»Danfkeren,«
et halvugentlig Nyhedss og Ople
ningsblad for det danfke Folk
i Amerika,
udgivct af »
DÄNlSE LUTH. PUBL. HOU8E,
Blum Nebr.
.Danikeren« udkommer hver Titsdag og
Fussg.
Iris pr. Aargang i De Forenede Statet
Il.50; til Udlandet 82.00.
sahst betales iForslud. Bestilling, Be
toll-IS, Adresseforandring og alt ander
angaaende Bladet adresfereik
OAleHLUTlsL PUBL. 11017812
Plain Nebr.
»Danilcren" ledes indtil vidcre af Post.
s. M. Andersen fom Direktionencs
Formand.
Alle Jndsendclfer -—— Aflmpdlinger. kot
tere Artiller og Korrespandancer sendcs
til Past.A.M. Auderscn. klit. l, Frone-,
South Dakota.
Nyheder sendes direkte til »Tanstercn«,
Dr. D-. Blatt, Nebr.
Ersteer at the Post ( Mit-c m Malt-. Neh.
u second-klug malte-.
Advertislns Rates made known upon
upplicutimk
,,Daufkcren«
sliver sendt til Subikribenter, indtil ud
ttylkcljg Opsigelse modmges as lldgiverne
cg al Gæld er betalt, i Lockensstcmmelje
med De Forcncde Staters Postlove.
Naar Læfcrne henvcnder sig til Koll, der
werterer i Bladet, euren for at lobe bos
dem eller for at foa Lplysninger vm det
overterede, bedes de altid Anteile-, at desan
Avertistemcmet i dette Blut-. Det vil væce
til gensilpig Nyttr.
Til vore Abonncnter
og Kunden
Til alle dem af ever, som hat været
flinle til at betale, sendet vi herver
blot vor optigtige Tak. Og til dem,
der itle endnu hat betalt deres Blade
for indevcerende Aar, eller som hat en
lille Bogregning, der staat ubetalt, vil
vi sige: De mange Smaasummet nd
gpt Tusinder af Dollars for os, og vi
maa betale Reuter af de Tusinder, vi
maa laane som Balance mod udestaa
ende Tilgodehavende. Ligesaa maa vi
betale vore Regninger, naat de er for
faldne, og Lin til vore Arbejdere, naak
den er fortjent, og det knibet ofte ille
saa lidt at mtde vore Fotpligtelser.
Gsr Verfol- edets bedsic, Vennet,
for at betale hver den ler Sum, han
siylder.
Glem ikle, naar J hat sendt Beta
ling for Blade, at se cfter, om Bria
liugstiden et bleven fotaudtet tigtig
paa Adresselappm Er dette ille stet
omlting et Par Uget, eftet at Beta
ling er indsendt, saa meld det strals.
A. M. Anderfen,
Furt-. i. Direkt.
M
Videnflab — noget at leve
paa.
ngaa eu Videnskab.
Vidensiab — noget at leve paa.
Hvad hat de to med hinanden at gsrek
Gansie meget. »Jeg veo!« —- det hat
Bægi baade for den, der selv siger det,
og for andre. Men naar hat del
sisrst Vægt —- naat Videnfkabgmaw
den siger det, ellcr naak den almene
Mond eller Kvinde siger det? Thi et
bvert Mennesie ved jo Da noget. Lg
det vigtigste Ved den enfoldiqfte i
Grunden lige saa gebt, fom Wir-en
siabsmanden ved det. Den enfoldige
Bed, tyng der duer at leve
paa, og det er uomtvisielig ogfaa
det vigtigfte i Videnstabsmandens
Viden. Dei lille Born aandede ftisk
Luft, ftr Videnstabsmanden havde
analysetet Luften og sagt os, at den
indeholde jufi de Bestanddele, Menne
stei ttængte iil at indaande. Og
stnlde Vidensiabsmanden fare vild
og komme til det Resultat, at del var
farligt at indaande den Luft, vi be
vcget vs i, saa vilde vi uden Be
tsnkning satte vor egen Viden imvd
hanc og blive ved at aande frist Luft.
Don faalaldte Videnflabsmand hat
Heere end een Gang maaitet give eftet
for Maringeni Biber-.
