Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Feb. 27, 1903)
Hist Meuveds .:Batndom " Historisk Roman Bernhard Sevqsrin Jugemann. T re d i e D e l. Gorisau »Tag dig i Agt, Rane!« —- saade Kirstine Spandelsto g hldt sig fast oed Tovdattet- — »Det er anden Gang d- lcgger vdldsom Haand paa mig; tredie Gang stal det II ste! Det toster mig tun et Ord, oa Baadgmandene M dig ovetbord. Haode jea oidst, livad dn dar far en M, stulde jeg vist itte sottørnet min Fader da for » M mit Fadreland for at folge en fredløs Kodas-mordeer Ratte siar Tander as Hakme og ajorde atter en truendel sind : »Tag dig i Agt!« —- hvislede Kirftine da slap illej M· — »Siol ille paa, lyec er merkt sum i Find-El to Lade! Hotet du, hdad niine tro Landgtnand snnge i; WinmetI de hat market 11raad: de lende min Hr,l M« H Ist-te harte nu med Harm oa Ztrat, at de norske Wd sang, idet et Par af dem natmede sia For net-: »Stoven hat Zren oa Matten Linn Liden Kirstin! di ere af Landet dteone. Og haode J ladet Kong Crit lede, Da date vi del i Landet blevne. Han slog hende oder Taolebord: For Gaster siulde man spie sine Ord! Og han slog hende ved Kinden tod: Jeg doldte dog ilte Kong Etils Ded, Etwa jeg er udlagt as Vennet og Frandee mine!« ,,H-ter du?'· —- hdistede Kirstine — »den Vise lendet II del? stal den ilte saa en vatte Ende, saa hjcelpet h mig med at redde min Faderi — Saasnatt det et It- siger jeg dig god Nat daade for denne og den anden Beden- Men Sommer du med Svig oa Falsthed, slal sti- tto Landsmænd baste dig oa fote dig til Kotigen as Ist-mark »T·1 stille, lareste Kirsti.ne! jea got jo alt, hdad du AL- — hvislede den iokfktattede Rane oa saa anastelig M de to starke Baadsmand, der snntes at date deres It- vel saa tro og aarvaagen en Livdagt, sorn Hunden Ist-des sor den stedløse Ridder. Skibet laade til Land paa et afssdeg Lied i Fjokden site og hank Frue steae i Land oa akt taoie den ad en Sö. der sorxe til Rostilde Bd. Den itore Hund fulatel II hetre i Halenet men daa Kirstineg Vint inlate de to Mc Baadgmand tat eiter hende paa den merle Sti. Saaledes ait Rane da bang Hllitru aennem Nostilde Seher op imod Hataldgbora Ta de lom i Narbeden af Wetaarnen saa de en Hob Mennesker ioriamlet om en Ml Kvände, som sang Gadeoisee for dem. lHun sah I en Asvisersten med en Lnate i Haanden, nagte-l hun MS blind; hun havde en Blitbøgfe hanaende daa Armen, Mund hun ringlede, alt sorn nun sang-, og hvoti Elendes-. Mstere as og til lagde Penge. Maancn var imidlenid Wet; den oplyste saavel Taarnei som den lsilandede Illusesholx der her suntes ioriamlei ai Ndsgerriabed eiter st Je den betygtede Fange og for at more sig med By Mc »Saa J DrostenZ« —- spurgte en Kriagmand. — M er en Karit« » »Al, Gud hjalpe os!« —- sagde en Boraer —- ,,hans Der jo i- Bolt og Lanker paa Nokdbota, da for han Ist-et fri, faa oi dog hverlen Fred eller Lnlte i Landet.« .,Dtost Peder knener J, Drost Hofe-W — brum Ide Krigsmandem —- ,,Nu ja, del var en brao Herre; II den nne Trost mener jeg: ham med det lange Mund Isz han er del saa strap en Karl: saa lanae han raadet, II ingen Stalm og Forrader ret lange beholde Hooedet i Das-mark I · ( O »Du-e lange bliver ban der?« —- spurgte Boraeren ,,Til Flaaden er fardig og alt Landsollet samlet« — M Krigsmanden ——— ,,saa lommer Kotigen sra Helsing List-g, og saa ital di have Finare i. Hertuaen!« »Bei dar en brav! Drost Tlsorslensøtl er ei dngtia Ists-» — jagde en Somand —- ,,han ded nol, oi kom It inaen Vej her til Lands uden til Sog.« ,,,Nn, nu, Landsmand!