
deres Forfamlinger forelommer, fom
bog Jrvingianerne, Tungsetale og Pro
fetersen, d. v. f. Medlemmerne udbryder
til Tider i artikuleresde eller uaktilu
lerede Lyde, bvilkei de anfer for at vcere
de nverordentlige Nandeqaver fra Apo
fteltiden, der er tomne igen, fordi de
holder ,,Gnd5 Befali.nger« i Akre
» Men ncaet af det mærkcliaste ved
J,,Snne:1de Dani- lerentisterne« er de
ires Leere om Tilstanden efter Døden
Te leerer neknlin, at Menneflet flet ikke
af Naturer bar en udødelig Sjcel
Ordet »Sie-»F er i Bibelen blot et llds
tml for »Liv«, Da chelen kan aldeles
ilie føre noaen fesvstændia Tilvmreffe
ndenfer Lea-entei. Følaelia fan de-r
tnellem Tødcn oa Tomnien inaen Tale
viere om nraen salig eller ufalig Til
itnnd for Menneflet. Illennseslet hat
fini:«eltben opbnrt at vcere til. Men
eed sin Genkomft vil Kristns flænle
fine Troende Linet iaen; dette er den
foriie Opftandselse Naar saa de Tro
ende bar ledet med Herren i Himlen
i tnssnde Aar, aor Flristus de uaudeliae
Desh: lebe-Ide, for at de fan lide deres
Straf, da kenne bestaar i fuldftcendia
Tilintetaerelse lde ,,opbrcendes Ved
Kld«), saa der et altsaa ingen ,,evig
Pine«. Men de Trsoende faar Lov til
at nnde den eviae Salighed under den
Himmel eg paa den Jord, der er din
smeltet ca omdannet til esI fuldstcendig
Werden nf den famme Jld, sotn tilintei
nnr de llandeliae.
Besicrlch af Beaejitrina for denne
deres Leere ndnør Adventisterne en
faare virtsom og feretaasom Selt. J
Battle Creet i Michigan ncer de ftore
Zøer hat de deres Hortedlvarten Her
samles den aarlige Generallonference,
som styrer Satnfnndet, Da herfra dri
reH en ndftrakt Mi.ssions»virkson1l·,ed,
nten vel at merkte, liaesom bos Jrvins
lnianerne lnn inden for Kristenheden.
Kedniaemssonen bryder de ssg ilte
om. Ni Højftoler rnndt om i de for
fkellige Stater søraer for Uddanneslsen
af Missioncrrer. Og Maaden, hvorpaa
msan føaer at bane Vej til Hierterne,
er snildt ng forstandigt nol den fi«an
tropisle. Gennem Sanatorier Cfor en
fior Del arundlagte paa V-eg«etarianis
men), asennem Hospitaler ogBørnehjem
arbejder man paa at vinde Falls Tillid
on Hengirenbed rundt om i Landene,
ca en Masse Bogen Blade og Sinon
slrifter spredes i Øst vg Best.
Bortfet fta deres Lære om Gen
«daab, orn Lordagen fom den rette Hel
liadag oa andet lignende, har Adven
ltiiterne lige som Jrvinsgianerne den
kBetydnina for Kriftenheden. at de hol
jdek Tanken og Haabet om Herrens
TGentomst levende, og deriil kan der
"sittert trænges i en vantvo og materi
aliftisi Tib. spor·0.
W Mødre.
sank eller Prygl hell-redet ist-. Hon det morde.
« vildelaa Bsrn vcde Gengen. Ter- aivei en fortnim
tionel Uartaa verspr- og jeg ital tende Ein-r en Anne
" ninq vaa en entelt hemmebelxandltnkh sont lietvusdch
s mit Bat-n og nur«-c - »mi.
I Mas. G. san-»wegen
qu U. Nun-e Durste-. lud.
Elektrist Bælte
sendes frit
lil alle Mand, iom slkivrr til Heidelberge
Mkdiml Justitulc, S . Paul.
Sen-I Tun-X Nin-m oq Amt-Zie, lljdlltql fkrevkst oq de
uil nnd Nr mniullac ..El«ltm lslnsmil VI- t« ndm
us Cis-ts- llcuisl im Tun T t lslives Ton-s mso qt
sorlnlngr M. chc eng-Im ilsovmoczt at senkte Ju
Mckl l’t«.