St det vermei- vor Mening at sige,
at dei, den civilisetede Beiden kalder
Bitmstaly et til ingen Nym? Nei,
Wlnndel Den et til stor Nyttr.
den et en dygttg Samfundstjener.
Sen bei et den nein-, fort-i den byder
soget at leve paa, noget, set hat Be-«
Was for Lilie-n Den hat gjott
nieregnelig megei til Bekdenz Uhr-il
- tin-· Sivilifationenö Fremgang og Li
M Mslsk Jugen tidligere Tit
k ,
hat erfaret det i den Grad sont vor
Tid· Hdad hat Videnstaben ikke nd
kettet gennem Opdagelsen af Dampeng
og Elektricilitens Kræflet og Lyfets
Virlninger! Det er storartet, hvilke
Krafter den hat spcendt i Aug til
Menneslets Tjenestel Lg hvor har den
ikke særlig frexnmet Kominunilations
midlerne! Jkte alene tan Mennestet
nu fare hen over Land og Hao i en
fordavfende Fakt, men Afftanden er jo
ligefrem i mange Henfeender ncesten
tili.ntetgjotl- Mennefker tunne ftaa i
hundrede, ja, i tusinde Mich Afftand
og tale sammen, som om de flod An
sigt til Anstat. Gamle Europa og nne
Amerika er som to ftore Nabogaatde
Hvad der fler i den ene, ved man i
den and-en samme Dag. Hele Verdu
er et stort Nabolag. Alt dette ded
Hjælp af VidenftabenZ Jo, Videnftai
ben er en dnqcig Tjener, og del skal
di saa ille silofofere didere over.
Men de: galder om, at vi. Smaa
solt ikle ovekfor slige Videnslabens
Resultater lade baute Nase ca Mund
cg glemme at scette tilbørlig PriS paa,
hvad vi selv ded. Orerfor ethvert nyt
Resultat spørger Verden og fporger
vi: Er det snoaet at lede paa? unget
der got Lioet fkønnete, rineke og be
rste? Ja, for elleks drnde vi os»
ilke del min-ds!e om det. Derfor et
der mangen en Vi.denflab5mand, Ver-l
den ikke bryder sig om. Hvad brod’
dog Rasmus Montanuses Fader flg
om al Sonnens Sprogvidenslab. Kan
Videnfkabsmændene ekle dyde noaet at
leve paa, saa tan de faa Lov selv at
do af Hunger.
Vi kommer altsaa til den Slulning,
at vi not ta’r Hatten af for Vicen
siaben, men vi hverlen bøjer Ance for
den eller ligger Paa Maven for den.
Lad den undetfsge Jorden udenom og
indeni. saa lange den tan. Lad den
gaa paa Spor efter sijulte Ktæfm i
Jorden, i Havet ellet i Luften, saa
længe den lysier. Lad den ssge al
trcenge ftem til Nord- og Sydpolen og
lede, hvot den behagen efter nne Bel
fiandskilder. Vetden kan faa Brug
for alt, hvad den virkelig bringet fot
Dageth Raar den leverer nagel, der
virielig hat Verdi for Li.vet, sial den
faa sin fortfente Lan og vor Tat,
merk heller ikke spr. Det praktiste Ud
bytte er den Maalestok, hvorefter dens
virlelige Vætd sial bedsmmes.
'Det hat stot Belydning at lunne
bedpmnse Bidenstaben rigtig· Thi den
kan godt undettiden saa i Sinde al
tage hetremine paa og fordre, al
Smaafolk stal taste sig i Sttvet for
den. Men om di end ille lan fslge
den paa dens mange besoærlige Stier
ellet gennetn denö Labyrinthet, saa
alligevel —- naat den tommet frem
med sit Fund, tillader vi vs at spsrge:
Naa, hvad fandt du faa? fandt du
noget at leve paa, noget, der kan be
rige dort Liv? Tages den faa den
aatnle Mine paa — »Vi alene vide,'«
saa tillade vi at fette derinwd —- vi
ved ogsaa, og am du ilke bringet no
get af Betydning for Livet, saa behold
det kun for dig selv.
D . .