« —- sagsde en Lansetnaat — Jst hat dog til Lands, oi sil det hellige Banner, og uden Hi Mater vi doa ingen Ves, hverlen til Søs eller til M. Denne Gang slal vi dog not folge-Z ad: men III-et Nordtnanden og gsr Landgang igen uden at spstge It otn Forli-u saa kommer det not an paa, hvad vi duer It M Landjotden.« v EIN del, min Bro’er!« — svarede Sømandens —- »s,kl dritte paa godt Kammeratstab baade paa det — vg det stete! Den Satan, der sidder i Tant Isspktktog J Landktadber dog ved Vingedenetx nn stal — Use langer plyndre dore Studek og brande vote w as! Syng os Visen om Raden der i Taumel, W! san sial du saa en Ortug!« »He-or lange mon de vil lade ham sidde der og holde Wabdsoged og Mestermand for Nar?« — spurgte C . M J itte set Stjlladset udensor Bden?« — s Stamnden — »der stal han jo lande i Dag otte U TM hat den strenge Drost David svotet paa. En , Sshawe var han; det tan Fanden ikle nagte; Ich saadanne Helvedhaner som han og Marsien kunde Z Mai het- Lauvet ide-« ; kzjoa sue Dag- stat eng-even tatest- — sagt-e m s —- ,,M, det er"dog en Jammer sor saadan en W Hemi« ’ — Wes-W sein-w —- sque Ssmaavm —- »De Wsttnsl —- Setnu stiller han hopedet ud as ’ " Hast vil not se, out her ingen gode Benner Wiss-»st- .«- » Rane2" — jamtede Kirstine Speendelsio sagte og greb uvili laaklig sin forhadte Ægtemand i Armen —- ,,og fe! der’ staat han og fee ned til os! Skynd dig og ted hom, RaneI —- jeg vil tijgive dig alt — jeg vil blive hos dig og være fredløs med dig —- tun red han1, ked hom! Du tan, naat« du vil.'« »Ti stille, for Satan! du teber mig med bin Jamren!« —- hvisiede Rane og saa sig Engstelig om. Nogle af Al muen havde allerede med opmcerkfomme Blik betragtet te to fremmede Skikkelser; endnu afdtoges Opmcekksomheden fra dem, idet den blinde Koerli«ng paa Stenen begyndte at synge: M),,Alf et i Ncrges Land fodt; Hannem lyster der itke at vcete. Han habet vel femten Herreder i Lan; Han tun sig deraf ncetr. Als han ganger pag gtpnne Volks, Og lasset han der sine Tibe; Der møder hannem Bendit Rimaatdspn, Hans Skæbne var ham itte blid. »God Morgen, god Dag! liden Mindre Als! Du est saa modig en Herre; Men bli-ver du Kongens Fange i Dag, Jkke staat Landet desvcekre.« l »Im saa ek jkg Mindre Hk. Ali, j Du tot det ikte vente, Jeg et en liden Messedteng, Stal Bin for Breiten heute.« « . - j Saa lsfted han op hans høje Hat Og faa hannem i sin Pande: »Ah er du norste ht. Mindre-All, Om jeg ret tan fotstande. Du habet og vatet Klerk med mig, Dei maa jeg sige fotsande; Jeg kendte dig i det Stolehus; Du gjokde os andre ftor Vaande.« »Og est du Bendit Rimaatdfsn, «Qg da est du min Fkændex Du svcer en Ed for mig i Dag, Det du mig aldrig tendte!« Men de ioge dannern Mindre Or- Ali, Te sloge hannem Bolten otn Fod —- —« ,,Af Vejen8« — raabte nu en Lanselncrat, sont ftod Baat ded Fanaetaarnet· --- »Hold Mund med den Vise, Rærlingk — Stria rnia ilte dele Bnen her sammen! Den, der tontmer Taarnet paa tre Ztridt nær, stitler jeg ned!« Foltestimlen trat fia noaet tildaae. Sltane org oasaa til Eide med sitt Huftru, der tioldt fast ved bang Arm oa bestorrnede ham rned iaate Banner om at holde Ord ca redde hendeg Faden »Nei, jea aar det ilte!« doiitede Ratte —- »das bar innrer mia Tod da llnderaana, de: ded sea. Lad dant nu biaklde iia seld.’« Med- dizie er ssate han at løSrive sitt fra im Hrtstrnx men lmn ltoldt fast i banis Arm. Hart trnltede Hnen dnbt ned i Ljnene for ilte at rabesx thi dan saa nu med Forstraeltelse noale af den forriae Ronges Tjenere, sont hatt dadde voldet itor Fortrced i Kongegaar den. ,.Slip mia, Koinde!