Inn godi fom now klrlniichkltc Werden
Qtsimllusg Mcdllu Instituh nltsd cn Kapital at
Ist-Wul, n· hsl no slr og nur-le nnsdlsinsle Jssstlnttl
Vorwelt-n ou lmttfkasnlcr Institle nf d l·:- follilnliqe
nun-n kmtnlss Vasltcr l r at l) Wi- m avcllms Ums-s
m« tin-mai lpsldsrurndc Krall. Tot flan «El--ltrki
Clnmic »Na-It« Isll new-W Tlssn Zundlleb tq Luni-.
l- km intarlirts Mmsd er unlig til-mich Ein-mi, sts
lmft tu sllldil sndlq Mandkvnk Tot lisilirrbcr liu llat
Rlieummiomtn Lenden-UT Lsmlpev Umw
mu, siekvoi Afrikanen-. Bari-outs- ivlsstende
Bisses-ach Runsngdonsme, L ves-. Mau
oq Rims- yaormme, alminvklla Ida-treue
mvt Nerven-Ist as musiq- anvke Syst-»mus
T.t cr Umris, Hm VII« lil elf-« Irr isnln kr. Dt bildet
nur-gile alsolnt im as Mit-r Elseiialistcn til cue
dun, sum hell-wer del enc stons .bl"lb.cdslfesnllbdel,
E .l:l-icnct.
»Led i alten Aar, cndelig helbredet«.
Tillkrltus l,·;- . For l-( Aar sidcn Wert-d keg de
lisrsns Luna-toller raa Nelvkssoaglnsv. fvm man vor
vnlvlr mia ltlc»(-1lElel-dialnsd ou leclf . Im hol-se
Entom-r Nimm-i og lnvcse nlatmes lmi klasp Artikel-.
Im manalror Hist-etwa ssc over mmc Mandel-met,
faa im ollio vor nl eldm sli lett lnmd Iea somoq uns.
Im lIar taugt .1 einelbsm Mivital Institute e estim
lumslc Vetmnolina omkrsmli ll er, oq ikg aus« via
selv sur alt-. rat vern- belbndc1, m at merk fcifk er
vcckd alt bund en Mann net-.
H fk Ltmnkc senkte-J illc paa Pksve, men er Deus
u thean fsr fis-die aden at Te hell-let m
Etsm Trrlor slnv l Tau est-r del sominlige »Meine
Cycmic Breit-« fru. »Na-on helle Blat« Adresse:
Heidelberg Medical Institute.
Filth kncl Robert- stkeet-. sTs PAUL, Miss.
dehed helbrededes
ileke ved noget Middel, kör «Ac—
tina" opdagedes
95 Pmsstsnt us nllss Tuns-IM-:1fl)dvam1, dor erst-m
1«·«I. tll wir linn »Im-« ·-1-k·-y—ult«l»r ut kmnlsk Ica
«..«·-!I I IlsiIkio I- »« ils-II mistlns Ort-stunk Don Indte
n- Inn Ilcliss must-HInst-HurIls«lk«dr0t1t-Ik«sr vHI Ofen
. ..—«--.-N nks ums-st- l«it««asr Ist-Her Ilikk
' ’ IYIIUM AK das-s isr osn sub-II
pkiihosllzg Kut- iur hob-hoc
Lustingsrtm du« llwsr DIU
sml jjrugtsn nk Atem-u- Ar
Usm I«-lI«-·-c1·sr »Um-s Antli
sun. lIIsssntshIIIsH malt tilgt
Hin. Huqu l,«n·..s·«r. Funle
bit us --g Il---.·-Jp1«-s. -l·«k nUc
vIInskhs i«I«-rI--(1in-kl·s NEM
(!(s5i I( »Ist-TI- I 1 »san«-get
lIimiinIvr ist jin-H- now
fulgm «1«-: l«". U . lInkWsImL
IR( XI .-l- Ist H« dpxsingtnini.