1
De soregaaenbe Tankek hat ni frem
holdt for at gsre Brug af dem overfor
den Videnstab, der giver sig of med at
underspge og kriti.sere den hellige
Strifts Bogen Thi det gcrlder i nan
delige som i legemlig og timelig Hen
feende, at Henfynet til Livet er det
forste; det gælder om noget at leve paa.
Her vil vi. overfor Videnskabsmandens
»jeg ved« fætte den enfoldige Kristens
,,je·q Deo Dgsaa«. Det er her af ststste
Vigtighed -— ikte at glemme, hvad vi
Smnafolk ved. Og hvab er det? Jo,
det er, at den hellige Sttifts Jndholv
og Kriftendommen d et e r n o g et
at leve p a a. Om--noget saa galt
kunde tænkes, som at en Kemist kom og
sagde til en gammel Husmoden Jeg
hat kemi.si analyferet Hvedekornet og
fundet, at det ikte er, hvad vi fsr hae
antaget det for, det indeholder ucegte
og ufunde Bestanddele — mon samme
Husmoder ikke vilve gsre store Øjne
og sige: De tager not feil, min Herre,
jeg- hat beugt det i saa mange Aar, at
jeg ded, det duee at leve paa. En Vi
denftab, der gaar imod det, jeg ved
af Erfating, den bryder jeg mig ille
em. Erfatingens Viden er ikke alene
ogsaa en Videnstab, men den er en Vi
denstab of fsrsie Rang. Saale er
ogsaa dens Erfaring, der itte alene
zkalder sig Reistem men levet paa Kri
’stendommen, paa Bibelens Sandheder,
en Viden af fsrste Rang. shan ved
det, der et vigtigst at vide ovetforBibe
len, han ved, at dens Jud-hold duer
at leve paa. Der et intet i Berden,
hvillei i den Grad aqndeligt duer atl
W
leve paa som det. Ser vi hen til Lo
ven, saa findet vi, at den er ged, fotdi
den bydek intet uden godt, vix-des for-!
byder intet uden ondt.- Og set vi hcn
til Evangeliet, det er endnu bebte, for
di det itke alene forebolder os Maine
stets ulrwniede Jdeal i vor Frelser,
men ogfaa viser os, hvotledes vi lan
naa dette Jdeal og blive lyikelige pg
nyttiqe Mennesier idette Liv og salige
hetefter. Guds Otd i Bibelen giver
Trost i dybeste Sorg, Bod for tungestr
Savn, del lyier op i Msrlet og got
Vej i dybe Bande. Der er intet, der
hat formaaet at just-nnd adle, ab
vil1c, betige og vitlelig forbedre Men
neskelivet som dei- Det ved alle, som
aandeligt hat levet paa det, af Er-(
faring. Og det er Viden af forste
Rang.
Paa samme Mache sial i Grunden
alle nye Frembringelser paa Runds
livets Omraade bedømnies. Ved alle
nne litercrre Sauer, som bringes til
Ton-T maa vi spørge: Er tet nogei,
Ver duer at leve paa? nogei, der for
fkønner og beriger Linet og vifetsos,
hvad vi hat at leve for? — unget, dek
holder os oppe under Lin-cis Msje,
saa det i god Forstand blivet Lny ai
leve itods Livets Besvcek? Hat dei
not sag lillc Betysdning i saa Heule
end:, saa maa bei regnes iil de gode
Lager, som vi tage imod med Tat.
Kaki Videnstaben saa —- dei vil vi
ilutte med at sige —- gøre os den. Tie
neste overfot Bibelen, at Adgangen til
bens rige Statte leites, saa at den i
endnu storre Grad end hidtil kan kom
me iil at tjene os bedte til at leve paa,
iaa stal den have Tal. Vil den deri
mod betøve os det, vi af Erfaring ved
om, at det duer at leve paa, saa befal
ie vi os.
—--.-.-.-—-—
Bote Born og Sprogct.
Bote Borns Beoarelse i den evange
lifte lutherste Kirte er del særlig Grun
den til den interessante Drpftelse om
det danfte Sprogs Bedarelse i Ameri
ta. Lg det er da dgfaa med sætligt
Henblit paa mine egne Bevan Bevo
relfe i den luthersle Ritte, at jeg her vil
fremtomme med nogle Spsrgsmaal til
en ,,Dansker«, iom lod hpte fra sig i
Nr. 14 of »Dansleren«. Da han sy
neg at være en celdre og erfaren Mand,
maa det not være værd for os yngre
Forældrr. som lhat Born, der stal til
It begynde med Religionsundervis
ning, at hsre et godt Naad om, i hvad
Zprog vi nu helft stulde begynde Reli
gionsundervisning med vote Born.