« doiitede han renaitelia. .,Jea er sorraadtk man bar tendt rnia.« » En urolia Mumlen dorteg blandt Almuen »Rane — dett seedtøse stammersoend1« —-—- lød det fra Mund til Mund. »Du dolder min Tod, hatsstarrige Kvinde!« — nd brød Rane heftig med dæmnet Sternum idet han volds iomt rev sig los sra sin Hnitru oa tog Flugten »Grib dam! arib ham3« —-- raadte nu manae Stern mer. —- »Det er Ratte — den fredlose KammersvendI — arib dam, den Forrceder!« Med et stort Strig bleo han sorfulgt as den forbitrede Almue, sont truede med at san derride ham: men han stodte voldsornt et Par af sine For splaere til Eide: hans store Hund bed og sorskrcellede en hel Del, oa Ratte undtom. J Llicerheden as Graabrødreneg Kloster havde man sidst set ham og hans Hund; men der oare de beage Pludselig forsoundne. Kirstine Zorendelslo var itnidlertid under denne Forvirring as sine tro Bands rnaend lytlelia udreden as Follestirnlen. J nogle Tage oar Rane inaenskedg at opspore. Man oidste, han hadde manae Slæatninge blandt de mceatiae qejitlige i Graabrødrenes lKloster. Hele Klosteret bled paa Trost Thorstensong Befaling i Kongens Navn paa det strengeste undersøat; men der fandtes intet Spor til den sarlige Flygtning Udensor Klosteret i en assides Gyde stod en Brand tat op til Klostermuren under et stemragende Trrestur. En Pige, som hentede Band en Morgen tidlig, havde set en stor glubsl bund springe op af Brsndem Detie abe 'gribelige Setsyn havde hun sottalt til mange; ester Be strivelsen maatte det være Ranes Hund« sont hin Asten havde stambidt saa mange. Man anders-erste nu Brsnden og sandt, at der var en Brædde-Assats inden i den, op imod Klostermuren, sorn til Nod et Menneste lnnde lrybe ned paa; hersra saa man en ellers sljult Jndgang i Muter som var fast tilspcrreh Man btsd Lugen op og lom ind i et lidet, msrlt Hul, der indeslnttedes as den store, dobbelte Klostermur. Den sstste, der vdvede sig ind i dette hemmelighedssulde Sljul, blev morderisl angreben as en glubst hund og for sorslrretlet til-hage; men nu trængte slere ind med Lygter og Banden. Gster en rasende Mod stand blev hunden ovetvcldet og dreht. Man underssgte Hulen med Lygterne, men sandt intet Spur til noget Men nesle. Jnderst i Hulen i en sugtig Krag, som vrimlede as Firben ogs Tudser, laa en Dange Gras ogs Sten; inden man sorlod Hulen stal en Krigsmand stn Lanse derigennetn, og man htrte en dampet Jammeralyd. Grusdyngen blev strals adspredt, og nu saa man et sorbavsende og ynleligt Synx inderst i Ktogen laa den sredlsse Rane taet sammen u) Diran siser fra Middelaldetem 2 D. P. Zus. kryinpet vg fauledes tiltedet af Blod og Guts, at han file lignede noget Menneste. Han sprang fottvivlet pp og vilde fette til Modvætge eller un-dfly; men han blev strals gre ben og sprt til Hakaldsbokg, hvok den strenge Dtost Thor stenføn pjeblilkelig i Kongens Ravn dsmte ham til Dødem Tke Dage eftek at Rane var fangen, red sildig om Ratten den nye Dompkovft i Rostild shjetn til Staden fia en Herregaard i Nætheden, hvok han paa Embedsvegne havde besagt en døende. To smaa Kotdkenge rede fokan ham med Falter og ined den hellige Monstranz og Salve ltulle under en Sljckrm, der date-S af et Par Lægbrpdrr. De flulde forbi Rettestedset paa Rosiild Bnmarl, hvok Al greven og Rane om Motgenen date hentettede. Tren gene date frngtfomme og ftandfede. »Hetre Dsomptods I« —- sagde den ene — »der et ilke godt at fare forbi.