Ä! sp-» ssis 1 . Isi« « Art n« Its-I
I-«— Is-(I-- m » c« 1««« Xssr umt
tusl I’«"-.I ·-·l, HI- zit n Is
Hml ·- U -Il(-cf l-:«««I-s slniusl
Hi « I,-—i» wH n» »s.
-!-.-h»1(«."i·-x.. H -: Jisvs Atr
»; T , s II1:«IIs--i.;--4I«.« « Isszllsspnn
,M i-- H « »Hu-must Mut-w«
W I ·»,,- l1« l»-I-·--l.·(lt« Ins-I
tiw HI-'n.« 11. "I’umu.«. . »l( »Im-«- Av··. H
Animus l-- i L.!«.ss.!.M-v:n...—':- « :".I.(«In-.:II1·-l
I«·s--l·-I-- Ini- ! shsrlisr Haucht s-.- IssIJl III-Ema
.:- x n 1.-s«—— («.- « .I, 11« Huf« I·’;.-sI:-n·-». Wind-»
JHJ r- ".--«11.«-.i Piu- ssssxs sitt-! »Hu lIs-r·-l—··sn«:
’.k"« sl HI g .r--- · »mi- l")x-»- « T« . -I Itjsrssm Ihm-J
di inw. . HI« T« ": "As"«ns I..«· Umt I- iklmnltsrss
s s «»-.« Jul« um«- I«s I(;-I.s-1·hspskTvazs
-«-«sI--«--- « Was Un r nl Lis« ist-L Uhr 1 uughurifls
Aciina sendes paa Pröve, portokrih
I Ispsfiq «- («-I· r : Ler III »s- m ! »Es-N- «l’issnschss. V
! qlvur Rai-J frIk -s,- .-I-s-I.:·. I usi— In- Il««llpr·-(1--Im-k.
«!JI-k«-—1«IW-I-I I·»: - !I««t". M 11««» « IiItI SI(It-rkt"l)tc.
Luni-IT «-"« »j- i s— ’ km AsIn (I-«-: MM YIrk nml
Uns-Lin H- tsn .X-«-«·«--.IIIU«. l««x)«.. USE-F ULU Wulmll
» «v---ss«« Ihm-us s"««·v» ··.I».
sc YEARS’
SXPEKIENOS
ATENTs
Tnsok »Im-us
DSSISNS
com-mehrte Ce
Anyncm Somit-la u Musik-I- nan sIssskrImIim may
mIIpchy umsprmm mu- tmnunn fru- wlusilmk Its
J usw-stilisva n lirusmhly pnnsnInI-In. ('--II-nIunI-«II
I tin-«- uI rwt ly main-sont mL »Il:m«1I«-»lc un Puls-ists
. set-I Inst-, »Ich-Ist simsnisy Inr msssnrnm Faust-Is.
Hut-m- m«-«-« tI-«««.I- Mumx Te (’1-. recelfe
I zip-Hut usw«-, wiIImuL VII-treu. In Use
s Sciemitic Hmericasu
A hancikmmoly Inn-»und wisvchv Lake-Ist- kli
(«nIn(l-sn us any sum-Nilus Lusme ’l«(-I"-n.«4. s-! s
— - 2«-·zk- »s--mIm. bl. Sold Dyull nsmsmltknlorm
« MIIIIII F- co.ssss»sss«sss New Iokk
much tlsiksm 625 IV St» TVIIIIIInUtmk D. («’,.
Ultertcwler,
Prredikcstole og Døbcfoute
udfares billigt at weinte-guckte
Se nnt Asbrjdc I Luck oq West Dunste-M
s15.,jumt Lwakonna, Minn.
JenS p. RaSmuSsen,
i Lnkb Wis.
v ERDHDUL E sALvE.
nvIsnIn . Ska Hüt- pu CI III
muss- necmpedg lass p-- sunr.
swlges bog
F R U O L BE N.
97W.20. st. P Votum- NJ
PRls 2sc.
M Olsons snIvo or uclmekkot tot
btaadssar. byldor. gamlo sum-. Dosen-.
skjægsop. Hain-o bkystvoktet og alle II
dte hadsygdommo.
TII »Unser. swm indsendck 25 cCUOI
Ftima Mer, vil vj sende sah-ev krit.