Tillad mig verfol- at spstge:
1. Hviltet Sprog vilde Du nu lære
Dine Born Religion i, dansl eller
engelsi?
2. Hvad vilde Du gsre, hvis der it
te var nogen engelst Klasse i den
luthersle Sondagsstole, som Dine
Born egentlig tilhsrte?
3. Bilde Du forspge at oprette en hel
ny engelst Klasse for dem, spin nu
stulde til at begynde?
Da Snndagsstolen — med Unma
gelse af lidt Løedagsslole — er den
e1.este Stole, hvor vore Born fom fmaa
lan faa en Smule Religionsundervis
:iing, bar vi jo særlig der spge at un
dervise Bornene i det Sprog, der i
Fremtiden vil blive dem meft til Gavn
og Velsignelse. For vi tun være fitre
paa, at naar de votser op, stal de not
foa Brug for »Qrdet5 Sværd"; men
er de ille mægtige i Sproget, der tem
pes i, da man de jo trybe i Stle bag
denne Undslyldning — vore Forældre
lcerte os itle Sproget, som vi her flal
beuge. Derfor er det en vigtig Sag at
komme til Klarhed over, hviltet Sprog
vi helft stal begynde med vore Born.
Ja, lad oö hore fra jer, J ældre, der
har Erfaring fra Ebers egne Bsrns
Udvitling, da den maaste kan blive os
yngre Forældkevg vore Born til me
gen Belsignelsei
· En Jydr.
—.—-·
Fra Anders Stubkjms
Dsdslejr.
(Af Paftor A. Bii lo w).
Redenstaaende om vor leere Ven An
ders Stubkjæts hjemgang til sin her
re og Feelier er taget fea ,,Jndre Mis
sions Tibende«, pg del er hetligt her at
se Ordet sen Aal-. 2, 10 virteliggjort,
»Wer tro indtil Dtdem san vil jeg gi
ve dig Lipseni Krone«.
Stute Bededag, den« 25. April, sen
Norgenen, 1902, hensov Anders Stub
ljcer i sit lille, lyttelige Hjem i sollte
bro Misswnöhus. han laa tun syg i
en Ugr. Pan sin FjdselideQ den 18.
April, var han nieget livlig og glædede
sig ved Samvceret med fleee trofafte
Wen-ten Han var lige kommen hjems
fra en længere Rejse, sont blev bang
sidfte Paa denne Jord. Med Betymsf
ting laade vi Markte til, at han hostede
ftcerlt, men det syntes ilte at aenere
ham, thi han talte oa sang 11afladelig.
Gamle Minder sprudlede frem, bang
Line straalede tned en yndia Mild
hed. Hvor tnnde han doa forteellel
Alt blev san levende.
Slønt jeg riatia nod de Timen gil
der don en Folelfe af Vemod gennem
mit Hierte thi jea anede, at vor namle,
dont-are Ven fnart ftulde foklnde os.
Der var noget af Straaleglnnfen af
en anden Werden over bang Pande, og
bang Versen var prakget af en fælsoin
Kraft da Glied
Lin Llftcnen var lmn med til Mode
i Missionghuset Tre tilrejsende Bro
dre forte Lebet. Ester Modet gav de
llnneis Sangtor en lille Floncert til
Ære ca Glaede for defelgdagsbakneL
Han clstede god og hellig Music der
sor glædetc diese Sange ham saa nie-:
get. »’.’1a, tnaa di itlc here den Sang
en Diana til'«, ranlste han op til Roten
sozn danke sin Påadö paa Pulvituret,
ded ETJen as Linden Hang sidfte
Ord i Festsalexx dar: »Tai, Tal, Tal!«
Nceste Daa laa Anders sog. Hans
omlmgaeliae Oussleeae fand-e med dyb
Venivd: »Te! er en nieset alvotlia
Lnxraebetænrelse.«
Tet var iniidlertid itte nenit at go
ik det forftaaeligt for den lære Pati-.