« »F Guds Navn, Bom, fre2n!'«—— sagde Doinprov sten. — »De ligge daa deres Gekningek· Med det Hel ligste i.blandt os og paa vor lovlige Vej, behode vi htm len at frngte levende eller dede.« Trengene tad, og man red nennen. »Men se! fel« — sagde den mindfte Kordreng —- »der er noget, der roter sig hist oppe!« »Lg sel«——— sagde den anden —- »man staat Jld — det brænder Lys hos de døde!« »Du er Spsgeri og chevelslab!« —- sagde en af Leg btpdrene. —- »Læs, las, cetvckrdige Herre!« Doinptovsten «holdt forbavfet stille. Man var tæt ved Hsjem hvotpaa Stejlerne ftode, og han ioa en lvindelig Stilkelfe med en Fallel i-Haonden. Lyset faldt paa hendes Ansigtx det var blegt og udttylte en fokundetlig dyb Smertex jmen det var tillige fast og roligt, soin et Niobebillede af IMakmor. En del Del svcre Katle, der faa ud soml szmcend date i Fætd med at nudtage de to Forbtyderes Lig af Stejlekne. Det stete hurtigt og med den ftstfte Stil hed. Domprovsten blev holdende med sine Kordrenge pas Vejen og saa fnart et anfeligt Tog med de to Lig i Midten satte sig i Bevægelsr. Den alvorlige Kvindestiltelse gik fokan med Fallen, og han saa nu, at hun bat en Etat-la gens-Kaabe, sdtn en Fytftinde eller foknem Riddetdame. Uden at fotandre en Mine i det blege Smertesaafyn, fstte hun Toget ned ad Vejen til Fjorden. Toget natmede stg fauledes den gejstlige Hetke og stulde ham lige forbi; men ingen syntes at belymte fig om ham ellet hans Folge. Han foldede sine Hænder over Sadellnappen til en stille Bsn og blev holdendr. Kokdrengene og de fotfcerdede Lægbrsdke fulgte hans Elsempel og bleve ligeledeg holdende tavse i en dedende Stilling. Da nu nget drog forbi og Mon stranfen glimtede i Falkelstinnet, bøjede de alvorlige SI nænd sig dybt, og Ridderdamen lncklede, idet en Strom af »Tai-im nedvældede over hendes blege Kinder. » Eom areben as cn forunderlig Følelfe, begnndte Dom -provften med sin dybe, klare Basstemme at fnnge en hellig Vigilie for de dødeg Ejælez Flordrendene iftemmede den, on re.verl)1eo fault-des at synge iil Toget dar dtaget hell forbis Dei ftnndsede ved Finden, hdor stran eitek et Elib udicer for fulde Seil og forfvandt i Ratten. Uttende Kapitel. Efxer Marst Ztigs Tod hndde Herxug Valdemak gaben bart forenet siq med den lætle norfle Nonne imod Tan mart. Han havde sendt den unge, dankte Lange og han« Moder Tskonningen et Fejdedreo paa Grund of de For dri.nger, han selv vg bang Broder, Hering Erit, gjorde paa Besiddelsen as Evendborg oq Langelanru Med en forenet Flaade cg Hase nilde Hertugen og de norfle an gribe Landet; men den utaalmodige Hering Valdemar ap pebiede itle den norfle Fleadeg Anlomft inden han lob nd og lagde siq driftig rned sin Fluade i Grønfund tnellem Falster og Møen. Tenne Uforsintighed raadede gatnle Ridder Jon og Riggraadet til øjeblitlig at benytte, og man ilede med at bemande en Del Langstibe og Koqger for at drcqe mod Heringen. Den unge Kong Etit var selv paa Langsliket »Gamle Valdeinar«, Flaoden lød en Mor Ien tidlig ud af Jsfefjorden og foer igennem store Bælt til Grønsund. Her laa Heringens Flaade ved den fal fterste Anst. Styrlen var omtrent lige stor paa begcxe Sider. Ränder Jon oq Kansleren vare vaa Kongeftibet tilligemed alle re longellge Trabanter oq ett stor Tel an dre Riddere, der i here-Z fulde Rustninq stratg tendte hock Jnore paa deres Hjcklmtlenodier rg Vaabemmerler. Greo Gerhard fulgte Konqesiibet paa sit eget Langsiib med nogle Knorer fra leiel, besatte med lcetle Holstenere. Thorftenføn fette selo et af de storfte Langslibe og delte med Ridder Inn Hendingsmagten over Flanden og Krieg foltet. Thorstenspn og Ridder Jon fulgte endnu den gamle dansie Maade at angribe en fjendtlig Flaade paa, idet de spezte ved et lraftigt og samlet Anfald strals at adsplitte Fjendens Hovedmagt, hvotmed man tillige spgte at komme Fjenden saa ncer paa Livet som muligt og lade Manddom og personligt Mod gsre Udslaget, sorn ved en Landfcegt ning. Tit den lEnde lode de strals den hele longelige Flaade leegge i Slagorden op under Kysten af Meen lige over for heetugem vg de ldde alle Skibene sammenbinde til en enefte fast Linie. hettugen lvd paa samme Maade tun en Del af sine stetste Langstibe sammenbinde og lægge ftemmeest; men de mindre og lette Stil-, de faalaldte Knotee og Kogget, lod han lægge sig ubundne og med lsse Seil bog den faste Siaglinle tcet under Kosten as Falstee. Pan Kongesiibei. som paa hele Flaaden, var Tjeldin gen nedaget; dette var et Sejltag, der bestyttede Etappe tummet eller den midterste Del af Stil-et mod Regn og Kulde. J Forstavnen ftod Mærleömanden med det Umge lige Banner i haandem omringet as de drabeligfte Räd dete; han selv dar den hsjeste og stcerteste as alle Kon gens Riddere og betleedte i hossets Rang-Jeden den tredie Pladö eftek Kongem Det store Banner, han fette, var den mytdede Konges merke, sptaglede Fane med de mange ngleh Hle og underlige Tenn- Hele Krapperummet var opfyldt med de tingete Reigen, der foruden Svmd og Kastespyd vare bevcebnede med Buer og Slynger, og hvoeaf en Del havde Opsigt med de svæee Krigsmastinee J Lyftingen eller Bagstavnen stod Styresmandem der hat-de Ovetbefalingen over hele Stibetz dette var paa Kengesitbel gamle thder Jan. Den nnge Konge og Kans ler Martinus stode ved hans Side. Kvngestibet laa midt i Slagordenen, og hersra tnnde man overse begge Flau ders Stilling. »Men sig, gamle Jon!« — spnrgte den nnge Konge —- ,,hvi ladet Hertugen sine Kogger ligge lese bag ved Langilibene? Drost Peder hat sagt mig en Gang, at Val demar Sejer og gamle Kong Valdemar gjorde ligeledes, naar de havlse med en stcertere Fjende at gere og itle vilde vove all paa en Gang. Knn Heringen nn itle ogsaa am ringe os og salde os i Ryggen med sine Koggerl"« »Dertil give vi ham ille Frist, lcrnler jeg!« —- sca rede gamle Jon. —- ,,Saasnart di har hilsel ham i Fra stand, ro vi rast freln og lade Bassen bryde løs og Verd deren stange; saa lænler jeg vi lan gere Resten af med Svcerdet i Haanden, svm paa Marien i ordentlig Dyst.'« »Den almægtige give og Lnlte og Zejer!« — fsgde Kansleren — »Jnden J giver Tegn lil Angrebel, Wid der Jvn! vil vi lade Krigssoltel tænle paa deres Sjæle og bede Sejrens Herre slaa os bi!« ,,J Gnds Navn!« — svarede Ridder Jan. — »Men lad del saa ste straks og torlL — her er itle mange Dieblii at give borl, og vor Heere hnsler not sine!« J Lyftingen slod der hog Kangleren en Del Kletter; paa hans Bud islemle disse slrals med ham en Firigssalme i Modersmaalel, svm alt Krigssollel lendle vg saldt ind i, medens mange med Kansleren og Kletterne andægligt bvjede deres Kna-. Den unge Kvnge lncelede ogsaa; men Ridder Jon gav sig itke Tid derlil; han slod lned spandt Oprncertsomhed og gav Agt paa enhver as Fjendens Be-» vergessen F Rappe var den hvjtidelige Krigssamle endl, for Meer tesmanden, paa Ridder Joni Bud, fvingede Kongefiagel lre Gange over sit Hoved Paa detle Tegn begyndle Ziem seegtningem Lasten formsrtedes as Pile og Steue, sont paa en Gang udfore sta alle Bner og Slynger paa de ton gelige