ent, at han fejlede noget videre, nag
tet Feheren var statt, og han idelig
spyttede Blod. Han stvnnede not, at;
han snart flulde hie-n, men han befandti
sig saa godt og var glad som et Varus
Det var san hnjtideligt at lifte sig ind
i det lille Sovevcerelse og se paa hans
Anfigt, der var ptceget as Frev. Hans
Øjne straalede oni Kap med Statet fka
Lnsene, da jeg kalte ham Herren-Z Le
gerne og Blod for sidste Gang. Jeg
maatte ofte tcenle paa det Ord: «Min
Sjcel do den oprigtiges Dod, og mit
Endeligt votde soni hans!«
Snakt sov han, og snatt var han
vaagen og ganste klar, men felv i Sov- t
ne laa han og talte med Herren. Hans-!
Aand arbejdede uafladeligt. —- Hans
Dotre vpsttev, hvad de lunde opfange
as hans sidste Ord. Det et jo for stor
ste Delen Hin-Mut Men da de sil
tert tunne blive til Belsignelse for an-i
dre end hans neermeste, meddeles het;
nogle af dem. Det bliver saa Anders
Stubljeets sidfte Udfæd.
Mandag den 21- April udbrsd han
i Ssvne:
»O, sig det endnu en Gang: Strid
Troens gode Strid, grib det evige Liv,
til hvillet Du ogsaa er laldet.«
Han fyntes nu at have Ijnet noget
gleedeligt i Retning af en stot Vettelse
og mange Sjceles Frelse, thi han sagde:
»Bei et sjekldent, at Zoll komme
den Vej fta i.Bnnlevis.«
Men deteftek hat han set andre, fvm
holdt sig tilbage; han udbrsd da:
,,Kaldet udgaar til dem hjemmefra.
De staa Paa den himmelsle Strandbred
og vinte ad dem, men her et nvgle, som
sige: Vent lidt, det haster ilte.«
HansBlil opfanger nu noget af Her
ligheden hisfet. Man hstte ham sige:
,,Det er en Evighev fuld af Glæde,
en ubestkivelig Herlighed, uden Savn
og Sul. Det endet som til et Bryllup.
O, Gud fle Lov og Pris! Tat for.
Brudesangenl Tal! Tat! Tal!««
Senete hat han i Sonne atter set
noget sorgeligt ·- dem, der blev staa
ende ude i Motten
,,De lunde aodt have vcetet med,
hvis de hadde pas-set paa.«
Da Sygdvmmen tog til, og hans
leere ftod betnmtede ved hanö Stag
sulkete ban:
»O, var jeg hlot ovre og mine nicht«
Sau blnndede han atteanen selv
da grundede han over Naadens Hem
meltgheden
»Don ee Naaden i SakramenteeJ
ne dog uendelig stor! Men jeg lan illel
bunde i oet S. og 7. Kapitel as Ro
merbtevet.«
than laa og laldte:
»An, leere Bien, lotn hieni, kom
hjeml arme Syndete ltybee dog ttl
Metell«
Tit-das Morgen den 22. April sang
han nol iaa fotntlet:
»Man den et tlte bedft heran,
sont first til hotle komme kan?«
Dan Degen udbtsd han
,,Djdsftygt: Nei, den sendet jeg
ille.«
Ved en senete Lejltghed, da Anders
fester Eltllet paa tin leere Inner, sont
han saa ofie hat talt vel om, sagde
han:
.,«.lllo’t! der re san megei i Entbin
delse med Navnet Mo’r?«
Men Jngers Gilltelse manite aiier
vix-e Pladsen frr Herren-Z herlige Stil
telse:
»Der er san mange, der gaa bors;
naer ten ene Begier forfvinder rftet
den andcn, san l:c.vc Vi dog den bedf.e
til ssdit.'«
»Saligheden begynder med Erken
delsen of Din Karlighed, Herre. Dei
er dei evige Liv at kende Dig.«
»Det lyser. Dei er saa saligt. Jeg
synes, jeg hat Lyst til at være Med
lem as det evige Hieni. Ja, det er dei
evige Liv at kende Gud ret. Ja, det
er saligi at lenke Gud Mon dei itie
tunde interessere Eder? J lender ham
itte ret endnu. An, hvor saligil Han
lieh-Ver itte nonei af det, jeg har; nej,
lmn er san suld as Ssalighed O, min
lccre Gild, hvor siøn Du er! O, iu
finde Tail Q, bvor det er deiligt2
Men J lunde blive lanqi lntleli
gete, end J er, om J bloi saa t)an1.
Aa ja, hdor blider det dog et sinkt
Familietrcr i Guds Rige dcd Faderens
Trone!«
Erz-irre Horte man ham atter sige i
Bon:
»Tai, Herre, Tin Tjenxr heter.«
Anders hat hørt Tale om sin Frei
ser, thi. han itdbrnder:
»Im lan se l)am!«
Da bans Hufiru bøjede sig ned over
ham eg spurgie: »Nun Du se Jesus,
irr-re Fader?« svarede han:
»Ja, det lan Du tro, jeg tan.«
Nu ialer han med Jesus:
»Bodfærdig tommer jeg til Dig,
Herre. Vi sit dei jasvnet! Dei er saa
dejligi! Aa ja! Gud ste Lov!«
Kort for Dsdem
»Jeg er i Herrens Haand og een
Aand med hom. Nu behøver J itte
at grade. Herren er min, ja, han er
min!
Der er Udgange fta Dødenl Jeg
stuer det herlige Tempel.«
Lidi senere sultede han:
»O, Gud, var mig naadig!«
Og nu hyrie han Herren lalde for
sidsie Gang:
»Jeg kan hsre det saa iydeligi,'« sag
de Anders, og sotn en gammel Krigs
mond, der har faaet Ordre til hurtig
Udryining, sparer han:
»Fcrdig! Færdigl Her er jeg,
herre!«
Saa drog vor Ven sit sidfte Sut san
stille og gil hjem til sin Herres Gliede.
Den 1.Maj fandt Begravelsen Sted
under san stor Gelingele som vifinol
aldrig fst er bleven vist ved en Jst-de
færd her i Byen.
Men de mange deliagende Vennet,
de mange fmulle Kranse og de gode
Ord, der lsd ved Bauten, tunne itle
erstatte det store Tab, vi hat lidt, da
vor gamle, friste Ven forlod os. Den
Scagö Venner lommer ille i Baute
vis.
(«Kirletloilen«.)
Pkæsterne skulde prædike
Helvcde.
Det er Overskristen as et lille Inst-!
te, som jeg sorleden lceste i,,RacineI
Journal«; og Da det indehotder Ton-s
ter til Estertante, indsenoer jea det’
herved til ,,Danstcren« i Oversattelse:
New York d. 10. Febr. Tr. J. H
Buctley, Redattør af ,,The Christian
Advocate«, et as Methodtfttirtens an
ertendte Organer, sorbavsede i Gaar
Methodistpræsterneg ZEIT-de ved at er
tlære, at Ritten sc: Methodisttirten)
var i stcert Tilbagegang. Han sagde,
at hvis Præsterne itte vendte tilbage
til at prædite den methodististe Lake
om Helvede og Fordsmmelse, vilde
Verden blive atheistisi.
Den soregaaende Taler, Dr.Thomp
son, Redattør as »Ihr Northwestern
Christian Advocate« as Chicago havke
talt meget begeistret og ertlæret, at
der ved Methodisttirtens Bittsomhed
var bleven omvendt 1,500,000 i de
sidste sire Aar.
Dr. Buctley bestred Rigtigheden as
disse Tal. Hart ettlærede, at Statisti
ten udviser, at Methodismen i ethvert
Tilsælde er i tendelig Tilbagegang i
slere as de sstlige Conserencet« hakt
kritiserede Nuttdenö Prasitener og
Brugen as »Revivalists«. Sau sagde,
at mange Præster vtl aabent ertlære
sor Offentligheden deres bestemte Tvivl
om Moses-gernes Sanddtuhed. san
tilssjede: »Nogle as vore Præster und
ser sig end ikte ved at erklcere sra deteg
Preditestolq at Abraham om uogle saa
O
Aar vil blive betragtei som et Jdeal og
ikke som en Person«.