Slibe. Del var i den tlaresle Middagöstund, men del synles pludselig at vcere bleven Akten. Delle Angreb besvaredes med en lignende Hilsen fra Heringens Flaade, ledsagel af et vildt Angrebsslrig sra hans mange fremmede Krigsmænd Nidder Jan havde ladet den unge Konge lilligemed Prcesterne omringe as en Sljoldborg; men Pilene gennem borede mange Stjolde, og Stenene sloge ned paa Stil-Id taget med et forfcerdeligt Brag. Paa Kongeflibel alene faldl en saa nhyre Marngde Steue, at del synles, som Her lugens Hovedangreb var rellel mvd delle ene Punlt. Nogle Mænd saldt og mange bleve saarede; men Afstanden var dog endnu sor stor til at disse Vaaben tunde virle med hele deres Kraft- Nu svingede Mærlesmanden paa Range slibel Banneret igen; hele den tongelige Flaade roede med starke Aareslag frem, og de svasre Sslrigsmasliner satles i Virlsolnhed. Paa Kongestibelg Forslavn stod en ubnre Rorgall, der med sine laltede og hvasfe Jerntamme brsd midl ind vaa Heringen-Z Flaade og adslille ned del forsle Sind to Langslibe, hooras Heringen selv fnrle del ene. J samme Øjeblit falles Søvcedderen i Benasgelsex den beflrd af svcele, jernbeslagne Bin-lieh der mengte i Jernlaenter ned fra JJlaslen og ved Svingning relledeg tnnsende mod Sti bene og del sjendtlige Ijiandslab. Paa Heringens Slibe var der ingen saadanne svcrre Krigsmastinen red del fer ile Angreb aav delle de tongelige en belydelig OvervæaL El stort Strig horteg paa den ijendllige Flaade, der alle rede nceslen var adsiildl. Men snarl mærtede man, at Her ingen med sine leitete Vaaben itle var mindre farlig. Han lod del endnn i.tle komme til tfnlring; med sine løse Stibe tnnde han nndvige den svcere, fremrnttende Stibcslinir. uden dog at standse med Forsvar og Angreb. Fra hans Elibe tastedes der, forudu Pile, Slen og Kaslefpnd, en stor Mangde Fodangler og Jldpotter, fnldle med Bea, Svovl og Olie; disse Brandpotter vare anlcendle med Blaar, og hvvr de faldl, udspredtes Flammen der strats angrebe Tov og Seil. Med disse hidtil næslen ubelendle Brand vaaben anrellede Heringen en flor Ødelaegaelse paa den longelige Flaade og frembragle en Forvirri.ng. fom hart strats benyllede til at lade sine mindre Slibe lobe nd og salde de tongelige i Ryggem Saasnarl han paa Angrebsi steiget hvrle, al detle var lyltedes, og saa, at Fienden maalle læmpe sra begge Sider med delt Slyrte, undveg han itte længer Entringen men lagde selv sit Langskib lcet op til Kongesti.bet. Thoritenssn havde strals meertel Fjendens List og sjebliltelig ladet over-Wage Tovene, svm bandl de tongelige Stibe sammen, for at vinde en sordelagligete Stilling; men Fodanglerne havde anrettel stor Stude, og de forsardelige Jldpollec havde naesien sal hele den tvnge lige Flaade i Brand. Man lnnde tun tænle paa at slnlte og sorsvare sig mod Entri.ng, soln man nu fra begge Sider lruedeå med. J denne Nsd llod den unge Konge hos Kans leren med sit gyldne Riddersvcerd i den ene Haand og et Ka flespyd i den anden; han saa Heringen lige over sor sig, beredl til at springe om Bord paa del brandende Range stib. «Del var en nridderlig List, Hertug Valdemar!« -— raabte han forbilret og slnngede sit Kaslespyd imod hamx del ramte Fjeren i herlngens Hjeelm og botttog hans hielmllenod « Gortscttew B. III-HEXE Valdemar Sejetx Omslag 80 Gent-. Jndbunden 81.20. Erik MenvedS Barndom Jndbunden 81.20. PrinS Otto af Danmark og hans Samtid. Omslag 80. Jndbunden 81.20. Kong Erik og de Fredløfe. J Dmslog 80 CentkL Jndbunden 81.20. DAMSZ UND PUBL. ROTHE-. Blatt. Nebr