s- s si
Dersom Dr. Bucileys Qrd er ret«
gengivet, og hans Paastand om Til
standen i Methodisttirken er sand, da
er det jo simpelthen et Tegn paa, at
det latker mod denne Tidsalders Ende,
hvor vi vide, at vanstelige Tiber stal
jvæke at forvente, thetnerne stal falde
«af Himmelen, og nogle stal falde fra
ITtoen og hænge ved forsptiste Aanders
Iog Djævles Lærdomme Oa selv om
Iden vaniro Bibelkkitik ikke bar meget
· Amerika,
Jan maa vi ikle mindre vckre paa Vogt
limod den; og felv om Lasten om Hel
vede og om Fordømmelse ikte lsenægtes
’eller fortseg-, faa liqaer Faten bog nær,
at disse Sandhever i Fotbiqaaenbe
Inævnes paa en saa »opbvaqelig« Maa
de, at Tilhørerne enten flei ikke lasqaer
kMækte vertil, eller de faar den Ovid
;telse, at der ikke menes noget viveke
J. J. Kitdsiq.
zisærligth
(Mads Hansen.)
i
, chrlighed er bei bedste Tra-,
Der findes Paa Jotdens Kyft,
Dets Nod er lagt af Gud Fader selcs
J hvett et Mennesiebrysr
Kæriighed et det støtste Tit-,
Der under Guds Himmel grot
Dets Grene san brede sig over hver
En Mennesiesjæl paa Jord.
Kæriighed et det fagkeste Tra,
Som stander i lysen Vom-;
Det blomstre sta( i Gut-s Patadis,
Naak hele Bekden fotgaar.
Halt med Huskt. .. — —
J ,,Højfjæld5-Præft«
af Jnge Maric Ziel
—— —- — »Im hat ofte set-J fol:
Jnig beslæmmet heroppe — faa tro
hjertede og enfoldige som digse Men
nesler lan vckre i deres Tanl»:gang.
Som Guttotm —- bu ved.« —
«Han med Hufet?«' spstger Sp
steten.
»Ja —- Hufet han aldtig lunde fac
,,gilbt« og sint nol. Som han pynted’
paa i hvet en ledig Stand — fnitted’,
maled’, fekniseted’ —- og laldte for sit
Bam. Bare sidde stille og se stg om i.
Stuen —- bebte Glæde kenbte han ilke.
Og del hændte not tit, at han marked’
Gigten rylle i Benet netop om
S s n d a g e n, san han maatte blive
hjcmme, naat Konen gil til Kitle —
og bare heuted’ Knud op for at vise
hom, hvad nyt der var ved Stuen
siden sidst. ————————
Jeg sagde del til hom: »Vogt Dig,
Guttokm, at Du ille fester Dit Hjetle
for stinkt ved det Husl J Himlen
tommer Du dog ille ind med Det paa
Ryggen —- fom en Snegl.« Han lo
og mente, det havde nol ingen Fare . . .
Zaa var det en Gang han stulde O
ver Fieldet med Konku. Botl for to-—
tre Dage. LIg som han vreb den store
Nøgle rundt i Laufen, bad han: »Der
re min Gub, Du foar tc1’r vare pas
Hasel mit, nu jeg er botte.«
Ta hon lom tilbage, var Lynet flaa
et ned i det, og del var brwndt lige til
Grunben · . . .
Han stod en Stand og saa paa der-.
stote rngende Tomt. Konen jamred’
og grad, men Guttat-m folked’ sine
kanher og bad: »Jeg toller Dia, Her
re. Jeg ser, at Du hat ta’t vare paa
m i g se l v.«
M quns Ost-W
g Træer g
og gsr det pcnt es hygqeliqt omlting Die-n
met. Notsi Gran og Futu 8110 pr. 100.
Haardsske Fkuqstmer hqlv Pkis Jeq be
tqlek Fragteih Notlttmalow iom iokklaceH
dunkleon Imetae ital plain-s oq behandles
leavel Sommer fom stam, iendes IM.
Slklp matt
Aufl-I Larfuh
Linn End-, sueua Mit-I To» Iowa
Lutheks Khtekismug
net en tm Fortlarinp
Eu Laub-g
sit den nkonstrmerede Unsdots
Its
Bistrp E. F. stum
ii Ade-. Invbuadea W Its
Danish Luth. Publ. Konse,
Blei-, Nein-.